VS: Forslag til fredning af Bagsværd Sø mv

Transkript

1 Liz T. Johannesen Fra: Ulla Merete Riel på vegne af Teknisk Postkasse Sendt: 25. september :35 Til: Susanna Kjær Nielsen Cc: planogbyg Emne: VS: Forslag til fredning af Bagsværd Sø mv Vedhæftede filer: Brev til Furesø k doc; fredningsafgrænsning.jpg; Notat om fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø mv..doc Brev til Furesø k doc... fredningsafgrænsni ng.jpg (1 MB... Notat om fredning af Bagsværd Oprindelig meddelelse----- Fra: Birgitte Bang Ingrisch [mailto:bbi@dn.dk] Sendt: 24. september :34 Til: Furesoe Cc: Niels P. Hansen; kurt loftkjaer; Hans Nielsen Emne: Forslag til fredning af Bagsværd Sø mv Til Furesø Kommune Danmarks Naturfredningsforening planlægger sammen med Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner at rejse en fredningssag for Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Lyngby Åmose. På den baggrund anmoder foreningen om, at Furesø Kommune indtræder som medrejser eller støtter fredningssagen, jf. vedhæftede brev til kommunalbestyrelsen, notat om sagen samt et kort over fredningsområdet. Venlig hilsen Birgitte Ingrisch Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Direkte: Fax: Mail: bbi@dn.dk Liz T. Johannessen Furesø Kommune Byrådssekretariatet 3500 Værløse Telefon ltj@furesoe.dk 1

2 Bilag: Brev til Furesø k doc

3 Dato: Arkivnummer: Furesø Kommune Stiager Værløse Vedrørende fredning af Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Lyngby Åmose Danmarks Naturfredningsforening har besluttet at rejse en fredningssag for ovennævnte områder. Baggrunden er et stort ønske om at sikre de rekreative og naturmæssige værdier i og omkring søerne. Bagsværd Sø har i årevis fungeret som rostadion. Det er foreningens intention at fredningen skal sikre at de nuværende roaktiviteter skal kunne fortsætte som hidtil. Både Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner har besluttet at være medrejser på fredningssagen. Da en mindre del af Bagsværd Sø ligger i Furesø Kommune skal foreningen hermed anmode om, at Furesø ligeledes enten indtræder som medrejser af fredningssagen, eller støtter denne. Dette medfører ikke at kommunen behøver indtræde i arbejdet med fredningssagen, men vil få et udkast til fredningsforslag tilsendt til eventuel kommentering forud for sagens rejsning i Fredningsnævnet. Vedlagt dette brev er skitse til foreløbig fredningsafgrænsning samt notat om fredningen. Foreningen håber at Kommunalbestyrelsen i Furesø Kommune, ligesom de øvrige kommuner, kan se et perspektiv i at sikre de store og vigtige rekreative værdier der knytter sig til søerne og deres omgivelser. Med venlig hilsen Birgitte Bang Ingrisch Fredningsleder Tlf.: , bbi@dn.dk

4 Bilag: fredningsafgrænsning.jpg

5

6

7

8

9

10

11 Bilag: Notat om fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø mv..doc

12 Dato: Arkivnummer: Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, , Notat om fredning af Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Lyngby Åmose Danmarks Naturfredningsforening planlægger at rejse en fredningssag for Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Lyngby Åmose. Det område der foreslås fredet er på 415 ha og forbinder den fredede Mølleådal i øst med det fredede Frederiksdal Gods og Furesøen i nord og vest. Formålet med fredningen er at bevare og forbedre områdets naturmæssige, landskabelige, rekreative og kulturhistoriske værdier. Samtidig skal en fredning sikre at roaktiviteterne på og omkring Bagsværd Sø i fremtiden ikke udvikler sig i en retning, som vil være i konflikt med de store naturmæssige kvaliteter i området. En fredning er således først og fremmest motiveret i et ønske om, at sikre og forbedre Bagsværd Søs naturmæssige og landskabelige kvaliteter ved at sætte de ydre rammer for de sejlsportsaktiviteter, der foregår på og omkring søen, ligesom en fredning kan være med til at skabe grundlag for en naturgenopretning af søen til glæde for både rosporten og naturen. Lyngby Sø, som ligger øst for Bagsværd Sø, er ikke fredet. Den er i dag alene beskyttet gennem de generelle bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Der er blandt andet behov for at forbedre de landskabelige værdier omkring søen, samt behov for at forhindre deponering af opgravet slam i forbindelse med en kommende genopretning af søen. På den baggrund giver det god mening at medtage søen i en kommende fredning. Lyngby Åmose, som ligger ved Lyngby Søs nordlige bred, blev fredet i Fredningen giver imidlertid ikke den samme beskyttelse af de naturmæssige værdier som fredningen af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund fra Da Lyngby Åmose rummer meget store naturmæssige værdier, som ikke er omtalt i den eksisterende fredning eller beskyttet af en godkendt plejeplan, bør Lyngby Åmose være omfattet af den nye fredning. Fredning af søerne vil umiddelbart leve op til intentioner og kriterier i Handlingsplan for fredning fra 2005 på grund af truslerne imod Bagsværd Sø. Områdebeskrivelse Det område der foreslås fredet er en del af Mølleådalen. Mølleådalen rummer nogle af Danmarks største landskabelige og kulturhistoriske klenodier, og det er derfor af stor betydning, at disse værdier sikres for de kommende generationer. Bagsværd Sø og bredarealerne Bagsværd Sø og øen Gåseholmen ejes i sin helhed af Gladsaxe Kommune. Matrikulært ligger en del af søen i hhv. Lyngby-Taarbæk Kommune og i Furesø Kommune. Bredejere af væsentlig betydning mod syd og øst er Gladsaxe Kommune. Mod nord og vest er der en række meget store matrikler, hvor de største ejes af Frederiksdals Gods og den kulturelle institution Sofienholm. Her til kommer nogle private grundejere i meget begrænset udstrækning på sydsiden og nogle store private grundejere mod nord.

13 Landskabet Landskabet er et søområde afgrænset af varieret skovarealer mod vest og nord. Mod øst afgrænses området af overdrev og ellesump. Mod syd ligger flere kultiverede parkområder og en villabebyggelse. Midt i søen ligger øen Gåseholmen. Søen har et areal på 119 ha inkl. øen Gåseholmen, som er 0,2 ha. Her til kommer en mindre ø på ca. 50 m2, som er opstået pga. deponering. Vandvolumen er ca m3 og middeldybden er ca. 2,0 m. Vandspejlet er ca. 18 m over havet. Den størst fundne dybde på 3,2 m er fundet ud for den nordlige pynt i Radiobugten. Biologien Bagsværd Sø er en eutrof-alkalisk søtype. Københavns Amt har ved tidligere undersøgelser ikke fundet undervandsvegetation. Der er dog de senere år fundet kruset vandaks i søen, hvilket tyder på en vis forbedring af søen. Bagsværd Sø er en kendt sandartsø. Søbunden er i store dele belagt med forurenet dynd. Især i området ved Kobberdammene og Aldershvile Slotspark er der en række leve- og ynglesteder for internationalt beskytte flagermus. Radiomarkens ellesump huser i dag bl.a. en mindre hejrekoloni, sumpvindelsnegle (habitatdirektivets liste 2) og padder. Der er et varieret fugleliv med bl.a. skarv og ynglende gæs, lappedykkere, hvinænder. Udover sandart består fiskebestanden af ål samt gedder og aborre i mindre omfang. Hertil kommer skalle, rudskalle, brasen, suder, løje, regnløje, karuds og hork. I 30 erne blev der jævnligt observerede oddere i søen. Kulturhistorien De første kulturindgreb i området skete i forbindelse med møllebyggeriernes begyndelse først i 1000-tallet. Vandets frie flugt blev bremset, hvilket medførte vandspejlsstigning, som tog til efterhånden som møllebyggerierne tog til. Lyngby Møllernes opførelse indebar en vandstandsstigning på 1-1,5 m, som inddrog ca. 100 ha af arealerne omkring søen. Aldershvilepynten er i den forbindelse blevet reduceret væsentligt. Den adlede hofchef for den daværende enkedronning Johan Holmskiold overtog i 1767 jorden, hvor vi i dag har Sofienholm. Det blev indledningen til en række varige spor i området. Udover at han byggede Sofienholm omdannede han også et sumpet område til det vi i dag kender som Aldershvile Slotspark. Hans etablerede kanalsystemer kan stadig ses i området. Området blev gennem 1800-tallet ejet ad en del personer og senest den kendte grevinde fra Bagsværd, som byggede Aldershvile Slot. I starten af 1900-talet satte byudviklingen ind og efterhånden blev især sydsiden mod Bagsværd udbygget. En af konsekvenserne var en stigende forurening af søen pga. kloakudledninger af såvel afløb fra husholdning som afløb fra et begyndende industri kvarter. Den seneste væsentlige påvirkning var etableringen af et rostadion i 1960 erne. I den forbindelse blev der foretaget væsentlige terrænindgreb i start- og målområde. Senere blev der bygget stadig større idrætsanlæg i målområdet. Eksisterende bebyggelse Den væsentligste bebyggelse ligger på den sydlige del side af søen, hvor villabebyggelsen Regattakvarteret ca. 600 m af kystlinien afbrudt af parkpræget naturområder som Aldershvile Slotspark og Bagsværd Søpark. I den sydvestlige ende af søen ligger rostadion og rofaciliteter. Mod øst i Radiomarkområdet er der primært plejehjemmet Nybrogård samt en række klubhuse 2

14 for kanosejlads. Mod nord i Lyngby-Tårbæk er der kun få meget store villaer. I Gladsaxes nordlige del ligger en del kano- og kajakklubber og en kro. Nbl. bygge- og beskyttelseslinier Bagsværd Sø er så stor, så den i princippet giver anledning til søbeskyttelseslinier omkring hele søen. Der er dog med miljøministeriets billigelse gennemført en række reduceringer i den lovgivningsmæssige søbeskyttelseslinie. Internationale beskyttelsesområder I vestenden af Bagsværd Sø er der udpeget i natura 2000-område. Der er konstateret adskillige internationale beskyttede arter i området og der er formentlig flere Frednings- og planlægningsmæssige forhold Området er i dag berørt af 5 fredninger. Radiomarkfredningen er den største og indeholder bl.a. en særlig smuk ellesump samt et overdrevsområde. Nybropynten er ligeledes fredet. Hertil kommer to udsigtsfredninger, én der gælder for et mindre område ved Nybrovej på matr. nr. 27b og 27c Bagsværd samt én der gælder for hele sydsiden mod Ring IV, den såkaldte Bagsværd Søpark. Sidst er der en mindre fredning ved Skovbrynet helt ned til Bagsværd Sø Der er en række eksempler på at fredninger overses, da de ikke har været synlige i kommunens og andres bevidsthed. Området er behandlet i kommuneplanens grønne hovedtræk og i en række lokalplaner herunder bl.a. LP 71, 74, 97, 153. Hvor der ikke er udarbejdet lokalplaner, er der gældende byplaner. Hertil kommer, at der er udarbejdet en række uforpligtende hensigtsplaner som f.eks. Grønne Gladsaxe og Lokal Agenda 21-planen. Lyngby Sø og Lyngby Åmose Lyngby Sø er 58,7 ha. Med en max dybde på 3,3 m. Søen er den mindste af de 4 store søer i Mølleåens vandløbssystem. Den gennemløbes af Mølleåen, således at vandets opholdstid kun er fra 1,3 måned til 4 måneder alt efter nedbørsmængden. Søen er generelt lavvandet med store åkandebælter. Bunden er en blanding af dyndpuder og sandpletter. Den dybeste del ligger omkring Mølleåens rende midt i søen, men generelt er der et stort dybere område vest for øerne. Den nordlige del, Åmosen, er en stadig voksende mosevegetation, som i sidste ende vil dække hele søen. Søen er delvis kunstig idet vandstanden på et tidligt tidspunkt er blevet hævet af hensyn til vandkraften. Lyngby har haft vandmølle siden 1000-tallet. Præcist hvornår opdæmningen er sket er usikkert men formentlig omkring årene. Senere har søen lidt under industrialiseringens påvirkninger i form af en solid forurening af tungmetaller og spildevand. Alt dette er ophørt nu, men søens depoter af næringssalte, og udvaskningen fra Bagsværd sø og Furesøen, giver fortsat en grøn og meget næringsrig sø. Ved den nordlige bred af Lyndby Sø ligger Lyngby Åmose. Den er på ca. 50 ha, og blev fredet i Mosens fremherskende plante, tørvemosset, har her gode vækstbetingelser og breder sig ud i vandet, hvor det lidt efter lidt danner et sammenhængende tæppe, en såkaldt hængesæk. Yderst mod søen er hængesækken tynd med vand under, længere inde fast og sammengroet. I gamle dage brugte Virum-bønderne Åmosen til høslæt og græsning. I forbindelse med anlæggelsen af stier gennem mosen i 1930 erne blev den drænet af grøfter og dermed mere tør. Rødel, pil, birk, tørst og kvalkved bredte sig ud over mosefladen, der nu næsten helt er dækket af utilgængelig skov og krat. I mosens sydøstlige del ligger dog et lille areal, hvor den åbne tørvemose den såkaldte sphagnummose er bevaret. Her finder man tue-kæruld, tranebær, rundbladet soldug, hedelyng og revling. Lyngby Åmose har ikke så rigt et fugleliv som tidligere, bl.a. er nattergalen forsvundet. En lang række andre sangfugle yngler dog fortsat i mosen. 3