Naturrådets bemærkninger til Regeringens Forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling I: Indledning II: Overordnede bemærkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturrådets bemærkninger til Regeringens Forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling I: Indledning II: Overordnede bemærkninger"

Transkript

1 Naturrådets bemærkninger til Regeringens Forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling D.14/05/01 I: Indledning Naturrådet byder det velkomment at Regeringen nu fremlægger sit oplæg til strategi for en bæredygtig udvikling. En sådan har længe været savnet af især to grunde: For det første er natur- og miljøpolitikken i Danmark i dag så omfattende, at der er behov for nogle overordnede sigtelinier, der kan sætte de enkelte indsatser ind i en sammenhæng. For det andet nærmer vi os hastigt ti-året for FN s topmøde om miljø og udvikling i Rio, hvor nødvendigheden af en omstilling til bæredygtig udvikling blev sat på dagsordenen. Det er således vigtigt, at Danmark møder frem til det opfølgende topmøde i Sydafrika i 2002 med nogle klare visioner for den kommende periodes indsats. Det er Naturrådets opfattelse at oplægget fra Regeringen indeholder mange gode elementer, som Rådet kan støtte. Det følgende vil dog især være præget at de punkter, hvor Rådet finder at oplægget er mangelfuldt. II: Overordnede bemærkninger Strategien hviler helt overordnet på det såkaldte afkoblings koncept, som går ud på at samfundsudviklingen fortsat skal være bestemt af økonomisk vækst, mens man søger mest muligt at fastfryse eller reducere de heraf afledte belastninger af natur og miljø. Indholdet i denne afkoblingsstrategi må endvidere forstås udfra to andre principielle markeringer i Regeringsoplægget: For det første oplæggets henvisning til Brundtland Kommissionens definition af bæredygtig udvikling som en udvikling der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. I modsætning til Brundtland Kommissionen, der havde en kritisk diskussion af hvilke behov der havde legitimitet og prioritet, indeholder Regeringens oplæg ingen diskussion heraf. Der er således ingen diskussion f.eks. af hele spørgsmålet om de fattiges behov overfor de riges behov eller om hvorvidt der findes etiske grænser for gyldigheden af vore behov. Iflg. oplægget forekommer alle behov at være lige gyldige og legitime. Denne nytte-filosofiske grundpræmis genfindes i oplæggets tilslutning til det økonomiske begreb om ægte opsparing. Iflg. dette begreb indebærer en bæredygtig udvikling, at samfundets samlede formue, det vil sige værdien af både de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer, ikke falder. Natur og miljø betragtes altså fundamentalt som et kapitalgode på lige fod med f.eks. maskiner, vejanlæg og uddannelse, og det er den samlede værdi af alle disse goder, der er afgørende for en vurdering af bæredygtighed.

2 Naturrådet er uenig i dette grundsynspunkt på bæredygtighed, hvilket bl.a. er udtrykt i Rådets Vismandsrapport Dansk Naturpolitik Visioner og Anbefalinger. Naturen kan iflg. Rådets opfattelse således ikke betragtes som et kapitalgode på lige fod med menneskeskabt kapital. Naturen rummer såvel kritiske som unikke værdier der ikke kan ligestilles med eller omsættes til samfundsmæssige, kulturelle eller økonomiske værdier. Regeringen har i sit strategiforslag i for ringe grad fokuseret på de værdimæssige problemstillinger knyttet til en bæredygtig udvikling. Bæredygtighedens udfordring er dermed reduceret til et primært teknokratisk spørgsmål om hvordan vi uden at udfordre vore behov alligevel kan indrette vores produktion, infrastruktur, forbrug osv. så det belaster mindst muligt. Men uden en diskussion og omlægning af vore behov og af den økonomiske vækst, som har tilfredsstillelse af vore behov som formål, er det efter Naturrådets mening på længere sigt meget vanskeligt at forestille sig en bæredygtig udvikling. III: Sektorintegration Integration af natur- og miljøhensyn i alle sektorer indgår som et vigtigt princip i regeringens strategi. Naturrådet er enig heri, men finder at det bliver et tomt princip med mindre det fyldes ud med meget præcise mål for, hvilke natur- og miljøhensyn der skal tilgodeses og hvordan. I det følgende kommenteres de enkelte sektorafsnit i Regeringens strategioplæg. Landbrug: Der står mange fornuftige ting vedr. sektorintegration i relation til landbrug. Især vil vi fremhæve to principerklæringer: 1) Fastholdelse af vækst for landbrugserhvervet må ikke ske på bekostning af natur og miljø. Derfor vil det fremover være vigtigt, at der bliver øget fokus på produkter af høj værdi og kvalitet, der er produceret på et bæredygtigt grundlag. 2) Regeringen vil arbejde for at EU s tilskudsordninger tilpasses til mere helhedsorienterede indsatser, så støtten gøres betinget af at erhvervet udøves på et bæredygtigt grundlag, som fremmer natur- og miljøhensyn Støtteordninger, der ikke medvirker til at understøtte disse formål, skal udfases. Vi anses især disse to formuleringer som udtryk for at man ønsker at bryde med landbrugsproduktionens hidtidige fokusering på kvantitet til fordel for kvalitet. Naturrådet er enig i dette ønske og deler også den opfattelse, at det bl.a. indebærer en radikal omlægning af hele støttesystemet på landbrugsområdet. Rådet finder dog, at der er brug for mere konkrete mål for natur- og miljøhensynene og for hvilken form for produktion der er forenelig hermed. Der savnes således mål for næringsstofudledningen, for ammoniak-tabet, for pesticidudledningerne og for naturen i landbrugslandskabet. Der savnes også mere præcise mål for omfanget af økologisk produktion samt overvejelser over, hvor stor en vegetabilsk og animalsk produktion, der overhovedet er plads til i Danmark.

3 Dette arbejde med at fastlægge mål må efter Rådets opfattelse tage udgangspunkt i naturens tålegrænser, dvs. grænser for hvad naturen kan tåle på langt sigt, og ikke som hidtil hvad produktionen kan bære på kort sigt. Fiskeri: Dansk og europæisk fiskeri er efter Naturrådets opfattelse langt fra bæredygtigt og EU s fiskeripolitik er i dyb krise. Denne erkendelse er Rådet ikke ene om at have, den deles af EU Kommissionen. I Regeringens oplæg undlader man imidlertid at pege på de dybe problemer denne sektor står i og den mangel på reel integration af natur- og miljø som præger den nuværende fiskeripolitik. Der er brug for en fiskeripolitik baseret på en langsigtet forvaltningsstrategi i stedet for det nuværende årlige kvotesystem. Der er brug for en generel nedsættelse af fiskeritrykket i de danske og internationale farvande og der er brug for at indføre fredede områder til havs, hvor fiskeri og anden forstyrrelse helt ophører. Sådanne beskyttede havområder bør dække et anseeligt areal. Skovbrug: Der er mange fornuftige overordnede tanker i afsnittet om skov. Men også her er oplægget præget af mangel på konkrete målsætninger. Regeringen vil -siges det - fremme naturnær og miljøvenlig skovdrift og øge arealet med urørt skov, naturskov og gamle driftsformer. Men når det samtidig længere nede i teksten siges, at der er behov for at skovbruget styrker sine indtjeningsmuligheder, så opstår der tvivl om prioriteringen. For konflikten mellem indtjening og naturhensyn er netop den centrale konflikt i forhold til udviklingen af et mere bæredygtigt og naturnært skovbrug. Oplægget giver ikke noget bud på, hvordan denne konflikt kan overvindes. Industri, handel og service: Afsnittet om industri, handel og service er præget af påstande. Det siges således at sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbelastning på en række områder er brudt i Danmark. Det er dog en sandhed med meget væsentlige modifikationer. De to helt afgørende indikatorer for erhvervenes ressourceforbrug - energiforbruget og affaldsdannelsen er fortsat for opadgående. Hertil kommer, at den øgede transport af varer er en afgørende faktor bag den stigende trafik. Det er rigtigt at industriproduktionen på visse områder er blevet renere men der er fortsat en nøje sammenhæng mellem vækst i output og vækst i input af ressourcer. Målene ift. industrien er præget af hensigtserklæringer om etablering af et grønt marked, forureneren betaler, livscyklusbaseret produktansvar, radikale innovationer og teknologispring, miljøhensyn i virksomhedernes beslutningsprocesser mv. Udover at disse hensigtserklæringer er uforpligtigende og et langt stykke af vejen tomme (hvad er f.eks. radikale innovationer og teknologispring), så er de udelukkende proces-orienterede. Der findes ingen substansmålsætninger vedrørende industriens energiforbrug, øvrige ressourceforbrug,

4 kemikalieforbrug, affaldsproduktion, transportomfang osv. Uden sådanne substans-målsætninger vil proces-målsætningerne være uden retning. Transport: I dette afsnit konstateres: Efterspørgslen efter transport vil fortsætte med at stige de næste mange år. Den økonomiske vækst i samfundet må fortsat forventes at være en central årsag til væksten i transportefterspørgslen. Globalisering, byspredning, øget bilejerskab og transportvaner er andre væsentlige årsager. Den stigende trafik medfører øget udslip af drivhusgasser, øget forbrug af ressourcer og påvirker natur- og boligområder. På oplæggets egne præmisser er transporten altså på alle måder ubæredygtig og udviklingen går i den forkerte retning. Det er derfor svært at forstå at oplægget er blottet for overvejelser om, hvordan denne udvikling kan vendes. Man sætter sin lid til ny teknologi, men det forekommer at være ønsketænkning. Oplægget er præget af manglende mål for trafikkens omfang, energiforbrug, CO2-udledninger og forbrug af areal herunder følsomme naturområder. Især den sidste problemstilling er relevant både til lands og til vands. Endvidere er oplægget præget af mangel på virkemidler som nedsættelse af transportfradrag, grønne ejerafgifter, pantordning for biler, roadpricing eller andre midler til at regulere trafikken i f.eks. byerne. Naturrådet foreslår at Regeringen tager begrebet om bæredygtig udvikling alvorligt også på transportområdet. Energi: Oplæggets energi-del er i modsætning til de tidligere afsnit på forbilledlig vis præget af en langsigtet tænkning og klare målsætninger. Ikke desto mindre kan der stilles en række kritiske spørgsmål også til dette afsnit. Energiforbruget er fortsat svagt stigende og CO2-emissionerne ligger fortsat langt fra det nationale mål for 2005 og Kyotomålet for De hidtidige begrænsninger i CO2-udledninger er sket ved en kombination af 1) øget energieffektivitet 2) overgang fra kul til især naturgas samt 3) indfasning af vedvarende energikilder. Der er grænser for hvor høj energieffektiviteten kan blive og overgangen fra kul til olie og naturgas er en engangsgevinst og på længere sigt (20-30 år) må det forventes at kul igen vender tilbage i energisystemet, da olie og naturgas er de mest begrænsede ressourcer. Der forekommer også at være klare grænser for hvor meget vedvarende energi der kan tilvejebringes. Alt i alt forekommer det ikke at være en bæredygtig strategi at satse på markante nedbringelser af CO2-udledningerne på langt sigt uden samtidig at reducere vort energiforbrug. Også de mere kortsigtede mål for 2005 og 2010 synes svære at nå uden tiltag der retter sig mod vort energiforbrug. Især transportsektorens voksende energiforbrug forekommer her at være central.

5 By og boligudvikling: Der står også mange fornuftige ting i afsnittet om by- og boligudvikling. Naturrådet vil især hæfte sig ved erklæringen om at byernes arealmæssige vækst skal begrænses og de ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan, at flest mulige mennesker med fordel kan bruge den kollektive trafik. Naturrådet er enig i disse betragtninger, men savner igen nogle mere håndfaste og forpligtigende målsætninger på disse områder. Den fysiske udvikling af byerne bør fremover satse på kvalitet snarere end kvantitet. De engelske green belts omkring de store byer kunne være en overvejelse værd i en dansk sammenhæng. Bynær natur er et vigtigt indsatsområde. Dels bidrager det til at stoppe by-væksten dels giver det bybefolkningen et tiltrængt og stærkt efterspurgt rum for natur og friluftsliv. Konkrete målsætninger på dette område savnes i oplægget. Turisme: Naturrådet skal til dette afsnit blot bemærke, at Danmark i naturmæssig henseende især bør gøres til en turistattraktion for danskere. For det første giver dette en mere autentiske natur og for det andet er det transportmæssigt ikke bæredygtigt at satse på fjernturisme i stor stil. IV: Tværgående indsatsområder Klima: Naturrådet har ikke mange bemærkninger at gøre til dette afsnit udover de kommentarer der er givet i afsnittet om energi. Det skal dog bemærkes at Rådet i sin Vismandsrapport 2000 om Dansk naturpolitik Visioner og anbefalinger især har peget på klimaforandringernes virkninger for naturen og den biologiske mangfoldighed. I den forbindelse anbefalede Rådet at der allerede nu etableres et nationalt beredskab, som løbende kan bidrage til anbefalinger vedrørende foranstaltninger til at imødekomme de forventede forandringer for natur, landskab, kystbeskyttelse, fysisk planlægning osv. Biologisk mangfoldighed: Naturrådet finder at afsnittet bringer mange væsentlige hensigtserklæringer ift. sikring af den biologiske mangfoldighed og naturbeskyttelse. Rådet har forståelse for at oplægget afventer det nedsatte Wilhjelm-udvalgs arbejde før mere konkrete målsætninger formuleres. Rådet vil dog gøre opmærksom på, at naturbeskyttelse og sikring af den biologiske mangfoldighed er utænkelig uden sektorintegration, dvs. markante ændringer ift. landbrug, fiskeri, by-udvikling,

6 transport mv. Dels er der brug for at overgive mere plads til den vilde natur og den frie dynamik såvel til lands som til vands. Dels er det nødvendigt med en markant mindre natur-og miljøbelastning på og fra produktionsarealerne. Rådet savner meldinger herom i oplægget. Endelig skal der peges på at emnet bioinvasion bør indtage en mere fremtrædende plads i en strategi for biodiversitet end hidtil. Miljø- og sundhed: Naturrådet skal gøre opmærksom på, at indsatsen ift. forurening, kemiske stoffer mv. både bør være betinget af hensyn til den menneskelige sundhed som af hensyn til naturen. Rådet noterer i den forbindelse med tilfredshed meldingen om at på lang sigt skal forbruget af pesticider udfases i størst mulig omfang, om end sætningens sidste fire ord ikke gør den krystal klar. Ressourcer og ressourceeffektivitet: Naturrådet hilser med tilfredshed erklæringen om at forbruget af naturressourcer som er knappe, særligt følsomme eller særligt forurenende, når de udnyttes, på lang sigt skal begrænses til ca. 25% af det nuværende forbrug. Rådet er enig i at det er målsætninger af denne størrelsesorden der er nødvendige for at sikre en global bæredygtighed på det lange sigt. Rådet finder dog, at der ikke er nogen sammenhæng mellem denne langsigtede målsætning, og den aktuelle udviklingstendens og at oplægget ikke indeholder nogen troværdige anvisninger på, hvordan den aktuelle udvikling kan vendes i retning mod det opstillede mål. Videngrundlag og virkemidler: I dette afsnit beskrives det batteri af retlige, økonomiske, teknologiske og vidensmæssige indsatser og virkemidler der er i spil ift. miljø og bæredygtig udvikling. Naturrådet skal pege på et område som ikke nævnes, men som Rådet anser for helt central: den kulturelle dimension. De nuværende produktions- og forbrugsmønstre er forankret i en kultur og i et værdigrundlag som også rummer et livs-, menneske- og natursyn. Omstillingen til et bæredygtigt samfund er ikke tænkeligt uden en samtidig bearbejdning af nogle bærende værdier i vor kultur. F.eks. hænger den fremherskende væksttænkning i vort samfund nøje sammen med den nytte-filosofi, der præger vores kultur. Efter Rådets opfattelse er det én af demokratiets og det politiske systems fornemste opgaver, at være ramme om en kritisk debat om vort værdigrundlag. Et strategioplæg som det foreliggende burde rumme en sådan diskussion, eller i det mindste nogle overvejelser over hvilken betydning den tillægges og hvilke centrale temaer en sådan diskussion efter Regeringens opfattelse bør omfatte. I grænselandet mellem kulturens basale værdigrundlag og de mere konkrete politiske og administrative virkemidler finder vi Grundloven. Det er her vore mest basale værdier gives et retligt indhold.

7 Naturrådet har i sin Vismandsrapport om Dansk Naturpolitik Visioner og anbefalinger, i lighed med andre foreslået at bæredygtighed indskrives i Grundloven og derigennem gives et retligt indhold. Rådet er opmærksom på at dette er en stor opgave som Regeringen naturligvis ikke kan forpligtige Folketinget på. Men Regeringen kan dog gøre sin egen holdning klar og lægge op til en bred debat herom fremfor at forbigå det i tavshed. Rådet skal bemærke at forskning og vidensopbygning bør indtage en mere central rolle i en strategi for bæredygtig udvikling. Med udløbet af de strategiske miljøforskningsprogrammer er der opstået et stort hul i den offentlige forskningsindsats på området. Naturrådet er særligt bekymret for den grundlagsskabende og uafhængige forskning, der i mangel af særlige midler risikere at blive marginaliseret. Efter Rådets opfattelse er der i høj grad behov for at opprioritere en tværfaglig forskning der orienterer sig mod bæredygtig udvikling og undersøger alle de kulturelle, økonomiske, institutionelle og tekniske barrierer der er for en sådan. Endelig er det en mangel ved oplægget at undervisningssektoren ikke er taget med i betragtning. Bæredygtig udvikling handler i høj grad om viden og holdninger hos den opvoksende generation. Den regionale og globale dimension: Rådet skal henlede opmærksomheden på dokumentet Greening Sustainable Development Strategies, som 23 europæiske natur- og miljøråd (herunder Naturrådet) har tilsluttet sig. I dette dokument slås det fast at EU ikke er på en bæredygtig kurs og at dette fundamentalt skyldes den høje og voksende brug af basale naturressorucer som er en følge af den fremherskende form for økonomisk vækst. Videre siges det at bæredygtig udvikling kun kan realiseres hvis EU tilegner sig et nyt udviklingskoncept, der indebærer vidtrækkende forandringer i de nuværende forbrugs- og produktionsmønstre. Herefter angiver dokumentet en vifte af forslag til forandringer i EU s procedurer såvel som i indholdet af dets politikker. Rådet kan endelig støtte de fremsatte bemærkninger om, at WTO bør fremme en bæredygtig udvikling, bl.a. ved at indføje anerkendte miljøprincipper i WTO s regelsæt. Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21: Den føromtalte kulturelle dimension i omstillingen til bæredygtig udvikling er helt central ift. offentlighedens inddragelse. Det brede folkelige engagement på området er netop båret frem af menneskers søgen efter et bæredygtigt livsgrundlag og denne søgen afprøves først og fremmest i lokale sammenhænge. I regeringsoplægget er offentlighedens inddragelse imidlertid reduceret til et rent teknisk spørgsmål om adgang til information, grønne guider, naturvejledere osv. Disse ting er udmærkede men de er ikke tilstrækkelige til at udvikle det folkelige engagement. Der savnes f.eks. tilsagn om støtte og midler til folkeoplysning og til lokale projekter og eksperimenter for bæredygtig udvikling. Gennemførelse, overvågning og opfølgning:

8 Naturrådet er enig i at evaluering og løbende opfølgning er afgørende for enhver strategi, og at indikatorer er et uomgængeligt værktøj hertil. Dog finder vi at forslaget er lidet konkret på dette område. For det første er målene i Regeringens Strategi på langt de fleste områder upræcise og har snarere karakter af hensigtserklæringer end egentlige mål, hvilket gør en egentlig evaluering højst tvivlsom. For det andet bør der efter Rådets opfattelse være mere konkrete forslag til selve evalueringsproceduren. Grundlæggende bør det således være en uafhængig instans, der gives mandat til at evaluere strategiens implementering og resultater. Det bør ikke være Regeringen og dens embedsapparat, der evaluerer sig selv. Hertil kommer, at der bør være tidsterminer for evaluerings og opfølgningsproceduren og disse bør tænkes sammen med hele konceptet for den strategiske miljøplanlægning. Den strategiske miljøplanlægning bør simpelthen gøres til en planlægning for bæredygtig udvikling. V: Sammenfatning: Sammenfattende finder Naturrådet at Regeringens oplæg til Strategi for Bæredygtig Udvikling er for lidt nytænkende. Det indeholder mange fornuftige enkeltelementer, men samlet har det snarere karakter af, at være en opsamling på alle de gode ting der gøres end et visionært oplæg til hvad der bør gøres. Rådet finder at især følgende 4 punkter i strategien trænger til en opstramning: 1. Rådet anser den afkoblingsstrategi som lægges til grund for utilstrækkelig. I en langsigtet bæredygtighedsstrategi kommer man efter Rådets opfattelse ikke udenom, at skulle forholde sig til produktionens og forbrugets størrelse og indhold og det vil igen sige, at skulle forholde sig til omfanget af og indholdet i vore behov. 2. Oplæggets principielle tilslutning til sektor-integration er i den praktiske udmøntning på langt de fleste områder utilstrækkelig. Man ønsker åbenbart ikke at udfordre de sektorinteresser, der presser på for, at der fortsat skal være vækst i deres produktion og derfor er oplægget for det meste præget af mangel på konkrete mål for natur- og miljøbelastningen samt ressourceforbruget. 3. Naturrådet savner at oplægget tematiserer den nøje sammenhæng mellem bæredygtig udvikling og vor kulturs værdi- og vidensgrundlag. I den sammenhæng efterlyses en mere markant støtte til forskning og vidensopbygning samt til undervisning og folkeoplysning. Endvidere savnes overvejelser om indskrivning af bæredygtighed i Grundloven. 4. Endelig efterlyser Rådet en mere konkret udmøntning af en forpligtigende procedure for evaluering og opfølgning på strategien.

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 28-04-2008 Sagsnr. 2008-50032 Dokumentnr. 2008-211820 Under forudsætning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere