Studieordning for Datamatiker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Datamatiker"

Transkript

1 Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33

2 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del Generelle bemærkninger Studieordningen Uddannelsens formål Uddannelsens navn og dimittendernes titel Kvalifikationsniveau Adgang Varighed Mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur Uddannelsens kerneområder og omfang Kerneområdet Programmering Kerneområdet Systemudvikling Kerneområdet Teknologi Kerneområdet Virksomheden Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder Obligatorisk uddannelseselement: Programmering, Systemudvikling, Teknologi og Virksomheden Obligatorisk uddannelseselement: Programmering og Teknologi Obligatorisk uddannelseselement: Systemudvikling Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Praktik Det afsluttende eksamensprojekt Oversigt over prøverne Merit Forhåndsmerit Meritaftaler Dispensation Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Side 2 af 33

3 2 Del 2 Institutions del Tidsmæssig placering af prøverne Rammer og kriterier for uddannelsens prøver Førsteårsprøven Programmeringsprøve: Programmering og Teknologi Prøven i Systemudvikling Prøven i Valgfrie uddannelseselementer Praktik Prøven i Praktik Det afsluttende eksamensprojekt Prøven i Det afsluttende eksamensprojekt Uddannelseselementer som kan gennemføres i udlandet Anvendte undervisningsformer Deltagelsespligt Kriterier for vurdering af studieaktivitet Fremmedsprog Eksamenssprog Syge- og omprøver Sygeprøve Omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde plagiat Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd og herunder plagiering uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp... Error! Bookmark not defined Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Klager over prøver og anke af afgørelser Klager over prøver Anke... Error! Bookmark not defined Klage over retlige forhold... Error! Bookmark not defined Dispensation Side 3 af 33

4 2.16 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Del 1 Fælles del. 1.1 Generelle bemærkninger Studieordningen Denne studieordning for Datamatikeruddannelsen er udarbejdet efter retningslinjerne i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK), BEK nr. 641 af 12/06/2014 (Uddannelsesbekendtgørelsen). Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Fællesdelen af studieordningen er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen Uddannelsens formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Computer Science. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi giver den uddannede ret til at anvende titlen datamatiker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Computer Science Kvalifikationsniveau. Uddannelsen befinder sig på niveau 5 i kvalifikationsrammen for livslang læring Adgang Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Matematik B Adgang via erhvervsuddannelse: Data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer) Specifikke adgangskrav: Matematik B Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Matematik B Side 4 af 33

5 Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Matematik B Adgang til uddannelsen gives efter Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Der henvises til Varighed Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2½ studenterårsværk, svarende til 150 -point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 -point. Arbejdsbelastningen udtrykt i omfatter skemalagt undervisning og vejledning, studieforberedelse og skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, studieophold og projekter i udvalgte virksomheder, samt selvstudium og eksamensdeltagelse Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet datamatiker skal opnå i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. 1.2 Uddannelsens struktur Kerneområde 1. studieår 2. studieår Programmering Systemudvikling Teknologi studieår Virksomheden Valgfri uddannelseselementer 30 Praktik 15 Afsluttende eksamensprojekt 15 Side 5 af 33

6 I alt Uddannelsens kerneområder og omfang Uddannelsen indeholder af følgende kerneområder 1. Programmering (40 ) 2. Systemudvikling (25 ) 3. Teknologi (15 ) 4. Virksomheden (10 ) I alt Kerneområdet Programmering Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til effektivt og professionelt at kunne realisere it-systemer med relevante kvaliteter, ved anvendelse af moderne og tidssvarende programmeringsteknikker og værktøjer til softwarekonstruktion. -omfang 40 Læringsmål Viden Den studerende har viden om 1. specifikation af abstrakte datatyper 2. kriterier for programkvalitet 3. abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog 4. integration mellem heterogene komponenter og platforme Færdigheder 1. specificere og konstruere algoritmer 2. anvende programmeringssproget til realisering af algoritmer, design mønstre, abstrakte datatyper, datastrukturer, designmodeller og brugergrænseflader 3. vurdere kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer og datastrukturer 4. anvende et moderne integreret udviklingsværktøj, herunder versionsstyringssystem 5. realisere modeller i et databasesystem og konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade 6. designe og konstruere programmer som samarbejdende processer/tråde 7. udvikle applikationer baseret på en lagdelt softwarearkitektur 8. anvende softwarekomponenter/biblioteker 9. udfærdige dokumentation i forhold til gældende de-facto standarder i professionen 10. anvende moderne teknikker og værktøjer til afvikling af test og kvalitetssikring 11. anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere 12. designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur Side 6 af 33

7 13. konstruere programmer, der benytter tidssvarende netværksteknologier 14. anvende designmønstre for distribuerede softwarearkitektur 15. udvikle softwarekomponenter 16. udvikle webapplikationer Kompetencer 1. indgå som en professionel programmør i udviklings-, integrations- og vedligeholdelsesprojekter 2. tilegne sig nye færdigheder indenfor programmeringssprog, udviklingsværktøjer, programmeringsteknikker og programdesign Kerneområdet Systemudvikling Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til at kunne deltage professionelt i udvikling af it-systemer med relevante kvaliteter effektivt. Kerneområdet skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til at kunne ny udvikle, fra idé til kørende system, videreudvikle og integrere it-systemer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne systemudviklingsmetoder og teknikker. omfang 25 Læringsmål Viden Den uddannede har viden om 1. eksperimenters betydning som del af eller supplement til systemudviklingsmetoden 2. kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Færdigheder 1. modellere og designe it-systemer 2. anvende en hensigtsmæssig softwarearkitektur 3. dokumentere og formidle produkt og proces herunder sikre sporbarhed 4. kvalitetssikre produkt og proces 5. anvende hensigtsmæssige designmønstre 6. inddrage brugere 7. designe brugergrænseflader situationsbestemt og vælge en procesmodel og systemudviklingsmetode 8. arbejde systematisk med et projekt under en valgt systemudviklingsmetode 9. planlægge, vurdere og regulere et projekt 10. udvælge og anvende hensigtsmæssige designmønstre og komponenter 11. designe systemer, der er integreret med andre systemer Kompetencer 1. indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt Side 7 af 33

8 2. situationsbestemt tilpasse en systemudviklingsmetode til et projekt 3. indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt 4. tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder 5. reflektere over og tilpasse proces og metode i praksis Kerneområdet Teknologi Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af itsystemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter. omfang 10 ECST Læringsmål Viden Den studerende har viden om 1. faciliteter i og opbygning af tidssvarende operativsystemer 2. faciliteter i og virkemåde af tidsvarende databasesystemer 3. flerbrugerproblematikker 4. principper for design og realisering af distribuerede systemer 5. fundamentale netværksbegreber Færdigheder 1. anvende mekanismer til synkronisering af processer og tråde 2. anvende centrale sikkerhedsmæssige begreber og trusler 3. anvendende virtualisering 4. anvende services og programmeringsgrænseflade til kommunikation 5. anvendelse af udbredte applikationsprotokoller Kompetencer 1. tilegne viden om nye operativsystemer og databasesystemer 2. reflektere over valg af infrastruktur i forbindelse med udvikling af distribuerede systemer Kerneområdet Virksomheden Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling. Kerneområdet skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af it-systemer til forskellige typer af organisationer omfang 10 Side 8 af 33

9 Læringsmål Viden Den studerende har viden om 1. hvordan it kan forbedre forretningsprocesser og udvikle forretningen 2. gængse systemer i virksomheden herunder organisatoriske begreber 3. rationalet for it-investeringer 4. it-sikkerhed Færdigheder 1. analysere og modellere forretningsprocesser 2. deltage i projektarbejde 3. anvende innovative metoder med fokus på projektarbejde i praksisnære udviklingsprojekter 4. kommunikere og formidle både internt og eksternt 5. deltage i it-implementering og forandringsledelse Kompetencer 1. deltage i og se sammenhængen mellem design af forretningsprocesser og design af itsystemer 2. samarbejde med repræsentanter for brugerorganisationen og udviklingsorganisation på baggrund af forretningsforståelse 3. tilegne sig viden om ny teknologi i et forretningsmæssigt perspektiv 1.3 Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er 1. Programmering, Systemudvikling, Teknologi og Virksomheden (60 ) 2. Programmering og Teknologi (20 ) 3. Systemudvikling (10 ) I alt 90 De tre obligatoriske uddannelseselementer afsluttes alle med en prøve Obligatorisk uddannelseselement: Programmering, Systemudvikling, Teknologi og Virksomheden Indhold Dette første obligatoriske uddannelseselement skal medvirke til at den studerende kvalificerer sig til effektivt og professionelt at kunne realisere it-systemer med grænseflader mod bruger og databaser, og at mestre fundamentale elementer i det datamatiske håndværk at ny- og videreudvikle mindre databasebaserede systemer fra ide til kørende system, på et systematisk grundlag under anvendelse af en specifik tidssvarende metode og tilknyttede systemudviklingsværktøjer at bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af it-systemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter. Side 9 af 33

10 at inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling, og arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af it-systemer til forskellige typer af organisationer. omfang 60, heraf 30 fra kerneområdet Programmering 15 fra kerneområdet Systemudvikling 5 fra kerneområdet Teknologi 10 fra kerneområdet Virksomheden Læringsmål Viden (programmering) Den studerende har viden om 1. specifikation af abstrakte datatyper 2. kriterier for programkvalitet 3. abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog Viden (systemudvikling) Den studerende har viden om 1. eksperimenters betydning som del af eller supplement til systemudviklingsmetoden 2. kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Viden (teknologi) Den studerende har viden om 1. faciliteter i og opbygning af tidssvarende operativsystemer 2. faciliteter i og virkemåde af tidsvarende databasesystemer 3. flerbrugerproblematikker Viden (virksomheden) Den studerende har viden om 1. hvordan it kan forbedre forretningsprocesser og udvikle forretningen 2. gængse systemer i virksomheden herunder organisatoriske begreber 3. rationalet for it-investeringer 4. it-sikkerhed Færdigheder (programmering) 1. specificere og konstruere algoritmer 2. anvende programmeringssproget til realisering af algoritmer, design mønstre, abstrakte datatyper, datastrukturer, designmodeller og brugergrænseflader 3. anvende et moderne integreret udviklingsværktøj, herunder versionsstyringssystem 4. realisere modeller i et databasesystem og konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade 5. designe og konstruere programmer som samarbejdende processer/tråde 6. udvikle applikationer baseret på en lagdelt softwarearkitektur 7. anvende softwarekomponenter/biblioteker 8. udfærdige dokumentation i forhold til gældende de-facto standarder i professionen Side 10 af 33

11 9. anvende moderne teknikker og værktøjer til afvikling af test og kvalitetssikring 10. vurdere kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer og datastrukturer Færdigheder (systemudvikling) 1. modellere og designe it-systemer 2. anvende en hensigtsmæssig softwarearkitektur 3. dokumentere og formidle produkt og proces herunder sikre sporbarhed 4. kvalitetssikre produkt og proces 5. anvende hensigtsmæssige designmønstre 6. inddrage brugere 7. designe brugergrænseflader Færdigheder (teknologi) 1. anvende mekanismer til synkronisering af processer og tråde Færdigheder (virksomheden) 1. analysere og modellere forretningsprocesser 2. deltage i projektarbejde 3. anvende innovative metoder med fokus på projektarbejde i praksisnære udviklingsprojekter 4. kommunikere og formidle både internt og eksternt 5. deltage i it-implementering og forandringsledelse Kompetencer (programmering) 1. indgå som en professionel programmør i udviklings- og vedligeholdelsesprojekter 2. tilegne sig nye færdigheder indenfor programmeringssprog, udviklingsværktøjer, programmeringsteknikker og programdesign Kompetencer (systemudvikling) 1. indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt 2. reflektere over og tilpasse proces og metode i praksis Kompetencer (teknologi) 1. tilegne viden om nye operativsystemer og databasesystemer Kompetencer (virksomheden) 1. deltage i og se sammenhængen mellem design af forretningsprocesser og design af itsystemer 2. samarbejde med repræsentanter for brugerorganisationen og udviklingsorganisation på baggrund af forretningsforståelse 3. tilegne sig viden om ny teknologi i et forretningsmæssigt perspektiv Side 11 af 33

12 Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve (Førsteårsprøven) Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 60. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Programmering og Teknologi Indhold Dette andet obligatoriske uddannelseselement skal medvirke til at den studerende kvalificerer sig til at kunne mestre mere avancerede elementer i det datamatiske håndværk og kan realisere distribuerede software systemer at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede it-systemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. -omfang 20, heraf 10 fra kerneområdet Programmering 10 fra kerneområdet Teknologi Læringsmål Viden (programmering) Den studerende har viden om 1. integration mellem heterogene komponenter og platforme Viden (teknologi) Den studerende har viden om 1. principper for design og realisering af distribuerede systemer 2. fundamentale netværksbegreber Færdigheder (programmering) 1. anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere 2. designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur 3. konstruere programmer, der benytter tidssvarende netværksteknologier 4. anvende designmønstre for distribuerede softwarearkitektur 5. udvikle softwarekomponenter 6. udvikle webapplikationer Færdigheder (teknologi) 1. inddrage relevante teknologiske aspekter i udviklingen af distribuerede systemer herunder: Side 12 af 33

13 a. centrale sikkerhedsmæssige begreber og trusler b. anvendelse af virtualisering c. anvendelse af services og programmeringsgrænseflade til kommunikation d. anvendelse af udbredte applikationsprotokoller Kompetencer (programmering) 1. indgå som en professionel programmør i integrationsprojekter 2. tilegne sig nye færdigheder indenfor programmeringssprog, udviklingsværktøjer, programmeringsteknikker og programdesign Kompetencer (teknologi) 1. reflektere over valg af infrastruktur i forbindelse med udvikling af distribuerede systemer Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve (Programmeringsprøven) Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Systemudvikling Indhold Dette tredje obligatoriske uddannelseselement skal medvirke til, at den studerende kan kvalificere sig til nyudvikling, videreudvikling og integration af distribuerede it-systemer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne systemudviklingsmetoder og teknikker. -omfang 10 fra kerneområdet Systemudvikling. Læringsmål Viden Den studerende har viden om 1. kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Færdigheder 1. situationsbestemt vælge en procesmodel og systemudviklingsmetode 2. arbejde systematisk med et projekt under en valgt systemudviklingsmetode 3. planlægge, vurdere og regulere et projekt 4. dokumentere og formidle produkt og proces -herunder sikre sporbarhed 5. udvælge og anvende hensigtsmæssige designmønstre og komponenter Side 13 af 33

14 6. designe systemer, der er integreret med andre systemer Kompetencer 1. situationsbestemt tilpasse en systemudviklingsmetode til et projekt 2. indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt 3. tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder 4. reflektere over og tilpasse proces og metode i praksis Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve. Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 1.4 Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer De tre obligatoriske uddannelseselementer afsluttes hver med én prøve. Se oversigt over uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver. Oversigt over sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer. Obligatoriske uddannelseselementer Kerneområder Virksomheden 10 Systemudvikling 25 Programmering 40 Teknologi 15 Programmering, Systemudvikling, Teknologi og Virksomheden Programmering og Teknologi Systemudvikling I alt I alt Praktik Indhold. Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver indenfor informationsteknologi. Side 14 af 33

15 omfang 15 Læringsmål Viden Den studerende har viden om den daglige drift i hele praktikvirksomheden Færdigheder anvende alsidige tekniske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet vurdere praksisnære problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder håndtere strukturering og planlægning af daglige arbejdsopgaver i erhvervet formidle praksisnære problemstillinger og begrundede løsningsforslag Kompetencer håndtere udviklingsorienterede praktiske og faglige situationer i forhold til erhvervet tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Praktikken afsluttes med en prøve. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 1.6 Det afsluttende eksamensprojekt omfang 15 Krav til det afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Der skal afleveres en projektrapport og eventuelt et produkt. Projektrapporten, som udgør den skriftlige del af prøven skal minimum indeholde Forside med titel Indholdsfortegnelse Indledning, inkl. problemformulering Hovedafsnit Konklusion Side 15 af 33

16 Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Projektrapporten må maksimalt have et omfang på 20 normalsider + 20 normalsider pr. studerende. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Læringsmål Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK for datamatikeruddannelsen: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en datamatiker skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om 1) almindelig anvendt praksis, teori og metode inden for softwareudvikling, 2) grundlæggende virksomhedsforhold i relation til systemudvikling og 3) de teknologiske begreber og it-systemers teknologiske basering i relation til programmering, fejlsøgning og idriftsættelse. Færdigheder Den uddannede kan 1) metodisk afdække krav til it-systemer, herunder vurdere i hvilket omfang kravene kan realiseres inden for givne rammer, 2) anvende moderne og tidssvarende programmeringsteknikker og værktøjer til softwarekonstruktion, herunder sikre kvaliteten af det udviklede produkt, 3) dokumentere det udførte arbejde i en sådan form, at dokumentationen er brugbar for den angivne målgruppe, 4) anvende den relevante viden i forbindelse med systemudvikling, programmering og idriftsættelse, 5) foretage fejlafdækning på systematisk vis og afhjælpe fejl i forbindelse med itsystemer, 6) vurdere praksisnære problemstillinger inden for it samt opstille og vælge løsningsmuligheder samt 7) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan 1) deltage i udvikling af praksis inden for softwareudvikling, 2) deltage i projektarbejde på kompetent vis, 3) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med softwareudvikling med en professionel tilgang, Side 16 af 33

17 4) deltage i et systemudviklingsforløb under anvendelse af moderne metoder, teknikker og værktøjer og 5) i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til it-branchen, herunder domæneviden og teknologisk viden samt anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 1.7 Oversigt over prøverne Oversigt over alle uddannelsens prøver og de tidsmæssige placeringer Prøve 150 fordelt på prøverne Bedømmelse 1. Evt. studiestartsprøve 1 Bestået/ikke bestået 2. Førsteårsprøve 60 7 trins skala 3. Programmeringsprøve 20 7 trins skala 4. Systemudviklingsprøve 10 7 trins skala 5. Valgfagsprøve/er trins skala 6. Praktikprøve 15 7 trins skala 7. Afsluttende eksamensprojekt 15 7 trin skala 1.8 Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering Forhåndsmerit ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. 1. En eventuel studiestartsprøve vil være beskrevet i del 2 af studieordningen. 2. Valgfag med tilhørende prøve(r) er beskrevet i del 2 af studieordningen. Side 17 af 33

18 1.8.2 Meritaftaler Ingen. 1.9 Dispensation Institutionen kan dispensere fra reglerne, i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne fælles del af studieordningen træder i kraft den 1. august 2014 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere. Eventuelle overgangsbestemmeler for studerende indskrevet før august 2014, findes i institutionsdelen. Side 18 af 33

19 2 Del 2 Institutions del. 2.1 Tidsmæssig placering af uddannelseselementerne. Datamatiker fordeling 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden Valgfag / specialeforløb Praktik Afsluttende projekt Tidsmæssig placering af prøverne Oversigt over alle prøverne og de tidsmæssige placeringer Tidsmæssig Placering Prøve 150 fordelt på prøverne 2. semester Førsteårsprøve (Obligatorisk uddannelseselement: Programmering, Systemudvikling, Teknologi og Virksomheden. Intern/ekstern Bedømmelse 60 Ekstern 7 trins skala 3. semester Programmering og Teknologi. 20 Ekstern 7 trins skala 3. semester Systemudvikling 10 Intern 7 trins skala 4. semester Valgfagsprøver 30 Intern 7 trins skala 5. semester Praktikprøve 15 Intern 7 trins skala 5. semester Afsluttende eksamensprojekt 15 Ekstern 7 trins skala Oplysning om tid og sted for prøverne findes på Studenter Intranet Fronter. 2.3 Rammer og kriterier for uddannelsens prøver For alle prøver gælder, at den studerende skal orientere sig i eksamensfolderen som findes på Fronter. Det er den studerendes ansvar at kontrollere at eksamenstilmelding er korrekt og at være orienteret om afleveringsfrister og eksamensdatoer og øvrige relevante forhold omkring eksamen. Alle afleveringer skal ske elektronisk i Studenter Intranettet Fronter. Side 19 af 33

20 2.3.1 Førsteårsprøven Programmering, Systemudvikling, Teknologi og Virksomhed Forudsætninger for at gå til prøven Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Der er 7 deltagelsespligter knyttet til prøven. Disse er beskrevet på Fronter på semesterets/holdets rum. Deltagelsespligterne skal afleveres på Fronter og er fordelt således: 1 semester: Kerneområde Programmering 2 stk. Kerneområde Systemudvikling 2 stk. Kerneområde Virksomheden 1 stk. 2. Semester: Kerneområde Programmering 1 stk. Kerneområde Teknik 1 stk. Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter eller ikke korrekt aflevering af 1. års projekt, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en ekstern individuel mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt gruppeprojekt og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Gruppen skal normalt være på mindst 2 studerende og må højst være på 4 studerende. Prøvens omfang er 60 Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Projektet præsenteres af projektgruppen, 10 minutter pr studerende dog max. 30 min. Herefter individuel eksamination af gruppens medlemmer i 20 minutter pr. eksaminand inkl. votering Formkrav til det skriftlige projekt Der skal afleveres en projektrapport og et produkt. Projektrapporten, som udgør den skriftlige del af prøven skal minimum indeholde Forside med titel, navn og fødselsdato, hold betegnelse og dato Indholdsfortegnelse Indledning, inkl. problemformulering Hovedafsnit Konklusion Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Vedlæg kildekode eller angivelse af sti til versionsstyringsserver, hvor kildekoden og eksekverbar kode til produktet kan hentes Der skal pagineres (sidetal) på alle sider Side 20 af 33

21 Det skriftlige projekt skal som minimum bestå af 30 normal sider og maksimalt af 40 normalsider for en studerende. For hver yderligere studerende øges antallet af sider med 5 sider for Minimum antal sider og med 10 sider for Maximalt antal sider: Antal studerende Minimum antal sider Maximalt antal sider Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse. Hver enkelt figur eller diagram tæller 800 tegn. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven er læringsmål for det obligatoriske uddannelseselement: Programmering, Systemudvikling, Teknologi og Virksomheden Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Tidsmæssig placering Prøven placeres ved udgangen af 2. semester. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af det skriftlige gruppeprojekt findes på Fronter. Prøvens sprog Dansk Prøven skal være bestået inden udgang af 1. studieår for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Uddannelsen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. Hjælpemidler Ingen Programmeringsprøve: Programmering og Teknologi Forudsætninger for at gå til prøven Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Der er 3 deltagelsespligter knyttet til prøven. Disse er beskrevet på Fronter på semesterets/holdets rum. Deltagelsespligterne skal afleveres på Fronter og er fordelt således: Kerneområde Programmering 2 stk. Kerneområde Teknik 1 stk. Ikke opfyldelse af blot én eller flere studieaktiviteter betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en ekstern mundtlig individuel prøve og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Side 21 af 33

22 Den studerende får udleveret et hovedspørgsmål indenfor Programmering samt bispørgsmål indenfor Teknologi. Hovedspørgsmål Programmering: Senest en uge inden prøven offentliggøres en liste af hovedemner inden for programmeringsområdet. Hovedemnerne omfatter de væsentligste emner inden for emneområdet og danner udgangspunkt for programmeringsdelen af prøven. Den studerende forventes at præsentere det trukne programmeringsemne. Præsentationen skal omfatte både en teoretisk fremlæggelse og en gennemgang af praktiske programmeringseksempler. Bispørgsmål Teknologi: Hovedvægten i spørgsmålet lægges på faget Computernetværk og distribuerede systemer. Prøvens omfang er 20 Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. I bedømmelsen vægter programmeringsspørgsmålet 80 % og bispørgsmålet 20 %. Der afsættes i alt 40 min. pr. eksaminand inkl. votering. Formkrav til skriftligt produkt. Ikke relevant. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne er læringsmålet for prøven = Læringsmålene for det obligatorisk uddannelseselement: Programmering og Teknologi, jf. den fælles del af studieordningen. Tidsmæssig placering Prøven placeres ved udgangen af 3. semester. Nærmere oplysning om tid og sted findes på Studenter Intranet Fronter. Prøvens sprog Dansk. Hjælpemidler Ingen Prøven i Systemudvikling Forudsætninger for at gå til prøven Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Der er 1 deltagelsespligt knyttet til prøven. Denne er beskrevet på Fronter på semesterets/holdets rum. Deltagelsespligten skal afleveres på Studenter Intranet Fronter. Systemudviklingsrapport. Grupperapport, der må maksimalt være 4 studerende i hver gruppe. Formkrav til systemudviklingsrapporten Forside med titel, navn og fødselsdato, hold betegnelse og dato Indholdsfortegnelse Indledning, inkl. problemformulering Hovedafsnit Konklusion Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Side 22 af 33

23 Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Der skal pagineres (sidetal) på alle sider Det skriftlige projekt skal som minimum bestå af 20 normal sider og maksimalt af 30 normalsider for en studerende. For hver yderligere studerende øges antallet af sider med 5 sider for Minimum antal sider og med 10 sider for maximalt antal sider:, Antal studerende Minimum antal sider Maximalt antal sider En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Hver enkelt figur eller diagram tæller 800 tegn. Ikke opfyldelse af forudsætningen betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en intern individuel mundtlig prøve og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøvens omfang er 10 Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af præstationen og den efterfølgende eksamination. Projektet præsenteres af projektgruppen med udgangspunkt i systemudviklingsrapporten, 10 minutter pr studerende dog max. 30 min. Herefter individuel eksamination af gruppens medlemmer i 20 minutter pr. eksaminand inkl. Votering. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven = læringsmålene for det obligatoriske uddannelseselement: Systemudvikling Læringsmål fremgår af den fælles studieordning. Tidsmæssig placering Prøven placeres ved udgangen af 3. semester. Nærmere oplysning om tid og sted findes på intranet. Prøvens sprog Dansk. Hjælpemidler Ingen. Side 23 af 33

24 2.3.4 Prøver i Valgfrie uddannelseselementer Forudsætninger for at gå til prøven Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Der er 1 deltagelsespligt per 5 Ects. Et modul på 10 Ects indeholder således 2 deltagelsespligter, mens en modul på 5 Ects indeholder 1 deltagelsespligt. Denne er beskrevet på Fronter på semesterets/holdets rum. Deltagelsespligten skal afleveres på Fronter. Indhold De valgfri uddannelseselementer giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til it-området. Uddannelsen udbyder hvert år et antal specialiseringsforløb, som fremgår af Fronter. også efter aftale selv tilrettelægge de valgfri uddannelseselementer som et teoretisk og/eller praktisk uddannelsesforløb, som på forhånd skal godkendes af uddannelsen. -omfang De valgfri uddannelseselementer har et samlet omfang på 30 og vil blive udbudt i forløb af varierende størrelse i multiplum af 5. Læringsmål De konkrete specialiseringsforløb er beskrevet i valgfagskataloget som fremgår på Fronter. De generelle læringsmål er som følger: Viden Den studerende har viden om det/de valgte emners teori og praksis. det/de valgte emners relevans i forhold til IT-fagets teori og praksis. Færdigheder udvælge, beskrive og foretage litteratursøgning af en selvvalgt it-faglig problemstilling diskutere samfundsmæssige aspekter knyttet til det/de valgte emner vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forhold til det/de valgte emner formidle centrale resultater Kompetencer selvstændigt sætte sig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis perspektivere og relatere det/de valgte emner i forhold til uddannelsens øvrige emneområder Tidsmæssig placering De valgfri uddannelseselementer er placeret på uddannelsens 4. semester. Prøver Der afholdes intern mundtlig prøve i hvert specialiseringsforløb, der bedømmes efter 7- trinsskalaen. Med mindre andet eksplicit er anført for valgfagsmodulet afholdes prøven således: Side 24 af 33

25 Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af fremlæggelsen og den efterfølgende eksamination. Prøven startes med en fremlæggelse på 10 minutter. Derefter eksamineres den studerende 20 minutter inkl. votering. Prøvens sprog Dansk for Datamatiker. Hjælpemidler Ingen. 2.4 Praktik Krav og forventninger til praktikkens gennemførelse I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger inden for uddannelsens kerneområder 3 og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og kan danne grundlag for den studerendes afsluttede eksamensprojekt. Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, jf. fælles del af studieordningen, fastlægger den studerende og vejlederen/kontaktperson i fællesskab konkrete mål for den studerendes praktikperiode. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikperioden er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job Prøven i Praktik Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven: Praktikrapport, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrundlag, skal opfylde formkravene, jf. nedenfor og være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på intranet. Ikke korrekt aflevering af praktikrapport medfører der er brugt et prøveforsøg. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en intern individuel skriftligprøve i form af en praktikrapport og bedømmes efter 7- trinsskalaen. Prøvens omfang er 15 Formkrav til det skriftlige projekt Der skal afleveres en praktikrapport. Praktikrapporten skal minimum indeholde 3. Jf. LEP-BEK 10, stk. 2, nr. 1), 11, stk. 2, nr. 1) og 12, stk. 2, nr. 1). Side 25 af 33

26 Forside med navn, fødselsdato, praktikvirksomhed, skole, praktikperiode og hold betegnelse og dato Indholdsfortegnelse Indledning, inkl. problemformulering Hovedafsnit Konklusion Litteraturliste (inkl. alle kilder, der er lavet henvisninger til i projektet) Bilag (inkluder kun bilag, som er centrale for rapporten) Der skal pagineres (sidetal) på alle sider Bilag: Virksomhedsudtalelse og logbog Praktikrapporten skal maksimum være 5 -normalsider foruden bilag. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse. Hver enkelt figur eller diagram tæller 800 tegn. Ikke opfyldelse af forudsætningerne betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne for prøven = læringsmål for: Praktik. Tidsmæssig placering Prøven placeres efter endt praktikophold. Nærmere oplysning om tid og sted samt om aflevering af praktikrapport findes på Studenter Intranet Fronter. Prøvens sprog Dansk Hjælpemidler Ingen. 2.5 Det afsluttende eksamensprojekt For krav til det afsluttende eksamens projekt samt læringsmål henvises til fælles delen af studieordningen for Datamatiker uddannelsen Prøven i Det afsluttende eksamensprojekt Forudsætninger for at gå til prøven Det skriftlige projekt, som udgør såvel bedømmelses- som eksaminations- /prøvegrundlag, skal opfylde formkravene til det afsluttende eksamensprojekt, jf. den fælles del af studieordningen være afleveret rettidigt, jf. eksamensplanen, som findes på Fronter. Ikke korrekt aflevering af det skriftlige projekt, som udgør den skriftlige del af prøven betyder, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og der er brugt et prøveforsøg. Side 26 af 33

27 Prøven kan først finde sted efter, at prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. Prøvens tilrettelæggelse Prøven er en ekstern mundtlig gruppeprøve på baggrund af et skriftligt gruppeprojekt. Der gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Gruppen må højst være på 4 studerende. Projektet præsenteres af projektgruppen, 10 minutter pr studerende dog max. 30 min. Herefter individuel eksamination af gruppens medlemmer i 20 minutter pr. eksaminand inkl. votering Prøvens omfang er 15 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne er læringsmålet for prøven = Læringsmålene for det afsluttende eksamensprojekt, jf. den fælles del af studieordningen. Tidsmæssig placering Prøven placeres ved udgangen af 5. semester. Nærmere oplysning om tid og sted findes på Studenter intranettet Fronter. Prøvens sprog Dansk. Hjælpemidler Ingen. 2.6 Uddannelseselementer som kan gennemføres i udlandet efter uddannelsens godkendelse af en ansøgt forhåndsmerit gennemføre hvert enkelt uddannelseselement i udlandet. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. 2.7 Anvendte undervisningsformer Undervisningen på Datamatikeruddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for it- branchen. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. Side 27 af 33

28 For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender Datamatikeruddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre. Fælles for alle disse aktiviteter er, at uddannelsen altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne. Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervisningsmateriale og i undervisningen. 2.8 Deltagelsespligt For at studiets undervisningsformer kan fungere, er der deltagelsespligt, herunder aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter. Deltagelsespligten kan også indgå som betingelse for deltagelse i uddannelsens prøver. Desuden kan der være mødepligt til visse studieelementer. Deltagelsespligt og eventuel mødepligt, der er forudsætningskrav for at deltage i prøver, fremgår under beskrivelsen af den enkelte prøve. Man kan kun mod dispensation tage et semester om. Dispensation til at tage et semester om sker efter en individuel vurdering foretaget af studievejlederen og uddannelseschefen og kun når der foreligger tungtvejende personlige grunde. 2.9 Kriterier for vurdering af studieaktivitet Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Studieaktivitet er defineres således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder har deltaget i mindst 2 forskellige prøver har bestået mindst 1 prøve har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som en del af uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernundervisning, mv. som det fremgår af studieordningen har afleveret, som det fremgår af studieordningen, de opgaver, rapporter, (lærings) portfolier mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen Ikke opfyldelse af ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til lederen af uddannelsen. Side 28 af 33

29 Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, udskrives vedkommende. Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af lederen af uddannelsen. klage til lederen over lederen af uddannelsen over den trufne afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Hvis lederen fastholder afgørelsen, kan den studerende klage til Ministeriet inden for for 2 uger efter modtagelse af afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal have deltaget i inden udgangen af 2. semester og bestået inden udgangen af 2. semester, og hvor der i bekendtgørelsen for denne uddannelse er fastsat tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne Fremmedsprog Hovedparten af uddannelsens undervisningsmateriale er på engelsk og dele af undervisningen kan foregå på engelsk. Der kræves ikke yderligere kendskab til fremmedsprog Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk. Studerende med andet modersmål end dansk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af det afsluttede eksamensprojekt. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling Syge- og omprøver Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles. Orientering om tid og sted for sygeprøver findes på Studenter Intranet Fronter. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Side 29 af 33

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK fællesdel Gældende fra 1. september 2014 Erhvervsakademiet Lillebælt Datamatiker Kontaktperson Jørn Vesterdal, Uddannelseschef jove@eal.dk Studieordning Datamatiker

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...0 2. Tidsmæssig placering af prøverne...1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens institutionsdel Mulitimediedesigner AK, September 2014 v/ University College Nordjylland

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.1 Side 0 af 10 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...1

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse og rammer...

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

Institutionel del Studieordning E designer August 2015

Institutionel del Studieordning E designer August 2015 Institutionel del Studieordning E designer August 2015 University College Nordjylland 1/15 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 3 3. Rammer og kriterier

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation & Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AK AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015. Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Institutionel del Studieordning August 2014 Michael Jørgensen

Institutionel del Studieordning August 2014 Michael Jørgensen MULTIMEDIEDESIGNER Skabelon Institutionel del Studieordning for multimediedesigner Institutionel del Studieordning August 2014 Michael Jørgensen IBA Kolding Skamlingvejen 32 6000 Kolding 1/24 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Prøvereglement UCSJ Campus Roskilde og Campus Næstved Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Indhold Prøvereglement UCSJ, Campus Roskilde og Campus Næstved... 3 Gældende rammer for

Læs mere

Digital Konceptudvikling

Digital Konceptudvikling Digital Konceptudvikling Studieordning_Institutionel del September 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Tidsmæssig placering af prøverne... 3 Rammer og kriterier for uddannelsens prøver...

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (institutionsdel)

Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (institutionsdel) Professionsbacheloruddannelsen i Natur- og kulturformidling Studieordning 2014 for uddannelsen til professionsbachelor i Natur- og kulturformidling (institutionsdel) Gældende for studerende, som begynder

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.1 Revideret 4. december 2014 Side 0 af 32 Indhold

Læs mere

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Fysioterapeutuddannelsen UCN Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Beskrivelse af indhold, form og afvikling af modulprøver september 2014 Tillæg til National Studieordning for Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Eksamensprojekt. 3. semester DK Efterår 2015

Eksamensprojekt. 3. semester DK Efterår 2015 Eksamensprojekt 3. semester DK Efterår 2015 Billedtekst: Copenhagen Yoga Festival 2015 Beskrivelse Jeres kunde er Copenhagen Yoga Festival (CYF). Copenhagen Yoga Festival er en festival som har til formål

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3 INDHOLD Velkommen.................................................. 3 Studiemiljø Lokalsamfundet............................................. 4 Tobaksrygning..............................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 2 2. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 2 2.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2.2 Prøveformer i studieordningens fællesdel... 2 2.3. Individuel

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK August 2015 1. Udbydende institutioners adresser University College

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere