Studieordning Computer Science uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Computer Science uddannelsen"

Transkript

1 Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). side 1 af 41

2 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse og rammer Uddannelsens formål Uddannelsens omfang Titulatur Uddannelsens læringsmål Uddannelsens profil og kerneområder Læringsmål for uddannelsens kerneområder: Programmering (40 ) Systemudvikling (25 ) Teknologi (20 ) Virksomheden (15 ) Emner og fordeling på uddannelsen kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer studieår Faget Softwarekonstruktion Faget Softwaredesign Faget Informationsteknologi i organisationer Faget Computerarkitektur og Operativsystemer studieår Systemudviklingsmetoder Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer Uddannelseselementernes tidsmæssige placering Valgfri element: Specialeforløb (20 ) Uddannelsens praktikdel Afsluttende eksamensprojekt (15 ) Uddannelsens prøver års prøven Andre prøver Programmeringsprøve Teknologiprøve Systemudviklingsprøve Specialiseringsprøve - normalforløb Praktikprøve Prøve i afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) Elementer som kan gennemføres i udlandet Anvendte undervisningsformer Merit Henvisning til gældende retsregler Bilag til fællesdelen Bilag 15.1: Vejledende karakterbeskrivelse for 1. årsprøven Bilag 15.2: Vejledende karakterbeskrivelse for programmeringsprøven side 2 af 41

3 Bilag 15.3: Vejledende karakterbeskrivelse for teknologiprøven Bilag 15.4: Vejledende karakterbeskrivelse for systemudviklingsprøven Bilag 15.5: Vejledende karakterbeskrivelse for prøven i afsluttende eksamensprojekt.. 32 Bilag 15.6: Kerneområderne er fordelt på følgende måde på uddannelsen Bilag 15.7: Obligatoriske uddannelseselementer 1. & 2. Studieår Bilag 16.: Orientering om krav til og udformning af opgaver på datamatiker uddannelsen Definitioner Normalside Generelle krav Antal kopier Forsiden Titel på opgaven Dato for aflevering Navn og fødselsdato Underskrift Udannelse Eksamensprofil skal angives Øvrige krav Indholdsfortegnelse Sidenummerering Litteraturliste Format CD side 3 af 41

4 1 Tilblivelse og rammer Denne fællesdel af studieordningen for Datamatikeruddannelsen er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet indenfor de rammer der fremgår af eksamensbekendtgørelsen, hovedbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen og er gældende for studerende der påbegynder datamatikeruddannelsen efter 1. august Uddannelsens formål Formålet er at uddanne datamatikere til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. 1.2 Uddannelsens omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (-point). Uddannelsen er således normeret til i alt Titulatur Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Datamatiker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Computer Science. 2 Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet datamatiker skal opnå i uddannelsen. Viden: Den uddannede datamatiker har viden om: 1. almindelig anvendt praksis, teori og metode inden for softwareudvikling. 2. grundlæggende virksomhedsforhold med henblik på anvendelse af denne viden i forbindelse med systemudvikling 3. de teknologiske begreber og den teknologi, hvorpå IT systemer baseres med henblik på anvendelse af denne viden i forbindelse med programmering, fejlsøgning og idriftsættelse. Færdigheder: Den uddannede datamatiker kan: side 4 af 41

5 1. metodisk afdække krav til IT-systemer, herunder vurdere i hvilket omfang kravene kan realiseres indenfor givne rammer 2. deltage i et systemudviklingsforløb under anvendelse af moderne metoder, teknikker og værktøjer 3. udføre softwarekonstruktion under anvendelse af moderne og tidssvarende programmeringsteknikker og værktøjer, herunder sikre kvaliteten af det udviklede produkt 4. dokumenterer det udførte arbejde i en sådan form, at dokumentationen er brugbar for den angivne målgruppe 5. kombinere viden om systemudvikling, programmering og teknologi i forbindelse med systemudvikling, programmering og idriftsættelse 6. på systematisk vis kunne foretage fejlafdækning og tilhørende afhjælpning af fejl i forbindelse med IT-systemer 7. vurdere praksisnære problemstillinger, samt opstille og vælge løsningsmuligheder 8. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Den uddannede datamatiker kan: 1. følge og medvirke til udvikling af praksis inden for softwareudvikling 2. følge udviklingen i teori og metode inden for softwareudvikling 3. på kompetent vis deltage i projektarbejde 4. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med softwareudvikling med en professionel tilgang 5. i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til IT-branchen, herunder: a. domæneviden og teknologisk viden b. anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer 3 Uddannelsens profil og kerneområder Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 115 -point, valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 20 -point samt et afsluttende eksamensprojekt på 15 -point. Uddannelsens obligatoriske elementer omfatter praktik på 15 -point samt undervisning med et samlet omfang på 100 -point inden for følgende kerneområder: Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden Specialeforløb Praktikforløb side 5 af 41

6 Afsluttende eksamensprojekt 15 Datamatiker fordeling 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden Valgfag / specialeforløb Praktik Afsluttende projekt Kerneområderne Programmering og Systemudvikling er de primære fagområder, mens Teknologi og Virksomheden. er at betragte som støttefagområder ved at fokusere på den kontekst, hvori systemudvikling og programmering foregår. 4 Læringsmål for uddannelsens kerneområder: 4.1 Programmering (40 ) Programmeringsområdet har følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer har kendskab til klassiske datastrukturer herunder deres kvalitative og kvantitative egenskaber kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper har viden om kriterier for programkvalitet har kendskab til beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog Færdigheder Målet er, at den studerende side 6 af 41

7 kan specificere og konstruere algoritmer kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker kan anvende centrale design mønstre kan vælge hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer kan anvende sproget til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer kan anvende programmeringssprog til realisering af designmodeller kan anvende programbiblioteker tilknyttet programmeringssprog kan anvende programmeringssprog og tilknyttede programbiblioteker til realisering af brugergrænseflader kan anvende et udviklingsmiljø knyttet til programmeringssprog kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer kan realisere modeller i et databasesystem kan konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade kan anvende et databasesystems datadefinitionssprog og -manipulationssprog kan designe og konstruere programmer som samarbejdende processer/tråde kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere kan designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur kan konstruere programmer, der benytter moderne netværksteknologier kan anvende mønstre for softwarearkitektur, herunder frameworks kan anvende og udvikle softwarekomponenter Kompetencer Målet er, at den studerende indgå som en kompetent programmør i udviklings/vedligeholdelsesprojekter kan holde sig ajour med aktuelle programmeringssprog og udviklingsværktøjer kan tilegne sig nye programmeringsteknikker og programdesign 4.2 Systemudvikling (25 ) Systemudviklingsområdet har følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling kan forstå komponentbaseret udvikling har forståelse for systemudviklingsmetoder side 7 af 41

8 Færdigheder kan forstå en projektorganisations karakteristika har forståelse for flere forskellige procesmodeller i projektarbejdet kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder kan forstå kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Målet er, at den studerende Kompetencer kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller kan udarbejde modeller baseret på mønstre situationsbestemt kan vælge og/eller tilpasse en metode kan anvende en aktuel systemudviklingsmetode kan anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling kan gennemføre analyse af systemudviklingensdomænet med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav kan udarbejde design af hensigtsmæssige IT-systemer og kan opstille og skelne mellem forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser kan udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer kan udarbejde design af brugergrænseflader kan udarbejde design af databaser kan organisere og styre mindre udviklingsprojekter kan udforme en projektstrategi ved situationsbestemt valg af og/eller tilpasning af en procesmodel kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav kan anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknologiske muligheder og begrænsninger kan sikre kvaliteten af produkt og proces Målet er, at den studerende kan indgå som en kompetent deltager i et udviklingsprojekt kan reflektere over egen praksis med hensyn til metode og proces situationsbestemt tilpasse og kombinere procesmodeller og systemudviklingsmetoder til et projekt følge den teknologiske udvikling og løbende tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder side 8 af 41

9 4.3 Teknologi (20 ) Tekniologiområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende har kendskab til memory management og dets betydning for programafviklingen har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde har kendskab til opbygningen af computere og operativsystemer har kendskab til, hvordan det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte programmeringssprog har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber, herunder autorisation, autentifikation, kryptering og logninger kan forstå centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for og forstår, hvordan disse trusler kan imødegås kan forstå principper for design og realisering af distribuerede systemer kan forstå teknikker til integration af inhomogene systemer kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan forstå en lagdelt kommunikationsmodel kan forstå adressering i netværk har kendskab til typer af net og komponenter i netværket kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering kan forstå, hvordan databaseserveren afvikler forespørgsler har kendskab til den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser Færdigheder Målet er, at den studerende kan anvende mekanismer til synkronisering mellem tråde kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer kan analysere systemarkitekturer og kan foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave kan anvende de services, der tilbydes af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan anvende en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk side 9 af 41

10 Kompetencer Målet er, at den studerende kan anvende den grundlæggende teknologividen i forbindelse med systemudvikling og programmering kan følge udviklingen indenfor teknologiområdet og forstår hvorledes denne udvikling påvirker systemudviklingen og programmeringen 4.4 Virksomheden (15 ) Virksomhedsområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse og gruppers adfærd i organisationen kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med ny IT-anvendelse kan forstå innovationsprocessen kan forstå forskellige e-businessmodeller kan forstå virksomhedsstrategier og IT-strategiers betydning for virksomhedens ITsystemer har kendskab til økonomiske begreber samt principper og metoder til registrering af styringsmæssige informationer har kendskab til ERP-systemers kendetegn, opbygning og virkemåde kan forstå ERP-systemets sammenhæng med virksomhedens centrale processer, samt eksterne sammenhænge kan forstå fremgangsmåder til implementering af IT-systemer har kendskab til organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerhed har viden om risikovurdering, og sårbarhedsvurdering Færdigheder Målet er, at den studerende kan formulere virksomheders behov for IT-systemer kan udarbejde en Business Case kan analysere og udforme beskrivelser af virksomhedens forretningsområder og forretningsgange kan deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT- løsninger. kan udarbejde en IT-strategi, herunder sammenhæng til e-businesskoncepter, på baggrund af en virksomhedsstrategi side 10 af 41

11 kan deltage i udarbejdelse af cost/benefitanalyser og investeringskalkuler kan deltage i udarbejdelse af økonomiske budgetter og analyser kan afdække et ERP-systems anvendelsesområder, samt foretage virksomhedstilpasninger kan anvende modeller, til beskrivelse af virksomhedens systemer kan beskrive konsekvenserne af IT- anskaffelse kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerhed Kompetencer Målet er, at den studerende kan følge den teknologiske udvikling og forstår hvorledes denne udvikling kan påvirke og udnyttes af virksomhederne kan agere i forskellige typer af organisationer er i stand til at bidrage med situationsbestemt forretningsforståelse i sammenhæng med anskaffelse, udvikling og implementering af IT-systemer inddrager relevante forretningsmæssige aspekter i forbindelse med såvel strategiske som daglige beslutninger omkring udvikling og brug af IT-systemer 4.5 Emner og fordeling på uddannelsen kerneområder. Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden Indhold beskrevet ved emner: - Algoritmer - Skabeloner, teknikker og mønstre - Datastrukturer og abstrakte datatyper - Programmeringssprog - Programkvalitet - Sprogteori - Databaseprogrammerin g - Samtidighed - Distribueret programmering - Softwarearkitektur Indhold beskrevet ved emner: - Modellering - Metode - Analyse - Design - Projektarbejd e - It-værktøjer - Eksperimente r - Kvalitet Indhold beskrevet ved emner: - Operativsystemer - Sikkerhed - Distribuerede systemer - Netværk - Databaser - Teknologiudvikling Indhold beskrevet ved emner: - Organisation og forretningsforståel se - Forretningsanalyse - IT- og forretningskoncept er - Økonomistyring - ERP-systemer - IT-anskaffelse - Organisation og IT-sikkerhed 5 Obligatoriske uddannelseselementer studieår Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder side 11 af 41

12 studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter Faget Softwarekonstruktion Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere systemer med relevante kvaliteter. Faget har tætte relationer til fagene Softwaredesign og Computerarkitektur og Operativsystemer Faget Softwaredesign Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af en specifik moderne metode og tilknyttede systemudviklingsværktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige fag på 1. studieår sammen Faget Informationsteknologi i organisationer Formålet med faget er, at kvalificere den studerende til at inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling. Fagområdet skal kvalificere den studerende til arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af it-systemer til forskellige typer af organisationer Faget Computerarkitektur og Operativsystemer Formålet med fagområdet er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af enkeltbruger- og flerbruger-it-systemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter studieår Formålet er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at vurdere en virksomheds it-udviklingsmuligheder og på baggrund heraf udvikle, forny og vedligeholde et distribueret it-system fra foranalyse til forvaltning og drift via en situationsbestemt metodisk og systematisk fremgangsmåde Systemudviklingsmetoder Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af distribuerede it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne metoder og systemudviklings-værktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår sammen. side 12 af 41

13 5.2.2 Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere distribuerede systemer med relevante kvaliteter. Faget er et kernefag med tætte relationer til de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede it-systemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. 5.3 Uddannelseselementernes tidsmæssige placering Uddannelseselementernes tidsmæssige placering fremgår af nedenstående tabel samt bilag 15.6 og Datamatiker fordeling 1. sem 2. sem 3.sem 4.sem 5.sem Programmering Systemudvikling Teknologi 10 5 Virksomheden Valgfag / specialeforløb Praktik Afsluttende projekt Valgfri element: Specialeforløb (20 ) Specialeforløbet giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til it-området. Skolen har tilrettelagt specialiseringen ved at give de studerende mulighed for at vælge to valgfag. Den studerende vælger to af de udbudte valgfag. Efter dialog med de studerende udbydes minimum 2 valgfag. side 13 af 41

14 Valgfagene udbydes på engelsk, mens eksamen afvikles på dansk eller engelsk efter den studerendes valg. Eksamensprojekter kan afleveres på dansk eller engelsk efter den studerendes valg. Ligeledes kan individuel vejledning foregå på dansk eller engelsk efter den studerendes valg. Læringsmål for normalforløbet Kompetencer Den studerende skal have opnået følgende kompetencer: - Selvstændigt kunne sætte sig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis. - Kunne perspektivere og relatere det/de valgte emner i forhold til uddannelsens øvrige emneområder. - Kunne reflektere over egen arbejds- og læringsproces gennem specialeforløbet. Færdigheder Den studerende skal beherske følgende færdigheder på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: - De faglige, procesmæssige og analytiske færdigheder knyttet til det/de valgte emner. - Kunne vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forhold til det/de valgte emner. - Kunne formidle centrale resultater såvel vedr. produkt og proces af specialeforløbet i en specialerapport og en mundtlige præsentation. Viden Den studerende skal have opnået følgende på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: - Viden om det/de valgte emners teori og praksis. - Evne til refleksion over det/de valgte emners relevans i forhold til IT-fagets teori og praksis. Det individuelle forløb dokumenteres gennem en specialerapport på højst 15 sider. Specialerapporten indgår i bedømmelsesgrundlaget for prøverne i specialiseringsforløbet. Afvigelser fra ovennævnte forløb kan aftales i forbindelse med udarbejdelsen af specialeplanen. Fx kan specialeforløbet omfatte, at man følger relevante elementer af andre videregående uddannelser evt. i udlandet. 7 Uddannelsens praktikdel Praktikforløb (15 ) side 14 af 41

15 I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og kan danne grundlag for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. studieår. Læringsmål for praktik Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de foregående uddannelseselementer læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til datamatikerens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på datamatikeruddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver Herudover evt.: At skabe grundlag for det afsluttende projekt Retningslinjer for praktik I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og vejledere/kontaktperson i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job. Se i øvrigt Orientering om praktikophold. side 15 af 41

16 8 Afsluttende eksamensprojekt (15 ) I afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt. Desuden skal praktikopholdet være godkendt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af institutionen. Se i øvrigt Orientering om krav til og udformning af opgaver på datamatikerstudiet. Læringsmål for hovedopgaven: Viden: - Den studerende har tilegnet sig den fornødne viden, herunder domæneviden, for at kunne gennemføre projektet Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: - vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet - beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet - planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker - dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: - Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. - Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. - Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. side 16 af 41

17 Eksamen Spec. prøve 1. års prøve Sys. udv. prøve Tekn. prøve Prog. prøve KEA Medie og IT 9 Uddannelsens prøver Uddannelsen har følgende prøver: 1. Sem. 2. Sem. 3. Sem. 4. Sem. 5. Sem. Software konstruktion SW ark. + dist. prog. Comp. arkitektur + operativsyst. Comp. netværk + dist. syst. Software design System udviklingsmetoder Informationsteknologi i organisationer Speciale Praktik + eksamensprojekt års prøven Projekt (ekstern) Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter. Læringsmål: Viden: Den studerende har viden om: IT forundersøgelse Den valgte systemudviklingsmetode side 17 af 41

18 Design Implementering (de valgte værktøjer, metoder, teknikker) Databaser (enkeltbruger) Færdigheder: Den studerende kan gennemføre et systemudviklingsprojektet fra ide til kørende system under anvendelse af IT forundersøgelsesværktøjer, den valgte systemudviklingsmetode, det valgte sprog og IDE og det valgte DBMS Den studerende kan realisere velvalgte og omfattende dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur Den studerende kan dokumentere det udviklede system i henhold til den valgte metode med særlig vægt på sporbarhed. Kompetencer: Den studerende kan reflektere over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Prøvegrundlag er alle 4 fag på 1. studieår. Eksamensform: Projekteksamen med udgangspunkt i et projektarbejde, omfattende væsentlige emneområder på 1. studieår. Projektet har et omfang på 12 og gennemføres af projektgrupper med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Der afleveres en projektrapport på max. 60 normalsider foruden programmer og det kørende system på Cd-rom eller lignende. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Se i øvrigt Orientering om krav til og udformning af opgaver på datamatikerstudiet. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er hele projektet udgangspunkt for eksaminationen. Prøvens afvikling: Projektet præsenteres af projektgruppen, max. 30 min. Herefter foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige del af prøven. Prøven placeres ved udgangen af 1. Studieår. side 18 af 41

19 9.2 Andre prøver Programmeringsprøve Mundtlig (Intern) Prøvegrundlag: Emneområdet Programmering. Senest en uge inden prøven offentliggøres en liste af hovedemner inden for programmeringsområdet. Hovedemnerne omfatter de væsentligste emner inden for emneområdet og danner udgangspunkt for programmeringsdelen af prøven. Ved selve prøven trækker den studerende et emne. Den studerende forventes at præsentere det trukne programmeringsemne. Præsentationen skal omfatte både en teoretisk fremlæggelse og en gennemgang af praktiske programmeringseksempler. Eksaminationstiden er 30 minutter inkl. votering mv. Prøven placeres ved udgangen af 3. semester Teknologiprøve Mundtlig (intern) Prøvegrundlag: Emneområdet Teknologi. Den studerende trækker et spørgsmål inden for emneområdet Teknologi. Hovedvægten lægges på faget Computernetværk og distribuerede systemer. Eksaminationstiden er 20 minutter inkl. votering mv. Der gives 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler inkl. egen bærbar PC med internetadgang må anvendes. Prøven placeres ved udgangen af 3. semester Systemudviklingsprøve Projekt (Intern) Prøvegrundlag: Et systemudviklingsprojekt af et omfang på 6 inden for fastlagte mål og rammer. Prøvegrundlaget for den mundtlige del af prøven er hele emneområdet Systemudvikling. Projektet gennemføres i projektgrupper normalt med 3-4 studerende. Der afleveres en projektrapport på max. 40 normalsider. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. side 19 af 41

20 Ved den individuelle mundtlige del af prøven er hele projektet udgangspunkt for eksaminationen. Prøvens afvikling: Eksaminanden præsenterer projektet på max. 10 minutter, hvorefter der foretages individuel eksamination i alt ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Prøven placeres ved udgangen af 4. semester Specialiseringsprøve - normalforløb Den studerende følger to valgfag på 4 semester. Hvert valgfag har et omfang svarende til 10 point. Der udbydes på 4. semester minimum 2 valgfag, hvoraf den studerende skal vælge to. Der skal afleveres en eksamensrapport for hvert af de 2 valgfag. Rapporten for valgfaget skal afspejle valgfaget. Der afleveres en rapport på max. 15 normalsider pr studerende ekskl. Bilag. Det er tilladt at udarbejde rapporterne i grupper. På grupperapporter skal det tydeligt anføres på forsiden hvilke afsnit den enkelte studerende har udarbejdet. Umiddelbart efter afleveringen af rapporterne trækker den studerende eller gruppen et af de to valgfag (A), som den studerende eller gruppen skal til eksternt bedømt eksamen i efter 7 skalaen. Prøvegrundlag for det udtrukne valgfag (A): Ved eksamen præsenterer den studerende eller gruppen specialerapporten (ca. 15 min.). I den efterfølgende individuelle eksamination (ca. 15 min.) tages der udgangspunkt i den studerendes fremlæggelse og rapport, samt pensum for valgfaget. Prøvens afvikling for det udtrukne valgfag (A): Til fremlæggelse og forsvar gives for hver gruppe ca. 15 minutter plus 15 minutter pr. gruppemedlem. Karaktergivning for det udtrukne valgfag (A): Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven efter 7 trins skalaen. Prøvegrundlag for det ikke udtrukne valgfag (B): Er den afleverede rapport. side 20 af 41

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi

Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi Studieordning for Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi Indholdsfortegnelse: DATAMATIKER STUDIEORDNING... 4 1.0 TILBLIVELSE OG RAMMER... 4 1.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Studieordning for Datamatiker (AK)

Studieordning for Datamatiker (AK) Studieordning for Datamatiker (AK) 2008 Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi. AP graduate in Computer Science. Datamatiker Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1 Studieordningen... 3 2

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK)

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest Juli 2011 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit

Læs mere

Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi

Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi Studieordning For Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt Vejle Odense Januar 2009 Indholdsfortegnelse: 1 Studieordningen... 3 2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3 INDHOLD Velkommen.................................................. 3 Studiemiljø Lokalsamfundet............................................. 4 Tobaksrygning..............................................

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 7 3. Uddannelsens struktur 7 4. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang 7 4.1. Kerneområdet

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Studieordning for Datamatiker AK Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Indhold Del 1: Fællesdel... 1 1 Generelle bemærkninger... 1 1.1 Uddannelsens formål... 1 1.2 Uddannelsens navn

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Datamatikeruddannelsen

Datamatikeruddannelsen Datamatikeruddannelsen EAMV 2014 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 6 3. Uddannelsens struktur 6 4. Uddannelsens kerneområder

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen... 3 1.1 Uddannelsens formål... 3 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 1.3 Adgang... 3 1.4 Varighed... 3 1.5 Mål

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2016-2017 Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest d. 18. august 2016 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro Tlf.

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK fællesdel Gældende fra 1. september 2014 Erhvervsakademiet Lillebælt Datamatiker Kontaktperson Jørn Vesterdal, Uddannelseschef jove@eal.dk Studieordning Datamatiker

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Kortere Videregående Uddannelser KVU Erhvervsakademi Sjælland Campus Roskilde August 2011 Manual til praktikophold. Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen. IT-teknolog AK. September 2012

Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen. IT-teknolog AK. September 2012 Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen September 2012 Erhvervsakademiet Lillebælt Indhold 1 Forord... 3 2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 3 Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 2.1 Førsteårsprøven:

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere