Forløbsbeskrivelse for diagnostik og behandling af Cøliaki
|
|
- Per Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Pædiatrisk Selskabs Udvalg for Ernæring og Gastroenterologi Forløbsbeskrivelse for diagnostik og behandling af Cøliaki Definition Cøliaki er en permanent gluten sensitiv enteropati med uspecifikke histopatologiske forandringer i tyndtarmen i form af krypthypertrofisk villusatrofi og et øget antal intraepitheliale lymfocytter. Ved sygdommen sker der en fuld normalisering af patologien ved indgift af en kost helt fri for gluten dvs. prolaminer fra kornsorterne hvede, rug, byg og havre[1-6]. Om havre se senere. Klinik Diarré. Abdominal distension. Anæmi. Dårlig trivsel (vægt- og/eller længdepåvirkning) inkl. forsinket pubertet. Irritabilitet. Træthed. Humørsvingninger. Nedsat appetit. Defekt tandemalje. Cøliaki bør overvejes selv hos patienter med ikke-klassiske symptomer: øget appetit med et aparte, ofte glutenfattigt kostindtag; mavesmerter eller obstipation. Overordnede kliniske sygdomsbilleder Debut før 9 måneders alder: Opkastninger. Ofte svær diaré. Altid påvirket vægt og/eller vækst Debut mellem 9-24 måneder: Dårlig appetit. Påvirket vægtkurve / vægttab. Afføringsændring (hyppigere, større, løsere). Abdominal distension. Træthed. Større børn: Reduceret højdevækst, evt. forsinket pubertet. Anæmi (jernmangel). Eventuelt rachitis, obstipation, eller diffuse mavesmerter. Dermatitis herpetiformis: Består af symmetriske elementer i form af subepidermale blister med neutrofile infiltrationer med predilektion til albuer, knæ og balder; men kan også ses i hovedbund, på ryg og axiller. Patienterne er oftest voksne, men børn ses. Behandles med Dapson "Weifa" R og glutenfri diæt. Diagnosen stilles ved hudbiopsi med påvisning af IgA-aflejringer i uafficeret hud, men taget nær ved den syge hud [7-8]. Sygdomme/tilstande med øget forekomst af cøliaki[9] IDDM Pårørende tidlige debuterende IDDM-patienter bør cøliaki-screenes mindst to gange i løbet af barndommen, samt ved gastrointestinale eller vækstmæssige symptomer. af første (evt. anden) grad til cøliaki- og dermatitis herpetiformis-patienter. Maj 2005
2 Morbus Down [10]. Turner syndrom. Autoimmune sygdomme (thyreoidea-, led- og bindevævssygdomme). IgA-mangel. Rachitis. Jernmangelanæmi. Diagnose Stilles på klinik, serologi[2] og tyndtarmsbiopsiens histologi[3]. Histologien er klassisk, men ikke specifik. Man bør derfor sikre et stort glutenindhold i kosten på undersøgelsestidspunktet (se under glutenprovokation), da histologi og serologi afspejler indtaget af gluten. Kravet til en korrekt diagnostik er ifølge de reviderede ESPGHAN-kriterier[3] 1) Klassiske forandringer i tyndtarmen (krypthypertrofisk villusatrofi) ved tilstrækkeligt indtag af gluten. Antistofferne er vejledende før biopsi, dvs. klinik er af stor betydning 2) Komplet bedring på en streng glutenfri kost inden for uger. 3) Kun gluten-provokation med efterfølgende tyndtarms-biopsi ved tvivl om diagnosen og/eller reaktionen på den glutenfrie diæt. 4) Uændret kontrol- og provokationsbiopsi på børn, der bliver diagnosticeret før det fyldte 2. år jf. de originale ESPGHAN kriterier[1]: Serologi og biopsi fra en "syg" periode med glutenholdig kost. Serologi og biopsi fra "rask" periode med glutenfri kost. Serologi og biopsi fra periode med glutenprovokation. Serologi IgA anti-vævs-transglutaminase antistoffer (IgA anti-ttg) (Metode: ELISA) IgA anti endomysium antistoffer (IgA anti-ema) (Metode: Immunofluorescens) IgA anti-gliadin antistoffer (IgA AGA) (Metode: ELISA) Total IgA (for at afsløre falsk lave cøliaki-specifikke IgA antistoffer ved IgAmangel) Tolkning Udvikling af IgA anti-ttg, IgA anti-ema samt forhøjede IgA AGA hos cøliakipatienter kræver indtagelse af tilstrækkelige mængder gluten. Forhøjelse af IgA anti-ttg og IgA anti-ema kan forventes så længe, der er tarmlæsion. IgA (og IgG) AGA kan anvendes som (et ikke ganske perfekt) mål for glutenindtaget (compliance), men afspejler ikke omfanget af tarmlæsionen. IgG AGA er yderst uspecifik, da den kan være forhøjet f.eks. ved mild gastrointestinal infektion. Børn under 2 år kan have falsk negative IgA anti-ttg og IgA anti-ema trods aktiv sygdom[11-13]. Maj 2005 Side 2 af 11
3 Ved cøliaki hos børn over 2 år er IgA anti-ttg og IgA AGA og anti-ema stort set altid forhøjede, hvis barnet indtager en tilstrækkelig glutenmængde (patienter udvikler ikke cøliaki før introduktion af gluten i kosten). Hvede er den kornsort, der indeholder mest gluten-protein (prolamin) (forholdet imellem prolaminerne: hvede>>rug>>havre>byg)[14]. Tyndtarmsbiopsi: Via gastroskop Kræver generel anæstesi til de mindste og kan gøres med sedation til større børn - følg den lokale tradition. Man kan få flere biopsier fra duodenums 2. og 3. stykke, men man når sjældent til Treitz ligament, hvad næppe er af større betydning. Biopsierne er små. Der skal altid tages 4 biopsier ved en gastroskopisk undersøgelse for CD på grund af sygdommens "patchy" dvs. uens angreb af tarmmucosaen[15-16]. Her anvendes ingen gennemlysning. Kapsel biopsi Kan gennemføres udelukkende med en god sedering. En vis kooperabilitet er nødvendig. Sonden går selv på plads via peristaltik-fremmende medicin (oralt: cisaprid, metoclopramid; intravenøst: erythromycin). Placering af sonden ses ved røntgengennemlysning. Der opnås én, ofte stor biopsi fra området omkring Treitz ligament. Patologi Ved første biopsi: Histologisk påvises krypthypertrofisk villusatrofi, som i sig selv ikke er patognomonisk for cøliaki. Der ses en øget mængde intraepitheliale lymfocytter[17]. Ved provokation: Af og til vanskeligere at vurdere pga. de til tider mere diskrete forandringer. Villus-højden kan blot være en anelse nedsat. De patologiske forandringer kan variere inden for samme biopsi ( patchy lesions). Forandringer kan alene bestå i et øget antal intra-epiteliale lymfocytter (IEL) og/eller plasmaceller i lamina propria. Der er dog næsten altid et øget antal mitoser i krypterne, som fremtræder mere eller mindre hyperplastiske. Undersøgelsesprogram Primær mistanke om malabsorption: Objektiv undersøgelse, vækstkurver, biokemi: Hb, L+D, thrombocytter, MCV, MCHC, Jern, transferrin eller ferritin, albumin, CRP, ASAT/ALAT, basisk fosfatase, total IgA, AGA (IgA ), ttg (IgA), EMA (IgA). Vævstypebestemmelse (HLA-baseret). Urin stix. Svedtest Fæces: dyrkning for patogene tarmbakterier 1 gang og mikroskopi for parasitter 3 gange. Maj 2005 Side 3 af 11
4 Ved endelig cøliaki-diagnostik overveje at supplere med: Biokemi: s-ca, s-fosfat, PTH, 25-OH-vitamin D, TSH, orosomucoid eller SR Tilbyde første-grads slægtninge serologisk screening. Diagnostisk fremgangsmåde (eller se kassediagram) A: klinisk mistanke om CD hos børn under 2 år Positive antistoffer biopsi patologisk glutenfri diæt Efterfølgende monitoreres den kliniske effekt af en glutenfri diæt jf. kriterierne ovenfor, og der gentages biopsi fra rask fase og efter provokation Negative antistoffer, men stærk klinisk mistanke: biopsi patologisk glutenfri diæt monitorere den kliniske effekt af en glutenfri diæt, og der gentages biopsi fra rask fase og efter provokation Negative antistoffer, men alligevel klinisk mistanke: overvej at måle vævstyper (kan give indtryk om cøliaki overhovedet er realistisk hos patienten. Hvis muligt giv i en periode på 3 til 6 måneder rigelige mængder gluten i form af mange hvedeprodukter. Gentag serologi og evt. biopsi normal biopsi ikke cøliaki (OBS! Forudsætter passende glutenmængde i kosten). Klinisk mistanke uden paraklinisk støtte: gennemfør tyndtarmsbiopsi for at få afklaret diagnosen dyrk afføringen igen vævstypen opsøges derefter drøftes tilfældet med en erfaren kollega. B: klinisk mistanke om CD hos børn over 2 år Som ved A. Her er der ikke grund til kontrolbiopsi eller glutenprovokation, hvis serologi og histologi er abnorm og det kliniske respons på en glutenfri kost er entydigt inden for uger efter ændring af kosten (det serologiske respons er til gengæld måneder om at normaliseres). Kontrol når diagnosen er fastsat: Årlige kontroller med kostanamnese, symptomanamnese (hududslæt, blister, led- eller muskelsmerter), mål af højde/vægt/tanner stadie. Evt. blodprøver: Følg patienten til antistofferne normaliseres. Endomysieantistof bliver som det sidste normal, AGA først. Serologi halter måneder efter det kliniske respons. Der kan det første år tages blodprøver hvert kvarte eller halve år afhængig af de initiale blodprøver (f.eks. anæmi, leverpåvirkning). Det kunne dreje sig om: AGA (IgA), ttg (IgA), EMA (IgA) Hb, L+D, MCV, MCHC, s- Ca, s-fosfat, basiske fosfataser, ASAT/ALAT, CRP. Regelmæssig kontakt til klinisk diætist, da der løbende sker ændringer i varerepertoiret mht. glutenindhold. Ved kompliceret forløb overvejes : Ved malnutrition: kontrol af jern, transferrin, ferritin, Zn, Mn, evt. B 12 og ery-folat, IGF- 1, levertal, TSH, PTH og 25-OH-vitamin D. Ved vækstretardering / forsinket pubertet: Maj 2005 Side 4 af 11
5 Evt. knoglealderbestemmelse, kontrol af IGF-1, TSH, LH, FSH, testosteron eller østradiol. Overveje kromosomundersøgelse af piger (Turner). Glutenprovokation Glutenprovokation er kun påkrævet hos børn diagnosticeret < 2 år, og/eller når klinikken ikke følger et klassisk forløb, og/eller når histologien ikke er entydig. Cøliaki-diagnosen verificeres efter de originale kriterier ved en glutenprovokation efter 6 års alderen, når der har været fuld catch-up vækst (aht. tandemalje- og vækstpåvirkning), men før puberteten[1]. Fremgangsmåde ved glutenprovokation: Der bør foreligger serologi og histologi før provokation. En (lettere) patologisk præprovokations-histologi kan skyldes diætbrud. Tarmmucosaen skal være helt normal, før der provokeres med gluten. Der provokeres med en glutenfri kost suppleret med f.eks. 3-4 stykker franskbrød daglig, svarende til ca. 10 g gluten. Alternativt kan gives 180 g guldkorn eller 140 g pizza eller 140 g pitabrød (2 stk.) eller 170 g ciabattabrød (3 stk.) eller 100 g rå pasta eller 120 g hvedemel eller 250 g vanillekranse. Senest efter 3 måneders provokation tages serologisk prøver (minimum: IgA anti-ttg, og IgA anti-ema). Der undersøges serologi (histologi) tidligst en uge efter der er udviklet symptomer på provokationen. Der udføres kun biopsi ved oplagt klinik eller ved stigende antistoffer (IgA AGA, EMA og ttg - men ikke udelukkende på IgG AGA-stigning). Er biopsien stadig normal tilbydes patienten en normal, glutenholdig kost i 2 år - med minimum årlige kontroller af vækst og serologi. Herefter tages en ny biopsi (før ved symptomer). Hvis der fortsat er en normal biopsi og serologi, har patienten med stor sandsynlighed ikke cøliaki, men bør alligevel følges med vækst og serologi til ca. 5 år efter provokationsstart og allerhelst gennem puberteten. - Det er vedvarende vigtigt, at der tilbydes patienten rigeligt med gluten! Behandling / kontrol Ingen diætbehandling bør påbegyndes, før diagnosen er velbegrundet (biopsisvar foreligger). Cøliaki behandles livslangt med en glutenfri kost, dvs. uden hvede, rug og byg. Havre frarådes til børn med cøliaki, indtil barnet i løbet af ½-1 år eller mere har normaliserede antistofsvar, vokser godt og er symptomfri. Hos de tidligt debuterende patienter ventes længere. Herefter gives der mulighed for at prøve at tilsætte havre udelukkende i form af specialfremstillet havre - til kosten i form af mellem g dagligt[18]. Der er fortsat enkelte patienter med cøliaki, som synes at reagere også på havre og da der er en risiko for, at ikke-specialfremstillet havre med hvede-kontaminering bliver anvendt, vil vi anbefale, at følge børnene lidt tættere i forbindelse med starten på indtagelse af specialfremstillet havre. Det gøres uændret ved at spørge til barnets velbefindende, måle/veje samt med antistofmålinger (f.eks. transglutaminase-antistoffer). Patienterne bør følges regelmæssigt m.h.p. monitorering af vækst, regelmæssig vejledning / støtte i opretholdelse af den glutenfrie kost. Det tilrådes at følge patienten gennem puberteten. Der er specielt behov for repetition af diætvejledning til pubertetsbørn. Maj 2005 Side 5 af 11
6 Sequelae: Der er påvist øget forekomst af osteoporose[18-19] og specielt gastrointestinale lymfomer hos cøliaki-patienter, der ikke eller kun delvis overholder en glutenfri diæt[20-21]. Dertil kommer i varieret omfang de under diagnostik nævnte symptomer. Vær opmærksom på: a. at første grads familiemedlemmer har en øget forekomst af cøliaki (5-10%) b. at mange gastrointestinale lidelser går i ro på diæt også én der er glutenfri - uden derfor nødvendigvis at være cøliaki c. at cøliaki er en diagnose, der forudsætter mindst én tyndtarmsbiopsi d. at gluten-sensitiv sygdom findes måske hos måske 1%; men den giver kun symptomer hos ca. 1 per 6-7 af patienterne. Resten er symptomfri eller fattige, og har ikke nødvendigvis abdominale symptomer. e. at det er nemt at dæmpe symptomer på CD ved at spise en almindelig dansk kost, hvor de relativt glutenfattigere kornsorter som rug og havre er let tilgængelige alternativer til det hvide hvedebrød. f. at større børn og teenagere med CD ofte er uden kliniske symptomer selv med diætbrud. Alligevel har de en patologisk tarmslimhinde. g. at der søges om økonomisk tilskud til den glutenfrie diæt med reference til beregningen fra Dansk Cøliaki Forening ( regelmæssigt), og flere kommuner accepterer også ansøgning om støtte til en kraftigere røremaskine. Se bilag. Referencer: 1. Meeuwisse G: Diagnostic criteria in coeliac disease. Acta Paediatr.Scand. 1970; 59: Rumessen JJ. Serologisk screening for cøliaki. Ugeskr. Læger 2004;166: Walker-Smith JA, Guandalini S, Schmitz J, Shmerling DH, Visakorpi JK: Revised criteria for diagnosis of coeliac disease. Report of Working Group of European Society of Paediatric Gastroenterology and Nutrition. Arch Dis Child 1990; 65: Feighery C: Fortnightly review: coeliac disease. BMJ. 1999; 319: Collin P, Kaukinen K, Maki M: Clinical features of celiac disease today. Dig Dis 1999; 17: Ciclitira PJ: American Gastroenterological Association medical position statement: Celiac Sprue. Gastroenterology 2001; 120: Fry L: Dermatitis herpetiformis: From Gut to Skin, Contributions to the Nature of Coeliac Disease. In: Coeliac Disease. Proceedings of the 7. International Symposium on Coeliac Disease. Mäki M, Collin P, Visakorpi JK, eds. Tampere, Finland: Coeliac Disease Study Group, 1997; Egan CA, O'Loughlin S, Gormally S, Powell FC: Dermatitis Herpetiformis: a review of fiftyfour patients. Ir J Med Sci 1997; 166: Catassi C, Fabiani E: The spectrum of coeliac disease in children. Baillieres Clin Gastroenterol 1997; 11: Maj 2005 Side 6 af 11
7 10. Carlsson A, Axelsson I, Borulf S, et al: Prevalence of IgA-antigliadin antibodies and IgAantiendomysium antibodies related to celiac disease in children with Down syndrome. Pediatrics 1998; 101: Stern M: Gluten effects, analysis, and limits in celiac disease. International Working Group on Prolamin Analysis and Toxicity. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2000; 31: Korponay-Szabo IR, Kovacs JB, Czinner A, Goracz G, Vamos A, Szabo T: High prevalence of silent celiac disease in preschool children screened with IgA/IgG antiendomysium antibodies. J Pediatr Gastroenterol Nutr 1999; 28: Chan AW, Butzner JD, McKenna R, Fritzler MJ: Tissue transglutaminase enzyme-linked immunosorbent assay as a screening test for celiac disease in pediatric patients. Pediatrics 2001; 107: E8 14. Friis SU: Enzyme-linked immunosorbent assay for quantitation of cereal proteins toxic in coeliac disease. Clin Chim Acta 1988; 178: Kingham JG, Ramanaden D, Dawson A: Metachronous small-bowel adenocarcinoma in coeliac disease: gluten-free diet is not protective. Scand.J Gastroenterol 1998; 33: Thomson M, Kitching P, Jones A, Walker-Smith JA, Phillips A: Are endoscopic biopsies of small bowel as good as suction biopsies for diagnosis of enteropathy? J Pediatr Gastroenterol Nutr 1999; 29: Marsh MN, Crowe PT: Morphology of the mucosal lesion in gluten sensitivity. Baillére's Clinical Gastroenterology 1995; 9: Hogberg L, Laurin P, Fälth-Magnusson K, Grant C, Grodzinsky E, et al. Oats to children with newly diagnosed coeliac disease: a randomised double blind study. Gut. 2004;53: Mora S, Weber G, Barera G, et al: Effect of gluten-free diet on bone mineral content in growing patients with celiac disease. Am.J Clin.Nutr 1993; 57: Scott EM, Gaywood I, Scott BB: Guidelines for osteoporosis in coeliac disease and inflammatory bowel disease. British Society of Gastroenterology. Gut 2000; 46 Suppl 1:i1-8: i1-i8 21. Holmes GKT: Coeliac Disease and Malignancy. In: Coeliac Disease. Proceedings of the 7. International Symposium on Coeliac Disease. Mäki M, Collin P, Visakorpi JK, eds. Tampere: Coeliac Disease Study Group, 1997; Collin P, Reunala T, Pukkala E, Laippala P, Keyrilainen O, Pasternack A: Coeliac diseaseassociated disorders and survival. Gut 1994; 35: Karsten Hjelt & Birgitte Weile, revideret februar Maj 2005 Side 7 af 11
8 Flow chart, cøliaki-diagnostik, 1 CØLIAKI-MISTANKE Eksponer maksimalt for gluten i kosten Positive antistoffer Oplagt klinik Tyndtarmsbiopsi Patologisk histologi samt klinisk/serologiskrespons på en glutenfri diæt* Normal Cøliaki Ved klinisk mistanke "Glutenbelastning" Glutenfri diæt livslangt Tyndtarmsbiopsi Patologisk histologi samt klinisk/serologisk respons på en glutenfri diæt* Normal Cøliaki Ikke cøliaki Glutenfri diæt livslangt IDDM, autoimmune sgd. bør undersøges x 2 i livet * se vejledning vedrørende børn < 2 år Maj 2005 Side 8 af 11
9 Flow chart, cøliaki-diagnostik, 2 CØLIAKI-MISTANKE Eksponer maksimalt for gluten i kosten Negative Antistoffer MEN oplagt klinik Tyndtarmsbiopsi Patologisk histologi samt klinisk/serologiskrespons på en glutenfri diæt* Normal Cøliaki Ved klinisk mistanke "Glutenbelastning" Ikke cøliaki Glutenfri diæt livslangt Tyndtarmsbiopsi IDDM, autoimmune sgd. bør undersøges x 2 i livet Patologisk histologi samt klinisk/serologiskrespons på en glutenfri diæt* Normal Cøliaki Ikke cøliaki * se vejledning vedrørende børn < 2 år Glutenfri diæt livslangt IDDM, autoimmune sgd. bør undersøges x 2 i livet Maj 2005 Side 9 af 11
10 Flow chart, cøliaki-diagnostik, 3 CØLIAKI-MISTANKE Eksponer maksimalt for gluten i kosten Negative antistoffer Ikke cøliaki IDDM, autoimmune sgd. bør undersøges x 2 i livet Maj 2005 Side 10 af 11
11 Bilag 2 Social- og Sundhedsforvaltningen i X-købing Kommune Dato Vedrørende NN. I henhold til lov om Social Service 28 og 29 skal hermed søges om økonomisk støtte til dækning af merudgifter i forbindelse med etablering og afvikling af en glutenfri diæt, støtte til anskaffelse af kraftig (industri-) røremaskine, støtte til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med ambulante fremmøder og indlæggelse til diagnostik for barnet, NN, for den kroniske tyndtarmssygdom, cøliaki. Cøliaki er en tyndtarmssygdom, hvor tarmens frynsede overflade bliver ødelagt af gluten. - Tarmen kan ikke optage kostens bestanddele, det kan give mavesmerter, ofte diarre, og for mange børn, vækstmæssige forstyrrelser i form af for ringe længdevækst og massivt vægttab. NN har under indlæggelse fået stillet diagnosen på basis af blodprøver (antistofforhøjelser) og vævsprøve fra tyndtarmen (tyndtarmsbiopsi), der afslørede affladede tarmtrævler og dybe krypter i tyndtarmen (krypthypertrofisk villusatrofi). Den kroniske tyndtarmssygdom, cøliaki, som NN lider af, behandles livslangt med en kost uden gluten. Gluten findes i kornsorterne hvede, byg, rug og havre. Den glutenfrie kost kan være svær både at købe ind og tilberede. Glutenstoffet gør brødet let at bage og ælte. Uden gluten bliver dejen usammenhængende og våd, det er derfor nødvendigt røre den meget våde dej grundigt igennem med en kraftig røremaskine i op til ½ time. Det er derfor, der også søges om en kraftig røremaskine. Det er besparende for familien at bage selv, da f.eks. et glutenfrit rugbrud koster op mod 50 kr. NN vil regelmæssigt blive fulgt i børneafdelingen og blive vejledt ved diætist og fulgt klinisk hos speciallæge i afdelingen. Der skal derfor som anført ovenfor ansøges om følgende: 1. Støtte til merudgifter forbundet med den glutenfrie kost se vejledning fra Dansk Cøliakiforening ( 2. Økonomisk støtte til anskaffelse af kraftig (industri-)røremaskine 3. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med indlæggelse til tarmprøver og ambulante kontroller, som i begyndelsen vil foregå hyppigere. Med venlig hilsen Børnelæge Kopi til forældrene Maj 2005 Side 11 af 11
Cøliaki forløbsbeskrivelse
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Cøliaki forløbsbeskrivelse Steffen Husby, Rasmus Gaardskær Nielsen Gastroenterologiudvalget Cøliaki forløbsbeskrivelse Denne vejledning beskriver
Læs mereGUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL
GUIDELINE: CØLIAKI DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL Signe Wildt Overlæge, Ph.d Køge Sygehus DSKE 17. marts 2015 Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - DSGH Christian Lodberg Hvas Michael Dam
Læs merePatientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans
Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt
Læs mereCøliaki en voksensygdom
Cøliaki en voksensygdom Af Christian Lodberg Hvas, Mette Borre og Ole Bonderup Biografi Christian Lodberg Hvas er ph.d., 1.reservelæge ved Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital.
Læs mereOndt i maven hos yngre voksne
Gastroenheden, medicinsk sektion Ondt i maven hos yngre voksne Hvad kan man bruge biokemien til? Gastroenheden, Hvidovre Hospital Gastroenheden er landets største mave-tarmafdeling med specialiseret funktion
Læs mereDIÆTBEHANDLING AF AF VOKSNE MED CØLIAKI
FAKD S R AMMEPLANER AF Udarbejdet af Anette Haugbølle og Mette Borre Maj 2000 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER... 6 4. VEJLEDNINGSFORLØB FOR CØLIAKERE MED
Læs mereGastroenterologiske problemstillinger hos børn. Henriette L. Schaumburg Overlæge, Ph.D. Børn & Unge, Regionshospitalet Randers
Gastroenterologiske problemstillinger hos børn Henriette L. Schaumburg Overlæge, Ph.D. Børn & Unge, Regionshospitalet Randers Henvisning Mavesmerter gn. længere tid desuden psykisk påvirket (er i gang
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereGlutenfri kost er for nogen en nødvendighed, men for andre en livsstil
Glutenfri kost er for nogen en nødvendighed, men for andre en livsstil Iben Møller Jønsson 1, 2, Gitte Leth Møller 3 & Anders Pærregaard 3 STATUSARTIKEL 1) Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers 2)
Læs mereCøliaki: diagnostik, behandling og kontrol
Cøliaki: diagnostik, behandling og kontrol Forfattere og korrespondance Christian Lodberg Hvas, Michael Dam Jensen, Maria Christina Reimer, Lene Buhl Riis, Jüri Johannes Rumessen, Hanne Skovbjerg, Ane
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereRebilds dagplejere. November 2018
Rebilds dagplejere November 2018 Sund mad i dagplejen- programmet Holdninger/interesse/forvirring Fremtidens forældre Økologi, bæredygtighed, særlige lejligheder, religioner, vegetar m.m. Sundhedsstyrelsens
Læs mereNy forskning om cøliaki. Hvad beskæftiger de sig med rundt om i verden?
Cøliaki 2016 Ny forskning om cøliaki Hvad beskæftiger de sig med rundt om i verden? Cøliaki - UEGW 2008 i Wien ¼ bliver fede (BMI > 25) på GFD (Argentina) Øget risiko for blodforgiftning (miltsvigt) Findes
Læs mereImplementering af HLA- DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for Cøliaki
Implementering af HLA- DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for Cøliaki Uddannelsessted: Klinisk uddannelsessted: VIA UC Bioanalytikeruddannelsen Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg
Læs mereFAKD S RAMMEPLANER DIÆTBEHANDLING AF VOKSNE MED CØLIAKI
DIÆTBEHANDLING AF Udarbejdet af Turid Nagelhus og Mia Rasholt 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. INDLEDNING... UNDERSØGELSER... DIÆTPRINCIPPER... VEJLEDNINGSFORLØB FOR CØLIAKERE MED
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereGLUTEN PROBLEMER. Glutenallergi. Cøliaki (glutenintolerance)
GLUTEN PROBLEMER Flere og flere opdager at de har problemer med at indtage gluten. Forskerne mener, at mange går rundt uden at vide om deres symptomer skyldes at de ikke kan tåle gluten, og at der i fremtiden
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereBIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!
ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl
Læs merePatientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne
Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereCøliaki og diabetes. Gerda Markussen Aut. klinisk diætist Diætistklinikken Kolding Tlf.: 2622 6285 www.diaetist-gm.dk
Cøliaki og diabetes Gerda Markussen Aut. klinisk diætist Diætistklinikken Kolding Tlf.: 2622 6285 www.diaetist-gm.dk Program Hvad er cøliaki? Hvor udbredt er cøliaki? Hvordan diagnostiserer man cøliaki?
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereImplementering af HLA-DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for cøliaki
Implementering af HLA-DQ2 & HLA-DQ8 som undersøgelsesmetode for cøliaki Louise Hjort Ladefoged Hold 5 BA 99835 Bioanalytikerunderviser Jette Kofod-Nielsen Cand.scient. Lektor Jesper Voldby Antal tegn inkl.
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereJernmangelanæmiset fra en gastroenterologs vinkel
Jernmangelanæmiset fra en gastroenterologs vinkel DSAK nov-16 Nanna Martin Jensen Phd, overlæge, BBH DSGH guideline om Anæmi med jernmangel Afgrænsning for DSGH guideline: Voksne Uforklaret anæmi Ikke
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs merePatientinformation. Ny med cøliaki. Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki
Patientinformation Ny med cøliaki Råd og opskrifter fra en familie med et barn med cøliaki Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Ny med cøliaki: Grundlæggende køkkenredskaber: Det er en rigtig god ide
Læs mereVaricella Zoster Virus infektion (VZV)
Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs merePatientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse
Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,
Læs merePatientvejledning. Colitis Ulcerosa
Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelsesreaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereIn the reference list for your publication, please cite both the original version of the CSI and the Danish translation using the following format:
Dear Colleague, Thank you for your interest in using a translated version of the Children s Somatization Inventory. Included with this letter is the translated version of the CSI you requested. Both parent
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs merePatientvejledning. Colitis Ulcerosa
Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelses reaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver
Læs mere[GLUTENFRI KONTRA FULDKORN] Ryslinge Efterskole. Charlotte Høy Andersen
2016 Ryslinge Efterskole Charlotte Høy Andersen [GLUTENFRI KONTRA FULDKORN] Hvorfor får man cøliaki? Skyldes det behandlingen af hveden, og kan mængden af glutenintolerante nedsættes ved at gå et par skridt
Læs mereIrritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs merePubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann
Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereSpørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)
Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereForældrevejledning æggeprovokation
Forældrevejledning æggeprovokation Fødevareprovokation med æg Fødevareprovokation med æg anvendes som den afgørende undersøgelse i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet tåler æg eller ej.
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereMavesmerter og Forstoppelse Jens Jakob Herrche Petersen Afdelingslæge
Mavesmerter og Forstoppelse Jens Jakob Herrche Petersen Afdelingslæge E-mail: jens.jakob.herrche.petersen@rsyd.dk Disposition Mavesmerter hos børn Forstoppelse Funktionelle mavesmerter Henvisninger Disposition
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereVoksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.
Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereDIABETISK GASTROPARESE
DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus
Læs mereHistologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit
Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen
Læs mere