NR. 9. PO-bladet FRA KOORDINERING TIL SAMARBEJDE SIDE 12 FAGPAKKER SKAL BRYDE VANETÆNKNINGEN SIDE 6

Transkript

1 NR. 9 O K T O B E R ÅRGANG PO-bladet FRA KOORDINERING TIL SAMARBEJDE SIDE 12 FAGPAKKER SKAL BRYDE VANETÆNKNINGEN SIDE 6

2 PRÆLUDIUM MERUDDANNELSE Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Jeg vil i det følgende meget kort beskrive efter- og videreuddannelserne for organister, samt hvad Organistforeningen har arbejdet med inden for dette felt. Kirkemusikskolerne har med den nyeste studieplan givet os en ny titel: Kirkemusiker med orgel og korledelse. Denne er måske nok retvisende i sit indhold, men den er frygtelig klodset i praktisk brug og også på andre måder meget uheldig med potentiale for misforståelser. Jeg vil derfor i det følgende betegne os som PO ere og på tilsvarende formelt ukorrekte måde betegne vore konservatorieuddannede kollegaer som DOKS ere. Vores uddannelse beinder sig inden for det formaliserede system af videregående uddannelser (omtrent) på det niveau, der betegnes erhvervsakademigrad. Hvis man efter sin uddannelse tager yderligere undervisning, kan det være som videre- eller efteruddannelse. Videreuddannelse er en formelt fastlagt uddannelse, der hæver ens kompetencer til et højere niveau. Det første videreuddannelsesniveau for PO ere betegnes diplomuddannelse. Efteruddannelse er derimod enhver anden form for uddannelse, kursus eller lignende, der tages som supplement. Organistforeningen har de seneste år, som det er fremgået af vore årsberetninger, siddet med i en stor arbejdsgruppe under Kompetencesekretariatet (før SCK), der har arbejdet med en harmonisering og systematisering af kirkemusikskolernes efteruddannelsestilbud både hvad angår indhold og beskrivelse. Resultatet af dette arbejde kan nu ses i skolernes kursusudbud, og som en pilotdel af projektet har ca. 160 organister allerede været igennem et udvalg af kurserne. Dette arbejde videreføres nu i et nyt projekt, der skal udarbejde en række større praksisrettede fagpakker. Det er Organistforeningens håb, at dette kan munde ud i en egentlig diplomuddannelse. Flere konservatorier har allerede kørt, eller har planer om, sådanne diplomkurser/uddannelser, men vi tror, det vil være en fordel for Organistforeningens medlemmer og for folkekirken generelt med en mere erhvervs- og praksisprioriteret diplomuddannelse. Så kunne vi som videreuddannelse ikke blot vælge at tage en trekvart DOKS er, men kunne også vælge at tage en halvanden PO er. Læs mere om det nye efteruddannelsesprojekt på side 6. 2 PO-bladet

3 NYHEDER INSPIRATION INDHOLD OG KOLOFON ANMELDELSER SIDE 6 SIDE 18 SIDE 22 EFTERUDDANNELSE Læs i dette nummer om den næste fase i udviklingen af folkekirkens efteruddannelse for kirke-musikere. Desuden om et muligt projekt social kapital og lidt om et nyt gammelt orgel. STILLINGER PROVSTISAMARBEJDE Inge Marie Andersen er medinitiativtager til et øget samarbejde mellem organisterne i Lemvig Provsti. Læs her om alt det, de har fået ud af det. MEDLEMMER ORGEL/KOR/JAZZ Vi anmelder Hans Anker Jørgensen store nye salmesamling, Salmer til vor tid, foruden Jeg hørte lyden af deres vinger med islandsk orgelmusik samt Oxford Bach Books for Organ. FAGLIG KLUMME Foto: Claude David / Wikimedia Commons SIDE 34 SIDE 36 SIDE 38 ORGANIST SØGES Genopslag af en stilling som organist ved Vorgod og Fjelstervang Kirker nær Videbæk i Vestjylland. DIGITALT UDSTYR Vi har udvidet medlemsnyt til to sider om medlemmernes gøren og laden. Læs blandt andet om, hvordan Jesper Fink-Jensen kombinerer P.G. Andersen med USB-keyboard og computer. ØVETID Som et helt nyt tiltag bringer vi en faglig klumme, som skrives af skiftende nøglepersoner i Organistforeningen. Denne gang skriver Hans Henrik Brok-Kristensen om øvetid. PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillings annoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Mads Granum ved orglet og Erik Kolind ved klaveret i duosammenspil under deres koncert i Haslev Kirke på Kirkemusikkens dag den 26. juni. Find reportagen fra dette arrangement på organistforeningen.dk/organistfaget. Foto: Filip Graugaard Esmarch PO-bladet 3

4 FRA BESTYRELSEN ÆNDRINGER I BESTYRELSEN Bestyrelsen har her i sommer igen fået nyt blod, efter at Poul Mørk-Hansen er udtrådt. På et møde den 26. august blev Jane Samuelsen budt velkommen og Nils Henrik Wyke valgt som kasserer. Foto: Filip Graugaard Esmarch Poul Mørk-Hansen har valgt at trække sig fra Organistforeningens bestyrelse, da han ikke længere er i fast stilling som organist. Dog har han lovet at hjælpe med forberedelserne af næste års stævne. Det betyder, at suppleant Jane Samuelsen er trådt til, og hun indgår også i stævneudvalget. Jane er organist ved Baunekirken i Tjørring nær Herning. Kassererposten er overtaget af Nils Henrik Wyke, som trådte ind i bestyrelsen i maj. Endelig skal det nævnes, at Anders Thorup har overtaget posten som foreningens repræsentant i Sjællands Kirkemusikskoles bestyrelse. Jane Samuelsen og Poul Mørk-Hansen i koncentreret sammenspil på stævnet i maj. Jane præsenterer sig selv sådan: Jeg er født i Aalborg i 1960 og uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium med klaver som hovedfag. Siden har jeg undervist i klaver og kor på forskellige musikskoler, herunder Den Færøske Musikskole, hvor jeg arbejdede i fire år lige efter endt uddannelse. Senere fik jeg arbejde som organist i Herning Valgmenighedskirke og har nu været i Baunekirken i 14 år. Ved kirken har jeg børnekor og ungdomskor, og jeg underviser stadig i klaver på Ikast/ Brande Musikskole. KONCERT MED TUDOR4U RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE 4 PO-bladet

5 FRA MINISTERIET SØG TILSKUD TIL EFTERUDDANNELSE Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til din opkvaliicering er d. 17. november. Se her, hvordan det foregår. Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Ministeriet for Ligestilling og Kirke midler til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v. Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 22. september 2014 til mandag den 17. november 2014 kl. 22. Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til. ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets e-post-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 1. december 2014 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 1. december 2014 modtage den godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt. Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke godkend, sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb. Fordelingen forventes at inde sted i Uddannelsesudvalget i Ministeriet for Ligestilling og Kirke primo februar Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 1. marts DER HENVISES TIL Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under Organistfaget => Efter- og videreuddannelse i boksen til højre. Ministeriets hjemmeside kirkeuddannelse.dk, med info om uddannelses tilbud, MUS og målrettet kompetence udvikling. SCK s hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v. KVARTETT To jazzbegejstrede søskendepar spiller salmer og sange fra den danske sangskat i egne jazzede arrangementer valgt efter årstiden samt kendte jazz-standarder Har spillet en række kirkekoncerter på Sjælland og på Sorø Jazzfestival Amalie Dahl, saxofon/trompet Tobias Dahl, klaver Gustav Pyndt Jonsén, bas Bertil Pyndt Jonsén, trommer Koncert eller deltagelse i kirkelig handling: 4800,- + transport Kontakt Tobias Dahl, tobiasdahl@post.cybercity.dk, tlf PO-bladet 5

6 NYHEDER FAGPAKKER SKAL BRYDE VANETÆNKNINGEN Et nyt efteruddannelsesprojekt for kirkemusikere bliver næste år lanceret som en direkte udløber af det første projekt, der i sommer blev afsluttet og evalueret. Strukturen er dog væsentlig videreudviklet. Af Filip Graugaard Esmarch Styregruppen bag Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere har fået en ny indsprøjtning af statslige kompetencemidler til at gennemføre et pilotprojekt. Denne gang vil gruppen fokusere på at skabe mere sammenhængende kursusforløb i form af såkaldte fagpakker. Som afslutning på forløbene vil man kunne alægge en form for prøve og erhverve sig ECTS-point som bevis på den opnåede kompetence. Konceptet med fagpakker udspringer af lere overvejelser, forklarer Knud Dam gaard Andersen, der er organist og kirkemusikskolelærer i Vestervig og desuden ansat af Kompetence sekretariatets Brancheudvalg for Folkekirken som leder af efteruddannelsesprojekterne. Udviklingen i folkekirken viser tydeligt, at kirkerne bevæger sig i forskellig retning med hensyn til musikgenrer og brug af organisterne. Nogle fokuserer eksempelvis på minikonirmand- og konirmandarbejdet, andre på korliv eller babysalmesang. Derfor har kirkemusikerne naturligvis også forskellige pro- iler. Med fagpakkemodellen vil vi tilbyde en skræddersyet efteruddannelse til eksempelvis minikonirmandunderviseren eller provstikorlederen, siger han. SPÆNDER EN PARAPLY UD Et andet centralt formål med fagpakkerne er at bryde med den ret konservative måde at tænke efteruddannelse på, som det første efteruddannelsesprojekt har afsløret hos organisterne. Som led i det første projekt ik vi opbygget en model med seks kompetenceområder, og vi kan konkludere, at den model fungerer godt. Men projektet viste også, at det især er det musikalsk-håndværksmæssige kompetenceområde, der virkelig er interesse for. En udfordring for os har derfor været at få brudt den vanetænkning, som det er udtryk for, påpeger Knud Damgaard Andersen. Formuleringen af de seks kompetenceområder udspringer af et grundigt analysearbejde, som Knud Damgaard stod for i projektets indledende fase. Ved at studere en lang række stillingsopslag kunne han tegne et troværdigt billede af, hvilke kompetencer en organist skal have for at kunne bestride et nutidigt kirkemusikerhverv. Her er selve det musikalske håndværk naturligvis stadig vigtigt, men det er andre områder også. Med det her projekt vil vi tage de håndværksmæssige ting og koble dem sammen med de andre ting og på den måde spænde en paraply af kompetencer ud, som skal gøre kursisterne i stand til at udvikle nye idéer og se tingene i et støre perspektiv Det gælder i forhold til samarbejde, musikgenrer, liturgi og så videre. KIRKEN SOM ARBEJDSPLADS Det ligger endnu ikke helt fast, hvilke konkrete fagpakker, der vil blive udbudt. Men de vil 6 PO-bladet

7 NYHEDER alle sammen have nogle klare uddannelsesproiler, lover Knud Damgaard Andersen. Han forventer, at der i pilotprojektet vil blive udviklet fem eller seks fagpakker. Og en af dem kan meget vel komme til at handle om korarbejdet i provstiet. Det bliver mere og mere almindeligt, at korarbejde ikke bare binder sig til ét sogn. Udviklingen går jo også i retningen af, at kirkemusikerne bliver bundet op på et større geograisk område, altså geograisk leksibilitet. Og sammenholdt med ændringerne i skolestrukturen, hvor man nedlægger de små skoler, så bliver det også oplagt at drive korarbejde, som går på tværs af lere sogne. Denne fagpakke er samtidig et eksempel på, at det bliver nødvendigt at udvikle en hel del nye kursuselementer i forhold til dem, der allerede er udviklet i forbindelse med det første efteruddannelses projekt. Et af kompeten- Fremtidig efteruddannelsesmodel Samarbejde på tværs af sogne Undervisning UDDANNELSESOMRÅDER Kirkemusik Salmesang Ritualer og liturgi Andre instrumenter Sang Klaverspil Orgelspil Ledelse af fællessang Musikledelse Korledelse Målgrupperettet musikdidaktik Sangaftener Skole/kirke samarbejdet Kulturarrangementer i Kirken Koncerttiltrettelæggelse Samarbejde i faglige teams Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø Kirkens medarbejdere og samarbejdet Kirkens organisation og ledelse Nodeskrivning Kommunikation Formidling Administration Musik og Liturgi Det musikalske håndværk Ledelse af kor og musikaktivitet Kirkens musik- og kulturarbejde Folkekirken som arbejdsplads Administration, Formidling og Kommunikation Kompetenceområder En model over den bagvedliggende tankegang bag det nye efteruddannelsesprojekt. Hver enkelt af de såkaldte fagpakker, som projektet skal udvikle, vil indeholde fagelementer fra flere af de seks kompetenceområder, men næppe dem alle. I forhold til modellen bag det første efteruddannelsesprojekt er betegnelserne mere generaliserede og forenklede. I den første model havde de ellipser, som udfylder de enkelte kompetenceområder, betegnelsen efteruddannelsestemaer, hvorimod de i den nye hedder uddannelsesområder. Eksempelvis er uddannelsestemaet Babysalmesang/kirkens legestue erstattet af Målgrupperettet musikdidaktik. Den gamle og den opdaterede model kan ses i rapporten fra det første projekt (se side 9 i denne artikel). PO-bladet 7

8 NYHEDER ceområderne hed dengang Samspillet med menighedsråd, øvrige ansatte samt menighed/ brugere, og som det eneste af de seks områder lykkedes det ikke at udvikle og udbyde nogen kurser inden for netop dette. Kompetenceområdet er i forbindelse med det nye projekt omdøbt til Kirken som arbejdsplads, og med fagpakkemodellen vil det være helt nødvendigt at skænke det område opmærksomhed. Hvis man skal sammensætte en kompetenceproil, som har at gøre med korarbejde på tværs af sogne, så har man jo netop brug for et kendskab til de kirkelige strukturer. Og i det hele taget kan man dårligt lave en fagpakke, som ikke på en eller anden måde er inde omkring den folkekirkelige arbejdsplads, dens organisation og ledelse men vægtningen vil selvfølgelig være forskellig, siger Knud Damgaard Andersen. IKKE LÆNGERE KUN IT De seks kompetenceområder i den opdaterede efteruddannelsesmodel svarer stort set til de områder, som blev formuleret i det første projekt. Et enkelt er dog blevet væsentlig bredere: IT som redskab for kirkemusikerens administration og formidling er nu omdøbt til Formidling, administration og kommunikation. Dermed kan også pædagogisk-didaktiske fag rummes i den kasse. Knud Damgaard Andersen pointerer at i alle fagpakkerne vil dette kompetenceområde sammen med Kirken som arbejdsplads være at betragte som værktøjskasser. Hvis vi eksempelvis har en fagpakke for minikonirmandundervisere, så vil der foruden det musikalske ligge en naturlig vægt på det pædagogiske og formidlingsmæssige. Men det bliver i form af værktøjer, man må have med for at udfolde sin faglighed. Fagpakkerne vil generelt fokusere på det håndværksmæssige i højere grad end det teoretiske, fortæller Knud Damgaard Andersen. PÅ VEJ MOD VIDEREUDDANNELSE? En nyskabelse i dette projekt er, at det i forbindelse med fagpakkerne vil være muligt at alægge en afsluttende prøve. Hvordan for- Fakta om det nye pilotprojekt Projektet har titlen Praksisrettet kirkemusikalsk kompetenceudvikling i folkekirken Pilotkursernes målgruppe er udvidet i forhold til det første efteruddannelsesprojekt, sådan at den nu også omfatter kirke- og kulturmedarbejdere, men den overordnede betegnelse er stadig Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere Undervisningen i de fem eller seks fagpakker vil finde sted over halvandet år fra efteråret 2015 og frem til udgangen af 2016 Ifølge budgettet vil 60 personer kunne deltage med tilskud, men de skal ikke nødvendigvis alle sammen gennemføre en hel fagpakke med afsluttende prøve det vil altså være muligt at følge enkeltkurser fra udbuddet Til fagpakkerne knyttes et antal ECTS-point: European Credit Transfer System er et system, som alle videregående uddannelsesinstitutioner i EU skal benytte, og som benyttes til måling af arbejdsmængden og til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Projektet styres af en gruppe, som er nedsat af Folkekirkens brancheudvalg med repræsentanter fra Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, Organistforeningen, Dansk Kirkemusikerforening og Folkekirkens Kirkemusikskoler. Det finansieres af Kompetencefonden med en bevilling på kr., som gør det muligt for kirkemusikskolerne at udbyde en række fagpakker til en attraktiv rabatpris i løbet af halvandet år fra efteråret 2015 og frem. 8 PO-bladet

9 NYHEDER men på dette vil være, er endnu ikke fastlagt. Men hensigten er at kunne give kursisterne et eksamenspapir med et antal ECTS-point. Dermed vil fagpakkerne potentielt kunne give merit og indgå som moduler i en fremtidig videreuddannelse. Hvorvidt målet er at skabe en formaliseret videreuddannelse for kirkemusikere, ønsker Knud Damgaard Andersen dog ikke at udtale sig om. Her er der nogle politiske interesser på spil, eftersom lere konservatorier som bekendt allerede tilbyder kirkemusikalske videreuddannelser. Tiden er ikke moden til, at vi kan tage skridtet fuld ud nu. Men med fagpakkerne laver vi et benarbejde, hvor vi bygger det op fra neden, sådan at man senere kan fylde noget mere på og tilbyde en pædagogisk diplomuddannelse hvis man ønsker det. Om det sker, kan blandt andet ahænge af, i hvor høj grad man mærker en interesse for det fra PO erne. Efterspørgslen på fagpakkerne kan give et ingerpeg herom. KURSER MED MERE TYNGDE Evalueringen af det første efteruddannelsesprojekt peger på, at mange kursister har et ønske om at fordybe sig mere, end der var mulighed for i de første pilotforløb. Der blev særligt i færdighedsfagene efterspurgt mere tid til kurserne. Knud Damgaard Andersen erkender, at også selve ambitionen om at få koblet ECTSpoint på fagpakkerne kalder på nogle længerevarende kurser end i det første projekt Det er klart, at der skal mere tyngde på. Undervisningen i en fagpakke vil typisk foregå over ti dage, men det bliver ikke to uger i træk. I de teoretiske fag kan man godt give et grundkursus på et weekend-seminar, men når vi taler om det praktisk-musikalske, så skal der jo en modningstid til. Den type fagelementer skal bredes ud over et halvt eller et helt års undervisning, siger han. Fagpakkerne vil blive udbudt af kirkemusikskolerne i løbet af foråret Knud Damgaard Andersens statusrapport Efteruddannelse for kirkesangere og organister 2014 kan downloades fra organistforeningen.dk under Organistfaget > Efter- og videreuddannelse. Ud over selve projektevalueringen rummer rapporten blandt andet et historisk afsnit om Kirkemusikerens uddannelsesmæssige baggrund samt et afsnit, som peger fremad mod det fremtidige efteruddannelsesarbejde. I bilagene ses blandt andet dokumentation fra Knud Damgaard Andersens undersøgelse af stillingsopslag fra PO-bladet, hvor han blandt andet kan konstatere, at brugen af ordet koncerter i perioden fra 1989 til 2008 er gået ned, mens ordene musikgudstjenester og salmesangsaftener er gået op. Og i 2008 er der i mange annoncer en klar fokusering på den rytmiske musik dog uden nogen nærmere genremæssig præcisering. PO-bladet 9

10 NYHEDER FAGLIG FLEKSIBILITET NÅR IKKE ORGELBÆNKEN Hvis man hos samme arbejdsgiver skal varetage både en organistfunktion og en anden funktion, er man omfattet af to forskellige overenskomster. Dette skal fremgå af ansættelsesvilkårene. Et sted i Roskilde Stift har et menighedsråd ønsket at ansætte en PO-uddannet medarbejder, dog ikke som organist, men som kirketjener på deltid og derudover med pligt til at aløse den faste organist, således at det sammenlagt bliver til én fuldtidsstilling. Dette har fået Roskilde stift til at spørge CO10, hvorvidt det efter centralorganisationens opfattelse er muligt at lade ansættelsen ske med såkaldt faglig leksibilitet under organisationsaftalen for kirketjenere. Aftalen om faglig leksibilitet gør det eksempelvis muligt for en kirketjener at påtage sig kordegneopgaver. Men svaret fra CO10 s Ulrik Søborg viser, at den faglige leksibilitet ikke kan omfatte organistopgaver. Ansættelse af en organist med PO er altid omfattet af organistoverenskomsten og protokollat for organister med PO. Det hænger sammen med, at organistoverenskomsten er en såkaldt uddannelsesoverenskomst. Organistoverenskomsten indeholder heller ikke nogen hjemmel til faglig leksibilitet. I det anførte tilfælde vil der derfor være tale om to selvstændige ansættelser, skriver Ulrik Søborg i sit svar til Roskilde Stift. Dette betyder dog ikke, at et menighedsråd eksempelvis kan ansætte en organist som organistvikar uden for vedkommendes egen rammetid. Muligheden for lere ansættelser hos samme arbejdsgiver gælder kun for funktioner, som er omfattet af forskellige overenskomster. Filip KØBENHAVN FÅR ET ORIGINALT BAROKORGEL Her i oktober lytter et nyt gammelt orgel ind i Trinitatis Kirke: et uombygget instrument, som daterer sig til omkring 1770 og stammer fra Lombardiet i Italien. I hele Norden har man ikke tidligere kunnet oplevet den autentiske klang af et originalt italiensk barokorgel, men det ændrer sig nu med en donation fra Augustinus Fonden. Orglet er yderst velbevaret. Piber, al mekanik, vindlader og den ene af to bælge er intakte og uberørte af senere tiders hyppige ombygningsiver. Det er som at få en ægte, uombygget Stradivarius inden for rækkevidde!, lyder det fra Søren Christian Vestergaard, organist ved Trinitatis Kirke. Den anden af kirkens organister er professor Bine Bryndorf. Og hendes orgelstuderende fra konservatoriet kommer naturligvis også til at få glæde af orglet. WOEHL UDPEGEDE KIRKEN Orglet blev i 1970 erne købt i Italien af den tyske orgelbygger Gerald Woehl, som blandt an- 10 PO-bladet

11 NYHEDER Foto: Søren Christian Vestergaard Orgelbygger Gerald Woehl fremviser i juni 2014 det delvist restaurerede barokorgel for Bine Bryndorf. KOM HELT TÆT PÅ Den markante musikbegivenhed markeres med hele fem indvielseskoncerter i november. Det begynder den 14. november kl , hvor kirkens egne musikere, kor og barokensemble får selskab af orgelprofessor Hans Davidsson. For de øvrige koncerter står henholdsvis to italienske organister, vokalensemblet Ars Nova og endelig den 23. november kl. 16: DKDM Brass og DKDM Vokalensemble med Hans Fagius på orgel. Som et særligt punkt i løbet af indvielsesugen er der den 17. november kl åbent hus, hvor man kan komme tæt på orglet og høre om dets historie. Indvielsesprogrammet, som kan ses på hjemmesiden nævnt ovenfor. Filip det er kendt for at have bygget Bach-orglet til Thomaskirche i Leipzig. Søren Christian Vestergaard fortæller på internetadressen trinitatiskirke.dk/node/2009 om, hvordan det gik til, at orgelperlen nu kommer til København. Under en fælles studietur til USA i 2012 blev organisterne bjergtaget af et originalt italiensk barokorgel i byen Rochester: Tanken opstod: hvor kunne det være fantastisk, hvis man havde sådan et orgel i København! Hans Davidsson nævnte, at han mente, den tyske orgelbygger, som havde solgt orglet til Rochester, havde et lignende på sit værksted, endnu ikke restaureret. Den nu 74-årige og stadig aktive Gerald Woehl blev inviteret til København, hvor han blev præsenteret for en række mulige placeringer. Da turen kom til Trinitatis Kirke, sagde det pling. Woehl påbegyndte derefter restaureringen, og inansieringen kom på plads. Vi tilbyder musikgudstjenester og koncerter: > > > > Musikgudstjeneste til f.eks. Allehelgen En adventskoncert Stabat Mater (G. B. Pergolesi) Koncert med barokmusik Kontakt ARDENTE på emipsen@gmail.com PO-bladet 11

12 NYHEDER FRA KOORDINERING TIL SAMARBEJDE At de folkekirkelige arbejdspladser glimrer med en særlig høj social kapital, er nok en sandhed med modiikationer. Men den sociale kapital rummer et uforløst potentiale, som vil kunne afdækkes via workshops, mener Hans Hjerrild. Af Filip Graugaard Esmarch Folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent er sammen med repræsentanter fra organisationerne og Kirkeministeriet i gang med at udvikle et Projekt social kapital, som skal afprøve, hvad en almindelig folkekirkelig arbejdsplads kan få ud af at arbejde målrettet med social kapital. Det drejer sig mere konkret om medarbejdernes oplevelse af retfærdighed og tillid på arbejdspladsen samt deres evne til at samarbejde om deres fælles kerneopgave. Idéen til projektet kommer fra ministeriet, men den udspringer indirekte af rapporten fra undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, som blev offentliggjort sidste år. Her skriver konsulentirmaet Oxford Research blandet andet: Undersøgelsen viser, at særligt på samarbejde og tillid ligger folkekirken højt, men også på retfærdighed vurderes folkekirken at udmærke sig med en høj social kapital at trække på. Dette kan anvendes mere strategisk, bl.a. ved at tydeliggøre de fælles værdier og en fælles forståelse af kerneopgaven. Den sociale kapital kan så at sige anvendes som redskabet til at imødekomme de huller, som ledelsesstrukturen skaber, lyder det optimistisk i rapporten (side 6). Styregruppen bag den omfattende undersøgelse lancerede i foråret sin såkaldte handlingsplan, som PO-bladet omtalte i juli. Handlingsplanen rummer 19 forslag til konkrete tiltag, deriblandt et projekt som skal afprøve og formidle forskellige metoder til at udvikle og arbejde med den sociale kapital i folkekirken. Ansvarlig for udvikling af dette projekt er projektsekretariatet for arbejdsmiljøundersøgelsen. Folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent, Hans Hjerrild, er en del af projektsekretariat og er derfor med til at udforme projektbeskrivelsen. Han fortæller, at det endnu ikke er klart, hvordan projektet inansieres. FORSKELLIGE ARBEJDSKULTURER Det vil virkelig være spændende, hvis vi kan få det her projekt igennem. Jeg tror, der er et uforløst potentiale i social kapital på de folkekirkelige arbejdspladser dels som en metode til at udvikle medarbejdernes trivsel og dels i forhold til de borgere, der kommer i det kirkelige miljø. For selve brugerne vil det jo også kunne betyde noget, hvis kirkens sociale kapital bliver udviklet, siger Hans Hjerrild. Her tænker han ikke mindst på medarbejdernes evne til at samarbejde om at løse sognets kerneopgave. Et centralt element i projektet vil derfor være at udvikle og formidle nogle værktøjer til, hvordan man i fællesskab kan blive skarpe på, hvad kerneopgaven egentlig er. Der er forskel på, hvad de ansatte oplever som kerneopgaver i folkekirken. Her tænker jeg også på, hvilke perspektiver, de lægger til grund for kerneopgaven. Drejer det sig om den rene forkyndelse fra prædikestolen? Eller 12 PO-bladet

13 NYHEDER Figur 5.5: Motivation for at arbejde i folkekirken Jeg opfatter folkekirken som enhver anden arbejdsplads (n:3471) 39% 37% 16% 8% Jeg arbejder i folkekirken, fordi det er et vigtigt tros- og værdifællesskab for mig (n:3354) 22% 29% 29% 20% Folkekirken er det eneste sted, jeg kan forestille mig at arbejde (n:3180) 10% 22% 21% 47% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Oxford Research 2013 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Mere end halvdelen af undersøgelsens deltagere svarer, at de arbejder i folkekirken, fordi det er et vigtigt trosog værdifællesskab for dem. Oxford Research bemærker i rapporten: Tros- og værdifællesskabet kan have en positiv afsmitning på arbejdsmiljøet, da det kan overføres på et arbejdsfællesskab. I de kvalitative kilder kan vi dog se, at værdi- og trosfællesskabet også kan have en ekskluderende effekt for dem, der står udenfor. tænker man på forkyndelse, som noget bredere, hvor man har et ønske om at få lest muligt til at komme omkring det kirkelige liv og opleve det, der foregår i kirken og i sognehuset?, spørger han. Her må man acceptere, at man ikke nødvendigvis når til fuld enighed. Nogle opfatter mere eller mindre deres ansættelse i folkekirken som et kald, mens andre betragter det på linje med ethvert andet lønmodtagerjob. Dermed er der grobund for temmelig forskellige arbejdskulturer. Men med en intensiveret dialog omkring det kan man undgå ligefrem at gøde den grobund. Nogle steder kan man ikke snakke om det, fordi man ser så forskelligt på det. Men ud fra mit synspunkt er man nået langt, hvis bare man når til en fælles forståelse og anerkendelse af, hvordan man opfatter tingene forskelligt. For så kan du som medarbejder begynde at forstå, hvorfor nogle agerer anderledes, end du selv ville have gjort, forklarer Hans Hjerrild. Han mener samtidig, der i selve drøftelsen af kerneopgaverne ligger en mekanisme, som gør, at man trods alt bliver mere enige om, hvor man bevæger sig hen ad. Og så vil man bedre kunne udbygge et samarbejde, der bygger på mere end blot koordinering af opgaverne. BLIND TILLID Når man skal måle den sociale kapital på en arbejdsplads, må man tage højde for, hvad undersøgelsens deltagere reelt lægger i begreberne, når de bliver spurgt til samarbejde, tillid og retfærdighed. Og her kan et simpelt spørgeskema let komme til kort. I sin undersøgelsesrapport antyder Oxford Research da også, at billedet af folkekirken PO-bladet 13

14 NYHEDER Figur 5.6: Retfærdighed Bliver alle på arbejdspladsen behandlet som ligeværdige mennesker? 29% 45% 18% 5% 3% Er der plads til ansatte med forskelligt syn på kristendommen? 19% 45% 16% 2% 1% 16% Bliver man behandlet retfærdigt? 21% 43% 26% 5% 5% n:4803 Kilde: Oxford Research % 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Ikke relevant / ved ikke Hele 8 % mener, at man kun i ringe eller meget ringe grad bliver behandlet som ligeværdige mennesker. Og på spørgsmålet om, hvorvidt man bliver behandlet retfærdigt, svarer hele 10 % i ringe eller i meget ringe grad. Dette giver nogle ridser i lakken til folkekirkens sociale kapital. Alligevel skriver Oxford Resarch: Det vurderes, at der er en høj grad af retfærdighed og ligeværdighed i folkekirken, og at der er en stor rummelighed over for forskellige syn på kristendommen (...) Rummelighed og plads til forskellighed er to gode indikatorer på et godt arbejdsmiljø. Figur 5.7: Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 34% 20% 54% 46% 21% 15% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Folkekirken 2012 Danske lønmodtagere 2005 Kilde: Oxford Research 2013 n :4803 n :3517 Som det fremgår her, ser ledelsens tillid til medarbejderne ud til at være bedre i folkekirken, end den var på det danske arbejdsmarked generelt i Oxford Resarch skriver om dette, at det faktisk er ret bemærkelsesværdigt, eftersom sogneledelsens struktur har nogle indbyggede problematikker. Baggrunden for tilliden kan dog i mange tilfælde være, at de ansatte ved meget mere om arbejdet, end arbejdsgiveren gør, anfører Oxford. 4% 4% 1% 1% 14 PO-bladet

15 NYHEDER som en arbejdsplads med høj social kapital, kan trænge til en nuancering: Det fordrer ( ) at samarbejde eksisterer og ikke blot angives som godt, fordi der ikke ønskes eller opleves et behov for et samarbejde, der overstiger koordinering. Og at tillid ikke blot fortæller os, at hver mand passer sit i blind tiltro til, at de øvrige klarer deres (side 82). Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev suppleret af en række kvalitative interviews. Herfra fremhæver rapporten lere udtalelser, som tegner et billede af, at samarbejdet mange steder nok mest har karakter af koordinering, og at en solist-kultur ofte er ganske fremherskende. Der er ingen tvivl om, at ud fra den måde, deltagerne svarer på i spørgeskemaerne, så har de en høj social kapital. Hvis man altså tager deres svar for pålydende. Men som de kvalitative undersøgelser viser, og som jeg også selv har oplevet det, så er der jo nok noget at arbejde med. Hvad dækker ordet samarbejde for eksempel over i folkekirken? Mange har en opfattelse af, at de har et godt samarbejde, men hvis du spørger mig, vil jeg sige, at de har en god koordinering, lyder skudsmålet fra Hans Hjerrild. Meningsfuldt og vigtigt arbejde 89 procent af deltagerne i undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø 2012 oplever i høj grad eller i meget høj grad deres arbejdsopgaver som meningsfulde. Der er dog markante forskelle mellem faggrupperne: Sognehjælperne, kirkegårdslederne og graverne er oppe at ringe med procent positive svar, mens kirketjenerne er nede på 75 procent. Organisterne ligger på gennemsnittet. 93 procent af deltagerne føler i høj grad eller i meget høj grad, at de yder en vigtig arbejdsindsats. Her er der tilsvarende forskellene mellem faggrupperne blot skiller kirketjenerne sig på dette spørgsmål ikke ud med markant mindre positive svar. ALLE SKAL ANERKENDES På andre områder er undersøgelsens resultater mere entydigt positive, nemlig når det gælder oplevelsen af, at man selv udfører et vigtigt og meningsfuldt stykke arbejde. Men undersøgelsen afslører samtidig, at man i mange sogne kan have glæde af at arbejde mere bevidst med at sikre en anerkendelse af alle medarbejdere. Anerkendelsen er tæt knyttet til oplevelsen af retfærdighed på arbejdspladsen (se diagram side 16). Det kan godt være, at der ud fra de parametre, der er blevet målt på, er en forholdsvis høj oplevelse af retfærdighed i folkekirken. Men man kan jo også se, at nogle medarbejdergrupper føler sig knap så godt anerkendt som andre. Hvordan kan man sørge for, at kirketjenerne også bliver ordentlig anerkendt i deres dagligdag som personer og som faggruppe? Det vil være noget af det, man kan arbejde med i projektet, påpeger Hans Hjerrild. Alt i alt mener han dog ikke, at det ligefrem står sløjt til med folkekirkens sociale kapital. Helt overordnet så er der egentlig en pæn social kapital i folkekirken, og der er mange positive elementer at bygge videre på. > PO-bladet 15

16 NYHEDER Anerkendelse og retfærdighed Skemaet viser, hvor stor en andel af de enkelte faggrupper, som i høj eller meget høj grad føler sig anerkendt (blå) af de andre på arbejdspladsen, og hvor stor en andel, som oplever, at man bliver behandlet retfærdigt (rød). Her skiller organisterne skiller sig ud med den mest negative angivelse af retfærdigheden, selvom de ligger gennemsnitligt på anerkendelse! (Kilde: datakryds fra Oxford Research) KAPITAL-WORKSHOPS Den konkrete udformning af det mulige Projekt social kapital er dog endnu ikke endeligt aftalt. Ind til videre forestiller Hans Hjerrild sig, at man kan aholde mellem otte og ti grundige workshops i lige så mange sogne. Her skal alle medarbejderne deltage, optimalt set sammen med hele menighedsrådet, eller i hvert fald med dem, der har med ledelsen at gøre. De workshops skal vi bruge til at oparbejde en viden om, hvad man egentlig lægger i begreberne på folkekirkens arbejdspladser. Hvad mener man, når man taler om tillid for eksempel? Og ud fra den viden skal vi have udviklet og afprøvet nogle værktøjer til at arbejde med social kapital, siger han. Den dybe tallerken skal dog ikke opindes på ny der indes allerede mange af den slags værktøjer, så i praksis vil det mest handle om at få dem tilpasset og målrettet den folkekirkelige virkelighed. Værktøjerne indeholder blandt andet nogle metoder til, hvordan man konkret kan arbejde med social kapital i sin mødekultur eller i sin dagligdag. Næste fase i projektet vil være at få formidlet værktøjerne, så de kan blive brugt i mange andre sogne også. Det er meget vigtigt, at de værktøjer bliver selvforklarende og intuitive. Det skal ikke være sådan, at man har brug for konsulenter udefra for at komme i gang med at bruge dem, understreger Hans Hjerrild. Social kapital Et begreb fra nyere sociologi lanceret af franskmanden Pierre Bourdieu til at beskrive et samfunds sammenhængskraft eller mere konkret: værdien af sociale netværk. Fra omkring år 2000 blev det meget udbredt at overføre begrebet til virksomheder, hvor det kan forstås som værdien af gode relationer på en arbejdsplads. I den sammenhæng undersøger man oplevelsen af retfærdighed og graden af tillid for at vurdere virksom hedens samarbejdsevne. På Branchearbejdsmiljørådenes portal arbejdsmiljoweb.dk findes der under Trivsel > Social kapital et omfattende materiale om emnet blandt andet med værktøjer og øvelser. 16 PO-bladet

17 NYHEDER KORT NYT Foto: Morten Holtum LISBETH SMEDEGAARD FEJRES MED UDGIVELSE OG SANGFEST Kristeligt Dagblads Forlag udgiver på salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersens 80 års fødselsdag den 30. september en stor samling af nyt og gammelt fra hendes hånd. I tid og evighed Salmer og sonetter omfatter mere end 100 af hendes salmer. I Herning, hvor fødselaren er opvokset, har en gruppe lokale stablet en stor fest på benene lørdag den 4. oktober i form af to offentlige arrangementer: dels en dialog om kirkekunst mellem Lisbeth Smedegaard Andersen og Peter Brandes i Gjellerup kirke kl. 14, og dels med en sangfest på Herning Gymnasium kl Her vil der være både fællessang og korsang, og Erik Haumann, Aksel Krogslund Olesen, Erling Lindgren og Erik Sommer medvirker. Der er desuden lavet en hjemmeside i anledning af det skarpe hjørne. På lsa80.dk kan man se meget mere om arrangementerne og desuden tilmelde sig. Filip NY HYMNOLOGI-LÆREBOG FRA BALSLEV OG RAUN Salmesang. Grundbog i hymnologi er titlen på en bog, som Det Kgl. Vajsenhus Forlag har på trapperne, redigeret af Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen. Den lanceres i forbindelse med et åbent arrangement på Københavns Universitet den 3. november. Her tager Det Teologiske Fakultet samtidig afsked med Peter Balslev-Clausen som adjungeret professor i hymnologi. Han vil holde halv times forelæsning med overskriften Gudstjenestesang og hverdagssang. Det kan man orientere sig om på internetadressen teol.ku.dk/ast/arrangementer/salmesang. Lektor Hans Raun Iversen præsenterede den nye grundbog på en salmedag i netværket Syng Nyt i august (billedet). Her fortalte han blandt andet, at udgivelsen sammenlignet med tidligere hymnologi-bøger kommer meget mere omkring salmepraksis. PO-bladet bringer en reportage fra salmedagen i næste nummer. Filip Reportage på hjemmesiden! Vi lovede i sidste nummer en reportage fra Kirkemusikkens dag i Haslev den 26. juni. Den skal læserne naturligvis ikke snydes for, selvom pladsen i bladet igen viste sig for trang. Reportagen kan nu hentes på organistforeningen.dk/organistfaget og den følger i en anden form i november-nummeret. PO-bladet 17

18 INSPIRATION I FÆLLESSKAB KAN MEGET LADE SIG GØRE Hvad der i det små begyndte med udveksling af satser, har for organisterne i Lemvig Provsti i Vestjylland ført til en hel række af fælles tiltag. Af Inge Marie Andersen Foto: Filip Graugaard Esmarch Organister elsker at få ideer til repertoire. Kurser med det på programmet er populære, men kolleger kan også inspirere hinanden. Derfor har organister i Lemvig Provsti i en årrække mødtes et par gange om året på skift i de forskellige kirker, hvor vi har spillet lidt for hinanden og vist satser frem, som vi var glade for. En snak og en kop kaffe hører også med. Godt, når man i det daglige sidder meget alene i sit arbejde. Efterhånden er der dukket spørgsmål af mere organisatorisk art op på dagsordenen: vikarlønninger, samarbejde på tværs af sogne, ansøgning om kvaliikationstillæg, lokalt samarbejde om tilrettelægning af gudstjenester. FÆLLES FRONT OM VIKARLØN Det hænder jævnligt her som andre steder, at en organist bliver spurgt om at vikariere i en anden kirke. Vi vil naturligvis gerne hjælpe, hvis vi kan, men vi fandt generelt alønningen temmelig ringe. Mange menighedsråd benyttede sig af en fast formular med takster, og vi startede med at fastslå, at taksten beror på en aftale mellem den enkelte vikar og menighedsrådet en takst som bør aftales, inden arbejdet udføres. Det kan være svært at håndhæve den takst, når man gerne vil være imødekommende. Vi diskuterede og regnede derfor på, hvad vi Inge Marie Andersen er organist ved Hove, Hygum og Tørring Kirker nær Lemvig, og hun er desuden tillidsrepræsentant i Viborg Stift. fandt passende, og sendte et venligt brev med resultatet til orientering for provstiet, underskrevet af alle organister. Derved er vejen banet for, at vi som organister lettere kan bede om den aftalte takst for vikararbejdet. Det er naturligvis stadig op til den enkelte organist at fastholde kravet og i givet fald sige nej tak til arbejdet, hvis man ikke inder alønningen tilfredsstillende. Der er ingen tvivl om, at vores initiativ omkring vikartakster har øget opmærksomheden i provstiet omkring arbejdsvilkår og lønspørgsmål. Og jeg tror faktisk, at de leste af os nu får den takst, vi har foreslået. 18 PO-bladet

19 INSPIRATION GEOFLEKS OG BØRNETEATER Som organister har vi også været involveret i spørgsmålet om samarbejde på tværs af sogne, også kaldet geograisk leksibilitet. Ingen tvivl om, at det emne dukker op lere og lere steder. Jeg mener, at for mange små sogne vil det være en fordel for alle parter: Menighedsrådene får dækket det meste af deres vikarbehov, og organisterne får måske lagt lidt lere timer på de små stillinger og vil i mange tilfælde kunne få en ekstra frisøndag i kvartalet. I vores organistklub har vi arbejdet på andre former for sognesamarbejde også: Flere sogne er gået sammen om et årligt musik- og teatertilbud for børn, en ide som er udsprunget af organistsamarbejdet. Vi har på skift haft ine arrangementer i kirkerne med professionelle teatergrupper muliggjort fordi lere sogne bakker op praktisk og økonomisk. Senest havde vi besøg af Sigurd Barrett med fortælling af bibelhistorie, og i år kommer Svantevit med dukketeater. Efter forestillingen sidst på eftermiddagen serverer værtssognet sandwich, pasta og kødsovs el. lign. NYT LIV TIL KORARBEJDET Endnu et resultat af samarbejdet er oprettelsen af en stilling som provstikorleder. I mange små sogne er det svært at holde gang i børnekor ved kirkerne, men ideen med et fælles provstikor er blevet vel modtaget af menighedsråd og provstiudvalg, sådan at der nu pr. 1. august er ansat en korleder. Hun får som opgave at oprette små kirkekor tre steder i provstiet i tilknytning til skolerne og så samle de små kor en gang om måneden til et fælles kor. I det fælles kor kan også andre eksisterende kor deltage. Koret kan medvirke ved gudstjenester og koncerter rundt omkring ved kirker i provstiet. Projektet løber foreløbig i 1½ år, men så er det naturligvis håbet, at der er sat et arbejde i gang, som kan fortsætte. PROVSTIMØDER MED PRÆSTERNE Sidste skud på samarbejds-stammen er fælles møder med præster, organister og kirkesangere, hvor spørgsmål af fælles interesse tages op. Det kan typisk være noget om liturgi, salmevalg, særlige gudstjenester. Provsten har inviteret til det første møde, som havde god tilslutning, og det næste er planlagt. Som konklusion vil min anbefaling til organister ud over landet være: Hvis I ikke allerede har et samarbejde, så se at komme i gang. Find ud af, hvilke behov og muligheder der er hos jer. Meget kan lade sig gøre, når man gør det i fællesskab. PO-bladet 19

20 Eeruddannelseirytmiskmusik Kursusforløbmedstart19.20.januar ialt90meriløbetaf2015 v/bl.a.nielsnørgaardirytmiskkorle delseogbjørnelkjeribrugsklaverog teori/arrangement BachsJohannespassion Tirsdagd.17.martskl Foredragv/HansChr.Hein Johannespassionenfordirigenter Dagskursusiuge13 DirekonafsatserfraBachsJohannes passionmedkorogorkesterfrajena Underviser:SebasanKrahnert Babysalmesang Mandagd.20.onsdagd.22.april Kursusv/KarinElkjer MusikalskLegestue Mandagd.11.onsdagd.13.maj Kursusv/KarinElkjer Nærmereoplysningerpå LøgumklosterKirkemusikskole 2015 FORÅR Klaverledsagelseimangeslarter Holdforbegyndereogfortsæere; ogsåakkompagnementafkor Kursuspålilleholdover8mandage fra19.januar v/madsgranumilindevangkirke Ledelseafbabysalmesang Metodiksamtprakkmedbabyer 5mandagefra23.februar Hvergangfra1015 v/annemeeriisiskt.nikolaikirkei Holbæk Orgelimprovisaonigudstjenesten Bådebegyndereogfortsæere 3mandage:23.februar,9.og23.marts Hvergangkl.1016 v/jakoblorentzeniholmenskirke Sådansprederdunyhedenomdinkon certkoncerlreelæggelseogkom munikaonmedpresseogpublikum Fredagd.13.lørdagd.14martssamt fredagd.20.martsiroskilde. v/svendløbner,kirkeligtmedieakademi KirkemusikkensdagpåGalleriog kursuscenteremmausihaslev Torsdagd.25.juni2015kl.1021 v/bl.a.mortenskovsted,annemee RiisogArneAndreasen SjællandsKirkemusikskole

21 Detrekirkemusikskolerudbydereerud dannelserforkirkesangere,organister, sognemedhjælperem..indenfor: LiturgiogMusik Detmusikalskehåndværk Ledelseafkorogmusikakviteter ITlformidlingognodeskrivning Individueltlreelagteforløb: F.eks.soloundervisningisang/stemme træning,orgelellerklaver MusikpåComputeren UdbydesiLøgumklosterijanuar2015 medbjørnelkjersomunderviser. Derydeslskudfraprojektmidlerl deekursus. Nærmereinformaonfølger Øvrigeeeruddannelser Kirkemusikerifolkekirken Inspiraonsdagmedinformaonom arbejdetoguddannelserne v/kirkemusikskolelærere,personale konsulentogfagligeorganisaoner Lørdagd.24.januariMejdalKirkei Holstebro Detmusikalskesamarbejdeigudstjene sten forpræster,organisterogkirke sangere.undervisningv/teologog lærereisangoggudstjenestespil Mandagd.23.martsiAarsKirke NielsenogNystedtforblandedekor Kordagmedfokuspådengodekorklang forvoksenkorogdereskorledere v/korkonsulentdoriskjærgaard Lørdagd.6.juniiNørrelandskirken, Holstebro ByggestenlBørnekoret v/krisnevad,gies.preusslerog BrianStengerPoulsen Fredagd.4.september ibrønderslevkirke Brochureroglmeldingsblankeerndes på VestervigKirkemusikskole 2015 FORÅR

22 ANMELDELSER Lars Busk Sørensen Salmer til vor tid Unitas Forlag 248 kr. på unitasforlag.dk I koret af salmedigtere indtager Lars Busk Sørensen en fremtrædende plads. Herom vidner en nylig bogudgivelse fra Unitas Forlag med titlen Salmer til vor tid. Bogen indeholder 158 salmer fra Lars Busk Sørensens hånd, alle forsynet med originale melodier af en række samtidige komponister. En stor del af salmerne har tidligere været trykt i forskellige sammenhænge, og nye salmer er kommet til. Salmerne er tematisk fordelt under overskrifter som Håbets solhverv, Troens forår, Kærlighedens sommer og Helligåndens hverdag. Alt i alt rummer bogen en samlet præsentation af de tekster, som den aldrende Lars Busk Sørensen står inde for og ønsker at give kirken i eje. De tilhørende melodier er sangbare og klæder salmernes tekster på bedste vis. Melodierne er er uden koralsats, men med becifringer, som organisten selv må omsætte til noget, der fungerer på kirkens orgel eller klaver. Willy Egmose, Klaus Brinch og Erling Lindgren er topscorere med tilsammen 96 melodier. Nitten andre komponister deles om de resterende 62 melodier. KORALSATSER EFTERLYSES Formålet med en sådan udgivelse er selvfølgelig at få menighederne til at synge flere af Lars Busk Sørensens salmer end de tre, der er kommet med i salmebogen. I det stykke lægger bogen op til et tæt samarbejde mellem organist og præst, således at hensynet til forkyndelsen og til det musikalske udtryk kan gå hånd i hånd. Melodierne er trykt med letlæselig nodesats, enten på samme side som teksten eller på modstående side. Har man brug for en koralsats at spille efter, må man imidlertid selv lave den. Ikke så sjældent kan man dog være heldig at støde på en almindelig koralsats udgivet andetsteds, for eksempel i Tredjedagens lyse rum og Lysets utålmodighed, begge på Unitas Forlag, eller koralbogen til Salmer og sange i skole og kirke fra Folkeskolens Musiklærerforening. Men måske var det alligevel en opgave for Unitas Forlag at forsyne Salmer til vor tid med en ledsagende koralbog under en eller anden form? Det kunne være en CD-rom med pdf-filer til at printe ud eller et website, som man kunne downloade noderne fra? NEM AT TAGE I BRUG Salmer til vor tid er en smuk og indbydende bog. Bogens format gør det oplagt at kopiere fra den, når menigheden skal synge de nye salmer. Dette forudsætter dog, at kirken har tegnet en kopiaftale med Copydan Tekst & Node. Til sidst en smagsprøve på Lars Busk Sørensens salmestil. I nr. 148 hedder det i første vers: Det mørkner mildt mod nat igen, Gud tar sin dag tilbage. Og skaberlyset svinder bort ind over byens tage. Det store mørke bredes ud, men dybt i morgen våger Gud med favnen fuld af stjerner. Og så i det sidste vers: Og mørkner det imellem os, så sejrer dog det gode. Hvor ondt end hadet hærger her på vores lille klode, er kærlighed i overskud, og dybt i mørket våger Gud med favnen fuld af stjerner. Georg Klinting Sidste år samarbejdede Lars Busk Sørensen, Willy Egmose og Tina Lynderup om cd en 3klang: salmer til fest og hverdag. Den udkom i oktober 2013 i en version, hvor Egmose på klaver akkompagnerer sangerinden i 17 af de salmer, som Egmose og Busk Sørensen gennem årene har skrevet sammen. Desuden er der bebudet en særudgave i form af en dobbelt-cd med 27 numre suppleret med et hæfte med tekster og noder. De to udgaver kan bestilles fra hjemmesiden treklang.vbbt.dk. 22 PO-bladet

23 ANMELDELSER L.B. Eggertsdóttir og L.T. Eriksen, red: Jeg hørte lyden af deres vinger Forlaget Mixtur 249 kr. hos noder.dk Jeg hørte lyden af deres vinger: Ny islandsk orgelmusik er titlen på en spændende samling orgelstykker af syv islandske komponister. Den prisbelønnede organist Lára Bryndís Eggertsdóttir, som siden 2008 har været bosat i Danmark og er ansat ved Sønderbro Kirke i Horsens, valgte temaet og gav komponisterne en række bibelcitater, som har vinger som tema (engleskarerne, Guds beskyttende vinger, himlens fugle). Citaterne dannede grundlag for disse værker, som skulle egne sig til gudstjenester såvel som koncerter. Resultatet foreligger nu i både nodeform og som cd, indspillet smukt og overbevisende af Lára Bryndís Eggertsdóttir (se audiebam.is). Værkerne er en refleksion over de bibelske ord. De er tro mod det bibelske grundlag og fortsætter lydmæssigt Skriftens metaforer og udtrykker dens ånd. Nogle af værkerne har en markant malerisk, næsten visuel karakter, andre fører ind i et helt nyt, himmelsk musikalsk landskab (f.eks. den særligt indtryksfulde Under hans vinger af Stefan Arason). Sproget er moderne, ofte med dissonanser og intrikate rytmiske formler, men også klassisk og letforståeligt takket være brugen af klare motiver og en tydelig helhedsstruktur, som hviler i sig selv. Eftersom bibelcitaterne er meget varierede, er værkernes karakter også meget forskellig: Fra det mest dramatiske til rolig og bevægende meditationsmusik. Teknisk spænder stykkerne vidt, fra det lette til det avancerede niveau. Jeg hørte lyden af deres vinger er et vellykket projekt, som vidner om de islandske komponisters kreativitet. Samlingen vil uden tvivl finde sin plads i det faste repertoire i Danmark. Monica Papazu Anne Marsden Thomas Oxford Bach Books For Organ: Manuals Only. Book 1 & 2 Oxford University Press Ca kr./stk. (noder.dk/ nodehandleren.dk) Oxford University Press har udsendt to hæfter med orgelmusik af J. S. Bach, der kan spilles uden brug af pedal. To hæfter med hhv. 36 og 16 kortere og længere stykker har Bach virkelig skrevet så meget for manualiter? Både ja og nej! Foruden originale orgelværker stammer stykkerne også fra flere ikke-orgel-sammenhænge som Das Wohltemperierte Klaver, Kleine Präludien, Die geistlichen Lider und Arien, partiterne m.fl. Udgiveren har således redigeret et antal stykker for tasteinstrument, så de kan udføres på orgel. Det finder jeg helt i orden, og det virker bestemt dygtigt gjort. De to hæfter er ordnet efter sværhedsgrad, grades (grade 2-5 i første samling, og grade 5-8 i anden samling yderligere tre hæfter i serien, her værker med pedal, er redigeret efter samme principper). Hæfte 1 rummer meget lette orgelkoraler, små præludier og fugaer, og hæfte 2 indeholder lignende stykker blot sværere og længere. Hæfterne indledes med en introduktion, hvor der gøres rede for bl.a. redaktionelle overvejelser og principper samt for musikalsk teknik og udførelse inkl. registrering. Opsætning og nodetryk er særdeles nydeligt og letlæseligt. Hæfterne afrundes med noter om hvert enkelt stykke skrevet af Russell Stinson, som omhyggeligt oplyser om kilder, salmetekster på både tysk og engelsk, koralens oprindelige form mm. Såvel introduktion som værknoter er endog forsynet med en litteraturliste. Musikkens kvaliteter er det ikke nødvendigt at diskutere. Hvis man vil spille Bach, men ikke råder over pedal, er her løsningen. Langt hovedparten af stykkerne kendes fra forskellige andre udgivelser, men her er de samlet i to hæfter i moderne nodetryk og med informative tekster. Thorkil Mølle PO-bladet 23

24 Julekoncerter Vi har hos Danish Music Agency håndplukket tre gode bud på koncerter omkring jul, som vi håber at kunne glæde med. CELTIC CHRISTMAS Helen Davies (keltisk harpe) HØJTID MED BLÆSERKLANG Livgardens Messingensemble og Signe Sneh Schreiber TIDEN, LIVET - JULEN Sigurdur Flosason (saxofon) & Gunnar Gunnarsson (orgel) Den walisisk fødte harpenist har gennem hele sit liv rejst i de meste af verden og samlet melodier og musikalsk inspiration. Hun har sammensat et smukt og meget stemningsfuldt program, hvor keltisk julemusik suppleres med overraskelser fra hendes musikalske rejsetaske. Vejl. pris kr. 6000,- Den rene klang af messingblæsere er indbegrebet af højtidsmusik. Med et repertoire spændende fra middelalder til musical, kommer de fem musikere og sopranen Signe Sneh Schreiber rundt i hele det musikalske følelsesregister. Ensemblet har både et rent instrumentalt koncertprogram og et program med sangsolist Vejl. pris kr ,- / kr ,- med solist De to islandske musikeres frugtbare samarbejde, har bl.a. resulteret i CD-udgivelserne Hymns of Live, Hymns of Christmas og Hymns of Time. Et musikalsk univers, hvor der tolkes frit over islandske hymner og salmer. Men altid med stor respekt for de gamle sanges enkle skønhed. Vejl. pris kr. 9500,- For nærmere information og booking: Danish Music Agency ApS * * info@damu.dk

25 160 NYE SALMEFORSPIL L OG NYKOMPONERET ORGELMUSIK FRA ISLAND! Forlaget Mixtur har efterhånden et bredt udvalg af titler og har senest markeret sig med disse to orgeludgivelser. NYT FRA FORLAGET MIXTUR LASSE TOFT ERIKSEN 160 SALMEFORSPIL Jeg J g hørte lyden y af f d deres eres rre v vinger g num ala alaru l m siipien äänen I h heard ard the sound d of thei heirr w h win wings in ing ngsulin siipi Jag hörde bruset från deras vingar Ég heyrði É hey he h eyrð yrð rð ði þytin þ þytinn tiin inn nn f frá á væ væng vængjum vængj æ gj þ þeirra Ny islandsk orgelmusik / Ný íslensk orgeltónlist FORLAGET MIXTUR FORLAGET MIXTUR LASSE TOFT ERIKSEN 160 SALMEFORSPIL ISLANDSK ORGELMUSIK JEG HØRTE LYDEN AF DERES VINGER FMX SIDER FMX SIDER 299,00 kr. 249,00 kr. Fra Christa Nyborgs anmeldelse i PO-bladet: Det er bemærkelsesværdig, at der ikke kun ligger et stort arbejde med melodierne og deres karakter i denne samling af forspil. Den afspejler også en stor indlevelse i teksternes indhold. Dermed er forspillene allerede med til at fortolke og hjælpe formidlingen på vej. SE ALLE UDGIVELSER PÅ FORLAGETMIXTUR.DK På forlagets nye hjemmeside finder du detaljeret information om alle orgelog korudgivelser. Her kan du også se fyldige nodeeksempler. info@noder.dk facebook.com/noderdk Stormgade Esbjerg Denmark På opfordring af organisten Lára Bryndís Eggertsdóttir har syv islandske komponister komponeret dette store fællesværk i 22 satser. Engle, keruber, fugle og endda drager spiller en stor rolle i de bibelcitater værkerne er bygget op over.