Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Helnæs

Transkript

1 Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Helnæs 2016

2 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Helnæs, 2016 Udgiver: Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens Udgivelsesår: 2016 Udarbejdet af: Miljø og Natur, Assens Kommune: Rikke Kirk Andersen, Kortmateriale: Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen, Assens Kommune og Naturstyrelsen ISBN nr.: Forord Denne plan er baggrunden for grundvandsbeskyttelsen på Helnæs, og er derfor et vigtigt skridt mod at sikre, at vi også i fremtiden har drikkevand af en god kvalitet. Planen skal sikre, at vi beskytter grundvandet der, hvor det er sårbart, og at det samtidig sker i fornuftig balance med benyttelsen af arealerne. Med planen sikrer vi drikkevandsforsyningen fremadrettet med en kombination af vandbesparelser, harmonisk kildepladsstyring og beskyttelse af grundvandsressourcernes kvalitet. Indsatsplan er udarbejdet på baggrund af statens kortlægning for Helnæs. Kortlægningerne er udført i perioden Indsatsplanen omfatter et privat alment vandværk; Helnæs vandværk. Planen er udarbejdet i samarbejde med vandværket og interesseorganisationer i området. Det er vigtigt, at alle parter herunder borgere, landbrugserhvervet, virksomheder, vandværker og kommunen bakker op omkring indsatserne, da kun samarbejde kan skabe konkrete resultater! Du bor på dit grundvand! Borgmester Søren Steen Andersen Forsidefoto: Åsen på nordspidsen af Helnæs, foto af Miljø og Natur, Assens Kommune Formand for Miljø og Teknikudvalget Hans Bjerregaard 2

3 Indhold 1. Indledning...side 4 2. Indsatser 2.1. Foranstaltninger.side Retningslinjer.side 7 3. Redegørelse 3.1. Beskrivelse af indsatser...side Område udpegninger...side Helnæs Vandværk..side Kortlægningen side Referenceliste...side Økonomi.side 22 3

4 1. Indledning Denne plan handler om beskyttelse af grundvandet i kortlægningsområdet Helnæs. Indsatsplanen skal vise, hvilke muligheder, der er for at beskytte grundvandet fremover. Planen danner grundlag for, at Helnæs vandværk fremadrettet kan beskytte det grundvand, de indvinder drikkevand fra. Flere steder i området er jordlagene ikke i stand til fuldstændigt at nedbryde nitraten, der udvaskes fra rodzonen. Dette ses ved, at det øvre grundvandsmagasin indeholder nitrat. I det dybe grundvandsmagasin er vandet helt nitratfrit. Miljøfremmede stoffer fra landbrugsaktiviteter, bymæssig bebyggelse og jordforureninger udgør også en trussel mod vandkvaliteten i indvindingsoplande. De miljøfremmede stoffer findes i de øverste grundvandsmagasiner. Stofferne udgør en trussel mod drikkevandskvaliteten og kan med tiden også true vandkvaliteten i det dybe magasin. Grundvandsdannelsen i området er tilstrækkelig i dag til at levere vand til forbrugerne, men da ressourcens kvalitet er truet, al drikkevand på Helnæs kommer fra Helnæs Vandværk, og vandværket ikke har nødforbindelse til Fyn, er det nødvendigt, at grundvandets tilstand ikke forringes ved den nuværende kildeplads og indenfor hele OSD, således at det også vil være muligt at finde nye indvindingsmuligheder indenfor OSD. Miljømål: Formålet med indsatsplanen er beskyttelse af drikkevandsinteresser. Beskyttelsen skal sikre, at koncentration af problematiske stoffer ikke overskrides, så grundvandsressourcen også i fremtiden kan bruges til drikkevandsindvinding. Planens bestemmelser: I denne indsatsplan fastsættes en række indsatser, som har til hensigt at forhindre, at grundvandet forurenes med nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Det er formålet med denne indsatsplan, at sikre overblik over hvilke initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Indsatserne består af foranstaltninger og retningslinjer. Foranstaltninger er aktive indsatser eller handlinger, som de ansvarlige aktører skal gennemføre, f.eks. en aftale om skovrejsning, et skærpet tilsyn med en virksomhedstype eller en overvågning af grundvandet. En retningslinje er styrende for kommunens myndighedsudøvelse, f.eks. i forbindelse med tilladelser eller godkendelser. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligtiger sig til at følge retningslinjens bestemmelser. Planens opbygning: I de følgende afsnit er de konkrete foranstaltninger og retningslinjer for kortlægningsområde Helnæs beskrevet. Indsatserne har et nummer, som i det følgende afsnit 3. beskrives nærmere. Her er der også en gennemgang af vandværket. Til slut er der et afsnit med resume af statens sårbarhedskortlægning. Retsvirkninger: Indsatsplanens retsvirkninger er fastlagt i Vandforsyningslovens 13 a-d-samt i Miljøbeskyttelseslovens 26a. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en indsatsplan kan ifølge Vandforsyningslovens 76, stk. 1.nr. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed. Denne plan revideres, når der er væsentlige ændringer i grundlaget for indsatsplanen. 4

5 2.1.Foranstaltninger Helnæs Vandværk 1 Forsvarlig vandindvinding: Helnæs vandværk skal fortsat praktisere en forsvarlig op pumpning på kildepladserne, så grundvandsstanden sænkes så lidt som muligt og magasinerne ikke overudnyttes. 2 Sikring af boringsudformning: I boringer, der er ældre end 30 år, skal der laves et tjek af boringerne, hvor det tjekkes om forerør og topudformning er tætte. Eftersyn skal foretages af en autoriseret brøndborer. Frekvensen af tjekket aftales med Assens Kommune. 3 Informationskampagne: Vandværket skal iværksætte kampagner om den betydning spild eller brug af pesticider, kan have på drikkevandet. Kampagnen laves i samarbejde med Assens Kommune. 4 BNBO: I det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) skal vandværkerne være opmærksom på, at der ikke foregår aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. 5 Overvågning af grundvandet: Helnæs vandværk skal fortsat som minimum udtage grundvandsprøver til analyse i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Herudover vil Assens Kommune ud fra en konkret vurdering af forureningskilder i området, revidere vandværkets analyseprogram. Tidsplan Senest udgangen af Gentages hvert 5. år. Senest udgangen af Reduktion af nitrat- og/eller pesticidudvaskning fra landbrugsjorder: Helnæs vandværk vil, hvis overvågningen viser, at det er nødvendigt, eller hvis det er muligt og ønskeligt at indgå frivillige aftaler, arbejde for at reducere nitrat og /eller pesticidudvaskningen indenfor indvindingsoplandet til vandværket. Dette vil i givet fald ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. 7 Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer: Helnæs vandværk skal forsøge at finde ubenyttede brønde og boringer, som er ukendte for Assens Kommune indenfor indvindingsoplandet til vandværket. 5

6 Assens Kommune 8 Tilsyn med planteavlsbrug: Assens Kommune foretager lovpligtige tilsyn med husdyrbrug. Tilsynet skal i indvindingsoplandet også omfatte momsregistrerede planteavlsbrug uden husdyr. Tilsynet føres hvert 3. år. Tidsplan Første gang senest i BNBO: Staten udpeger BNBO omkring alle almene vandværksboringer. Assens Kommune vurderer på baggrund af udpegningen, hvilke forureningskilder, der kan udgøre en risiko for forurening. Assens Kommune vil sikre gennem planlægning, at der ikke sker uhensigtsmæssig aktiviteter i BNBO. 10 Skovrejsning og naturområder: Assens Kommune vil undersøge om det er muligt at etablere nye naturområder i indsatsområder i forbindelse med klimatilpasning og vandplanarbejde, og sikre de planmæssige forudsætninger for skovrejsning og arbejde for konkrete projekter. 11 Pesticidfri drift: Assens Kommune vil, på arealer ejet og drevet af Assens Kommune, sikre pesticidfri drift i OSD. 12 Oprensning af forurenede grunde: Assens Kommune arbejder for at Region Syddanmark prioriterer at oprense forurenede grunde i indsatsområder Senest

7 2.2. Retningslinjer Assens Kommune 13 Ubenyttede brønde og boringer: Assens Kommune har besluttet at kræve alle ubenyttede brønde og boringer sløjfet på ejers regning i områder med særlige drikkevandsinteresser. Påbud udstedes løbende af Assens Kommune. 14 Regulering af nitratudvaskning ved miljøgodkendelser af husdyrbrug: Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug må koncentrationen af nitrat fra rodzonen maksimalt være 50 mg nitrat/l, på de arealer, der både ligger inden for indsatsområdet (IO) og i indvindingsopland til et vandværk. Efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven kan der ikke stilles mere skærpede krav end svarende til et planteavlsbrug med et standardsædskifte. Reglen træder kun i kraft, i de konkrete indvindingsoplande, hvor en beregning viser, at den gennemsnitlige koncentration af nitrat fra rodzonen i hele oplandet er større end 50 mg nitrat/l. Ved beregning af nitratkoncentrationen anvendes områdets aktuelle klima, jordbund og arealanvendelse. Skovarealer og naturarealer har typisk lavere udvaskning af nitrat, end arealer der dyrkes med et almindeligt sædskifte. Det betyder, at vandværker med indvindingsoplande med stor andel af natur-og skovarealer er robuste overfor nitratforurening fra landbruget. Tidsplan 15 Mulighed for dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger: Hvis overvågningen viser det nødvendigt, kan Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkninger om mindsket brug af gødning og pesticider efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes erstatningerne af de relevante almene vandværker. 16 Miljøgodkendelser: Ved nye miljøgodkendelser indenfor sårbare områder (NFI) og indvindingsoplande, vil Assens Kommune stille skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening. 17 Råstofindvinding: Når Regionen giver tilladelser til råstofindvinding indenfor sårbare områder (NFI) og indvindingsoplande, vil Assens Kommune foreslå skærpede vilkår om sikring mod grundvandsforurening. 18 Skovrejsning og naturområder: Assens Kommune vil i kommuneplanlægningen udlægge skovrejsningsområder og potentielt naturområder i indsatsområderne og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det vil dog ske under hensyntagen til andre arealudlæg som f.eks. uønsket skovrejsning og byzone. 19 BNBO: Indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vil Assens Kommune være restriktiv i forbindelse med etablering af nedsivningsanlæg, anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR anlæg), udbringning af spildevandsslam, opstilling af nye olietanke, jordvarmeanlæg og lignende. 7

8 3.1. Beskrivelse af indsatser Assens Kommune arbejder som udgangspunkt efter det princip for grundvandsbeskyttelse, at grundvandsbeskyttelsen differentieres, så den mest intense beskyttelses sker tæt på boringerne, og den mere generelle beskyttelse sker længere væk. I afsnit 2 fremgår de foranstaltninger og retningslinjer parterne skal udføre for at beskytte grundvandsressourcen. I dette afsnit gennemgås de forskellige indsatser og baggrunden herfor forklares. Indsatnummeret referer til foranstaltningerne og retningslinjerne fra afsnit 2. Vandindvinding og boringer Indsats 1 og 2: Disse indsatser skal sikre, at vandindvindingen i sig selv ikke forringer kvaliteten af grundvandsressourcen. Kommunen vil tage punkterne op i forbindelse med tilsyn. Den måde, der oppumpes på de enkelte vandværker, kan have stor virkning på grundvandet. Hvis der indvindes med kraftig sænkning og for mange start/stop af pumper kan de forringe grundvandets kvalitet. Der kan opstå en større sænkningstragt, som vil ilte grundvandet dybere end nødvendigt, og eventuelt trække forurenet overfladevand ned til magasinet. Det er derfor Assens Kommunes holdning, at vandværkerne skal forsøge at sprede indvindingen så meget som muligt,og at driftsydelsen skal minimeres ved at fordele indvindingen jævnt over døgnets 24 timer. Endvidere skal boringerne holdes i god stand, så der er ikke kan sive forurenet overfladevand ned til grundvandet langs borerørene. For ældre boringer skal der laves et tjek af boringerne, således det sikres, at boringerne er i god stand. Hyppigheden af dette tjek vil blive aftalt med Assens Kommune på baggrund af boringernes nuværende tilstand. Herudover vil Assens Kommune i det tekniske tilsyn med vandværker have fokus på at dårligt udførte boringer udfases med henblik på sløjfning. Beskyttelseszonen på 25 m omkring indvindingsboringer skal sikre, at det mest boringsnære område beskyttes. Der må ikke anvendes sprøjtemidler, gødskes eller dyrkes i en afstand af 25 m fra indvindingsboringer. Assens Kommune vil, hvis vi oplever overtrædelser, henvende os til NaturErhvervsstyrelsen, der har tilsynet med 25 m-zonerne. Kampagner Indsats 3: Der iværksættes en oplysningskampagne rettet mod private grundejere i indsatsområder og prioriterede områder. Indsatsen skal forebygge udvaskning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer fra boligområder. Brug af miljøfremmede stoffer i boligområder kan udgøre et problem overfor grundvandet. Som oftest er boligejere ikke uddannede i håndtering, opbevaring og dosering. Det er derfor vigtigt, at boligejere oplyses om stoffernes egenskaber og hvilken risiko, der er ved brugen. 8

9 BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Indsats 4 og 9: Det er indsatsplanens målsætning at øge grundvandsbeskyttelsen i Assens Kommune. Staten udpeger boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandforsyningers boringer. Denne udpegning vil ske i løbet af Inden for BNBO, kan kommunalbestyrelsen påbyde rådighedsindskrænkninger, for eksempel i form af ændret dyrkningspraksis, jf. miljøbeskyttelseslovens 24. Arealer er ikke bindende for de enkelte lodsejere, før kommunalbestyrelsen har udstedet et eventuelt påbud med rådighedsindskrænkninger. Et påbud om rådighedsindskrænkninger jf. 24, vil altid blive konkret vurderet på hver ejendom, og lodsejeren er i henhold til miljøbeskyttelsesloven berettiget til fuldstændig erstatning. I henhold til miljøbeskyttelsesloven afholdes erstatningen af de brugere, der har fordel af påbuddet. Det vil sige den relevante vandforsyning. Indsats 19: Det er Assens Kommunes mål, at BNBO friholdes for forurenende aktiviteter og at forurenet overfladevand ikke ledes direkte ned i grundvandsmagasinerne. Vaske- og fyldpladser og nedsivningsanlæg bør som udgangspunkt ikke ligge i BNBO. Endvidere vil Assens Kommune som udgangspunkt ikke tillade udbringning af spildevandsslam i BNBO, nye olietanke eller jordvarmeanlæg. Overvågning Alle indvindingsboringer følger den lovpligtige kontrol af grundvandskvaliteten. Indsats 5: Denne indsatser sikrer, at der sker en overvågning af problemstoffer i indvindingsoplandet, så kommunen kan følge den tidslige udbredelse ud over de oplysninger, der kommer fra den lovpligtige kontrol. Overvågningsprogrammer skal udarbejdes i samarbejde med Assens Kommune. Den fortløbende overvågning af grundvandskvaliteten kan vise, at der er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevand. Her kan dyrkningsaftaler blive nødvendige. Frivillige deklarationer om dyrkningsrestriktioner tinglyses efter vandforsyningsloven 13d. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejere inden for en fastsat tidsfrist, vil Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes erstatningen af de relevante almene vandværker. Assens Kommune vil, når der er identificeret et behov for indsats, fastsætte en tidsfrist for indgåelse af frivillige aftaler. Tidsfristens længde vurderes i den konkrete sag, men vil typisk være 2 år. 9

10 Ubenyttede brønde og boringer Indsats 7 og 13: Assens Kommune har besluttet, at alle ubenyttede brønde og boringer skal sløjfes (jf. 36 i vandforsyningsloven). Overflødige brønde og boringer kan fungere som passage mellem forurenet overfladevand og underliggende grundvandsmagasiner. Assens Kommune vil påbyde alle ubenyttede brønde og boringer sløjfet i forbindelse med at brønden bliver overflødig ved tilslutning til almen vandforsyning. Herudover vil vi opsøge gamle ubenyttede brønde, der ikke har været i brug i mange år, og efterfølgende give påbud om sløjfning. Skovrejsning og natur og vådområder Indsats 10 og 18: Assens Kommune ønsker, at gøre det mere attraktivt at rejse skov i indsatsområder og prioriterede områder, da skovområder generelt har lav nitratudvaskning og pesticidforbrug fra rodzonen. Derfor vil vi arbejde for at arealer, der har en gunstig placering i forhold til beskyttelsen af grundvandet, vil blive udlagt til positive skorejsningsområder. Naturområder og vådområder prioriteres også højt på grund af lavt pesticid- og gødskningsniveau i denne type arealanvendelse. Assens Kommune vil ved udlægning af nye bolig- og erhvervsområder tage hensyn til OSD og indvindingsoplande. Forurenede grunde Forurenede grunde kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når der har været en aktivitet på grunden, der kan have givet anledning til forurening. Er der konkret viden om forurening tilvejebragt ved en undersøgelse af jord og grundvand, kortlægges grunden på vidensniveau 2 (V2). Region Syddanmark prioriterer årligt de V2 kortlagte grunde til videregående forureningsundersøgelser og oprensning af forureningen. Prioriteringen foretages ud fra en risikovurdering af forurening i forhold til grundvand og arealanvendelse. Såfremt regionen ikke har mulighed for at prioritere oprensning af konkrete grunde i indvindingsoplandet, har vandværket mulighed for at gennemføre undersøgelser og oprensning for egne midler. Sådanne frivillige oprensninger bør foregå i tæt dialog med Region Syddanmark. Indsats 12: Indsatsen skal sikre, at eventuel forurening fra forurenede grunde ikke truer grundvandet. En gang om året beslutter Region Syddanmark, hvor der skal sættes nye undersøgelser og oprensninger i gang det kommende år. Programmet for nye undersøgelser og oprensninger sendes hvert år i høring til bl.a. Assens Kommune inden det vedtages endeligt. Region Syddanmark har derfor ikke mulighed for at fremsende en tidsplan der rækker flere år frem. Assens Kommune vil forsøge at få regionen til at prioritere oprensning af forurenede grunde i indsatsområder og indvindingsoplande. 10

11 Nitrat I menneskekroppen omdannes nitrat til nitrit, der kan være kræftfremkaldende, give fosterskader og hæmme iltoptagelsen hos spædbørn. Nitrat kommer primært fra udvaskning af kvælstof fra planternes rødder. Den største udvaskning sker fra landbrugsarealer, hvor handels- og husdyrgødning kunstigt bidrager med høj kvælstofmængde. Forskellige former for dyrkningspraksis kan dog mindske udvaskningen. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger bl.a. af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Nitrat kan også strømme gennem sprækker i lerlag, hvorved reduktionskapaciteten i jorden får mindre betydning. Kortlægningen har udpeget områder sårbare overfor nitrat. I indvindingsboringerne er der ikke konstateret nitrat. Assens Kommune vurderer på den baggrund, at der i øjeblikket ikke er baggrund for at gennemføre erstatningskrævende indsatser, ud over den gældende lovgivning. Indsats 6, 14 og 15: Med henblik på at sikre miljømålet for grundvandet i kortlægningsområdet er der opstillet retningslinje (indsats 14) om landbrugets påvirkning af grundvandets kvalitet. Efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven kan der ikke stilles mere skærpede krav end svarende til et plantebrug med standartsædskifte. Målsætning nitrat: At der i drikkevandet er et naturligt indhold af nitrat. Den naturlige grundvandskvalitet (< 1 mg nitrat/l) søges opretholdt. At nitratudvaskningen inden for indsatsområder fremadrettet ikke må stige i forhold til det nuværende niveau, og at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen inden for hvert delopland ikke må overstige 50 mg nitrat/l. Udover den generelle regulering (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) kan der blive behov for en målrettet indsats ( 26a). Dette gælder i de deloplande, hvor nitratkoncentrationen overstiger 50 mg nitrat/l. Nødvendigheden af en sådan supplerende målrettet indsats skal ses i lyset af, at miljømålet ikke i alle tilfælde nås via anden regulering. Den målrettede indsats bygger overordnet på at sikre drikkevandskvaliteten for områdets nuværende og fremtidige almene indvindinger ved at opretholde en minimumsbeskyttelse. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejere inden for en rimelig tidsfrist, vil Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes af de relevante almene vandværker. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Assens Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for vandforsyningerne. 11

12 Pesticider Pesticider i grundvandet stammer fra marker, gårdspladser, langs veje og jernbaner, landbrugets vaske- og fyldpladser, private boligområder og lignende. I mennesket virker pesticider meget forskelligt. Nogle er akut giftige, nogle er hormonforstyrrende og nogle tilsyneladende uskadelige. I vandindvindingsboringer er der flere steder fundet pesticider og på den baggrund er det blevet forbudt at benytte mange af dem. En forudsætning for at et pesticid kan tilladelses til brug i Danmark, er at det kan forventes at være nedbrudt, når det forlader rodzonen. Der findes kun få fund af tilladte pesticider i grundvandsmagasiner under marker. Der er magasiner, der er så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre kildepladsen mod nedsivning af pesticider. Man bør altid ud fra et forsigtighedsprincip være opmærksom på pesticidanvendelse i indvindingsoplandet. I kortlægningsområdet Helnæs er der konstateret fund af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler i koncentrationer under grænseværdien i det primære grundvandsmagasin. Der er ikke fund af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler i de aktuelle indvindingsboringer. Målsætning pesticider: Det er indsatsplanens målsætning: at der ikke må opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i BNBO at håndtering i øvrigt sker med de nødvendige foranstaltninger til at sikre grundvandet at kortlægge, undersøge og afværge mulige eksisterende punktkildeforureninger med pesticider, hvor der er en risiko for, at miljømålet ikke nås. Pesticidpunktkilder er afgrænsede områder med høje koncentrationer af pesticider. Punktkilder kan dannes, hvor pesticider håndteres; det er for eksempel vaskepladser, hvor der er foretaget påfyldning og vask af sprøjteudstyr, og hvor der eventuelt er sket spild eller uheld. I forbindelse med afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3-5 og godkendelser af husdyrbrug efter husdyrbrugsloven, vil Assens Kommune som udgangspunkt stille krav om, at vaskepladser etableres uden for BNBO ( 24). Ved afgørelser uden for BNBO vil Assens Kommune som udgangspunkt stille vilkår til indretning af vaskepladser, svarende til de krav, der stilles til øvrige virksomheder med forureningsrisiko i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det kan for eksempel være overdækning, afledning til dobbeltbundede kar (generel lovgivning og en prioritering af Assens Kommune). Indsats 6, 8, 11 og 15: Indsatser, der skal forebygge, at pesticider, der bruges på jorden, ender i indvindingsboringer. Indsats 16 og 17: Indsatsen skal sikre sårbare områder mod grundvandstruende aktiviteter. Assens Kommune vil som udgangspunkt stille krav om at der ved råstofindvinding i indsatsområder og indvindingsoplande efterbehandles til naturformål eller ekstensiv landbrug uden brug af pesticider eller gødskning. Frivillige deklarationer om dyrkningsrestriktioner tinglyses efter vandforsyningsloven 13d. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandværk og lodsejere inden for den fastsatte tidsfrist, vil Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. For dyrkningsdeklarationer m.v. indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes erstatningerne af de relevante almene vandværker. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Assens Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for vandforsyningen. 12

13 3.2. Områdeudpegninger I denne plan behandler vi nogle forskellige områdeudpegninger. De er beskrevet i det nedenstående og kan ses på kortene figur 3.1. og 3.2. OSD Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand. Områderne udpeges af staten. Kortlægningsområde Det område statens grundvandskortlægning dækker. Hele kortlægningsområdet er udpeget som OSD og det kortlægningsområdet er således det, der er markeret som ODS på kortene figur 3.1. og 3.2. Indvindingsopland: Indvindingsoplande til hvert enkelt vandværk er beregnet på baggrund af computermodeller af grundvandets strømninger og vandværkets indvinding. Oplandet omfatter de arealer, hvor grundvandsmodellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. Størrelsen af oplandet er afhængig af indvindingsmængden for hvert vandværk. Så hvis indvindingsmængden ændres, skal indvindingsoplandet også ændres. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI): Nitratfølsomme indvindingsområder, se figur 3.1., er udpeget af Naturstyrelsen (staten) indenfor OSD eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger, hvor følgende er opfyldt: Områder med nogen eller stor grundvandsdannelse Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet, eller Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet, eller Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat Indsatsområder: Indsatsområder, se figur 3.2., udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. Det er områder, hvor der på bagrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af vandressourcerne, er identificeret et behov for en særlig indsats for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområder udpeges af naturstyrelsen, hvor det vurderes, at der er behov for: Skærpede krav til nuværende nitratudvaskning. Her skal udvaskningen være lavere end den er i dag. Krav til stabilisering af nitratudvaskning svarende til status quo. Her må nitratudvaskning ikke blive højere. Krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu. Det kan være, hvor den nuværende nitratudvaskning er acceptabel, men hvor ny eller øget fremtidig indvinding i NFI vurderes at medføre øget nitratudvaskning. Indsatsområder er vigtige, idet flere af de generelle indsatser i denne plan skal ske inden for disse områder. Samtidig opfatter staten indsatsområder som områder, der også er sårbare overfor andre stoffer end nitrat. Det kan f.eks. være pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I Vejledning om indsatsplaner /3/er indsatsområder områder, der er karakteriseret ved en mere generel sårbarhed. Indsatser indenfor indsatsområderne har hjemmel i vandforsyningslovens

14 Figur 3.1 viser OSD (rød streg), indvindingsboring (sort stjerne), NFI (gul skravering) og indvindingsopland (blå streg). Figur 3.2 viser OSD (rød streg), indvindingsboring (sort stjerne), indsatsområder (sort skravering) og indvindingsopland (blå streg). 14

15 Helnæs Vandværk Helnæs vandværk er et primærvandværk /2/, der har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2014 indvandt vandværket m 3 og over en tre-årigperiode har vandværket indvundet i gennemsnit m 3 /år. Vandværket har ingen nødforsyning til et andet vandværk. Rentvand: Råvandet i boringerne indeholder et relativt højt ammoniumindhold. Det har tidligere medført overskridelser af kvalitetskriteriet for ammonium og nitrit i vandværkets rentvand. Nitrit dannes typisk ved ufuldstændig iltning af ammonium i vandbehandlingen. Grundvand: Vandværket indvinder grundvand fra 2 boringer, DGU nr og Der er ikke indhold af nitrat i boringen. I boring DGU nr er sulfat niveauet omkring 50 mg/l. Det er ikke muligt, at beskrive den tidlige udvikling, da der kun er udført to kontroller i denne boring. I boring DGU nr er sulfat-indholdet lavt (under 10 mg/l), men dog stigende. Ammoniumindholdet er højt. Der er ikke påvist sprøjtemidler, miljøfremmede stoffer eller forhøjede niveauer af sporstoffer i de aktuelle indvindingsboringer eller i vandværkets rentvand. Vandet fra boring DGU nr er en reduceret vandtype fra jern og sulfatzonen (vandtype C). Boringen er begrænset sårbar. Boring DGU nr indvinder reduceret vand fra methanzonen (vandtype D). Boringerne er filtersat i henholdsvis og meter under terræn i smeltevandssand (KS2). Magasinet er spændt og dækket af ca m ler. Se figur 3.3. Det grundvandsdannende opland er vist på figur 3.4. Her ses at grundvandet hovedsagelig hentes fra den syd-vestlige del af indvindingsoplandet. Indvindingsopland: Naturstyrelsen har udpeget indvindingsoplandet, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder. Indvindingsoplandet har en størrelse på ca. 1,64 km 2. Ca. 12 % af oplandet er udpeget til NFI og 8 % er udpeget som indsatsområder. Se figur 3.1 og 3.2. I hele indvindingsoplandet er der hovesaglig landbrug og mindre grad skov og naturarealer. På hele Helnæs er en lokalitet V2-kortlagt (konstateret forurening), en lokalitet både V2 og V1 kortlagt, men 6 lokaliteter er V1 (muligvis forurening) kortlagte. Indenfor OSD er der 4 V1 og 1 V2 lokalitet. Risikovurdering: Kildefeltet vurderes som begrænset sårbar. Der er tidligere påvist spor af pesticider i en tidligere indvindingsboring. Boringen er nu sløjfet. En mindre del af oplandet er udpeget til indsatsområde og denne del af magasinet er således sårbart. Forslag til indsatser: Indsatsplanen giver vandværket mulighed for at lave dyrkningsrestriktioner, hvis det vurderes at være nødvendigt. I indsatsplanen er der vilkår om en højst tilladelig nitratudvaskning på 50 mg/l, der gælder hvor indsatsområde er sammenfaldende med indvindingsopland. 15

16 Figur 3.3. Profilsnit gennem Helnæs. Figur 3.4. Figuren viser OSD, indvindingsboringer, indvindingsopland og grundvandsdannende opland. 16

17 4. Kortlægningen Kortlægningen af grundvandet i kortlægningsområderne er udført af Naturstyrelsen. Formålet med kortlægningen er at den nuværende og fremtidige grundvandsressource beskyttes, så forsyningen med drikkevand forsat kan baseres på simpel vandbehandling. Afsnittet er det resume af Naturstyrelsens redegørelse /1/ og alle figurer stammer herfra. Geologien på Helnæs På Helnæs er der forholdsvis stor variation i terrænkoten (se figur 4.1). På den sydlige del af næsset findes et markant bakkeparti, som når til kote ca. 30 meter. På den centrale del af Helnæs afløses bakkepartiet af lavtliggende område med strandeng omkring kote 0 meter. På den østlige og nordlige del af øen findes en række bakker, der når kote ca. 25 meter, mens terrænoverfladen mod nord falder til nær kote 0 meter. Det lavtliggende område på den nordlige del af Helnæs gennemskæres på langs af en op til 12 m høj ryg (ås). De terrænnære jordlag består primært af moræneler, men og så større områder med smeltevandssand og mindre spredte områder med ferskvandstørv (se figur 4.2). På den centrale og vestlige del af øen findes saltvandssand og grus. Figur 4.1 viser terrænkoten på Helnæs /1/ Figur 4.2 viser de terrænnære jordlag. Landskabet er et druknet istidslandskab ligesom det øvrige sydfynske øhav. Helnæs består overvejende af moræneaflejringer fra sidste istid. Disse ligger som øer siden Littorinahavet (stenalderhavet) trængte ind over områder i Stenalderen for ca år siden. Det er karakteristisk for området, at det er orientereret med længderetning NV-SØ. Landskabet er overvejende dannet som bundmorænelandskab. På den nordlige del af Helnæs findes halen, en markant og velbevaret ås, som er dannet under det Ungbaltiske Isfremstød. På den sydlige del af Helnæs findes en randmoræne, som er dannet i forbindelse med det senere Bælthav Fremstød. 17

18 Det udbredte område med strandeng på den centrale og vestlige del, var oprindelig en lavvandet fjord, som med tiden er blevet afsnøret af strandvolde, hvorved der blev dannet en strandsø. Søen er sidenhen groet til og har været udsat for inddæmning. Der findes ingen prækvartære lag, der rummer grundvandsmagasiner med drikkevandspotentiale på Helnæs. På figur 4.3 ses koten for prækvartærfladen (ud.fra den hydrostatigrafiske model). Her fremgår en begravdet dal. Den kvartære lagserie på Helnæs består af moræneler fra mindst to forskellige isfremstød i sidste istid (Weichsel). Dette sidste fremstød, der nåede Fyn og øerne, stoppede netop ved det sydlige Helnæs, hvor Trundkær bakke udgør en randmoræne formet af isen. Disse moræneaflejringer adskilles af smeltevandsaflejringer bestående af sand, silt og ler, hvoraf dele af sandet udgør det grundvandsmagasin, som Helnæs Vandværk indvinder fra. Helnæs gennemskæres af en NNV-SSV orienteret begravet dal som når en dybde på omkring 200 meter. I den begravede dal findes et grundvandsmagasin, som har vist sig af indeholde vand, der i den øverste del er for salt til drikkevandsbrug. Hvorvidt dette også er tilfældet i magasinets dybere del vides ikke, men der må antages at være stor risiko for det. På den østlige del findes et mindst 10 meter tykt sandlag fra kote ca. 10 meter. Figur 4.3 viser prækvartærfladen og illustration af den begravede dals forløb. /1/ 18

19 Geologisk og hydrostratigrafisk model Med udgangspunkt i den geologiske forståelsesmodel er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 7 modellag bestående af tre kvartæremagasinlag, hvoraf bunden af det nederste udgør modellens bund. Derudover består modellen af fire lerlag. De tolkede hydrostratigrafikse flader ses på figur 4.4 og et profilsnit N-S fremgår af figur 4.5 Hydrostratigrafiske lag Lithologi Magasin Lagnr. I hydrologisk model (DK-model) Kvartær Lag 1 Forventet oxideret moræneler 1 Lag 2 Moræneler 2 Lag 3 Smeltevandssand og grus og morænesand KS 1 3 Lag 4 Moræneler, smeltevandsler, interglaciale leraflejringer 4 Lag 5 Smeltevandssand og grus og morænesand KS 2 5 Lag 6 Moræneler, smeltevandsler, smeltevandssilt, interglaciale leraflejringer 6 Lag 7 Smeltevandssand og grus, morænesand, indslag af moræneler og smeltevandsler KS 3 7 Figur 4.4 De tolkede hydrostratigrafiske flader /1/. Figur 4.5 viser et profilsnit gennem den hydrostratigrafiske model fra Maden i nord gennem randmorænen til skrænten på sydkysten. På profilet ses blandt andet den dybe undersøgelsesboring DGU nr /1/ 19

20 Grundvandsmagasiner Grundvandsmagasinerne fra den hydrostratigrafiske model (se figur 4.4 og 4.5) er vist i figurene 4.6 og 4.7. De primære grundvandsmagasiner udgøres af KS 2. På figur 4.6 ses udbredelse og tykkelse af KS 1, som er det øverste grundvandsmagasin. Der foregår ikke indvinding til den almen vandforsyning fra magasinet. Figur 4.7 viser udbredelsen og tykkelse af KS2, hvorfra Helnæs vandværk indvinder fra. Figur 4.6 viser udbredelse og tykkelse af KS1. Figur 4.7 viser udbredelse og tykkelse af KS 2. Den akkumulerede tykkelse af reduceret ler over KS2 (se figur 4.8) er fleste steder meter, men i den centrale vestlige og centrale østlige del af OSD er tykkelsen dog mindre end 15 meter. Lithologisk består de beskyttede lag primært af moræneler. Figur 4.8. viser akkumuleret reduceret ler over KS2. 20

21 Hydrologiske forhold Figur 4.9 viser den arealmæssige fordeling af grundvandsdannelsen. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse i hele modelområdet er beregnet til 233 mm/år. Infiltrationen reduceres til de enkelte grundvandsmagasiner naturligt med dybden. Således er den gennemsnitlige grundvandsdannelse til KS1 138mm/år, mens den er beregnet til 42 og 5 mm/år til henholdsvis KS2 og KS3. Figur 4.9 viser den arealmæssig fordeling af grundvandsdannelsen. Figur 4.10 viser opadrette gradient mellem potentialerne i KS1 og KS2, samt angivelse af hvor både KS1 og KS2 er tilstede. På figuren 4.10 ses de steder, hvor der er opadrettet gradient altså der hvor grundvandet stiger op. På figuren 4.11 er grundvandet transporttid fra til boringernes filtre vist. Transporttiden angiver det antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er altså ikke indregnet. Som det fremgår er transporttiden kortest fra den del af det grundvandsdannende opland, der ligger nærmest boringerne. Grundvandsressourcens sårbarhed: Resultatet af sårbarhedsvurderingen er sammenfattet på figur 3.1 og 3.2. På baggrund heraf er Områder med særlig drikkevandsinteresser, indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder udpeget. Figur 4.11 viser indvindingsopland og grundvandet transporttid fra det grundvandsdannende opland til boringerne. Som det fremgår af figur 3.1 er området sydvest for vandværket og et område i den vestlige del af OSD sårbare. 21

22 5. Referenceliste /1/ Naturstyrelsen 2015: Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 /2/ Assens Kommune. Vandforsyningsplan Plandel. /3/ Vejledning om indsatsplan 21. april Miljøministeriet Økonomi Referenceliste Assens Kommunes øgede ressourceforbrug til tilsyn, påbud mm., der opstår som følge af indsatsplanen finansieres af særskilt gebyr, der opkræves af skat. De øvrige almene vandværker vil have udgifter til f.eks. øget overvågning, eftersyn af indvindingsboringer og lignende. Udgiften til handlingerne betales af vandværkernes forbrugere over vandprisen. 22

23 Assens Kommune By, Land og Kultur