Supplerende vurderinger i relation til naturgenopretningsprojektet Rent vand i Mølleåsystemet

Transkript

1 Supplerende vurderinger i relation til naturgenopretningsprojektet Rent vand i Mølleåsystemet Skov og Naturstyrelsen Driftsregion Øst Landsdelcenteret Nordsjælland Maj 2008

2 Supplerende vurderinger i relation til naturgenopretningsprojektet "Rent vand i Mølleåsystemet" Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: dhi@dhigroup.com Maj 2008 Klient Klientens repræsentant Skov og Naturstyrelsen, Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Ida Dahl-Nielsen Projekt Projekt nr. Supplerende vurderinger i relation til naturgenopretningsprojektet "Rent vand i Mølleåsystemet" Forfattere Jørgen Krogsgaard Jensen, Mads Madsen Dato 09. maj 2008 Godkendt af Rapport JOK MM Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Skov og Naturstyrelsen, Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland DHI: Ida Dahl-Nielsen Skov- og Naturstyrelsen Antal kopier

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING VANDMÆNGDE OG KVALITET DER TILBAGEFØRES PÅ FORSKELLIG ÅRSTIDER Vandmængder Næringsstoffer OPTIMERING AF SLUSEOPERATIONER I MØLLEÅSYSTMET Modelopdatering og metode Analyse Konklusion vedr. sluseregulering og vandstand BASTRUP SØ RESTAURERING Bortpumpning eller rensning af bundvand Bortpumpning Rensning af bundvand Effekter og tidshorisont Iltning Cirkulation Iltning i søen Effekt og tidshorisont Sedimentfjernelse Konklusion vedr. Bastrup Sø REFERENCER BILAG 3.1 MÅLT OG SIMULERET VANDSTAND suppl mølleå_final.doc i DHI

4 1 INDLEDNING Dette notat omfatter supplerende vurdering i forhold til rapporten Rent vand i Mølleåsystemet, som DHI udarbejdede i foråret Notatet belyser specielt: 1) Fastlæggelse af krav til vandmængder på forskellige årstider, som tilbageføres til den øvre del af Mølleåsystemet i Kalvemosen 2) Supplerende vurdering af vandkvalitetskrav på forskellige årstider mht. til næringsstoffer i vand som tilbageføres til den øvre del af Mølleåsystemet i Kalvemosen. 3) Vurdering af muligheder for optimering af sluseoperationer således at der sikres en minimumsvandføring i Nedre Mølleå og der samtidig kan håndteres +200 l/s fra tilbageførsel af vand opstrøms Frederiksdal Sluse ved udløb fra Furesøen. 4) Supplerende vurderinger af sørestaureringsmetoder i Bastrup Sø. DHI er blevet bedt om at vurdere, hvorledes disse emner kan belyses nærmere i forhold til tidligere gennemførte vurdering i projektet Rent vand i Mølleåsystemet, som DHI udarbejdede i foråret suppl mølleå_final.doc 1 DHI

5 2 VANDMÆNGDE OG KVALITET DER TILBAGEFØRES PÅ FORSKELLIG ÅRSTIDER 2.1 Vandmængder Formålet med dette arbejde har været at skabe grundlag for at kunne fastlægge krav til de vandmængder, der skal tilbageføres på forskellige årstider, således at der skaffes tilstrækkeligt rent vand til Mølleåsystemet. Der er fortaget beregninger med mellem 25 og 300 l/s. 300 l/s er medtaget for illustration af effekten af periodevis at øge afstrømningen til over den forudsatte normale driftsvandføring på omkring 200 l/s. Problemet er, at det er særdeles omkosteligt at rense, specielt for kvælstof i vintermånederne, ned til den værdi på 2,5 mg N/l, som der i /Ref. 1/ blev anbefalet som årsgennemsnit. Der har været fremsat et ønske fra Lundtofte Renseanlæg om, at en vinterkoncentration på op til 6 mg N/l kunne tillades i perioden januar - marts. For at begrænse tilførslen af kvælstof til vandsystemet og specielt til Furesøen er det af interesse, at begrænse vandtilførslen i perioder med høj kvælstofkoncentration uden helt eller delvist at tørlægge det vandløb, der etableres fra Kalvemosen til Søllerød Sø. For vurdering af krav til vandmængder, som tilbageføres til Mølleåsystemet gennem Kalvemosen, er taget udgangspunkt i den MIKE 11/MIKESHE model, som blev benyttet i forbindelse med projektet: Rent vand i Mølleåsystemet /Ref.1/. Modellen er opdateret på baggrund af feltinspektion og koter fra diverse tilgængeligt kortmateriale. Layout, som er benyttet i model beregningerne, skal ikke nødvendigvis betragtes som det endelige design, der tilgodeser alle biologiske forhold på den mest optimale måde. Såfremt det i det videre arbejde viser sig at en lidt ændret linieføring er mere naturlig og lettere gennemførlig vil der være muligheder for at følge en sådan. Som grundlag for endeligt design af vandløbsprofiler og tracé anbefales, at der i forbindelse med detailprojektering foretages en nøjere opmåling af de topografiske forhold lokalt i området, så udlægning af vandløbstracéet kan ske langs den mest optimale linieføring. Der er her dog valgt et overordnet design, der vil kunne skabe grundlag for en god økologisk tilstand og som giver grundlag for fastlæggelse af krav til mængder af vand, der tilbageføres fra Lundtofte Renseanlæg. I de gennemførte modelberegninger er valgt i store træk at følge det nuværende vandløbstrace, men udformet med slyngninger med en frekvens i vandløbet længde, som man vil forvente, at et naturligt vandløb med en bredde på 1,5 2 meter vil have. Der er her fulgt en grundregel, der anbefaler en afstand mellem slyngene på ca. 6-7 gange vandløbsbredden. Det valgte tracé følger en linieføring i de lavt beliggende områder på strækningen, hvilket er en linieføring, som grøften på gamle kort også har fulgt. På alle tilgængelige kort har vandløbet dog sandsynligvis være reguleret. Af figur 2.1 fremgår linieføringen med indikation af de slyngninger, der er indlagt i modellen. Søen i figurens øverste højre hjørne er Kalvemosen. De indlagte slyngninger foreslås nærmere tilpasset helt lokale forhold i forbindelse med detailprojekteringen. Fra suppl mølleå_final.doc 1 DHI

6 denne følger vandløbet i den foreslåede udformning det eksisterende løb uden ændring på det førte stykke. Her er profil og bredde af eksisterende vandløb tilstrækkelig til at klare den øgede afstrømning på +200 l/s. Profilet kan her endvidere klare +300 l/s uden problemer (jvf. figur 6.2). A C B D E G F Figur 2.1 Forslag til vandløbstracéet for Kirkeskov Bæk fra Kalvemosen til Søllerød Sø. Det antages, at den kunstigt anlagte skovsø (Indre Sø), som er vist i figur 2.1 (C), sløjfes. På denne strækningen er der i første omgang ikke indlagt slyngninger. Dette skyldes, at der på baggrund af de oplysninger, der har været tilgængelige, tilsyneladende sker et relativt betydeligt fald fra vandløbets underføring ved skovstien opstrøms Indre Sø til engen nedstrøm Indre Sø. Et vandløb med et fald, som de foreløbige koter indikerer, skønnes ikke naturligt at ville have betydelige slyngninger. Nærmere opmålinger og ændret information vedrørende denne strækning kan dog give anledning til betydelige ændringer af det anbefalede forløb af åen på denne strækning. Forudsætninger for de nedenstående vurderinger kan kort skitseres som følger: Vandløbet er i modellen indlagt med en generel bundbredde 1,5 meter og et anlæg på 1:1. Dette er forhold, som kan justeres under en nærmere detailprojektering af vandløbet suppl mølleå_final.doc 2 DHI

7 I modellen er der ikke indlagt et egentlig bygværk, men der holdes her en vandstand på omkring kote 24,5 i Kalvemosen. Ved omlægning af vandløbet bør der, ved etablering af et bygværk, sikres at vandstanden i mosen ikke falder under den nuværende kote. Nærmere opmåling for fastlæggelse af minimumskote anbefales. For at sikre at engen nedstrøms den nuværende Indre Sø ikke drænes (strækning C-D på figur 2.1), er der i modelberegningerne ved åens udløb fra engområdet (D på figur 2.1) indlagt en vandløbsbund, der er hævet lidt i forhold til de tilstødende strækninger. Detaildimensionering heraf bør baseres på nærmere opmåling. I modellen er der yderligere indlagt en lidt hævet bund, hvor vandløbet krydser skovstien nedstrøms den tidligere renseanlægsgrund (E på figur 2,1). Dette er gjort for at sikre den opstrømstrækning mod delvis udtørring ved lav vandføring. Det anbefales, at der i forbindelse med detailudformningen af vandløbet inkluderes et åbent løb ved denne sti for at sikre sammenhæng i vandløbet og undgå spærringer således at fri migration af fisk kan forekomme (i stedet for en rørunderføring). Der skal dog gøres opmærksom på at en kloakledning krydser vandløbstracéet dette sted. Denne ledning giver begrænsninger for vandløbsudformningen på stedet. Der er i forbindelse med det hidtil gennemførte arbejde ikke foretaget nærmere vurderinger heraf. Underløb af vejen (F på figur 2.1) inden udløb i Søllerød Sø er i beregningerne indlagt som et rør med ø 80 cm. Det nuværende rør er 60 cm. Det anbefales, at rørunderføringens længde afkortes i forhold tilden nuværende, og at den gøres kortest muligt. Vandstand Søllerød Sø fastholdes omkring kote 21,6 ved etablering af bygværk for enden af afløbskanalen (Bækrenden), som forudsættes oprenset. Der er i dette arbejde antaget, at der fortages oprensning af Bækrendens eksisterende løb. Der kan eventuelt være mulighed for at give Bækrenden et alternativt forløb, hvor den lille eng, der ligger umiddelbar syd for renden udnyttes. Et sådant forløb er ikke nærmere vurderet i forbindelse med det hidtil gennemførte arbejde. Det efterfølgende rørafløb bør sikres en minimumsdimension på ø 50 cm, således at dette ikke bliver begrænsende for afstrømningen fra Søllerød Sø. Det vurders af der hemed vil være kapacitet for tilbageførsle af op til såvel 200 som 300 l/s Yderligere vurdering og dimensionering af dette bør dog gennemføres i forbindelse med detailprojektering. Figur 6.2 og 6.3 viser resulterende beregnede vandstande som længdeprofiler ned gennem Kirkeskov Bæk fra Kalvemosen (længst til venstre) til Søllerød Sø (længst til højre) for en situation, hvor vandløbsprofilets bundkote er nedgravet 60 cm i forhold til omgivende terræn. Det fremgår af disse beregninger, at efter den stejle strækning, hvor Indre Sø befinder sig i dag, vil der i alle situationer forekomme mellem 15 og 60 cm vanddybde med mellem 25 og 200 l/s. Generelt vil der på denne strækning kunne blive tale om en vandstandsvariation med foreslået tracé og profiler på omkring 30 cm ved højeste og laveste vandføring. I beregningerne er vandløbet som nævnt udlagt med et anlæg på 1:1. Det bør dog overvejes i forbindelse med detaildesign, om der i stedet bør etableres stejlere brinker for på en naturlig måde visuelt at absorbere og minimere indtrykket af vandstandsvariationen. En vandstandsvariation på 30 cm er på igen måde unaturligt for et vandløb suppl mølleå_final.doc 3 DHI

8 [meter] :00:00 Høj afstrømning fra opland Terræn l/s 200 l/s 50 l/s l/s 21.5 vandløbsbund KIRKSKOV-A KIRKSKOV-C KIRKSKOV-D KIRKSKOV-E KIRKSKOV-F [m] Figur 6.2 Længdeprofil med vandstand i Kirkeskov Bæk ved høj afstrømning fra oplandet og tilbageførsel af hhv.300, 200, 50 og 25 l/s. Lav afstrømning fra opland [meter] :00: Terræn l/s 200 l/s 50 l/s vandløbsbund l/s KIRKSKOV-A KIRKSKOV-C KIRKSKOV-D KIRKSKOV-E KIRKSKOV-F [m] Figur 6.3 Længdeprofil med vandstand i Kirkeskov Bæk ved lav afstrømning fra oplandet og tilbageførsel af hhv. 300, 200, 50 og 25 l/s suppl mølleå_final.doc 4 DHI

9 [meter] Beregnet vandstand (Kirkskov-C ) - 200, 50 og 25 l/s Figur 6.4 Typiske vanddybder på det stejle stykke ved tilbageførsel af hhv.200 l/s (sort kurve), 50 l/s ( blå kurve), 25 l/s (grøn kurve). Figur 6.5 Beregnede strømhastigheder (m/s på højre y-akse) som længde profil ned gennem Kirkeskov Bæk ved tilbageførsel af hhv. 200 (rød), 50(blå) og 25(grøn) l/s. Det fremgår af figur 6.2 og 6.3 at med de forslåede vandløbsprofiler vil vandløbet være brinkfyldt med +200 l/s ved overgangen fra strækning Kirkeskov-E til Kirkeskov-F, dvs. ved overgang fra det tidligere renseanlægsareal til engen umiddelbart opstrøms Søllerød Sø (figur 2.1). Vandløbsbunden ligger i denne beregning i ca. kote En suppl mølleå_final.doc 5 DHI

10 nærmere vurdering af eventuelle konflikter med den kloakledning der krydser vandløbet på dette sted skal nærmere belyses i forbindelse med en detailprojektering. En tilførsel af mere end 200 l/s kan eventuelt komme på tale periodevis, hvis der ønskes kompenseret for vinterperioder, hvor der tilbageføres mindre end 200 l/s. Såfremt der tilledes 300 l/s, beregnes der vandstande over terræn såvel i den nedstrøms del af engen nedenfor den nuværende Indre Sø (strækning C), som ved overgangen fra strækning Kirkeskov-E til Kirkeskov-F, dvs. den nedstrømsdel af det tidligere renseanlægsareal og opstrøms halvdel af engen inden udløbet i Søllerød Sø. På strækning C beregnes ca. 5 cm over terræn, mens der for den nedstrømstrækning beregnes cm over terræn. Disse hhv. 5 og cm er beregnet under antagelse af at vandløbets sider forsætter over terræn højde. I områder hvor det ikke er ønskeligt at få vand på terræn omkring vandløbet, kan vandløbet afgrænses med brinker, som vil kunne indpasses i området uden at virke unaturlige, da der kun er tale om begrænsede overhøjder i forhold til det nuværende terræn. Hvis ikke vandløbet afgrænses med forhøjede brinker, vil vandet brede sig ud over de tilstødende områder. Det vil her dog kun resultere i betydelig mindre vandhøjder end de ovenfor nævnte. Der har ikke har foreligget tilstrækkelig nøjagtige data for terræn koter for arealerne omkring vandløbet til at at gennemføre en beregning af hvilke arealer, der vil blive oversvømmet. Beregninger med modellen har vist, at hvis vandløbets bundkote sænkes med ca. 5 cm på den nedstrøms del af strækning C, vil der ikke forekomme vand over terræn langs denne delstrækning. Sænkes vandløbsbunden 15 cm (til kote 21.25) fra nedstrøms del af strækning Kirkeskov E og til Søllerød Sø, vil vand over terræn ved 300 1/s ligeledes kunne udgås. Imidlertid er det muligt, at der, som nævnt ovenfor, kan opstå konflikt med den krydsende kloakledning på stedet. Det er muligt, at der ved vandløbets krydsning af kloakledningen og at der for den efterfølgende engstrækning skal udarbejdes et alternativ profil for at sikre mulighed for +300 l/s uden at få vand på omliggende arealer, hvis der ikke etableres forhøjede brinker. Det kan eventuelt komme på tale at dimensionere et dobbelt profil på strækningen, som kan tage såvel +300 l/s, som sikre en ikke for lav vandstand ved små vanføringer. For nærmere design heraf anbefales, at der i forbindelse med en detailprojektering foretages nøjere opmålinger i området og indhentes præcise oplysninger om den krydsende kloaklednings dimension og placering. Nøjere oplysninger om koter i området er vigtigt for at gennemføre nærmere vurderinger. For den Indre Sø (strækning C) er der på baggrund af de foreliggende koter og informationer om terrængradienter gennemregnet et alternativt forslag til forløb af vandløbet i dette område. Formålet hermed har været at analysere muligheder for at øge vanddybden på strækningen. Det alternative forløb er skitseret i figur 6.6. Der tages imidlertid forbehold for om det angivet forløb er realistisk muligt. Fastlæggelse heraf kræver yderligere detaljerede oplysning om terræn. Med et forløb, som angivet, opnås en vandløbsstrækning på knap 200 meter, mens det lige forløb kun er ca. 125 meter. Dette giver mindre fald per løbende meter og dermed mulighed for lidt større vanddybde. Det vil endvidere være muligt, at der på strækningen med den nuværende eng (C-D på figur 2.1), nedstrøms Indre Sø, kan etableres et profil med en lavere vandløbsdybde, suppl mølleå_final.doc 6 DHI

11 hvilket kan medvirke til at reducere faldet over strækningen. Vandløbsbunde kan hæves, så der sikres oversvømmelse af engen helt eller delvist, i det mindste i perioder med høj vandføring. Herved vil vandets opholdstid i engområdet øges og det kvælstoffjernelses potentiale (denitrifikation potentiale), der er i et sådant engareal, vil kunne udnyttes. Det skønnes dog ikke, at der på det begrænsede engområde, vil kunne fjernes betydelig kvælstofmængder i forhold til de mængder, der tilføres med det tilbageførte vand. Ved beregning for det alternative trace er bunden i den nedstrøms del af strækningen 30 cm under eksisterende terræn. Resultater af disse beregninger viser, at ved tilbageførsel af 25 l/s kan minimumsvandstanden på dette stejle stykke øges fra ca. 6 ca. 9 cm gennem de nævnte tiltag. Gennem yderligere optimering af profilet i form af indsnævringer og forøgelse af bundmodstanden skønnes det, at der ved tilbageførsel af 25 l/s, vil kunne sikres en vandstand på strækningen, som ikke falder under 10 cm vanddybde. Vandløbets bundbredde er i de gennemførte beregninger fastholdt til 1,5 meter, som afspejler nuværende forhold. En reduktion til omkring en meter skønnes at være en mulighed, der vil kunne øge vandstanden på strækningen, uden at der på denne øverste strækning skabes kritiske oversvømmelsesproblemer. For nærmere optimering af profil og trace, må det imidlertid anbefales, at et forbedret grundlag i form af nyopmålte terræn koter tilvejebringes. Med en vandløbsdybde på 30 cm på den nederste del af den her omtalte delstrækning, samt over den første del af strækningen gennem det nedstrøms liggende engområde, dvs. omkring C på figur 2.1, vil der ved tilbageførsel af 200 l/s og derover, forekomme udstrømning over engområdet. Dette er et naturligt mose/engområde, som også i dag fremtræder med meget høj fugtighed. En sådan oversvømmelse kunne eventuelt være ønskelig. Den stejleste del af strækningen ved Indre Sø (strækning A, B og C på figur 2.1) anbefales at blive udlagt med sten, så vandløbet får et naturligt udseende også ved lave vandstande suppl mølleå_final.doc 7 DHI

12 Figur 6.6 Alternativ lineføring af vandløb gennem nuværende Indre Sø som er foreslået sløjfet. På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes det, at der vil kunne accepteres ned til 25 l/s i en vinterperiode på 3 måneder, mens der resten af året anbefales at tilføres 200 l/s. De største vandstandsvariationer vil forekomme på den nederste del af strækningen, hvor vanddybder på fra 30 til 60 cm vil kunne forekomme. På den øvre del vil der kunne forekomme væsentlig mindre variation, men til gengæld relativ lav vanddybde med til 10 cm. En minimumsvandstand på 10 cm i vintermånederne på en begrænset delstrækning skønnes at være tilstrækkelig til at vandløbet kan fremtræde med såvel en god æstetiske som økologisk tilstand. 2.2 Næringsstoffer Det blev i /Ref. 1/ anbefalet, at der ved en tilbageførsel af vand til Mølleåsystemet tilføres 200 l/s, således at den oprindelige gennemstrømning af Furesøen og Mølleåen, nedstrøms denne, tilnærmes mest muligt. Dette blev endvidere vurderet at give et mere robust økosystem, såfremt vandet blev renset tilstrækkeligt. For at undgå negativ effekt i Furesøen blev det vurderet, at der bl.a. skulle gennemføres forbedret kvælstoffjernelse på Lundtofte Renseanlæg således, at der kunne overholdes en koncentration krav på 2,5 mg N/l. Ved en udledning af 200 l/s med en gennemsnitskoncentration på 0,040 mg P/l og 2,5 mg N/l blev det beregnet, at der kun vil være tale om marginale effekter og at tilledningen ikke vil forhindre Furesøen i at opfylde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Som nævnt ovenfor, er der fremsat ønske fra Lundtofte renseanlæg om at der i vintermånedernes tilføres vand med et kvælstofindhold på 6 mg N/l. Da Furesøens algevækst periodevis er kvælstofbegrænset og på baggrund af model beregninger også vurderes fortsat at blive kvælstofbegrænset i fremtiden, anbefales det, at begrænse N-tilførslen mest muligt. Den tilbageførte vandmængde i en vinterperiode med op til 6 mg N/l, anbefales derfor begrænset mest muligt Det er ovenfor vurderet, at der som minimum bør tilbageføres 25 l/s i de 3 vintermåneder, for at kunne holde tilstrækkeligt vand i det nyetablerede vandløb fra Kalvemosen til Søllerød Sø. Med 200 l/s og 2,5 mg N/l i 9 måneder samt 25 l/s og 6 mg N/l i 3 måneder opnås en gennemsnitskoncentration på 2,64 mg N/l. Dette er lidt over det niveau, som der blev opereret med i /Ref. 1/. Da der for vurderingerne af effekterne i Furesøen er benyttet en model, som kun meget groft er tilpasset eller kalibreret til vandkvalitetsmålinger fra den centrale del af søen, er de beregnede effekter behæftet med nogen usikkerhed specielt i Storekalv, hvortil vandtilførslen forventes at ske. En kvantitativ vurdering af hvilken effekt det vil have, at der tilføres i gennemsnit 2,64 mg N/l i forhold til 2,5 mg N/l, vil være indenfor usikkerheden på de beregninger, der vil kunne gennemføres med den foreliggende model suppl mølleå_final.doc 8 DHI

13 Modelberegningerne i /Ref. 1/ viste, at l/s med 6 mg N/l tilført året igennem ville give betydelig stimulerende effekt på algevæksten. En begrænset udledning i vintermånederne af 6 mg N/l skønnes dog at have en betydelig mindre effekt end en udledning i de produktive måneder. Det skønnes, at med en udledt koncentration på 6 mg N/l og 25 l/s i 3 vintermåneder vil der maksimalt være tale om mindre effekter koncentreret i Store Kalv. Men da søen generelt vurderes følsom overfor kvælstoftilførsel både med hensyn til den samlede algevækst og med hensyn til påvirkning af algesammensætning, anbefales det, at der ved tilbageførsel af 25 l/s med 6 mg N/l i 3 vintermåneder, tilstræbes at koncentration i den produktive periode og specielt i månederne maj september ligger under de 2,5 mg N/l, således at den gennemsnitlige koncentration ikke overstiger 2,5 mg N/l. For at opnå så god sikkerhed som muligt, for at der ikke optræder negative effekter i Furesøen og for at få så positiv en effekt som mulig af tilbageførslen af vand, må det generelt anbefales, at kvælstoffjernelse på renseanlægget løbende optimeres med henblik på at begrænse tilførslen mest muligt suppl mølleå_final.doc 9 DHI

14 3 OPTIMERING AF SLUSEOPERATIONER I MØLLEÅSYSTMET Hidtil regulering af afstrømningen fra Furesøen (ved Frederiksdal) er sket i overensstemmelse med det eksisterende regulativ. Sigtet med nedenstående er, at vurdere om det er muligt at beskrive en sluseregulering, der er bedre i stand til at tage højde for ekstremhændelser og som ikke nødvendigvis følger de nuværende rammer i regulativet, men dog respekterer de nuværende krav til absolut maksimal og minimal vandstand i Furesøen. Herigennem fastholdes det nuværende princip om at hensyn til Furesøens vandstand prioriteres højere end afstrømningen til Mølleåen. Det blev i DHI s rapport Rent vand i Møllesystemet fra juni 2007 /Ref.1/ skønnet på baggrund af data fra , at der ved yderligere optimering af slusedriften ved Frederiksdal og eventuelt de nedstrøms mølledamme ville kunne opnås et for Mølleåen mere hensigtsmæssigt afstrømningsmønster, hvor der i højere grad sikres en vis minimumsvandføring. Det blev vurderet, at dette ville gælde for såvel en situation med som en situation uden tilbageførsel af vand. Ved tilbageførsel af 100 l/s blev det vurderet at der ville kunne sikres en afstrømning på mere ned 200 l/s og kun i 38 % af tiden ville den falde til under 150 l/s. I perioden ville afstrømningen ikke på noget tidspunkt falde under 125 l/s. Som forudsætning herfor var at vandstanden i Furesøen videt muligt omfang blev holdt så tæt ved kote frem til den tørre sommer periode og kun når vandstaden var over kote blev der lukket mere end 200 l/s ud. I juni og august 2007 kom der imidlertid så store nedbørmængder, at vandstandene i Furesøen og Nedre Mølleå blev kritiske høje. Der er derfor yderligere bl.a. rejst spørgsmål om i hvilken grad tilbageførsel af vand ville have forværret situationen i en nedbørshændelse svarende til Yderligere kan der rejses spørgsmål om det er fornuftigt at regulere efter en driftvandstand i Furesøen i kote Nedenstående er foretaget analyse af hvilke krav der skulle have været stillet til den normale maksimale driftsvandstand i Furesøen samt af hvordan afstrømningen kunne have været reguleret alternativet, således at de værste genere af de meget store nedbørsmængder i juli 2007 kunne have været afbødet. Forholdene er belyst for en situation hvor der tilbageføres 200 l/s. Dette skal ikke opfattes som kritik af de indsat, der blev ydet under regnhændelserne i juli 2007, men alene et forsøg på at belyse hvilken lære, der kan drages af situationen. Det skal i denne forbindelse nævnes at 2007 hændelsen sandsynligvis svarer til en +100-årshændelse og måske en hændelse af væsentligt sjældnere hyppighed end en 100- årshændelse. Hyppighed af sådanne hændelser i fremtiden er dog usikker på grund af usikkerhed med hensyn til eventuelle klimaændringers effekt på afstrømningsmønsteret i vandløbssystemet. 3.1 Modelopdatering og metode MIKE 11 modellen for strækningen fra Furesøen til Øresund, som indgik i den hydrologiske model benyttet i Ref. 1, er blevet trukket ud som selvstændig hydraulisk model suppl mølleå_final.doc 10 DHI

15 Denne model er blevet opdateret med hensyn til beskrivelse af bygværker ved sluser og Mølledamme samt disse reguleringer i juni juli Modellen er yderligere blevet opdateret mht. tilstrømning fra Furesøen samt regnvandsbetingede udløb. Desuden er modellens fysiske beskrivelse af selve vandløbet vurderet. Modellen er med udgangspunkt i de observerede vandstande i Furesøen og beregnede afstrømninger ved Frederiksdal kaliberet, så den er i stand til at beskrive observerede vandstande i juni og specielt juli 2007 tilfredsstillende. De beregnede og målte vandstande i Mølleåen er gengivet i bilag 3.1. I forbindelse med justering af modellen så den tilfredsstillende beskriver forholdene i juli 2007, har det været nødvendigt at modificere reguleringerne for bygværker og i begrænset omfang den fysiske udformning af nogle af bygværkerne. I forbindelse med arbejdet med at få modellen til at beskrive de observerede vandstande, er det blevet klart, at der er en betydelig usikkerhed med hensyn til de vandmængder, der passerer til et givet tidspunkt og ved en given indstillinger ved de enkelte bygværker fra Lyngby Mølle og nedefter. Såfremt modellen skal benyttes til yderligere optimering må det anbefales at indsamles data så der kan opnås en mere sikker bestemmelse heraf. De data fra 2007, der ved udarbejdelse af dette notat forelå for Stampen, hvor der er en permanent vandføringsstation, var endnu ikke bearbejdet. En direkte anvendelse af observerede vandstande og foreliggende Q/H-relation gav vandmængder, der blev skønnet urealistiske, hvorfor data ikke er blevet anvendt. Hvis der skal foretages nøjere beskrivelse og justering af hvorledes bygværkværkerne nedstrøms Frederiksdal optimalt opereres, er der behov for nærmere at beskrive sammenhængen mellem bygværksregulering og gennemstrømning ved det enkelte bygværk, dvs. behov for en kalibrering af Q/H-relationen for bygværkerne ved forskellige indstillinger. Det skal bemærkes at DHI generelt har fundet at Q/H kalibrering for Frederiksdal Sluse /Ref. 2/ tilsyneladende er godt beskrevet. Der mangler dog verifikation af beregnet gennemstrømning ved de højeste vandstand (> kote 20,52). Den kalibrerede model er herefter benyttet til analyse af mulighed for optimeret styring af afstrømningen fra Furesøen, således at der opnås så høj en vandstand i Furesøen som muligt i forår og forsommermånederne, og således at vandstanden under en hændelse som 2007 ikke på noget tidspunkt overskrider det maksimale flodemål (kote 20,605). Desuden er afstrømningen fra Furesøen søgt reguleret således at vandstanden i Nedre Mølleå (og specielt ved Nymølle) ikke overskrider flodemål alternativt undgår de aller højeste vandstandsmaksima. Som grundlag for denne analyse er nettotilstrømning til Furesøen blevet skønnet på baggrund af observerede vandstande og opgjort afstrømning ved Frederiksdal Sluse i juni juli suppl mølleå_final.doc 11 DHI

16 3.2 Analyse I følge det eksisterende regulativ for operation af slusen ved Frederiksdal gælder følgende retningslinier: 1. Flodemål (maksimal ønskelig vandstand) i Furesøen er fastsat til Kote 20,605 (hele året). 2. Vandstanden i Furesøen bringes i løbet af efterår, vinter og forårsmånederne op til kote 20, Vandstand sænkes i løbet af sommer og efterår til kote 20,45 for at sikre vandføring i Mølleåen. 4. Falder vandstand til under kote 20,45 udledes maksimalt 200 l/s indtil vandstand når ned til kote 20,35 5. Ved vandstand mellem kote 20,35 og 20,25 udledes maksimalt 100 l/s. 6. Ved vandstand under kote 20,25 lukkes normalt afstrømning fra Furesøen. Der kan dog forsat lukkes vand ud ved Frederiksdal hvis afstrømning i Mølleåen gør dette nødvendig. 7. Ved vandstand i kote 20,00 lukkes stemmeværket ved Frederiksdal altid. Formålet med dette regulativ er dels at sikre en vis minimum afstrømning til Mølleåen dels at sikre at variationen i vandstanden i Furesøen begrænses så den holdes inden for de angivne absolutte maksimale og minimale grænser. Med en forøget tilstrømning til Furesøen bliver det mindre vigtigt at sikre en så høj vandstand som muligt i Furesøen ved indgangen til den potentielle tørre periode, som i følge vandføringsmålinger for perioden /Ref. 1/ primært har forekommet i perioden fra maj til september. Det er dog fortsat af interesse, at der sikres en så høj en vandstand som muligt, samtidig med at vandstanden ikke på noget tidspunkt bør overskride den absolutmaksimalt ønskelige vandstand (kote 20,605). Gennem en så høj vandstand som muligt ved indgang til den potentiel tørre årstid, vil der kunne sikres den bedst mulig afstrømning i sommerhalvåret, hvor Mølleåen har stort behov for god gennemstrømning, og hvor det kan være svært at skaffe tilstrækkeligt med vand hertil. Der er med udgangspunkt i 2007 foretaget analyses af hvilke hvilken vandstand, der vil kunne have været oprethold i Furesøen frem til start af den kraftige nedbørperiode som startede sidst i juni 2007 såfremt vandstanden i Furesøen ikke på noget tidspunkt overskred den ønskede maksimale kote på 20,605. de ekstremt høje vandstande ved specielt Stampen, hvor vandet periodevis løb over vejen, såvel som i de øvrige Mølledamme skulle reduceres, således de ikke blev uacceptabelt høje. Analysen har taget hensyn til at der sammen med vandet som naturligt strømmede til Furesøen/Mølleåsystemet i 2007 også skulle være plads til afstrømning af de ekstra 200 l/s som det påtænkes tilbageført fra Lundtofte Renseanlæg. På baggrund af observationer i Mølleåsystemet i 2007 blev det klart, at Nymølle var den mest kritiske og begrænsende lokalitet for afledning af vand i Nedre Mølleå. Vandafstrømningen ved Nymølle sker gennem et underløb, som i den mest kritiske periode i suppl mølleå_final.doc 12 DHI

17 juli 2007 var maksimalt åben. Vandføringskapaciteten her er bestemt af denne maksimale åbning samt vandstanden i dammen umiddelbart opstrøms. I forbindelse med kalibrering af modellen er denne sammenhæng bestemt. Sammenhængen er benyttet i den videregående analyse. Analysen med MIKE modellen er baseret på regulering af udløbet fra Furesøen ud fra den antagelse at Furerøsen kan fungere som en buffer i forbindelse med en ekstrem afstrømning. Bagsværd og Lyngby sø kunne også inddrages, men deres bufferpotentiale er mindre end Furesøen og er ikke inddraget i analysen. Regulering af afstrømningen fra Furesøen gennem slusen ved Frederiksdal er derfor i analysen for de høje afstrømninger i 2007 justeret i henhold til vandføringskapaciteten ved Nymølle, vandstanden i Furesøen samt prognose for tilstrømning til Furesøen efter følgende principper. Udgangspunktet i strategien er at man på baggrund af daglige vejrprognoser beslutter hvordan styringen skal forløbe de næste 24 timer. Såfremt prognosen forudsiger nedbør og dermed afstrømning over en given størrelse, så åbnes der yderligere for slusen ved Frederiksdal. Hermed kan man sikre, at der er en given bufferkapacitet til rådighed når hændelsen reelt indtræffer. I forbindelse med en kraftig kortere varig nedbør og afstrømning reduceres således udstrømning gennem slusen hvorved vandstanden naturligvis vil stige tilsvarende i Furesøen, men ikke stige uhensigtsmæssig i resten af Mølleåsystemet. Ideen er at vandstanden i Furesøen dog ikke vil overstige kritiske niveauer på grund af reguleringen dagen før, hvor man har lukket vand ud så der er plads i Furesøen. Vejrprognosen er ved denne analyse lavet på grundlag af observeret afstrømning den følgende dag. I prognosen er det således antaget, at det på baggrund af vejrudsigten kan forudsiges, hvor stor nedbøren er næste dag. Dette vil selvfølgelig ikke være helt korrekt. Til gengæld vil der i virkeligheden foreligge prognoser for mere end en dag frem. I denne analyse antages det, at der kun vil foreligge prognose for den efterfølgende dag. En sådan strategi kan ikke stå alene da der er en række krav til vandstand og vandføring andre steder i systemet. Derfor er strategien opbygget omkring en række krav og mål i prioriteret rækkefælge. Der er pt. benyttet en relativ simple regulering. Denne styring kan udbygges således at der ved eventuelle fremtidig model analyser indbygges en række supplerende krav. Prioriteringen i den styring der er benyttet i den gennemførte analyse er som følger: 1) Såfremt vandføring ved Nymølle overstiger 3000 l/s reduceres udstrømningen ved Frederiksdal. 2) Såfremt vandføring ved Nymølle falder under 200 l/s forøges udløbet fra Furesøen. 3) Hvis vandstanden i Furesøen overstiger kote forøges udstrømningen fra søen. 4) Hvis vandstanden i Furesøen falder under kote lukkes for udstrømning. 5) Såfremt ingen af ovenstående kriterier er i spil reguleres udstrømningen dagligt således at vandstanden i Furesøen svarer til en nærmer fastlagt drift kote, der giver mulighed for at en given hændelse (f.eks. juli 2007) ikke forårsager overskridelse af en maksimal kote (her ) suppl mølleå_final.doc 13 DHI

18 Driftskoten, som omtales i punkt 5, er bestemt ved iterative beregninger med den opstillende model (se nedenfor). I beregningerne er de øvrige bygværker (Lyngby Mølle, Fuglevand, Brede, Ørholm, Stampen, Rådvad Strandmøllen) åbnet, således at flodemål i videst mulig udstrækning kan overholdes i mølledammene. Erfaring fra 2007 og tidligere år samt den gennemførte model analyse viser, at det ved de øvrige bygværker er muligt at lukke så meget vand igennem, at flodemål i disse damme stort set vil kunne overholdes. Der er dog en vis usikkerhed vedr. denne konklusion pga. af usikkerhed mht. information om bygværkernes udformning og de nøjere indstillinger samt åbninger ved disse øvrige bygværker. Driftsindstillinger for bygværkerne kan derfor ikke med sikkerhed fastlægges på det nuværende grundlag. Hertil vil der kræves en forbedret kalibrering mellem sluseindstillingen og gennemstrømning. Den gennemførte analyse viser (figur 3.1), at for en +100 år hændelse, som den der forekom i sommeren 2007, og under forudsætning af at Nymølle uændret er begrænsende for afstrømningen, bør der reguleres efter at opbygge en driftsvandstand omkring kote i Furesøen, hvis kote 20.6 ikke må overskrides her, når der i hele perioden tilbageføres 200l/s. Hvis derimod tilbageførselen af vand neddrosles til 25 l/s under de kraftige nedbørhændelser, der kom fra efter 23. juni, vil der kunne styres efter en driftsvandstand i kote 20,38. [meter] Vandstand - Furesø. Styring efter forskellige sommerniveauer ,40; 200 l/s 20,34; 200 l/s 20,40; l/s 20,38; l/s Figur 3.1 Vandstande i Furesøen juni juli 2007 ved styring efter forskellig driftniveau for vandstand samt tilbageførsel af hhv. 200 l/s i hele perioden og 200 l/s frem til hvorefter der tilbageføres 25 l/s. Med en regulering efter en driftsvandstand i Furesøen i kote og en neddrosling af tilbageført vand fra 200 til 25 l/s fra er den simulerede vandstand ved Nymølle vist i figur 3.2 (nederst) for den kritiske juli periode fra Til sammenligning er vist den målte samt den simulerede (fig. 3.2 øverst) vandstand fra kalibreringssimuleringen. Det fremgår, at de meget høje vandstande kan undgås, men til gengæld ville der have forekommet lettere forhøjet vandstand i en længere periode. Til sammenligning med de simulerede koter er flodemål ved Nymølle kote 11,74. Denne værdi vil i alle tilfælde overskides suppl mølleå_final.doc 14 DHI

19 Det fremgår endvidere, at den observerede meget høje vandstand i forbindelse med regnhændelsen den 6-7. juli fortsat simuleres med det valgte reguleringsscenarium. Denne høje vandstand er ikke primært genereret af afstrømning fra Furesøen, men skyldes, at der tilstrømmer store mængder vand fra overløb på kloaksystemet. [meter] Kalibrering. Målt og simulert vandstand ved Nymølle Water Level MOLLEAAEN External TS 1 Nymølle_ [meter] Scenarie l/s simuleret og 2007 målt vandstand, Nymølle Water Level MOLLEAAEN External TS 1 Nymølle_ Figur 3.2 Målte og simulerede vandstand ved Nymølle juli Øverst kalibrering simulering. Nederst simulering af scenarium, hvor der styres efter en driftsvandstand i Furesøen i kote 20.38, og hvor der tilbageføres 200 l/s indtil , hvorefter der tilbageføres 25 l/s. Imidlertid ville denne meget høje vandstand, også kunne undgås, hvis der også blev fortaget regulering af slusen ved Frederiksdal i forhold til overløb fra kloaksystemet. Det fremgår af Figur 3.3, at vandmængden, der afstrømmede ved Frederiksdal, udgjorde godt halvdelen af den maksimale vandmængde, der blev simuleret ved Nymølle i forbindelse med regnhændelsen den 6-7. juli. Hvis afstrømning fra Furesøen var blevet neddroslet eller helt lukket i ca. 10 timer forud for den relative kortvarige regnhændelse, ville den meget høje vandstand ved Nymølle have kunnet undgås, uden at det ville have haft betydelig effekt på vandstanden i Furesøen. En lukning af Frederikdal slusen i 12 timer ville det have betydet op til 1,7 cm højere vandstand i Furesøen i denne korte periode. En sådan regulering er ikke indlagt i de gennemførte simuleringer, og er vanskelig at gennemføre selv med automatisk SRO-overvågning. Dette skyldes at vandets transporttid fra Frederiksdal til de nedstrøms kritiske lokaliteter typisk er af størrelsen 6 24 timer eller mere. Når overløb suppl mølleå_final.doc 15 DHI

20 opserveres er vandet allerede på vej gennem Nedre Mølleå fra Frederiksdal. En lukning ved Frederiksdal kan dog komme på tale hvis vejrprognosen varsler kraftige intensive nedbørsmængder, der potentielt vil kunne give betydelige overløb ved kloakbygværker lang nedre Mølleå. [m^3/s] Vandføring Frederiksdal (12447) og Nymølle (20262). Scenarie l/s Discharge MOLLEAAEN MOLLEAAEN Figur 3.3 Simuleret afstrømning (m 3 /s) fra Furesøen (grøn kurve) og ved Nymølle (blå kurve) juli 2007 for scenariet, hvor der styres efter en driftsvandstand i Furesøen i kote og hvor der tilbageføres 200 l/s indtil , hvorefter der tilbageføres 25 l/s. Med vedligeholdelsen af en minimums vandvandstand for juni - juli i kote 20.38, vil der til enhver tid være en reserve til afstrømning fra Furesøen (ned til kote 20.25) på 13 cm. Med et søareal på 739 ha og en tørvejrsfordampning på ca. 3 mm/dag, vil der kunne afstrømme 200 l/s i en 24 dages tørvejrs periode inden minimums koten på nås. Her er ikke indregnet tilbageførsel af vand. På denne baggrund samt på baggrund af beregningerne præsenteret i Ref. 1 og opsummeret i starten af dette kapitel, vurderes det, at for en periode svarende til ville der ved tilbageførsel af 200 l/s og anvendelse af en driftsvandstand på samt et krav til minimumsvandstand i kote til en hver tid kunne sikres minimum 200 l/s afstrømning fra Furesøen i de mest kritiske sommermåneder. En neddrosling af tilbageførslen af vand i tre vintermåneder, med det formål at begrænse kvælstoftilførslen til Furesøen mest muligt, vurderes ikke at ville påvirke den kritiske sommerafstrømning til Mølleåen. Det vurderes således, at det med 25 l/s i 3 vintermåneder og 200 l/s resten af året vil kunne sikres, at der i sommerhalvåret for en periode svarende til altid vil kunne afstrømme minimum 200 l/s fra Furesøen til Mølleåen. 3.3 Konklusion vedr. sluseregulering og vandstand Analysen har vist, at det gennem en ændret reguleringspraksis af slusen ved Frederiksdal vil være muligt at undgå de ekstremt høje vandstande, som blev observeret i juli 2007 (en +100-årshændelse) såvel i Furesøen som i den øvrige del af Nedre Mølleå. Hvis der reguleres efter en driftsvandstand i Furesøen i kote ville juli hændelsen ikke nødvendigvis have forårsaget overskridelse af Furesøens flodemål (kote 20,605). Ved en driftsregulering efter kote 20.38, overholdelse af det nuværende regula suppl mølleå_final.doc 16 DHI

21 tivs maksimale og minimal vandstande for Furesøen og tilbageførsel af 200 l/s, vil der for en periode svarende til de meteorologiske forholde i altid kunne sikres minimum 200 l/s afstrømning fra Furesøen til Nedre Mølleå. En neddrosling i 3 vintermåneder til 25 l/s for at begrænse kvælstoftilførslen til Furesøen vurderes ikke at ville forhindre, at der for en periode svarende til sikres afstrømning fra Furesøen til Nedre Mølleå på minimum 200 l/s i de kritiske sommermåneder. Den gennemførte analysen har endvidere vist, at ved tilbageførsel opstrøms Furesøen af 200 l/s fra Lundtofte Renseanlæg kan vandmængderne håndteres, således at de ikke giver anledning til forværrede forhold, heller ikke i situationer med meget nedbør over en længere periode. Der kan dog være behov for, at der i sådanne perioder sker en neddrosling af tilbageførslen fra 200 til 25 l/s. Ved 25 l/s vil vandløbet fra Kalvemosen til Søllerød Sø fortsat kunne opretholde en tilfredsstillende biologisk funktion. Såfremt der skal være sikkerhed for at en regnhændelse, som den der forekom i juli 2007 (+100-årshændelse), kan håndteres uden at give uacceptable oversvømmelser/høje vandstande, er det vurderet, at der bør reguleres efter en lavere driftsvandstand i Furesøen, end tilfældet er i dag. Dette betyder, at det eksisterende regulativ skal revideres. Den forslåede driftsvandstand (kote 20,38) ligger dog inden for rammen af det eksisterende regulativ, ligesom den nuværende minimums vandstand (kote 20,25) vil kunne opretholdes. Observationerne under regnhændelserne i juli 2007 viste, at gennemstrømningen ved Nymølle er den kritiske. De gennemførte vurdering er baseret på at gennemstrømningskapaciteten ved Nymølle ikke ændres. Såfremt kapaciteten her øges, vil store vandmængder lettere kunne håndteres i systemet uden risiko for oversvømmelser mv. Inden en eventuel beslutning herom tages, må det kraftigt tilrådes at kapacitet og sammenhæng mellem bygværksindstillinger og gennemstrømning ved alle mølledamme undersøges nærmere. Dette er også nødvendigt, hvis der skal opstilles nøjere reguleringsregler for de forskellige bygværker end de gældende. Regnvandsoverløb fra kloaksystemer under kraftige regnhændelser er endvidere af stor betydning for de maksimale vandstande, som der forekommer i Nedre Mølleå. Det er derfor vigtig at have et godt kendskab til disse for at kunne opnå en optimal regulering af afstrømningen i Nedre Mølleå. En optimeret reguleringspraksis for slusen ved Frederiksdal bør tage hensyn til Den kritiske afstrømningskapacitet i systemet (pt. ved Nymølle), Regnbetinget overløb fra kloaksystemer, Stuvningsmuligheder i Furesøen såvel som Bagsværd Sø og Lyngby Sø, Krav og ønsker til afstrømning og vandstande baseret på interesser langs hele vandsystemet. Endvidere skal det for nærmere beskrivelse af en optimeret slusepraksis fastlægges, hvor store regnhændelser, der skal dimensioners ud fra, ligesom sikkerhed for en given minimumsafstrømning skal indgå suppl mølleå_final.doc 17 DHI

22 4 BASTRUP SØ RESTAURERING Der er i /Ref. 1/ bl.a. fortaget vurdering af restaurerende indgreb i Bastrup Sø som binding af fosfor i bunden ved aluminiums behandling og ved biomanipulation. Biomanipulation gennem regulering af fiskebestanden er tidligere forsøgt, og det er vurderet, at der ikke vil kunne opnås forbedring af den nuværende biologiske tilstand ved yderligere justering af fiskesammensætningen. Det har, af forskellige grunde, ikke være ønsket at gennemføre restaurering ved biomanipulation ved favorisering af vandremuslinger eller tilsætning af aluminium til søen. På denne baggrund er der nedenfor foretaget supplerende vurdering af indgreb til rensning af søvand samt sikring af iltede forhold ved bunden. På baggrund af belastningsopgørelse for søen er det i /Ref. 1/ konkluderet, at der med den nuværende fosfortilførsel vil kunne opnås et fosforniveau i søen på omkring 0,07 mg TP/l, hvilke er et koncentrationsniveau, ved hvilket søen kan fremstå såvel med et påvirket præg som med en økologisk god tilstand. Dette vil afhænge af den biologiske struktur i søen. Pt. fremtræder søen periodevis med et udseende som et næringssaltpåvirket vandområde. For at opnå en mindre sårbar sø med bedre sikkerhed for vedvarende at kunne fastholde en god økologisk tilstand anbefales det, at oplandet gennemgås omhyggeligt for reduktion af belastningskilder. Under lagdeling af vandmassen i Bastrup Sø om sommeren falder iltindholdet til kritisk lave værdier. En af konsekvenserne heraf er, at der frigives fosfor fra bunden. Denne frigivelse er med til at favorisere de arter, der er med til at give søen dens nuværende næringssaltpåvirkede udseende. Lagdelingen i søen er ikke af permanent karakter sommeren igennem og udstrækningen varierer en del fra år til år afhængigt af meteorologiske forhold. Der forekommer typisk lagdeling i perioder på mellem 15 og dage. Under disse lagdelinger stiger koncentrationen i vandet fra niveau på omkring 0,030 0,050 mg TP/l til mellem 0,150 til 0,400 mg TP/l, dog typisk til omkring 0,200 mg/l. For at begrænse påvirkningen af forholdene i søen er følgende indgreb vurderet: Bortpumpning eller rensning af bundvand Iltning Sediment fjernelse 4.1 Bortpumpning eller rensning af bundvand En fjernelse af fosfor fra søen vil kunne ske ved at bortpumpe eller rense bundvand med forhøjet fosforkoncentrationer. Lagdeling i Bastrup Sø ligger typisk i 3,5-4,5 meters dybde. Dette betyder, at voluminet, hvori der opbygges forhøje, udgår omkring 20 % af søen eller omkring m suppl mølleå_final.doc 18 DHI

23 Der opbygges, som nævnt en koncentration i dette vand på omkring 0,200 mg P/l, hvilket svarer til omkring 27 kg P Bortpumpning For at kunne bortpumpe denne mængde, skal der tilbageholdes en tilstrækkelig vandmængde i søen, indtil lagdeling forekommer og de høje koncentrationer i bundvandet er opbygget. Dette kan gøres gennem regulering af vandstand ved et stemmeværk ved søens afløb. Et forøget vandvolumen på m 3 svarer til ca. 40 cm øget vandspejl. Såfremt der installeres pumper med en kapacitet på ca. 200 m 3 /timer (dvs. 55 l/s), vil de m 3 indeholdende ca. 27 kg P kunne bortpumpes til Hestetangsåen (Mølleåen) i løbet af en typisk lagdelingsperiode på 30 dage. For styring af en sådan bortpumpning vil det kræves, at der føres en intensiv monitering af ilt- og temperaturforhold i vandsøjlen samt fosforkoncentrationer i bundvandet. Bortpumpning af bundvand vil kunne ske for en skønsmæssig investering på omkring kr. til etablering af bygværk ved søens afløb, dykpumper og slangesystemer til bortledning af bundvand i lagdelingsperioder, hvor en høj fosforkoncentration er opbygget. Drift omkostninger til el, tilsyn og vedligeholdelse af pumper, slanger og bygværk samt overvågning af temperatur og iltforholdene i søen i sommerperioden anslås skønsmæssigt til at kunne gøres indenfor en ramme på kr. / år Rensning af bundvand Alternativt kan det fosforholdige bundvand renses. Dette kan ske enten ved kendte rensetekniske processer eller ved oppumpning til tilstødende markarealer og eventuelt gennem et sandfilter, hvorefter vandet ledes tilbage til søen. Ved sådanne løsninger må det påregnes, at der fjernes lidt mindre P, da der vil forekomme en vis fosforkoncentration i den vand, der ledes tilbage. Det vurderes, at der herved vil kunne fjernes omkring kg P per år. Rensning vil kunne ske i Actiflo anlæg, som vil kunne rense ned til omkring 0,03 mg P/l. Rensning vil kunne ske såvel ved mobile anlæg, som lejes i sommer perioden, hvor der er behov for anlægget eller i form af et permanent anlæg i bygning eller container, som etableres ved sø bredden. Der er gode driftserfaringer i Danmark fra Actiflo anlæg etableret ved Emdrup sø og i Ørestad. Ovenstående udløbskoncentration er estimeret på baggrund af erfaringer fra disse anlæg. Der kan dog forekomme udstrømning af partikulært materiale samt jernforbindelser fra sådanne anlæg. Dette skønnes dog ikke at ville have væsentlige negative effekter i Bastrup Sø. I forbindelse med anlægget i Ørestad er der, sammen med tilladelsen til anlægget, givet nogle skærpede moniteringskrav overfor monomerrester i afløbet. Udledningstilladelsen er endvidere gjort tidsbegrænset, og forlængelse er betinget af acceptable resultater af dette moniteringsprogram. Noget lignende vil kunne forvendtes, hvis der etableres Actiflo anlæg i Bastrup Sø. Et permanent anlæg, som der her vil være tale om, da indgrebet formodes at skulle forgå over en længere årrække, skønnes at kunne etableres for omkring 5 mill. kr suppl mølleå_final.doc 19 DHI