Det tror jeg ville være godt for dig

Transkript

1 Det tror jeg ville være godt for dig Produktiv magt i borgerinddragelsen af unge der har andre problemer end ledighed 1 Simon Batatian la Cour. Almen linje 10IIB Gruppe 37. Bachelorprojekt Hovedvejleder: Lisbeth Rossing Sindberg Socialrådgiveruddannelsen 7. Semester VIA University College Januar 2014 Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret 1 Med tilladelse af Spild af tid ApS, tegnet af Rasmus Meisler. 1

2 Resume Bachelorprojektet omhandler den produktive magts påvirkninger på socialrådgivernes arbejde i borgerinddragelsen af unge der har andre problemer end ledighed. For at belyse problematikken, benytter projektet sig af Foucaults begreber: Governmentality, subjekter, pastoralmagt, magt- og selvteknologi og dividing practices med en uddybelse af motivationsarbejdet af Per Revstedt. Disse begreber benyttes til at anskueliggøre hvilke styringsredskaber som socialrådgiveren gør brug af, i mødet med borgeren. Som empiri indgår et interview med en borger på kontanthjælp, samt 4 SFI undersøgelser. De organisatoriske rammer i jobcentret og det politiske rationale det ligger bag, bliver beskrevet og analyseret i forhold til førnævnte teori, som en forståelsesramme for, hvordan begreberne giver sig til kende i praksis. Projektet konkluderer, at socialrådgiverens brug af de førnævnte styringsredskaber, har en påvirkning på de unges muligheder for at blive inddraget. Projektet konkluderer endvidere, at socialrådgiverne påvirker borgeren i bestemte retninger, særligt mod uddannelse og beskæftigelse og borgerens ønsker til sin sagsbehandling, bliver undermineret af jobcentrets mål for indsatser. 2

3 Indhold Indledning:... 4 Problemformulering... 5 Om det sociale problem og projektets relevans for socialt arbejde:... 5 Målgruppe... 7 Forforståelse:... 9 Metode Hermeneutisk tilgang og undersøgende forskning Begrebsafklaring: Tilvalg og fravalg Organisatoriske rammer Underspørgsmål 1: Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? Underspørgsmål 2: Hvilken betydning har produktiv magt for socialrådgiveren tilgang til borgeren og hvilke vilkår giver dette borgerens muligheder for at blive inddraget? Governmentality Subjekter Pastoral magt Magtteknologi Dividing practices Refleksion Konklusion: Socialrådgivers handlingsmuligheder i arbejdet med målgruppen Kritisk refleksion Perspektivering

4 Indledning: Dette projekt vil belyse manglende borgerinddragelse af unge der har andre problemer end ledighed på jobcentrene, i forhold til produktiv magt i socialrådgiverens arbejde, med teoretisk afsæt i et udvalg af Michel Foucaults begreber. Der er en særlig interesse i borgerens oplevelse af inddragelsen, hvilket giver sig til udtryk i mit interview med en borger på kontanthjælp. Interessen i borgerne kommer altså til kende i min empiri, hvor et bevist valg om at interviewe en borger, er grundet i en nysgerrighed omkring hvordan vedkommende oplever at blive inddraget på det pågældende jobcenter i Aarhus. Den empiriske del omhandlende socialrådgiverfaget er fra 4 SFI undersøgelser, som skal danne ramme for nogle forskellige tematikker omkring socialrådgiverfaget, som bliver beskrevet og analyseres i projektet. Interessen for emnet stammer fra en undersøgelse som Socialministeriet lavede i 2004, der påpegede at udsatte borgere kan have vanskeligt ved at udnytte deres ret til at medvirke i deres egen sagsbehandling. Her var der særlig fokus på manglende faglig viden, processen som uigennemsigtig, samt at forvaltningen opleves utilgængelig 2. Projekts fokus er på hvordan socialrådgivers arbejde påvirkes af produktiv magt i jobcentrene og derved kan skabe barriere for inddragelsen. Produktiv magt er interessant fordi den skaber nogle bestemte rammer for borgerinddragelse, særligt at den ( ) Frembringer en bestemt adfærd, særlige følelser eller faciliterer sociale processer 3. Projektet vil undersøge hvordan denne magtform kan påvirke inddragelsen af målgruppen og samtidig hvad magten har af betydning for den unges muligheder for at blive inddraget som et individuelt og unikt menneske. Christensen og Daugård Jensen (1986) forklarer om magt og deltagelse, særligt interessant hvordan magten kan være bevidsthedskontrollerende i bogen Kontrol i det stille Den bevidsthedskontrollerende magt er den magtform der oftest ses i socialrådgiver-borger relation, hvor fokus er på den magtanvendelsen som ikke nødvendigvis opdages af borgeren, i og med at personen ikke er bevidst om, at vedkommendes interesser er blevet forbigået. Når socialrådgiveren ikke kan opfylde borgeren ønsker, vil vedkommende da forsøge at få borgeren til at omformulere sine ønsker, på linje med de foranstaltninger, som socialrådgiveren har en realistisk mulighed for at igangsætte 4. 2 Borgerinddragelse og retssikkerhed s Hvad er sociologi. s Organisationer og socialt arbejdes

5 Projekt er bygget op således, at der vil være et afsnit omkring de organisatoriske rammer, samt et beskrivende afsnit om borgerinddragelsen af unge der har forskellige sociale problemer, der vanskeliggøre deres deltagelse på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Dette skal skabe en fast ramme om forståelsen af borgerinddragelsen og dens kontekst, samt at danne forståelsen for, hvad projektet vil belyse. I analyse afsnittet vil jeg prøve at forstå, hvordan forskellige magtbegreber påvirker arbejdet med målgruppen, for at forstå forskellige barrierer for borgerens mulighed for indflydelse. Inddragelsesaspektet i forhold til analyse, bliver yderligere bearbejdet i afsnittet om refleksion, som knytter sig op af underspørgsmål nr. 2. For at forstå hvordan dette kan relateres direkte til praksis vil et interview med en borger der har været i matchgruppe 2 og i øjeblikket er i matchgruppe 3 blive inddraget. Jeg ønsker dig en god læselyst! Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan anskues produktiv magt, i forhold til socialrådgiverens arbejde med borgerinddragelse i en beskæftigelsesmæssigkontekst? 1) Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? 2) Hvilken betydning har produktiv magt for socialrådgiveren tilgang til borgeren og hvilke vilkår giver dette borgerens muligheder for at blive inddraget? Om det sociale problem og projektets relevans for socialt arbejde: Peter Bundesen definerer et socialt problem således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre. 5 Ifølge denne definition har institutionerne et ansvar for at hjælpe og afhjælpe menneskers sociale problemer. Mangelfuld borgerinddragelse kan ikke anses som et klassisk socialt problem, men det kan være en faktor for, at de sociale problemer ikke afhjælpes tilstrækkeligt, hvis mennesker ikke har tilstrækkelig indflydelse i deres sag. Anette Carstens siger bl.a. at der også er et vigtigt budskab i, at unge arbejdsløse bliver mødt med en samfundsmæssig anerkendelse, hvor arbejdsløshed særligt i ungdomsårene har afgørende betydning for identitetsdannelsen, samtidig med at 5 Sociale problemer og socialpolitik s. 14 5

6 arbejdsløsheden kan spille ind på den unges muligheder for at opretholde en sammenhængende identitetsoplevelse 6. Det er altså også i samfundets interesse, at disse unge bliver hjulpet til at deltage i det samfundsliv der kan hjælpe identitetsdannelsen hos den enkelte, hvori hele inddragelses aspektet ved til dels ens sagsbehandling og mødet med socialrådgiverne, skal danne rammerne for inklusion og inddragelse på lige vilkår. Projektet er relevant for socialt arbejde, fordi det kan være handlingsanvisende overfor socialrådgivere der arbejder på beskæftigelsesområdet. Der mangler systematisk viden om indsatserne for unge arbejdsløse, særligt omkring unge med problemer ud over ledighed 7. Projektet kan medvirke til en bevidstgørelse og en forståelse for, hvad produktiv magt betyder for måden man inddrager borgere der har væsentlige sociale problemer, samt at give forslag til opkvalificeringen af inddragelsen. Bevidstgørelsen ligger i forsøget på anskueliggøre den magt der er i sociale relationer, samtidig med at reflektere over, hvordan magten forvaltes. Forskellige diskurser betyder forskellige måder at anskue brugere af systemet på. Det kan være svært at lave en handlingsanvisning til nogle af de elementer som kan være svære at få øje på i relationen, Smith (2002), forklarer hvordan velfærdsinstitutioner er præget af styringsrelationer, hvor mødet mellem borger og socialrådgiveren er styret af institutionelle forhold, betinget af magtforhold. Det er indlejret i arbejdets selvfølgeligheder og derfor usynlig. Socialrådgiverne kan derfor have svært ved at se, hvordan de relationer de indgår i udvikles og defineres i processen 8. Fordi det er svært at se, hvordan socialrådgivere påvirker relationen, kræver det endnu større bevågenhed og fokus på, at der kan være nogle magtforhold der påvirker ens praksis, og hvis man vil skabe en god relation, må man være bevidst om magtens væsen. Ved at benytte et magtperspektiv, kan man hjælpe til forståelsen af at man ikke tager socialrådgiverollen for givet. Det handler ikke om, at inddragelsen skal give frit spil for alle borgernes ønsker, men nærmere skabe refleksioner over, hvad ens beslutninger beror på, så man ikke tager den unikke sagsbehandling for givet. Det er ligeledes relevant for socialt arbejde, fordi det stille spørgsmålstegn ved socialrådgiverens rolle i velfærdsstatens ekspansion og hvordan dette er med til at konstruere definitionen på en klient 9. Det er et spørgsmål hvordan man kan blive bevidst om magten, så man kan anskueliggøre forskellige forståelsesrammer, både hos socialrådgiveren, men også hos 6 Aktivering, klientsamtaler og socialpolitik s Aktivering af unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed s. 1 8 At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde s Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. s. 74 6

7 borgeren, til at hjælpe unge der har vidtgående problemer, med det fokus at give borgerne en oplevelse af at være medvirkende i arbejdsprocessen og udførelsen af indsatser. Det kan således være et projekt som kan bruges som et refleksionsredskab for socialrådgivere. Det er ikke en forklaringsmodel på det generelle sociale arbejde og Järvinen siger således at det ikke ( ) forklarer hvordan sociale problemer opstår; det er heller ikke et perspektiv, der giver gode råd om, hvordan sociale problemer kan løses. Det er et perspektiv, som kan hjælpe os til at forstå, at socialt arbejde ikke blot handler om hjælp, støtte eller neutral sagsbehandling, men også om kontrol og magt. (Järvinen 2004:2141) 10. Det er derfor ikke et perspektiv der løser, eller forklarer sociale problemer, men nærmere et bevidsthedsperspektiv, der skal kvalificere socialrådgiveres refleksion over egen praksis. Borgerinddragelse ses ofte i relation til 4 i retssikkerhedsloven, som er at: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Projektet vil senere forklare om besværlighederne ved implementeringen af denne lov. Målgruppe Målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 i aldersgruppen I bekendtgørelsen om matchgruppevurdering, står der om matchgruppe 2: 4. En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En indsatsklar person indplaceres i matchgruppe 2. Om matchgruppe 3 står der: 5. En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3. Grunden til at projektet ikke vælger at fokusere på matchgruppe 1 er at projektet vil bestræbe sig på at undersøge og analysere en længerevarende kontakt med borgerne og det er ligeledes spændende at analysere samarbejdet med en målgrupper der har forskellige sociale problematikker. Man arbejder forskelligt med matchgruppe 2 og 3, i og med at 3 eren er midlertidig passive. De bibeholder dog stadig kontakten til jobcentret, med henblik på at opnå afklaring på deres arbejds-eller uddannelsessituation. Jobcentrets rammer er vigtige for opgaven, fordi det siger noget om hvad socialrådgivere fortager sig i deres arbejde. Det siger også noget om, hvilke 10 Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. s

8 magtforhold der gør sig gældende i beskæftigelsesmæssig sammenhæng, samt hvilke elementer borgerne bliver inddraget i. Det er således i praksis, at socialrådgivere ofte arbejder med forskellige kategorier, så den samme socialrådgiver ikke både arbejder med matchgruppe 1, 2 og 3, dog er det almindeligt både at arbejde med 2 og 3. Målgruppen 18-25, er en spændende målgruppe, fordi det er mennesker der skal tage stilling til mange ting i deres liv. Hvilken uddannelse eller job de ønsker er væsentlige tanker man gør sig, men hvis der er problemer udover ledigheden som står til hindring for ens ønsker, så kræver det en længerevarende kontakt og hjælp fra det sociale system. Den selv samme kontakt til systemet, kan dog bidrage til at borgeren kan opleve sig kategoriseret. Leila Billquist siger om emnet således: ( ) at den, der søger bistand gennem kontakt med myndighedernes embedsmænd, forvandles til klient og de personlige problemer ændres, så de passer ind i organisationens administrative kategorier. Forvandlingen af individer til tilfælde eller sager indledes. (Billqvist, 1999 s. 64) 11. Selvom kategorierne giver et defineret billede af målgruppen, så er personer der har andre problemer end ledighed, samtidig en målgruppe der kan være besværliget at definere. Andre problemer end ledighed kan være mange ting hos den pågældende. Ved visitationen er der op til kommunen at vurdere om borgeren har andre problemer end ledighed. I en SFI undersøgelse fra 2006, bliver en undersøgelse fremhævet, fordi den siger noget om hvilke problemer kommunen har mødt ved målgruppen. Af forskellige problemer, som kommunen har mødt hos unge under 30 er: socialt utilpassethed, familiemæssige problemer, gældsproblemer, psykiske problemer, misbrugsproblemer, andre helbredsproblemer, andre problemer i øvrigt, bolig problemer og sprogproblemer 12. Det gøres klart, at der kan være mange forskellige barrierer for den unges trivsel og evne til at varetage et arbejde eller påbegynde uddannelse. Det er ikke projektets fokus at afklare de forskellige problemer de unge kan have, men nærmere at finde den fælles betegnelse for disse problemer i relation til inddragelsen af målgruppen andre problemer end ledighed. Nogle af de førnævnte karakteristika kan ses i forhold til socialt udsatte unge, særligt på den del af målgruppen der høre under hjemløshed, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, alkoholikere m.fl. Disse definitioner er udarbejdet af Socialministeriets Rådet for Socialt Udsatte, hvor disse 11 Socialt arbejde, en grundbog s Modtagere af kontanthjælp En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. s. 39 8

9 kategorier høre under definitionen af socialt udsatte, som Socialministeriet etablerede i Det særlige ved målgruppen er derfor, at det er en målgruppe med en masse forskellige problematikker. Det gør også målgruppen svær at arbejde med, i det at det kan være svært at præcisere hvad der kan defineres som den optimale indsats for hver enkelt. De problematikker der før blev nævnt, kan til dels observeres, men ting som fibromyalgi, duftallergi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld forvolder store problemer for socialrådgiverne i jobcentrene. Det er ikke håndgribeligt og det er samtidig områder, hvor der ikke findes meget viden 14. Det kan komplicere arbejdet med målgruppen, hvis der ikke er tilstrækkelig viden omkring de enkeltes problematikker, som kan ses i relation til den førnævnte manglende viden om beskæftigelsesindsatsen for målgruppen, hvilket kan opleves som en manglende anerkendelse af vedkommendes problemer. Problemer kan ligeledes opstå, når der ikke er én problemstilling at tage hånd om, men at der er mange. En SFI undersøgelse om unges sociale problemer, konkluderer at det kan være svært at identificere én hovedproblemstilling, fordi at der omkring unge er mange problemstillinger. Det beskrives endvidere således, at udsatte unge har klassiske problemer som manglende uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og problemer omkring deres bolig. Det er samtidig en af målgrupper, der har flest sociale belastninger og som er sværest at hjælpe 15. Det kan derfor siges, at være en målgruppe hvor der hersker mange vilde problemer. Disse problemer er svære at adskille fra tamme problemer, hvilke besværliggøre nogle klare succeskriterier for indsatsen og den optimale løsning på problemerne, hvor de er kendetegnet ved kompleksitet, usikkerhed og ustabilitet. De tamme problemer derimod, er kendetegnet ved problematikker der kan diagnosticeres, eller hvor der er en forudsigelighed i udfaldet af interventioner fra forvaltningen 16, hvilket eksempelvis ville være tilfældet for matchgruppe 1. Forforståelse: Jeg har en forståelse omkring emnet, som jeg vil gøre mig selv bevidst, når jeg skriver bachelorprojektet. Jeg har en forståelse at det kan være svært at inddrage borgere i jobcentrene, til dels fordi det egentlige mål altid vil være selvforsørgelse, arbejde eller 13 Modtagere af kontanthjælp En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. s Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s Unges sociale problemer. Forskningsoversigt. SFI. s. 33 og Den uensartede praksis - et uhensigtsmæssigt fænomen? s

10 uddannelse. Det betyder, for mig at se, at borgernes ønsker for fremtiden skal sættes i en kontekst, hvor socialrådgiverne på forhånd har et mål med indsatsen. Jeg anfægter ikke, at folk skal i arbejde eller påbegynde uddannelse, men mere fremgangsmåden hvorpå socialrådgiverne arbejder med målgruppen af unge der har andre problemer end ledighed. Jeg har ingen praksiserfaringer fra beskæftigelsesområdet, i det jeg deltog i praktik indenfor frivilligt socialt arbejde. Jeg vil gerne finde ud af, hvilke forklaringer der kan findes bag måden socialrådgiveren møder borgerne på. Jeg har valgt at analysere inddragelsen i et magtperspektiv, fordi jeg tror det siger noget omkring måden socialrådgiverne både direkte og indirekte påvirker borgerne. At det kan væres vært at inddrage borgerne, kan let opfattes pessimistisk, særligt når der knyttes magtbegreber til analysen, men jeg går ind i projektet uden nogen dagsorden. Der kan, ud fra min forforståelse, være nogle forhåbninger om at det hele ikke er så sort/hvid og at borgerinddragelse godt kan finde sted, selv i forvaltninger hvor de professionelle befinder sig. Jeg er ligeledes opmærksom på, at min forforståelse også er til stede i og med, at jeg selv har valgt problemstillingen i projektet. Min forforståelse er altså også det bevidste valg, at jeg fokusere på nogle fænomener, frem for nogle andre. Forforståelsen sættes i relation til min valgte videnskabsteori, som forklares senere i projektet. Metode Jeg har valgt at lave et kvalitativt interview, fordi jeg ønsker at forstå hvordan borgeren opfatter og oplever borgerinddragelse. Min empiriske tilgang til socialrådgiverne, kommer igennem kvalitative SFI undersøgelser. Jeg er bevidst om, at benyttelse af SFI undersøgelser for at analysere socialrådgivers udtalelser, samtidig giver de vilkår, at materialet i forvejen er bearbejdet og filtreret. Jeg kommer derfor til at analysere det generelle, omkring socialrådgiverprofession. Jeg har bevidst valgt at gøre dette, for at kunne belyse forskellige tematikker, uden at nødvendigvis at interviewe en enkelt socialrådgiver. Projektet vil ikke fokusere på, hvordan de forskellige aktørers modsætninger kan ses i interviewform, til dels fordi jeg ikke synes der er repræsentativt for socialrådgiverfaget kun at udvælge én socialrådgiver. Når jeg har valgt en kvalitativ tilgang til indsamlingen af empiri, er det fordi at jeg ved denne tilgang kan indsamle det unikke ved mennesket, deres egne holdninger og handlinger, samtidig med at få afdækket den sociale virkelighed for aktøren. Der er altså et ønske om at opnå en indsigt i menneskets egne oplevelser og egne perspektiver 17. Der er derfor bevidst valgt SFI undersøgelser der er baseret omkring den kvalitative tilgang til 17 Håndværk og Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitativ metode. s

11 interviews med socialrådgivere, samt det interview jeg fortog i samarbejde med en borger, som også er bygget op omkring det kvalitative interview. Jeg har i mit interview og øvrige indsamling af empiri, være opmærksom på, hvad den tilgang jeg benytter, har af effekt på det endelige resultat. Havde jeg eksempelvis benyttet en kvantitativ tilgang, så kunne jeg have lavet et spørgeskema, samt fundet øvrig empiri bygget på denne empiriske tilgang. Det særlige ved at gøre det jeg gjorde og det der er grunden til at jeg ikke valgte en kvantitativ tilgang, er at jeg ønsker at forstå borgerinddragelsen som mennesket selv anskuer og oplever den. Det er den kontakt til virkeligheden og menneskers opfattelser af virkeligheden, der biddrager til en virkelighedsnær forståelse af fænomenet. Når man interviewer i en kvalitativ logik, ønsker man samtidig at indfange menneskers egen tolkninger. For at specificere min tilgang til mit interview med en borger, har jeg været opmærksom på måden jeg stiller spørgsmålene samt hvilken interviewtilgang jeg skulle benytte. Særligt den narrative interviewform, fandt jeg interessant, fordi den fokuserer på handlinger og opbygning af fortællinger. Personens historier kan dukke op spontant, eller intervieweren kan forsøge at fremkalde dem. Det er her min rolle, at stille et spørgsmål ind til en historie, og derefter er min rolle primært at lytte til hvad der bliver sagt og afholde mig fra afbrydelser, stille mere opklarede spørgsmål, samt at hjælpe den interviewede med at forsætte sin historie 18. Jeg har gjort mig bevidst om ikke at afbryde for meget, selvom jeg har måtte erkende besværligheden ved dette. Når jeg afbryder, er der for at uddybe mit spørgsmål, eller for at tilføje en smule mere til hvad der bliver sagt, så jeg har mulighed for at hjælpe til forsættelsen af historien. Jeg var bevidst om at spørge på bestemte måder, eksempelvis, på denne måde: Vil du ikke fortælle mig, Så vil jeg høre dig om, du ikke kan fortælle og lign. formuleringer, der skal forholde sig ydmygt til måden at spørge mennesker på. Denne tilgang kan få en karakter af, at der nærmest spørges ind, således at det bliver en fortælling om en livshistorie, eller et biografisk interview (Rosenthal, 2004) 19. Den interviewede er en 22 årig kvinde bosat i Aarhus kommune. Hun har været i kontanthjælpssystemet i 3 år og er diagnosticeret med ADHD og har tidligere været ramt af angst, som efter eget udsagn, skyldes det store hashmisbrug som hun har haft. Hun har tidligere været i matchgruppe 2, men befinder sig i nu i matchgruppe InterView. Introduktion til et håndværk s. 173 og Ibid. s

12 Når jeg skal analysere det givne interview med borgeren, bliver det fremstillet i analysen, i citatform. Disse udsagn som borgeren biddrager med, bliver ligeledes knyttet op mod en teoretisk forståelse af det sagte. Det handler her om tolkningen og valideringen, hvor Steinar Kvale fremhæver forskellige tilgange, hvilke er selvforståelsesniveauet, common sense og det teoretiske niveau (Kvale 1984:60-62) 20. Jeg er opmærksom på, at det borgeren siger, er noget der fremstår i en anden logik, end den jeg selv har og min tilgang til det sagte også er af teoretisk karakter. Jeg er opmærksom på det teoretiske niveau, hvorved jeg får det sagte i interviewet. Her inddrages der et begrebsapparat, hvor min teoretiske forståelsesramme som jeg har gjort mig bevidst, før jeg optager mit interview, påvirker hvordan jeg tolker interviewet når jeg skal analysere det. Det betyder således, at det får en konsekvens for, hvordan borgeren oplever mit projekt og kan resultere i at vedkommende ikke nødvendigvis ville kunne genkende eller anerkende sig selv i det der står skrevet 21. Der er ligeledes forståelsesniveauet, hvor man må tilstræbe sig gradvist at blive en af dem, for nedbryde den kløft der kan være mellem aktørerne i et interview. Det kvalitative forskningsinterview indeholder ligeledes en bestræbelse på at opnå den interviewedes sprogbrug og forståelser, for så derefter at anskue fænomenet, ud fra dette perspektiv. I og med, at jeg benytter citater og derved bruger de præcise ord, så bruger jeg også ordene til at beskrive fænomener i min analyse. Forståelsen af selvforståelsesniveauet er til dels også, at man indgår samarbejdet i den optik at tolke og validere på niveauet, som en form for respekt for det som interviewpersonen siger, samt betydningssystemer, for derefter at anse det som en forudsætning for det der efterfølgende tolkes på 22. Jeg er knap så opmærksom på common sense niveauet, til dels fordi at det er en uklar kategori der fokuserer på en slags fælles fornuft, eller sund fornuft, hvilket kan siges at være præget af selvfølgeligheder. Jeg går ind i interviewet, med det fokus at tolke og forstå hvordan personen oplever sin egen virkeligheden, og der stemmer det ikke overens at have nogle selvfølgeligheder eller en tiltro til fælles forståelse af fænomener. Her lader jeg interviewpersonen tolke sin egen virkelighed, i noget der ikke på forhånd kan defineres som common sense, da menneskets egen oplevelse, må forstås subjektiv og ikke ud fra en fælles betegnelse for hvad der er en selvfølgelighed Liv, fortælling, tekst s Ibid. s ibid ibid. s

13 Min metode i opgaven, foruden min kvalitative interviewtilgang, må siges a tvære præget af mange små metodiske tilgange til problemstillingen. Foucaults begreber kan ikke entydigt anses på enten mikro- eller makroniveau, men det primære fokus i opgaven, er at belyse begreberne i en mikro-sociologisk forståelse. Mit valg af metode, skal ligeledes afspejle et ønske om et metodisk design, der har sit fokus på relationen mellem aktørerne. Hermeneutisk tilgang og undersøgende forskning Jeg har valgt en hermeneutisk tilgang, fordi bedst det beskriver mit overordnede mål med projektet: at forstå magtens påvirkninger på udsatte borgernes mulighed for at blive inddraget. Når jeg vælger en videnskabsteoretisk tilgang, må jeg ligeledes være opmærksom på hvad denne tilgang så fastsætter af rammer for min indsamling af empirisk, samt teoretisk forståelse og viden. Jeg har gjort mig selv bevidst om, at jeg har en forforståelse, som jeg må være klar over at jeg har, før jeg skriver projektet. Gadamer mener, at man aldrig starter på bar bund i forståelsen af et fænomen. Her kan man se forforståelse og fordomme, ikke som noget negativt, men ligefrem som en forudsætning for al forståelse 24. Så når jeg ønsker at forstå et fænomen, så er jeg heller aldrig objektiv og positivistisk i min tilgang, fordi at jeg ikke kan anskueliggøre en problematik, uden at have en forudsætning eller en forforståelse til at starte med. Det er ligeledes sådan, at der ikke er nogen grund til at bruge energi på at forstå hvordan jeg skal komme ind og forstå nogle fænomener, for den hermeneutiske forståelse er der allerede og man er altid en del af den 25. Man kunne argumentere for, at det ville være besværligt at gå positivistisk til værks, i og med at det eliminere menneskers fordomme når de vil undersøge fænomener. Gadamer ville sige, at det ikke ville være muligt at gå fuldstændig objektivt og positivistisk til værks. Hvis sådan et væsen fandtes, så ville det ikke være i stand til at forstå hverken kulturelt eller socialt 26. Dette skaber også et råderum for forskeren, således at man ikke nødvendigvis skal holde sig neutral eller fordomsfrit til et givent fænomen, men at man tolker baseret på sin forståelse af fænomenet. Det handler måske mindre om at benægte sine fordomme, men nærmere om at arbejde med de fordomme man har. At jeg har valgt en hermeneutisk videnskabsteori i mit projekt, læner sig ligeledes også af måden jeg vælger min tilgang til empiri. Hermeneutikken har flere lighedstræk med dialogen, fremfor eksempelvis eksperimenter og observationer. Dialogen er vigtig i projektet, for det er dialogen mellem den studerende og interviews personen, der er i centrum for den empiri der benyttes i 24 Videnskab i virkeligheden. s Ibid. s Ibid. s

14 analyseafsnittet. At dialogen er vigtig for den hermeneutiske tilgang, kan ses i Schramms tredje kommunikationsmodel. Her er der fokus på hvordan information viderebringes i en hermeneutisk logik. Her er der fokus på to partners kommunikation, det vil sige, deres dialog (Frandsen, Halkier og Johansen 2007:75). Hver af partnere tolker og afkoder hvad der bliver sagt, hvor den positivistise tilgang omkring modtager og afsender ikke eksistere, i og med at der findes to ligeværdige tolkere. Der er mindre fokus på overbringelsen af informationer, men nærmere det der tolkes 27. Den forstående forskning: I og med at jeg ønsker at forstå fænomener, må jeg også vælge en forskningstilgang som stemmer overens med målet for projektet. Det må hertil knyttes, at der kendetegner sig nogle særlige elementer for den forstående forskning, som danner rammerne for måden man indsamler viden og bearbejder sit materiale på. Det afgørende er, at man søger viden, baseret på den udforskedes perspektiv. Dette betyder således en høj grad af subjektivitet, som det væsentligste datamateriale. Subjekters meninger, motiver og intentioner er vigtige at fremhæve i denne forskningstype, som samtidig fokusere på disse subjekter i sin kontekst. Konteksten er vigtig, fordi det samtidig siger noget om subjekters udsagn og hvad de betyder for den kontekst de gives til kende i. Dette skaber samtidig også en præmis for forskeren, i det at vedkommende må kende til konteksten, for at kunne analysere det sagte 28. Begrebsafklaring: Mit teoretiske afsæt i projektet er baseret omkring Michel Foucault. I og med, at projektet ikke benytter en større diskurs analyse, eller eksempelvis Foucaults forståelser af seksualitet, må projektet siges at være inspireret af Foucault og afspejler et udvalg af nogle væsentlige begreber i hans forfatterskab. De valgte begreber er svære at adskille fra hinanden, forstået på den måde, at de knytter sig op ad hinanden. Begreberne er således: Governmentality som omhandler styring og ændringer af menneskers adfærd i en statslig samt relationel forståelse, forståelsen af subjekter og hvordan disse påvirker hinanden i relationen, pastoral magt som omhandler socialrådgivernes benyttelse af pastoral magten, med fokus på den disciplinerede normalisering, magtteknologier og hvordan disse benyttes af socialrådgivere for at skabe fokus på nogle problematikker, frem for nogle andre, samt 27 Ibid. s Forskning om og med mennesker. s

15 dividing practices om fordelingen af mennesker, i dette tilfælde af ikke-motiverede og motiverede borgere. Dette afsnit bliver endvidere uddybet ved benyttelsen af Per Revstedts forståelse af manifeste- og latent motiverede og hvordan disse begreber har betydning for hvordan socialrådgiverne anser borgerne. Foucaults begreb selvteknologi, der handler om menneskers evne til at opnå en tilstand af styring, ved hjælp fra sig selv eller andre, bliver anvendt i afsnittet om handlemuligheder. Tilvalg og fravalg Jeg har valgt at afgrænsemål gruppen, fordi der er en ønske om at analysere de borgere der har en længerevarende kontakt med systemet. Dette ændrer ikke på, at retssikkerhedsloven gælder alle, og at matchgruppe 1 ere har lige så stort behov for at kunne gøre brug af 4 i retssikkerhedsloven. Projektet har endvidere valgt at fokusere på unge der har andre problemer end ledighed, fordi det kunne være interessant at belyse om forskellige sociale problemer eller vanskeligheder bliver tilgodeset i borgerinddragelsen af målgruppen og om hvorvidt de unge har ressourcerne til at sikre indflydelse. Jeg har valgt at benytte Michel Foucault, fordi det er en interessant tilgang til magtbegrebet. Det skyldes, at den ikke kan ses i en repressiv form, hvor socialrådgiveren har magt over borgeren, men må ses som en neutral magt hvor parterne påvirker hinanden. Foucault anfægtede samfundsvidenskabens forsatte tolkning af magt, som den enevældige konges magt over folket. Foucault mente endvidere, at det var en forældet måde at anskue magtbegrebet, hvilket han omtalte således at man, i den politiske teori, endnu ikke har kappet hovedet af kongen 29. Hans tolkninger af magt, skaber en dybde i projektet, end hvis jeg eksempelvis på forhånd antog, at socialrådgiveren har magt til alt. Den valgte magtlogik medvirker endvidere, at der stilles spørgsmålstegn ved, i hvor stort omfang borgeren er i stand til at påvirke socialrådgiveren. Selvom magten i relationen og den neutrale magt er omdrejningspunktet for en analysen, er de valgte begreber dog stadig begreber der knytter sig op af styringsmekanismer, som primært benyttes af socialrådgiveren. Dette skyldes den eksisterende faglitteratur på området, der omhandler socialrådgiverens arbejde, men samtidig afspejler det også en faglitteratur der er mangelfuld, når det kommer til borgernes reaktioner i relationen. 29 Hvad er sociologi s

16 Jeg har fravalgt at interviewe en socialrådgiver. Det skaber nogle rammer for analysen, at den empiriske del af sagsbehandlingen er inddraget fra kvalitative undersøgelser af SFI rapporter. Dette får en betydning hvor tilgangen jeg har til projektet, fordi at den empiri jeg her bruger, samtidig er en empiri der er bearbejdet og filtreret af forskere fra SFI, som tidligere nævnt. Det betyder således, at jeg ikke kan benytte samme tilgangsmåde til min empiri omkring socialrådgiverens arbejde, som jeg kan til mit interview med borgeren. Socialrådgiverens rolle skal derfor mere anses som overordnede tematikker i samarbejdet med borgeren, hvor de hermeneutiske tolkninger og forståelser af mennesket sker i et borger-perspektiv. Jeg kan godt gå hermeneutisk til værks i min analyse af udtalelser i en SFI rapport, men det vigtigste er ikke at finde sandheden, men at finde tolkninger på sandheden, som mennesker selv ser den. Jeg har bevidst valgt, at socialrådgiverfaget skal tolkes og ses i overordnede tematikker, hvor borger-perspektivet har en hermeneutisk tilgang til forståelse og tolkningen af det interviewpersonen siger. Jeg har endvidere fravalgt en juridisk magtforståelse. Det er interessant at forstå den juridiske magt og jura er en vigtig del af socialt arbejde, men magtforholdet i myndighedsrollen er ikke fokus i opgaven, men derimod den magtform der fremstår usynlig og bevidsthedskontrollerende, dette valg er grundet interesse og ønsket om afgrænsning af projektet. Nu vil jeg forklare om jobcentrets organisatoriske rammer. Organisatoriske rammer For det første, er der den økonomiske styring af beskæftigelsespolitikken. Det er i sig selv vanskeligt præcist at kende det økonomiske forbrug, samt at vide hvem der betaler de forskellige former for udgifter. For at forenkle forståelsen af det økonomiske apparat på beskæftigelsesområdet, kan det skitseres således: Borgerne i samfundet betaler skat, som blandt andet går til beskæftigelsespolitikken. For dem der ønsker arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, betales der endvidere et bidrag til forskellige arbejdsløshedskasser. A-kasserne bruger så pengene til udbetalinger af dagpenge, samt betalinger til administration og til staten. De indbetalinger bidrager bl.a. til dele af betalingerne ved ledighed og efterløn. Det er reelt set kommunerne der betaler de fleste udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Med den aktive arbejdsmarkedspolitik skal forstås som den del af arbejdsmarkedspolitikken, så har til mål at få ledige i arbejde igen. Når kommunerne betaler de fleste udgifter ved dette, bliver de ligeledes kompenseret fra staten som ses i form af refusioner og bloktilskud Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s

17 Det er vigtigt at vide noget om den økonomiske styring i jobcentrene, fordi det siger på den ene side noget om, hvor pengene kommer fra og hvad pengene går til, men det kan samtidig være en forklaringsmodel på hvorfor indsatser er struktureret som de er. Siden kommunen får refunderet penge grundet bestemte tilbud og tilbudsordninger, er det derfor ikke ligegyldigt hvilke tilbud kommunen udbyder eller hvordan disse er struktureret. Omtrent 30% af de danske socialrådgivere arbejdet inden for beskæftigelsesområdet (2012), ifølge Dansk Socialrådgiverforening. Klassiske arbejdsområder omfatter myndighedssagsbehandling, vejledere, virksomhedskonsulenter, hvor andre arbejder inden for kommunale eller private aktiveringstilbud og der er ligeledes en gruppe der arbejder i A-kasser og fagforeninger. Projektet har sit primære fokus på de der har den egentlige kontakt med borgerne i jobcentrene. Det er der mange der har, men projektet har fokus på myndighedssagsbehandlere og vejledere, da det er dem der har til opgave at hjælpe arbejdsløse borgere med at få job 31. Egelund og Hillgaard argumenter for at grundlaget for metodisk socialt arbejde i praksis, kan ses i forhold til fælleselemeterne, som udgør helhedssyn, systematisk sagsarbejde, kommunikation og etik 32. Alle områder er vigtige i socialt arbejde, hvor det systematiske sagsarbejde dækker over evnen til at beskrive de sociale problematikker, vurderingen af dem, handleplanen, samt opfølgningen. Kommunikationen med borgeren er også vigtigt for det sociale arbejde, hvor der er fokus på dialogen med borgeren. Etikken er væsentlig i forhold til de etiske retningslinjer om den gode sagsbehandler, hvilket også indeholder den viden man har og omsættelsen af denne, i forhold til relationen mellem socialrådgiver og borger. Jens Guldager betegner helhedssynet som det mest centrale i fælleselementerne, for hvis man har et snævert helhedssyn, så får det en konsekvens for borgerne, ved at man overser væsentlige livsvilkår, livssituationer, erfaringer og reaktionsmåder.. Der er således tre ideale opstillinger af helhedssynet, hvor det handler om at begribe og forstå baggrunde og sammenhænge mellem menneskers sociale problemer, ressourcer og behov ( ) Og ligeledes At kunne koble problem, ressource og behovsforståelse ( ), samt At kunne omsætte disse forståelser i handling og behandling ( ) 33. I arbejdet med målgruppen er det derfor vigtigt at man forstår og begriber de unges baggrund og kan se sammenhængen mellem deres sociale problem, 31 Socialrådgivning og socialt arbejde s Social analyse og handling. Et refleksionsredskab i socialt arbejde. s Helhedssyn i socialt arbejde s

18 deres ressourcer og behov. Samtidig skal man også koble problemer, ressourcer og behov sammen, for at se muligheder og begrænsninger i forhold til borgerne, men også i forhold til jobcentret og det omgivende samfund. Man skal ligeledes omsætte disse forståelser til egentlig handling og behandling af den unge. Helhedssynet forklarer nogle kerne elementer i socialt arbejde, men der kan skabes nogle udfordringer omkring at arbejde helhedsorienteret, til dels fordi at man arbejder med matchgruppekategorier, i dette tilfælde match 2 og 3. Man kan derfor antage at socialrådgiveren skal forstå de enkelte borgere, til trods for kategorien og anskue hver borger som unik. Som afsnittet om forforståelse beskrev, kan dette opleves besværligt når der på forhånd kan være nogle prædefinerede løsninger på de unges problemer, men den problematik beskrives yderligere i afsnittet om governmentality. Det er ligeledes en forudsætning for at kunne analysere praksis i jobcentrene, at man kender til beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale. Sammenfattende har jobcentrene forskellige opgaver i kontakten med de ledige, hvor der i de seneste år har været et stort fokus på aktivlinjen og den generelle aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere. Målet for beskæftigelsesindsatsen har således været at arbejde kommer først, hvilket har resulteret i at den langsigtede måde at sikre beskæftigelse på har været mindre i fokus 34. Siden 2001 har den været særligt præget af opmærksomheden omkring økonomiske incitamenter for at arbejde eller påbegynde uddannelse. Det har resulteret i et mindre økonomisk råderum for kontanthjælpsmodtagere, hvor forståelsen er, at det skulle kunne betale sig at arbejde og derfor være mindre fordelagtigt at være på kontanthjælp. Særligt den daværende VKO regering fik henvendelser fra Rådet for Socialt udsatte, som er et råd som regeringen selv nedsatte, der omhandlede en skarp kritik af behandlingen af kontanthjælpsmodtagere 35. Økonomiske incitamenter og aktiv deltagelse, ses ofte i relation til aktiveringsprojektet, som særligt i slutningen af 1980 erne fik medhold i dansk politik, hvor både beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken blev præget af højere krav til kontanthjælpsmodtagere, særligt at de skulle yde en arbejdsindsats for at modtage hjælpen. Den stigende interesse for aktivering blev begrundet i to centrale argumenter. Til dels, at det var af hensyn til den enkelte og at det at blive overladt til passiv forsørgelse ville medføre isolering og udstødelse, hvilket ville være nedbrydende for selv at gøre en indsats. Det andet argument bundede i samfundsøkonomien, hvor idéen var at samfundet kunne styrkes 34 Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s Beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale s

19 økonomisk og menneskeligt ved de der forsørges passivt kunne deltage aktivt 36. Man anser denne bølge af ændringer i beskæftigelse- og socialpolitikken som udtryk for en overgang fra welfare til workfare, hvor der blev større fokus på de der kun havde beskæftigelse som problem, men også de der havde sociale problematikker der vanskeliggøre en deltagelse på arbejdsmarkedet, som skulle løses før de var arbejdsparate og arbejdsvillige 37. For unge under 30, er man meget opmærksom på uddannelse for målgruppen. Det er derfor ikke primært arbejde som der er fokus på for målgruppen, men nærmere at få de unge til at tage en uddannelse 38. Derfor skal de unge stadig deltage i indsatser, hvis de er i match gruppe 2, som kan have forskellig karakter, eksempelvis aktivering og arbejdsprøvning. Når projektet omhandler matchgruppe 2 og 3, er det ligeledes målgrupper der kan have hindringer for at påbegynde en uddannelse, grundet vidtgående sociale problematikker. En model fra beskæftigelsesministeriet forklarer de overordnede tilgang til målgruppen: 36 Sociale problemer og socialpolitik. Peter Bundesen. s Sociale problemer og social politik. Peter Bundesen s Socialrådgivning og socialt arbejde. s

20 39 Er man under 30, med en uddannelse så vil der fokuseres på aktivering for at opnå ordinær beskæftigelse. Er man under 25, med forsørgerpligt så er der fokus på aktivering mod beskæftigelse, eller i visse tilfælde muligheder for tilbud om uddannelse. Er man under 25, uden forsørgerpligt og har man ikke umiddelbare forudsætninger for en uddannelse, som angiveligt falder under matchgruppe 2 og 3, så vil jobcentret rettes deres fokus på indsatser der kan få den unge nærmere at kunne påbegynde uddannelse, eller indsatser der omhandler aktivering af den unge. Det gælder for matchgruppe 3, at de er midlertidig passive og ikke indsatsklare. Særligt om aktivering og overvågning af om borgerne deltager i den igangsatte indsats, er myndighedsfunktionen, eller myndighedsrollen, en rolle som mange socialrådgivere har det svært med (Ejler m.fl. 2004) 40. Det skyldes til dels, at det er her at de asymmetriske forhold mellem aktørerne gøres tydelige. På beskæftigelsesområdet, må 39 ts%20for%20unge.aspx 40 Socialrådgivning og socialt arbejde. En grundbog. s

21 socialrådgiveren dy til sig faglighed i vurderingen borgeren, eksempelvis på om borgeren vil, men ikke kan, eller ikke vil, men kan deltage i aktivering (Carstens 2004) 41. I social- og beskæftigelsespolitikken findes ligeledes nogle styringsdilemmaer i måden man anser borgerne i forvaltningerne. Til dels er der forståelser af en aktiv socialpolitik, som omtaler kompetence, selvhjælp, selvværd, selvrealisering og myndiggørelse. Men der er stadig spor fra den passive socialpolitik, som munder ud i nogle problemer fordi at den socialfaglige problembestemmelse kan være hindrende for et ligeværdigt møde, hvor umyndiggørelsen af klienten via. kategorisering forgår og hvor man alene kigger barrierer fremfor ressourcer. Socialrådgiveren har samtidig frarøvet borgeren hans problemer, i stedet for at sætte borgeren i stand til at løse dem. Man har taget magten for givet, en magt der kan erodere borgerens selvværd, handlekraft og myndighed, hvilket skaber et dilemma mellem autonomi og styring 42. Hvis man vil anskue dilemmaet mellem borgerens autonomi og styringen i jobcentret, vil man her forstå jobcentrets ønske om at myndiggøre, skabe selvværd og selvrealisering for borgeren ved at hjælpe med at komme nærmere en arbejdsidentitet, som afsnittet om et sociale problem omtalte, men dilemmaet opstår, når man kategoriserer og skaber tilbud omkring borgerens kategorisering. Socialforvaltningen kan endvidere beskrives som et fagbureaukrati, hvis kendetegn er at det er steder hvor fagprofessionelle befinder sig (Kragh Jespersen 1995) 43. I en forvaltning er der en konstant foranderlighed og et krav om tilpasning til omverdenens krav, såsom socialpolitiske beslutninger og diskurser. Her tænkes både økonomiske og politiske beslutninger, der påvirker socialrådgivers praksis. Eskelinen og Koch beskriver socialforvaltningen som en human service organisation 44. Hasenfeld (1983), beskriver nogle kendetegn ved disse organisationer som danner et godt billede af vilkårene for det sociale arbejde. Her fremhæves virksomhedernes råmateriale, som i en forvaltningsmæssigsammenhæng, er bygget på mennesker. Her bliver det belyst, at dette kan skabe særskilte krav af moralske art. Praksis må kunne legitimeres igennem magthavere og interessegrupper og organisationsmålene kan fremstå utydelige og uklare, hvilket resulterer i at arbejdsmetoderne samtidig er uforudsigelige fordi det er svært præcist at sige hvordan mennesker fungerer samtidig med, at det kan 41 Ibid s Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. s Samspillet mellem den enkelte borger og socialforvaltningen s Ibid. s

22 forekomme svært at bedømme den præcise effekt af de socialfaglige indsatser. At virksomhedernes råmateriale er mennesker får også en stor betydning for den egentlige praksis. Virksomheden har mennesker som omdrejningspunkt og dette sætter relationen i fokus. Det er samtidig forvaltninger som har en vis grad af selvstændighed blandt socialrådgivere, langt mere selvstændighed end de formelt har. Street-level bureaukrater er et kendt udtryk for at beskrive de professionelle der arbejder tættest med med borgerne, man forsøger at hjælpe, hvilket samtidig er et udtryk der kan være med til at beskrive socialrådgivere. Den egentlige handlefrihed og selvstændighed er ifølge Hasenfeld samtidig en af grundene til at de ønskede forandringer i praksis mislykkes 45. Den personlige handlefrihed for socialrådgiverne betyder endvidere, at det i stor grad er op til den enkelte sagsbehandler at sørge for at udmønte 4 i Retssikkerhedsloven om borgerens medvirken. Dette forklares ud fra antallet af sagsbehandlere, der holder fast på deres metodefrihed og derfor er mindre modtagelige for detaljerede retningslinjer omkring brugerinddragelsen 46. Underspørgsmål 1: Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? Projektet vil først belyse det generelle om borgerinddragelse i forvaltningssammenhæng, for derefter bedre at kunne forstå, hvad der gør sig kendetegnet ved borgerinddragelsen på beskæftigelsesområdet Det sværeste dilemma er, at man, for at der skal ske noget, er nødt til at skabe denne her gode kontakt. Det er meget svært, når man samtidig også skal være en slags kontrolperson, når det handler om folks penge. Det er et stort dilemma. (Citat: Karen, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere og misbrugere) 47. Hanne Sjelborg beskriver begrebet som en betegnelse for, hvordan borgerne medvirker til planlægning, udførelsen og/eller evalueringen af det sociale arbejde 48. Her skelnes der mellem det at være borger i en inddragelse der forgår i en mere demokratisk forstand og samtidig på den del af inddragelsen der forgår fordi at man er en person der benytter en social service. Eksempelvis kan en person blive kaldt til opfølgningssamtale hos socialrådgiveren med henblik på at evaluere et tilbud, eller udforske nye arbejdspotentialer for vedkommende. Dette er 45 Ibid. s Metoder i socialt arbejde. SFI. s Socialrådgiveren på arbejde s Borgerinddragelse og retssikkerhed s