Økonomisk vækst og velstand

Transkript

1 Frederik I. Pedersen og Lars Erik Skovgaard Økonomisk vækst og velstand i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Økonomisk vækst og velstand i Danmark

3 Frederik I. Pedersen og Lars Erik Skovgaard Økonomisk vækst og velstand i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017

4 Frederik I. Pedersen og Lars Erik Skovgaard Økonomisk vækst og velstand i Danmark 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Mette Schou, gipsy graphics Tryk: Toptryk, Gråsten Printed in Denmark 2016 ISBN e-bog ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: forlag@djoef.dk

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Læsevejledning Kapitel 1. Økonomisk vækst og velstand Flere har fået det bedre Den»samfundsøkonomiske kage«bnp set fra udbudssiden Her fra kommer guldet BNP opgjort fra indkomstsiden Bruttonationalindkomst indkomst til rådighed Danmarks enorme udlandsformue Det interessante bytteforhold Dansk velstand vokser mere, end vi tror Økonomien set fra efterspørgselssiden forsyningsbalancen De særlige input-output-beregninger Vi får aldrig nok Kritik mod BNP Falsk billede af velstanden Velstand og velfærd Jagten på det alternative BNP Et lykkeligt folk Sulten efter mere er stor Det lærte vi Kildeliste og henvisninger Kapitel 2. Produktivitet første del af vækstligningen Produktiviteten udretter mirakler Større produktivitet skaber nye job Uddannelse betaler sig Rammevilkår og ejerskab til viden Årsager til øget produktivitet et kig ned i tallene Dansk produktivitetsvækst i den tunge ende

6 Indholdsfortegnelse Servicefagene er skurken Produktiviteten kulegravet Det lærte vi Kildeliste og henvisninger Kapitel 3. Arbejdsmarkedet anden del af vækstligningen Aktiv arbejdsmarkedspolitik Lønnen tilpasser sig hurtigt Flere i arbejde med lavere arbejdstid Flere arbejdsdygtige lavere erhvervsdeltagelse Større arbejdsstyrke Befolkningens betydning for erhvervsdeltagelse og arbejdsstyrke Strukturerne på arbejdsmarkedet Markedsmekanismen Uenighed om strukturerne på arbejdsmarkedet Skat og strukturerne på arbejdsmarkedet Kan det betale sig at arbejde? På jagt efter bedre løn Det samlede regnskab for arbejdsmarkedet siden Det lærte vi Kildeliste og henvisninger Appendiks 3.1 Betydning af høje marginalskatter Kapitel 4. Velstand i internationalt perspektiv Med i top Velstand opgjort på sammenlignelig måde købekraftskorrektionen Den svære kunst at sammenligne lande Hurtig nedtur Mange knokler Høj velstand skyldes høj produktivitet Urgammel diskussion Derfor blev vi rige Årsager til fattigdom Det lærte vi Kildeliste og henvisninger

7 Indholdsfortegnelse Appendiks 4.1. Om internationale sammenligninger af økonomisk velstand Appendiks 4.2. Om revision af Nationalregnskabet Kapitel 5. Økonomisk velstand og globalisering med fokus på handel Drivkræfter liberalisering, billig teknologi og transport Frembrusende teknologi En kæmpe økonomisk gevinst Globale værdikæder Ingen jobtyv Bliver velfærdsstaten presset? Det lærte vi Kildeliste og henvisninger Kapitel 6. Op- og nedture i dansk økonomi konjunkturbevægelser Over eller under trendvæksten Opsving og kriser i Danmark i nyere tid Tømmermænd efter de glade 1960 ere IT-boblen og En lammende krise Finanspolitisk speeder og bremse konjunkturpolitik Dæmper toppe og bunde Konjunktursving og økonomiske skoler Det lærte vi Kildeliste og henvisninger Kapitel 7. Velfærdsmodeller og den danske velfærdsstat Steinckes socialreform Velfærdssamfundet var på vej Den klassiske liberalisme dør Enighed om velfærdsstaten Forskellige typer af velfærdsmodeller Den universale model Den liberale model Den arbejdsmarkedsbaserede model Har Danmark mere velfærd end andre lande?

8 Indholdsfortegnelse Skattesystemet påvirker sociale udgifter på flere måder Det danske offentlige velfærdssystem indtægter og udgifter Debat om den nordiske model Uformelle forhold Også USA's model vækker interesse i Europa Få nye giganter Det lærte vi Kilderliste og henvisninger Kapitel 8. Økonomisk fordeling, fattigdom og social ulighed Økonomisk fordeling sådan måles den Den personelle indkomstfordeling Måling af økonomisk ulighed og levevilkår Disponibel indkomst over tid Familieindkomst Indkomstgrupper Fordelingen af den disponible indkomst Mål for økonomisk ulighed Fordelingen af formue, gæld og nettoformuen blandt familier Internationale sammenligninger af ulighed Fattigdom Social ulighed Uddannelse er vigtig Det lærte vi Kildeliste og henvisninger Kapitel 9. Fremtidens vækst, velstand og velfærd i Danmark Det grå guld dominerer fremtiden Befolkningen udfordrer mange lande Den reelle og formelle pensionsalder er forskellig Økonomisk konvergens og vækst i fremtiden Er der råd til velfærdssamfundet i fremtiden? Den finanspolitiske»hængekøje« Værktøjer til sikring af de offentlige finanser Det danske»pensionsguld« Kan den danske model stå for presset fra den stigende globalisering og teknologi? Andre af fremtidens udfordringer

9 Indholdsfortegnelse Uddannelse Afrunding Det lærte vi Kilder og henvisninger Stikord

10

11 Forord Forord Forord Hvordan den økonomiske vækst og velstand udvikler sig, suger enorm interesse til sig hjemme og ude. Aviser, tv, radio og andre medier har nærmest dagligt artikler eller indslag, der handler om de økonomiske sider af vores liv. Særlig stor er interessen for, hvordan vi klarer os i forhold til andre lande. Men også i forhold til tidligere. Sakker vi bagud, eller er vi på vej mod en førerposition? Stor opmærksomhed er der også på, hvordan væksten øges, og hvordan dansk økonomi kan vokse sig større, samt på hvilke områder vi klarer os godt og mindre godt. Er økonomien i Danmark syg, og hvilken medicin skal den i givet fald så have ordineret, eller er konditallet på vej op? Danmark har gennem flere årtier været flot placeret i toppen på ranglister over verdens rigeste lande. Hvordan det er lykkedes at sikre og fastholde denne fornemme position, og hvad der skaber og driver økonomisk vækst og velstand, er hovedtemaet for denne bog. Bogen forsøger at forklare de grundlæggende mekanismer bag økonomisk vækst og velstand og beskrive og forklare udviklingen på både kort og lang sigt. Alt sammen ved hjælp af tal og analyser og kun i mindre grad med langhåret økonomisk teori og matematiske formler. Samtidig sættes den danske udvikling ind i et internationalt perspektiv, ligesom de økonomiske mål forklares og diskuteres. Et andet fokus er den velfærdsmodel og hvilke andre typer af velfærdssamfund, der findes rundt omkring os. Hvad adskiller dem, hvilke resultater fremhæves, og hvor er vi måske på vej hen? Stort dansk og international fokus er der også på, hvordan»den økonomiske kage«fordeles. Altså hvem der får hvad, hvem der skal have mere, og hvem som skal betale. Så om økonomisk ulighed er godt eller skidt, hvordan uligheden måles, og hvad der er forklaringerne på udviklingen, er et tredje fokusområde. Der er ikke én nem og enkel årsag til den økonomiske udvikling, der er set i Danmark de sidste 100 år eller mere endnu. Der er heller ikke enk- 11

12 Forord le svar på, om vi fremover kan fastholde vores position på toppen af ranglister over rigdom, lykke og tilfredshed med livet. Det er uhyre svært at forudsige den økonomiske udvikling bare få år ud i fremtiden. Der er dog nogle vilkår, der er ret sikre: Den økonomiske globalisering og den teknologiske udvikling vil fortsætte, og så kommer der mange flere ældre fremover. Hvordan vi håndterer de udfordringer, hvordan det påvirker den økonomiske vækst og velstand, og om vores velfærdsmodel er langtidsholdbar, er et sidste tema. Det er en dyb interesse og mange års arbejde med at analysere, formidle og overvåge alle tænkelige hjørner af dansk økonomi, der har fået os til at skrive denne bog. Vi håber, den kan bidrage til at gøre interessen for økonomisk velstand og vækst endnu større. Tak til professor Svend Erik Hougaard Jensen for faglige input samt gode råd og vejledning med bogen. Ligeledes en tak til redaktionschef Jeppe Strandsbjerg. Læsevejledning Læsevejledning Bogen skulle gerne kunne læses af alle, der har interesse for samfundsøkonomi eller som via uddannelse skal studere samfundsøkonomi, også uden stort forudgående kendskab til økonomi og statistik. Der er lagt vægt på en verbal fremstilling baseret på tal og analyser uden alt for indviklede matematiske ligninger eller snørklet statistik. Forkortelser og meget indforstået sprog er også forsøgt undgået. De enkelte kapitler kan godt læses alene. Men det er en klar fordel at læse bogen samlet i kronologisk rækkefølge, da mange af konklusionerne i de sidste kapitler bygger på ting, der behandles i bogens start. Der er også en del begreber mv., der behandles i de sidste kapitaler, som forklares i de første kapitler. En del forklaringer, analyser og pointer er flyttet ud i bokse. Det er ikke tænkt som noget, der skal springes over eller er mindre væsentligt. Det er for at bryde teksten op i mindre bidder, og gøre det hele nemmere at læse og forstå, at enkelte ting er fremhævet på denne måde. I de fleste grafer og tabeller er der brugt tal tilbage til Årsagen er, at det er her, at de lange tidsserier fra Danmarks Statistik starter. Enkelte steder går tallene dog endnu længere tilbage til 1950 eller før endnu. 12

13 Læsevejledning Men i disse tilfælde er andre kilder benyttet, eksempelvis tal fra Danmarks Nationalbank eller udenlandske tal. Bruttonationalproduktet (BNP) og andre økonomiske størrelser er de fleste steder omtalt som værende i»faste priser«. Det er de såkaldte kædede værdier fra Danmarks Statistiks Nationalregnskab med 2010 som referenceår, der er benyttet. Visse steder er der endvidere omregnet til eller 2015-prisniveau. God læselyst. Forfatterne, København, oktober

14

15 KAPITEL 1 Økonomisk vækst og velstand Hvad der skaber økonomisk velstand, hvordan velstanden måles, og hvilken kritik, der kan rettes mod de officielle mål for velstand, sættes der fokus på her i første kapitel. Det forklares, hvilken betydning beskæftigelsen og produktiviteten hver især har for den økonomiske udvikling, lige som en række af de mest benyttede økonomiske begreber så som BNP, BNI samt faste og løbende priser bliver defineret. Der kigges også på, om det er eksporten eller det private forbrug, der betyder mest for dansk økonomi, og hvordan det private forbrug har udviklet sig over en længere årrække. Kapitel 1. Økonomisk vækst og velstand Økonomisk vækst og velstand Danmark er et af verdens rigeste lande. Sådan har det været i mange år. Men rigdom er ikke noget, der kommer dumpende ned fra himlen af sig selv. Det kræver en ihærdig indsats for alle lande at skabe stor velstand. Typisk vil der være behov for, at mange arbejder og knokler løs på arbejdsmarkedet. Jo flere som arbejder og frembringer værdier, jo mere rigdom skabes der. Men der skal også investeres i maskiner, bygninger, transportmidler, teknologi, forskning og udvikling og andet smart, der hjælper os med at øge produktionen af varer og serviceydelser. De flittige hænder og hoveder skal også helst producere værdifulde varer og serviceydelser, som kan sælges til højst mulige priser. Høj produktivitet er med andre ord godt at have for at skabe rigdom. Det er også nemmere at blive rig med en høj vækst i produktiviteten end med en lav eller middelmådig vækst. Bruttonationalproduktet (BNP) er et helt centralt mål for opgørelsen af den økonomiske velstand. BNP fortæller, hvor meget værdi og indkomst der skabes via produktion i et land. Når der skal sammenlignes på tværs af lande eller tilbage i tid, gøres det ofte målt per indbygger. Ses der alene på det samlede BNP, er det klart, at Tyskland og USA kommer bedre ud end Danmark, fordi der er langt flere ressourcer, en større befolkning og derfor flere til at producere. Men der er så også flere om at skulle dele den 15

16 Kapitel 1. Økonomisk vækst og velstand indkomst, altså BNP, der følger med produktionen. Rettes blikket derfor mod BNP per indbygger, får vi altså taget højde for, at landene har forskellig størrelse, at befolkningens størrelse kan ændres med tiden mv. Flere har fået det bedre Flere har fået det bedre Den danske velstand målt som BNP per indbygger er lige siden 1950 øget med tæt ved 2 procent i gennemsnit om året. Det svarer til, at Danmark i dag har et BNP per indbygger, der er næsten 3,5 større end i Der er i denne opgørelse taget højde for, at priserne er steget markant i denne periode. Det gøres for at komme så tæt på udviklingen i købekraften af BNP som muligt, jf. boks 1.1. Lige nu er det danske BNP oppe på ca kroner per indbygger målt i 2015-priser. I 1950 var BNP per indbygger omkring kroner også målt i 2015-priser. Velstanden er altså øget meget markant de seneste 65 år. Det er sket samtidig med, at der er kommet flere indbyggere herhjemme. I 1950 var der således 4,25 millioner indbyggere i Danmark. Nu er der tæt ved 5,7 millioner mennesker, som lever i vores lille forblæste land. Figur 1.1: Danmarks velstand BNP per indbygger kr Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Nationalregnskabet, juni 2016, og»65 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig«). 16