Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Et systematisk review

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Et systematisk review"

Transkript

1 Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Et systematisk review Ph.d.-afhandling af Trine Kløveager Nielsen Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 2014

2 Ph.d.-afhandling indleveret til Institut for Uddannelse og Pædagogik Faculty of Arts Aarhus Universitet Af cand. pæd. i pædagogisk psykologi Trine Kløveager Nielsen, Forskningsprojektet Brobygning mellem teori og praksis VEJLEDER: PROFESSOR PER FIBÆK LAURSEN

3 FORORD... 5 AFHANDLINGENS INDHOLD OG OPBYGNING... 6 KAPITEL 1: INDLEDNING... 9 BAGGRUND... 9 PROBLEMSTILLING PROJEKTETS FORMÅL FORSKNINGSSPØRGSMÅL DE FIRE PROFESSIONER I FOKUS Lærer Sygeplejerske Pædagog Diplomingeniør KAPITEL 2: TEORI OG PRAKSIS I PROFESSIONEL UDDANNELSE PROFESSIONSBEGREBET DE PROFESSIONELLES VIDEN TEORI/PRAKSIS-PROBLEMET LÆRING I PRAKSIS PRAKTISK VIDEN OG REFLEKSION NYERE TILGANGE GABET MELLEM TEORI OG PRAKSIS DETTE PROJEKTS FORSTÅELSE AF TEORI/PRAKSIS-RELATIONEN KAPITEL 3: TEORI OG PRAKSIS ET ANALYTISK OG KONCEPTUELT PERSPEKTIV WILFRED CARRS TEORI OM TEORI OG PRAKSIS WILFRED CARRS FORSTÅELSE AF TEORI/PRAKSIS-GABET FORSTÅELSER AF TEORI, PRAKSIS OG RELATIONEN MELLEM TEORI OG PRAKSIS Common sense-tilgangen Den filosofiske tilgang Anvendt videnskab Den praktiske tilgang Den kritiske tilgang PERSPEKTIVER PÅ CARRS TEORI ANVENDELSE AF CARRS TEORI/PRAKSIS-FORSTÅELSER KAPITEL 4: EVIDENS EVIDENSTÆNKNINGENS HISTORIE DEFINITION AF BEGREBET EVIDENS DET SYSTEMATISKE REVIEW METODEDEBATTEN FRA EVIDENSBASERET TIL EVIDENSINFORMERET PRAKSIS STÅSTED OG IMPLIKATIONER FOR DETTE SYSTEMATISKE REVIEW KAPITEL 5: METODE PROTOKOL REVIEWSPØRGSMÅL Begrebsmæssige afgrænsninger SYSTEMATISK LITTERATURSØGNING Grå litteratur Håndsøgning Sensitivitet og specificitet Søgestrategi

4 Søgeunivers Søgninger SCREENING Evidenstypologi Kriterier for inklusion og eksklusion Resultat af screening Håndsøgning og References from References Reliabilitetstest af screening DATAEKSTRAKTION Tilpasning af spørgeramme Pålidelighed af dataekstraktion Sekundære studier og eksklusion VURDERING AF STUDIERNES RELEVANS OG FORSKNINGSKVALITET Kvantitativ og kvalitativ forskning Kvalitetskriterier Evidensvægt Pålidelighed af kvalitetsvurderingen KAPITEL 6: FORSKNINGSKORTLÆGNING ALMEN KARAKTERISTIK AF FORSKNINGEN Geografi og sprog METODISK OG DESIGNMÆSSIG KARAKTERISTIK AF FORSKNINGEN Studiernes overordnede formål Kvalitative og kvantitative studier Forskningsdesign Dataindsamlingsmetode REVIEWSPECIFIK KARAKTERISTIK AF FORSKNINGEN Uddannelseskontekst Aktører Operationalisering af sammenhæng mellem teori og praksis Strategi KVALITETSVURDERING Undersøgelsernes forskningskvalitet Studietype for kvalitative studier Undersøgelsernes evidensvægt TENDENSER I FORSKNINGSFELTET SAMLET VURDERING AF FORSKNINGEN KAPITEL 7: SYNTESEMULIGHEDER OG SYNTESEMETODE ANVENDELSEN AF EVIDENSVÆGTE I SYNTESEN MULIGHEDER FOR SYNTESE Karakteristika ved primærstudierne Opsummering TILPASNING AF REVIEWSPØRGSMÅL METODE TIL SYNTESE Narrativ syntese Anvendte metoder i syntesen Kvantitative og kvalitative studier i syntesen Oversigt over synteseproces KAPITEL 8: NARRATIV SYNTESE: STRATEGIER I UDDANNELSEN PROGRAMTEORI TEKNOLOGIANVENDELSE

5 KOLLABORATIV LÆRING PORTFOLIO OG DAGBOG VEJLEDNING SAMARBEJDE MELLEM UDDANNELSESSTED OG PRAKTIKSTED ORGANISERING AF PRAKTIK CASE-BASERET LÆRING UDFORSKNING AF PRAKSIS NARRATIVER FÆRDIGHEDS- ELLER DEMONSTRATIONSLABORATORIUM UNDERVISNING I REFLEKSIV TÆNKNING KAPITEL 9: OVERORDNEDE INDSIGTER FRA DEN NARRATIVE SYNTESE DE UNDERSØGTE STRATEGIER OVERSIGT OVER RESULTATER AF DEN NARRATIVE SYNTESE TVÆRGÅENDE MØNSTRE STRATEGI OG UDDANNELSE KAPITEL 10: SYNTESENS ROBUSTHED PRIMÆRSTUDIERNES METODOLOGISKE KVALITET METODE VED SYNTESE INFORMATIONSNIVEAU GENERALISERBARHED KAPITEL 11: KONCEPTUEL SYNTESE FORMÅL OG METODE KONCEPTUEL SYNTESE Common sense-tilgangen Anvendt videnskab Den praktiske tilgang Den kritiske tilgang SAMMENHÆNG MELLEM TEORI OG PRAKSIS OPERATIONALISERING AF SAMMENHÆNG MELLEM TEORI OG PRAKSIS Refleksion Applikation af teori i praksis Mestring af færdigheder Akademisk præstation KAPITEL 12: OVERORDNEDE INDSIGTER FRA DEN KONCEPTUELLE SYNTESE FORSKELLIGE FORSTÅELSER AF TEORI OG PRAKSIS CARRS TEORI/PRAKSIS-FORSTÅELSER I PRIMÆRFORSKNINGEN SAMMENHÆNG MELLEM TEORI OG PRAKSIS ROBUSTHED AF DEN KONCEPTUELLE SYNTESE KAPITEL 13: AFSLUTNING DISKUSSION Præmisser og resultater Forståelser af teori og praksis Metodologiske refleksioner KONKLUSION Indsigter fra primærforskningen Karakteristika ved primærforskningen Strategier, der har betydning for relationen mellem teori og praksis Primærforskningens grundlæggende antagelser om teori/praksis-relationen PERSPEKTIVERING

6 RESUMÉ ENGLISH SUMMARY LITTERATUR REFERENCEOVERSIGT OVER UNDERSØGELSER, DER INDGÅR I SYNTESEN APPENDIKS 1: LITTERATURSØGNING OG SØGEPROFILER APPENDIKS 2: RELIABILITETSTEST APPENDIKS 3: DETALJER OM REDIGERING AF EPPI SPØRGERAMME APPENDIKS 4: REDIGERET SPØRGERAMME I EPPI-REVIEWER APPENDIKS 5: REDIGERING AF FORSKNINGSDESIGN I EPPI-REVIEWER APPENDIKS 6: EKSEMPEL PÅ DATAEKSTRAKTION APPENDIKS 7: SAMLET REFERENCEOVERSIGT OVER DE KORTLAGTE UNDERSØGELSER382 APPENDIKS 8: SKEMA ANVENDT I NARRATIV SYNTESE

7 Forord Denne ph.d.-afhandling, Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne et systematisk review, er et resultat af et eksternt finansieret forskningsprojekt. Ph.d.-projektet er et delprojekt i det fireårige forskningsprojekt 'Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne' 1, som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og udføres i samarbejde mellem Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Professionshøjskolen UCC og Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Arbejdet med ph.d.-projektet har været en spændende, krævende og lærerig proces. At være ph.d.-studerende kan til tider være ensomt, men undervejs i forløbet har jeg fået opbakning, støtte og konstruktiv kritik fra mange mennesker. En særlig tak skal rettes til mine tre vejledere, hovedvejleder professor Per Fibæk Laursen, bivejleder lektor Michael Søgaard Larsen og bivejleder professor emeritus Sven Erik Nordenbo, der alle har bidraget med konstruktive og kritiske drøftelser, faglige indspil og inspiration, som har udgjort en uvurderlig ressource undervejs i forløbet. Tak til alle de gode kollegaer, der sammen udgør forskningsmiljøet ved Forskningsprogrammet Skoleforskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Også en stor tak til deltagerne i Brobygningsprojektet for et spændende og inspirerende samarbejde. En særlig tak til mine ph.d.-kollegaer Rikke Eline Wendt og Louise Flensted Rønberg for mange gode samtaler om forskningsprocessen og ikke mindst om livet som ph.d.-studerende. En stor tak skal lyde til medarbejderne fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, som har tilbudt deres hjælp undervejs i forløbet. Tak til Anne Bang-Olsen, Rune Müller Kristensen og Hanna Bjørnøy Sommersel for at stille op som testpersoner og for at give konstruktiv feedback i flere faser af arbejdet, til Jesper de Hemmer Egeberg og Neriman Tiftikci, hvis ekspertise og opmuntrende ord jeg har nydt godt af i forskellige stadier af arbejdet, og til Kasper Steenberg, som har læst korrektur på afhandlingen. Endelig en stor og varm tak til min familie og venner for jeres tålmodighed, støtte og opbakning, som har bidraget til, at denne afhandling er blevet til. København, januar 2014 Trine Kløveager Nielsen 1 I afhandlingen omtalt som Brobygningsprojektet. 5

8 Afhandlingens indhold og opbygning Denne afhandling er resultatet af et ph.d.-projekt, som har til formål at undersøge, hvilke strategier der har betydning for relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne til diplomingeniør, lærer, pædagog og sygeplejerske. Problemstillingen belyses gennem et systematisk review bestående af en forskningskortlægning og en forskningssyntese af den foreliggende forskning 2 på feltet. Projektets forskningsinteresse er at udforske, hvilke strategier i form af didaktiske og pædagogiske tiltag og metoder uddannelsesstederne kan tage i brug for at fremme en højere grad af sammenhæng mellem teori og praksis for de studerende, og hvilke forståelser af relationen mellem teori og praksis den foreliggende forskning er baseret på. Syntesen består af to adskilte dele: En narrativ syntese af primærforskningens resultater vedrørende strategier til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis samt en konceptuel syntese af primærforskningens antagelser og forståelser vedrørende teori/praksis-relationen. Afhandlingens kapitler omfatter: Kapitel 1: Kapitlet indleder afhandlingen med en beskrivelse af baggrund, problemstilling, formål med projektet og forskningsspørgsmål. Der introduceres til den samfundsmæssige kontekst med en indledningsvis redegørelse for de forandringer, der er sket for professionsbacheloruddannelserne i de senere år. Dernæst præciseres problemstillingen, der redegøres for relevansen af og formålet med den valgte forskning, og forskningsspørgsmålene præsenteres. Kapitlet indeholder endvidere en redegørelse for de fire uddannelser, der er i fokus i projektet, med særlig vægt på uddannelsernes opbygning og organisering. Kapitel 2: Dette kapitel har til hensigt at placere projektet i en professionsuddannelseskontekst, samt at vise hvordan spørgsmålet om teori og praksis relaterer sig til professionel uddannelse. I kapitlet redegøres for professionsbegrebet samt for teoretiske tilgange til forholdet mellem teori og praksis med henblik på at give et indblik i nogle af de dominerende teoretiske positioner, der har influeret tænkningen om teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Hensigten med kapitlet er at identificere og forstå forskningsfeltet i et bredere teoretisk perspektiv. Kapitel 3: Kapitlet præsenterer projektets hovedteoretiske udgangspunkt, som udgøres af Wilfred Carrs (1986; 1990) teori om forskellige forståelser af teori, praksis og relationen mellem teori og praksis. I kapitlet anlægges et metateoretisk perspektiv på teori/praksis- 2 Denne forskning betegnes i afhandlingen som primærforskningen, primærstudierne eller studierne. 6

9 relationen, og det undersøges, hvordan begreberne teori, praksis og teori/praksis-relation forstås inden for forskellige teoretiske positioner. Kapitel 4: Dette kapitel omhandler evidens, som er et centralt begreb i forbindelse med udførelsen af systematiske reviews. I kapitlet præsenteres et overblik over evidensforskningen historisk set, en definition af begrebet evidens samt en diskussion af de problematikker, der kan være forbundet med evidenstænkningen i en kontekst af uddannelsesforskning. Kapitel 5: I kapitel 5 redegøres for de metodiske overvejelser, der har fundet sted i de forskellige faser af udarbejdelsen af det systematiske review: reviewspørgsmål, systematisk litteratursøgning, screening, dataekstraktion samt vurdering af studiernes relevans og forskningskvalitet. Endvidere beskrives forløbet af forskningsprocessen for hver af disse faser. Kapitel 6: Kapitlet præsenterer resultaterne af forskningskortlægningen. Der gives en karakteristik af den foreliggende forskning på feltet, herunder en karakteristik af studiernes metode og design, en reviewspecifik karakteristik samt en karakteristik af undersøgelsernes kvalitet. Dernæst følger en analyse af tendenser i forskningsfeltet med fokus på forskningens metodologiske tilgang. Slutteligt gives en samlet vurdering af forskningen på feltet. Kapitel 7: Dette kapitel omhandler syntesemuligheder og valg af syntesemetode for syntesens del 1, dvs. syntesen af studiernes resultater. I kapitlet præsenteres en redegørelse for og vurdering af de muligheder for syntese, som forskningskortlægningen giver anledning til, samt en redegørelse for hvilken syntesemetode og analytisk tilgang der anvendes. Syntesen udføres som en narrativ syntese i fire trin: Udvikling af programteori, præliminær syntese, udforskning af relationer og vurdering af syntesens robusthed. Kapitel 8: I kapitel 8 præsenteres den narrative syntese af primærforskningens resultater. Første trin består i udvikling af en programteori. Dernæst præsenteres den del af syntesen, som omhandler de strategier, der er undersøgt i primærforskningen. Her undersøges strategierne i forhold til den betydning, de kan vises at have for sammenhængen mellem teori og praksis. Kapitel 9: I kapitel 9 præsenteres de overordnede indsigter, som den narrative syntese af studiernes resultater bidrager med. Her fremlægges en opsummering af den narrative synteses indsigter vedrørende de undersøgte strategier, deres betydning for sammenhængen mellem teori og praksis samt barrierer og facilitatorer. I kapitlet præsenteres desuden en analyse af overordnede temaer, der går på tværs af strategier. Kapitel 10: I dette kapitel foretages en vurdering af syntesens robusthed samt en vurdering af syntesens generaliserbarhed. Tre aspekter af syntesen adresseres med henblik på at vur- 7

10 dere robustheden: primærstudiernes metodologiske kvalitet, syntesemetoden samt informationsniveau. Slutteligt diskuteres generaliserbarheden af syntesen. Kapitel 11: Kapitlet fremlægger syntesens del 2, som består i en konceptuel syntese af primærforskningens forståelser af teori og praksis i forhold til den anvendte begrebsramme, som udgøres af Carrs typologi over forskellige forståelser af teori og praksis. Herunder undersøges det endvidere, hvordan primærstudierne operationaliserer sammenhæng mellem teori og praksis. Analysen er gennemført som en tematisk analyse, som identificerer temaer på tværs af studierne. Kapitel 12: I kapitel 12 præsenteres de overordnede indsigter, som den konceptuelle syntese af primærforskningens grundlæggende antagelser og begrebsliggørelser af teori/praksisforholdet bidrager med. Desuden undersøges det, om der er en relation mellem primærstudiernes grundlæggende forståelser af teori/praksis-forholdet og deres operationalisering af sammenhæng mellem teori og praksis. Kapitel 13: Kapitel 13 udgør afhandlingens afsluttende kapitel, hvor afhandlingens overordnede indsigter, som projektet har bidraget til i relation til de opstillede forskningsspørgsmål, opsummeres. Kapitlet indeholder en diskussion af syntesen, og der reflekteres over metodologiske spørgsmål i relation til forskningsprocessen. De overordnede konklusioner af projektet præsenteres, og kapitlet afsluttes med en kort perspektivering. 8

11 Kapitel 1: Indledning Baggrund En profession kan karakteriseres som et erhverv, som kræver en specialiseret viden og træning. Kun personer, som har erhvervet denne særlige viden og kompetencer gennem en bestemt uddannelse, kan kalde sig professionel med ret til at udøve professionens praksis. Dette projekt beskæftiger sig med professionsbacheloruddannelserne. I dag findes der omkring 30 professionsbacheloruddannelser inden for sundhed, bio- og laboratorieteknik, medier og kommunikation, pædagogik, teknik, samfundsfag samt økonomi (Undervisningsministeriet, 2008b). I dette projekt er fire professionsbacheloruddannelser i fokus, nemlig uddannelserne til sygeplejerske, lærer, pædagog og diplomingeniør. I 1999 blev Bologna-deklarationen underskrevet af undervisningsministre fra 29 europæiske lande, heriblandt Danmark. Intentionen med Bologna-deklarationen var at etablere integration i et samlet europæisk uddannelsessystem og at styrke den europæiske dimension for derved at sikre mobilitet mellem de europæiske landes uddannelser. Bestræbelserne skulle realiseres gennem bl.a. udvikling af et fælles meritsystem baseret på ECTS og en gradsstruktur i uddannelsessystemet, der omfatter niveauerne bachelor, kandidat og ph.d. (Cirius, 2009). I Danmark blev målsætningen om gradsstruktur fulgt op ved at indføre professionsbacheloren på det mellemlange videregående uddannelsesområde. Dette skete med MVUloven i Formålet med professionsbacheloruddannelserne beskrives i MVU-loven som at give de studerende teoretisk indsigt i fag og fagområder og indsigt i, hvordan professionerne og erhvervene anvender teori og metode i praksis (Undervisningsministeriet, 2000a, 7, stk. 2). Uddannelsen skal være praksisnær, professionsrettet og erhvervsrettet samt kendetegnet ved at kombinere teori og praktik i et sammenhængende uddannelsesforløb (Undervisningsministeriet, 2000a, 2). Særligt for professionsbacheloruddannelserne er, at de er kendetegnet ved at veksle mellem teoretisk undervisning og praktisk læring, samt at de retter sig mod et bestemt erhverv eller jobområde. Der stilles således krav om en høj grad af professionsorientering, men med ændringen af uddannelserne til professionsbacheloruddannelser fulgte også et krav om øget videnskabeliggørelse og akademisering af uddannelserne. Uddannelsen afsluttes nu med professionsbacheloropgaven, som stiller krav om en akademisk arbejdsform, videnskabsteori og metode, ligesom den nu giver direkte adgang til overbygningsuddannelser ved universiteterne og således indgår i et akademisk uddannelsesforløb, jf. Bologna-deklarationen. Indførelsen af professionsbachelortitlen betyder således, at der nu både stilles professionskrav og akademiske krav til uddannelserne. 9

12 På samme tid blev CVU-loven fremsat og vedtaget. CVU-loven etablerede en ny institutionsform, nemlig Centre for Videregående Uddannelse, som havde til formål at at styrke de professionsrettede videregående uddannelser, særlig de mellemlange videregående uddannelser og efter- og videreuddannelses i tilknytning hertil. (Undervisningsministeriet, 2000b, 27a). Der blev dannet 23 CVU er, som rummede uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og flere sundhedsuddannelser samt sociale, merkantile og tekniske uddannelser. Den politiske begrundelse for at samle uddannelserne i CVU erne var et ønske om øget professionalisering, og CVU ernes opgaver bestod i at tilbyde professionsrettede videregående uddannelser på bachelorniveau, udføre udviklingsopgaver og fungere som videncentre med forskningstilknytning. I juli 2007 vedtog Undervisningsministeriet loven om professionshøjskoler, som samlede de eksisterende CVU er og en række selvejende uddannelsesinstitutioner i professionshøjskoler. Formålet med professionshøjskolerne beskrives i loven som at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor og at sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner (Undervisningsministeriet, 2007, 3). Af loven fremgår det endvidere, at der er en intention om et strategisk og konkret samarbejde både mellem professionshøjskoler og universiteter og andre forskningsmiljøer, men også mellem professionshøjskolerne og de erhverv og professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter sig mod. Professionshøjskolerne viderefører grundlæggende CVU ernes arbejde men i nye og større institutionelle rammer. Begrundelsen for den politiske beslutning om etableringen af otte professionshøjskoler var en forventning om, at de større institutionelle rammer i højere grad ville kunne sikre de faglige og udviklingsmæssige ressourcer, som er nødvendige for at imødekomme de krav, institutionerne står overfor (Regeringen, 2006). Lovens intention om professionshøjskolernes samarbejde med både universiteterne og professionerne afspejler et ønske om at bringe den teoretiske viden og den praktiske virkelighed tættere på hinanden. Traditionelt har synet på universiteternes og de professionelles rolle lidt forenklet været, at mens universiteterne skaber teorien, anvender de professionelle den i praksis. Med de nye krav og intentioner om samspil og samarbejde på tværs af institutionerne skabes der mulighed for at udviske de skarpe skel mellem universiteter, professionsuddannelser og arbejdsliv. Globaliseringsaftalen (Finansministeriet, 2006) fra 2006 rummer en politisk målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge i 2015 skal have en videregående uddannelse mod knap 44 % i Dette skal bl.a. ske ved, at færdiggørelsesalderen reduceres og frafaldet for ud- 10

13 dannelserne nedbringes. Mere end 1/3 af alle studerende på videregående uddannelser studerer på en professionsbacheloruddannelse (Undervisningsministeriet, 2008b), og det er derfor centralt for realisering af målsætningen at sikre en høj gennemførelsesprocent på professionsbacheloruddannelserne. Et af indsatsområderne i globaliseringsstrategien er styrkelse af kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden på professionshøjskoler (Finansministeriet, 2006). Problemstilling I perioden fra 1980 til 2004 er professionsbacheloruddannelserne relativt set sakket bagud i forhold til universitetsuddannelserne. Andelen af unge, der afslutter en lang videregående uddannelse, er i denne periode tredoblet, mens professionsbacheloruddannelserne kun har oplevet en svag stigning (Epinion, 2007). Efter en periode i 1990 erne med stigende tilgang til de mellemlange videregående uddannelser fulgte flere år med en tendens til faldende søgning, særligt på lærer-, pædagog- og ingeniøruddannelserne. Søgningen til sygeplejerskeuddannelsen har gennem de seneste 15 år været stabil, men også her viser der sig en tilbagegang i 2007 og 2008 (Jensen, Brown, Hillersdal, Rasmussen & Schademann, 2006; Jensen, Kamstrup & Haselmann, 2008). Nedgangen i søgningen vendte i 2009, hvor der var en klar stigning i antallet af ansøgere til professionshøjskolernes uddannelser. Stigningen fortsatte i Man kan gætte på, at den markante stigning i ansøgertallet hænger sammen med konjunkturændringer i forbindelse med finanskrisen og den øgede arbejdsløshed. Om det højere ansøgertal er stabilt, vil de kommende år vise. På samme tid har der over en årrække været et markant fald i gennemførelsesprocenten på uddannelserne, så den samlede gennemførelsesprocent i 2006 var 65 % på læreruddannelsen og 80 % på pædagoguddannelsen. På de tekniske professionsbacheloruddannelser, som diplomingeniøruddannelsen hører under, er gennemførelsesprocenten ca. 70 %. Samme tendens gør sig gældende på sygeplejerskeuddannelsen, hvor 35 % af dem, der startede i 2003, har afbrudt uddannelsen (Epinion, 2007; Jensen et al., 2006; Jensen et al., 2008). Det høje frafald på professionsbacheloruddannelserne er problematisk, da der på det offentlige arbejdsmarked i forvejen er mangel på sygeplejersker, lærere, pædagoger og diplomingeniører. Problemet ser ikke ud til at mindskes de kommende år, snarere tværtimod, grundet den demografisk betingede afgang fra arbejdsmarkedet og forskydninger i befolkningens alderssammensætning. For at kunne opfylde arbejdsmarkedets behov for professionelle er det nødvendigt med en stabil høj søgning og fastholdelse af de studerende på studiet. Et andet problem er, at blandt de, som afbryder en pædagoguddannelse, er kun 22 % i gang med en ny uddannelse 15 måneder senere, mens det samme tal for læreruddannelsen er 32 11

14 % (Jensen et al., 2006; Jensen et al., 2008). Det ser altså ud til, at det at afbryde uddannelsen kan betyde en risiko for slet ikke at få en uddannelse. Som en konsekvens af den faldende søgning og fuldførelsesprocent udarbejdede KL, Danske Regioner, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og FTF i 2009 en National Strategi for Velfærdsuddannelserne. Et af de centrale indsatsområder er bedre og mere praksisnære uddannelser, der handler om, at samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne skal styrkes (Danske Regioner, 2009). Undersøgelserne fra AKF (Jensen et al., 2006; Jensen et al., 2008) viser, at mange forskellige faktorer har indflydelse på de studerendes frafald og overvejelser om at afbryde uddannelsen. De studerendes baggrundskarakteristika forklarer kun i mindre grad forskellene i frafald, hvorimod de studerendes trivsel har en større betydning. Generelt giver de studerende, der overvejer at afbryde uddannelsen, en mindre positiv vurdering af uddannelsens og undervisningens kvalitet, hvorfor det bliver relevant at rette fokus for en nærmere undersøgelse mod uddannelsens tilrettelæggelse, og hvad der foregår i undervisningen. I denne forbindelse står forholdet mellem teori og praksis som et centralt aspekt ved professionsuddannelserne. I AKFs undersøgelse (Jensen et al., 2008) udtrykker over 70 % af de studerende, at uddannelsernes indhold af både teori og praksis har betydning for valget af professionsuddannelserne frem for andre uddannelser. Uddannelsens indhold af teori og praksis opleves således som vigtig for de studerende, men en del studerende mener, at sammenhængen mellem teori og praksis i deres uddannelse er utilstrækkelig. Dette kan have betydning for de studerendes motivation til at fortsætte på uddannelsen. I undersøgelsen ses en tendens til, at en stor del af de, der har overvejet at afbryde deres uddannelse, oplever en dårlig sammenhæng mellem teorien lært på uddannelsesstedet og praksis, som den opleves på praktikstedet. Dette viser sig særligt ved læreruddannelsen, hvor 54 % af de studerende, der overvejer at afbryde, giver udtryk for en mangelfuld sammenhæng mellem teori og praksis. Blandt de sygeplejerskestuderende angiver halvdelen af de, der har afbrudt uddannelsen eller overvejer at gøre det, at de har vanskeligt ved at bruge den teoretiske indlæring i den kliniske praksis. Også blandt de studerende, der ikke overvejer at afbryde uddannelsen, vurderer en del, at samspillet mellem teori og praksis er for ringe, men generelt for uddannelserne gælder det, at oplevelsen af, at det er svært at koble teori og praksis, er større blandt de studerende, der overvejer at afbryde uddannelsen. En evaluering af læreruddannelsen fra EVA viser ligeledes, at de studerende savner en bedre sammenhæng mellem praktik og seminarieundervisning. Evalueringen peger på, at det i høj grad er op til den enkelte studerende at skabe sammenhængen, og at dette af de studerende opleves som en svær udfordring (Danmarks Evalueringsinstitut, 2003). En anden undersøgelse fra EVA retter fokus mod praktikforløbet i 14 forskellige professionsbachelorud- 12

15 dannelser, herunder lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og diplomingeniøruddannelserne. Undersøgelsen viser, at det er en udfordring at opnå den ønskede synergieffekt mellem uddannelsens praktiske og teoretiske dele (Danmarks Evalueringsinstitut, 2006). Sammenhængen mellem teori og praksis er således et grundlæggende element i professionsbacheloruddannelserne, ligesom det er centralt for de studerende, når de skal beskrive deres motivation for at søge ind på uddannelserne. Det er derfor problematisk, at en stor del af de studerende oplever, at sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelsen er utilstrækkelig, og at denne manglende sammenhæng ser ud til at have betydning for frafaldet på uddannelserne. Trods de senere års stigende søgning til uddannelserne er det sandsynligt, at der stadig er kvalitetsmæssige problemer i forhold til sammenhængen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Det såkaldte gab mellem teori og praksis er et velbeskrevet fænomen inden for forskningen i professionel uddannelse også internationalt. Det beskrives ofte som den kløft, de studerende oplever mellem den teoretiske (boglige) læring, som sker på uddannelsesstedet, og den praksis, de studerende møder i den virkelige verden, når de er i praktik på fx skoler og hospitaler. Også på de danske professionshøjskoler er der fokus på teori/praksisproblematikken, og der er udviklet flere strategier til at styrke forholdet mellem teori og praksis. Et arbejdspapir fra Brobygningsprojektet (Brok, 2010) giver en oversigt over, hvilke tiltag og forsøg der aktuelt er i gang på uddannelserne. Her nævnes blandt andet tværfagligt samarbejde mellem undervisere og praktikere, undervisere med erfaring fra praksis, brug af portfolio, simulation/laboratorier, tutor- og kontaktlærerordninger, mentorordninger, praktikvejlederuddannelse, trainee-ordninger, projektorienteret studieform og samarbejde med virksomheder/institutioner. Der kan findes mange forskellige opfattelser af, hvordan sammenhængen mellem teori og praksis i professionsuddannelserne bedst sikres. Tillige kan der findes mange forskellige tilgange til, hvordan teori, praksis og relationen mellem teori og praksis kan forstås og beskrives (se fx Carlson, 1999; Korthagen & Kessels, 1999; Kroll, 2004; Landers, 2000; Leinhardt, Young & Merriman, 1995; Spouse, 2001; Westbury, Hansén, Kansanen & Björkvist, 2005). Det er derfor relevant at undersøge ikke bare, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem teori og praksis, men også hvordan teori/praksis-forholdet grundlæggende forstås og beskrives inden for professionsforskningsfeltet. Projektets formål Den beskrevne problemstilling rejser spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer en høj faglig og indholdsmæssig sammenhæng mellem professionsbacheloruddannelsernes teoretiske og praktiske dele. 13

16 Der eksisterer pt. en stor empirisk baseret viden internationalt om, hvordan en frugtbar relation mellem teori og praksis kan etableres i professionsbacheloruddannelserne. Formålet med dette projekt er at identificere de i forskningen beskrevne strategier, som har betydning for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, gennem et systematisk review af den internationale empiriske forskning. Formålet er endvidere at undersøge, hvordan primærforskningens præmisser i form af dens grundlæggende teoretiske og konceptuelle forståelser af teori og praksis kan beskrives. Det systematiske review udgøres af en systematisk forskningskortlægning og en syntese af den foreliggende forskning. Syntesen er delt i to: en narrativ syntese af primærforskningens resultater vedrørende strategier, der kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og en konceptuel syntese af primærforskningens grundlæggende forståelser af teori/praksis-relationen med udgangspunkt i Wilfred Carrs (1986; 1990) opstilling af forskellige tilgange til teori/praksis-relationen. Med denne syntetisering bliver det muligt at skabe overblik over den foreliggende primærforskning på området, dens præmisser og dens resultater, på baggrund af et større datamateriale. I det systematiske forskningsreview anvendes 1. ordensarbejder, primærforskning, hvor pædagogiske forskere har undersøgt den pædagogiske virkelighed direkte, som datakilde, og der er således tale om 2. ordens videnskab eller pædagogisk metavidenskab, også kaldet sekundær forskning (Nordenbo, 2009). I det systematiske review er der tale om anvendelsesorienteret forskning, som kan pege på handlemuligheder for praksis, dvs. professionshøjskolerne, i relation til planlægningen og gennemførelsen af professionsbacheloruddannelserne med henblik på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis for de studerende. Ved at syntetisere den foreliggende empiriske forskning på feltet, kan der skabes overblik over, hvilke pædagogiske og didaktiske metoder og tiltager der er undersøgt i forskningen, og hvordan de har betydning for teori/praksis-relationen. Denne viden kan anvendes af professionshøjskolerne i deres tilrettelæggelse af uddannelsernes forskellige dele. Forskningsspørgsmål På baggrund af ovenstående er formuleret et overordnet reviewspørgsmål, som lyder: Hvilke strategier i uddannelsen har betydning for relationen mellem teori og praksis i uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og ingeniør samt i professionsuddannelser af bachelorlængde inden for sundhed, pædagogik og teknik, og hvordan? Det overordnede reviewspørgsmål guider reviewprocessen i den systematiske litteratursøgning og identifikationen af relevante primærstudier, som kan indgå i forskningssyntesen. Derudover er der opstillet følgende forskningsspørgsmål, som specifikt søges besvaret i forskningskortlægningen: 14

17 Hvordan kan forskningen på feltet karakteriseres med hensyn til geografisk kontekst, metode og forskningsdesign, uddannelseskontekst og aktører? Hvilke strategier, forstået som pædagogiske og didaktiske metoder og tiltag, som anvendes med henblik på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne lærer, pædagog, sygeplejerske og ingeniør, beskrives i forskningen? Hvordan vurderes relevansen og kvaliteten af forskningen? På baggrund af resultaterne af forskningskortlægningen er der opstillet en række spørgsmål, som søges besvaret i syntesen. Disse spørgsmål er en præcisering og modificering af det overordnede reviewspørgsmål på baggrund af de karakteristika ved primærforskningen, som viste sig i forskningskortlægningen. Forskningsspørgsmålene, der guider syntesen lyder: Hvad karakteriserer de strategier, forstået som pædagogiske og didaktiske metoder og tiltag, som anvendes med henblik på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne lærer, pædagog, sygeplejerske og ingeniør, som beskrives i forskningen? Hvilken betydning har de beskrevne strategier for sammenhængen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne? Hvilke forhold ved de pædagogiske og didaktiske metoder og tiltag hindrer og faciliterer sammenhængen mellem teori og praksis for de studerende i professionsbacheloruddannelserne? I den konceptuelle syntese undersøges forskningsspørgsmålet: Kan de af Carr beskrevne forståelser af teori/praksis-relationen genfindes i de teoretiske og konceptuelle forståelser og antagelser om teori/praksis-relationen, som den empiriske forskning om strategier, der har betydning for sammenhængen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne, er baseret på, og hvordan kommer de i så fald til udtryk? 15

18 De fire professioner i fokus Det systematiske review har som del af Brobygningsprojektet til formål at undersøge, hvordan teori og praksis i danske professionsbacheloruddannelser kan bringes til at hænge bedre sammen. Dette gøres i reviewet ved at lave en syntese af den internationale forskning på området med henblik på at undersøge, om de danske uddannelser og undervisere kan lære noget eller blive inspireret af den forskningsmæssige viden, der er produceret internationalt. Det betyder, at reviewet frembringer resultater, der er tilvejebragt i uddannelsesmæssige kontekster, der på mange måder adskiller sig fra danske forhold. For at kunne relatere resultaterne til de danske uddannelser er det derfor relevant med et indblik i, hvordan de danske professionsbacheloruddannelser er opbygget, særligt i relation til vægtningen af teori og praksis. I det følgende redegøres kort for, hvordan de fire uddannelser er organiseret og tilrettelagt, særligt med fokus på vægtningen af teoretisk og praktisk undervisning i uddannelserne. Der kan være forskelle i tilrettelæggelsen af undervisningen mellem de mange forskellige uddannelsessteder i Danmark, og uddannelserne er derfor her beskrevet i generelle og overordnede træk, som de er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelserne. Lærer Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 ECTS-point og giver ret til betegnelsen Professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Formålet med uddannelsen er at kvalificere den studerende til at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole. Uddannelsen består af Lærernes grundfaglighed (60-80 ECTS-point), undervisningsfag ( ECTS-point), praktik (30 ECTS-point) og bachelorprojekt (10-20 ECTS-point). Lærernes grundfaglighed består af to hovedområder: 1) Pædagogik og lærerfaglighed med kompetencemålene a) Elevens læring og udvikling, b) Undervisningskendskab og kompetencer, c) Specialpædagogik og d) Undervisning af tosprogede, samt 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Undervisningsfagene består af fag, som svarer til undervisningsfagene i folkeskolen. Den studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag, hvoraf ét skal være dansk eller matematik. Praktikken består i moduler på 5-15 ECTS-point, og den tilrettelægges således, at der sker en progression i overensstemmelse med kompetencemålene. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Professionsbachelorprojektet på 4. år skrives med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013). 16

19 Sygeplejerske Sygeplejerskeuddannelsen var i Danmark en elevuddannelse, indtil den i 1990 blev ændret til en videregående uddannelse. Uddannelsen til sygeplejerske giver ret til titlen Professionsbachelor i sygepleje samt til autorisation som sygeplejerske. Uddannelsen er normeret til 3½ årsværk svarende til 210 ECTS-point og er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på uger og er opdelt i to moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed, som indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber, så de kan fungere selvstændigt som sygeplejerske inden for hovedområderne for sygeplejens virksomhedsfelt. Praktikken i sygeplejerskeuddannelsen benævnes som klinisk undervisning eller klinikken. I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 120 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 90 ECTS-point. Det er uddannelsesinstitutionens opgave at godkende de kliniske undervisningssteder og tilrettelægge den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet og det sociale område. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb og udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted (Undervisningsministeriet, 2008a). Pædagog Indtil 1992 fandtes flere forskellige pædagoguddannelser. I 1989 startede et reformarbejde, som resulterede i en ny fællesuddannelse for alle pædagoger, som trådte i kraft i Her blev børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelserne slået sammen til én uddannelse af 3½ års varighed. I 2001 opnåede pædagoguddannelsen status som professionsbachelor (Enoksen, 1996). I 2007 blev uddannelsens fag og prøver omlagt til den nuværende udformning, og uddannelsen giver nu ret til titlen Professionsbachelor som pædagog. Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3½ årsværk svarende til 210 ECTSpoint. Uddannelsens grundlæggende fag udgøres af Pædagogik, Dansk, kultur og kommunikation og Individ, institution og samfund. De studerende skal desuden vælge et af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse, Udtryk, musik og drama og Værksted, natur og teknik samt specialisere sig inden for et af følgende arbejdsområder: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne og Mennesker med sociale problemer. Specialiseringen starter 12 uger før 3. praktik, dvs. midt i 5. semester. Studiet veksler mellem teoretisk undervisning og praktikperioder med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Studiet indeholder tre praktikperioder på forskellige institutioner. Der er i alt 15 måneders praktik i hele studieperioden svarende til 74 ECTS-point. På første år er 17

20 der tre måneders ulønnet praktik, som ligger i starten af 2. semester. Andet og tredje år (3. og 6. semester) indeholder hver seks måneders lønnet praktik. Den ulønnede praktik på 1. år tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer og med 5 studiedage på seminariet. De to lønnede praktikperioder tilrettelægges med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på seminariet for hver periode (Undervisningsministeriet, 2010). Diplomingeniør Uddannelsen til diplomingeniør blev oprettet i 1993 og erstattede de to tidligere uddannelser akademiingeniør og teknikumingeniør. Siden 2002 har diplomingeniørerne kunnet kalde sig Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Efter en gennemført diplomingeniøruddannelse er der mulighed for at fortsætte på kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen. Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ år, svarende til 210 ECTS-point, inklusive et halvt års virksomhedspraktik. Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal omsætte teknisk og naturvidenskabelig viden til praktisk anvendelse og selvstændigt løse ingeniørmæssige arbejdsopgaver. Uddannelsen er opbygget med en basisdel, som giver grundlæggende viden om teknik, specialisering i et valgt emne, praktik i en virksomhed og afgangsprojekt. Obligatoriske fag skal udgøre ECTS-point, tilvalgsfag ECTS-point, praktik 30 ECTS-point, mens bachelorprojektet skal svare til mindst 15 ECTS-point. På diplomingeniøruddannelsen har de studerende en værkstedspraktik, hvor de lærer det praktiske arbejde i et laboratorium. Ingeniørpraktikken er en 5 måneders erhvervspraktik, hvor den studerende bliver ansat i en virksomhed med løn (Undervisningsministeriet, 2002). 18

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne

Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Lisbeth Haastrup, Cathrine Hasse, Torben Pilegaard Jensen, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Per Fibæk Laursen og Trine Kløveager Nielsen Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Infomøde: 16. august 2010 kl. 17-1830 sydhavns plads 4 PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND i samarbejde med Københavns Kommunes Børne-

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 2009 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere