Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

Transkript

1 Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU Danchip, DTU Diplom, DTU Fotonik, DTU Mekanik/IPU, DTU Nanotech, DTU Fotonik/Metro Access Group og DTU Veterinærinstituttet) 15. august 2013 Den 25. november kl

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Danmarks Tekniske Universitet 2

3 Deltagere Fra DTU Danchip: Jörg Hübner og Karen Birkelund Fra DTU Vet: Kristian Møller, Nils Toft og Sven Erik Jordal Fra DTU Fotonik: Peter Madsen og Michael Berger Fra IPU: Daniel Minzari og Anette Alsted Andersen Fra DTU NANOTECH: Erik Vilain Thomsen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Lundqvist Fra Fødevarestyrelsen: Dyrlæge Tim Petersen 3

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

10 Referat af teknisk dialog På mødet præsenterede DTU et koncept for automatisering af stalden baseret på den enkelte gris. Referatet tager udgangspunkt i DTU s oplæg. 10

11 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Konceptet indebærer indsættelse af en implanteret sensor i den enkelte gris. Ifølge DTU vil konceptet medvirke til at løfte projektet op i nærheden af månen. Automatisering i stalden på baggrund af den enkelte gris er fremtiden ifølge DTU. På denne måde kan man få kendskab til grisen, dens helbred mv. Mennesker kan ikke se alt. Så det ville give en fantastisk mulighed for at overvåge i stalden. Man kan evt. forestille sig en del af stalden, der kører på dette koncept, hvis det er for dyrt at have i hele stalden. Så kan man sammenligne. De største return on investment (ROI): Vugge til grav man følger grisens udvikling og sundhed hele vejen Data om medicinering hvor effektivt Individuel fodring Automatisk adfærdsregistrering informationer om nødvendigheden af at separere grisene Automatisering skaber velfærd, dyresundhed og gode fødevarer for mennesker Cost benefit analyser det skal stadig kunne betale sig. Der er rum for masser af innovation i månegrisprojektet. Men det skal kunne betale sig, enten på dyrevelfærd eller hårde kontanter. Månegrisstalden skal indsamle data, der kan danne grundlag for kvalificerede cost benefit analyser. Dermed findes de mest effektive teknologier som skal implementeres i fremtiden. 11

12 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Månegris implantator system: Man indsætter en lille sensor fx i grisens tryne, der kan måle dyrets temperatur, bevægelse - registrere når grisen tygger, aktivitet - puls og iltindhold i blod men man skal vide, hvilke data der giver mening. For mange data bliver måske for dyrt. Hvis man samtidig registrerer medicinforbruget (antidoping svinestald) kan man med fx kropstemperatur og bevægelse se om medicinen har en effekt. Sensoren findes i forskellige størrelser fra ris korn til tændstik (med batteri i) Størrelse: 5-6 mm. i diameter og ca. 10 mm lang. med batteri. (aktiv RFID -> State of the art genkendelse af dyr) Fordelen ved at implantere frem for øremærkning er, at man ikke behøver bedøvelse. Udgifterne hos dyrlægen er ml kr. men jo flere af dem, der laves, jo billigere vil det blive, så her er der skala fordele som ved meget andet teknologi. Ved semiautomatisk implantering, eksempelvis ved implanteringspistol, kan implanteringsomkostningerne reduceres til få kroner per svin. Det er vigtigt, at den ikke begynder at vandre rundt i kroppen den skal kunne genfindes, så den ikke ender i flæskestegen og den skal gerne kunne genanvendes, da chippens levetid er længere end processen fra grisling til slagtesvin. Skal helst sidde i hovedet, så fx tyggebevægelser optages. Bruskmassen i trynen er et oplagt sted for at forhindre vandring. Chippen kan derudover laves med en speciel overfladestruktur, så det forhindrer vandring i kroppen. 12

13 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Systemet er modulært: Kun passiv RFID identifikation af grisen Kun aktiv RFID identifikation og opholdssted Aktiv RFID med temperatur sensor Aktiv RFID med temperatur og vibrationssensor Aktiv RFID med temperatur/vibrationssensor/pulsmonitor Valget er et spørgsmål om behov og pris. Fx vil den aktive RFID sensor give god mening ift. avlssøer hvor prisen for en gris er højere. Omkostninger: Det der i høj grad påvirker prisen i nedadgående retning er mængden af sensorer. DTU anslår forsigtigt en pris for ca. 150 kr. pr. Sensor (med temperaturmåling) ved 5000 grise. Selvom RFID aktiv og passiv er relativt udviklede, er teknologien er ikke færdig udviklet ift. at sensoren skal kommunikere med et system der kan modtage data og sende data retur til sensoren. Så oveni prisen på selve sensoren kommer der også en del udviklingsomkostninger (DTU anslår 20 mandeår ved fx temperatur, vibration, hjertelyd, iltniveau i blodet) samt 5-10 mandeår til at udvikle kommunikationen mellem chippen og det der skal ske rundt omkring i stalden. Det kræver jo dyrelæger mv. der skal arbejde med det. Man skal også tænke i indretningen af stalden i forhold til teknologien. Man kunne fx designe stalden til at man kan identificere enkeltvis, hvis man ser en fordel ved 13 det.

14 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Kommunikation mellem sensor og reader i stalden: Der skal være en eller flere readere i stalden, der kommunikerer med sensorerne. Det kan fx være ved foderautomaten. Sensoren og reader en sender information om, om grisen spiser og drikker nok, om den er aktiv nok eller den skal aktiveres. Positionen på den enkelte gris kan bruges fx med henblik på diagnosticering mv. Derudover kan kombineres med videogenkendelse frem for vejning. Vejning i en svinestald er ikke et sjovt arbejde, men det er nødvendigt og har stor betydning for prisen på grisen, så her vil automatisering medføre betydelig rationalisering. Vision: Hvis man fx både havde en sensor i trynen og en i halen vil man kunne måle fx hvor lang er grisen, hvor meget der er fedt eller kød og give bedre data til kameraer. Men det er en vision for, hvis man havde en legeplads. Ift. Kameraer: Videoovervågning er helt centralt ude i stalden sammen med teknologierne, og det er vigtigt, at det tænkes ind fra starten. Kameraet kan fx sidde i loftet, så der ikke skal trækkes kabler nede i stalden. Man skal sikre, at teknologien kan overleve. Ift. AgroTechs scenarier er Velfærdsstalden nok den bedst egnede. Det er jo billigere, hvis 400 grise skal gå hen et sted ift. en Reader i stalden. 14

15 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Der er flere muligheder ved RFID med eller uden sensor. Uden sensor: Anti-doping svinestald Den papirløse stald. Kombination med kamerabaseret vægt/aktivitetsmonitorering. Med sensor: Automatiseret individuel medicinering. Tidlig identificering af sydom og dermed begrænse smittespredning. Identifikation af svin, som ikke overholder vækstnormen. Implanterede sensorer kan imødekomme stigende dokumentationskrav i samfundet. Derudover kan man gøre noget ved dyrevelfærd idet man kan opdage sygdomsudbrud tidligt og reducere smitterisikoen. Man kan fx forestille sig indretning i stalden, så der sker en automatisk separation af de syge på baggrund af kropstemperatur. 15

16 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Ideen om Antidoping svinestalden kommer fra en svineproducent, som IPU har kontakt til. Det er ikke et beskyttet koncept, men lægges nu ud som en mulighed til månegriskonceptet. Konceptet skal hjælpe med at minimere bureaukrati særlig omkring medicinering og fejlmedicinering, hvor der i dag føres tilsyn og skrives i logbog. Konceptet kan sikre, at vi kender grisens Vugge til grav medicineringshistorie. Bruge eksisterende teknologier. Konceptet er en elektronisk kanyle, der Registrerer type, mærke og dosis af præparat Registrerer grisens ID og tidspunkt for afgivelse af dosis Kan udvikles ved kendte teknologier Elektronisk medicinerings-pas for hvert individ Medicineringsdata kan med fordel sammenholdes med informationer fra sensorer, f.eks. kropstemperatur og adfærdsdata Kommunikerer data til central database (f.eks. Danmarks statistik) Det tiltænkes at enheden skal kommunikere til eksisterende produktionssoftware f.eks. Agrosoft Rapportering af udvalgte data til myndigheder 16

17 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Udfordringer: Holdbarhed af kanyle i et aggressivt miljø som en svinestald Anti doping og snyd -> kan stadig forekomme hos producenten Rentabilitet Ikke ubetydeligt software arbejde med mio. slagtesvin pr. år. Men DTU mener stadig, at der vil være potentiale for dette koncept, hvis de forskellige elektroniske enheder stykkes rigtigt sammen. Problem at der idag ikke findes nogle slagtesvinestalde, hvor man kører med identificering af individer, så det skal sættes ind i en ny stald, hvor man vil afprøve dette koncept Gevinster ved antidoping svinestalden Myndigheden: Vugge til grav data -> efteruddannelse af producenter, viden om producenters effektivitet, styring og viden om effektiviteten i de medicinske præparater. Producenten: Mindre papirarbejde og viden om effekten af medicinering. Fx mere viden ift. avl, hvis nogle smågrise fra en enkel avls so bliver mere syge end gns., viden om hvorvidt det kan betale sig at medicinere et individ. 17

18 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Gevinster (fortsat) Slagteriet: Dokumentation overfor forbruger og øget kvalitet, kontrol med tilbageholdelsesfrister Forbrugeren: Mere viden om hvad man spiser, større sikkerhed og højere kvalitet. Samfund: Øget folkesundhed, øget konkurrenceevne og eksport af teknologi. Tidlig indikering af sygdomsudbrud: fx vil myndighederne få en indikation hvis landmændene pludselig begynder at øge medicineringen. Teknologien er ifølge DTU et realistisk bud på at individmedicinere frem for at flokmedicinere. Det er sværere i dag at individbehandle. Individbehandling hjælper til at imødekomme medicinoverforbrug og resistensproblemer. 18

19 DTU Koncept automatisering af stalden baseret på den enkelte gris ved Jörg Hübner Spin-offs: Forbedret avl, da avlssøer er mere værd Anvendelse til andre husdyr - kvæg, heste, får og geder Kæledyr og dyre dyr som heste og hunde. Monitorering af deres sundhed Business case mange sensorer medfører lavere pris Eksportmuligheder Det er storindustrielt. Der er store penge i det. Konklusion: Der er en meget højt sandsynlighed for at krav om traceability af det enkelte svin kommer (fordi det er teknisk mulig) - vi kan være på forkant! Dermed kan man automatisere stalden baseret på den enkelte gris Sensorer implanteret i svin giver mulighed for at indsamle data, som muliggør en kvalificeret analyse, om sensoren kan betale sig og hvor automatiseringen kan give den største return on investment 19

20 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 20