Studieordning Computer Science uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Computer Science uddannelsen"

Transkript

1 Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). side 1 af 41

2 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse og rammer Uddannelsens formål Uddannelsens omfang Titulatur Uddannelsens læringsmål Uddannelsens profil og kerneområder Læringsmål for uddannelsens kerneområder: Programmering (40 ) Systemudvikling (25 ) Teknologi (20 ) Virksomheden (15 ) Emner og fordeling på uddannelsen kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer studieår Faget Softwarekonstruktion Faget Softwaredesign Faget Informationsteknologi i organisationer Faget Computerarkitektur og Operativsystemer studieår Systemudviklingsmetoder Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer Uddannelseselementernes tidsmæssige placering Valgfri element: Specialeforløb (20 ) Uddannelsens praktikdel Afsluttende eksamensprojekt (15 ) Uddannelsens prøver års prøven Andre prøver Programmeringsprøve Teknologiprøve Systemudviklingsprøve Specialiseringsprøve - normalforløb Praktikprøve Prøve i afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) Elementer som kan gennemføres i udlandet Anvendte undervisningsformer Merit Henvisning til gældende retsregler Bilag til fællesdelen Bilag 15.1: Vejledende karakterbeskrivelse for 1. årsprøven Bilag 15.2: Vejledende karakterbeskrivelse for programmeringsprøven side 2 af 41

3 Bilag 15.3: Vejledende karakterbeskrivelse for teknologiprøven Bilag 15.4: Vejledende karakterbeskrivelse for systemudviklingsprøven Bilag 15.5: Vejledende karakterbeskrivelse for prøven i afsluttende eksamensprojekt.. 32 Bilag 15.6: Kerneområderne er fordelt på følgende måde på uddannelsen Bilag 15.7: Obligatoriske uddannelseselementer 1. & 2. Studieår Bilag 16.: Orientering om krav til og udformning af opgaver på datamatiker uddannelsen Definitioner Normalside Generelle krav Antal kopier Forsiden Titel på opgaven Dato for aflevering Navn og fødselsdato Underskrift Udannelse Eksamensprofil skal angives Øvrige krav Indholdsfortegnelse Sidenummerering Litteraturliste Format CD side 3 af 41

4 1 Tilblivelse og rammer Denne fællesdel af studieordningen for Datamatikeruddannelsen er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet indenfor de rammer der fremgår af eksamensbekendtgørelsen, hovedbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen og er gældende for studerende der påbegynder datamatikeruddannelsen efter 1. august Uddannelsens formål Formålet er at uddanne datamatikere til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. 1.2 Uddannelsens omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (-point). Uddannelsen er således normeret til i alt Titulatur Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Datamatiker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Computer Science. 2 Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet datamatiker skal opnå i uddannelsen. Viden: Den uddannede datamatiker har viden om: 1. almindelig anvendt praksis, teori og metode inden for softwareudvikling. 2. grundlæggende virksomhedsforhold med henblik på anvendelse af denne viden i forbindelse med systemudvikling 3. de teknologiske begreber og den teknologi, hvorpå IT systemer baseres med henblik på anvendelse af denne viden i forbindelse med programmering, fejlsøgning og idriftsættelse. Færdigheder: Den uddannede datamatiker kan: side 4 af 41

5 1. metodisk afdække krav til IT-systemer, herunder vurdere i hvilket omfang kravene kan realiseres indenfor givne rammer 2. deltage i et systemudviklingsforløb under anvendelse af moderne metoder, teknikker og værktøjer 3. udføre softwarekonstruktion under anvendelse af moderne og tidssvarende programmeringsteknikker og værktøjer, herunder sikre kvaliteten af det udviklede produkt 4. dokumenterer det udførte arbejde i en sådan form, at dokumentationen er brugbar for den angivne målgruppe 5. kombinere viden om systemudvikling, programmering og teknologi i forbindelse med systemudvikling, programmering og idriftsættelse 6. på systematisk vis kunne foretage fejlafdækning og tilhørende afhjælpning af fejl i forbindelse med IT-systemer 7. vurdere praksisnære problemstillinger, samt opstille og vælge løsningsmuligheder 8. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Den uddannede datamatiker kan: 1. følge og medvirke til udvikling af praksis inden for softwareudvikling 2. følge udviklingen i teori og metode inden for softwareudvikling 3. på kompetent vis deltage i projektarbejde 4. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med softwareudvikling med en professionel tilgang 5. i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til IT-branchen, herunder: a. domæneviden og teknologisk viden b. anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer 3 Uddannelsens profil og kerneområder Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 115 -point, valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 20 -point samt et afsluttende eksamensprojekt på 15 -point. Uddannelsens obligatoriske elementer omfatter praktik på 15 -point samt undervisning med et samlet omfang på 100 -point inden for følgende kerneområder: Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden Specialeforløb Praktikforløb side 5 af 41

6 Afsluttende eksamensprojekt 15 Datamatiker fordeling 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden Valgfag / specialeforløb Praktik Afsluttende projekt Kerneområderne Programmering og Systemudvikling er de primære fagområder, mens Teknologi og Virksomheden. er at betragte som støttefagområder ved at fokusere på den kontekst, hvori systemudvikling og programmering foregår. 4 Læringsmål for uddannelsens kerneområder: 4.1 Programmering (40 ) Programmeringsområdet har følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer har kendskab til klassiske datastrukturer herunder deres kvalitative og kvantitative egenskaber kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper har viden om kriterier for programkvalitet har kendskab til beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog Færdigheder Målet er, at den studerende side 6 af 41

7 kan specificere og konstruere algoritmer kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker kan anvende centrale design mønstre kan vælge hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer kan anvende sproget til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer kan anvende programmeringssprog til realisering af designmodeller kan anvende programbiblioteker tilknyttet programmeringssprog kan anvende programmeringssprog og tilknyttede programbiblioteker til realisering af brugergrænseflader kan anvende et udviklingsmiljø knyttet til programmeringssprog kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer kan realisere modeller i et databasesystem kan konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade kan anvende et databasesystems datadefinitionssprog og -manipulationssprog kan designe og konstruere programmer som samarbejdende processer/tråde kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere kan designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur kan konstruere programmer, der benytter moderne netværksteknologier kan anvende mønstre for softwarearkitektur, herunder frameworks kan anvende og udvikle softwarekomponenter Kompetencer Målet er, at den studerende indgå som en kompetent programmør i udviklings/vedligeholdelsesprojekter kan holde sig ajour med aktuelle programmeringssprog og udviklingsværktøjer kan tilegne sig nye programmeringsteknikker og programdesign 4.2 Systemudvikling (25 ) Systemudviklingsområdet har følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling kan forstå komponentbaseret udvikling har forståelse for systemudviklingsmetoder side 7 af 41

8 Færdigheder kan forstå en projektorganisations karakteristika har forståelse for flere forskellige procesmodeller i projektarbejdet kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder kan forstå kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Målet er, at den studerende Kompetencer kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller kan udarbejde modeller baseret på mønstre situationsbestemt kan vælge og/eller tilpasse en metode kan anvende en aktuel systemudviklingsmetode kan anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling kan gennemføre analyse af systemudviklingensdomænet med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav kan udarbejde design af hensigtsmæssige IT-systemer og kan opstille og skelne mellem forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser kan udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer kan udarbejde design af brugergrænseflader kan udarbejde design af databaser kan organisere og styre mindre udviklingsprojekter kan udforme en projektstrategi ved situationsbestemt valg af og/eller tilpasning af en procesmodel kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav kan anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknologiske muligheder og begrænsninger kan sikre kvaliteten af produkt og proces Målet er, at den studerende kan indgå som en kompetent deltager i et udviklingsprojekt kan reflektere over egen praksis med hensyn til metode og proces situationsbestemt tilpasse og kombinere procesmodeller og systemudviklingsmetoder til et projekt følge den teknologiske udvikling og løbende tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder side 8 af 41

9 4.3 Teknologi (20 ) Tekniologiområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende har kendskab til memory management og dets betydning for programafviklingen har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde har kendskab til opbygningen af computere og operativsystemer har kendskab til, hvordan det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte programmeringssprog har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber, herunder autorisation, autentifikation, kryptering og logninger kan forstå centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for og forstår, hvordan disse trusler kan imødegås kan forstå principper for design og realisering af distribuerede systemer kan forstå teknikker til integration af inhomogene systemer kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan forstå en lagdelt kommunikationsmodel kan forstå adressering i netværk har kendskab til typer af net og komponenter i netværket kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering kan forstå, hvordan databaseserveren afvikler forespørgsler har kendskab til den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser Færdigheder Målet er, at den studerende kan anvende mekanismer til synkronisering mellem tråde kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer kan analysere systemarkitekturer og kan foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave kan anvende de services, der tilbydes af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan anvende en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk side 9 af 41

10 Kompetencer Målet er, at den studerende kan anvende den grundlæggende teknologividen i forbindelse med systemudvikling og programmering kan følge udviklingen indenfor teknologiområdet og forstår hvorledes denne udvikling påvirker systemudviklingen og programmeringen 4.4 Virksomheden (15 ) Virksomhedsområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse og gruppers adfærd i organisationen kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med ny IT-anvendelse kan forstå innovationsprocessen kan forstå forskellige e-businessmodeller kan forstå virksomhedsstrategier og IT-strategiers betydning for virksomhedens ITsystemer har kendskab til økonomiske begreber samt principper og metoder til registrering af styringsmæssige informationer har kendskab til ERP-systemers kendetegn, opbygning og virkemåde kan forstå ERP-systemets sammenhæng med virksomhedens centrale processer, samt eksterne sammenhænge kan forstå fremgangsmåder til implementering af IT-systemer har kendskab til organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerhed har viden om risikovurdering, og sårbarhedsvurdering Færdigheder Målet er, at den studerende kan formulere virksomheders behov for IT-systemer kan udarbejde en Business Case kan analysere og udforme beskrivelser af virksomhedens forretningsområder og forretningsgange kan deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT- løsninger. kan udarbejde en IT-strategi, herunder sammenhæng til e-businesskoncepter, på baggrund af en virksomhedsstrategi side 10 af 41

11 kan deltage i udarbejdelse af cost/benefitanalyser og investeringskalkuler kan deltage i udarbejdelse af økonomiske budgetter og analyser kan afdække et ERP-systems anvendelsesområder, samt foretage virksomhedstilpasninger kan anvende modeller, til beskrivelse af virksomhedens systemer kan beskrive konsekvenserne af IT- anskaffelse kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerhed Kompetencer Målet er, at den studerende kan følge den teknologiske udvikling og forstår hvorledes denne udvikling kan påvirke og udnyttes af virksomhederne kan agere i forskellige typer af organisationer er i stand til at bidrage med situationsbestemt forretningsforståelse i sammenhæng med anskaffelse, udvikling og implementering af IT-systemer inddrager relevante forretningsmæssige aspekter i forbindelse med såvel strategiske som daglige beslutninger omkring udvikling og brug af IT-systemer 4.5 Emner og fordeling på uddannelsen kerneområder. Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden Indhold beskrevet ved emner: - Algoritmer - Skabeloner, teknikker og mønstre - Datastrukturer og abstrakte datatyper - Programmeringssprog - Programkvalitet - Sprogteori - Databaseprogrammerin g - Samtidighed - Distribueret programmering - Softwarearkitektur Indhold beskrevet ved emner: - Modellering - Metode - Analyse - Design - Projektarbejd e - It-værktøjer - Eksperimente r - Kvalitet Indhold beskrevet ved emner: - Operativsystemer - Sikkerhed - Distribuerede systemer - Netværk - Databaser - Teknologiudvikling Indhold beskrevet ved emner: - Organisation og forretningsforståel se - Forretningsanalyse - IT- og forretningskoncept er - Økonomistyring - ERP-systemer - IT-anskaffelse - Organisation og IT-sikkerhed 5 Obligatoriske uddannelseselementer studieår Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder side 11 af 41

12 studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter Faget Softwarekonstruktion Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere systemer med relevante kvaliteter. Faget har tætte relationer til fagene Softwaredesign og Computerarkitektur og Operativsystemer Faget Softwaredesign Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af en specifik moderne metode og tilknyttede systemudviklingsværktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige fag på 1. studieår sammen Faget Informationsteknologi i organisationer Formålet med faget er, at kvalificere den studerende til at inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling. Fagområdet skal kvalificere den studerende til arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af it-systemer til forskellige typer af organisationer Faget Computerarkitektur og Operativsystemer Formålet med fagområdet er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af enkeltbruger- og flerbruger-it-systemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter studieår Formålet er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at vurdere en virksomheds it-udviklingsmuligheder og på baggrund heraf udvikle, forny og vedligeholde et distribueret it-system fra foranalyse til forvaltning og drift via en situationsbestemt metodisk og systematisk fremgangsmåde Systemudviklingsmetoder Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af distribuerede it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne metoder og systemudviklings-værktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår sammen. side 12 af 41

13 5.2.2 Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere distribuerede systemer med relevante kvaliteter. Faget er et kernefag med tætte relationer til de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede it-systemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. 5.3 Uddannelseselementernes tidsmæssige placering Uddannelseselementernes tidsmæssige placering fremgår af nedenstående tabel samt bilag 15.6 og Datamatiker fordeling 1. sem 2. sem 3.sem 4.sem 5.sem Programmering Systemudvikling Teknologi 10 5 Virksomheden Valgfag / specialeforløb Praktik Afsluttende projekt Valgfri element: Specialeforløb (20 ) Specialeforløbet giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til it-området. Skolen har tilrettelagt specialiseringen ved at give de studerende mulighed for at vælge to valgfag. Den studerende vælger to af de udbudte valgfag. Efter dialog med de studerende udbydes minimum 2 valgfag. side 13 af 41

14 Valgfagene udbydes på engelsk, mens eksamen afvikles på dansk eller engelsk efter den studerendes valg. Eksamensprojekter kan afleveres på dansk eller engelsk efter den studerendes valg. Ligeledes kan individuel vejledning foregå på dansk eller engelsk efter den studerendes valg. Læringsmål for normalforløbet Kompetencer Den studerende skal have opnået følgende kompetencer: - Selvstændigt kunne sætte sig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis. - Kunne perspektivere og relatere det/de valgte emner i forhold til uddannelsens øvrige emneområder. - Kunne reflektere over egen arbejds- og læringsproces gennem specialeforløbet. Færdigheder Den studerende skal beherske følgende færdigheder på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: - De faglige, procesmæssige og analytiske færdigheder knyttet til det/de valgte emner. - Kunne vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forhold til det/de valgte emner. - Kunne formidle centrale resultater såvel vedr. produkt og proces af specialeforløbet i en specialerapport og en mundtlige præsentation. Viden Den studerende skal have opnået følgende på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: - Viden om det/de valgte emners teori og praksis. - Evne til refleksion over det/de valgte emners relevans i forhold til IT-fagets teori og praksis. Det individuelle forløb dokumenteres gennem en specialerapport på højst 15 sider. Specialerapporten indgår i bedømmelsesgrundlaget for prøverne i specialiseringsforløbet. Afvigelser fra ovennævnte forløb kan aftales i forbindelse med udarbejdelsen af specialeplanen. Fx kan specialeforløbet omfatte, at man følger relevante elementer af andre videregående uddannelser evt. i udlandet. 7 Uddannelsens praktikdel Praktikforløb (15 ) side 14 af 41

15 I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og kan danne grundlag for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. studieår. Læringsmål for praktik Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de foregående uddannelseselementer læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til datamatikerens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på datamatikeruddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver Herudover evt.: At skabe grundlag for det afsluttende projekt Retningslinjer for praktik I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og vejledere/kontaktperson i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job. Se i øvrigt Orientering om praktikophold. side 15 af 41

16 8 Afsluttende eksamensprojekt (15 ) I afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt. Desuden skal praktikopholdet være godkendt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af institutionen. Se i øvrigt Orientering om krav til og udformning af opgaver på datamatikerstudiet. Læringsmål for hovedopgaven: Viden: - Den studerende har tilegnet sig den fornødne viden, herunder domæneviden, for at kunne gennemføre projektet Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: - vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet - beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet - planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker - dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: - Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. - Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. - Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. side 16 af 41

17 Eksamen Spec. prøve 1. års prøve Sys. udv. prøve Tekn. prøve Prog. prøve KEA Medie og IT 9 Uddannelsens prøver Uddannelsen har følgende prøver: 1. Sem. 2. Sem. 3. Sem. 4. Sem. 5. Sem. Software konstruktion SW ark. + dist. prog. Comp. arkitektur + operativsyst. Comp. netværk + dist. syst. Software design System udviklingsmetoder Informationsteknologi i organisationer Speciale Praktik + eksamensprojekt års prøven Projekt (ekstern) Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter. Læringsmål: Viden: Den studerende har viden om: IT forundersøgelse Den valgte systemudviklingsmetode side 17 af 41

18 Design Implementering (de valgte værktøjer, metoder, teknikker) Databaser (enkeltbruger) Færdigheder: Den studerende kan gennemføre et systemudviklingsprojektet fra ide til kørende system under anvendelse af IT forundersøgelsesværktøjer, den valgte systemudviklingsmetode, det valgte sprog og IDE og det valgte DBMS Den studerende kan realisere velvalgte og omfattende dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur Den studerende kan dokumentere det udviklede system i henhold til den valgte metode med særlig vægt på sporbarhed. Kompetencer: Den studerende kan reflektere over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Prøvegrundlag er alle 4 fag på 1. studieår. Eksamensform: Projekteksamen med udgangspunkt i et projektarbejde, omfattende væsentlige emneområder på 1. studieår. Projektet har et omfang på 12 og gennemføres af projektgrupper med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Der afleveres en projektrapport på max. 60 normalsider foruden programmer og det kørende system på Cd-rom eller lignende. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Se i øvrigt Orientering om krav til og udformning af opgaver på datamatikerstudiet. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er hele projektet udgangspunkt for eksaminationen. Prøvens afvikling: Projektet præsenteres af projektgruppen, max. 30 min. Herefter foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige del af prøven. Prøven placeres ved udgangen af 1. Studieår. side 18 af 41

19 9.2 Andre prøver Programmeringsprøve Mundtlig (Intern) Prøvegrundlag: Emneområdet Programmering. Senest en uge inden prøven offentliggøres en liste af hovedemner inden for programmeringsområdet. Hovedemnerne omfatter de væsentligste emner inden for emneområdet og danner udgangspunkt for programmeringsdelen af prøven. Ved selve prøven trækker den studerende et emne. Den studerende forventes at præsentere det trukne programmeringsemne. Præsentationen skal omfatte både en teoretisk fremlæggelse og en gennemgang af praktiske programmeringseksempler. Eksaminationstiden er 30 minutter inkl. votering mv. Prøven placeres ved udgangen af 3. semester Teknologiprøve Mundtlig (intern) Prøvegrundlag: Emneområdet Teknologi. Den studerende trækker et spørgsmål inden for emneområdet Teknologi. Hovedvægten lægges på faget Computernetværk og distribuerede systemer. Eksaminationstiden er 20 minutter inkl. votering mv. Der gives 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler inkl. egen bærbar PC med internetadgang må anvendes. Prøven placeres ved udgangen af 3. semester Systemudviklingsprøve Projekt (Intern) Prøvegrundlag: Et systemudviklingsprojekt af et omfang på 6 inden for fastlagte mål og rammer. Prøvegrundlaget for den mundtlige del af prøven er hele emneområdet Systemudvikling. Projektet gennemføres i projektgrupper normalt med 3-4 studerende. Der afleveres en projektrapport på max. 40 normalsider. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. side 19 af 41

20 Ved den individuelle mundtlige del af prøven er hele projektet udgangspunkt for eksaminationen. Prøvens afvikling: Eksaminanden præsenterer projektet på max. 10 minutter, hvorefter der foretages individuel eksamination i alt ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Prøven placeres ved udgangen af 4. semester Specialiseringsprøve - normalforløb Den studerende følger to valgfag på 4 semester. Hvert valgfag har et omfang svarende til 10 point. Der udbydes på 4. semester minimum 2 valgfag, hvoraf den studerende skal vælge to. Der skal afleveres en eksamensrapport for hvert af de 2 valgfag. Rapporten for valgfaget skal afspejle valgfaget. Der afleveres en rapport på max. 15 normalsider pr studerende ekskl. Bilag. Det er tilladt at udarbejde rapporterne i grupper. På grupperapporter skal det tydeligt anføres på forsiden hvilke afsnit den enkelte studerende har udarbejdet. Umiddelbart efter afleveringen af rapporterne trækker den studerende eller gruppen et af de to valgfag (A), som den studerende eller gruppen skal til eksternt bedømt eksamen i efter 7 skalaen. Prøvegrundlag for det udtrukne valgfag (A): Ved eksamen præsenterer den studerende eller gruppen specialerapporten (ca. 15 min.). I den efterfølgende individuelle eksamination (ca. 15 min.) tages der udgangspunkt i den studerendes fremlæggelse og rapport, samt pensum for valgfaget. Prøvens afvikling for det udtrukne valgfag (A): Til fremlæggelse og forsvar gives for hver gruppe ca. 15 minutter plus 15 minutter pr. gruppemedlem. Karaktergivning for det udtrukne valgfag (A): Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven efter 7 trins skalaen. Prøvegrundlag for det ikke udtrukne valgfag (B): Er den afleverede rapport. side 20 af 41

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for PBA Softwareudvikling

Studieordning for PBA Softwareudvikling Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Studieordningen er gældende fra 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik

IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik STUDIEORDNING Version 21. marts 2011 Denne studieordning gælder fra august 2012 optaget,

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 5 Afsluttende eksamensprojekt 1. Formålet med

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

Studieordning For Multimediedesigner

Studieordning For Multimediedesigner For Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt August 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK)

Studieordning for Designteknolog (AK) for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business Årgang 2010 Studieordningens fælles del - v/landsnetværket for Designteknolog, september 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner

Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademi Sjælland 46H Køge Handelsskole August 2009 Forord Denne studieordning for Multimediedesignereuddannelsen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation

Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Landsnetværket for Multimediedesigner Gældende fra august 2004 Indholdsfortegnelse Studieordningen...3

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere