Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. Agrifarm, den 14. november kl august 2013
|
|
- Mathias Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og august 2013 Agrifarm, den 14. november kl
2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 1 Specifikke spørgsmål til Agrifarm, spor 1 Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Agrifarm, spor 2 2
3 Deltagere Deltagere fra Agrifarm: Adm. direktør Hans Jørgen Pedersen og udviklingsdirektør Erling Friis Pedersen Deltagere fra NaturErhvervstyrelsen: Teamleder Ole Clemens Petersen, fuldmægtig Anders Larsen og fuldmægtig Astrid Just Lundqvist. 3
4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i
5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september
6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6
7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7
8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8
9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Agrifarm Agrifarm præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9
10 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvilken rettighedsstruktur forestiller markedet sig, er den mest hensigtsmæssige for at balancere hensynet til rettighedshaver i forhold til at undgå at skabe en monopollignende situation? Der er så vidt Agrifarm ved ingen der har hele koncepter beskyttet, så derfor er det de ydre rammer skallen, der skal etableres, og derefter skal der monteres forskellige teknologier, så hver enkelt kan have deres eget produkt beskyttet. Når testene er afsluttet kommer der andre til i skallen. Eksempel med olie industrien i Stavanger, hvor etableringen af en boreplatform på land, hvor virksomhederne kunne teste deres teknologier har samlet branchen. Fordelagtigt hvis man kan nå dertil, hvor man har en stald på en neutral grund, som man kan blive ved med at teste teknologier på, og opnå VERA godkendelse, så er man nået langt, og så er man ude over rettighedsproblematikken. 10
11 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Den regulatoriske ramme sætter visse grænser for modelstalden. Der kan derfor være behov for en tilpasning af lovgivningen. Hvordan skal den regulatoriske ramme håndteres under gennemførelsen af projektet og når projektet er gennemført for at komme i mål? Herunder input om samspillet mellem rettigheder og hensynet til at undgå monopol? Ser ikke de store begrænsninger jf. svar på spørgsmål 1. 11
12 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvad skal de involverede myndigheder gøre/tilbyde for at tiltrække investorer til projektet, der kan bidrage med viden og/ eller finansiering? Ordregiver skal stille skallen til rådighed, så er vi ikke i tvivl om at der kommer en række teknologivirksomheder og viden institutioner og benytter forholdene til den udvikling der efterspørges. Det bliver ligeledes økonomisk overkommeligt også for småog mellemstore virksomheder. En fælles skal til tests giver sammenlignelighed i forhold til de konkurrerende teknologier, der i dag testes i helt forskellige miljøer. Agrifarm har ikke løsningen på finansieringen af selve stalden, men tænker slagteribranchen som en mulighed, da de har en åbenlys interesse i projektet. Driften kan evt. udbydes et par år ad gangen, og de virksomheder, der tester deres teknologier betaler en leje for at afprøve deres teknologier i stalden. 12
13 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Er der konkret interesse for at indgå i projektet, hvis det 1) udbydes som en projektkonkurrence, 2) som et udbud med partnerskabet som ordregiver, 3) der dannes en forening eller 4) der dannes et konsortium? AgriFarm er interesseret i at deltage i alle de 4 nævnte udbudsformer. Fordele og ulemper ved de forskellige modeller er følgende. Projekt konkurrence med en kravspecifikation er formentlig den udbudsform, der giver ordretager flest forskellige forslag til projektet, modsat er det også den udbudsform der giver virksomhederne de største udgifter ved at deltage i konkurrencen. Der vil ikke kunne komme andre med på et senere tidspunkt, så de deltagere der fravælges, vil ikke kunne få glæde at projektet. Et udbud med partnerskabet som ordregiver, kræver et meget stramt overordnet styring for at nå i mål, da der er flere interesser som måske ikke nødvendigvis går i samme retning. Forenings tanken kunne være en mulighed, men med nogle udfordringer. Enten skal der være en række foreninger der kommer hver deres bud, eller modsat kun en forening hvor interesse forskelle måske giver et problematisk samarbejde. Konsortium tankegangen sat sammen med projekt konkurrence er måske den mest optimale for alle parter. Det vil være en fordel, hvis konsortiet også efterfølgende skal forpligte sig til at drive stald anlægget over en årrække for at opnå det udviklingspotentiale, der er i projektet. 13
14 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan sikres det, at projektet bliver innovativt? Projektet kan kun blive innovativt ved at der stilles ambitiøse mål i kravspecifikationen og dermed gå ud over allerede kendt teknologi / konstruktionsprincipper. Hvis udgangspunktet er at det skal være kendt og testet teknologi / konstruktionsprincipper er der ikke innovation, men blot en optimering eller en nyere version af kendte produkter. 14
15 Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan skabes der et incitament for investorer og teknologivirksomheder til at bidrage? Incitamentet for investorerne er den grønne landbrugsproduktion i storskala i Danmark. Hvis vi får skabt de ydere fysiske rammer her i månegrisprojektet, så vil alle teknologivirksomheder, i samarbejde med videninstitutionerne, over de næste mange år have et helt optimalt udviklings- og test center for nye produkter og teknologier oven i købet til en relativ mindre omkostning for den enkelte virksomhed og eller institut, det vil give øget incitament til den videre udvikling. Det helt optimale er, hvis skallen kan bruges til forskellige teknologier og dermed få en lettere godkendelsesprocedure i forhold til Vera. 15
16 Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvad skal der til for at kunne tiltrække en bygherre/privat investor til Månegrisprojektet? Er der særlige entrepriseformer eller metoder, der kan anbefales for at gøre projektet attraktivt for private investorer/bygherrer? Den bedste løsning er formentlig, at der dannes et konsortium til at opføre og efterfølgende drive anlægget de næste 10 til 15 år i et samspil med flere private virksomheder og et videns institut med en placering i nærheden af de valgte aktører. En oplagt placering kunne fx være ved Agro Business Park og med dem som driftsherre. 16
17 Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvilken udbudsform vurderer I vil være mest hensigtsmæssig herunder fx projektkonkurrence eller udbud med konkurrencepræget dialog? Om det er en kravspecifik projektkonkurrence eller et udbud med konkurrencepræget dialog gør nok ikke den helt store forskel. Det er andre parametre som beskrevet der vil have større indflydelse på udfaldet. 17
18 Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvad skal der til for at teknologi- og anlægsvirksomheder har incitament til at deltage i udvikling, opførelse og dokumentation af månegrisstalden? Det er ganske enkelt - det skal kunne betale sig. Det vil sige den investering som den enkelte virksomhed skal satse, skal komme igen inden for en kort tidshorisont. Jo større mulighed for en fortjeneste, jo større risiko løber den enkelte virksomhed. De to ting hænger godt og grundigt sammen. 18
19 Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvordan forestiller I jer, at spørgsmålet om immaterielle rettigheder skal behandles? AgriFarm ser ikke de store udfordringer her. Det er kun ganske få produkter eller teknologier, hvor der ikke er flere leverandører, så igen hvis vi har skallen er der stor mulighed for at de forskellige teknologier og produkter testes hver for sig. Det giver samtidig et noget mere retvisende sammenligningsgrundlag mellem produkterne og teknologierne. Det bør også være muligt at få Vera test på det konceptgrundlag, hvor det herefter er op til den enkelte landmand, hvilke valgmuligheder han efterfølgende sætte sammen præcist så hans miljøgodkendelse er overholdt. 19
20 Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvordan balanceres hensynet til forretningsmodellen/ business casen og behovet for teknologisk innovation og udvikling bedst muligt? Kan vi få skabt skallen til en slagtesvinsstald i stor skala, som vi i fællesskab forventer at den skal bygges de næste 10 til 15 år, er der en helt fantastisk mulighed for at videreudvikle det, som vi når frem til i månegrisprojektet. Ved den tankegang kan vi for alvor få alle gode kompetencer i spil for at sikre fremtidens fødevareproduktion i Danmark. 20
21 Spørgsmål: Specifikke spørgsmål til AgriFarm Spor 1 Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til opførelsen af modelstalden hhv. som en fuldskala bedrift ved et eksisterende landbrug, og som en fleksibel modelstald i tilknytning til et forskningsmiljø? AgriFarm mener ikke, at vi når til månen hvis stalden placeres hos en landmand, da der vil være alt for stor modstand mod nye tiltag og produkter, som efter landmandens og hans rådgivere vil indebære alt for stor risiko for den enkelte bedrift. I dag er der ifølge AgriFarm alt for stort et spring fra forskernes helt fantastiske resultater i laboratorierne til teknologierne/produkterne kan sælges på markedet, og det er her der er en oplagt mulighed for at få skabt den fleksible modelstald i fuldskala, hvor teknologierne/produkterne færdigmodnes inden de sættes i kommerciel produktion. AgriFarm har følt på egen krop, at det er endog meget svært at få det første radikalt anderledes produkt ud på markedet, for hvis der endelig er en landmand, der er med på ideen skal hans rådgivere snart få det forkastet. 21
22 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Den store energibesparelse på 60 pct. i forhold til en standard stald er væsentlig. Det forbedrede luftskifte som den naturlige ventilation tilbyder, vil reducere sygdomspresset og vil dermed forbedre dyresundheden. AgriFarms multipunkt gulvudsug vil formodentlig tilbyde en forbedret emissionsreduktion i forhold til delrenseproblematikken, ligesom muligheden for periodevis at kunne suge med mere end de 10 pct., der ellers anbefales som gulvudsug. Ny rense teknik til NH4-N og lugtstoffer samt fremtidig mulighed for at frarense klimagasser. 22
23 Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Dyrevelfærd og -sundhed Miljø og klima Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Teknologien indebærer konstruktion af ventilationskanaler i modsætning til nedlægning af rør, hvilket er anlægsmæssigt lidt dyrere, til gengæld spares der en del ventilationsudstyr. AgriFarm har via en del konkurrencesituationer erfaret, at konceptet samlet set ikke er dyrere end traditionelle staldsystemer. De driftsøkonomiske perspektiver er imidlertid meget interessante, fordi der beregnet vil være en energibesparelse på ca. 60 pct. fortrinsvis pga. meget mindre energiforbrugende ventilationsudstyr. Afskrivningsmæssigt vil der også være driftsøkonomiske fordele som følge af, at konceptet indeholder procentvis flere betonkanaler og procentvis mindre teknik. Samme argumentation for vedligehold. 23
24 Generelle spørgsmål I Spor 2 Svar fortsat: Bedre staldklima giver mere dyrevelfærd og større luftskifte giver mindre smittepres og dermed bedre sundhed. Forbedret emissions reduktion bidrager til miljøet, og mindsket energiforbrug bidrager positivt til klimapåvirkningen. Hertil kommer at AgriFarms nye renseteknik har potentiale til reduktion af klimagas udledningen. Positive spin-offs: Mulighed for videreudvikling af filter i feltet klimagas reduktion. Ser ingen negative spin-offs. Hybrid ventilations teknologien er gennem det sidste år blevet gennemanalyseret i et erhvervs postdok projekt sammen med AU og Højteknologifonden, hvor brugen af CFD teknikken har været anvendt. Det er kendt, at CFD simulering har rigtig god overensstemmelse med resultaterne i praksis. Projektet har netop også beskæftiget sig med afprøvning af denne overensstemmelse gennem sammenligning af resultaterne fra en ny opført kostald med AgriFarms hybridventilationssystem, og CFD simuleringer på samme stald. 24
25 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? AgriFarm har resultater fra en kostald med 400 køer. Forskellen på en AgriFarm kostald og slagtesvinestald er i princippet kun sektionering, varmeproduktion per m2 og emission per m2. 25
26 Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Lavenergi stald miljøteknologien forbedret dyrevelfærd. 26
27 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke dilemmaer giver teknologien/ konceptet ophav til. (F.eks. kan glat gulv medføre lav emission, men dårlig dyreværd m.v.) Hybridventilation der delvist baserer sig på naturlig ventilation, kan naturligvis ikke hele året opsamle 100 pct. af emissionerne, men med de teknikker der er kendt i dag, er der heller ikke andre teknologier, der kan opsamle 100 pct., med mindre man forsøger sig med en form for kuvøse-stald, som jo i sagens natur er urealistisk. Hybridventilation er i den helt gode ende af de teknologier, der er kendt i dag. Hybridventilation baserer sig på en temperaturstrategi med 3-5 gr. lavere temperatur for de lidt større grise. Dette kunne indebære et lidt højere foderforbrug per kg tilvækst i den kolde periode, men dette kunne opvejes af en bedre tilvækst på de varme sommerdage, hvor hybridventilationen tilbyder en lavere temperatur i dyrenes opholdszone. Beregninger viser at effekten er marginal. 27
28 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Det er naturligvis en udfordring at lancere et nyt produkt som sammenlignet med et traditionelt staldsystem, bringer industrien fremad med et kvantespring. Derfor vil en uvildig afprøvning være til stor hjælp i vores fremtidige markedsføring. Det er først og fremmest dokumentation af resultaterne i praksis, der vil være nyttig. Driftssikkerheden er vi ikke bange for, fordi der gøres brug af teknikdele, der er kendte og har været i brug gennem længere tid. Vedrørende driftsikkerhed henviser vi til vores kostald, der er udstyret med hybridventilation. Store staldsektioner kan blive en lovgivningsmæssig barriere, men udviklingen i retning af store produktionsenheder vil tilskynde til, at man ser på sådanne barrierer specielt når der kan tilbydes alternative fordele ved det nye princip. 28
29 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvad er ulemperne ved teknologien/ konceptet? Hvad ville jeres kritikere sige om teknologien/ konceptet, og hvad har de allerede sagt? Det er vanskeligt at se ulemperne. AgriFarm har i udviklingsprocessen luget mange ulemper ud, og der vil sikkert også blive flere, når de opdages. Der har imidlertid ikke været udfordringer endnu, der ikke kunne skabes en løsning for. Vi og førhen MT Højgaard er meget fokuserede på, at færdigudvikle produkterne før de markedsføres. Det vidner bl.a. brugen af den meget dyre CFD simulerings teknik også på. Kritikere vil måske påstå, at man ikke kan praktisere effektiv emissionsregulering i en åben stald, og at man ikke kan opdrætte små grise i en åben stald, eller at de mener at betonkanaler vil gør staldanlægget for dyrt. Med det er jo her AgriFarm skal bevise, at de tager fejl. 29
30 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Nævn i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste grunde til at eventuelle partnere skulle ønske at indgå samarbejde omkring jeres teknologi/ koncept for at udvikle fremtidens månegrisstald. 1. Lavenergi stald 2. Miljøteknologien 3. Forbedret dyrevelfærd. 30
31 Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst hybrid ventilation? Hybrid ventilation er anvendt i en kostald der er bygget i Skjern. Hybrid ventilation består dels af naturlig ventilation og et gulvudsug. Den naturlige ventilation giver stor en energibesparelse (60%) og gulvudsuget sikrer et støvfrit staldmiljø med mindre ammoniak og lugt. Ammoniakken reduceres med 75% og lugten med 50 %. Lugt og ammoniak samles i kanaler og ledes hen til et luftrensningsanlæg (multipunktudsug). Den naturlige ventilation er godt for svinene der får mellem m3 luft pr. svin frem for 100 m3 som man normalt anbefaler. Staldens vinduer åbnes og lukkes afhængig af vind og vejrforhold og dette reguleres med millimeter præcision. Det styres fuldautomatisk og har kørt i halvandet år uden problemer i Skjern. Det er tydeligt at det er godt for dyrere, men det er ikke dokumenteret endnu. 31
32 Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Hvordan harmonerer hybrid ventilation med ønsket om at kunne måle emissioner fra stalden? Der er ingen konflikt i mellem det at måle emissionerne og at det drejer sig om åben stald. GTS institutionen AgroTech a/s har til kostalden i Skjern lavet en testplan, der efterlever VERA verifikationens protokoller. 32
33 Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst de staldkoncepter I forestiller jer der kan bruge hybrid ventilation? Vis gerne en samlet businesscase. Stalde til malkekvæg, slagtesvin, 2-klimastalde, stalde til løbe- og drægtige søer. AgriFarm har intentioner om at kunne anvende hybridventilation også i farestalde, men her mangler der udvikling og dokumentation. 33
34 Specifikke spørgsmål til Agrifarm Spor 2 Spørgsmål: Beskriv jeres forslag til fremtidens bæredygtige slagtesvinestald. Hvad kan den som ingen andre kan? Storskala produktion med stærkt reducerede emissioner (miljø og klima), hvor indsatsen for at reducere emissionerne ikke forringer dyrevelfærden hellere tvært imod. Lavt energiforbrug. Stalden skal være driftssikker og stadig en god forretning for producenten. Det lyder næsten utroligt men holder vi ikke barren højt, får vi ikke andet end en traditionel stald i en anden indpakning. Det er vigtigt at man ikke lytter til dem, der vil holde ambitionsniveauet nede det er gift for innovationen, nu da den endelig gives en chance. Landbrugsbranchen trænger til, at tænke ud af boksen. 34
35 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 35
Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. COWI, den 7. november kl august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 15. august 2013 COWI, den 7. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Status på Månegrisen Formål
Læs mereCenter Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet 15. august 2013 d. 1. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 15. august 2013 Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereCenter Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013. november kl. 12-14
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013 november kl. 12-14 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Agri Contact, den 21. november kl. 10-12. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen 15. august 2013 Agri Contact, den 21. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereCenter Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013. oktober kl. 13-15
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent Dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013 oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Waste2Green, den 11. november kl august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 Waste2Green, den 11. november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 SKOV, den 18. november kl. 13-16 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereCenter Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.
Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen
Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU Danchip, DTU Diplom, DTU Fotonik, DTU Mekanik/IPU, DTU Nanotech,
Læs mereSpor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15
Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereCenter Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S Den 15. november kl. 13-15
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereOffentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi
Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.
Læs mereBruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar
Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer
Læs mere2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november
1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereFra vision til virkelighed. hansenlarsen.dk. Byggeri til landbrug
Fra vision til virkelighed hansenlarsen.dk Byggeri til landbrug Vores vision er at fastholde og udvikle vores position som områdets førende bygge- og anlægsvirksomhed. Vi vil: være din foretrukne partner,
Læs mereFinn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:
NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben
Læs mereHvad og hvem er DANETV?
Hvad og hvem er DANETV? Dansk Center for Klima- og Miljøteknologi verifikation - DANETV Et samarbejde mellem 5 GTS (Godkendte Teknologiske Service Institutter) DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology,
Læs mereHåndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereVores varmeveksler er mere end bare varm luft
Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse
Læs mereOutercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel
Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereSPACE MÅNEGRIS PROJEKT
SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereDansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet
Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereMT Højgaards landbrugsbyggeri. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaards landbrugsbyggeri 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 19 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereKursusforløb: Sæt kunden i centrum
Kursusforløb: Sæt kunden i centrum Kursusforløbet Sæt kunden i centrum - hvorfor deltage? Kursusforløbet Sæt kunden i centrum, som Dansk Erhverv arrangerer i samarbejde med Networked Business Initiative
Læs mereKort introduktion til grøn innovation
Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne
Læs mereSTRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereFirmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog
DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet
Læs mereLean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk
Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet
Læs mereFødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
Læs mereStillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S
Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til
Læs mereInnovative samarbejder
Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse
Læs mereFødevareministeriet har brug for hjælp til at udarbejde en bechmark for det nuværende niveau af miljø og klimabelastning fra dansk svineproduktion.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat vedrørende: Baselinemåling af klima- og miljøbelastningen for svineproduktionen i Danmark. Naturerhvervsstyrelsen
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereOpsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut
28. oktober 2014 Opsamlingsnotat for netværksarrangementet afholdt 21. oktober på Teknologisk Institut Side 1/7 Formålet med netværksarrangementet Det Grønne Iværksætterhus, Innobyg og Smith Innovation
Læs mereKonference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet
Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereGrønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.
HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister
Læs mereMarkedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling
www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereLavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter
Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereVictor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept
Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud
Læs mereL&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?
L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte
Læs mereKonsulent og professionel værdiskaber
Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit
Læs mere30-08-2013. 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1. Introduktion til dagens program og arbejdsformer
1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 1 Introduktion til dagens program og arbejdsformer 1. partnerskabsmøde fredag d. 30. august 2013 2 1 Rammeprogram Tid Tema 09.00 Velkomst til det fælles udviklingsarbejde
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereNoget om OPI og innovationspartnerskaber. 10. marts 2016
Noget om OPI og innovationspartnerskaber 10. marts 2016 Program Kl. 10:00 Velkomst, v/ Kristian Hjort Larsen, Welfare Tech Kl. 10:15 Noget om OPI og innovationspartnerskaber v/ Jesper Petersen Bach, DELACOUR
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereElforsk programmet prioriterer at:
Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet
Læs mereInnovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel
Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,
Læs mereDe rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked
De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og
Læs mereBilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Læs mereUdbudslovens potentiale udnyttes ikke
Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereInformationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015
Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen
Læs mereEC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE
EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereNetværksmøde/Kolding D. 23.10.2013
Netværksmøde/Kolding D. 23.10.2013 I bydes velkommen af: Projektkonsulent Niels Bech Christiansen Projektkonsulent Leo Ebbesen Petersen Projektleder Lars Friis Christensen Status på projektet Processen
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereSTRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT
STRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT Anders Peter Adamsen & Lisbeth Ulrich Hansen Innovation, Videncenter for Svineproduktion, SEGES Aarhus 27-06-2016
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mere