Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Transkript

1 Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

2 Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning i fire kommuner. Om analysen Administrationsanalysen undersøger produktiviteten og ledersammensætningen og ser på kommunernes udgifts- og personaleforbrug ud fra tre vinkler: Sammenhængen mellem kommunernes udgiftsniveauer, personalesammensætningen og opgavefordelingen. Samtidig ser analysen på ledernes opgaver og uddannelsesmæssige baggrund. Analysens hovedkonklusioner: Forskelle i kommunernes udgifter til administration reduceres af forskelle i konteringspraksis Produktiviteten varierer kun marginalt, men analysen peger på, at større kommuner har højere produktivitet Kommunen med det laveste antal administrative medarbejdere havde den højeste administrationsgrad Forskellige opgavetyper fylder mest i kommunerne medarbejdere per chef En statistisk analyse gennemført i tilknytning til administrationsana lysen viser, at der ikke er sammenhæng mellem kommunens størrelse og administrationsgraden. Analysen er gennemført af BDO Consulting og blev afsluttet maj

3 Udvalgte analyseresultater Tabel 1: Udgifter til administration per indbygger Hovedkonto 6 pr. indbygger 2013 Kr. pr. indbygger Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Hovedkonto 6 ekskl og Sekretariat og forvaltninger Fælles It og telefoni Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Byggesagsbehandling Voksen-, ældreog handicapområdet Det specialiserede børneområde Udvalgte funktioner pr. indbygger a b Hovedkonto 6 pr. indbygger total 2013 Kr. pr. indbygger Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Hovedkonto 6 ekskl og og : Lønpuljer, tj.mandspension og Interne forsikringspuljer Hovedtotal Tabel 1 viser de fire kommuners udgifter til administration per indbygger. For at identificere forskelle mellem kommunerne er udgifterne vist både med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets definition samt i forhold til udvalgte funktioner på konto 6. Den sidste del af tabellen inddrager de funktioner fra konto 6, som er udeladt i Økonomi- og Indenrigsministeriets definition ligeledes med henblik på at identificere forskelle mellem kommunerne. Denne del af tabellen peger på nogle forklaringer på forskelle i de administrative udgifter. Der er tale om fire kommuner, som ligger i samme ECO-nøgletalsgruppe, og ud fra denne parameter vurderes de at være umiddelbart sammenlignelige. 3

4 Tabel 2: Socialrådgivere pr indbyggere Tabel 2 viser antal socialrådgivere/socialformidlere per tusind 0-18 årige og per tusind indbyggere i kommunen. Det fremgår af tabellen, at Kommune 3 har markant højere bemanding i forhold til indbyggere, både set per tusind 0-18 årige og i forhold til indbyggertallet totalt. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Region Hovedstaden gennemsnit Socialrådgivere/socialformidlere, antal 95,0 107,0 62,0 80,0 91,0 Socialrådgivere per tusind 0-18 årig 8,0 6,7 13,4 6,8 7,0 Socialrådgivere per tusind indbyggere 1,9 1,6 2,8 1,6 1,6 Tabel 3: Indbyggertal Nedenfor i tabel 3 er vist antal indbyggere per kommune. Tabellen viser, at Kommune 3 har markant færre indbyggere end de øvrige kommuner. Dette tal kan ses i sammenhæng med forskellene i antal socialrådgivere per tusind indbyggere i tabel 2. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Indbyggertal Tabel 4: Sager per socialrådgiver Antallet af sager per socialrådgiver er et mål for produktiviteten blandt socialrådgivere. Dette nøgletal er vist i nedenstående tabel. Tabellen opdeler sagerne i specialsager og psykosociale sager. Det fremgår af tabel 4, at Kommune 2 producerer lidt flere sager end de to andre kommuner. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Specialgruppen 50,0 52,7 44,5 Psykosocial 38,0 47,3 32,8 4

5 Tabel 5: Årsværk Tabel 5 viser tal for produktiviteten på beskæftigelsesområdet. Tabellen viser antal årsværk til myndighedssagsbehandling og sagsunderstøttende arbejde som en del af den aktive indsats og målt i forhold til henholdsvis antal borgere og fuldtidspersoner. Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Årsværk ( sagsunderstøttende på 5.90/98) 93,0 98,0 57,0 88,0 Antal borgere 4.594, , , ,0 Antal fuldtidsborgere 3.831, , , ,0 Antal borgere pr. årsværk 49,5 52,5 35,2 50,1 Antal fuldtidsborgere pr. årsværk 41,3 45,2 30,4 43,7 Note: Antal borgere dækker over følgende kategorier: A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, fleksjob, revalidering, forrevalidering, ressourceforløb, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse. Tallet beskriver det samlede antal forskellige cpr-nr., som har været igennem systemet. Fuldtidspersoner angiver, hvor mange personer på fuldtid som antal borgere omregnes til. Tabel 6: Produktivitet i forhold til lønproduktion I tabel 6 er antallet af årsoplysningssedler anvendt som omkostningsdriver i forhold til lønadministrationen. Årsoplysningssedlerne giver et overblik over, hvor mange medarbejdere hver kommune har haft igennem lønfunktionen inden for et år. Antal årsoplysningssedler pr. medarbejdere, der alene arbejder med lønsager Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 759,4 861,4 430,1 924,9 5

6 Figur 1: Lederprofil Figur 1 viser den uddannelsesmæssige baggrund for de fire kommuners niveau 2-ledere. Det ses, at Kommune 1 har færrest ledere med lang eller mellemlang videregående uddannelse. Tabellen er baseret på ledernes egne angivelser i en spørgeskemaundersøgelse. Kompetenceprofil Lang videregående uddannelse Andet Mellemlang videregående uddannelse Kommune 2 Kommune 4 Kommune 3 Internt lederudviklingsforløb Kort videregående uddannelse Kommune 1 Figur 2: Ledelsestyngde Figur 2 viser, hvor mange medarbejdere og ledere, niveau 2 -lederne i de fire kommuner i gennemsnit har personaleansvar for. Resultatet kan ses i lyset af, hvor mange niveau 2-ledere der er i alt i de enkelte kommuner. I Kommune 1 er der 21, mens der i Kommune 2 er 12. Medarbejdere/ledere pr. chef på tværs af kommunerne Kommune 4 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 1 6

7 Figur 3: Ledelsesopgaver I figur 3 ses ledernes arbejde fordelt på seks forskellige ledelsesopgaver. Figuren viser en relativt ensartet fordeling på tværs af kommunerne. Det ses, at Kommune 1 bruger mindst tid på strategisk ledelse sammenlignet med de øvrige kommuner. Det ses også, at niveau 2-lederne i Kommune 3 bruger betydeligt mindre tid på sagsbehandling end lederne i de øvrige kommuner. Opgavefordeling på tværs af kommunerne Kommune 1 Kommune 4 Kommune 3 Kommune 2 Figur 4: Opgavefordeling i de kommunale administrationer I figur 4 er de administrative opgaver fordelt på: Støttefunktioner, ledelse, sekretariatsbetjening og myndighedsopgaver. Opgaverne er fordelt på disse funktioner og ikke på afdelinger, da de kommunale organisationer ikke er identiske. Tabellen er baseret på selvangivelser fra de enkelte kommuners niveau 2-ledere. Fordeling af årsværk på tværs af kommunerne Kommune 1 Kommune 4 Kommune 3 Kommune 2 7

8 Kontakt BDO Bjarne Roerup Rom Senior manager Mobil: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 144 lande.