Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Transkript

1 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål varighed 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknoli er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling integration af IT-systemer i private offentlige virksomheder nationalt internationalt. Stk. 2. Den uddannede skal kunne 1) kombinere grundlæggende virksomhedsforståelse kendskab til teknoliske begreber med dybtgående kunnen viden om prrammering systemudvikling, 2) anvende forskellige principper metoder til planlægning, styring udførelse af udviklingsprocessen fra ide over implementering til vedligeholdelse drift 3) indgå i ledelses- samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sprlig kulturel baggrund. 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 ½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknoli giver ret til at anvende betegnelsen datamatiker AK. Kapitel 2 Uddannelsens indhold tilrettelæggelse 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 100 ECTS-point, en praktikdel, der har et omfang svarende til 15 ECTS-point, samt en valgdel der har et omfang svarende til 35 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder: 1) Virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling i forskellige typer af organisationer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: organisations- forretningsforståelse, forretningsanalyse, IT- forretningskoncepter, økonomistyring, ERP-systemer, ITanskaffelse samt organisation IT-sikkerhed. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. 2) Systemudvikling, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende moderne metoder systemudviklingsværktøjer på et systematisk grundlag. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: modellering, metode, analyse, design, projektarbejde, IT-værktøjer, eksperimenter samt kvalitet. Emneområdet skal have et omfang svarende til 25 ECTS-point.

2 3) Prrammering, der skal kvalificere den studerende til på metodisk grundlag at kunne designe, realisere videreudvikle IT-systemer ved anvendelse af moderne teknolier udviklingsværktøjer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: algoritmer, skabeloner, teknikker mønstre, datastrukturer abstrakte datatyper, prrammeringsspr, prramkvalitet, sprteori, databaseprrammering, samtidighed, distribueret prrammering samt softwarearkitektur. Emneområdet skal have et omfang svarende til 40 ECTS-point. 4) Teknoli, der skal give den studerende en grundlæggende forståelse af teknoliske begreber, samt kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg anvendelse af teknoli i forbindelse med systemudvikling prrammering. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: operativsystemer, sikkerhed, distribuerede systemer, netværk, databaser samt teknoliudvikling. Emneområdet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point. Stk. 3. Praktikdelen består af: 1) Praktikforløb, der gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt differentieret skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Praktikforløbet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Stk. 4. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: 1) Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- erhvervskompetencen gennem specialisering perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til ITområdet. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte udbyde et antal forløb inden for uddannelsens overordnede formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for IT-området. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTSpoint. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis anvendt teori. Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag. Stk. 3. Institutionen skal sikre prression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne evne til at skabe fornyelse. Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i iværksætterkultur, miljømæssige problemstillinger i samspillet mellem forskellige kulturformer. Kapitel 3 Lærerkvalifikationer 5. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagisk kvalifikationsniveau.

3 Kapitel 4 Eksamen bedømmelse 6. For prøver eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) bekendtgørelse om karakterskala anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). 7. Uddannelsen indeholder følgende 5 eksterne prøver: 1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning. 2) 3 prøver efter 1. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen, hvori de respektive prøver skal dokumentere henholdsvis kompetencer i prrammering, i specialeforløbet samt i uddannelsens øvrige områder. 3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 3 prøver efter 1. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen. Kapitel 5 Andre regler 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde: 1) Mål for samt indhold tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTSpoint, jf. 3. 2) Mål for samt indhold tidsmæssigt omfang af praktik dennes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af praktik fastsættes i ECTS-point, jf. 3, stk. 3, nr. 1. 3) Retningslinjer for praktik, jf. 3, stk. 3, nr. 1, hvoraf fremgår krav forventninger til de involverede parter. 4) Beskrivelse af undervisnings- arbejdsformer. 5) Krav til undervisning eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet. 6) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. 7, stk. 5. 7) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. 4, stk. 5. 8) Regler om vægtning af projekt mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. 7, stk. 3. 9) Regler om meritoverførsel. 10) Angivelse af indgåede meritaftaler. 11) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

4 Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner censorformandskabet skal orienteres om studieordningen ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være offentlig tilgængelig på institutionens hjemmeside på internettet senest ved et studieårs begyndelse. 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges merit for. Stk. 3. Beståede uddannelseselementer ved en institutionen, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. 10. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 6 Ikrafttrædelses- overgangsregler 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 633 af 18. juni 2007 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli (datamatiker AK). Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal d være afsluttet senest den 1. marts 2011, jf. d stk. 4. Stk. 4. Institutionen fastsætter et tidspunkt for, hvornår der sidste gang efter det i stk. 3 nævnte tidspunkt afholdes eksamen for studerende, der følger uddannelsen efter reglerne i lov om åben uddannelse. Stk.5. For studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 248 af 29. marts 1996 om datamatikeruddannelsen følger uddannelsen efter reglerne i lov om åben uddannelse fastsætter institutionen et tidspunkt for, hvornår der sidste gang kan afholdes eksamen. Stk. 6. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra en studerende udskyde fristen for færdiggørelse af en uddannelse, jf. stk. 3-5, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ansøgningen indsendes til ministeriet med institutionens bemærkninger.

5 12. Kravene i 5, stk. 1, gælder ikke for lærere, der på ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelse nr. 248 af 29. marts 1996 om datamatikeruddannelsen var ansat til undervisning ved datamatikeruddannelsen.

6 Bilag 1 Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli (datamatiker AK) Obligatoriske emner Emneområde: Virksomheden Organisations- forretningsforståelse 1) kan forstå organisationsstrukturer de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning, 2) kan forstå virksomhedens styrings- forretningsprocesser, 3) kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse samt personers gruppers adfærd i organisationen 4) kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med ny IT-anvendelse. Forretningsanalyse 1) kan formulere virksomhedens behov for IT-systemer, 2) kan udarbejde en Business Case, 3) kan analysere udforme beskrivelser af virksomhedens forretningsområder forretningsgange 4) kan forstå innovationsprocessen deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT-løsninger. IT- forretningskoncepter 1) kan forstå forskellige e-businessmodeller, 2) kan udarbejde en IT-strategi, herunder sammenhæng til e-businesskoncepter på baggrund af en virksomhedsstrategi 3) kan forstå virksomhedsstrategier IT-strategiers betydning for virksomhedens IT-systemer. Økonomistyring 1) har kendskab til økonomiske begreber samt principper metoder til registrering af styringsmæssige informationer, 2) kan deltage i udarbejdelse af cost/benefitanalyser investeringskalkuler 3) kan deltage i udarbejdelse af økonomiske budgetter analyser. ERP-systemer 1) har kendskab til ERP-systemers kendetegn, opbygning virkemåde, 2) skal kunne afdække et ERP-systems anvendelsesområder samt foretage virksomhedstilpasninger, 3) kan anvende modeller til beskrivelse af virksomhedens systemer 4) kan forstå ERP-systemets sammenhæng med virksomhedens centrale processer samt eksterne sammenhænge.

7 IT-anskaffelse 1) kan forstå beskrive konsekvenserne af IT-anskaffelse 2) kan forstå fremgangsmåder til implementering af IT-systemer. Organisation IT-sikkerhed 1) kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerhed, 2) har kendskab til organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerhed 3) har viden om risikovurdering sårbarhedsvurdering. Emneområde: Systemudvikling Modellering 1) kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling, 2) kan anvende værktøjer teknikker til konstruktion af relevante modeller, 3) kan udarbejde modeller baseret på mønstre 4) kan forstå komponentbaseret udvikling. Metode 1) kan anvende en aktuel systemudviklingsmetode, 2) kan forstå andre systemudviklingsmetoder, 3) situationsbestemt kan vælge /eller tilpasse en metode 4) kan anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling. Analyse 1) kan gennemføre analyse af systemudviklingsdomænet med henblik på at forstå forretningsmæssige teknoliske betingelser samt fastlægge krav. Design 1) kan udarbejde design af hensigtsmæssige IT-systemer kan opstille skelne mellem forskellige løsningsforslag i forhold til krav betingelser, 2) kan udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer, 3) kan udarbejde design af brugergrænseflader 4) kan udarbejde design af databaser. Projektarbejde 1) kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt, 2) kan forstå en projektorganisations karakteristika, 3) kan organisere styre mindre udviklingsprojekter, herunder estimere planlægge, 4) kan forstå flere forskellige procesmodeller, 5) kan forstå globale tværkulturelle udviklingsprojekters karakter

8 6) kan udforme en projektstrategi ved situationsbestemt valg af /eller tilpasning af en procesmodel. IT-værktøjer 1) kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb. Eksperimenter 1) kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder, 2) kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav 3) kan anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknoliske muligheder begrænsninger. Kvalitet 1) kan forstå kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen systemets endelige udformning, 2) kan sikre kvaliteten af proces gennem estimering, planlægning, regulering evaluering 3) kan sikre kvaliteten af produkt, herunder gennem anvendelse af forskellige former for test. Emneområde: Prrammering Algoritmer 1) kan specificere konstruere algoritmer 2) kan forstå både kvalitative kvantitative egenskaber ved algoritmer. Skabeloner, teknikker mønstre 1) kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner prrammeringsteknikker 2) kan anvende centrale design mønstre. Datastrukturer abstrakte datatyper 1) har kendskab til klassiske datastrukturer, herunder deres kvalitative kvantitative egenskaber, 2) kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper, 3) kan vælge hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper 4) kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af prrammer. Prrammeringsspr 1) kan anvende spret til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner datastrukturer, 2) kan anvende spret til realisering af designmodeller, 3) kan anvende sprets tilknyttede prrambiblioteker, 4) kan anvende spret dets tilknyttede prrambiblioteker til realisering af brugergrænseflader 5) kan anvende et til spret knyttet udviklingsmiljø.

9 Prramkvalitet 1) har viden om kriterier for prramkvalitet 2) kan anvende midler værktøjer til opnåelse af kvalitetsprrammer herunder test. Sprteori 1) har kendskab til beskrivelse af formelle sprs syntaks semantik 2) har viden om abstraktionsmekanismer i moderne prrammeringsspr. Databaseprrammering 1) kan realisere modeller i et databasesystem, 2) kan konstruere prrammer, der benytter en databasegrænseflade 3) kan anvende et databasesystems datadefinitionsspr -manipulationsspr. Samtidighed 1) kan designe konstruere et prram som samarbejdende processer 2) kan anvende teknikker til konstruktion af prrammer med flere samtidige brugere. Distribueret prrammering 1) kan designe konstruere prrammer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur 2) kan konstruere prrammer, der benytter moderne netværksteknolier. Softwarearkitektur 1) kan anvende mønstre for softwarearkitektur, herunder frameworks 2) kan anvende udvikle softwarekomponenter. Emneområde: Teknoli Operativsystemer 1) har kendskab til memory management dets betydning for prramafviklingen, 2) har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer, 3) kan forstå organiseringen afviklingen af processer tråde samt anvende mekanismer til synkronisering af disse, 4) har kendskab til opbygningen af computere operativsystemer 5) har kendskab til, hvordan det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte prrammeringsspr. Sikkerhed 1) har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer, 2) kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation,

10 3) kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber, herunder autorisation, autentifikation, kryptering lninger 4) kan forstå centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for forstår, hvordan disse trusler kan imødegås. Distribuerede systemer 1) kan forstå principper for design realisering af distribuerede systemer, 2) kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer, 3) kan forstå teknikker til integration af inhomene systemer. 4) kan analysere systemarkitekturer kan foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave 5) kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere, herunder webservere applikationsservere samt anvende services disse tilbyder. Netværk 1) kan forstå en lagdelt kommunikationsmodel, 2) kan anvende en prrammeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk, 3) kan forstå adressering i netværk 4) har kendskab til typer af net komponenter i netværket. Databaser 1) kan forstå faciliteter i virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering, 2) kan forstå, hvordan databaseserveren afvikler forespørgsler. Teknoliudvikling 1) har kendskab til den teknoliske udvikling, herunder udviklingstendenser.