Det tror jeg ville være godt for dig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tror jeg ville være godt for dig"

Transkript

1 Det tror jeg ville være godt for dig Produktiv magt i borgerinddragelsen af unge der har andre problemer end ledighed 1 Simon Batatian la Cour. Almen linje 10IIB Gruppe 37. Bachelorprojekt Hovedvejleder: Lisbeth Rossing Sindberg Socialrådgiveruddannelsen 7. Semester VIA University College Januar 2014 Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret 1 Med tilladelse af Spild af tid ApS, tegnet af Rasmus Meisler. 1

2 Resume Bachelorprojektet omhandler den produktive magts påvirkninger på socialrådgivernes arbejde i borgerinddragelsen af unge der har andre problemer end ledighed. For at belyse problematikken, benytter projektet sig af Foucaults begreber: Governmentality, subjekter, pastoralmagt, magt- og selvteknologi og dividing practices med en uddybelse af motivationsarbejdet af Per Revstedt. Disse begreber benyttes til at anskueliggøre hvilke styringsredskaber som socialrådgiveren gør brug af, i mødet med borgeren. Som empiri indgår et interview med en borger på kontanthjælp, samt 4 SFI undersøgelser. De organisatoriske rammer i jobcentret og det politiske rationale det ligger bag, bliver beskrevet og analyseret i forhold til førnævnte teori, som en forståelsesramme for, hvordan begreberne giver sig til kende i praksis. Projektet konkluderer, at socialrådgiverens brug af de førnævnte styringsredskaber, har en påvirkning på de unges muligheder for at blive inddraget. Projektet konkluderer endvidere, at socialrådgiverne påvirker borgeren i bestemte retninger, særligt mod uddannelse og beskæftigelse og borgerens ønsker til sin sagsbehandling, bliver undermineret af jobcentrets mål for indsatser. 2

3 Indhold Indledning:... 4 Problemformulering... 5 Om det sociale problem og projektets relevans for socialt arbejde:... 5 Målgruppe... 7 Forforståelse:... 9 Metode Hermeneutisk tilgang og undersøgende forskning Begrebsafklaring: Tilvalg og fravalg Organisatoriske rammer Underspørgsmål 1: Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? Underspørgsmål 2: Hvilken betydning har produktiv magt for socialrådgiveren tilgang til borgeren og hvilke vilkår giver dette borgerens muligheder for at blive inddraget? Governmentality Subjekter Pastoral magt Magtteknologi Dividing practices Refleksion Konklusion: Socialrådgivers handlingsmuligheder i arbejdet med målgruppen Kritisk refleksion Perspektivering

4 Indledning: Dette projekt vil belyse manglende borgerinddragelse af unge der har andre problemer end ledighed på jobcentrene, i forhold til produktiv magt i socialrådgiverens arbejde, med teoretisk afsæt i et udvalg af Michel Foucaults begreber. Der er en særlig interesse i borgerens oplevelse af inddragelsen, hvilket giver sig til udtryk i mit interview med en borger på kontanthjælp. Interessen i borgerne kommer altså til kende i min empiri, hvor et bevist valg om at interviewe en borger, er grundet i en nysgerrighed omkring hvordan vedkommende oplever at blive inddraget på det pågældende jobcenter i Aarhus. Den empiriske del omhandlende socialrådgiverfaget er fra 4 SFI undersøgelser, som skal danne ramme for nogle forskellige tematikker omkring socialrådgiverfaget, som bliver beskrevet og analyseres i projektet. Interessen for emnet stammer fra en undersøgelse som Socialministeriet lavede i 2004, der påpegede at udsatte borgere kan have vanskeligt ved at udnytte deres ret til at medvirke i deres egen sagsbehandling. Her var der særlig fokus på manglende faglig viden, processen som uigennemsigtig, samt at forvaltningen opleves utilgængelig 2. Projekts fokus er på hvordan socialrådgivers arbejde påvirkes af produktiv magt i jobcentrene og derved kan skabe barriere for inddragelsen. Produktiv magt er interessant fordi den skaber nogle bestemte rammer for borgerinddragelse, særligt at den ( ) Frembringer en bestemt adfærd, særlige følelser eller faciliterer sociale processer 3. Projektet vil undersøge hvordan denne magtform kan påvirke inddragelsen af målgruppen og samtidig hvad magten har af betydning for den unges muligheder for at blive inddraget som et individuelt og unikt menneske. Christensen og Daugård Jensen (1986) forklarer om magt og deltagelse, særligt interessant hvordan magten kan være bevidsthedskontrollerende i bogen Kontrol i det stille Den bevidsthedskontrollerende magt er den magtform der oftest ses i socialrådgiver-borger relation, hvor fokus er på den magtanvendelsen som ikke nødvendigvis opdages af borgeren, i og med at personen ikke er bevidst om, at vedkommendes interesser er blevet forbigået. Når socialrådgiveren ikke kan opfylde borgeren ønsker, vil vedkommende da forsøge at få borgeren til at omformulere sine ønsker, på linje med de foranstaltninger, som socialrådgiveren har en realistisk mulighed for at igangsætte 4. 2 Borgerinddragelse og retssikkerhed s Hvad er sociologi. s Organisationer og socialt arbejdes

5 Projekt er bygget op således, at der vil være et afsnit omkring de organisatoriske rammer, samt et beskrivende afsnit om borgerinddragelsen af unge der har forskellige sociale problemer, der vanskeliggøre deres deltagelse på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Dette skal skabe en fast ramme om forståelsen af borgerinddragelsen og dens kontekst, samt at danne forståelsen for, hvad projektet vil belyse. I analyse afsnittet vil jeg prøve at forstå, hvordan forskellige magtbegreber påvirker arbejdet med målgruppen, for at forstå forskellige barrierer for borgerens mulighed for indflydelse. Inddragelsesaspektet i forhold til analyse, bliver yderligere bearbejdet i afsnittet om refleksion, som knytter sig op af underspørgsmål nr. 2. For at forstå hvordan dette kan relateres direkte til praksis vil et interview med en borger der har været i matchgruppe 2 og i øjeblikket er i matchgruppe 3 blive inddraget. Jeg ønsker dig en god læselyst! Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan anskues produktiv magt, i forhold til socialrådgiverens arbejde med borgerinddragelse i en beskæftigelsesmæssigkontekst? 1) Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? 2) Hvilken betydning har produktiv magt for socialrådgiveren tilgang til borgeren og hvilke vilkår giver dette borgerens muligheder for at blive inddraget? Om det sociale problem og projektets relevans for socialt arbejde: Peter Bundesen definerer et socialt problem således: Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre. 5 Ifølge denne definition har institutionerne et ansvar for at hjælpe og afhjælpe menneskers sociale problemer. Mangelfuld borgerinddragelse kan ikke anses som et klassisk socialt problem, men det kan være en faktor for, at de sociale problemer ikke afhjælpes tilstrækkeligt, hvis mennesker ikke har tilstrækkelig indflydelse i deres sag. Anette Carstens siger bl.a. at der også er et vigtigt budskab i, at unge arbejdsløse bliver mødt med en samfundsmæssig anerkendelse, hvor arbejdsløshed særligt i ungdomsårene har afgørende betydning for identitetsdannelsen, samtidig med at 5 Sociale problemer og socialpolitik s. 14 5

6 arbejdsløsheden kan spille ind på den unges muligheder for at opretholde en sammenhængende identitetsoplevelse 6. Det er altså også i samfundets interesse, at disse unge bliver hjulpet til at deltage i det samfundsliv der kan hjælpe identitetsdannelsen hos den enkelte, hvori hele inddragelses aspektet ved til dels ens sagsbehandling og mødet med socialrådgiverne, skal danne rammerne for inklusion og inddragelse på lige vilkår. Projektet er relevant for socialt arbejde, fordi det kan være handlingsanvisende overfor socialrådgivere der arbejder på beskæftigelsesområdet. Der mangler systematisk viden om indsatserne for unge arbejdsløse, særligt omkring unge med problemer ud over ledighed 7. Projektet kan medvirke til en bevidstgørelse og en forståelse for, hvad produktiv magt betyder for måden man inddrager borgere der har væsentlige sociale problemer, samt at give forslag til opkvalificeringen af inddragelsen. Bevidstgørelsen ligger i forsøget på anskueliggøre den magt der er i sociale relationer, samtidig med at reflektere over, hvordan magten forvaltes. Forskellige diskurser betyder forskellige måder at anskue brugere af systemet på. Det kan være svært at lave en handlingsanvisning til nogle af de elementer som kan være svære at få øje på i relationen, Smith (2002), forklarer hvordan velfærdsinstitutioner er præget af styringsrelationer, hvor mødet mellem borger og socialrådgiveren er styret af institutionelle forhold, betinget af magtforhold. Det er indlejret i arbejdets selvfølgeligheder og derfor usynlig. Socialrådgiverne kan derfor have svært ved at se, hvordan de relationer de indgår i udvikles og defineres i processen 8. Fordi det er svært at se, hvordan socialrådgivere påvirker relationen, kræver det endnu større bevågenhed og fokus på, at der kan være nogle magtforhold der påvirker ens praksis, og hvis man vil skabe en god relation, må man være bevidst om magtens væsen. Ved at benytte et magtperspektiv, kan man hjælpe til forståelsen af at man ikke tager socialrådgiverollen for givet. Det handler ikke om, at inddragelsen skal give frit spil for alle borgernes ønsker, men nærmere skabe refleksioner over, hvad ens beslutninger beror på, så man ikke tager den unikke sagsbehandling for givet. Det er ligeledes relevant for socialt arbejde, fordi det stille spørgsmålstegn ved socialrådgiverens rolle i velfærdsstatens ekspansion og hvordan dette er med til at konstruere definitionen på en klient 9. Det er et spørgsmål hvordan man kan blive bevidst om magten, så man kan anskueliggøre forskellige forståelsesrammer, både hos socialrådgiveren, men også hos 6 Aktivering, klientsamtaler og socialpolitik s Aktivering af unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed s. 1 8 At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde s Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. s. 74 6

7 borgeren, til at hjælpe unge der har vidtgående problemer, med det fokus at give borgerne en oplevelse af at være medvirkende i arbejdsprocessen og udførelsen af indsatser. Det kan således være et projekt som kan bruges som et refleksionsredskab for socialrådgivere. Det er ikke en forklaringsmodel på det generelle sociale arbejde og Järvinen siger således at det ikke ( ) forklarer hvordan sociale problemer opstår; det er heller ikke et perspektiv, der giver gode råd om, hvordan sociale problemer kan løses. Det er et perspektiv, som kan hjælpe os til at forstå, at socialt arbejde ikke blot handler om hjælp, støtte eller neutral sagsbehandling, men også om kontrol og magt. (Järvinen 2004:2141) 10. Det er derfor ikke et perspektiv der løser, eller forklarer sociale problemer, men nærmere et bevidsthedsperspektiv, der skal kvalificere socialrådgiveres refleksion over egen praksis. Borgerinddragelse ses ofte i relation til 4 i retssikkerhedsloven, som er at: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Projektet vil senere forklare om besværlighederne ved implementeringen af denne lov. Målgruppe Målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 i aldersgruppen I bekendtgørelsen om matchgruppevurdering, står der om matchgruppe 2: 4. En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En indsatsklar person indplaceres i matchgruppe 2. Om matchgruppe 3 står der: 5. En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3. Grunden til at projektet ikke vælger at fokusere på matchgruppe 1 er at projektet vil bestræbe sig på at undersøge og analysere en længerevarende kontakt med borgerne og det er ligeledes spændende at analysere samarbejdet med en målgrupper der har forskellige sociale problematikker. Man arbejder forskelligt med matchgruppe 2 og 3, i og med at 3 eren er midlertidig passive. De bibeholder dog stadig kontakten til jobcentret, med henblik på at opnå afklaring på deres arbejds-eller uddannelsessituation. Jobcentrets rammer er vigtige for opgaven, fordi det siger noget om hvad socialrådgivere fortager sig i deres arbejde. Det siger også noget om, hvilke 10 Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. s

8 magtforhold der gør sig gældende i beskæftigelsesmæssig sammenhæng, samt hvilke elementer borgerne bliver inddraget i. Det er således i praksis, at socialrådgivere ofte arbejder med forskellige kategorier, så den samme socialrådgiver ikke både arbejder med matchgruppe 1, 2 og 3, dog er det almindeligt både at arbejde med 2 og 3. Målgruppen 18-25, er en spændende målgruppe, fordi det er mennesker der skal tage stilling til mange ting i deres liv. Hvilken uddannelse eller job de ønsker er væsentlige tanker man gør sig, men hvis der er problemer udover ledigheden som står til hindring for ens ønsker, så kræver det en længerevarende kontakt og hjælp fra det sociale system. Den selv samme kontakt til systemet, kan dog bidrage til at borgeren kan opleve sig kategoriseret. Leila Billquist siger om emnet således: ( ) at den, der søger bistand gennem kontakt med myndighedernes embedsmænd, forvandles til klient og de personlige problemer ændres, så de passer ind i organisationens administrative kategorier. Forvandlingen af individer til tilfælde eller sager indledes. (Billqvist, 1999 s. 64) 11. Selvom kategorierne giver et defineret billede af målgruppen, så er personer der har andre problemer end ledighed, samtidig en målgruppe der kan være besværliget at definere. Andre problemer end ledighed kan være mange ting hos den pågældende. Ved visitationen er der op til kommunen at vurdere om borgeren har andre problemer end ledighed. I en SFI undersøgelse fra 2006, bliver en undersøgelse fremhævet, fordi den siger noget om hvilke problemer kommunen har mødt ved målgruppen. Af forskellige problemer, som kommunen har mødt hos unge under 30 er: socialt utilpassethed, familiemæssige problemer, gældsproblemer, psykiske problemer, misbrugsproblemer, andre helbredsproblemer, andre problemer i øvrigt, bolig problemer og sprogproblemer 12. Det gøres klart, at der kan være mange forskellige barrierer for den unges trivsel og evne til at varetage et arbejde eller påbegynde uddannelse. Det er ikke projektets fokus at afklare de forskellige problemer de unge kan have, men nærmere at finde den fælles betegnelse for disse problemer i relation til inddragelsen af målgruppen andre problemer end ledighed. Nogle af de førnævnte karakteristika kan ses i forhold til socialt udsatte unge, særligt på den del af målgruppen der høre under hjemløshed, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, alkoholikere m.fl. Disse definitioner er udarbejdet af Socialministeriets Rådet for Socialt Udsatte, hvor disse 11 Socialt arbejde, en grundbog s Modtagere af kontanthjælp En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. s. 39 8

9 kategorier høre under definitionen af socialt udsatte, som Socialministeriet etablerede i Det særlige ved målgruppen er derfor, at det er en målgruppe med en masse forskellige problematikker. Det gør også målgruppen svær at arbejde med, i det at det kan være svært at præcisere hvad der kan defineres som den optimale indsats for hver enkelt. De problematikker der før blev nævnt, kan til dels observeres, men ting som fibromyalgi, duftallergi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld forvolder store problemer for socialrådgiverne i jobcentrene. Det er ikke håndgribeligt og det er samtidig områder, hvor der ikke findes meget viden 14. Det kan komplicere arbejdet med målgruppen, hvis der ikke er tilstrækkelig viden omkring de enkeltes problematikker, som kan ses i relation til den førnævnte manglende viden om beskæftigelsesindsatsen for målgruppen, hvilket kan opleves som en manglende anerkendelse af vedkommendes problemer. Problemer kan ligeledes opstå, når der ikke er én problemstilling at tage hånd om, men at der er mange. En SFI undersøgelse om unges sociale problemer, konkluderer at det kan være svært at identificere én hovedproblemstilling, fordi at der omkring unge er mange problemstillinger. Det beskrives endvidere således, at udsatte unge har klassiske problemer som manglende uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og problemer omkring deres bolig. Det er samtidig en af målgrupper, der har flest sociale belastninger og som er sværest at hjælpe 15. Det kan derfor siges, at være en målgruppe hvor der hersker mange vilde problemer. Disse problemer er svære at adskille fra tamme problemer, hvilke besværliggøre nogle klare succeskriterier for indsatsen og den optimale løsning på problemerne, hvor de er kendetegnet ved kompleksitet, usikkerhed og ustabilitet. De tamme problemer derimod, er kendetegnet ved problematikker der kan diagnosticeres, eller hvor der er en forudsigelighed i udfaldet af interventioner fra forvaltningen 16, hvilket eksempelvis ville være tilfældet for matchgruppe 1. Forforståelse: Jeg har en forståelse omkring emnet, som jeg vil gøre mig selv bevidst, når jeg skriver bachelorprojektet. Jeg har en forståelse at det kan være svært at inddrage borgere i jobcentrene, til dels fordi det egentlige mål altid vil være selvforsørgelse, arbejde eller 13 Modtagere af kontanthjælp En litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem. s Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s Unges sociale problemer. Forskningsoversigt. SFI. s. 33 og Den uensartede praksis - et uhensigtsmæssigt fænomen? s

10 uddannelse. Det betyder, for mig at se, at borgernes ønsker for fremtiden skal sættes i en kontekst, hvor socialrådgiverne på forhånd har et mål med indsatsen. Jeg anfægter ikke, at folk skal i arbejde eller påbegynde uddannelse, men mere fremgangsmåden hvorpå socialrådgiverne arbejder med målgruppen af unge der har andre problemer end ledighed. Jeg har ingen praksiserfaringer fra beskæftigelsesområdet, i det jeg deltog i praktik indenfor frivilligt socialt arbejde. Jeg vil gerne finde ud af, hvilke forklaringer der kan findes bag måden socialrådgiveren møder borgerne på. Jeg har valgt at analysere inddragelsen i et magtperspektiv, fordi jeg tror det siger noget omkring måden socialrådgiverne både direkte og indirekte påvirker borgerne. At det kan væres vært at inddrage borgerne, kan let opfattes pessimistisk, særligt når der knyttes magtbegreber til analysen, men jeg går ind i projektet uden nogen dagsorden. Der kan, ud fra min forforståelse, være nogle forhåbninger om at det hele ikke er så sort/hvid og at borgerinddragelse godt kan finde sted, selv i forvaltninger hvor de professionelle befinder sig. Jeg er ligeledes opmærksom på, at min forforståelse også er til stede i og med, at jeg selv har valgt problemstillingen i projektet. Min forforståelse er altså også det bevidste valg, at jeg fokusere på nogle fænomener, frem for nogle andre. Forforståelsen sættes i relation til min valgte videnskabsteori, som forklares senere i projektet. Metode Jeg har valgt at lave et kvalitativt interview, fordi jeg ønsker at forstå hvordan borgeren opfatter og oplever borgerinddragelse. Min empiriske tilgang til socialrådgiverne, kommer igennem kvalitative SFI undersøgelser. Jeg er bevidst om, at benyttelse af SFI undersøgelser for at analysere socialrådgivers udtalelser, samtidig giver de vilkår, at materialet i forvejen er bearbejdet og filtreret. Jeg kommer derfor til at analysere det generelle, omkring socialrådgiverprofession. Jeg har bevidst valgt at gøre dette, for at kunne belyse forskellige tematikker, uden at nødvendigvis at interviewe en enkelt socialrådgiver. Projektet vil ikke fokusere på, hvordan de forskellige aktørers modsætninger kan ses i interviewform, til dels fordi jeg ikke synes der er repræsentativt for socialrådgiverfaget kun at udvælge én socialrådgiver. Når jeg har valgt en kvalitativ tilgang til indsamlingen af empiri, er det fordi at jeg ved denne tilgang kan indsamle det unikke ved mennesket, deres egne holdninger og handlinger, samtidig med at få afdækket den sociale virkelighed for aktøren. Der er altså et ønske om at opnå en indsigt i menneskets egne oplevelser og egne perspektiver 17. Der er derfor bevidst valgt SFI undersøgelser der er baseret omkring den kvalitative tilgang til 17 Håndværk og Horisonter. Tradition og nytænkning i kvalitativ metode. s

11 interviews med socialrådgivere, samt det interview jeg fortog i samarbejde med en borger, som også er bygget op omkring det kvalitative interview. Jeg har i mit interview og øvrige indsamling af empiri, være opmærksom på, hvad den tilgang jeg benytter, har af effekt på det endelige resultat. Havde jeg eksempelvis benyttet en kvantitativ tilgang, så kunne jeg have lavet et spørgeskema, samt fundet øvrig empiri bygget på denne empiriske tilgang. Det særlige ved at gøre det jeg gjorde og det der er grunden til at jeg ikke valgte en kvantitativ tilgang, er at jeg ønsker at forstå borgerinddragelsen som mennesket selv anskuer og oplever den. Det er den kontakt til virkeligheden og menneskers opfattelser af virkeligheden, der biddrager til en virkelighedsnær forståelse af fænomenet. Når man interviewer i en kvalitativ logik, ønsker man samtidig at indfange menneskers egen tolkninger. For at specificere min tilgang til mit interview med en borger, har jeg været opmærksom på måden jeg stiller spørgsmålene samt hvilken interviewtilgang jeg skulle benytte. Særligt den narrative interviewform, fandt jeg interessant, fordi den fokuserer på handlinger og opbygning af fortællinger. Personens historier kan dukke op spontant, eller intervieweren kan forsøge at fremkalde dem. Det er her min rolle, at stille et spørgsmål ind til en historie, og derefter er min rolle primært at lytte til hvad der bliver sagt og afholde mig fra afbrydelser, stille mere opklarede spørgsmål, samt at hjælpe den interviewede med at forsætte sin historie 18. Jeg har gjort mig bevidst om ikke at afbryde for meget, selvom jeg har måtte erkende besværligheden ved dette. Når jeg afbryder, er der for at uddybe mit spørgsmål, eller for at tilføje en smule mere til hvad der bliver sagt, så jeg har mulighed for at hjælpe til forsættelsen af historien. Jeg var bevidst om at spørge på bestemte måder, eksempelvis, på denne måde: Vil du ikke fortælle mig, Så vil jeg høre dig om, du ikke kan fortælle og lign. formuleringer, der skal forholde sig ydmygt til måden at spørge mennesker på. Denne tilgang kan få en karakter af, at der nærmest spørges ind, således at det bliver en fortælling om en livshistorie, eller et biografisk interview (Rosenthal, 2004) 19. Den interviewede er en 22 årig kvinde bosat i Aarhus kommune. Hun har været i kontanthjælpssystemet i 3 år og er diagnosticeret med ADHD og har tidligere været ramt af angst, som efter eget udsagn, skyldes det store hashmisbrug som hun har haft. Hun har tidligere været i matchgruppe 2, men befinder sig i nu i matchgruppe InterView. Introduktion til et håndværk s. 173 og Ibid. s

12 Når jeg skal analysere det givne interview med borgeren, bliver det fremstillet i analysen, i citatform. Disse udsagn som borgeren biddrager med, bliver ligeledes knyttet op mod en teoretisk forståelse af det sagte. Det handler her om tolkningen og valideringen, hvor Steinar Kvale fremhæver forskellige tilgange, hvilke er selvforståelsesniveauet, common sense og det teoretiske niveau (Kvale 1984:60-62) 20. Jeg er opmærksom på, at det borgeren siger, er noget der fremstår i en anden logik, end den jeg selv har og min tilgang til det sagte også er af teoretisk karakter. Jeg er opmærksom på det teoretiske niveau, hvorved jeg får det sagte i interviewet. Her inddrages der et begrebsapparat, hvor min teoretiske forståelsesramme som jeg har gjort mig bevidst, før jeg optager mit interview, påvirker hvordan jeg tolker interviewet når jeg skal analysere det. Det betyder således, at det får en konsekvens for, hvordan borgeren oplever mit projekt og kan resultere i at vedkommende ikke nødvendigvis ville kunne genkende eller anerkende sig selv i det der står skrevet 21. Der er ligeledes forståelsesniveauet, hvor man må tilstræbe sig gradvist at blive en af dem, for nedbryde den kløft der kan være mellem aktørerne i et interview. Det kvalitative forskningsinterview indeholder ligeledes en bestræbelse på at opnå den interviewedes sprogbrug og forståelser, for så derefter at anskue fænomenet, ud fra dette perspektiv. I og med, at jeg benytter citater og derved bruger de præcise ord, så bruger jeg også ordene til at beskrive fænomener i min analyse. Forståelsen af selvforståelsesniveauet er til dels også, at man indgår samarbejdet i den optik at tolke og validere på niveauet, som en form for respekt for det som interviewpersonen siger, samt betydningssystemer, for derefter at anse det som en forudsætning for det der efterfølgende tolkes på 22. Jeg er knap så opmærksom på common sense niveauet, til dels fordi at det er en uklar kategori der fokuserer på en slags fælles fornuft, eller sund fornuft, hvilket kan siges at være præget af selvfølgeligheder. Jeg går ind i interviewet, med det fokus at tolke og forstå hvordan personen oplever sin egen virkeligheden, og der stemmer det ikke overens at have nogle selvfølgeligheder eller en tiltro til fælles forståelse af fænomener. Her lader jeg interviewpersonen tolke sin egen virkelighed, i noget der ikke på forhånd kan defineres som common sense, da menneskets egen oplevelse, må forstås subjektiv og ikke ud fra en fælles betegnelse for hvad der er en selvfølgelighed Liv, fortælling, tekst s Ibid. s ibid ibid. s

13 Min metode i opgaven, foruden min kvalitative interviewtilgang, må siges a tvære præget af mange små metodiske tilgange til problemstillingen. Foucaults begreber kan ikke entydigt anses på enten mikro- eller makroniveau, men det primære fokus i opgaven, er at belyse begreberne i en mikro-sociologisk forståelse. Mit valg af metode, skal ligeledes afspejle et ønske om et metodisk design, der har sit fokus på relationen mellem aktørerne. Hermeneutisk tilgang og undersøgende forskning Jeg har valgt en hermeneutisk tilgang, fordi bedst det beskriver mit overordnede mål med projektet: at forstå magtens påvirkninger på udsatte borgernes mulighed for at blive inddraget. Når jeg vælger en videnskabsteoretisk tilgang, må jeg ligeledes være opmærksom på hvad denne tilgang så fastsætter af rammer for min indsamling af empirisk, samt teoretisk forståelse og viden. Jeg har gjort mig selv bevidst om, at jeg har en forforståelse, som jeg må være klar over at jeg har, før jeg skriver projektet. Gadamer mener, at man aldrig starter på bar bund i forståelsen af et fænomen. Her kan man se forforståelse og fordomme, ikke som noget negativt, men ligefrem som en forudsætning for al forståelse 24. Så når jeg ønsker at forstå et fænomen, så er jeg heller aldrig objektiv og positivistisk i min tilgang, fordi at jeg ikke kan anskueliggøre en problematik, uden at have en forudsætning eller en forforståelse til at starte med. Det er ligeledes sådan, at der ikke er nogen grund til at bruge energi på at forstå hvordan jeg skal komme ind og forstå nogle fænomener, for den hermeneutiske forståelse er der allerede og man er altid en del af den 25. Man kunne argumentere for, at det ville være besværligt at gå positivistisk til værks, i og med at det eliminere menneskers fordomme når de vil undersøge fænomener. Gadamer ville sige, at det ikke ville være muligt at gå fuldstændig objektivt og positivistisk til værks. Hvis sådan et væsen fandtes, så ville det ikke være i stand til at forstå hverken kulturelt eller socialt 26. Dette skaber også et råderum for forskeren, således at man ikke nødvendigvis skal holde sig neutral eller fordomsfrit til et givent fænomen, men at man tolker baseret på sin forståelse af fænomenet. Det handler måske mindre om at benægte sine fordomme, men nærmere om at arbejde med de fordomme man har. At jeg har valgt en hermeneutisk videnskabsteori i mit projekt, læner sig ligeledes også af måden jeg vælger min tilgang til empiri. Hermeneutikken har flere lighedstræk med dialogen, fremfor eksempelvis eksperimenter og observationer. Dialogen er vigtig i projektet, for det er dialogen mellem den studerende og interviews personen, der er i centrum for den empiri der benyttes i 24 Videnskab i virkeligheden. s Ibid. s Ibid. s

14 analyseafsnittet. At dialogen er vigtig for den hermeneutiske tilgang, kan ses i Schramms tredje kommunikationsmodel. Her er der fokus på hvordan information viderebringes i en hermeneutisk logik. Her er der fokus på to partners kommunikation, det vil sige, deres dialog (Frandsen, Halkier og Johansen 2007:75). Hver af partnere tolker og afkoder hvad der bliver sagt, hvor den positivistise tilgang omkring modtager og afsender ikke eksistere, i og med at der findes to ligeværdige tolkere. Der er mindre fokus på overbringelsen af informationer, men nærmere det der tolkes 27. Den forstående forskning: I og med at jeg ønsker at forstå fænomener, må jeg også vælge en forskningstilgang som stemmer overens med målet for projektet. Det må hertil knyttes, at der kendetegner sig nogle særlige elementer for den forstående forskning, som danner rammerne for måden man indsamler viden og bearbejder sit materiale på. Det afgørende er, at man søger viden, baseret på den udforskedes perspektiv. Dette betyder således en høj grad af subjektivitet, som det væsentligste datamateriale. Subjekters meninger, motiver og intentioner er vigtige at fremhæve i denne forskningstype, som samtidig fokusere på disse subjekter i sin kontekst. Konteksten er vigtig, fordi det samtidig siger noget om subjekters udsagn og hvad de betyder for den kontekst de gives til kende i. Dette skaber samtidig også en præmis for forskeren, i det at vedkommende må kende til konteksten, for at kunne analysere det sagte 28. Begrebsafklaring: Mit teoretiske afsæt i projektet er baseret omkring Michel Foucault. I og med, at projektet ikke benytter en større diskurs analyse, eller eksempelvis Foucaults forståelser af seksualitet, må projektet siges at være inspireret af Foucault og afspejler et udvalg af nogle væsentlige begreber i hans forfatterskab. De valgte begreber er svære at adskille fra hinanden, forstået på den måde, at de knytter sig op ad hinanden. Begreberne er således: Governmentality som omhandler styring og ændringer af menneskers adfærd i en statslig samt relationel forståelse, forståelsen af subjekter og hvordan disse påvirker hinanden i relationen, pastoral magt som omhandler socialrådgivernes benyttelse af pastoral magten, med fokus på den disciplinerede normalisering, magtteknologier og hvordan disse benyttes af socialrådgivere for at skabe fokus på nogle problematikker, frem for nogle andre, samt 27 Ibid. s Forskning om og med mennesker. s

15 dividing practices om fordelingen af mennesker, i dette tilfælde af ikke-motiverede og motiverede borgere. Dette afsnit bliver endvidere uddybet ved benyttelsen af Per Revstedts forståelse af manifeste- og latent motiverede og hvordan disse begreber har betydning for hvordan socialrådgiverne anser borgerne. Foucaults begreb selvteknologi, der handler om menneskers evne til at opnå en tilstand af styring, ved hjælp fra sig selv eller andre, bliver anvendt i afsnittet om handlemuligheder. Tilvalg og fravalg Jeg har valgt at afgrænsemål gruppen, fordi der er en ønske om at analysere de borgere der har en længerevarende kontakt med systemet. Dette ændrer ikke på, at retssikkerhedsloven gælder alle, og at matchgruppe 1 ere har lige så stort behov for at kunne gøre brug af 4 i retssikkerhedsloven. Projektet har endvidere valgt at fokusere på unge der har andre problemer end ledighed, fordi det kunne være interessant at belyse om forskellige sociale problemer eller vanskeligheder bliver tilgodeset i borgerinddragelsen af målgruppen og om hvorvidt de unge har ressourcerne til at sikre indflydelse. Jeg har valgt at benytte Michel Foucault, fordi det er en interessant tilgang til magtbegrebet. Det skyldes, at den ikke kan ses i en repressiv form, hvor socialrådgiveren har magt over borgeren, men må ses som en neutral magt hvor parterne påvirker hinanden. Foucault anfægtede samfundsvidenskabens forsatte tolkning af magt, som den enevældige konges magt over folket. Foucault mente endvidere, at det var en forældet måde at anskue magtbegrebet, hvilket han omtalte således at man, i den politiske teori, endnu ikke har kappet hovedet af kongen 29. Hans tolkninger af magt, skaber en dybde i projektet, end hvis jeg eksempelvis på forhånd antog, at socialrådgiveren har magt til alt. Den valgte magtlogik medvirker endvidere, at der stilles spørgsmålstegn ved, i hvor stort omfang borgeren er i stand til at påvirke socialrådgiveren. Selvom magten i relationen og den neutrale magt er omdrejningspunktet for en analysen, er de valgte begreber dog stadig begreber der knytter sig op af styringsmekanismer, som primært benyttes af socialrådgiveren. Dette skyldes den eksisterende faglitteratur på området, der omhandler socialrådgiverens arbejde, men samtidig afspejler det også en faglitteratur der er mangelfuld, når det kommer til borgernes reaktioner i relationen. 29 Hvad er sociologi s

16 Jeg har fravalgt at interviewe en socialrådgiver. Det skaber nogle rammer for analysen, at den empiriske del af sagsbehandlingen er inddraget fra kvalitative undersøgelser af SFI rapporter. Dette får en betydning hvor tilgangen jeg har til projektet, fordi at den empiri jeg her bruger, samtidig er en empiri der er bearbejdet og filtreret af forskere fra SFI, som tidligere nævnt. Det betyder således, at jeg ikke kan benytte samme tilgangsmåde til min empiri omkring socialrådgiverens arbejde, som jeg kan til mit interview med borgeren. Socialrådgiverens rolle skal derfor mere anses som overordnede tematikker i samarbejdet med borgeren, hvor de hermeneutiske tolkninger og forståelser af mennesket sker i et borger-perspektiv. Jeg kan godt gå hermeneutisk til værks i min analyse af udtalelser i en SFI rapport, men det vigtigste er ikke at finde sandheden, men at finde tolkninger på sandheden, som mennesker selv ser den. Jeg har bevidst valgt, at socialrådgiverfaget skal tolkes og ses i overordnede tematikker, hvor borger-perspektivet har en hermeneutisk tilgang til forståelse og tolkningen af det interviewpersonen siger. Jeg har endvidere fravalgt en juridisk magtforståelse. Det er interessant at forstå den juridiske magt og jura er en vigtig del af socialt arbejde, men magtforholdet i myndighedsrollen er ikke fokus i opgaven, men derimod den magtform der fremstår usynlig og bevidsthedskontrollerende, dette valg er grundet interesse og ønsket om afgrænsning af projektet. Nu vil jeg forklare om jobcentrets organisatoriske rammer. Organisatoriske rammer For det første, er der den økonomiske styring af beskæftigelsespolitikken. Det er i sig selv vanskeligt præcist at kende det økonomiske forbrug, samt at vide hvem der betaler de forskellige former for udgifter. For at forenkle forståelsen af det økonomiske apparat på beskæftigelsesområdet, kan det skitseres således: Borgerne i samfundet betaler skat, som blandt andet går til beskæftigelsespolitikken. For dem der ønsker arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, betales der endvidere et bidrag til forskellige arbejdsløshedskasser. A-kasserne bruger så pengene til udbetalinger af dagpenge, samt betalinger til administration og til staten. De indbetalinger bidrager bl.a. til dele af betalingerne ved ledighed og efterløn. Det er reelt set kommunerne der betaler de fleste udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Med den aktive arbejdsmarkedspolitik skal forstås som den del af arbejdsmarkedspolitikken, så har til mål at få ledige i arbejde igen. Når kommunerne betaler de fleste udgifter ved dette, bliver de ligeledes kompenseret fra staten som ses i form af refusioner og bloktilskud Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s

17 Det er vigtigt at vide noget om den økonomiske styring i jobcentrene, fordi det siger på den ene side noget om, hvor pengene kommer fra og hvad pengene går til, men det kan samtidig være en forklaringsmodel på hvorfor indsatser er struktureret som de er. Siden kommunen får refunderet penge grundet bestemte tilbud og tilbudsordninger, er det derfor ikke ligegyldigt hvilke tilbud kommunen udbyder eller hvordan disse er struktureret. Omtrent 30% af de danske socialrådgivere arbejdet inden for beskæftigelsesområdet (2012), ifølge Dansk Socialrådgiverforening. Klassiske arbejdsområder omfatter myndighedssagsbehandling, vejledere, virksomhedskonsulenter, hvor andre arbejder inden for kommunale eller private aktiveringstilbud og der er ligeledes en gruppe der arbejder i A-kasser og fagforeninger. Projektet har sit primære fokus på de der har den egentlige kontakt med borgerne i jobcentrene. Det er der mange der har, men projektet har fokus på myndighedssagsbehandlere og vejledere, da det er dem der har til opgave at hjælpe arbejdsløse borgere med at få job 31. Egelund og Hillgaard argumenter for at grundlaget for metodisk socialt arbejde i praksis, kan ses i forhold til fælleselemeterne, som udgør helhedssyn, systematisk sagsarbejde, kommunikation og etik 32. Alle områder er vigtige i socialt arbejde, hvor det systematiske sagsarbejde dækker over evnen til at beskrive de sociale problematikker, vurderingen af dem, handleplanen, samt opfølgningen. Kommunikationen med borgeren er også vigtigt for det sociale arbejde, hvor der er fokus på dialogen med borgeren. Etikken er væsentlig i forhold til de etiske retningslinjer om den gode sagsbehandler, hvilket også indeholder den viden man har og omsættelsen af denne, i forhold til relationen mellem socialrådgiver og borger. Jens Guldager betegner helhedssynet som det mest centrale i fælleselementerne, for hvis man har et snævert helhedssyn, så får det en konsekvens for borgerne, ved at man overser væsentlige livsvilkår, livssituationer, erfaringer og reaktionsmåder.. Der er således tre ideale opstillinger af helhedssynet, hvor det handler om at begribe og forstå baggrunde og sammenhænge mellem menneskers sociale problemer, ressourcer og behov ( ) Og ligeledes At kunne koble problem, ressource og behovsforståelse ( ), samt At kunne omsætte disse forståelser i handling og behandling ( ) 33. I arbejdet med målgruppen er det derfor vigtigt at man forstår og begriber de unges baggrund og kan se sammenhængen mellem deres sociale problem, 31 Socialrådgivning og socialt arbejde s Social analyse og handling. Et refleksionsredskab i socialt arbejde. s Helhedssyn i socialt arbejde s

18 deres ressourcer og behov. Samtidig skal man også koble problemer, ressourcer og behov sammen, for at se muligheder og begrænsninger i forhold til borgerne, men også i forhold til jobcentret og det omgivende samfund. Man skal ligeledes omsætte disse forståelser til egentlig handling og behandling af den unge. Helhedssynet forklarer nogle kerne elementer i socialt arbejde, men der kan skabes nogle udfordringer omkring at arbejde helhedsorienteret, til dels fordi at man arbejder med matchgruppekategorier, i dette tilfælde match 2 og 3. Man kan derfor antage at socialrådgiveren skal forstå de enkelte borgere, til trods for kategorien og anskue hver borger som unik. Som afsnittet om forforståelse beskrev, kan dette opleves besværligt når der på forhånd kan være nogle prædefinerede løsninger på de unges problemer, men den problematik beskrives yderligere i afsnittet om governmentality. Det er ligeledes en forudsætning for at kunne analysere praksis i jobcentrene, at man kender til beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale. Sammenfattende har jobcentrene forskellige opgaver i kontakten med de ledige, hvor der i de seneste år har været et stort fokus på aktivlinjen og den generelle aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere. Målet for beskæftigelsesindsatsen har således været at arbejde kommer først, hvilket har resulteret i at den langsigtede måde at sikre beskæftigelse på har været mindre i fokus 34. Siden 2001 har den været særligt præget af opmærksomheden omkring økonomiske incitamenter for at arbejde eller påbegynde uddannelse. Det har resulteret i et mindre økonomisk råderum for kontanthjælpsmodtagere, hvor forståelsen er, at det skulle kunne betale sig at arbejde og derfor være mindre fordelagtigt at være på kontanthjælp. Særligt den daværende VKO regering fik henvendelser fra Rådet for Socialt udsatte, som er et råd som regeringen selv nedsatte, der omhandlede en skarp kritik af behandlingen af kontanthjælpsmodtagere 35. Økonomiske incitamenter og aktiv deltagelse, ses ofte i relation til aktiveringsprojektet, som særligt i slutningen af 1980 erne fik medhold i dansk politik, hvor både beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken blev præget af højere krav til kontanthjælpsmodtagere, særligt at de skulle yde en arbejdsindsats for at modtage hjælpen. Den stigende interesse for aktivering blev begrundet i to centrale argumenter. Til dels, at det var af hensyn til den enkelte og at det at blive overladt til passiv forsørgelse ville medføre isolering og udstødelse, hvilket ville være nedbrydende for selv at gøre en indsats. Det andet argument bundede i samfundsøkonomien, hvor idéen var at samfundet kunne styrkes 34 Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde s Beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale s

19 økonomisk og menneskeligt ved de der forsørges passivt kunne deltage aktivt 36. Man anser denne bølge af ændringer i beskæftigelse- og socialpolitikken som udtryk for en overgang fra welfare til workfare, hvor der blev større fokus på de der kun havde beskæftigelse som problem, men også de der havde sociale problematikker der vanskeliggøre en deltagelse på arbejdsmarkedet, som skulle løses før de var arbejdsparate og arbejdsvillige 37. For unge under 30, er man meget opmærksom på uddannelse for målgruppen. Det er derfor ikke primært arbejde som der er fokus på for målgruppen, men nærmere at få de unge til at tage en uddannelse 38. Derfor skal de unge stadig deltage i indsatser, hvis de er i match gruppe 2, som kan have forskellig karakter, eksempelvis aktivering og arbejdsprøvning. Når projektet omhandler matchgruppe 2 og 3, er det ligeledes målgrupper der kan have hindringer for at påbegynde en uddannelse, grundet vidtgående sociale problematikker. En model fra beskæftigelsesministeriet forklarer de overordnede tilgang til målgruppen: 36 Sociale problemer og socialpolitik. Peter Bundesen. s Sociale problemer og social politik. Peter Bundesen s Socialrådgivning og socialt arbejde. s

20 39 Er man under 30, med en uddannelse så vil der fokuseres på aktivering for at opnå ordinær beskæftigelse. Er man under 25, med forsørgerpligt så er der fokus på aktivering mod beskæftigelse, eller i visse tilfælde muligheder for tilbud om uddannelse. Er man under 25, uden forsørgerpligt og har man ikke umiddelbare forudsætninger for en uddannelse, som angiveligt falder under matchgruppe 2 og 3, så vil jobcentret rettes deres fokus på indsatser der kan få den unge nærmere at kunne påbegynde uddannelse, eller indsatser der omhandler aktivering af den unge. Det gælder for matchgruppe 3, at de er midlertidig passive og ikke indsatsklare. Særligt om aktivering og overvågning af om borgerne deltager i den igangsatte indsats, er myndighedsfunktionen, eller myndighedsrollen, en rolle som mange socialrådgivere har det svært med (Ejler m.fl. 2004) 40. Det skyldes til dels, at det er her at de asymmetriske forhold mellem aktørerne gøres tydelige. På beskæftigelsesområdet, må 39 ts%20for%20unge.aspx 40 Socialrådgivning og socialt arbejde. En grundbog. s

21 socialrådgiveren dy til sig faglighed i vurderingen borgeren, eksempelvis på om borgeren vil, men ikke kan, eller ikke vil, men kan deltage i aktivering (Carstens 2004) 41. I social- og beskæftigelsespolitikken findes ligeledes nogle styringsdilemmaer i måden man anser borgerne i forvaltningerne. Til dels er der forståelser af en aktiv socialpolitik, som omtaler kompetence, selvhjælp, selvværd, selvrealisering og myndiggørelse. Men der er stadig spor fra den passive socialpolitik, som munder ud i nogle problemer fordi at den socialfaglige problembestemmelse kan være hindrende for et ligeværdigt møde, hvor umyndiggørelsen af klienten via. kategorisering forgår og hvor man alene kigger barrierer fremfor ressourcer. Socialrådgiveren har samtidig frarøvet borgeren hans problemer, i stedet for at sætte borgeren i stand til at løse dem. Man har taget magten for givet, en magt der kan erodere borgerens selvværd, handlekraft og myndighed, hvilket skaber et dilemma mellem autonomi og styring 42. Hvis man vil anskue dilemmaet mellem borgerens autonomi og styringen i jobcentret, vil man her forstå jobcentrets ønske om at myndiggøre, skabe selvværd og selvrealisering for borgeren ved at hjælpe med at komme nærmere en arbejdsidentitet, som afsnittet om et sociale problem omtalte, men dilemmaet opstår, når man kategoriserer og skaber tilbud omkring borgerens kategorisering. Socialforvaltningen kan endvidere beskrives som et fagbureaukrati, hvis kendetegn er at det er steder hvor fagprofessionelle befinder sig (Kragh Jespersen 1995) 43. I en forvaltning er der en konstant foranderlighed og et krav om tilpasning til omverdenens krav, såsom socialpolitiske beslutninger og diskurser. Her tænkes både økonomiske og politiske beslutninger, der påvirker socialrådgivers praksis. Eskelinen og Koch beskriver socialforvaltningen som en human service organisation 44. Hasenfeld (1983), beskriver nogle kendetegn ved disse organisationer som danner et godt billede af vilkårene for det sociale arbejde. Her fremhæves virksomhedernes råmateriale, som i en forvaltningsmæssigsammenhæng, er bygget på mennesker. Her bliver det belyst, at dette kan skabe særskilte krav af moralske art. Praksis må kunne legitimeres igennem magthavere og interessegrupper og organisationsmålene kan fremstå utydelige og uklare, hvilket resulterer i at arbejdsmetoderne samtidig er uforudsigelige fordi det er svært præcist at sige hvordan mennesker fungerer samtidig med, at det kan 41 Ibid s Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. s Samspillet mellem den enkelte borger og socialforvaltningen s Ibid. s

22 forekomme svært at bedømme den præcise effekt af de socialfaglige indsatser. At virksomhedernes råmateriale er mennesker får også en stor betydning for den egentlige praksis. Virksomheden har mennesker som omdrejningspunkt og dette sætter relationen i fokus. Det er samtidig forvaltninger som har en vis grad af selvstændighed blandt socialrådgivere, langt mere selvstændighed end de formelt har. Street-level bureaukrater er et kendt udtryk for at beskrive de professionelle der arbejder tættest med med borgerne, man forsøger at hjælpe, hvilket samtidig er et udtryk der kan være med til at beskrive socialrådgivere. Den egentlige handlefrihed og selvstændighed er ifølge Hasenfeld samtidig en af grundene til at de ønskede forandringer i praksis mislykkes 45. Den personlige handlefrihed for socialrådgiverne betyder endvidere, at det i stor grad er op til den enkelte sagsbehandler at sørge for at udmønte 4 i Retssikkerhedsloven om borgerens medvirken. Dette forklares ud fra antallet af sagsbehandlere, der holder fast på deres metodefrihed og derfor er mindre modtagelige for detaljerede retningslinjer omkring brugerinddragelsen 46. Underspørgsmål 1: Hvad betyder borgerinddragelse af unge med andre problemer end ledighed? Projektet vil først belyse det generelle om borgerinddragelse i forvaltningssammenhæng, for derefter bedre at kunne forstå, hvad der gør sig kendetegnet ved borgerinddragelsen på beskæftigelsesområdet Det sværeste dilemma er, at man, for at der skal ske noget, er nødt til at skabe denne her gode kontakt. Det er meget svært, når man samtidig også skal være en slags kontrolperson, når det handler om folks penge. Det er et stort dilemma. (Citat: Karen, der arbejder med kontanthjælpsmodtagere og misbrugere) 47. Hanne Sjelborg beskriver begrebet som en betegnelse for, hvordan borgerne medvirker til planlægning, udførelsen og/eller evalueringen af det sociale arbejde 48. Her skelnes der mellem det at være borger i en inddragelse der forgår i en mere demokratisk forstand og samtidig på den del af inddragelsen der forgår fordi at man er en person der benytter en social service. Eksempelvis kan en person blive kaldt til opfølgningssamtale hos socialrådgiveren med henblik på at evaluere et tilbud, eller udforske nye arbejdspotentialer for vedkommende. Dette er 45 Ibid. s Metoder i socialt arbejde. SFI. s Socialrådgiveren på arbejde s Borgerinddragelse og retssikkerhed s

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

kategoriseringens politik

kategoriseringens politik Kontanthjælpsmodtageren -fra problemramt til parat og ressourcestærk Et oplæg om kategoriseringens politik MATHIAS HERUP NIELSEN Ph.d-studerende Institut for Statskundskab Aalborg Universitet En ny tids

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse?

Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse? Bachelorprojekt socialrådgiveruddannelsen, deltid, maj 2014 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Hold 10EÅ gruppe 1 Borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet Er der barrierer i socialt arbejdes praksis,

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013 Socialpolitik for Randers Kommune 2009-2013 Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handling kan ændre

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere