PLAN, BYG OG MILJØ. Lokalplan nr For vindmøller ved St. Løgtvedgård. Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan

Transkript

1 PLAN, BYG OG MILJØ Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan

2 Lokalplan nr. 543 er offentliggjort den 16. januar 2013 Nærmere oplysninger: Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Klosterparkvej Kalundborg eller på e-post til: plan.byg.miljo@kalundborg.dk Forsidebilledet viser hovedprojekt med tre vindmøller set fra Skovvejen ved Kalundborgvej 2

3 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 543 for vindmøller ved St. Løgtvedgård Om lokalplaner 4 Redegørelse 6 Lokalplanens baggrund 7 Lokalplanområdet 7 Lokalplanområdets omgivelser 8 Lokalplanens indhold og formål 9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 16 Tilladelser fra andre myndigheder 22 Tilladelser efter anden lovgivning 23 Miljøvurdering og VVM-redegørelse 23 Lokalplanens bestemmelser 25 1 Lokalplanens formål 25 2 Lokalplanens område og zonestatus 25 3 Områdets anvendelse 26 4 Udstykning 26 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 26 6 Bebyggelsens omfang og placering 27 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 28 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 28 9 Tekniske anlæg Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Retsvirkninger 29 Vedtagelsespåtegning 30 Lokalplanens bilag Kortbilag 1 Matrikelkort 31 Kortbilag 2 Administrationskort 1 33 Kortbilag 3 Administrationskort 2 35 Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan Bilag A1 Afgrænsning af rammeområde 43 Bilag A2 Støjkonsekvenszoner 44 Bilag B Ikke-teknisk resumé fra VVM 45 3

4 Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bebygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholdsog parkeringsarealer. Eksisterende lovlig Anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre de eksisterende forhold må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan Kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, fx for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må ikke være i strid med kommune- og anden overordnet planlægning. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne i planen. 4

5 Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. PlansystemDK Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet på PlansystemDK. PlansystemDK er et digitalt system og register, der dels indeholder oplysninger om gældende planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven, dels stiller planerne til rådighed på internettet. Lokalplanens opbygning En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en række bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag. Redegørelsen indeholder: En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning for området, relevant lovgivning samt miljøforhold, forsyning m.v. Hensigten er at beskrive forhold, der har indflydelse på udformningen af de efterfølgende bestemmelser. En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger (lokalplanforslaget). Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad der er bindende for de ejendomme, planen gælder for og dermed, hvad der bliver tinglyst på de enkelte ejendomme. Det gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser osv. samt lokalplanens retsvirkninger. Lokalplanens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens bestemmelser og findes bagest i lokalplanen. Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en Lokalplan fremgår af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24. september 2009 med eventuelle senere ændringer til forskriften). 5

6 Redegørelse Lokalplanområdet og dets omgivelser, mål 1: (luftfoto 2010) Baggrund Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme vedvarende energi og ser derfor positivt på opførelsen af vindmøller, så længe mølleprojekterne kan gennemføres under tilstrækkeligt hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. I kommuneplanen er der udlagt områder til opstilling af store vindmøller herunder et område ved Løgtved mellem Smakkerup og Bregninge. Kalundborg Kommune er blevet ansøgt om at opstille tre vindmøller med en totalhøjde på 130 meter, eller alternativt en opstilling med to vindmøller med totalhøjde på op til 146 meter i det udpegede område ved St. Løgtvedgård. Effekten fra hovedprojektets tre vindmøller er beregnet til ca. 6,9-9 MW. Vindmølleparkens el-produktion forventes i dens tekniske 6

7 levetid på 20 år at producere ca MWh. Det svarer til det årlige elforbrug for ca parcelhuse uden elvarme. Derved spares miljøet i møllernes levetid for udledning af blandt andet op til ton CO 2, når man sammenligner med traditionelt produceret el. Ved opstilling af alternativets to vindmøller er CO 2 besparelsen på ca ton. Lokalplanområdet Områdets beliggenhed, afgrænsning og størrelse Områdets zonestatus Områdets nuværende anvendelse Landskab og natur Lokalplanområdet ligger i forbindelse med ejendommen Store Løgtvedgård ca. 1 km vest for Løgtved og ca. 2 km vest-sydvest for Bregninge samt ca. 1 km nord for Viskinge og ca. 2 km nord for Svebølle. Området omfatter et areal på ca. 12,9 ha. Lokalplanområdet ligger i landzone, og forbliver med lokalplanen i landzone. Lokalplanområdet omfatter del af matr. nr. 1a, Løgtved By, Viskinge. Området er i anvendelse til landbrugsformål, hvilket ikke er til hinder for, at arealer tillige kan bruges til opstilling af vindmøller. Området ved Store Løgtvedgård ligger i et relativt åbent og opdyrket landbrugslandskab, som er en del af det lavtliggende landskab omkring Bregninge Å. Inden for området findes der læhegnsbeplantninger og lokalplanområdet overlapper en del af en mindre sø i områdets sydvestlige del. Søen berøres dog ikke af vindmølleopstillingen. Trafikale forhold Syd og øst for lokalplanområdet ligger Kalundborgvej, hvor vejforbindelsen er afbrudt ved overgangen til hovedvej 23 / Skovvej. Skovvejen er planlagt udvidet til forlængelse af motorvejen mellem Regstrup og Kalundborg I og omkring lokalplanområdet ligger der flere eksisterende markveje, som kan benyttes som adgangsveje til vindmøllerne. Øvrige forhold Lokalplanen er beliggende i et større område, der i kommuneplanen er udpeget til lavbundsareal. Intensionen med udpegningen Udsigt over opstillingsområdet set mod syd. Store Løgtvedgård ses til venstre i billedet. 7

8 er, at lavbundsarealerne kan genoprettes som vådområder med henblik på at mindske kvælstofudvaskningen til havmiljøet og forbedre naturindholdet i området. Jf. kommuneplanens retningslinjer skal planlægning for anlæg m.v. i de udpegede lavbundsarealer ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. Lokalplanområdet er desuden beliggende i et sammenhængende landskabsområde, der i kommuneplanen er udpeget fordi det indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Området er udpeget til vindmølleområde i kommuneplanen, blandt andet på bagrund af en besigtigelse af landskabet. Kalundborg Kommune har vurderet vindmølleområdets placering overordnet uproblematisk i forhold til landskabets karakter. Lokalplanområdets omgivelser Landskab Løgtved Plantage og den eksisterende skovbevoksning omkring Bregninge Å og ved Viskinge Mose danner rammerne mod vest, nord og øst om det store landskabsrum, som møllerne opstilles i. Bregninge Å, som afvander oplandet til Saltbæk Vig, slynger sig nord og øst om lokalplanområdet og er omgivet af fugtige arealer. Lokalplanområdet ligger på et areal med få terrænudsving. Det næsten flade terræn adskiller sig væsentligt fra det omgivende terræn, som er meget kuperet. Særligt mod nordøst og øst hvor terrænet hæver sig op til højdepunkter på over 80 meter over havet bare seks kilometer fra lokalplanområdet. Det tidligere moseområde afvandes af drænrender, og der er etableret en kunstig sø i en gammel grusgrav på arealerne umiddelbart øst for mølleopstillingen. Søen anvendes i dag til Put and Take fiskeri. Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget, som en del af et større areal, til potentielt lavbundsområde. Lokalplanområdet ligger i et landskabsrum, som mod vest, nord og øst afgrænses af eksisterende bevoksning og beplantning. Den eksisterende bevoksning vil flere steder skærme for direkte kig mod vindmøllerne. Den nordligste vindmølle i hovedforslaget står tæt på løvtræsbevoksningen langs Bregninge Å. Mod øst er der spredt bevoksning omkring fiskesøen, mod vest er plantet et levende fyrrehegn langs markvejen, og der er en smule bevoksning i tilknytning til småsøerne. Bebyggelse I nærheden af lokalplanområdets ligger der flere mindre landsbyer, hvorfra vindmøllerne vil være synlige: Landsbyen Løgtved ligger cirka 1 km øst og sydøst for området. Bebyggelsen er primært lokaliseret langs Kalundborgvej og Frederiksberg. Fra Kalundborgvej er udsigten fra størstedelen af bebyggelsen mod lokalplanområdet afskærmet af Løgtved Plantage. Den del af bebyggelsen, som ligger fri af plantagen, vil have mere eller mindre frit syn mod vindmøllerne. 8

9 Landsbyen Viskinge ligger cirka 1 kilometer syd for området. Størstedelen af landsbyen ligger fem meter højere i terrænet end lokalplanområdet. Den nordøstlige del af landsbyen er afskærmet mod udsyn til området på grund af levende hegn, og fra den øvrige del af landsbyen vil der være udsigt mod området fra de ejendomme, som ikke er afskærmet mod nord af bevoksning. Landsbyen Bregninge ligger nordøst for lokalplanområdet i en afstand af cirka 3 kilometer. Landsbyen ligger 5-10 meter over havet og er mod sydvest afskærmet mod lokalplanområdet af bevoksning. Sydøst for landsbyen ligger et større råstofgraveområde. Svebølle Stationsby ligger cirka 2 kilometer syd for lokalplanområdet og omkring meter højere i terrænet. Størstedelen af byen er afskærmet mod lokalplanområdet af bevoksning samt Svebølle Erhvervspark. Syd for byen rejser terrænet sig dramatisk til et højdepunkt på 81 meter over havet ved Saltofte Bakke. Fra Højbjergvej er der fra bakken udsigt over landskabet mod nordvest. Lokalplanens indhold og formål Det er lokalplanens formål at give mulighed for opførelse af op til tre vindmøller med tilhørende veje og anlæg. Lokalplanen skal endvidere sikre, at vindmøller og anlæg fremtræder harmonisk i opstillingen, så anlægget forstyrrer oplevelsen af landskabet mindst muligt. Yderligere skal det sikres, at jordbrugets interesser tilgodeses ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og forbliver i landzone efter lokalplanens endelige vedtagelse. Lokalplanen er tillagt bonusvirkning efter planloven, hvilket betyder at den erstatter landzonetilladelser, der efter planlovens 35, stk. 1 er nødvendige for at lokalplanen kan gennemføres. Bonusvirkningen omfatter udstykning, ændret anvendelse samt byggeri og anlægsarbejder, som er beskrevet i denne lokalplan. Der opnås kun bonusvirkning, hvis de vilkår, som er nævnt i lokalplanens 2.3, opfyldes. De skal bl.a. sikre, at vindmølleanlæg nedtages efter endt drift. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med efterfølgende sagsbehandling ønsker at dispensere fra lokalplanens bestemmelser, kræver det en landzonetilladelse. Områdets anvendelse Disponering Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til opstilling af vindmøller med tilhørende anlæg og veje, som er nødvendige for driften. Øvrige arealer kan fortsat anvendes til landbrugsdrift. Lokalplanområdet er disponeret således, at vindmølleparken kan indeholde enten en opstilling med tre vindmøller eller en opstilling med to vindmøller. 9

10 Opstilling af tre møller forudsætter, at der kan være vingeoverslag fra den nordligste mølle ind over Natura 2000-område. I fald dette ikke kan opnå de nødvendige tilladelser fra Naturstyrelsen, realiseres et alternativ med opstilling af to vindmøller. Udstykning Vej, sti og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Lokalplanen giver mulighed for, at hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Ved udstykning skal der sikres vejadgang til de nye parceller. Vejadgang til vindmøllerne skal ske fra Kalundborgvej ad eksisterende markveje, som forstærkes og udvides i nødvendigt omfang. Inden for lokalplanområdet kan der etableres nye veje, som er nødvendige for tilkørsel til vindmøllerne. Ved hver vindmølle kan der anlægges en permanent arbejds- og vendeplads. Adgangsveje, samt arbejds- og vendepladser, skal have en kørefast belægning af grus. Veje og kan etableres med en bredde på op til 5,5 m og arbejds- og vendeplads kan have et areal på op til m 2. Lokalplanen giver mulighed for opstilling af op til 3 vindmøller i en nord-syd gående længderetning, enten som en gruppe på tre vindmøller med en indbyrdes afstand på ca. 320 m, eller en gruppe på to vindmøller med en indbyrdes afstand på ca. 370 m. Vindmøllerne skal placeres på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand. Møllerne kan have en højde af op til 130 m ved opstilling af 3 møller og op til 146 m ved opstilling med to møller. Ved møller på 130 m som i hovedforslaget vil navhøjden være 79,5 m, og rotordiameteren 101 m. Således bliver den relative størrelse mellem navhøjde og rotordiameter på 1 til 1,27, og proportionerne ligger dermed inden for det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler, og inden for det interval, der er krævet i kommuneplanens retningslinjer. Ved møller på 146 m som i alternativet vil navhøjden vil være 89,5 m og rotordiameteren 101 eller 113 m. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil være 1 til 1,13 1,26 og vil således også overholde kommuneplanens retningslinjer med hensyn til forholdet mellem tårnhøjde og rotordiameter. Når vindmøllerne er opstillet inden for byggefeltet kan den nordligste mølles vinger i opstillingen med tre møller nå ud over lokalplanområdets afgrænsning, hvor dette er begrænset af Natura 2000-område eller naturbeskyttelse. Lokalplanen tillader dette. Vingeoverslag over Natura 2000-område kræver imidlertid særlig tilladelse fra Naturstyrelsen. Transformere skal indbygges i vindmøllerne, men der kan opføres en fælles koblingsstation i forbindelse med nettilslutningen af vindmøllerne med et samlet areal på op til 10 m 2 og med en højde på op til 3 m. Lokalplanen ligger i område, som er udpeget til lavbundsareal. Her er intensionen, at arealerne kan genoprettes som vådområde. For at forberede vindmøllerne mod en vandstandshævning inden for vindmøllernes driftsperiode muliggør lokalplanen, at vindmøllernes fundament kan forhøjes med op til een meter. Bygherre bør være 10

11 opmærksom på at sikre alle øvrige anlæg i tilfælde af vandstandshævning. Bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplanen fastsætter, at alle vindmøllerne i området skal have samme størrelse og udseende. Det skal sikre et ensartet og sammenhængende anlæg, som belaster landskabet mindst muligt. For at begrænse risikoen for generende reflekser fastsættes bestemmelse om, at vingerne ikke må ikke have et glanstal på over 30. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed fastsættes bestemmelse om, at møllerne skal fremstå i en lys grå farve, og at hver mølle afmærkes med lavintensivt, fast rødt lys. Ubebyggede arealer, beplantning og hegning Tekniske anlæg Visualisering Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, at terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så terrænet omkring vindmøllerne fremstår som en naturlig del af landskabet. Oplag må ikke finde sted i lokalplanområdet. Til lokalplanens område er der ingen teknisk forsyning. I det tilfælde at lokalplaneområdet skal forsynes, udføres alle ledninger inden for lokalplanområdet som jordledninger, og eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med ledningsejer. På de følgende sider er der vist fire visualiseringer af hvordan nye vindmøller vil opleves fra udvalgte steder i og omkring området ved Løgtved. De benyttede illustrationer er fra VVM/Miljørapporten, hvor den visuelle påvirkning er nærmere belyst, og der er yderligere visualiseringer. Landskab Landskabet, som de nye vindmøller opstilles i, er udpeget som landskabsområde i kommuneplanen, primært på grund af de naturmæssige værdier i området. Det er vurderet, at opstillingen af de nye vindmøller ikke vil ændre på landskabsrummets afgrænsning. Visualiseringerne viser, hvordan vindmøllerne er synlige i et landskab, der er præget af landbrug med store åbne marker og spredt bevoksning i form af læhegn og mindre skovområder. Fra det fredede område ved Bjergsted Bakker vil der være begrænset sigt mod møllerne på grund af bevoksning. Fra punkter, hvor bevoksning og terræn ikke skærmer for udsigt mod møllerne, vil man kunne se rotorerne over horisonten. Her vil de opleves store og markante, og vindmøllerne vil give udsigten et mere teknisk præg end tilfældet er i dag. Saltbæk Vig er fredet, og der er normalt ikke adgang for offentligheden. Møllerne vil sandsynligvis kunne ses fra dæmningen, men ikke fra den offentlige Saltbæk Strand. De nye vindmøllers skala passer til det storformede landskab, de placeres i. Landskabets markante bevægelser omkring hedesletten nedtones imidlertid ved opstilling af store vindmøller, som delvist udjævner højdeforskelle i terrænet. 11

12 Visualisering mod sydøst fra sommerhusområdet i Kaldred med opstilling af henholdsvis hovedforslaget med 3 møller på 130 m og alternativet 2 møller på 146 m (VVM ill. nr. 1A side 98) 12

13 Visualisering fra Bregninge med opstilling af henholdsvis hovedforslaget med 3 møller på 130 m og alternativet 2 møller på 146 m (VVM ill. nr. 9A s. 103) 13

14 Visualisering fra Birkendegård med opstilling af henholdsvis hovedforslaget med 3 møller på 130 m og alternativet 2 møller på 146 m (VVM ill. nr. 11A s. 104) 14

15 Visualisering fra Bøgebjerg med opstilling af henholdsvis hovedforslaget med 3 møller på 130 m og alternativet 2 møller på 146 m (VVM ill. nr. 19A s. 108) 15

16 Eksisterende vindmøller Vindmøllecirkulæret indeholder krav om, at vindmøllergrupper, der står med mindre afstand end 28 gange vindmøllens totalhøjde, skal vurderes, så det sikres, at det landskabelige helhedsindtryk ikke er visuelt betænkeligt. Det vil for vindmølleparken ved St. Løgtvedgård betyde en afstand på godt 4,1 km. Vest for lokalplanområdet er afstanden til den nærmeste vindmøllepark ved Værslev godt 3,6 km for hovedforslaget med tre møller og ca. 3,7 km for alternativet med to møller. De tre eksisterende 750 kw vindmøller her har en totalhøjde på ca. 62 meter, og vindmøllerne er opstillet på en ret linje. De to grupper vil opleves klart adskilte. Samspillet med eksisterende møller vurderes på den baggrund at være ubetænkeligt. Der er i VVM/miljørapport nærmere gjort rede for projektets samspil med disse vindmøller samt andre, eksisterende vindmøller, som er opstillet i større afstand end 4,1 km. Miljø Opstillingen af vindmøller vil påvirke omgivelserne med støj og skyggekast samt påvirke landskabet visuelt. Vindmøllerne er placeret, så de opfylder kravene i vindmøllecirkulæret og Bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr af 15. december De miljømæssige forhold er nærmere beskrevet i et samlet dokument, som omfatter både en VVM-redegørelsen efter Planloven og en miljørapport efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Ved opstillingen skal der redegøres for, at møllerne kan overholde bestemmelser om bl.a. støj og skyggekast i forhold til lovgivningen og vilkårene i den VVM-tilladelse, som jf. planloven skal gives før projektet kan etableres. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Cirkulærer Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Cirkulære nr af 22. maj 2009 også kaldet Vindmøllecirkulæret. Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne ikke alene at tage hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. I vejledningen til cirkulæret (VEJ 9296 af 22. maj 2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som et krav i kommuneplanen, hvor det desuden er et krav, at store vindmøller udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse de reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Det vil blive stillet som et vilkår i VVM-tilladelsen, at naboer ikke påvirkes med skyggekast i mere end højst 10 timer årligt. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske 16

17 eller geologiske landskabselementer skal der redegøres for den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for de pågældende elementer. Der er redegjort for disse forhold i VVM/Miljørapporten. I vejledningen til cirkulæret henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Placeringen af lokalplanens vindmøller overholder afstandskravet til overordnede veje med god margin og vil ikke være placeret i overordnede vejes sigtelinjer. Motorvejsprojekt Der udarbejdes en VVM-redegørelse for at et projekt om at videreføre motorvejen mellem Regstrup og Kalundborg rute 23 Skovvejen. VVM-undersøgelsen skal færdiggøres i løbet at Vejen vil forløbe syd om Store Løgtvedgård syd for lokalplanområdet. Der er i Kommuneplan reserveret areal til den nye vej. Arealreservation til motorvej i Kommuneplanen. Lokalplanområdet er markeret med rød farve. Kommuneplanen Det fremgår af afsnittet om vindmøller i Kalundborg Kommuneplan , at det er kommunalbestyrelsens mål at: produktionen og forbruget af vedvarende energi bliver fremmet, medvirke til en udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller, prioritere indkøb af grøn el, kommunen om muligt indgår aktivt i ejerskab af møller, og at evt. overskud skal bruges til vedvarende energiinitiativer, VE-lovens grønne pulje så vidt muligt kommer lokalsamfundene til gode. I kommuneplanen er der udpeget i alt 7 vindmølleområder, hvor der kan opstilles store vindmøller. Vindmølleområdet mellem Smakkerup og Bregning (Løgtved) betegnes område 5, hvor der gives mulighed for opstilling af tre møller med en totalhøjde på 130 meter. Det skal desuden godtgøres, at de møller der ligger indenfor det potentielle lavbundsareal ikke forhindrer en evt. vandstandshævning i området. Forud for udarbejdelsen af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg og VVM-redegørelse har der været afholdt en forudgående høring i perioden fra 13. oktober til 10. november 2010, hvor der har været offentliggjort et debatoplæg med et projektforslag med tre vindmøller med en totalhøjde på 130 meter, som placeres i et nord-syd gående mønster. Da projektet i alternativet med opstilling med to møller omfatter større møller end de 130 m, som var fremlagt i det første debatoplæg, er der i perioden fra 23. no- 17

18 vember til 8. december 2011 gennemført en supplerende forudgående debatperiode på to uger. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde S6.T01. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeafgrænsning og rammebestemmelser, idet vindmøllernes planlagte totalhøjde ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne for rammeområde S6.T01. Da der altid skal udarbejdes et kommuneplantillæg når lokalplanens anvendelse omhandler et VVM-pligtigt anlæg (opførelse af vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter og/eller opførelse af flere end tre vindmøller), vil kommuneplantillægget præciserer rammebestemmelserne og rammeafgrænsningen på baggrund af anlæggets VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet). Kommuneplantillægget vil endvidere udlægge en konsekvenszone omkring rammeområdet, som sikrer, at der ikke etableres miljøfølsom anvendelse, som kan give anledning til miljøkonflikter med vindmøllerne. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan , som udlægger området til opstilling af vindmøller på op til 146 meter og som tillige sikrer, at der etableres et støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne. Lavbundsarealer Projektområdet ligger i område, som er udpeget til lavbundsareal i kommuneplanen. Intensionen er, at lavbundsarealerne kan genoprettes som vådområder med henblik på at mindske kvælstofudvaskningen til havmiljøet og forbedre naturindholdet i området. Jf. kommuneplanens retningslinje skal planlægning for anlæg m.v. på de udpegede lavbundsarealer ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. Vindmøllernes fundament vil blive hævet op til en meter, sådan at anlægget er forberedt på en evt. vandstandshævning inden for vindmøllernes driftsperiode. Landskabsområde Projektområdet ligger i et landskabsområde udpeget i kommuneplanen. Kommunens landskabsområder indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Området er udpeget som vindmølleområde blandt andet på baggrund af en besigtigelse af landskabet. Kalundborg Kommune har i den forbindelse vurderet vindmølleområdets placering som overordnet uproblematisk i forhold til landskabets karakter. Landzonetilladelse og bonusvirkning Lokalplanen erstatter, jævnfør Planlovens 15, stk. 4, de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i landzonen jævnfør 35, stk. 1 - landzonetilladelse, som er nødvendige for opstilling af vindmøllerne og tilhørende anlæg efter lokalplanen på betingelse af, at følgende tinglyses på ejendommen: Ved ophør af vindmølledriften, skal vindmøller, fundamenter, tekniske anlæg og installationer, samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes til vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden for ét år. 18

19 Arealer, der før vindmøllerejsningen var landbrugsarealer, skal af mølleejer retableres til landbrugsmæssig drift, det betyder for eksempel at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjernes. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Vejret til vindmøllerne skal tinglyses, hvis de ejes af andre end ejeren af den ejendom, hvor de er opført, eller hvis der i øvrigt sker adgang over anden mands ejendom. Deklarationen skal indeholde oplysninger om vedligeholdelse, renholdelse og vinterrydning af vejadgangen samt en udgiftsfordeling til dette. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Gældende lokalplan eller byplanvedtægt Kalundborg Museum Lokalplanområde 543 er ikke omfattet af nogen gældende lokalplan eller byplanvedtægt for hele eller dele af lokalplanområdet. Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Det lokalt ansvarlige museum: Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg ( Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtalelse, vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til ét år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren. Gældende regler og vejledninger kan findes på kulturarvsstyrelsens hjemmeside Naturmiljø Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) I henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 1. maj 2007), kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelsen af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000-områder at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttelsesområde, men den nordligst vindmølle i hovedforslaget placeres på grænsen til et habitatområde (nr. 137). Det nærmeste Fuglebeskyttelsesområde er Saltbæk vig, der ligger ca. 2 km nordvest for mølleområdet, og ca. 6 km syd for området findes et Fuglebeskyttelsesområde omkring Tissø og Åmose. 19

20 Natura 2000: EF-habitatområde nr. 137 ved Løgtved Den nordligste vindmølle placeres så tæt på grænsen til habitatområdet, at det kræver tilladelse for vindmøllens vingeoverslag. I forhold til udpegningsgrundlaget fremgår det af Miljørapporten, at der er tale om en række forskellige biotop- og naturtyper, som alene på grund af afstanden ikke påvirkes, når vindmøllernes vingeoverslag rækker ud over området. Desuden indgår nogle dyrearter, der er knyttet til vandhuller og vandløb. Hvad angår fuglebeskyttelsesområderne så er afstanden så stor, at vindmøllerne ikke vurderes at have effekt på udbredelsen af eller levevilkårene for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Beskyttelseslinjer Søen øst for lokalplanområdet (gammel grusgrav, der i dag anvendes til Put and Take fiskeri) er omfattet af en søbeskyttelseslinje på 300 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven. 20

21 Den nordøstlige del af lokalplanområdet ligger indenfor søbeskyttelseslinjen. For hovedforslaget med tre møller gælder, at den nordligste vindmølle er placeret lige indenfor søbeskyttelseslinjen, samt at den centrale vindmølle vil få vingeoverslag ind over søbeskyttelseslinjen. Beskyttede naturtyper Der er en mindre sø, som ligger delvist indenfor den sydvestlige del af lokalplanområdet. Der ud over berører lokalplanområdet ikke beskyttede naturområder, og det samme gælder serviceveje til møllerne, som vil blive ført ind i området fra eksisterende vej. Fredskoven mod øst, moseområderne langs Bregninge å og beskyttede småsøer og vandhuller berøres heller ikke af projektet. Opstilling af møllerne vil, ifølge Miljørapporten, derfor ikke få negative konsekvenser for naturlokaliteter i nærområdet, idet opstillingen og driften kan ske uden at berøre eller påvirke biotoperne. Miljøforhold Beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet ligger indenfor et område, der er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Anvendelsen til vindmøller vurderes ikke at udgøre en særlig risiko for grundvandet. Støj Møllerne skal overholde grænseværdierne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr. nr af 15. december Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: Vindhastighed Udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land Udendørs opholdsarealer i områder til støjfølsom arealanvendelse 1) Lavfrekvent støj (Indendørs) 6 m/s 42 db(a) 37 db(a) 20 db(a) 8 m/s 44 db(a) 39 db(a) 20 db(a) 1) Støjfølsom arealanvendelse: Arealer hvis anvendelse i lokalplan eller byplanved- 21

22 tægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Disse støjgrænser gælder ikke for boliger, som bebos af vindmøllers ejere. Jf. vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012 Støj fra vindmøller har det ikke været hensigten med undtagelsesbestemmelsen, at støjkravene ikke skulle være gældende ved en bolig, hvor ejeren blot har en lille anpart i et vindmølleprojekt, men i øvrigt er uden indflydelse på vindmøllens drift. Bestemmelsen finder anvendelse, når vindmølleejeren har en væsentlig indflydelse på vindmøllens drift." Beregningerne af støjpåvirkningen, som indgår i VVM / Miljørapporten, viser, at de planlagte vindmøller kan overholde grænseværdierne. Jordforurening Der er ikke registreret jordforurening indenfor lokalplanområdet. Jord fra vejarealer skal dog altid anvises af Kalundborg Kommune, og såfremt der påtræffes jordforurening, skal håndtering, herunder bortskaffelse, genanvendelse m.v. ske efter gældende lovgivning. Servitutter Private servitutter eller andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planens bestemmelser. Der er ingen servitutter i henhold til tingbogen, som fortrænges af planen i forbindelse med planens vedtagelse. Naturstyrelsen Jordbrugskommissionen Tilladelse fra andre myndigheder Opstilling af den nordligste af vindmøllerne i hovedforslaget med tre møller vil kræve tilladelse fra Naturstyrelsen Roskilde, da der vil være vingeoverslag i forhold Natura 2000 området ved Bregninge Å (habitatområde nr. 137). Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der planlægges inddraget til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, som ikke udelukker at arealerne igen senere kan anvendes jordbrugsmæssigt, kræver jordbrugskommissionens godkendelse. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendomme gælder dette krav, hvis brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller omfatter møller med et grundareal på over 25 m2, eller hvis aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejds- og vendeplads samt eventuelt adgangsvej kræver også kommissionens tilladelse. Trafikstyrelsen, Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal anmeldes til Statens Luftfartshuset Luftfartsvæsen, før opførelsen påbegyndes, jf. Lov om luftfart, 67a. Trafikstyrelsen Luftfartshuset kræver vindmøllerne afmærket af hensyn til flysikkerhed. Trafikstyrelsen, Luftfartshuset har oplyst, at der vil blive stillet krav om, at de nye møller markeres med lavintensivt fast rødt lys på minimum 10 candela. Ved anvendelse af LED skal hindringslyset forhåndsgodkendes af Luftfartshuset. 22

23 Lysafmærkningen, der skal være aktiveret døgnet rundt, skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), og for at sikre, at lyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan, uanset møllevingernes placering, skal der opsættes to lamper på hver mølle. For at opnå bedst mulig synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstilles det endvidere, at møllernes bemaling er så lys som muligt og helst hvid. De planlagte vindmøllers lyse grå farve opfylder Luftfartshusets krav til bemalingen. Vejdirektoratet Ledningsejere Der kan uanset lokalplanens bestemmelser ikke etableres tilslutning til Kalundborgvej, før Vejdirektoratet har givet tilladelse hertil. Det gælder både for midlertidige og permanente arbejds- og serviceveje. Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Tilladelser efter anden lovgivning Der må uanset lokalplanens bestemmelser ikke opstilles møller eller ske ændringer inden for søbeskyttelseslinien, før kommunen har meddelt dispensation fra denne i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Der må uanset lokalplanens bestemmelser ikke ske ændringer i tilstanden for beskyttet sø i lokalplanens sydvestlige del, før kommunen har meddelt dispensation hertil fra Naturbeskyttelsesloven. Miljøvurdering og VVM-redegørelse VVM (vurderinger af virkninger på miljøet) I følge Planlovens 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed i en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet). Retningslinjerne skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse. Da projektet omfatter vindmøller med en størrelse på mere end 80 meters totalhøjde, er det omfattet af 3 stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, og der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse for anlægget. VVM-redegørelsen undersøger et projektforslag med tre vindmøller, samt et alternativt forslag med to vindmøller. Redegørelsen indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder et stort antal visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes før Kommunalbestyrelsen har meddelt VVM-tilladelse til det konkrete projekt. VVMtilladelsen kan først meddeles når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. 23

24 VVM-redegørelse og miljørapport kan rekvireres ved henvendelse til Kalundborg Kommune. Lov om Miljøvurdering Ifølge Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanen er omfattet af loven, og der er udarbejdet en scoping af de miljøpåvirkninger, der bør redegøres for i forbindelse med lokalplanen. VVM-redegørelsen er udformet, så den tillige opfylder kravene til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer og udgør miljørapport til lokalplanen og det ledsagende kommuneplantillæg. Et ikke-teknisk resumé af VVM/miljørapport indgår som Bilag B til kommuneplantillægget. VVM-redegørelsen/miljørapport kan fås hos Kalundborg Kommune. Den kan også ses på kommunens biblioteker og hentes på kommunens hjemmeside på internettet: Afgørelser efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet og skal indsendes til kommunen: Kalundborg Kommune Team Plan og Byg Svebølle Rådhus Højvangen Svebølle plan.byg.miljo@kalundborg.dk Der er et gebyr for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret er pt. på kr Gebyret tilbagebetales, hvis Natur- og Miljøklagenævnet giver helt eller delvis medhold i klagen. 24

25 Lokalplanens bestemmelser I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens bestemmelser er bindende og indberettes på PlansystemDK. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanens bestemmelserne, og denne tekst er kun vejledende og derfor ikke bindende. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: 1.1 at udlægge areal til opstilling af op til tre vindmøller; 1.2 at fastsætte bestemmelser for vindmøllernes placering, størrelse og fremtræden; 1.3 at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i landskabet; 1.4 at tilgodese jordbrugets interesser ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. 2 Lokalplanens område og zonestatus (og bonusvirkning) 2.1 Lokalplanen, der afgrænses som vist på kortbilag 1, udgør et areal på ca. 12,9 ha. og omfatter: dele af matr. nr.: 1a, Løgtved By, Viskinge, samt alle parceller, der efter den 1. januar 2012 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Området ligger i landzone og forbliver i landzone. 2.3 Lokalplanen erstatter, jævnfør Planlovens 15, stk. 4, de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i landzonen jævnfør 35, stk. 1 (landzonetilladelse), som er nødvendige for opstilling af vindmøllerne og tilhørende anlæg efter lokalplanen på betingelse af, at følgende tinglyses på ejendommen: - Ved ophør af vindmølledriften, skal vindmøller, fundamenter til mindst 1 meter under terræn, tekniske anlæg og installationer, samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes til vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden for ét år. - Arealer, der før vindmøllerejsningen var landbrugsarealer, skal af mølleejer retableres til landbrugsmæssig drift, det betyder for eksempel at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjernes. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. 25

26 - Vejret til vindmøllerne skal tinglyses, hvis de ejes af andre end ejeren af den ejendom, hvor de er opført, eller hvis der i øvrigt sker adgang over anden mands ejendom. Deklarationen skal indeholde oplysninger om vedligeholdelse, renholdelse og vinterrydning af vejadgangen samt en udgiftsfordeling til dette. - Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanen udlægger området til opstilling af vindmøller. 3.2 Lokalplanen muliggør to vindmølleopstillinger: Lokalplanområdet kan anvendes til opstilling med 3 vindmøller jf. kortbilag 2 med tilhørende anlæg og bygninger, arbejdsareal og tilkørselsvej. eller Lokalplanområdet kan anvendes til opstilling med 2 vindmøller jf. kortbilag 3 med tilhørende anlæg og bygninger, arbejdsareal og tilkørselsvej. 3.3 Der kan inden for lokalplanområdet etableres anlæg for vindmøllernes tilslutning til el-nettet. 3.4 Udover den i 3.2 og 3.3 nævnte anvendelse må lokalplanområdet ikke bebygges. 3.5 Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i 3.1, må kun anvendes til landbrug eller henligge som natur. 4 Udstykning 4.1 Udstykning eller arealoverførsel kan ske som led i landbrugets strukturudvikling efter gældende regler i landbrugsloven. 4.2 Hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Hver parcel skal have et grundareal svarende til minimum vindmøllens fundament med tilhørende arbejdsareal og maksimum vindmøllens rotordiameter. 4.3 Mindre skelreguleringer og udstykning til offentlig vej, sti, forsynings- eller afløbsledning er tilladt. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Området vejbetjenes fra Kalundborgvej af eksisterende veje. Nye veje kan med tilladelse fra vejmyndigheden i Vejdirektoratet etableres som vist efter principperne på kortbilag 2 og Der kan inden for lokalplanområdet etableres den nødvendige tilkørsel til lokalplanens vindmøller og tilhørende anlæg efter principperne som vist på kortbilag 2 og 3. 26

27 5.3 Adgangsveje udlægges med en kørebredde på op til 5,5 meter. Ved hver mølle udlægges en permanent arbejds- og vendeplads med et areal på op til m Adgangsveje og permanente arbejds- og vendepladser skal befæstes med en kørefast belægning af grus. 5.5 Der må ikke etableres permanent belysning af adgangsveje eller arbejds- og vendepladser. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Opstilling med tre vindmøller skal ske i henhold til kortbilag 2. Opstilling med to vindmøller skal ske i henhold til kortbilag Ved opstilling af hovedforslag med tre vindmøller jf. kortbilag 2 må møllerne have en totalhøjde målt fra terræn til øverste vingespids på op til 130 m. 6.3 For opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 130 m skal møllerne placeres inden for det byggefelt, som er markeret på kortbilag Ved opstilling af alternativ med to vindmøller jf. kortbilag 3 må møllerne have en totalhøjde målt fra terræn til øverste vingespids på op til 146 m. 6.5 For opstilling af to vindmøller med en totalhøjde på op til 146 m skal møllerne placeres inden for det byggefelt, som er markeret på kortbilag Vindmøllernes totalhøjde skal være min. 120 meter. 6.7 Med lokalplanen gælder bygningsreglementets afstandskrav til skel ikke. 6.8 Når vindmøllerne er opstillet inden for de på kortbilag 2 og 3 viste byggefelter, tillader lokalplanen, at vingeoverslag kan nå ud over lokalplanområdet. 6.9 Vindmøller skal placeres på en ret linje med lige stor afstand mellem møllerne. Der må være en afvigelse på højst +/- 5 % Vindmøllerne kan af hensyn til evt. vandstandshævning på lavbundsareal placeres på et fundament som er forhøjet op til en meter Harmoniforholdet - det vil sige forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren - skal ligge indenfor intervallet 1:1,10 1:1, Der kan etableres en bygning, der skal fungere som koblingsstation, med et samlet areal på op til 10 m 2 og med en højde på op til 3 m inden for lokalplanens område. Bygningen skal placeres i tilknytning til arbejdsarealet ved en af vindmøllerne. 27

28 6.13 Der skal være en afstand af mindst 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste nabobeboelse. Det gælder dog ikke boliger som bebos af møllernes ejere Tilkørselsveje og arbejdsarealer skal placeres og udformes, så landbrugsdriften tilgodeses bedst muligt. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Vindmøllerne skal have rotor med tre vinger. Omdrejningsretning og hastighed skal være ensartet. Omdrejningsretningen skal være med uret set med ryggen mod vinden. 7.2 Vindmøller skal udføres med koniske, lukkede rørtårne. 7.3 Alle vindmøller skal have samme rotordiameter. 7.4 Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lysegrå farve, der ikke må være mørkere end RAL Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå generende reflekser. 7.6 Der må ikke opsættes reklameskilte eller firmalogoer i forbindelse med vindmøllerne, og der må ikke være logo på vindmøllerne. 7.7 Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed efter krav fra Trafikstyrelsen, Luftfartshuset i henhold til de til enhver tid gældende regler. Afmærkningen omfatter to lavintensive, faste røde lys på candela, som monteres øverst på hver vindmølles rotorkabine (nacelle). Lyset skal være synligt 360 grader i et vandret plan. Anden permanent belysning af møllerne med tilhørende anlæg er ikke tilladt. 7.8 Bygninger jf skal fremtræde ensartet i materiale og udformning og gives samme diskrete farve i mørk grøn, blå, grå eller brun farve, der bedst muligt falder ind i omgivelserne. 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 8.1 Der må højst foretages terrænreguleringer på +/- 1 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det fremtidige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet. 8.2 Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til vindmøller, arbejdsareal eller vejanlæg, skal så vidt muligt fortsat bruges til landbrugsformål eller etableres og plejes som naturareal, der kan være levested for vilde dyr og planter. 8.3 Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne. 8.4 Ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag. 28

29 9 Tekniske anlæg 9.1 Nye ledningsanlæg i området skal fremføres som jordkabler og sikres ved tinglyst deklaration. 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Vilkår for meddelt tilladelse til at påbegynde vindmølleanlægget i henhold til Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-tilladelse), skal være opfyldt inden vindmøllerne kan tages i brug. 11 Retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning, 18). Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Planen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af planens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra planen, der ikke er i overensstemmelse med planens principper kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til Lov om planlægning, 47, kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte være uforenelige med planens bestemmelser, fortrænges af lokalplanen, når Kommunalbestyrelsen har foretaget offentlig bekendtgørelse om planens endelige vedtagelse. ooooo 29

30

31 Bilag 1 Matrikelkort 31

32 32

33 Bilag 2 Administrationskort 1, Hovedforslag 33

34 34

35 Bilag 3 Administrationskort 2, Alternativ 35

36 36

37 Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan Udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr Indledning Kalundborg Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på 130 meter eller alternativt en opstilling med to vindmøller med totalhøjde på op til 146 meter, i det udpegede vindmølleområde. Det fremgår af afsnittet om vindmøller i Kalundborg Kommuneplan , at det er kommunalbestyrelsens mål at: produktionen og forbruget af vedvarende energi er fremmet, medvirke til en udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller, prioritere indkøb af grøn el, kommunen om muligt indgår aktivt i ejerskab af møller, og at evt. overskud skal bruges til vedvarende energiinitiativer, VE-lovens grønne pulje så vidt muligt kommer lokalsamfundene til gode. I kommuneplanen er der udlagt et vindmølleområde mellem Smakkerup og Bregninge (Løgtved), der betegnes vindmølleområde 5, og som er omfattet af rammeområde S6.T01, som åbner mulighed for opstilling af tre møller med totalhøjde på 130 meter. Det skal ved ansøgning godtgøres at de møller der ligger indenfor det potentielle lavbundsareal ikke forhindrer en evt. vandstandshævning i området. Kommuneplanens generelle retningslinjer fastlægger blandt andet, at der ved planlægning for møller i de udpegede vindmølleområder skal gennemføres en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) i forbindelse med tilvejebringelsen af kommuneplanretningslinjer for det konkrete projekt. Denne mere detaljerede planlægning kan resultere i, at der kan opstilles færre eller lavere møller i de enkelte vindmølleområder retningslinje Det ansøgte projekt er ikke i fuld overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer og retningslinjer, og nærværende kommuneplantillæg justerer derfor kommuneplanen, så projektet kan realiseres. Forudgående høring Forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget og den tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse for vindmølleprojektet og miljøvurdering af de tilhørende planforslag, har der været afholdt en forudgående høring i perioden 13. oktober til 10. november 2010, hvor der har været fremlagt et debatoplæg med en redegørelse for det konkrete projektforslag. Samtidig med fremlæggelsen af debatoplægget blev der foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljøvurderingen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og program- 37

38 mer. I den forbindelse blev en række interesseorganisationer også hørt. De indkomne bemærkninger og høringssvar er behandlet i et notat af 12. december Teknik- og Miljøudvalget tog behandlingen til efterretning på Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 3. januar Mødereferatet kan ses på Kalundborg Kommunes hjemmeside under Dagsorden og beslutningsreferat. Da projektet i alternativet med opstilling med to møller omfatter større møller end de 130 m, som var fremlagt i det første debatoplæg, er der fra 23. november til 8. december 2011 gennemført en supplerende forudgående debatperiode på to uger. Høringssvar og bemærkninger har medvirket til at danne baggrund for indholdet af det videre arbejde med lokalplan, kommuneplantillæg samt udarbejdelsen af den tilhørende Miljørapport/VVMredegørelse. 2. Redegørelse Forhold til Kalundborg Kommuneplan I henhold til kommuneplan ,Område 5: Rammenummer S6.T01 Mellem Smakkerup og Bregninge (Løgtved), kan her opstilles tre møller med totalhøjde på 130 meter. Det skal ved ansøgning godtgøres, at de møller der ligger indenfor det potentielle lavbundsareal ikke forhindrer en evt. vandstandshævning i området. Det aktuelle projekt omfatter et alternativ med opstilling af to vindmøller på op til 146 m, da opstilling med tre møller kræver tilladelse til vingeoverslag ind over Natura 2000 område. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan ændres, så denne mulige opstilling også kan rummes af i kommuneplanen. Endvidere tilpasses afgrænsningen af kommuneplanrammen til det aktuelle projekt. Vindmølleområder Med kommuneplantillæg nr. 9 ændres afgrænsningen af vindmølleområde 5 og rammeområde S6.T01, som vist på kortbilag A1. Den planlægningsmæssige begrundelse for den ændrede afgrænsning af vindmølle-/rammeområdet er, at tilpasse arealudlægget til det arealforbrug, som er fastlagt i lokalplanen for vindmølleropstillingen, da der med denne plan ikke kan opstilles yderligere vindmøller i området. Støjkonsekvenszone I henhold til kommuneplanens retningslinje fastlægges en støjkonsekvenszone på 5 x totalhøjden omkring de planlagte vindmøller, som vist på kortbilag A2. Konsekvenszonen skal sikre, at støjfølsomme områder lokaliseres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra de planlagte vindmøller og at vindmøllernes drift ikke forhindres eller begrænses af ny støjfølsom anvendelse inden for konsekvenszonen. Der må således ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed. 38

39 Lavbundsarealer Projektområdet ligger i område, som er udpeget til lavbundsareal. Intensionen er, at lavbundsarealerne kan genoprettes som vådområder med henblik på at mindske kvælstofudvaskningen til havmiljøet og forbedre naturindholdet i området. Jf. kommuneplanens retningslinje skal planlægning for anlæg m.v. på de udpegede lavbundsarealer ske under hensyntagen til risikoen for forhøjet vandstand. Vindmøllernes fundament vil blive hævet op til en meter, sådan at anlægget er forberedt på en evt. vandstandshævning inden for vindmøllernes driftsperiode. Landskabsområde Projektområdet ligger i et landskabsområde. Kommunens landskabsområder indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Området er udpeget som vindmølleområde 5 i kommuneplanen, blandt andet på baggrund af en besigtigelse af landskabet. Kalundborg Kommune har i den forbindelse vurderet vindmølleområdets placering som overordnet uproblematisk i forhold til landskabets karakter. Miljørapport Den videre proces Konsekvenser i forhold til den miljømæssige påvirkning af omgivelserne er nærmere belyst i Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering, som er offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Heri indgår et forslag til overvågningsprogram. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten er indsat som bilag til kommuneplantillægget. Sammenfattende redegørelse Ved den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt for hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. VVM-tilladelse Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan finde sted, når kommuneplanretningslinjerne er endeligt vedtagne. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. 3. Retningslinjer I Kalundborg Kommuneplan er der fastsat en række retningslinjer for vindmøller (jf. punkterne ). Med tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan ændres og præciseres følgende retningslinjer for område 5, rammenummer S6.T01, for området mellem Smakkerup og Bregninge (Løgtved): Pkt Fra: Her kan opstilles tre møller med totalhøjde på 130 meter. Det skal ved ansøgning godtgøres at de møller der ligger indenfor det potentielle lavbundsareal ikke forhindrer en evt. vandstandshævning i området. Til: Her kan opstilles enten tre møller med totalhøjde på maks. 130 meter eller to møller med totalhøjde på maks. 146 meter. Det 39

40 skal ved ansøgning godtgøres at de møller der ligger indenfor det potentielle lavbundsareal ikke forhindrer en evt. vandstandshævning i området. Afgrænsningen af vindmølleområde 5 ændres som vist på figur 1 og kortbilag A. Pkt Fra: For at sikre at støjfølsomme områder lokaliseres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller, fastlægges en konsekvenszone på 5 x totalhøjden omkring planlagte vindmølleområder. Inden for denne zone må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed. Til: For at sikre at støjfølsomme områder lokaliseres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller, fastlægges en konsekvenszone enten ved beregning eller ved opmåling af 5 x vindmøllernes totalhøjde omkring det planlagte vindmølleområde. Inden for denne zone må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed. I henhold til kommuneplanens retningslinje for konsekvenszone udlægges støjkonsekvensområde omkring de vindmøller, som kan etableres ved den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 543 (se kortbilag A2). 4. Ramme for planområde Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan fastlægger afgrænsningen af rammeområde S6.T01 som vist på kortbilag A1. Kommuneplanens gældende rammebestemmelser for området ændres som anført herunder: Rammeområde S6.T01 Gl. rammenummer S6.T01 Anvendelse generelt Teknisk anlæg Områdets anvendelse Vindmølleanlæg Zoneforhold Landzone Maks. bebyggelsesprocent - Maks. bygningsrumfang i - forhold til grundareal Maks. etager - Maks. bygningshøjde (m) 146 Bebyggelsesforhold i øvrigt enten 3 stk. på maks. 130 m eller 2 Potentiale for vindmølleopstilling: stk. på maks. 146 m. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:10 og 1:1,30. Vindmøllerne skal have samme rotordiameter og opstilles med samme indbyrdes afstand. Vindmøllernes nav skal ligge 40

41 på linje, således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand skal være min. 3 x rotordiameteren og maks. 5 x rotordiameteren, medmindre VVM vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig. Vindmøllerne skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal samt have 3-bladet rotor. Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøllerne. Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme lysegrå farve og udføres med ikkereflekterende overflader. Miljøforhold - Infrastruktur (vej, stier - og trafikforhold) Friarealer og beplantning - Andet Det skal ved ansøgning godtgøres at de møller, der ligger indenfor det potentielle lavbundsareal ikke forhindrer en evt. vandstandshævning i området. Når vindmøllerne er opstillet efter lokalplanen kan vingeoverslag nå ud over kommuneplanens rammeområde. Området er beliggende i landskabsområde. 41

42

43 Bilag A1 Afgrænsning af rammeområde 43

44

45 Bilag A2 Støjkonsekvenszoner 44

46

47 Bilag B Ikke-teknisk resumé af miljørapport m. VVM-redegørelse og miljøvurdering Indledning Kalundborg Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af tre vindmøller ved Store Løgtvedgård med en totalhøjde på op til 130 m. Området er i kommuneplanen udlagt til vindmølleområde, hvor der kan opstilles tre vindmøller med en totalhøjde på op til 130 meter. Projektet og et alternativ med to møller med en totalhøjde på op til 146 m er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport. Projektforslag Hovedforslag Projektet består af tre vindmøller med en kapacitet på 2,3-3,0 MW hver. De vil få en totalhøjde på 130 m. Navhøjden vil være 79,5 m, og rotordiameteren 101 m. Alternativer I hovedforslaget er vindmøllerne sat med en afstand på ca. 320 m, svarende til godt 3 gange rotordiameteren. Den nordligste mølle i hovedforslaget har vingeoverslag ind over et beskyttet naturområde. Det kunne betyde, at det blev nødvendigt med en dispensation fra Naturstyrelsen af hensyn til evt. påvirkning af den naturtype, som vingeoverslaget går ind over. Der er derfor udarbejdet et alternativ med to møller med en totalhøjde på op til 146 meter. Dette forslag går ud over kommunepla- 45

48 0-alternativet Vindmøllerne Vindressourcer og produktion Arbejdsveje, pladser og fundamenter nens rammer, og har derfor været ude i en ekstra debatperiode på to uger. Alternativet med de større møller er udarbejdet for at belyse, om der i forhold til bl.a. det visuelle indtryk, afstand til naboer, støj og skyggekast kan placeres en større mølle, hvis det kun bliver muligt at placere to møller. Alternativet omfatter to vindmøller med en kapacitet på 3 MW. De vil få en totalhøjde på m. Navhøjden vil være 89,5 m og rotordiameteren 101 eller 113 m. Afstanden mellem møllerne er 370 m svarende til ca. 3,5 rotordiametre. Ved 0-alternativet vil vindmøllegruppen ikke blive opført, og de eksisterende forhold fortsætter uændret. Vindmølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn. Møllerne vil være malet i en lys grå ikke reflekterende farve. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maximalt 30, så de fremstår med en mat overflade og reflekser fra vingerne minimeres. Vindmøllerne er gearløse, hvilket betyder, at generatoren drives direkte af de roterende vinger. Vindressourcerne i vindmølleområdet hører til de bedre på det indre Sjælland, men set nationalt ligger de som noget af det laveste. Der er beregnet en middelvindhastighed på ca. 6,5 meter pr. sekund i navhøjde. Den årlige produktion på tre vindmøller med en effekt på henholdsvis 2,3 og 3 MW er beregnet til henholdsvis ca. 17 og ca. 19 millioner kwh. Det svarer til det årlige elforbrug for ca parcelhuse uden elvarme. Den årlige produktion på to vindmøller med en effekt på 3 MW og en navhøjde på 89,5 m er beregnet til ca. 14 millioner kwh, svarende til elforbruget i boliger. Såfremt rotordiameteren for møllerne i alternativet øges til 113 m, vil produktionen kunne øges med ca. 20 %, svarende til 17 millioner kwh og det årlige elforbrug i boliger. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 3 4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. De første tiltag i projektområdet er etablering af de nødvendige veje og arbejdsarealer. Adgang til vindmøllerne vil blive etableret med anlæg af serviceveje. Arbejds- og servicevejene anlægges så vidt muligt langs eksisterende elementer i landskabet såsom levende hegn og eksisterende markveje til hver enkelt af vindmøllerne. Der er flere alternative vejføringer. En endelig fastlæggelse af vejføringen er blandt andet afhængig af geotekniske undersøgelser. I driftsperioden vil vejadgang til vindmøllerne ske enten fra Kalundborgvej ad nyanlagt vej sydvest for Store Løgtvedgård eller via eksisterende adgangsvej til Fiskesøen. Vejdirektoratet skal godkende vejtilslutning til Kalundborgvej, som er en statsvej. De nye serviceveje bliver etableret med en kørebredde på 5,5 meter, og eksisterende markveje, som påregnes genanvendt, bliver om nødvendigt udvidet og forstærket. 46

49 Nettilslutning Vindmøller Aktiviteter i driftsfasen Driftsaktiviteter Belægning på servicevejene bliver stabilt grus eller andet godkendt vejmateriale. Ved en realisering af projektet kan anlægget omfatte nyanlæg af op til 1,2 km vej og udvidelse og forstærkning af op til 1,5 km eksisterende markveje. Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering af m3 stabilt vejmateriale transporteret på lastbiler. Fundamentet til møllen bliver etableret omkring en måned før vindmøllen bliver rejst. Med den aktuelle vindmølletype bliver det sandsynligvis et pladefundament på op til 20 meter i diameter med en underkant i 3-4 meters dybde. Af hensyn til en mulig vandstandsstigning i området vil møllernes fundament bliver forhøjet med 1 meter. Det er anslået, at der til støbning af et enkelt fundament bliver brugt læs beton, eller i alt i hovedprojektet , og i alternativet læs beton. Derudover vil der komme 6 7 større lastbiler med fundamentdele. I anlægsfasen bliver der etableret ledningsgrave for henholdsvis nettilslutning og fjernovervågning. Hver enkelt vindmølle bliver tilsluttet elnettet med kabel fra møllepladsen til koblingsstationen. SEAS-NVE har oplyst, at møllerne kan sluttes til elnettet fra 50/10 kv transformerstationen ved Eskebjerg. Opstilling af tre vindmøller omfatter levering af vindmølledele og kraner transporteret på cirka 70 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Opstilling af to vindmøller i alternativet tager naturligvis forholdsmæssigt kortere tid. Ved transporterne med store anlægsdele, som mølletårn og kraner, vil politiet blive orienteret, så der bliver taget forholdsregler og opsat skilte, så de store biler kan passere uden øget risiko for den øvrige trafik på landevejene. Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt. Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering, målinger og test af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Der er regnet med to serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Sikkerhedsforhold Der findes specificerede sikkerhedsforanstaltninger for drift af vindmøller. Der er f.eks. opsamlingsordning for spildt olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. En teknisk godkendelse efter denne bekendtgørelse er en betingelse for anvendelse 47

50 Havari Isnedfald Brand Trafik og opstilling af en vindmølle. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Store Løgtvedgård, er det vurderet, at havari ikke udgør nogen væsentlig risiko. Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig på vindmøllens vinger. I sådanne situationer vil der også sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instrumenter. Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og sikkerhedsfunktionerne stopper vindmøllen, hvis instrumenterne er overisede. Mens møllen er stoppet for overisning, og når den genstarter, kan der teoretisk være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under møllehuset eller vingerne. Der er ikke i den nyere vindkrafthistorie i Danmark registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller. Alle møller er placeret mindst 522 meter fra nærmeste nabobolig og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange mennesker. Med de givne forhold og afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald. Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Store Løgtvedgård, udgør brand ikke nogen væsentlig risiko. I driftsfasen vurderes tilkørslen ad landevejene ikke at udgøre nogen særlig risiko, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. Retablering efter endt drift Ved ophør af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er i dag muligt at genanvende cirka 80 procent. Glasfiber udgør de sidste 20 procent. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøller; men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Demonteringen skønnes at vare tre fem måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. Landskabelige forhold Vindmøllernes påvirkning af oplevelsen af landskabet er inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil 4,5 km fra vindmøllerne, mellemzonen indtil ti km fra vindmøllerne og fjernzonen i afstande over 10 km. 48

51 Nærzonen Landskabsområde Projektområdet ligger på et hedeslettelignende areal med få terrænudsving. Den næsten plane flade adskiller sig væsentligt fra det omgivende terræn, som er meget kuperet. Særligt mod nordøst og øst, hvor terrænet hæver sig op til højdepunkter over 80 meter over havet, bare seks kilometer fra projektområdet. Dele af området er en tørlagt forlængelse af Saltbæk Vig, såkaldt marint forland, og møllerne opstilles på grænsen af stenalderhavets kystlinje. Saltbæk Vig er resultatet af et inddæmningsprojekt, som aldrig rigtigt er blevet til noget, men som nu henligger som ferskvandssø og uforstyrret fuglelokalitet. Løgtved Plantage og den eksisterende skovbevoksning omkring Bregninge Å og ved Viskinge Mose danner rammerne mod vest, nord og øst om det store landskabsrum, som møllerne opstilles i. Bregninge Å, som afvander oplandet til Saltbæk Vig, slynger sig nord og øst om projektområdet, og er omgivet af fugtige arealer. Det tidligere moseområde afvandes af drænrender, og der er etableret en kunstig sø i en gammel grusgrav på arealerne umiddelbart øst for mølleopstillingen. Søen anvendes i dag til Put and Take fiskeri. Projektområdet ligger i et område som tidligere har været mose, og som er udpeget som potentielt lavbundsområde i kommuneplanen. Området afgræsses delvist af heste, og der vokser en del tagrør på arealet, hvor møllerne planlægges opstillet. Projektområdet ligger i et landskabsområde, udpeget i kommuneplanen. Kommunens landskabsområder indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Værdifuldt geologisk interesseområde De nye vindmøller opstilles indenfor kommuneplanens udpegninger af værdifulde, geologiske interesseområder. Inden for udpegningen skal det gennem planlægning sikres, at geologiske landskabsformer fremtræder klare og intakte. Mellem- og fjernzonen De nye vindmøller opstilles på en større, næsten plan slette, og vil ikke genere geologiske landskabsformer eller overgangene mellem disse. Størrelsesmæssigt kan møllerne få en visuelt, udjævnende effekt på oplevelsen af randmorænens højder. På baggrund af de geologiske forhold, er området omkring møllerne udpeget som råstofinteresseområde i kommuneplanen. Det betyder, at der ikke må udlægges arealer til formål, som på sigt vil kunne hindre udvinding af råstofferne. Morænebakkerne øst for Bjergsted og Bregninge er et af mellemzonens mest markante landskabselementer. Bakkerne i dødislandskabet hæver sig op til 87 meter over havoverfladen i en nordsyd-orienteret mur med meget stejle skrænter. Når man kommer kørende ad Kalundborgvej nordøst for Bregninge, er der en storslået udsigt over landskabet mod vest. Området omkring Bjergsted Bakker er fredet, da det repræsenterer et godt eksempel på randmoræne, og derved har undervisningsinteresse. Nærmeste byer Vurdering af landskabspåvirkningen På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringerne er det vurderet, hvordan opstilling af de planlagte vindmøller ved Store Løgtvedgård vil påvirke det omkringliggende landskab. Det er undersøgt om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden for mølleområdets nærzone. Generelt er det vurderet, 49

52 Landskab Tekniske anlæg at eksisterende bevoksning og huse i byerne mere eller mindre reducerer den visuelle påvirkning fra vindmølleanlægget, men i de områder af byerne, som ligger ud imod vindmølleområdet, vil de tre vindmøller i større omfang blive synlige og dermed medføre en visuel påvirkning. Dette gælder særligt de byer og landsbyer som ligger højt i terrænet. Bevoksning omkring Bregninge Å samt Løgtved Plantage vil skærme for sigt mod møllerne fra Bregninge og store dele af Løgtved som ligger lavt i terrænet. På baggrund af visualiseringer fra de nærmeste byer og landsbyer vurderes det, at møllerne vil opleves markante over horisonten fra de steder i højlandet hvor de er synlige. Fra de lavtliggende områder på Bregninge Hedeslette opleves møllerne mere dominerende og markante fra de områder hvorfra sigten mod møllerne ikke afskærmes af bebyggelse og bevoksning. Den visuelle påvirkning vurderes imidlertid ikke at være væsentlig. Det vurderes at møllernes visuelle påvirkning af sommerhusområdet ved Kaldred ikke er væsentlig. I mellem og fjernzonen vil møllerne oftest ikke være synlige, fordi randmorænen omkring Bregninge Hedeslette vil skærme for sigt mod møllerne. Fra enkelte udsigtspunkter - som ligger højt i terrænet - vil man dog kunne se møllerne som vil fremstå store og markante over hedesletten. Visualiseringerne viser, hvordan vindmøllerne er synlige i et landskab, der er præget af landbrug med store åbne marker og spredt bevoksning i form af læhegn og mindre skovområder; en landskabstype der erfaringsmæssigt er velegnet til store vindmøller. De geologiske landskabsformer i vindmølleområdets nærzone er sårbare overfor nedbrydning og sløring af formerne. Opstillingen af de nye vindmøller får ikke direkte fysik betydning for de geologiske interesser, men visuelt vil møllernes størrelse nedtone terrænbevægelsernes og højdeforskellene i området. Fra det fredede område ved Bjergsted Bakker vil der være begrænset sigt mod møllerne på grund af bevoksning. Fra punkter hvor bevoksning og terræn ikke skærmer for udsigt mod møllerne vil man kunne se rotorerne over horisonten. Her vil de opleves store og markante give udsigten et mere teknisk præg end hvad tilfældet er i dag. Saltbæk Vig er fredet og der er normalt ikke adgang for offentligheden. Møllerne vil sandsynligvis kunne ses fra dæmningen, men ikke fra den offentlige Saltbæk Strand. Syd for mølleområdet planlægges en omlægning af Rute 23 Skovvejen. Opstillingen af de nye vindmøller ved Store Løgtvedgård kommer ikke i konflikt med det nye landevejstracé, men den endelige placering af vejforløbet har betydning for adgangsmulighederne til mølleområdet. Visuelt vil der være kontakt til møllerne fra vejen, men møllerne kommer ikke til at stå i vejens sigtelinje, og vil således ikke være til visuel gene for trafikkanterne. Det samme gør sig gældende for jernbanetrafikken mellem Holbæk og Kalundborg. Det samlede visuelle udtryk fra eksisterende og planlagte vindmøller er undersøgt med flere visualiseringer, og på den baggrund er det vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Store Løgtvedgård fremstår som et særskilt anlæg, og at der ikke er nogen visu- 50

53 Kulturhistoriske elementer Rekreative interesser elle konflikter, samt at det samlede udtryk ikke påvirker elementer i landskabet i væsentlig grad. Opstillingsmønstret svarer til det som er almindeligt brugt på egnen, hvor tre møller opstilles på en ret linje med lige stor afstand mellem hver mølle. Ved anvendelse af samme opstillingsmønster i området, fremtræder vindmøllegrupperne harmoniske og ensartede på trods af forskelle i størrelser. I vindmølleområdets nærhed findes flere tekniske anlæg i form af højspændingsledninger og råstofgrave. Disse anlæg sætter deres tekniske præg på møllernes nærzone, og de nye vindmøller vil forstærke det tekniske udtryk i landskabet. I området i og omkring vindmølleområdet, er de kulturhistoriske interesser primært landsbykirkerne med tilhørende omgivelser, samt oplevelsen af kirkerne i samspil med de nye vindmøller. I mølleområdets nærzone ligger tre kirker med tilhørende kirkeomgivelser og beskyttelseszoner. De nye vindmøller opstilles udenfor disse, og det er således den visuelle kontakt mellem møllerne og kirkerne som påvirkes. Påvirkningen vurderes i forhold til de to af kirkerne, som står indenfor en afstand på 28 x vindmøllernes totalhøjde, jf. vejledning til vindmøllecirkulæret. Man vil kunne se dele af vindmøllevinger over bevoksningen omkring Viskinge Kirkegård. Fra Bregninge Kirkegård vil bevoksningen skærme for vindmøllerne. Når man bevæger sig rundt i landskabet vil Viskinge og Bregninge Kirker virke små i forhold til de store vindmøller, som overtager rollen som markante pejlemærker i landskabet. Fra Lerbjerg syd for vindmølleområdet kan man fra Kelleklintegårdsvej se møllerne stå lige bag kirketårnet på Viskinge Kirke, i et uheldigt samspil, som dog ikke vurderes som et væsentligt problem. Der er ikke synlige arkæologiske spor i vindmølleområdet som visuelt eller fysisk vil komme i konflikt med opstilling af vindmøller. Kalundborg Museum vurderer at der på basis af få tidligere fund i området, ikke er overhængende risiko for at der findes forhistoriske spor i mølleområdet som vil føre til anlægsstop. Det anbefales, at der udføres en afgravning af vejtracéerne, før anlægsarbejdet påbegyndes. De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til de naturmæssige oplevelser i området, herunder jagt og fiskeri. Margueritruten passerer nord om mølleområdet og det vurderes at rutens rekreative værdi påvirkes visuelt af vindmøllerne enkelte steder, uden at der er tale om en væsentlig negativ påvirkning. Et eventuelt fremtidigt stiforløb vil passere vindmølleområdet, og hvor der er direkte sigt mod møllerne vil disse opleves store og dominerende i landskabet. Sommerhusområdet ved Kaldred vil få delvis visuel kontakt til de nye vindmøller, hvis rotorer vil kunne ses over bevoksningen omkring Bregninge Å fra åbne arealer med fri sigt mod mølleområdet. Det vurderes at den visuelle påvirkning vil være begrænset. 51

54 Hovedforslag kontra alternativ Konklusion Den visuelle påvirkning fra de tre vindmøller i hovedforslaget er mere dominerende end alternativets to vindmøller, selvom disse er højere og har en større rotor. Forskellen i størrelserne opleves mest markant i nærzonen, og det er forskellen i antal møller som har størst betydning for den visuelle påvirkning. Fra standpunkt 5A opfattes møllerne i alternativet væsentligt større, idet de fra denne vinkel står nærmere fotostandpunktet. De nye vindmøller vil opleves store og dominerende når de opleves tæt på. Det er få steder hvorfra møllerne vil opleves i fuld udstrækning fra fundament til vingespidser - fra langt de fleste standpunkter vil mølletårnene være delvist skjulte af bevoksning. Dette betyder at det kan være svært at bedømme afstanden til møllerne, og dermed møllernes størrelse, da der samtidig er få tekniske elementer i området som man størrelsesmæssigt kan sammenligne møllerne med. Når man bevæger sig ud i vindmølleområdets omgivelser i nær- og mellemzonen vil møllerne være synlige, særligt fra højdepunkter i terrænet, hvor der er fri sigt mod mølleområdet. Det vurderes, at opstilling af de tre vindmøller ved Store Løgtvedgård ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet fra de fleste standpunkter og områder i nærzonen og mellemzonen. I fjernzonen vil terrænet omkring Bregninge Hedeslette oftest skjule møllerne. De nye vindmøllers skala passer til det storformede landskab de placeres i. Landskabets markante bevægelser omkring hedesletten nedtones imidlertid ved opstilling af store vindmøller, som delvist udjævner højdeforskelle i terrænet. Vindmøllernes opstilling opleves harmonisk og entydigt og samspillet med eksisterende møller vurderes at være ubetænkeligt. De kulturhistoriske værdier i vindmølleområdet bliver ikke påvirket fysisk af opstillingen af vindmøllerne, men de to nærmeste landsbykirker kan opleves i samspil med vindmøllerne. I disse tilfælde kommer kirkerne til at fremstå mindre monumentære end det er tilfældet i dag. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmølleområdet ved Store Løgtvedgård landskabeligt set er velegnet til opstilling af tre store vindmøller. Naboforhold Forholdene for naboer i afstanden op til en kilometer fra møllerne er undersøgt, herunder en visualisering af forholdene set fra fem af nabobeboelserne. Ligeledes er støjpåvirkningen og skyggekastet ved nabobeboelse behandlet. Endelig vurderes de samlede miljøkonsekvenser ved nabobeboelserne. Se tabel 2.1. for en oversigt over de forhold, som er behandlet. 52

55 Afstand og visuel påvirkning Inden for en kilometers afstand fra møllerne finder man ved hovedforslaget 22 boliger i det åbne land, eksklusiv mølleejers boliger på Store Løgtvedgård, samt 22 boliger i boligområder i Viskinge og Løgtved. Ved alternativet, hvor der kun opstilles to møller, er der 19 boliger i det åbne land og 25 i boligområderne i Viskinge og Løgtved, Se kort 2.3 og 2.4. I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange møllens totalhøjde, målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur/hushjørne ved nabobeboelserne. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en mølle i hovedforslaget med en totalhøjde på 130 meter skal være 523 meter, idet der regnes med, at tårnet får en diameter på 5-6 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste nabobolig, Nabobolig 1, Skovgårdsvej 13 ligger i en afstand af 522 meter. I alternativet med to større møller med en totalhøjde på op til 146 m er mindste afstand til naboer 563 meter, og her er nærmeste nabo nabobolig14, Mindegårdsvej 4 med en afstand på 604 m til nærmeste mølle. Visualisering Der er visualiseret fra fem naboboliger i det åbne land. Det er fra nabobolig nr. 2, 5, 13 og 19, samt fra nabobolig 11 i boligområdet i Viskinge. Boligerne ligger henholdsvis øst, sydøst, syd, sydvest, og nord for møllerne, se kort 2.3 og

56 Vurdering af visuel påvirkning Set fra nabobolig 2, 4, 5 og 13 vil de nye vindmøller stå store og dominerende i landskabet, hos andre, eksempelvis fra nabobolig 11 og 19, vil noget - eller nogle - af møllerne være synlige og stå store i landskabet set over bevoksning og levende hegn. Bevoksning og bebyggelse hos andre nabobeboelser vil dække for udsynet til vindmøllerne. Det gælder for eksempelvis beboelserne i Viskinge på Jydegårdsvej og nabobolig 10 med flere nord for Kalundborgvej. Støjpåvirkning De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne ved Store Løgtvedgård ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder og rekreative områder udlagt i kommuneplanen, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 39 db(a) ved 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give støj. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en så- 54

57 Støjpåvirkning ved naboboligerne kaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være rentoner, der oftest vil være mekanisk støj. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Ved vindhastigheder over 8-10 m/s stabiliseres eller falder støjen fra vindmøllerne. Hovedforslaget For hovedforslaget er kravene i Vindmøllestøjbekendtgørelsen overholdt. Een nabobolig i det åbne land vil få en støjpåvirkning ved vindhastigheden 6 m/sec, som ligger mindre end 2 db(a) under grænseværdien på 42 db(a). Det er nabobolig 2 på Skovgårdsvej. Ved vindhastigheden 8 m/sec ligger nabobolig 1 og 2 mindre end 2 db(a) fra grænseværdien på 44 db(a). I støjfølsomme områder ligger nabobolig 4 under 2 db(a) fra grænseværdien på 37 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s. Ved vindhastigheden 8 m/s ligger nabobolig 4 og 5 samt yderligere 8-10 beboelser i Løgtved mindre end 2 db(a) under grænseværdien på 39 db(a). Det samme gælder nabobolig 9 samt yderligere to boliger på Jydegårdsvej. Alternativet Også for alternativet kan kravene i Vindmøllestøjbekendtgørelsen overholdes. Det skal i den forbindelse nævnes, at støjudsendelsen for en vindmølle med 113 m rotordiameter forventes at være cirka 2 db(a) lavere end for den aktuelle vindmølle. Det skyldes, at den store rotor har lavere omdrejningstal. Ingen naboboliger i det åbne land vil få en støjpåvirkning ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s, som ligger mindre end 2 db(a) under grænseværdien på 42, henholdsvis 44 db(a). I støjfølsomme områder ligger nabobolig 4 på Skovgårdsvej og nabobolig 9 på Jydegårdsvej under 2 db(a) fra grænseværdien på 37 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s. Ved vindhastigheden 8 m/s ligger naboboligerne 4, 5 og 9 mindre end 2 db(a) under grænseværdien på 39 db(a) og dermed ligger også de øvrige 11 beboelser på Jydegårdsvej og flere af beboelserne på Skovgårdsvej ved nabobolig 4, mindre end 2 db(a) fra grænseværdien, se kort 2.5 og 2.6 samt tabel

58 56

59 Lavfrekvent støj Den beregnede værdi for lavfrekvent støj indendørs kan overholdes ved alle naboer ved begge vindhastigheder, 6 henholdsvis 8 m/s. Ingen naboer ligger mindre end to db(a) fra grænseværdien på 20 db(a), hverken ved hovedforslaget eller alternativet. Støjmåling og støjdæmpning Skyggekast Ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan Kalundborg Kommune kræve en støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. Hvis efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan blandt andet dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed. Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af: Hvor solen står på himlen. Om det blæser og hvorfra. Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne. Møllens rotordiameter. De topografiske forhold. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets vejledning til vindmøllecirkulæret anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Den reelle værdi for skyggekast er korrigeret for vindstille, overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer og/ eller et vindue vendt mod vindmøllen. Edb-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et edb-program ( Skyggestop ) i vindmøllen, der stopper vindmøllen i de mest kritiske perioder. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Hovedforslaget I beregningen over reelle udendørs værdier har seks naboboliger over ti timer udendørs skyggekast om året. 57

60 Det drejer sig om nabo 1,2 og 3 på Skovgårdsvej øst for vindmøllerne og nabo 13, 14 og 15 på Mindegårdsvej vest for vindmøllerne. Indendørs skyggekast over ti timer om året rammer teoretisk nabobolig 1,2 og 14. Ingen naboboliger i Viskinge syd for møllerne kan blive ramt af skyggekast. Alternativet I beregningen med en rotordiameter på 101 m vil naboboligerne 12 og 14 på Mindegårdsvej få mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Med en 113 m rotor vil også nabobolig 2 på Skovgårdsvej nabo 13 på Mindegårdsvej få mere end 10 timer/år. Møllejers bolig vil i alternativet få op til næsten 16 timers skyggekast om året. Det skyldes, at den sydligste mølle er rykket mod syd i forhold til hovedforslaget. Indendørs skyggekast på mere end 10 timer/år rammer teoretisk ingen naboboliger, hvis vindmøllen har en rotor på 101 m. Hvis rotordiameteren bliver 113 m bliver nabobolig 12 og 14 på Mindegårdsvej teoretisk ramt af lige over 10 timers skyggekast/år. Vindmøllerne vil under alle omstændigheder blive forsynet med skyggestop således, at ingen naboer bliver ramt af skyggekast mere end 10 timer om året. Luftforurening Øvrige miljøforhold Etablering af en større vindmøllekapacitet med opstilling af tre eller to nye 3 MW møller ved Store Løgtvedgård vil bidrage til at fortrænge fossile brændsler fra konventionelle kraftværker. Samlet reducerer projektet emissionen af kuldioxid med godt tons om året i hovedforslaget. Ydermere reduceres emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider med henholdsvis 7 og 14 tons. 58

61 Især reduktionen af emissionen af kuldioxid er stor og bidrager væsentligt til at mindske belastningen af atmosfæren med drivhusgasser den såkaldte klimabelastning Geologi og grundvand Under opsætning og drift af vindmøller kan der være en risiko for forurening af grund- og overfladevand, hvis der under arbejdet eller driften af møllen spildes olie eller andre potentielt forurenende stoffer, og størrelsen af risikoen afhænger af geologiske og topografiske forhold og nærhed til vådområder. Risikoen er bl.a. af betydning i forhold til drikkevandsinteresser. Risikoen for spild eller udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner i anlægsfasen er lille og kan sammenlignes med den, der i dag forekommer som følge af arbejdet ved dyrkning af jorden, og der kan ved et eventuelt spild hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af for eksempel afgravning af det øverste jordlag. Desuden findes i undergrunden et tykt beskyttende lerlag. Områdets sårbarhed overfor f.eks. oliespild under etablering af møllerne eller under vedligehold vurderes derfor at være beskeden. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Beskyttede naturområder Vurdering af konsekvenser Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttelsesområde. Men den nordligst mølle ved hovedforslaget placeres på grænsen til et habitatområde (nr. 137). Det nærmeste Fuglebeskyttelsesområde er Saltbæk vig, der ligger ca. 2 km nordvest for mølleområdet. Ca. 6 km syd for findes et Fuglebeskyttelsesområde omkring Tissø og Åmose. Af kort 2.9 fremgår de beskyttede naturområder, der findes i nærheden af mølleplaceringen. Det drejer sig mod nord om nogle moseområder langs Bregninge å. Mod øst om nogle vandhuller, der p.t. er fiskesøer med udsatte ørreder. Lidt længere mod øst Løgtved plantage, der er udlagt som fredskov, og mod vest om et beskyttet vandløb, der dog ikke er omgivet af en å- beskyttelseslinje. Møllerne opstilles på kanten af/i et område, der er udlagt som potentielt vådområde - ikke vist på kortet - omkring Bregninge å. Der findes ingen skov-rejsningsplaner i nærområdet, og møllerne opstilles ikke indenfor en skovbyggelinje. De fleste planter og dyr i området er primært knyttet til vådområderne langs åen, småskovene og de levende hegn, både i forhold til levested og placering af yngleplads samt i forhold til fødesøgning. Også græsningsmarkerne og brakarealerne er dog gode fourageringsområder, der tiltrækker mange arter, men der er ikke på selve mølleplaceringerne fundet nogen arter af planter eller dyr, som kræver særlig beskyttelse, eller som der på anden måde bør tages særlige hensyn til. Det kunne være gul- eller rødlistede arter, eller arter der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Der er flere kortlagte habitatnaturtyper i nærområdet, herunder skovnaturtype 91D0: Skovbevoksede tørvemoser umiddelbart nord for nordligste mølle i hovedforslaget, som står så nær, at dens vinger har overslag direkte over habitatnaturtypen. Det er dog kommunens vurdering at den naturlige træhøjde i områdets selvsåede skovarealer er på ca m, og at der derfor 59

62 vil være så stor frihøjde mellem kroner og møllevinger, at vingeoverslag ikke vil give nogen påvirkning af skovnaturtypen. Da alle øvrige habitatnaturtyper ligger på større afstand af den foreslåede mølleplacering, er den samlede vurdering, at ingen habitatnaturtyper vil blive negativt påvirket ved gennemførelse af hovedforslaget til vindmølleopstilling. Det samme gælder serviceveje til møllerne, som vil blive ført ind i området fra eksisterende vej. Fredskoven mod øst, moseområderne langs Bregninge å og beskyttede småsøer og vandhuller berøres heller ikke af projektet. Opstilling af møllerne vil derfor ikke få nogen negative konsekvenser for naturlokaliteter i nærområdet, idet opstillingen og driften kan ske uden at berøre eller påvirke biotoperne. Fugle i området Hvad angår fugleforekomster i området, er de vigtigste fuglelokaliteter Bregninge Åenge og Løgtved Grusgrave ca. 1 km øst for området. Fuglefaunaen på disse lokaliteter omfatter i hovedsagen vandfugle eller arter knyttet til engområder eller det åbne land. Men for Løgtved Grusgrav også en række rastende rovfugle. Ingen af lokaliteterne er dog ornitologisk set af særlig stor betydning. Vurdering af konsekvenser Fuglefaunaen i selve mølleområdet er forholdsvis rig, både arts- og antalsmæssigt. Men da risikoen for kollisioner er minimal, er der næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet i området vil være forstyrrelseseffekten og måske i beskeden grad også tab af et fourageringsområde. Et mere spektakulært fugleliv end lige i mølleområdet finder man omkring Fuglebeskyttelsesområderne Saltbæk vig og Tissø, hvor der især forår og efterår kan være mange fugle i de lavvandede fjordområder og på engene. Fuglene i beskyttelsesområderne påvirkes næppe væsentligt af vindmøllerne, som er placeret mindst 2 km derfra. Med hensyn til havørn er denne art iagttaget 2 gange ved Løgtved Grusgrave, formodentlig rastende eller fouragerende. Der er ikke kendskab til at arten skulle yngle i nærheden af området. Samlet synes der således ikke at være væsentlige konflikter med fuglene ved opstilling af vindmøller i det pågældende område. Andre dyr Dyr i nærområdet findes fortrinsvis i skel og hegn og i og omkring plantager og andre naturområder i området. Der findes givetvis en pæn bestand af rådyr, og derudover er der set og fundet spor af ræv og hare. Med hensyn til flagermus er der gennemført en konkret undersøgelse i området, og det er i den forbindelse konstateret at seks arter forekommer i større eller mindre omfang. Vurdering af konsekvenser 60

63 Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen og søge mod skovene og plantagerne og vådområderne. Når møllerne er i drift, vil dyrene givetvis efter en kortere tilvænningsperiode igen bevæge sig frit mellem lokaliteterne, og de vil næppe heller blive påvirket væsentligt af møllerne under driften. En række flagermusarter kan træffes i området, og nogle givetvis som ynglende i nærområdet, som den gennemførte undersøgelse synes at bekræfte. Herudover kan der sikkert også træffes flere arter på træk eller under fouragering. Mht. flagermus er konklusionen og sammenfatningen fra flagermusundersøgelsen, at mølleopsætningen ikke vil påvirke flagermusenes yngle- og rasteområde, der ligger omkring gården og i skovområder langt fra møllerne. Da der ikke er tale om sårbare bestande eller truede arter, vurderes det, at et evt. mindre tab af individer som følge af kollision med møllerne ikke vil påvirke bestandene af de beskyttede flagermus negativt. Umiddelbart vurderes der således generelt ikke at være nogen stor risiko for flagermus ved opsætning af vindmøller på den pågældende lokalitet. Det kan dog ikke udelukkes, at der, på trods af dyrenes imponerende gode manøvredygtighed og sonarsystem, kan ske dødsfald pga. vindmøllerne. I sjældne tilfælde kan dyrene komme for tæt på vingerne og risikerer at få sprængt lungerne pga. trykket, eller endog direkte blive ramt. Men det kan med stor sikkerhed vurderes, at dette ikke vil være af væsentlig betydning for nogen arter på populationsniveau. Som for fugle tælles antallet af døde individer i ganske få pr. mølle pr. år. Ud over klimaet, hvor hårde vintre som 09/10 og 10/11, tynder kraftigt ud i bestanden, er langt den største trussel mod flagermus 61