Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:
|
|
- Andrea Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at udarbejde en trafikplan for årene som en forlængelse af arbejdet med den nuværende Vej- og trafikplan Den nye trafikplan skal indeholde en konkret handlingsplan på trafikområdet for perioden samt indeholde en strategiplan, som viser vejen for kommunens udvikling på trafikområdet i yderligere en periode på år frem i tiden. Trafikplanen skal fastlægge hvordan afsatte midler indenfor vej- og trafikområdet skal prioriteres mellem fodgængertrafik, cykeltrafik, kollektiv trafik og biltrafik. Trafikplanens centrale temaer Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen: Tryghed og sikkerhed Grøn mobilitet Byrum Fremkommelighed Støj Temaerne skal sikre, at trafikplanens indsatser støtter op om at kommunens overordnede målsætninger. Tryghed og sikkerhed samt fremkommelighed indgår også i den nuværende Vej og Trafikplan, mens grøn mobilitet, byrum og støj er nye temaer i denne sammenhæng og er temaer, der har grænseflader til mange af kommunens øvrige planområder. 1/7 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI
2 Trafikplanens aktører Trafikplanen udarbejdes i et tæt samarbejde mellem Vej og Park, Byudvikling og Erhverv, Driftsgården samt Rambøll. Dette skal sikre, at arbejdet med trafikplanen og dens temaer forankres bredt i kommunen. Der nedsættes desuden en følgegruppe med deltagelse af fx skolebestyrelsesformænd, repræsentanter fra en række af kommunens borgerforeninger, Erhvervsrådet, Miljørådet, Handicaprådet og Ældrerådet. Følgegruppen omfatter repræsentanter for et meget bredt udsnit af kommunens borgere. Disse repræsentanter skal sikre en bred forankring i deres bagland og dermed hos en stor del af kommunens borgere. Følgegruppen foreslås inddraget på 2 møder/workshops, hvor der bl.a. vil være mulighed for at diskutere problemområder og fremtidige forbedringer indenfor for de enkelte transportmidler. Tidsplan Arbejdet med planen igangsættes i midten af august 2012 og forventes vedtaget politisk i slutningen af marts 2013, så den kan danne grundlag for budgetforhandlingerne for Det udarbejdes et udkast til plan i løbet af efteråret til politisk behandling i december, hvorefter den sendes i offentlig høring i starten af Trafikplanens form Som grundlag for udviklingen af trafikstruktur og byrum i Furesø Kommune skal trafikplanen kunne fungere som et enkelt og overskueligt opslagsværk. Planen vil derfor blive en let tilgængelig rapport med korte præcise tekster og mange illustrationer, der gør det let for alle at forstå hvad kommunens mål og konkrete indsatser er på trafikområdet i perioden fra 2013 til Trafikplanens indhold De fem opstillede temaer vil være grundlaget for trafikplanen. Det er disse temaer, der viser vejen for udviklingen af trafik- og byrumsindsatser frem mod To temaer - grøn mobilitet og byrum vil dog spille særlige roller i arbejdet med trafikplanen. Disse to temaer løfter trafikplanen fra at være en traditionel trafikteknisk plan til at være en udviklingsplan, der viser vejen mod en mere helheldsorienteret og bæredygtig tilgang til trafik. Når man samtidig tænker byrummene ind får trafikken en mere menneskelig skala, der påvirker valget af transportmiddel og øger tryghed og sikkerhed for trafikanterne. Disse to nye temaer i trafikplanen er således væsentlige for at opnå de mere tekniske målsætninger omkring støj, fremkommelighed mv. Temaet omkring grøn mobilitet tager udgangspunkt i Strategi for Grøn mobilitet. Det skal i planen være fokus på at gøre det mere attraktivt at benytte gang, cykel og kollektiv trafik, så borgerne vælger disse transportmidler frem for bilen. 2/7
3 Temaet omkring byrum vil bl.a. omfatte de igangværende byudviklingsprojekter ved flyvestation Værløse og Farum i udvikling. Støj indgår også som et tema i planen, og i den forbindelse tages udgangspunkt i kommunens støjhandlingsplan. I trafikplanen vil der også blive lagt vægt på at beskrive sammenhængene mellem de forskellige transportformer og mellem trafik og byrum. Sammen med temaerne dannes der derved et sammenhængende plangrundlag, som analyser og målsætninger for de forskellige transportformer kan relateres til. De enkelte indsatser vil på den baggrund fremstå endnu tydeligere og operationelle. Det foreslås det, at trafikplanen får følgende opbygning: Forslag til disposition for trafikplanen 1. Forudsætninger og status 2. Sammenhæng trafik og byliv 3. Visioner og mål 4. Hvordan når vi målene? a. Fodgængere net, mål og virkemidler b. Cyklister net, mål og virkemidler c. Kollektiv rejsende net, mål og virkemidler d. Bilisterne net, mål og virkemidler 5. Planens effekter 6. Hvordan får vi planen gennemført 7. De første projekter De to første afsnit om Forudsætninger og status og Sammenhæng mellem trafik og byliv indeholder de overordnede analyser og overvejelser omkring trafik og byrum. Det er her grundlaget for trafikplanen identificeres. Det tredje afsnit om Visioner og mål bygger videre på grundlaget, og opstiller både visioner samt kort- og langsigtede mål for kommunens udvikling af trafikområdet set i relation til de fem temaer. Resten af trafikplanen indeholder en konkretisering af visioner og mål gennem en beskrivelse af konkrete virkemidler, deres effekter og forslag til implementering. Her vil der ske en opdeling på de enkelte transportmidler og på enkeltprojekter, så alle virkemidler kan til- og fravælges enkeltvis. Effekterne vil blive beskrevet for hvert enkelt virkemiddel, men også i en større sammenhæng, hvor synergieffekter identificeres. Trafikplanen vil således hænge sammen fra start til slut, men vil også kunne bruges som opslagsværk i forbindelse med f.eks. kommunale budgetforhandlinger, hvor det er ønskeligt at kunne udvælge projekter på baggrund af transportform, økonomi mv. I det følgende vil hvert afsnit i trafikplanen blive beskrevet mere detaljeret. 3/7
4 1. Forudsætninger og status Dette afsnit vil kort beskrive den aktuelle trafikale og planmæssige situation i Furesø Kommune. Det dækker over alt fra trafiktal og uheldsanalyser til vedtagne planer og visioner på kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Der tages udgangspunkt i allerede eksisterende materiale og der forventes ikke egentlige undersøgelser, som f.eks. trafiktællinger eller skolevejsundersøgelser. Af aktuelle statslige og regionale planer og projekter kan nævnes analyserne af Ring 5, udvidelsen af Hillerød Motorvejen med kørsel i nødsporet, tankerne om sammenkobling af Farum- og Hillerød-banerne, cykelsuperstierne samt etablering af feriecentret Dayz. Af kommunale planer og projekter kan nævnes Kommuneplan 2009, Klimaplan for Furesø Kommune , Strategi for Grøn mobilitet, Vej- og Trafikplan , Busplan 2013, støjhandlingsplanen og de igangværende projekter omkring Farum i udvikling og Flyvestation Værløse. 2. Sammenhæng mellem trafik og byliv I dette afsnit vil der blive beskrevet hvordan kommunen gennem trafikplanlægningen vil skabe bedre integration mellem trafik og byliv, herunder også i hvilke situationer biltrafikken tilpasses byrummen og omvendt. Ligeledes vil der på baggrund af byrumsanalyser blive udpeget byrum, der fortjener et særligt fokus. Disse vil primært være koncentreret i Værløse og Farum, hvor det vurderes, at potentialer for eventuelle byrumsforbedringer, som kan være med til at understøtte eksisterende byrumskvaliteter og styrke/sammenkæde trafikplanens projekter, er til stede. I analysen ses på de overordnede forhold såsom strukturerende træk, landskabskvaliteter, bykvarterer, vejhierarkier og oplevelser samt byernes vigtigste rum og pladser. Projektet Farum i Udvikling er et eksempel på vigtigheden af at tænke trafik og byrum sammen. Her planlægges en bymæssige sammenhæng på tværs af en nuværende trafikvej. De muligheder og udfordringer dette medfører, vurderes i trafikplanen. 3. Visioner og mål I dette afsnit beskrives de visioner og mål, som med udgangspunkt i de indledende analyser danner grundlag for trafikplanens indsatser og virkemidler. Afsnittet vil give en klar melding om hvordan trafikstrukturen i Furesø Kommune skal være i fremtiden, hvilken trafikbetjening kommunen skal kunne tilbyde og hvordan trafikken understøtter den generelle udvikling. Trafikplanen skal understøtte de visioner og mål, som byrådet allerede har opstiller fx i Klimaplanen og Kommuneplanen. Visioner og mål skal også ses i et statsligt eller regionalt perspektiv i forhold til Furesøs rolle. Det kan fx omhandle samspillet med andre kommuner og hvordan trafikken kan være 4/7
5 med til at styrke Furesø Kommunes position regionalt set fx i forhold til uddannelse, indkøb, arbejdspladser etc. Sammenhængen med motorvejsnettet og S-togsnettet er meget væsentlige i relation til dette. Visionen kan være for trafikken som helhed fx at trafikken skal foregå effektivt uanset valg af transportmiddel samtidig med, at forholdene for gang, cykling og kollektiv trafik udvikles, så disse transportmidler opfattes som reelle alternativer til bilen. Visionen konkretiseret både i overordnede mål for trafikken som helhed samt i konkrete mål for de enkelte trafikantgrupper eller for de fem udpegede temaer. 4. Hvordan når vi målene? Et centralt afsnit i trafikplanen er at fastlægge et fremtidigt trafiknet i kommunen, som gør det attraktivt at benytte gang, cykel og kollektiv trafik men samtidig også sikrer god fremkommelighed for biltrafikken på trafikvejnettet. På baggrund af de opstillede visioner og mål behandles de forskellige trafikantgrupper i forhold til at vurdere fremtidige udfordringer og muligheder. Der kigges separat på fodgængere, cyklister, kollektivt rejsende samt bilister. Målet med planen er at bruge de enkelte transportmidlers styrker i forhold til at opfylde kommunens ønsker om god fremkommelighed, byliv og grøn mobilitet. Men der skal også være fokus på at skabe sammenhæng mellem transportmidlerne fx park-and-ride og bikeand-ride løsninger. Her er stationer og større busstoppesteder især i fokus. For hver trafikantgruppe udpeges et fremtidigt trafiknet samt en række virkemidler til at fremme planens mål. Virkemidlerne beskrives kort med formål, indhold samt evt. erfaringer fra anvendelse i andre byer. Virkemidlerne kan eksempelvis være forbedret signalstyring for at fremme fremkommeligheden for biler, etablering af cykelparkering ved centrale stoppesteder for at fremme kombinationsrejser, trafiksanering af en vej for at give en attraktiv forbindelse mellem centrale byrum etc. For biltrafikken revideres den eksisterende vejklassificering fra Vej- og Trafikplan og bl.a. indarbejdes: de fremtidige vejforhold til betjening af byudviklingsområdet ved flyvestation Værløse den fremtidige vejbetjening af Farum herunder den foreslåede neddrosling af Paltholmvej eventuelle behov for etablering af nye vejanlæg Desuden indarbejdes overvejelser af mere regional karakter herunder konsekvenserne af en eventuel Ring 5, kapaciteten på Hillerødmotorvejen og Frederiksborgvej samt byudviklingsprojekter i nabokommunerne. Der udarbejdes ligeledes en klassificering/kategorisering af stinettet, som bl.a. vil indeholde: overvejelser om yderligere udvidelser af supercykelstinettet fx til Allerød behov for nye lokale stiforbindelser sammenhængen til den kollektive trafik herunder betjening af stationer og store stoppesteder 5/7
6 serviceniveau på de forskellige stiklasser herunder bredder, prioritering i forhold til biltrafik etc. I forhold til den kollektive trafik vil der især blive lagt vægt på fremkommeligheden for bustrafikken samt tilgængeligheden og muligheden for at skifte mellem transportmidlerne fx etablering af gode parkeringsforhold for både biler og cykler ved Farum og Værløse stationer. Forslag til ændringer/udbygninger af det kollektive net kan også indarbejdes i trafikplanen til videre behandling/diskussion med Movia/DSB. Det kan eksempelvis være tanker om en sammenkobling mellem Hillerød- og Farumbanerne. De enkelte net kobles sammen til en samlet trafikplan for kommunen, som illustreret på følgende figur. Eksempel på trafiknet, som giver input til en samlet trafikplan 5. Planens effekter Dette afsnit indeholder en beskrivelse af effekterne af at gennemføre planen. Effekterne vil blive beskrevet i forhold til de visioner og mål, der er opstillet for arbejdet med planen bl.a. indenfor støj, trafiksikkerhed og tryghed, byrum og CO2. Effekterne vil blive vurderet ud fra data om den eksisterende situation samt viden og erfaring om effekten fra andre byer, hvor disse redskaber er anvendt. Effekterne vurderes for de enkelte virkemidler alene, og samlet for at beskrive fordele og ulemper ved at gennemføre virkemidler enkeltvist kontra samlet. Der vil ofte være synergieffekter i at gennemføre flere virkemidler samlet, hvilket er vigtigt at beskrive objektivt for at give det bedst mulige beslutningsgrundlag. 6/7
7 6. Hvordan får vi planen gennemført Dette afsnit vil indeholde en konkret investeringsplan for årene 2013 til 2017 med en rækkefølge for hvordan projekterne (virkemidlerne) kan gennemføres. Rækkefølgeplanen vil beskrive den mest optimale implementering ud fra et trafikalt og byrumsmæssigt synspunkt. Vel vidende, at andre hensyn, som f.eks. sociale eller økonomiske forhold, kan have indflydelse på rækkefølgen, vil der også beskrive hvilken grad af fleksibilitet, der er indbygget i planen. Nogle projekter vil være afhængige af hinanden, mens andre kan gennemføres helt uafhængigt af hvad der i øvrigt foregår i kommunen. Det giver mulighed for at præge implementeringen af trafikplanen og sikre den nødvendige koordinering med andre investeringer. Projekterne skal indtænkes i den daglige drift og vedligeholdelse af vej- og stinettet for at optimere økonomien. Der skal desuden tilstræbes en aktiv ekstern medfinansiering af projekterne eksempelvis fra puljen til fremme af cykeltrafik og fremkommelighedspuljen for kollektiv trafik. 7. De første projekter Trafikplanen afsluttes med en kort beskrivelse af de 4-5 projekter, som anbefales gennemført først illustreret med et referencefotos eller en overordnet skitse. Ligeledes gives der et groft anlægsoverslag for disse projekter, så der umiddelbart kan træffes politisk beslutning om finansiering. De første projekter udvælges på baggrund af deres synlighed og effekt for de investerede penge, således at der fokuseres på, at kommunen kan komme godt i gang med implementering af trafikplanen. 7/7
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereTrafik og Infrastruktur
Trafik og Infrastruktur 25-04-2018 Agenda Regionale temaer Overordnede mål i kommuneplanen Hovedtemaer i Trafikplanen Udbygning af Infrastrukturen Regionale temaer Udbygning af Hillerødmotorvejen Ring
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereArkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede
Læs mereFremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger
Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereAt orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereKonklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008
Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane
Læs mere1.1. Målet med trafikplanerne
1. Stevns Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet trafikplan for kommunen, en lokal trafikplan for Strøby Egede sideløbende med den igangværende udviklingsplan for Strøby Egede samt en
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereFremtidens kollektive transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i Hovedstadsområdet Partnermøde onsdag d. 16. maj 2018 Den Haag, Holland Hvor og hvordan kan vi planlægge for store kollektive trafikknudepunkter med multiskift?
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereAFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
AFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Baggrund Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode og attraktive
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereKommuneplanlægningen Status og centrale emner
Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereFinansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.
Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne,
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereUdkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn
Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet
Læs mereProjektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi
Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi Godkendt 5. marts 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi... 1 Godkendt 5. marts 2015... 1 Indholdsfortegnelse...
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereMiljøvurdering af Mobilitet 2040
Miljøvurdering af Mobilitet 2040 Ikke Teknisk Resume Mobilitet 2040 er en opfølgning på Mobilitetsstrategien og en erstatning af tidligere vejudbygningsplaner. Denne miljøvurdering tager udgangspunkt i
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereTilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015
1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereBredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan
Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold
Læs mereProjektbeskrivelse for. Køge Kommune Busanalyse
Projektbeskrivelse for Køge Kommune Busanalyse 1 BAGGRUND OG OMFANG 2 2 PROJEKTETS FORMÅL 3 3 RELATIONER, AFGRÆNSNING OG FORUDSÆTNINGER 4 4 LEVERANCER VED PROJEKTAFSLUTNING 5 5 SUCCESKRITERIER 6 6 PROJEKTORGANISERING
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereGodkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040
Punkt 2. Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040 2018-098739 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller at Sundheds- og Kulturudvalget godkender udkast til høringssvar til By- og Landskabsforvaltningen
Læs mereMiljøstyrelsens Bytrafikprojekt
MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereIshøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Læs mereGener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse
Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj
Læs mereUdbudsmateriale. Indholdsfortegnelse
Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. november 2011 Login kibp Sagsbehandler Kirsten Bøje Plauborg Sagsid 2011-19892 Telefon direkte 76 16 15 16 E-mail kibp@esbjergkommune.dk
Læs mereOrientering om forslag til Mobilitet 2040
Punkt 7. Orientering om forslag til Mobilitet 2040 2019-007658 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, forslag til Mobilitetsplan 2040, fremsendt til byrådet af By- og Landskabsforvaltningen.
Læs mereNY EKSEMPELSAMLING TRAFIKPLANLÆGNING TIL LEVENDE OG ATTRAKTIVE BYER
NY EKSEMPELSAMLING TRAFIKPLANLÆGNING TIL LEVENDE OG ATTRAKTIVE BYER INDHOLD Eksempelsamling om trafikplanlægning ved Helle Huse, Rambøll Håndbog om trafikplanlægning Indhold af eksempelsamling Erfaringer
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereTrafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
Læs mereSTRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OG VISION 3 MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIER 4 FOKUSOMRÅDE 1: SUPERCYKELSTI 5 FOKUSOMRÅDE 2: KOBLINGSPUNKTER 6 FOKUSOMRÅDE 3:
Læs mereBeskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.
1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan Disposition og arbejdsprogram
Trafik- og Mobilitetsplan Disposition og arbejdsprogram 24. august 2011 Sagsbeh: LOAN04 Sagsnr.: 2010-24162/9 Emnenr.: 6.1.99 Dokumentnr.: 2011-229787 Vej- og Parkafdelingen Baggrund og formål Frederiksberg
Læs mereMERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?
MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:
Læs mereNordvestkorridoren, forprojekt
Nordvestkorridoren, forprojekt Henrik Grell 1 Nordvestkorridorprojektet et forprojekt Fælles mål og koncept for at forbedre transporttilbud i Nordvestkorridoren Opstilling af konkrete projekter, der kan
Læs meremovia 2 O SEP Kommuner og regioner i Movias område INDGÅET POLITISK SEKRETARIAT 16. september 2016
movia Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer INDGÅET 2 O SEP. 2016 POLITISK SEKRETARIAT Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereTre vejforbindelser i Tingbjerg
Tre vejforbindelser i Tingbjerg Skitseprojekt Opgavebeskrivelse 24.11.2015 Tre vejforbindelser i Tingbjerg Opgavebeskrivelse Side 1 af 5 1. Generel information I indbydes hermed til at deltage i udbud
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereAf Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik
NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning
Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereCyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.
Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereINDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Læs mereRegion Hovedstaden. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen
Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen 1 Trafik- og mobilitetsplanen Et fælles fyrtårnprojekt i ReVUS Udarbejdes af Region Hovedstaden i samarbejde med 20 kommuner 2 Mobilitet, Center for Regional
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereBilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00
Bilag: 27.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 128980/14 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund
Læs mereINFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK
INFRASTRUKTURPOLITIK LA G RS FO VISIONSPOLITIK 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med infrastrukturen i Varde Kommunes organisation og for kommunes samarbejde med
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren
31. august 2011 Revideret 13. september 2011 Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren Indledning Den kommende letbane langs Ring 3, med tilhørende
Læs mereMOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER
MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere
Læs mereTrafikpolitik for Skanderborg Kommune
for Skanderborg Kommune 1 Opstartsmøde med Miljø- og Planudvalget Den 25. august 2015 Copyright 2013 Grontmij A/S CVR 48233511 Deltagere: Miljø- og Planudvalget: Claus Leick (F) Claus Bloch (V) Karen Schack
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne
Læs mere