Beskrivelse af projektide : Telemedicin til optimering af sektorovergang for patienter med apopleksi med fokus pa den terapeutiske del

Transkript

1 Beskrivelse af projektide : Telemedicin til optimering af sektorovergang for patienter med apopleksi med fokus pa den terapeutiske del 0. Indledning Dette er en beskrivelse af projektideen omkring Telemedicin til optimering af sektorovergang for patienter med apopleksi med fokus på den terapeutiske del. En samlet indstilling af projektideen indebærer foruden denne beskrivelse en tilhørende business case, inklusiv risikovurdering. I det følgende beskrives projektideen via en inddeling i kapitler omkring: 1) Helbredsproblem og teknologi, 2) Sikkerhed, 3)Kliniske effekter, 4) Patientens/borgerens perspektiver, 5) Økonomiske aspekter, 6) Organisatoriske aspekter og 7) Risikovurdering. Inddelingen i de første seks afsnit følger strukturen fra MAST modellen, som er en udbredt europæisk model til evaluering af telemedicinske ydelser. 1. Helbredsproblem og teknologi 1.1 Beskrivelse af patient-/borgergruppen Apopleksi er en betegnelse, der dækker over blodpropper og blødninger i hjernen. Som det fremgår af Tabel 3.1 i Bilag 1 er det valgt at lave den bredest mulige søgning i esundhed omkring diagnoser for karsygdomme i hjernen: Tabel: Diagnoser for karsygdomme i hjernen 1 Diagnose: Karsygdomme i hjerne [DI60-DI69] SKS kode Subaraknoidalblødning DI60 Hjerneblødning DI61 Andre ikke-traumatiske intrakranielle blødninger DI62 Hjerneinfarkt DI63 Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt DI64 Okklusioner og stenoser af præcerebrale arterier uden hjerneinfarkt DI65 Okklusioner og stenoser af cerebrale arterier uden hjerneinfarkt DI66 Andre cerebrovaskulære sygdomme DI67 Karforandringer i hjernen ved sygdomme klassificeret andetsteds DI68 Senfølger efter karsygdomme i hjernen DI69 1 Jf. Bilag 1 er der lavet dataudtræk i esundhed omkring antallet af opfølgende hjemmebesøg hos apopleksipatienter i RS på baggrund af diagnosekoderne DI60-DI69. Diagnosekoderne DI65-DI67 vurderes at ligge uden for betegnelsen apopleksi. Men det vurderes samtidigt, at hvis patienter vil få a- eller b-diagnose DI65-67, vil de ikke modtage et opfølgende hjemmebesøg fra sygehusene efter sygehusudskrivning. På den baggrund vurderes det, at antallet af hjemmebesøg hos apopleksipatienter efter sygehusudskrivning ikke er påvirket af inklusionen af DI65-67 i diagnosekodegrundlaget for dataudtræk i esundhed omkring antal opfølgende hjemmebesøg hos apopleksipatienter 1

2 Ovenstående diagnosekodeinterval DI60-69 er anvendt til at identificere antallet af henholdsvis indlagte apopleksipatienter, hjemmebesøg og genoptræningsplaner for apopleksipatienter i Region Sjælland i 2012, hvilket fremgår af Bilag 1. Jf. Tabel 1 i Bilag 1 blev der udført samlet 2376 hjemmebesøg af sygehusene i Region Sjælland i Jf. Tabel 3.2 i Bilag 1 blev 7997 apopleksipatienter indlagt på sygehusene i Region Sjælland i Jf. Tabel 4 i Bilag 1 blev der udført 232 opfølgende hjemmebesøg af sygehusene fordelt hos 167 apopleksipatienter i Region Sjælland i Tabel 4 viser ligeledes fordelingen hos K17 af sygehusenes hjemmebesøg hos apopleksipatienter. Jf. Tabel 5 i Bilag 1 blev de 232 opfølgende hjemmebesøg hos apopleksipatienter takseret til 2997 kr. i gennemsnit. Jf. Tabel 6 i Bilag 1 udsendte sygehusterapeuterne samlet 1626 genoptræningsplaner vedrørende apopleksipatienter til kommuneterapeuterne hos K17 i Nuværende behandling Ved hospitalsindlæggelser følges apopleksipatienterne af fysioterapeuter og ergoterapeuter på sygehusene. Ved udskrivelse af apopleksipatienter vurderes behovet for videre genoptræning, eksempelvis i kommunalt regi. Ved behov for dette udfærdiges en genoptræningsplan, som sendes til kommuneterapeuterne. Efter modtagelse af genoptræningsplanerne indkalder kommuneterapeuterne borgerne til et opstartsmøde omkring genoptræning, hvis det vurderes, at borgerne kan transportere sig til kommunen. Alternativt besøger kommuneterapeuterne borgerne i eget hjem. På sygehusene tages der stilling til, om der er behov for opfølgende hjemmebesøg ved geriteamets sygeplejerske/fysioterapeut. Disse besøg effektueres ca. 3 uger efter udskrivelsen. På nogle sygehuse koordineres opfølgende hjemmebesøg med kommunerne. Hensigten med sygehusenes opfølgende hjemmebesøg efter sygehusudskrivning er at vurdere patientens ressourcer og evne til at klare sig i hverdagen. Lige nu er der hos borgerne og terapeuterne udpræget oplevelser af, at kommuneterapeuter og terapeuter fra geriteams på sygehuse udfører dobbeltarbejde i forhold til patienter/borgere med apopleksi i eget hjem. Eksempelvis har en række borgere indikeret, at de har skullet udføre de(n) samme test hos kommuneterapeuterne og ved geriteamets hjemmebesøg inden for kort tid. Borgerne kan have svært ved at adskille parallelle forløb med sygehusterapeuter og kommuneterapeuter fra to forskellige sektorer, som ikke koordinerer aktiviteterne. 1.3 Foreslået telemedicinske ydelser Den foreslåede telemedicinske intervention indebærer afholdelse af videokonference på to forskellige tidspunkter i patientforløbet: Videokonference før udskrivning af apopleksipatienter fra sygehuset: 2

3 o Dialog mellem kommuneterapeuter og sygehusterapeuter inden udskrivning af patienterne. Hensigten er at diskutere udarbejdelse af genoptræningsplaner og beslutningstagning omkring funktionsevnevurderinger og genoptræning, herunder opfølgning af patienterne/borgerne i eget hjem. Patienterne vil kunne deltage i en del af seancen, hvis det vurderes at være afgørende o Der lægges op til at afholde videokonference for 50 % af apopleksipatienterne, der udskrives med en genoptræningsplan (813 apopleksipatienter i 2012) Videokonference efter udskrivning af apopleksipatienter fra sygehuset: o Dialog mellem kommuneterapeuter og sygehusterapeuter efter udskrivning af patienter omkring vurdering af borgernes ressourcer til at klare sig i eget hjem. Der lægges op til, at afholdelse af videokonference på dette tidspunkt bør afgrænses til borgere, der pt modtager opfølgende hjemmebesøg fra sygehusene o Afholdelse af videokonference efter udskrivning af patienterne kan erstatte opfølgende hjemmebesøg hos borgerne, som udføres af sygehusenes geriteams (med fokus på den terapeutiske del af hjemmebesøgene). Disse vil kunne varetages af kommuneterapeuter i henhold til Sundhedslovens 140 eller kommunale visitatorer i borgernes hjem 2. Sikkerhed Det foreslås at anvende Polycom og Lync klienter til virtuel kommunikation/telemedicinske ydelser. Dertil kommer, at sygehusene kan bruge sit videokonferenceudstyr, hvis det allerede er installeret og funktionelt. Der er pt en Medcom platform på vej, som skal kunne facilitere gratis kommunikation mellem regionens Polycom system og kommunernes Lync system til videokonference mm. Anvendelse af denne Medcom platform forudsætter, at den er operationel sidst på året. Hvis det er problem for sygehusene at stille pc videokonferenceudstyr til rådighed til de telemedicinske ydelser, som skal kunne udføres af sygehusterapeuter i relation til forskellige afdelinger og ambulatorier, kan kommunerne tilbyde at initiere og afholde videokonference via Lync invitationer til sygehusenes pc er. Det kan ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde vil kræve, at IT-afdelinger åbner op for deltagelse i Lync møder, som kommuneterapeuterne har sendt til sygehusterapeuterne via deres Lync set-up. De foreslåede telemedicinske ydelser forudsætter alene sikker dataudveksling omkring tests af funktionsevnevurderinger, herunder AMPS tests, som kan inkluderes i fremsendelse af genoptræningsplaner. Dette vil hermed ikke kræve opsætning af en ny form for sikker dataudveksling mellem sygehusene og kommunerne. 3. Kliniske effekter Forventede kvalitative aspekter for sygehusterapeuterne og kommuneterapeuterne af de telemedicinske ydelser er beskrevet via følgende to kvalitative parametre: 3

4 Sygehusterapeuter vil få mulighed for at udarbejde mere kvalificerede genoptræningsplaner o En videokonference inden udskrivning af patienter med apopleksi vil give sygehusterapeuter mulighed for at stille afklarende spørgsmål omkring kommuneterapeuternes behov for oplysninger i genoptræningsplanen vedrørende den enkelte patient. Som et resultat af at sygehusterapeuter ikke har dialog med kommuneterapeuter omkring genoptræningsplanerne, er sygehusterapeuterne ofte tvunget til at forsøge at estimere kommuneterapeuternes behov for oplysninger i genoptræningsplanerne. Dette kan medføre usikkerheder og manglende oplysninger i genoptræningsplanerne Kommuneterapeuter vil få mulighed for at opkvalificere sin beslutningstagning omkring funktionsevnevurderinger og genoptræning af borgere o En videokonference inden udskrivning af patienter med apopleksi vil give kommuneterapeuter mulighed for at stille afklarende spørgsmål i forhold til genoptræningsplanen. Dette vil kunne opkvalificere deres beslutninger omkring 1) funktionsevnevurderinger af borgere 2) tidspunktet for igangsættelse af genoptræning og 3) beslutninger om genoptræning af borgere skal foretages i eget hjem mm. Det vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være muligt at estimere en eventuel effekt af en opkvalificering af genoptræningsplaner, funktionsevnevurdering samt genoptræning på apopleksipatienternes helbred og sygdom. 4. Patienters/borgeres perspektiver Forventede kvalitative aspekter for patienterne/borgerne som følge af de telemedicinske ydelser er beskrevet i følgende kvalitative parametre: Patienter/borgere vil opleve større sammenhæng i den samlede rehabilitering på tværs af sygehusene og kommunerne o Borgerne vil ikke længere opleve at skulle udføre de samme tests omkring funktionsevner inden for få dage i samarbejde med sygehusterapeuter under opfølgende hjemmebesøg efter sygehusudskrivning, og derefter i samarbejde med kommunale terapeuter Patienter/borgere vil opleve bedre koordineret beslutningstagning omkring genoptræning o Borgerne vil kunne opleve en mere kvalificeret vurdering af funktionsevner o Borgerne vil kunne opleve en mere kvalificeret beslutning omkring behovet for hurtig igangsætning af den kommunale genoptræning o Borgerne vil kunne opleve en mere kvalificeret beslutning omkring behovet for genoptræning i et kommunalt træningscenter eller i eget hjem 4

5 5. Økonomiske aspekter Forventede økonomiske aspekter af de telemedicinske ydelser kommer til udtryk i form af følgende økonomiske parametre: Eliminere sygehusterapeuters vejtid til opfølgende hjemmebesøg hos apopleksipatienter Reducere sygehusterapeuters tid til udarbejdelse af genoptræningsplaner for apopleksipatienter Genbruge sygehusterapeuters AMPS tests af patienter med apopleksi hos kommuneterapeuter Forbedre kommuneterapeuters beslutningsgrundlag for vurdering af terapeuttid til opstartsmøder om genoptræning af borgere med apopleksi (gå fra 2 til 1 terapeut til opstartsmødet) Som led i indstillingen af projektideen er der udarbejdet en business case, inklusiv analyse af økonomiske konsekvenser på henholdsvis samfundsøkonomisk niveau, kommunalt niveau, regionalt niveau og sygehus niveau. Disse økonomiske konsekvenser sammenligner udgifter og besparelser ved de telemedicinske ydelser med udgangspunkt i ovenstående økonomiske parametre. Det er vigtigt at tydeliggøre, at den økonomiske konsekvensanalyse/business casen bygger på en række af forskellige antagelser/vurderinger, som medfører usikkerheder i forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger. Antagelser/vurderinger i forbindelse med de ovenstående økonomiske parametre inkluderer følgende: Eliminere sygehusterapeuters vejtid til opfølgende hjemmebesøg hos apopleksipatienter a. Antagelse: Kommunale terapeuter eller visitatorer kan ligeså godt udføre de opfølgende hjemmebesøg hos borgere med apopleksi, som i øjeblikket udføres af sygehusterapeuter i flere kommuner. Dermed vil sygeterapeuternes vejtid kunne afskaffes. b. Antagelse. Det vurderes, at sygehusterapeuter bruger 1 time på selve det opfølgende hjemmebesøg c. Antagelse: Det vurderes, at sygehusene har ½-1 times vejtid (hver vej) i forbindelse med opfølgende hjemmebesøg hos borgere d. Antagelse: Det vurderes, at sygehusterapeuter bruger 1 time til mødeplanlægning, forberedelsestid, opfølgning og dokumentation af opfølgende hjemmebesøg hos borgere. Det vurderes, at 1 time kan reduceres til 15 minutter, hvis der afholdes videokonference som erstatning for et opfølgende hjemmebesøg hos en borger med apopleksi efter udskrivning e. Antagelse. Det vurderes, at en videokonference mellem sygehusterapeuter og kommuneterapeuter inden sygehusudskrivning vil vare i gennemsnit 15 minutter f. Antagelse: Det vurderes, at den telemedicinske grundtakst ikke kan bruges i forhold til telemedicinske ydelser overfor borgere med apopleksi. Jf. Takstvejledningen 2013 kan afregning af den telemedicinske grundtakst udelukkende ske, hvis mindst én ydelse er tillægskodet med ZPW00900 (telemedicinsk ydelse), samt hvis der er tale om pacemakerkontrol, lungefunktionsundersøgelse eller AK-behandling. g. Antagelse: Det vurderes, at taksten til sygehusterapeuters telemedicinske konsultationer med kommuneterapeuter omkring patienter/borgere med apopleksi er 160 kr. Jf. takstvejledningen 5

6 2013 udløser en telefon- eller konsultation eller skriftlig kommunikation ved prøvesvar en takst på 160 kroner i 2013 Reducere sygehusterapeuters tid til udarbejdelse af genoptræningsplaner a. Antagelse: Det vurderes, at de telemedicinske ydelser vil kunne frigøre 10 minutter til udarbejdelse per genoptræningsplan hos sygehusterapeuterne som resultat af, at de vil få mulighed for at stille afklarende spørgsmål hos kommuneterapeuter omkring behovet for informationer i genoptræningsplanerne. Herved vil de kunne udelade oplysninger, som de pt bruger tid på at beskrive i genoptræningsplanerne Genbruge sygehusterapeuters AMPS tests af patienter med apopleksi hos kommuneterapeuter a. Antagelse: En videokonference mellem sygehusterapeuter og kommunale terapeuter inden udskrivning af borgere vil kunne understøtte en overlevering af AMPS tests af borgere fra sygehusterapeuter til kommuneterapeuter. Derved vil kommunerne ikke skulle udføre de samme AMPS tests af borgerne på træningscentre eller i borgernes hjem efterfølgende som led i funktionsevnevurderinger. I modsætning til andre tests af borgere fremgår AMPS tests ikke af genoptræningsplanerne. Det tager 2-3 timer at udarbejde en AMPS test af borgerne b. Antagelse, Det vurderes, at der vil kunne overføres AMPS tests fra sygehuse til kommunerne hos 33 % af borgere med apopleksi, der skal genoptrænes hos kommunerne c. Antagelse: Det vurderes, at sygehusene pt allerede udarbejder AMPS tests for 33 % af patienterne med apopleksi Forbedre kommuneterapeuters beslutningsgrundlag for vurdering af terapeuttid til opstartsmøder om genoptræning af borgere med apopleksi (gå fra 2 til 1 terapeut) a. Antagelse: En videokonference mellem sygehusterapeuter og kommunale terapeuter inden udskrivning af borgere med apopleksi kan tilvejebringe oplysninger, som gør kommuneterapeuterne bedre i stand til at vurdere, om det er tilstrækkeligt, at enten fysioterapeut eller ergoterapeut skal deltage i et opstartsmøde med de enkelte borgere omkring genoptræningen hos kommunerne. Et opstartsmøde tager typisk 60 minutter. Som det er nu, konstateres det ofte inde i et opstartsmøde, at der ikke er behov for, at enten fysio- eller ergoterapeuten deltager i udarbejdelse af helhedsvurderingen. Det vurderes, at der kan gås fra 2 til 1 terapeut ved 33 % af opstartsmøderne b. Antagelse: Såfremt en kommune tilbyder afholdelse af et opstartsmøde mellem borger og fysioterapeut samt et opstartsmøde mellem borger og ergoterapeut på forskellige tidspunkter, vurderes det, at det ene opstartsmøde for borgeren kan elimineres for 33 % af borgerne som resultat af en videokonference mellem sygehusterapeuter og kommuneterapeuter c. Antagelse: Det vurderes, at hvis 2 kommuneterapeuter deltager samtidigt i et opstartsmøde, vil de have dialog inden opstartsmødet omkring forventninger til tiltag omkring genoptræning samt dialog efter opstartsmødet omkring konkrete tiltag. Denne dialog er vurderet til at vare gennemsnitligt 15 minutter 6

7 6. Organisatoriske aspekter De foreslåede telemedicinske ydelser vil indebære ændringer af arbejdsgange internt for sygehusterapeuter såvel som internt for kommuneterapeuter. Dertil kommer, at interventionen vil inkludere nye former for samarbejde og virtuel kommunikation mellem terapeuterne på tværs af sygehuse og kommuner. Det er vigtigt ledelsesmæssigt på sygehusene og hos kommunerne at forstå og tackle de forskellige former for organisatoriske udfordringer, som kan opstå på sygehusene og hos kommunerne i forbindelse med ovenstående ændringer af arbejdsgangene. På den baggrund anbefales følgende foranstaltninger. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at opsætte superbrugerfunktioner på tværs af kommunerne såvel som superbrugerfunktioner på tværs af sygehusene. Disse har til hensigt at afhjælpe mulige forhindringer for anvendelse af videokonference for terapeuterne, herunder at afklare evt. spørgsmål. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at udarbejde en kommunikationsplan, som kan udstikke retningslinjer for roller og ansvar omkring virtuel kommunikation via videokonference på tværs af sygehuse og kommuner. Herunder oplysninger omkring afdelinger, der kan kontaktes på sygehuse og i de enkelte kommuner vedrørende apopleksipatienter mm. Dertil kommer oplysninger om ansvarsfordeling på sygehusene i forhold til initial forespørgsel fra sygehusterapeuterne til kommuneterapeuterne om afholdelse af en videokonference vedrørende genoptræningsplanen, såfremt det findes hensigtsmæssigt. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at udarbejde en power point præsentation, der illustrerer afholdelse af en videokonference for første gang mellem et sygehus og en kommune. Eksempelvis kan en videokonference afholdes via Lync, som er installeret på en computer på et kommunalt genoptræningscenter, der udfører et videokonferenceopkald til sygehusterapeuter. Første gang sygehusterapeuterne tilgår en sådan videokonference (kræver Microsoft Office pakken installeret på computeren på sygehuset), kan der være behov for en power point, der illustrerer processen omkring tilgang til videokonferencen. Det vurderes ikke at være nødvendigt at sende sygehusterapeuter og kommuneterapeuter på et kursus omkring afholdelse af en videokonference, hvorfor det ikke er inkluderet i business casen. 7. Risikovurdering Følgende er en risikovurdering af projektideen med udgangspunkt i otte parametre, som er mere eller mindre beskrevet i de foregående seks afsnit. Risici er vurderet via grøn, gul og rød, som signalerer lille, medium og høj risiko. 7

8 Parametre Projektidé - Telemedicin Apopleksi Patienter/borgere serviceforbedring Patienter/borgere værdighed og tryghed Teknologi brugervenlighed Teknologi driftssikkerhed Økonomi gevinstrealisering Økonomi tilbagebetalingstid Organisation nye kompetencer og arbejdsgange hos medarbejdere Organisation arbejdsmiljø Lille Medium Høj 8

9 Bilag 1: Dataudtræk fra esundhed omkring patienter/borgere med apopleksi Udegående hjemmebesøg er defineret ved procedurekoden: AAF6 Tabel 1 viser antallet af hjemmebesøg defineret ved diagnosen AAF6 uanset hvilken diagnosen patienten har haft. Tabellen viser med andre ord alle de hjemmebesøg der overhovedet har fundet sted i 2012 fra Region Sjællands Sygehusvæsen i 2012 fordelt på de afdelinger der har leveret hjemmebesøget. Tabel 2 viser antallet af hjemmebesøg i alt i Region Sjælland i 2012 fordelt på patientens bopælskommune. Tabel 3.1 viser diagnoser for karsygdomme i hjernen Tabel 3.2 udgør antallet af alle patienter på det bredest mulige træk for patienter med karsygdomme i hjernen, hvor patienterne er defineret efter de diagnoser eller bidiagnoser der er i box 2. Tabel 4 viser antallet af patienter der har fået et hjemmebesøg (af de patienter der er opgjort i tabel 3.2). Tabel 5. Takster udløst i forbindelse med hjemmebesøg hos borgere med apopleksi Tabel 6. Antal genoptræningsplaner for apopleksipatienter, 2012 Tabel 1. Antal hjemmebesøg fordelt på de afdelinger som har udført et hjemmebesøg jf. procedurekoden AAF6 i 2012, uanset patientens diagnose Afdeling Antal hjemmebesøg 3800A0F - ROS Nefrologisk Amb A0H - ROS Dialyse Amb A0L - ROS Lungemedicinsk Amb A0M - ROS Nefrologisk Amb. Nyk.F A0Q - ROS Dialyse Amb. Nyk.F A1D - ROS Kardiologisk Amb A4T - ROS Geriatrisk Team A5F - ROS Fysioterapi A8D - ROS Neurologisk Amb C3D - ROS Anæstesi Amb E5D - KOE Anæstesi Amb H0F - HOL Nefrologisk Amb H0G - HOL Med. Gastro./Hepatol. Amb H0H - HOL Dialyse Amb H0L - HOL Lungemedicinsk Amb H0P - HOL Geriatrisk Amb H0Q - HOL Medicinsk Amb. Kalundborg H8D - HOL Pædiatrisk Amb J7D - HOL Anæstesi Amb N0L - NAE Lungemedicinsk Amb N4T - NAE Geriatrisk Team N5E - NAE Ergoterapi N7D - NAE Neurologisk Amb P6E - NAE Obstetrisk Amb P7D - NAE Ortopædkirurgisk Amb. 2 9

10 3800Q2P - NAE Palliativt Team R0L - SLA Lungemedicinsk Amb R4E - SLA Geriatrisk Amb S6D - SLA Øre-Næse-Halskir. Amb V0K - NFS Kardiologisk Amb V0L - NFS Lungemedicinsk Amb V4D - NFS Geriatrisk Amb V4T - NFS Geriatrisk Team V9D - NFS Pædiatrisk Amb. 6 Hjemmebesøg i alt Kilde: esundhed d. 4. november 2013, LPR d. 10. oktober 2013 Tabel 2. Antal hjemmebesøg fordelt på patientens bopælskommune jf. procedurekoden AAF6 i 2012, uanset patientens diagnose Kommune Antal hjemmebesøg (AAF6) Greve 47 Køge 24 Roskilde 557 Solrød 6 Odsherred 9 Holbæk 27 Faxe 80 Kalundborg 22 Ringsted 47 Slagelse 160 Stevns 8 Sorø 50 Lejre 18 Lolland 308 Næstved 376 Guldborgsund 482 Vordingborg 155 I alt Kilde: esundhed d. 4. november 2013, LPR d. 10. oktober 2013 Tabel 3.1 Diagnoser for karsygdomme i hjernen Diagnose: Karsygdomme i hjerne [DI60-DI69] Subaraknoidalblødning Hjerneblødning Andre ikke-traumatiske intrakranielle blødninger Hjerneinfarkt Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt Okklusioner og stenoser af præcerebrale arterier uden hjerneinfarkt Okklusioner og stenoser af cerebrale arterier uden hjerneinfarkt Andre cerebrovaskulære sygdomme Karforandringer i hjernen ved sygdomme klassificeret andetsteds Senfølger efter karsygdomme i hjernen SKS kode DI60 DI61 DI62 DI63 DI64 DI65 DI66 DI67 DI68 DI69 10

11 Tabel 3.2 er det bredest mulige træk for patienter med karsygdomme i hjernen i Det vil sige patienter der havde mindst en sygehusindlæggelse, hvor de i Tabel 3.1 beskrevne diagnoser indgår enten som hoveddiagnose eller som bidiagnose. Tabel 3.2 Patienter med karsygdomme i hjernen i 2012, trukket efter de diagnoser der er i Tabel 3.1, hovediagnose eller bidiagnose Kommune Antal patienter Antal udskrivninger Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland Kilde: esundhed d. 4. november 2013, LPR d. 10. oktober 2013 Tabel 4. Antal hjemmebesøg for patienter med karsygdomme i hjernen. (Tabel 3.2 sammenkørt med tabel 1) Kommune Antal patienter Antal hjemmebesøg Greve 1 2 Køge 1 1 Roskilde Odsherred 2 3 Holbæk 2 3 Faxe Kalundborg 1 1 Ringsted 3 5 Slagelse 7 9 Sorø 1 1 Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg I alt Kilde: esundhed d. 4. november 2013, LPR d. 10. oktober

12 Tabel 5. Takster udløst i forbindelse med hjemmebesøg hos borgere med apopleksi Kode DRG takst Antal hjemmebesøg Aktivitet i 1000 DRG-kroner Takst værdi i 1000 DRGkroner BG50A BG50A Ambulant besøg, pat. mindst 7 år 79 75,4 1,0 DG30G DG30G Endokrinologi 1 1,6 1,6 DG30M DG30M Neurologi 34 86,6 2,5 MG90C MG90C Assistancer fra specialer, som ikke afregnes eller ikke kan afregnes, da proced MG90G MG90G Besøg som ikke afregnes, fordi de ligger umiddelbart før/efter indlæggelse PG01C PG01C Hudoperation, ukompliceret 1 3,0 3,0 PG04G PG04G Kardiologisk undersøgelse, almindelig 20 40,5 2,0 PG12Q PG12Q Peritonealdialyse 1 2,4 2,4 PG13D PG13D Geriatri, behandling 1 2,8 2,8 PG17F PG17F Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp. F 6 29,0 4,8 PG17G PG17G Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp. G 3 9,0 3,0 PG17H PG17H Klinisk fysiologi/nuklearmedicin grp. H 1 2,6 2,6 SP03A SP03A Sammedagspakke: Lungesygdomme, udredning 1 5,5 5,5 ST01A ST01A Palliativ indsats, specialiseret, hjemmebesøg ,1 8,3 ST01B ST01B Geriatri, flere behandlere, hjemmebesøg ,3 4,4 ST01C ST01C Geriatri, en behandler, hjemmebesøg 23 79,3 3,4 I alt ,0 I gennemsnit per hjemmebesøg 2.996,0 Kilde: esundhed d. 14. november 2013 Tabel 6. Antal genoptræningsplaner for apopleksipatienter, 2012 Udarbejdelse af genoptræningsplan for almindelig genoptræning ZZ0175X Kommune Antal genoptræningsplaner Greve 73 Køge 76 Roskilde 132 Solrød 19 Odsherred 75 Holbæk 134 Faxe 65 Kalundborg 87 Ringsted 48 Slagelse 153 Stevns 31 Sorø 45 Lejre 32 Lolland 148 Næstved 175 Guldborgsund 208 Vordingborg 125 Region Sjælland i alt Kilde: esundhed d. 4. november 2013, LPR d. 10. oktober