Naturrådets bemærkninger til Regeringens Forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling I: Indledning II: Overordnede bemærkninger
|
|
- Edith Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturrådets bemærkninger til Regeringens Forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling D.14/05/01 I: Indledning Naturrådet byder det velkomment at Regeringen nu fremlægger sit oplæg til strategi for en bæredygtig udvikling. En sådan har længe været savnet af især to grunde: For det første er natur- og miljøpolitikken i Danmark i dag så omfattende, at der er behov for nogle overordnede sigtelinier, der kan sætte de enkelte indsatser ind i en sammenhæng. For det andet nærmer vi os hastigt ti-året for FN s topmøde om miljø og udvikling i Rio, hvor nødvendigheden af en omstilling til bæredygtig udvikling blev sat på dagsordenen. Det er således vigtigt, at Danmark møder frem til det opfølgende topmøde i Sydafrika i 2002 med nogle klare visioner for den kommende periodes indsats. Det er Naturrådets opfattelse at oplægget fra Regeringen indeholder mange gode elementer, som Rådet kan støtte. Det følgende vil dog især være præget at de punkter, hvor Rådet finder at oplægget er mangelfuldt. II: Overordnede bemærkninger Strategien hviler helt overordnet på det såkaldte afkoblings koncept, som går ud på at samfundsudviklingen fortsat skal være bestemt af økonomisk vækst, mens man søger mest muligt at fastfryse eller reducere de heraf afledte belastninger af natur og miljø. Indholdet i denne afkoblingsstrategi må endvidere forstås udfra to andre principielle markeringer i Regeringsoplægget: For det første oplæggets henvisning til Brundtland Kommissionens definition af bæredygtig udvikling som en udvikling der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. I modsætning til Brundtland Kommissionen, der havde en kritisk diskussion af hvilke behov der havde legitimitet og prioritet, indeholder Regeringens oplæg ingen diskussion heraf. Der er således ingen diskussion f.eks. af hele spørgsmålet om de fattiges behov overfor de riges behov eller om hvorvidt der findes etiske grænser for gyldigheden af vore behov. Iflg. oplægget forekommer alle behov at være lige gyldige og legitime. Denne nytte-filosofiske grundpræmis genfindes i oplæggets tilslutning til det økonomiske begreb om ægte opsparing. Iflg. dette begreb indebærer en bæredygtig udvikling, at samfundets samlede formue, det vil sige værdien af både de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer, ikke falder. Natur og miljø betragtes altså fundamentalt som et kapitalgode på lige fod med f.eks. maskiner, vejanlæg og uddannelse, og det er den samlede værdi af alle disse goder, der er afgørende for en vurdering af bæredygtighed.
2 Naturrådet er uenig i dette grundsynspunkt på bæredygtighed, hvilket bl.a. er udtrykt i Rådets Vismandsrapport Dansk Naturpolitik Visioner og Anbefalinger. Naturen kan iflg. Rådets opfattelse således ikke betragtes som et kapitalgode på lige fod med menneskeskabt kapital. Naturen rummer såvel kritiske som unikke værdier der ikke kan ligestilles med eller omsættes til samfundsmæssige, kulturelle eller økonomiske værdier. Regeringen har i sit strategiforslag i for ringe grad fokuseret på de værdimæssige problemstillinger knyttet til en bæredygtig udvikling. Bæredygtighedens udfordring er dermed reduceret til et primært teknokratisk spørgsmål om hvordan vi uden at udfordre vore behov alligevel kan indrette vores produktion, infrastruktur, forbrug osv. så det belaster mindst muligt. Men uden en diskussion og omlægning af vore behov og af den økonomiske vækst, som har tilfredsstillelse af vore behov som formål, er det efter Naturrådets mening på længere sigt meget vanskeligt at forestille sig en bæredygtig udvikling. III: Sektorintegration Integration af natur- og miljøhensyn i alle sektorer indgår som et vigtigt princip i regeringens strategi. Naturrådet er enig heri, men finder at det bliver et tomt princip med mindre det fyldes ud med meget præcise mål for, hvilke natur- og miljøhensyn der skal tilgodeses og hvordan. I det følgende kommenteres de enkelte sektorafsnit i Regeringens strategioplæg. Landbrug: Der står mange fornuftige ting vedr. sektorintegration i relation til landbrug. Især vil vi fremhæve to principerklæringer: 1) Fastholdelse af vækst for landbrugserhvervet må ikke ske på bekostning af natur og miljø. Derfor vil det fremover være vigtigt, at der bliver øget fokus på produkter af høj værdi og kvalitet, der er produceret på et bæredygtigt grundlag. 2) Regeringen vil arbejde for at EU s tilskudsordninger tilpasses til mere helhedsorienterede indsatser, så støtten gøres betinget af at erhvervet udøves på et bæredygtigt grundlag, som fremmer natur- og miljøhensyn Støtteordninger, der ikke medvirker til at understøtte disse formål, skal udfases. Vi anses især disse to formuleringer som udtryk for at man ønsker at bryde med landbrugsproduktionens hidtidige fokusering på kvantitet til fordel for kvalitet. Naturrådet er enig i dette ønske og deler også den opfattelse, at det bl.a. indebærer en radikal omlægning af hele støttesystemet på landbrugsområdet. Rådet finder dog, at der er brug for mere konkrete mål for natur- og miljøhensynene og for hvilken form for produktion der er forenelig hermed. Der savnes således mål for næringsstofudledningen, for ammoniak-tabet, for pesticidudledningerne og for naturen i landbrugslandskabet. Der savnes også mere præcise mål for omfanget af økologisk produktion samt overvejelser over, hvor stor en vegetabilsk og animalsk produktion, der overhovedet er plads til i Danmark.
3 Dette arbejde med at fastlægge mål må efter Rådets opfattelse tage udgangspunkt i naturens tålegrænser, dvs. grænser for hvad naturen kan tåle på langt sigt, og ikke som hidtil hvad produktionen kan bære på kort sigt. Fiskeri: Dansk og europæisk fiskeri er efter Naturrådets opfattelse langt fra bæredygtigt og EU s fiskeripolitik er i dyb krise. Denne erkendelse er Rådet ikke ene om at have, den deles af EU Kommissionen. I Regeringens oplæg undlader man imidlertid at pege på de dybe problemer denne sektor står i og den mangel på reel integration af natur- og miljø som præger den nuværende fiskeripolitik. Der er brug for en fiskeripolitik baseret på en langsigtet forvaltningsstrategi i stedet for det nuværende årlige kvotesystem. Der er brug for en generel nedsættelse af fiskeritrykket i de danske og internationale farvande og der er brug for at indføre fredede områder til havs, hvor fiskeri og anden forstyrrelse helt ophører. Sådanne beskyttede havområder bør dække et anseeligt areal. Skovbrug: Der er mange fornuftige overordnede tanker i afsnittet om skov. Men også her er oplægget præget af mangel på konkrete målsætninger. Regeringen vil -siges det - fremme naturnær og miljøvenlig skovdrift og øge arealet med urørt skov, naturskov og gamle driftsformer. Men når det samtidig længere nede i teksten siges, at der er behov for at skovbruget styrker sine indtjeningsmuligheder, så opstår der tvivl om prioriteringen. For konflikten mellem indtjening og naturhensyn er netop den centrale konflikt i forhold til udviklingen af et mere bæredygtigt og naturnært skovbrug. Oplægget giver ikke noget bud på, hvordan denne konflikt kan overvindes. Industri, handel og service: Afsnittet om industri, handel og service er præget af påstande. Det siges således at sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbelastning på en række områder er brudt i Danmark. Det er dog en sandhed med meget væsentlige modifikationer. De to helt afgørende indikatorer for erhvervenes ressourceforbrug - energiforbruget og affaldsdannelsen er fortsat for opadgående. Hertil kommer, at den øgede transport af varer er en afgørende faktor bag den stigende trafik. Det er rigtigt at industriproduktionen på visse områder er blevet renere men der er fortsat en nøje sammenhæng mellem vækst i output og vækst i input af ressourcer. Målene ift. industrien er præget af hensigtserklæringer om etablering af et grønt marked, forureneren betaler, livscyklusbaseret produktansvar, radikale innovationer og teknologispring, miljøhensyn i virksomhedernes beslutningsprocesser mv. Udover at disse hensigtserklæringer er uforpligtigende og et langt stykke af vejen tomme (hvad er f.eks. radikale innovationer og teknologispring), så er de udelukkende proces-orienterede. Der findes ingen substansmålsætninger vedrørende industriens energiforbrug, øvrige ressourceforbrug,
4 kemikalieforbrug, affaldsproduktion, transportomfang osv. Uden sådanne substans-målsætninger vil proces-målsætningerne være uden retning. Transport: I dette afsnit konstateres: Efterspørgslen efter transport vil fortsætte med at stige de næste mange år. Den økonomiske vækst i samfundet må fortsat forventes at være en central årsag til væksten i transportefterspørgslen. Globalisering, byspredning, øget bilejerskab og transportvaner er andre væsentlige årsager. Den stigende trafik medfører øget udslip af drivhusgasser, øget forbrug af ressourcer og påvirker natur- og boligområder. På oplæggets egne præmisser er transporten altså på alle måder ubæredygtig og udviklingen går i den forkerte retning. Det er derfor svært at forstå at oplægget er blottet for overvejelser om, hvordan denne udvikling kan vendes. Man sætter sin lid til ny teknologi, men det forekommer at være ønsketænkning. Oplægget er præget af manglende mål for trafikkens omfang, energiforbrug, CO2-udledninger og forbrug af areal herunder følsomme naturområder. Især den sidste problemstilling er relevant både til lands og til vands. Endvidere er oplægget præget af mangel på virkemidler som nedsættelse af transportfradrag, grønne ejerafgifter, pantordning for biler, roadpricing eller andre midler til at regulere trafikken i f.eks. byerne. Naturrådet foreslår at Regeringen tager begrebet om bæredygtig udvikling alvorligt også på transportområdet. Energi: Oplæggets energi-del er i modsætning til de tidligere afsnit på forbilledlig vis præget af en langsigtet tænkning og klare målsætninger. Ikke desto mindre kan der stilles en række kritiske spørgsmål også til dette afsnit. Energiforbruget er fortsat svagt stigende og CO2-emissionerne ligger fortsat langt fra det nationale mål for 2005 og Kyotomålet for De hidtidige begrænsninger i CO2-udledninger er sket ved en kombination af 1) øget energieffektivitet 2) overgang fra kul til især naturgas samt 3) indfasning af vedvarende energikilder. Der er grænser for hvor høj energieffektiviteten kan blive og overgangen fra kul til olie og naturgas er en engangsgevinst og på længere sigt (20-30 år) må det forventes at kul igen vender tilbage i energisystemet, da olie og naturgas er de mest begrænsede ressourcer. Der forekommer også at være klare grænser for hvor meget vedvarende energi der kan tilvejebringes. Alt i alt forekommer det ikke at være en bæredygtig strategi at satse på markante nedbringelser af CO2-udledningerne på langt sigt uden samtidig at reducere vort energiforbrug. Også de mere kortsigtede mål for 2005 og 2010 synes svære at nå uden tiltag der retter sig mod vort energiforbrug. Især transportsektorens voksende energiforbrug forekommer her at være central.
5 By og boligudvikling: Der står også mange fornuftige ting i afsnittet om by- og boligudvikling. Naturrådet vil især hæfte sig ved erklæringen om at byernes arealmæssige vækst skal begrænses og de ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan, at flest mulige mennesker med fordel kan bruge den kollektive trafik. Naturrådet er enig i disse betragtninger, men savner igen nogle mere håndfaste og forpligtigende målsætninger på disse områder. Den fysiske udvikling af byerne bør fremover satse på kvalitet snarere end kvantitet. De engelske green belts omkring de store byer kunne være en overvejelse værd i en dansk sammenhæng. Bynær natur er et vigtigt indsatsområde. Dels bidrager det til at stoppe by-væksten dels giver det bybefolkningen et tiltrængt og stærkt efterspurgt rum for natur og friluftsliv. Konkrete målsætninger på dette område savnes i oplægget. Turisme: Naturrådet skal til dette afsnit blot bemærke, at Danmark i naturmæssig henseende især bør gøres til en turistattraktion for danskere. For det første giver dette en mere autentiske natur og for det andet er det transportmæssigt ikke bæredygtigt at satse på fjernturisme i stor stil. IV: Tværgående indsatsområder Klima: Naturrådet har ikke mange bemærkninger at gøre til dette afsnit udover de kommentarer der er givet i afsnittet om energi. Det skal dog bemærkes at Rådet i sin Vismandsrapport 2000 om Dansk naturpolitik Visioner og anbefalinger især har peget på klimaforandringernes virkninger for naturen og den biologiske mangfoldighed. I den forbindelse anbefalede Rådet at der allerede nu etableres et nationalt beredskab, som løbende kan bidrage til anbefalinger vedrørende foranstaltninger til at imødekomme de forventede forandringer for natur, landskab, kystbeskyttelse, fysisk planlægning osv. Biologisk mangfoldighed: Naturrådet finder at afsnittet bringer mange væsentlige hensigtserklæringer ift. sikring af den biologiske mangfoldighed og naturbeskyttelse. Rådet har forståelse for at oplægget afventer det nedsatte Wilhjelm-udvalgs arbejde før mere konkrete målsætninger formuleres. Rådet vil dog gøre opmærksom på, at naturbeskyttelse og sikring af den biologiske mangfoldighed er utænkelig uden sektorintegration, dvs. markante ændringer ift. landbrug, fiskeri, by-udvikling,
6 transport mv. Dels er der brug for at overgive mere plads til den vilde natur og den frie dynamik såvel til lands som til vands. Dels er det nødvendigt med en markant mindre natur-og miljøbelastning på og fra produktionsarealerne. Rådet savner meldinger herom i oplægget. Endelig skal der peges på at emnet bioinvasion bør indtage en mere fremtrædende plads i en strategi for biodiversitet end hidtil. Miljø- og sundhed: Naturrådet skal gøre opmærksom på, at indsatsen ift. forurening, kemiske stoffer mv. både bør være betinget af hensyn til den menneskelige sundhed som af hensyn til naturen. Rådet noterer i den forbindelse med tilfredshed meldingen om at på lang sigt skal forbruget af pesticider udfases i størst mulig omfang, om end sætningens sidste fire ord ikke gør den krystal klar. Ressourcer og ressourceeffektivitet: Naturrådet hilser med tilfredshed erklæringen om at forbruget af naturressourcer som er knappe, særligt følsomme eller særligt forurenende, når de udnyttes, på lang sigt skal begrænses til ca. 25% af det nuværende forbrug. Rådet er enig i at det er målsætninger af denne størrelsesorden der er nødvendige for at sikre en global bæredygtighed på det lange sigt. Rådet finder dog, at der ikke er nogen sammenhæng mellem denne langsigtede målsætning, og den aktuelle udviklingstendens og at oplægget ikke indeholder nogen troværdige anvisninger på, hvordan den aktuelle udvikling kan vendes i retning mod det opstillede mål. Videngrundlag og virkemidler: I dette afsnit beskrives det batteri af retlige, økonomiske, teknologiske og vidensmæssige indsatser og virkemidler der er i spil ift. miljø og bæredygtig udvikling. Naturrådet skal pege på et område som ikke nævnes, men som Rådet anser for helt central: den kulturelle dimension. De nuværende produktions- og forbrugsmønstre er forankret i en kultur og i et værdigrundlag som også rummer et livs-, menneske- og natursyn. Omstillingen til et bæredygtigt samfund er ikke tænkeligt uden en samtidig bearbejdning af nogle bærende værdier i vor kultur. F.eks. hænger den fremherskende væksttænkning i vort samfund nøje sammen med den nytte-filosofi, der præger vores kultur. Efter Rådets opfattelse er det én af demokratiets og det politiske systems fornemste opgaver, at være ramme om en kritisk debat om vort værdigrundlag. Et strategioplæg som det foreliggende burde rumme en sådan diskussion, eller i det mindste nogle overvejelser over hvilken betydning den tillægges og hvilke centrale temaer en sådan diskussion efter Regeringens opfattelse bør omfatte. I grænselandet mellem kulturens basale værdigrundlag og de mere konkrete politiske og administrative virkemidler finder vi Grundloven. Det er her vore mest basale værdier gives et retligt indhold.
7 Naturrådet har i sin Vismandsrapport om Dansk Naturpolitik Visioner og anbefalinger, i lighed med andre foreslået at bæredygtighed indskrives i Grundloven og derigennem gives et retligt indhold. Rådet er opmærksom på at dette er en stor opgave som Regeringen naturligvis ikke kan forpligtige Folketinget på. Men Regeringen kan dog gøre sin egen holdning klar og lægge op til en bred debat herom fremfor at forbigå det i tavshed. Rådet skal bemærke at forskning og vidensopbygning bør indtage en mere central rolle i en strategi for bæredygtig udvikling. Med udløbet af de strategiske miljøforskningsprogrammer er der opstået et stort hul i den offentlige forskningsindsats på området. Naturrådet er særligt bekymret for den grundlagsskabende og uafhængige forskning, der i mangel af særlige midler risikere at blive marginaliseret. Efter Rådets opfattelse er der i høj grad behov for at opprioritere en tværfaglig forskning der orienterer sig mod bæredygtig udvikling og undersøger alle de kulturelle, økonomiske, institutionelle og tekniske barrierer der er for en sådan. Endelig er det en mangel ved oplægget at undervisningssektoren ikke er taget med i betragtning. Bæredygtig udvikling handler i høj grad om viden og holdninger hos den opvoksende generation. Den regionale og globale dimension: Rådet skal henlede opmærksomheden på dokumentet Greening Sustainable Development Strategies, som 23 europæiske natur- og miljøråd (herunder Naturrådet) har tilsluttet sig. I dette dokument slås det fast at EU ikke er på en bæredygtig kurs og at dette fundamentalt skyldes den høje og voksende brug af basale naturressorucer som er en følge af den fremherskende form for økonomisk vækst. Videre siges det at bæredygtig udvikling kun kan realiseres hvis EU tilegner sig et nyt udviklingskoncept, der indebærer vidtrækkende forandringer i de nuværende forbrugs- og produktionsmønstre. Herefter angiver dokumentet en vifte af forslag til forandringer i EU s procedurer såvel som i indholdet af dets politikker. Rådet kan endelig støtte de fremsatte bemærkninger om, at WTO bør fremme en bæredygtig udvikling, bl.a. ved at indføje anerkendte miljøprincipper i WTO s regelsæt. Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21: Den føromtalte kulturelle dimension i omstillingen til bæredygtig udvikling er helt central ift. offentlighedens inddragelse. Det brede folkelige engagement på området er netop båret frem af menneskers søgen efter et bæredygtigt livsgrundlag og denne søgen afprøves først og fremmest i lokale sammenhænge. I regeringsoplægget er offentlighedens inddragelse imidlertid reduceret til et rent teknisk spørgsmål om adgang til information, grønne guider, naturvejledere osv. Disse ting er udmærkede men de er ikke tilstrækkelige til at udvikle det folkelige engagement. Der savnes f.eks. tilsagn om støtte og midler til folkeoplysning og til lokale projekter og eksperimenter for bæredygtig udvikling. Gennemførelse, overvågning og opfølgning:
8 Naturrådet er enig i at evaluering og løbende opfølgning er afgørende for enhver strategi, og at indikatorer er et uomgængeligt værktøj hertil. Dog finder vi at forslaget er lidet konkret på dette område. For det første er målene i Regeringens Strategi på langt de fleste områder upræcise og har snarere karakter af hensigtserklæringer end egentlige mål, hvilket gør en egentlig evaluering højst tvivlsom. For det andet bør der efter Rådets opfattelse være mere konkrete forslag til selve evalueringsproceduren. Grundlæggende bør det således være en uafhængig instans, der gives mandat til at evaluere strategiens implementering og resultater. Det bør ikke være Regeringen og dens embedsapparat, der evaluerer sig selv. Hertil kommer, at der bør være tidsterminer for evaluerings og opfølgningsproceduren og disse bør tænkes sammen med hele konceptet for den strategiske miljøplanlægning. Den strategiske miljøplanlægning bør simpelthen gøres til en planlægning for bæredygtig udvikling. V: Sammenfatning: Sammenfattende finder Naturrådet at Regeringens oplæg til Strategi for Bæredygtig Udvikling er for lidt nytænkende. Det indeholder mange fornuftige enkeltelementer, men samlet har det snarere karakter af, at være en opsamling på alle de gode ting der gøres end et visionært oplæg til hvad der bør gøres. Rådet finder at især følgende 4 punkter i strategien trænger til en opstramning: 1. Rådet anser den afkoblingsstrategi som lægges til grund for utilstrækkelig. I en langsigtet bæredygtighedsstrategi kommer man efter Rådets opfattelse ikke udenom, at skulle forholde sig til produktionens og forbrugets størrelse og indhold og det vil igen sige, at skulle forholde sig til omfanget af og indholdet i vore behov. 2. Oplæggets principielle tilslutning til sektor-integration er i den praktiske udmøntning på langt de fleste områder utilstrækkelig. Man ønsker åbenbart ikke at udfordre de sektorinteresser, der presser på for, at der fortsat skal være vækst i deres produktion og derfor er oplægget for det meste præget af mangel på konkrete mål for natur- og miljøbelastningen samt ressourceforbruget. 3. Naturrådet savner at oplægget tematiserer den nøje sammenhæng mellem bæredygtig udvikling og vor kulturs værdi- og vidensgrundlag. I den sammenhæng efterlyses en mere markant støtte til forskning og vidensopbygning samt til undervisning og folkeoplysning. Endvidere savnes overvejelser om indskrivning af bæredygtighed i Grundloven. 4. Endelig efterlyser Rådet en mere konkret udmøntning af en forpligtigende procedure for evaluering og opfølgning på strategien.
92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling
92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?
Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereStrategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger
Strategi for plan- og Agenda 21 2011 Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereChoice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk
Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts 2009 Resumé på dansk I mange lande verden over formuleres der i disse år politiske målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereBæredygtighed de mange forskellige tolkninger
Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog
Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereBornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018
Bornholms UdviklingsStrategi 2019 Kommuneplan 2020 Grønt Dialogforum 10. september 2018 Disposition Hvad er en kommuneplan og en udviklingsstrategi Tids- og procesplan for Bornholms udviklingsstrategi
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereNOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1
NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereNye løsninger for fremtidens byer
Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereTræningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering
Læs mereUDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE TIL TILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE OG LOKALPLAN 6.13 FOR ET AFFALDSHÅND- TERINGSANLÆG OG ET SOLENERGIANLÆG VED AUDEBO UDKAST VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereAalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.
I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereStrategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk
Strategi for DBDH 2016-2018 Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Marked og omverden Mere end halvdelen af verdens mennesker bor i byer. FN forventer, at byerne skal huse
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereDisposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011
Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereMiljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06
RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereViden og uddannelse i EU 2020 strategien
09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mere2.1 Omfang NCC-koncernens politik omfatter alle NCC s forretningsområder og aktiviteter.
NCC-koncernens bæredygtighedspolitik 1. Indledning Vi er nødt til at forandre vores samfund radikalt, hvis vi skal kunne takle de globale udfordringer, vi står over for, såsom klimaforandringer, affaldsproduktion,
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 161 Bilag 1 Offentligt 6. februar 2019 J.nr. 2018-5799 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereTekniske energianlæg i landskabet
Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mere