Vejledning om randzoner

Transkript

1 Vejledning om randzoner Foreløbig udgave August 2014

2

3 Kolofon Vejledning om randzoner Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i Bidragyder(e): Center for Arealtilskud Fotograf(er): NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: mail@naturerhverv.dk Hjemmeside: ISBN

4 Vejledning om randzoner 1. Velkommen Baggrund og formål Hvilke arealer er omfattet af lovens bestemmelser? Offentlige vandløb og søer vandløb og søer Vandløb og søer med krav om 2- meter bræmmer Vandløb og søer med fastsat miljømål i de statslige vandplaner Hvilke arealer er undtaget fra lovens bestemmelser? Hvad er tilladt i randzonen? Reduktion af randzonebredden ( 5) Offentlighedens adgang Vigtige regler for færdsel i randzoner Dispensationer fra randzonelovens bestemmelser ( 6) Hvem kan søge om dispensation? Hvad kan du søge om dispensation fra? Sådan søger du Hvad skal ansøgningen indeholde? Der er ingen tidsfrist Hvis din ansøgning bliver efterkommet Hvor længe gælder dispensationen? Dispensationer og kompensation for randzoner Kontrol Sanktioner Myndighedernes brug af oplysninger Klagemuligheder Retsgrundlag Adresser og telefonnumre til NaturErhvervstyrelsen

5 1. Velkommen I denne vejledning kan du finde information om udlægning af randzoner pr. 1. august Vejledningen omhandler udlægning af randzoner som følge af ændringer af den gældende lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner, som ændret ved lov nr. 563 af 18. juni 2012, og senest ved lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.). Bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner samler de to lovændringer i samme bekendtgørelse, hvorfor der i vejledningen udelukkende refereres til denne lovbekendtgørelse. Det vil som hidtil være den enkelte jordbrugers ansvar at udlægge randzoner korrekt inden for bedriften også efter de nye regler. Hvis du har spørgsmål til randzonereglerne og udlægningen af randzonearealet, kan du henvende dig til NaturErhvervstyrelsen. Hvis du har spørgsmål til, hvorvidt en sø eller et vandløb er omfattet af et af de fire kriterier nævnt i randzonelovens 1, stk. 1, kan du henvende dig til kommunen fsva. vandløb og søer omfattet af vandløbslovens 9 og 69 og naturbeskyttelseslovens 3, og til Naturstyrelsen fsva. vandløb og søer omfattet af de statslige vandplaner. Miljøministeriet har udarbejdet et kort over de randzonebærende vandløb og søer, og NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet et randzonearealkort over, hvor der skal være randzoner. Kortene er tilgængelige på myndighedernes hjemmesider og er begge vejledende. Er et vandløb eller sø omfattet af et af de fire kriterier nævnt i randzonelovens 1, stk. 1, skal det have randzone, uanset om det er angivet i kortet eller ej. Modsat skal et vandløb ikke have randzone, selv om det er med på kortet, hvis det ikke er omfattet af et af de fire kriterier. Det er hensigten, at kortene løbende bliver opdateret, så de bedst muligt afspejler de faktuelle forhold. Hvis der sker væsentlige ændringer i forvaltningen af randzoneloven bliver det annonceret i NaturErhvervstyrelsens nyhedsbreve og på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Du vil løbende blive holdt ajour med ændringer, hvis du abonnerer på nyhedsbrevene. Du kan skrive dig op som abonnent via hjemmesiden. 2. Baggrund og formål Randzoneloven har til formål at bidrage til at sikre et vandmiljø af god kvalitet og til at skabe mere ny natur. Efter loven skal der udlægges randzoner langs åbne vandløb i landzone og langs søer i landzone med et overfladeareal på mere end 100 m 2, som er omfattet af anden lovgivning. Det vil sige åbne vandløb og søer større 100 m 2, som er offentlige efter vandløbsloven, omfattet af 3

6 krav om 2 meter bræmmer efter vandløbsloven, beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven eller med fastsatte miljømål i de statslige vandplaner efter miljømålsloven (1. generations vandplaner) eller lov om vandplanlægning (2. generations vandplaner). Randzoner er en 9 meter bred dyrkningsfri zone, hvor det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler, gødning og anden jordforbedring. Gødskningsforbuddet omfatter således brugen af både gødningsprodukter og jordforbedringsmidler. Ved jordforbedringsmidler forstås alle produkter, der er bestemt til ændring af jords fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på indhold af plantenæringsstoffer. Ved dyrkning forstås en egentlig kultivering af arealet med jordbehandling, såning eller plantning af en eller flere typer af afgrøder eller vækster. Ved jordbearbejdning forstås al bearbejdning af jorden med henblik på dyrkning eller etablering af afgrøder. Ændringer i 2014 Randzoneloven trådte i kraft den 1. september Loven er ændret med virkning fra den 1. august 2014 således, at der fremrettet kun skal udlægges randzoner langs de vandløbsstrækninger og søer større 100 m 2, der er udpeget eller beskyttet efter en række bestemmelser i anden lovgivning eller beskyttet på grund af deres miljø, natur- eller samfundsmæssige værdi. Der henvises til afsnit 3. Retten til at opnå randzonereduktion udvides i de tilfælde, hvor ændringer af randzoneloven medfører, at en bedrifts samlede randzoneareal overstiger 5 procent af bedriftens samlede areal. De jordbrugere, der ønsker en reduktion af randzonens bredde skal indsende ansøgning herom senest den 17. november Der henvises til afsnit Hvilke arealer er omfattet af lovens bestemmelser? Randzoneloven gælder for arealer, der grænser op til åbne vandløb i landzone og til søer i landzone med et overfladeareal større end 100 m 2, 1) der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, 2) der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, 3) der er omfattet af kravet om 2 meterbræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller 4) for hvilke der er fastsat miljømål i a) de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning 4

7 I det omfang, du etablerer nye vandløb eller søer større end 100 m 2 på bedriften, vil disse normalt blive omfattet af randzonelovens bestemmelser i det omfang, der er tale vandløb eller søer, som er omfattet af ovennævnte lovgivninger. Omvendt vil randzoner langs eksisterende søer eller vandløb bortfalde, hvis søerne eller vandløbene lovligt bliver rørlagt eller nedlagt. Du skal dog være opmærksom på, at de fleste vandløb og søer er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og at der ikke må ændres i tilstanden uden tilladelse fra kommunen. Der gælder ikke randzonekrav for vandplanvandløb og søer, før vandplanerne er vedtaget. For vandløbsstrækninger og søer, hvor der er overlap med en eller flere af de øvrige kategorier nævnt i randzonelovens 1, gælder der dog randzonekrav uanset vandplanernes status. Dette vil være tilfældet for langt de fleste vandløb og søer omfattet af vandplanerne. Du kan nedenfor læse mere om hvilke vandløb og søer, der præcist er omfattet af loven. Du kan også søge vejledning via NaturErhvervstyrelsens randzonearealkort, der kan vise dig, hvor der sandsynligvis er randzoner på dine jorde. Bemærk, at randzonearealkortet udelukkende er vejledende. Hvis du konstaterer åbenlyse fejl på kortet, skal du henvende dig til den relevante myndighed, dvs. kommunerne for så vidt angår de offentlige vandløb og søer, 3 vandløb og søer samt vandløb og søer med krav om 2 m bræmmer,naturstyrelsen for så vidt angår vandløb og søer omfattet af vandplanerne, og NaturErhvervstyrelsen for så vidt angår udlægningen af randzonearealet. De relevante myndigheder vil herefter behandle sagen og eventuelle rettelser vil slå igennem ved førstkommende opdatering af data. 3.1 Offentlige vandløb og søer Der skal være randzone omkring offentlige vandløb og søer, der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb. Vandløb opdeles i to klasser: offentlige og private vandløb. Det er vandløbsmyndigheden, der efter høring bestemmer hvilke vandløb der er offentlige vandløb. Øvrige vandløb er private. Vandløbsloven gælder for begge klasser vandløb, men for offentlige vandløb gælder, at vandløbsmyndigheden udarbejder regulativer og udfører vedligeholdelsen af vandløbene. Du kan læse mere om klassifikation af vandløb i bekendtgørelse nr af 30. september 2013 af lov om vandløb. 5

8 Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en konkret vandløbsstrækning eller sø er offentlig, skal du kontakte kommunen, der er vandløbsmyndighed vandløb og søer Der skal være randzone om åbne vandløb og søer med et overfladeareal større end 100 m 2, der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse. De fleste udpegede 3-vandløb er naturlige vandløb, som kan være enten regulerede eller uregulerede. Nogle kunstigt anlagte grøfter og kanaler er også taget med, fordi de fungerer som væsentlige levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Den sædvanlige vedligeholdelse har til formål at sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. Den er for de offentlige vandløbs vedkommende beskrevet i vandløbsregulativerne. Søer og vandhuller er beskyttede, når de er større end 100 m 2. Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om 3 vandløb og 3 søer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et konkret vandløb eller sø er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal du kontakte din kommune, da kommunen er myndighed i forhold til naturbeskyttelseslovens Vandløb og søer med krav om 2- meter bræmmer Der skal være randzone om vandløb og søer med et overfladeareal større end 100 m 2, der er omfattet af kravet om 2- meterbræmmer i 69, stk. 1 i lov om vandløb. Hvis der er krav om en 2-meter bræmme efter vandløbsloven langs et vandløb eller en sø, skal der altid være en randzone. Har du krav om en 2-meter bræmme omkring et vandløb eller en sø, skal du kun udlægge en 7 meter randzone, så den totale bredde udgør 9 meter. 2-meter bræmmerne indgår altså i den samlede randzonebredde. 6

9 Du kan læse mere om 2 meter bræmmer i Naturstyrelsens vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Hvis du er i tvivl om hvorvidt der er krav om 2 meter bræmmer skal du kontakte kommunen, der som vandløbsmyndighed administrerer bestemmelsen om 2 meter bræmmer. 3.4 Vandløb og søer med fastsat miljømål i de statslige vandplaner Vandplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. Der skal være randzone om vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2 med fastsatte miljømål i de statslige vandplaner efter miljømålsloven (1. generations vandplaner) eller lov om vandplanlægning (2. generations vandplaner). Det er Miljøministeriet, der fastlægger, hvilke søer og vandløb der er omfattet af de statslige vandplaner. Der vil i stort omfang være overlap mellem vandløb og søer, som er omfattet af de 3 øvrige kriterier. Bemærk, at der ikke er randzonekrav for vandplanvandløb og søer, før vandplanerne er vedtaget. For vandløbsstrækninger og søer, hvor der er overlap med en eller flere af de øvrige kategorier nævnt i randzonelovens 1, gælder der dog randzonekrav uanset vandplanernes status. Du kan læse mere om vandplanerne på Naturstyrelsens hjemmeside. Her kan du også se de endelige vandplaner, når de foreligger. 4. Hvilke arealer er undtaget fra lovens bestemmelser? Randzoneloven gælder ikke for arealer, der anvendes til skov, have, park eller dambrugsaktiviteter. Produktionsanlæg som fx gyllebeholdere, ajlebeholdere, regnvandslaguner til vandingsanlæg, spildevandsanlæg, kartoffelvandssøer og lign. er kun omfattet af randzoneloven i det omfang, at de samtidig er omfattet af en eller flere af de 4 ovennævnte kriterier, som nævnt i afsnit 3. I Darum-Tjæreborgmarsken, Ribemarsken, Rejsbymarsken, Ballummarsken og Tøndermarsken gælder reglerne i randzoneloven kun for de vandløb, der er omfattet af vandplanen for marskområderne i Syd- og Sønderjylland. Det svarer til de vandløb, der 7

10 tidligere blev kaldt de højt målsatte vandløb. Disse marskområder fremgår af randzonearealkortet. For de områder med marsklignende strukturer, som NaturErhvervstyrelsen har udpeget, gælder tilsvarende, at reglerne i randzoneloven kun gælder for de vandløb, der er omfattet af vandplanen for de pågældende områder, altså de før omtalte højt målsatte vandløb. Disse områder fremgår ligeledes af NaturErhvervstyrelsens randzonearealkort. Nedenstående arealer betragtes som skov og er derfor undtaget randzonelovens bestemmelser: Arealer, hvorpå der er fredskovspligt, er som udgangspunkt skov. Dog er arealer, der udnyttes som landbrugsjord på fredskovsarealer, ikke at betragte som skov. Det vil i praksis sige, at arealer, hvor der på almindelige vilkår kan opnås støtte fra ordningen Enkeltbetaling, ikke er undtaget randzonelovens bestemmelser. Juletræer i fredsskov er ligeledes undtaget randzoneloven. Arealer med skovrejsningstilsagn, hvor skovrejsningen er påbegyndt på de enkelte arealer, betragtes som skov. Arealer i skovrejsningsområdet, der fortsat udnyttes som landbrugsjord, betragtes ikke som skov. Træbeplantede arealer større 0,5 ha, herunder nyplantede arealer, der enten har udviklet sig til eller kan udvikle sig til højstammede træer og sluttede bevoksninger, betragtes som skov. Undtaget herfra er arealer med juletræer og pyntegrønt, frugtplantager, læhegn og flerårige energiafgrøder i kort omdrift. Jagtremiser er således også at betragte som skov, såfremt det beplantede areal er over 0,5 ha, og der er eller kan dannes sluttet højskov. Såfremt man ønsker at ny-etablere skovbevoksninger på arealer, der er omfattet af randzoneloven, kan der søges om dispensation hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis man har skovrejsningstilsagn er dispensation unødvendig hvis etableringen sker uden brug af sprøjtemidler, gødning og andre jordforbedringsmidler. Minivådområder er som udgangspunkt omfattet af randzoneloven, men hvis NaturErhvervstyrelsen har givet et projekttilsagn til minivådområdet, kan der dispenseres fra randzoneloven, jf. afsnit Hvad er tilladt i randzonen? Efter den 1. august 2014 kan du anvende randzonearealerne til følgende: Du kan have vedvarende græs i randzonen, hvis dette sker uden brug af gødskning, jordforbedringsmidler, sprøjtning eller jordbearbejdning, og hvis det i øvrigt ikke er i strid med anden lovgivning. 8

11 Græsarealer i randzonen kan både anvendes til slæt og til afgræsning. Afgræsningen bør understøtte formålet med randzonerne; nemlig at reducere udvaskning af næringsstoffer. Derfor bør afgræsningen være ekstensiv og have karakter af naturpleje. Det er vigtigt, at plantedækket i randzonen ikke ødelægges, så antallet af dyr bør tilpasses arealet. Bemærk at der kan gælde særlige regler for afgræsning i forbindelse med anden landbrugsstøtte. Du kan omlægge vedvarende græsarealer i randzonerne. Der skal mindst gå 7 år mellem hver omlægning. Hvis du omlægger et areal med vedvarende græs, skal du sikre dig, at omlægningen ikke er i strid med anden lovgivning, herunder 3 i naturbeskyttelsesloven. Du kan foretage den jordbearbejdning, som er nødvendig for at etablere vedvarende græsarealer på arealer, der hidtil har ligget udyrket hen, eller hvor der er høstet flerårige afgrøder. 1. gangs etablering af græsarealer skal ske uden brug af sprøjtning, gødskning eller andre jordforbedringsmidler. Flerårige afgrøder, der er etableret i randzonen før den 1. september 2012 (eller før 1. august 2014 i de tilfælde der er tale om nye randzoner) kan høstes. Afgrøden må dog hverken sprøjtes, gødskes eller tilføres jordforbedringsmidler. Når afgrøden er høstet, kan du foretage den jordbehandling, som er nødvendig for at etablere vedvarende græsarealer. Randzoneloven indeholder ikke yderligere begrænsninger i forhold til plantedækket i randzoner, men søger du landbrugsstøtte til din bedrift, skal du overholde de relevante krav til plantedække. Du kan uden at søge dispensation bekæmpe kæmpebjørneklo i randzonen, ikke kun med fx rodstikning eller topkapning, men også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Det er også tilladt at udføre vandløbsvedligeholdelse, herunder oplægning og udspredning af det oprensede materiale i randzonen. Du må også nedpløje/fræse oprensningsmaterialet i randzonen, når jordbearbejdningen ikke sker i dyrkningsøjemed. Dette uanset reglen om, at jordbearbejdning i randzonen ikke er tilladt. Nedpløjning/fræsning må dog ikke foretages i en eventuel 2 meter-bræmme, jf. vandløbsloven. Det er tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonen ind mod marken, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. randzonen ligger i tilknytning til omdriftsarealer 2. der ikke er tale om erhvervsmæssig dyrkning 9

12 3. der udelukkende er tale om en frøblanding af mindst 3 forskellige arter af bivenlige hjemmehørende eller etablerede planter, som fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner,, 4. den jordbearbejdning, der er nødvendig for udsåning i randzonen, foretages i foråret, og 5. jordbearbejdningen og udsåningen ikke strider imod anden lovgivning, og der ikke anvendes bekæmpelsesmidler, gødning eller anden jordforbedring inden for randzonen i forbindelse med udsåning og dyrkning. Ved den nødvendige jordbehandling forstås udelukkende den jordbehandling, der er nødvendig for en tilfredsstillende etablering af de bivenlige blomstrende planter. En skånsom jordbehandling i form af harvning vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig, og vil være at foretrække frem for pløjning og/eller fræsning, da jordbehandlingen reducerer miljø effekten af randzonen i forhold til tilbageholdelse af næringsstoffer. Der er desuden en række muligheder for opbevaring, afholdelse af arrangementer og andre aktiviteter i randzonerne. Dem kan du læse mere om tilladte aktiviteter i randzonen NaturErhvervstyrelsens hjemmeside under Kort og godt om randzoner hvad gør jeg? 6. Reduktion af randzonebredden ( 5) Reduktioner efter den ændrede randzonelov Den 1. august 2014 er der åbnet mulighed for at jordbrugere, der har en bedrift, hvis samlede randzoneareal bliver forøget med randzoner langs nye vandløb som følge af ændringen af randzoneloven, så bedriftens samlede randzoneareal kommer til at udgøre mere end 5. pct. af bedriftens samlede areal har ret til efter ansøgning at få en forholdsmæssig reduktion af randzonebredden. Bemærk at der kun kan ansøges, hvis 5 pct loftet overskrides som følge af lovændringen. Der kan ikke ansøges, hvis loftet overskrides som følge af ændringer i bedriftens areal. Her er der i særlige tilfælde mulighed for at opnå dispensation, se afsnit 8. Ansøgningsfrist: Ansøgningen om reduktion af randzonebredden efter randzonelovens 5, stk. 2, skal være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 17. november NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra denne frist i op til 3 måneder, hvis der er tvivl om, hvorvidt et givet vandløb er omfattet af lovens regler 10

13 Hvad skal ansøgningen indeholde: 1. Oplysning om bedriftens samlede areal, dvs. bedriftens matrikulære areal samt tilforpagtede arealer opgjort pr. 1. august Bortforpagtede arealer indgår ikke i opgørelsen af bedriftens samlede areal. 2. Oplysning om bedriftens samlede randzoneareal. Det samlede randzoneareal opgøres som summen af de arealer, hvor der gælder et forbud efter lovens 1, stk. 3. Oplysning om bedriftens samlede areal med 2 meter bræmmer udlagt efter vandløbslovens 69, stk Oplysning om, hvilken bredde randzonen skal have (afrundet til nærmeste halve meter), for at randzonearealet højst vil udgøre 5 pct. af bedriftens samlede areal, jf. stk. 4. Hvis der er tale om fastlæggelse af en reduceret randzonebredde på tilforpagtede arealer inden for bedriften, skal det dokumenteres ved erklæring fra ejeren af de tilforpagtede arealer, at ejeren er indforstået med, at der fastlægges en reduceret randzonebredde på det tilforpagtede areal. Ejerens erklæring kan efter ansøgning eftersendes inden en frist på 3 måneder. Hvis der er ansøgt om reduktion af randzonebredden, vil randzonelovens krav i perioden fra 1. august 2014 og indtil afgørelse foreligger, kunne opfyldes ved at der udlægge en randzone i den bredde, der er indgivet ansøgning om. Hvis der er ansøgt om dispensation fra fristen til at indsende ansøgning om reduktion, vil randzonelovens krav kunne opfyldes ved at udlægge en randzone i en bredde, der er opgjort i forhold til de randzonestrækninger, der ikke er tvivl om. Den opgjorte randzonebredde skal i så fald oplyses ved ansøgningen om dispensation. Bredden af randzonen fastlægges endeligt, når ansøgningen om reduktion er behandlet. Tidligere 5 pct reduktioner De 5 pct. reduktioner, der tidligere er opnået efter den tidligere randzonelov, er fortsat gyldige efter lovændringen pr. 1. august Dette gælder uanset at bedriftens samlede randzoneareal ikke længere overstiger 5 pct. som følge af at lovændringen omfatter væsentligt færre vandløb og søer Hvis der er medtaget vandløbsstrækninger i din 5 pct. reduktion, som ikke er omfattet af randzoneloven, kan din 5 pct. reduktion genoptages. Det vil sige, hvis der siden, du ansøgte om 5 pct. reduktion, er kommet afklaring fra kommunen vedrørende vandløb på din bedrift, 11

14 om at vandløbene ikke er omfattet af randzoneloven den 1. september 2012, kan du få genoptaget din 5 pct. reduktion, og få beregnet en ny reduktion. Hvis der på den anden side er kommet afklaring fra kommunen om, at der er flere vandløbsstrækninger på din bedrift end der indgik i din reduktionsansøgning 2012, kan du ikke få genoptaget din 5 pct. reduktionsansøgning. Så kan der i stedet søges om dispensation 7. Offentlighedens adgang Reglerne for offentlighedens adgang til randzonerne adskiller sig ikke fra de regler, der gælder for øvrige landbrugsarealer. Naturbeskyttelsesloven giver offentligheden adgang til udyrkede arealer, og derfor vil der som hovedregel være adgang til randzonerne, når de fremtræder som et udyrket areal i naturbeskyttelseslovens forstand. Om et areal kan betragtes som udyrket efter naturbeskyttelsesloven, beror på en konkret vurdering, hvor følgende kan indgå i vurderingen: En alsidig plantevækst (mange slags græsser og/eller meget ukrudt) tyder på, at arealet er udyrket Hvis afgrøden (typisk græs) efter slåning ikke anvendes, men blot efterlades på marken, kan det tyde på, at arealet er udyrket Bemærk, at fx pløjemarker og stubmarker betragtes som dyrkede arealer. Der er ikke adgang til indhegnede arealer, hvor der går græssende dyr. I tilfælde af, at der opstår uenighed om adgangen til et areal, er det kommunen, der træffer afgørelse. Indtil denne afgørelse foreligger, skal offentligheden rette sig efter lodsejers anvisninger. 7.1 Vigtige regler for færdsel i randzoner Såfremt der er lovlig adgang til arealerne, må borgeren færdes til fods i randzoner, der er udyrkede. Hunde skal til enhver tid føres i snor. Lovlig adgang betyder, at man ikke først skal gå igennem et dyrket areal, fx en korneller rapsmark. Der er ikke adgang til randzoner, hvis de er indhegnede, eller hvis der går græssende husdyr på arealet. Der er ikke adgang til randzoner, hvor der foregår landbrugsarbejde. Det er dog et krav, at der ved de almindeligt anvendte indgange er skiltet med lukning af området. Det skal fremgå af skiltet, i hvilket tidsrum forbuddet gælder 12

15 Det er i nogle tilfælde muligt at søge om tilladelse til lovligt at lukke sin randzone for offentlig adgang. Se mere under punkt 8 om dispensationer. Lodsejeren er ikke forpligtet til at opretholde randzonernes tilstand af hensyn til befolkningens adgang. Lodsejeren har heller ikke pligt til fx at anlægge eller vedligeholde stier i randzoner. 8. Dispensationer fra randzonelovens bestemmelser ( 6) NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation fra randzonelovens bestemmelser. Dispensationer givet før lovændringen 1. august 2014 er trådet i kraft gælder forsat til udløb. 8.1 Hvem kan søge om dispensation? Det er den person, der har rådighed over randzonearealerne på det tidspunkt, hvor dispensationen skal gælde, som kan søge om dispensation. Hvis arealerne skifter rådighedshaver, skal der indsendes en ny dispensationsansøgning også selv om anvendelsen af de pågældende arealer ikke skifter karakter. Det er dog altid ejeren selv, som skal søge om begrænsning af offentlighedens adgang til randzonen, på grund af randzonens beliggenhed i forhold til lodsejers hus eller have. Det gælder også, selv om ejeren har bortforpagtet den pågældende randzone. 8.2 Hvad kan du søge om dispensation fra? I visse tilfælde kan du søge om dispensation fra forbuddet mod at gødske, sprøjte, dyrke eller foretage anden jordbearbejdning på randzonearealet eller på dele af randzonearealet. Du kan søge om dispensation i tilfælde af, at du som landbruger finder, at du bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, når du skal udlægge randzoner, da arealet i randzonen bidrager med en væsentlig del af bedriftens økonomi. Det kan fx være, hvis du har arealer med særlige højværdiafgrøder, juletræer, væksthuse, forsøgsanlæg (fx minivådområder) og lignende. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor du har store randzonearealer og stor husdyrproduktion uden mulighed for at tilforpagte nyt harmoniareal eller træffe andre foranstaltninger og dermed får uforholdsmæssigt store problemer med overholdelse af harmonireglerne. Desuden kan særlige dyrkningsformer give adgang til dispensation, hvis den pågældende dyrkningsform er ønskelig ud fra landskabelige eller fredningsmæssige hensyn. Herudover har du mulighed for at søge om dispensation til målrettet sprøjtning mod invasive eller giftige arter i randzonen. Bemærk, at det ikke kræver dispensation at bekæmpe kæmpebjørneklo. 13

16 Adgang til randzonen Du kan søge om dispensation fra bestemmelsen om, at randzonerne er åbne for færdsel efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Du kan fx begrunde en sådan ansøgning med, at offentlighedens adgang til randzonen vil belaste dig unødigt hårdt på grund af særlig bynær beliggenhed, eller at adgangen vil genere din bolig, hvis hus eller have ligger mindre end 100 meter fra randzonen. Dispensation, når 5 pct.-reglen ikke kan anvendes Du kan også søge om dispensation i særlige situationer, hvor reglerne om 5 pct.-reduktion ikke kan anvendes. Her vil du ikke opnå en automatisk nedsættelse af randzonearealet til 5 pct., men du vil i særlige tilfælde kunne reducere randzonebredden ud fra en konkret vurdering af randzonernes betydning for bedriften. En sådan reduktion kan være relevant i følgende tilfælde: Bedrifter med tilforpagtede arealer, hvor de tilforpagtede arealer har meget få randzoner, men bedriftens egen jord har mange randzoner, således at den samlede andel af randzoner udgør mindre end 5 pct. Her kan du søge om dispensation, når forpagtningen ophører. Hvis en ejendom har været bortforpagtet den 1. september 2012, og den efter bortforpagtningens ophør atter indgår i ejerens bedrift, kan du søge om dispensation, hvis bedriften efter endt bortforpagtning får en meget høj procentdel af randzoner. Du kan søge om dispensation, hvis bedriftens areal med randzoner udgør en meget høj procentdel af de dyrkede arealer. Hvis fx bedriften har meget skov, kan den samlede andel af randzoner være under 5 pct., selv om randzonerne udgør en væsentligt større del af de dyrkede arealer. Hvis der er kommet afklaring fra kommunen vedrørende specifikke vandløbsstrækninger, om at det er vandløb i vandløbslovens forstand, er vandløbene omfattet af randzoneloven. Hvis bedriftens areal med randzoner dermed udgør en meget høj procentdel af de dyrkede arealer (over 5 pct.), kan du søge dispensation på det grundlag. For alle typer dispensation gælder, at de blot vil blive givet i helt særlige tilfælde. Dispensationer givet før lovændringen er trådt i kraft gælder forsat til udløb. 14

17 8.3 Sådan søger du Det er lettest at søge om dispensation fra randzonelovens bestemmelser via Tast selv-service. Tast selv-service indeholder en udførlig vejledning i, hvordan du søger. Find vejledningen her. Du kan også indsende din dispensationsansøgning i papirform. Ansøgningen skal sendes til NaturErhvervstyrelsen, Center for Arealtilskud, Nyropsgade 30, 1780 København eller pr. e- mail til arealtilskud@naturerhverv.dk. 8.4 Hvad skal ansøgningen indeholde? Når du søger om dispensation fra kravet om forbud mod dyrkning, gødskning og sprøjtning i randzonen, skal du i ansøgningen oplyse om, hvilke bestemmelser du søger om dispensation fra, og oplyse om særlige forhold, der kan begrunde en dispensation oplyse om, hvilken periode du søger om dispensation for oplyse hvilke arealer, du søger om dispensation for, og deres størrelse indsende et kort, der viser beliggenheden af de pågældende randzonearealer sende relevant dokumentation for de forhold, der kan begrunde en dispensation Når du søger om dispensation fra kravet om offentlighedens adgang til randzonen, skal du i ansøgningen oplyse om særlige forhold, der kan begrunde en dispensation oplyse om, hvilke arealer du søger om dispensation for indsende et kort, der viser beliggenheden af de pågældende randzonearealer sende relevant dokumentation for de forhold, der kan begrunde en dispensation, herunder at der rent faktisk er adgang til arealerne 8.5 Der er ingen tidsfrist Du kan løbende søge om dispensation. Du skal være opmærksom på, at en ansøgning om dispensation ikke har opsættende virkning i sagsbehandlingsperioden. Det vil sige, at du skal overholde randzonelovens bestemmelser, så længe din ansøgning er under behandling. 15

18 8.6 Hvis din ansøgning bliver efterkommet En eventuel dispensation vil typisk blive givet på visse betingelser og ofte med en tidsbegrænsning. 8.7 Hvor længe gælder dispensationen? En dispensation kan enten gælde for en afgrænset periode (fx ved bekæmpelse af invasive eller giftige arter) eller for en længere årrække (fx gødskning/sprøjtning frem til endelig hugst af juletræer). Hvis en længerevarende dispensation ikke er udnyttet inden tre år, bortfalder den. 8.8 Dispensationer og kompensation for randzoner Du kan ikke få kompensation for et areal, hvor der er givet dispensation til at sprøjte eller gødske inden for kompensations-perioden. Har du fx fået en dispensation, der kan udnyttes inden for perioden 1. januar december 2014, kan du ikke søge om Nationalt tilskud til randzoner Bemærk dog, at dette ikke gælder dispensation vedrørende bekæmpelse af invasive eller giftige arter. Her har du fortsat mulighed for at søge om kompensation. Hvis din dispensation udelukkende vedrører dyrkningsforbuddet eller offentlighedens adgang til dit randzoneareal, vil du i nogle tilfælde have mulighed for at søge om kompensation for arealet. Hvis du har fået dispensation, vil det i afgørelsesbrevet fra NaturErhvervstyrelsen fremgå, om det trods dispensationen er muligt at søge. 9 Kontrol NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med, at bestemmelserne i lov om randzoner overholdes. 10 Sanktioner Overtrædelser af randzonelovens bestemmelser kan straffes med bøde. Tilsvarende kan overtrædelse af bekendtgørelse om randzoner straffes med bøde. 16

19 11 Myndighedernes brug af oplysninger For at kunne administrere ordningerne har NaturErhvervstyrelsen brug for en række oplysninger. Hvordan disse oplysninger indhentes og behandles er beskrevet i de følgende afsnit. Brug af data i ansøgningsskemaet Oplysningerne i ansøgningsskemaet vil blive brugt af Fødevareministeriet, herunder NaturErhvervstyrelsen, til sagsbehandling, administration, tilskudsudbetaling og kontrol af de meddelte tilsagn. Endvidere vil oplysningerne blive brugt af Fødevareministeriet og tredjemand til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. NaturErhvervstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de pågældende data, herunder at databehandlingen overholder gældende lovkrav (se afsnit nedenfor). Registrene føres og opbevares elektronisk hos NaturErhvervstyrelsen. Opbevaring af kontroloplysninger Oplysninger, der indhentes til kontrol vil blive opbevaret i NaturErhvervstyrelsen til brug for kontrol af flere støtteordninger. Oplysningerne vil endvidere blive brugt til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. Ved at anvende oplysningerne til kontrol af flere støtteordninger skal oplysningerne kun indhentes én gang. NaturErhvervstyrelsen vil ved genbrug af oplysningerne sikre, at du har indsigt i, hvilke data der anvendes, så forkerte oplysninger kan rettes. Den registreredes rettigheder Persondataloven giver dig ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger NaturErhvervstyrelsen har registreret om dig. Du har også ret til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelt urigtige eller vildledende oplysninger. Læs her vejledning vedrørende anvendelse af oplysninger fra Fællesskemaet, herunder offentliggørelse på internettet, jf. Persondataloven: Når du indsender Fællesskema 2013, skal du være opmærksom på følgende forhold, som relaterer sig til Persondatalovens 28, stk. 1 at de afgivne oplysninger i skemaet vil blive behandlet i forbindelse med afgørelse om udbetaling af kompensation fra NaturErhvervstyrelsen under EAFRD (EU s landdistriktsordning). 17

20 at NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig. I henhold til andre relevante paragraffer i persondataloven har du følgende muligheder at anmode om indsigt i hvilke oplysninger, behandlingen af din ansøgning omfatter, jf. 31. på begæring, har krav på at få slettet, berigtiget eller blokeret oplysninger, som viser sig urigtige eller vildledende, eller på anden måde er behandlet i strid med lovgivningen, jf. 37. Samtidig skal du være opmærksom på, at der i 2008 er vedtaget en EU-forordning, efter hvilken det kræves, at oplysninger i Fællesskemaet om fornavn, efternavn, evt. firmanavn, den fulde adresse samt størrelse af det modtagne tilskudsbeløb bliver offentliggjort på Internettet. Oplysningerne kan også behandles af danske og europæiske revisions- og undersøgelsesorganer med henblik på at værne om EU s finansielle interesser. Du kan få nærmere oplysninger om disse forhold og persondataloven generelt ved at henvende dig til NaturErhvervstyrelsens enhed Jura. 12 Klagemuligheder Hvis du mener, at NaturErhvervstyrelsen har truffet en afgørelse på et ufuldstændigt grundlag, og du eksempelvis har nye supplerende oplysninger til din sag, bør du snarest muligt oplyse NaturErhvervstyrelsen herom og anmode om en fornyet behandling af din sag. Hvis du er uenig i NaturErhvervstyrelsen afgørelse, kan du påklage afgørelsen til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Klagen skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører. Klager indsendt efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet. Du bedes sende klagen til: Fødevareministeriets Klagecenter, c/o NaturErhvervstyrelsen Center for Ressourcer, Jura Nyropsgade 30, 1780 København V. jura@naturerhverv.dk NaturErhvervstyrelsen oversender herefter klagesagen med bemærkninger til Fødevareministeriets Klagecenter. 18

21 Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at NaturErhvervstyrelsens afgørelse er gældende, indtil den eventuelt ændres. 13 Retsgrundlag De væsentligste retsregler for randzoner fremgår af: Lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven Lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner Bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli af 30. juli 2014 om randzoner 14 Adresser og telefonnumre til NaturErhvervstyrelsen Randzoneloven administreres af: NaturErvhervstyrelsen Center for Landbrug, Miljøregulering Nyropsgade København V Tlf.: miljoregulering@naturerhverv.dk 19

22 Vejledning om randzoner og kompensation August 2014 ISBN Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax mail@naturerhverv.dk