VUC Storstrøm. Balance pr. 30. september AKTIVER

Transkript

1 VUC Storstrøm Balance pr. 30. september AKTIVER Grunde/arealer Bygninger Undervisningsudstyr Transportmateriel Andet udstyr og inventar - - Materielle anlægsaktiver Deposita Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Debitorer Andre tilgodehavender Mellemregning med Undervisningsministerie Forudbetalt omkostninger Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Materielle anlægsaktiver AKTIVER PASSIVER Egenkapital pr Frie egenkapital Periodens resultat Egenkapital Hensættelser Prioritetsgæld Langfristet gæld Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Kreditorer Mellemregning med Undervisningsministerie Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld Gældsforpligtelser PASSIVER

2 .

3 Regnskab pr. 30. september 2016 Resultatopgørelse pr ÅRET 2016 Note Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Rest % Ankerbudget Estimat NYT Årsestimat Afvigelse Statstilskud ,1% ,7% Deltagerbetaling og andre indtægter ,9% ,6% Omsætning ,7% ,6% Undervisningens gennemførelse ,7% ,5% Markedsføring ,6% ,5% Ledelse og administration ,7% ,7% Bygningsdrift ,7% ,0% Aktiviteter med særlige tilskud ,6% ,8% Driftsomkostning ,2% ,4% Driftsresultat før finansiellse og ekstraord. poster ,5% Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ,4% ,0% Finansielle poster ,4% ,0% Årets resultat ,7% Budget 4. Ankerbudget Estimat AKTIVITETSUDVIKLING: Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % kvartal NYT Årsestimat Afvigelse GSK 3,5 1,3 2,2-0,0 0,0% 4,0 1,3 3,5 2,2 HF2 260,4 258,7 1,7 0,7% 0,0 0,0% 305,2 258,7 260,4 1,7 Hfe 536,9 522,4 14,5 2,8% 8,5 1,6% 410,0 527,4 545,4 18,0 AVU 821,7 811,7 10,0 1,2% 52,3 6,0% 800,0 858,5 874,0 15,5 FVU 43,2 41,8 1,4 3,3% 12,5 22,4% 110,0 56,3 55,7-0,6 OBU 4,8 6,8-2,0-29,4% 2,1 30,4% 18,0 11,5 6,9-4,6 IDV 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 6,0 6,0 0,0 0,0% 0,0 0,0% 6,0 6,0 6,0 0,0 I ALT 1.676, ,7 27,8 1,7% 75,4 4,3% 1.653, , ,9 32,2 Løn og lønafhængige omkostninger ,2% ,5% Afskrivning ,9% ,7% Øvrige omkostninger ,8% ,9% Driftsomkostninger ,2% ,4% Side 1

4 Regnskab pr. 30. september 2016 Resultatopgørelse pr ÅRET 2016 Noter Budget 4. Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Ankerbudget Estimat Statstilskud kvartal NYT Årsestimat Afvigelse Undervisningstaxameter ,7% ,5% Fællesudgiftstilskud ,1% ,3% Bygningstaxameter ,8% ,0% Særlige tilskud ,0% ,1% ,7% Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse incl. Jobcentre og IDV ,8% ,3% Anden ekstern rekvirentbetaling (kantine+veu) ,3% ,5% Andre indtægter (projekter) ,6% ,1% ,9% ,6% Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger ,0% ,9% Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførels ,5% ,6% ,7% ,5% Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger ,5% ,4% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring ,1% ,6% ,6% ,5% Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger ,9% ,3% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration ,0% ,3% ,7% ,7% Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger ,7% ,5% Afskrivning ,9% ,7% Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift ,5% ,9% ,7% ,0% Side 2

5 Regnskab pr. 30. september 2016 Resultatopgørelse pr ÅRET 2016 Noter Budget 4. Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % 7. Aktiviteter med særlige tilskud kvartal Ankerbudget Estimat NYT Årsestimat Afvigelse Løn og lønafhængige omkostninger ,8% ,2% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud ,5% ,2% ,6% ,8% Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger 0 Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger ,4% ,0% Side 3

6 Bispegade Nykøbing F. Tlf: Bestyrelsesmødet den 14. december 2016 Bilag sag 1e status på handlinger i 2016 og forslag til nye handlinger til 2017 nhe@vucstor.dk CVR: november 2016 VUC Storstrøm din vej videre Mission VUC Storstrøm vil Forbedre det grundlæggende uddannelsesniveau i vores område, Opkvalificere unge og voksnes almene kompetencer og dermed Forberede unge og voksne til videre uddannelse og erhverv og Være brobygger mellem det grundlæggende uddannelsessystem og de videregående uddannelser. Være en central formidler af almene kompetencegivende uddannelser i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns kommuner for unge og voksne til og med højeste gymnasiale niveau. Vision VUC Storstrøm vil med denne strategi sikre at, Vores kursister bliver så dygtige som muligt Vores kursister gives muligheder for at blive mønsterbrydere Vore uddannelser skaber en høj overgangsfrekvens til erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser VUC Storstrøm bliver et stærkt led i en værdikæde med øvrige aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked Effektiv og innovativ institutionsdrift Koncernstrategi Vi etablerer vores uddannelsestilbud med henblik på at Udvikle skolens høje aktivitetsniveau, Udvikle uddannelsernes høje kvalitet og Dermed konsolidere vores skole. Strategiske principper: VUC Storstrøms strategiske principper er overordnede retningslinjer for, hvordan vi prioriterer i forhold til de strategiske mål. På VUC Storstrøm arbejder vi ud fra nedenstående strategiske principper: Kvalitet er en forudsætning for kvantitet. Beslutninger træffes på det bedste grundlag. Beslutninger træffes tættest muligt på dem som beslutningerne vedrører. Aktiviteter er enkeltvis bæredygtige med mindre der er gode grunde til andet. Vi prioriterer et højt serviceniveau over for vore brugere. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

7 Strategiske målsætninger 1. VUC Storstrøm vil tilrettelægge og udvikle undervisningen, så den opfylder brugernes behov. Forandring kan rumme alt fra mindre justeringer til omfattende processer, hvor det vi kender splittes op og etableres på ny. I en forandringsproces kastes vi ud af vores trygge komfort-zone og for de fleste er det samtidigt både spændende og urovækkende. En forudsætning for at kunne håndtere forandring er dannelse, og dannelse indebærer evnen til og forudsætningen for at kunne indgå i sociale relationer og til at kunne kommunikere med sine forskelligartede omgivelser. Det kræver både viden og fornemmelse. Vi lever i et netværkssamfund, hvor vi, i de forbindelser vi har med andre, skaber sammenhængskraft i samfundet. Det handler om begreber som tillid, tryghed, gensidighed, samfundssind og lyst til at hjælpe hinanden. Vi indgår hver især i netværk med vores forskellige omgivelser og udveksler ideer, informationer og erfaringer til gavn for os selv og forhåbentlig for andre. Der er forventninger om, at vores brede udbud i praksis kan benyttes af alle interesserede i hele oplandet. Den demografiske udvikling med færre unge og unge voksne får nogle uddannelsesinstitutioner til at centralisere. VUC Storstrøm arbejder på at gøre udbuddet fleksibelt i tid og rum, både i den enkelte afdeling og på tværs af afdelingerne. For at støtte udviklingen i forhold til de mange behov deltager VUC Storstrøm i undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprojekter, og vi sætter selv gang i projekter, i begge tilfælde assisteret af organisationens udviklingsteam og stabe. Vi vil på VUC Storstrøm udvikle vore uddannelser, så de tilgodeser vore kursisters forskellige behov. Der er kursister, for hvem den klassebaserede undervisning er den bedste mulighed; men der er også kursister, der kan følge undervisningen variabelt over tid og over sted også denne gruppe skal sikres adgang til vore uddannelser. Strategiske fokusområder: Vi vil udvikle forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på. Vi vil arbejde med at udvikle vores pædagogik, så den tager hensyn til forskellighed. Vi vil udvikle kombinationer af matrikelbaseret og netbaseret uddannelse. Vi vil udvikle et varieret studiemiljø for de unge voksne, så det tager hensyn til de forskellige krav forskellige tilrettelæggelsesformer stiller. Vi vil arbejde med at styrke OBU- og FVU-undervisningen. Vi vil arbejde med at udvikle målrettede AVU-tilbud, der sikrer en bedre overgang fra AVU til EUD. Vil vi udvikle et differentieret HF-tilbud for unge voksne, udvikle og tone tilbud og studiemiljø i forhold til efterspørgsel og samfundsbehov. Vi vil integrere et internationalt perspektiv i vores undervisning på tværs af niveauer og fag. Vi vil integrere digitalisering i vores undervisning på tværs af niveauer og fag. Handlinger gennemført i Vi videreudvikler det motiverende læringsmiljø med fokus på bevægelse i undervisningen.

8 Vi har gennemført kurser for alle lærere i Bevægelse i undervisningen, som har styrket det fysiske element i læringsprocesserne og givet lærerne en fælles referenceramme om samme. 2. Vi videreudvikler vores studiemiljø med fokus på, at VUC Storstrøm leverer noget andet end sammenlignelige uddannelsesinstitutioner. Input hertil fra møderne i efteråret i pædagogisk råd. Vi udvikler vores anvendelse af digitale læringsspil. Der er gennemført forsøg med læringsspil i HF klasser i samarbejde med Aalborg Universitet. Vi udvikler et digitalt spil til anvendelse i kurser for virksomheder, og vi deltager i et internationalt projekt om anvendelse af digitale spil til efteruddannelse af lærere. Vi har i samarbejde med kommuner etableret Liv & læring for kursister som har problemer med at finde et ståsted i uddannelsessystemet. Undervisningen er temabaseret, gennemførelsen er høj, og alle har ved afslutning en plan for uddannelse eller job. Vi samarbejde med CEFU om følgeforskning i forhold til effekten af den særlig tilrettelæggelse, de nye rammer og samarbejdet med kommunerne. Udvalgte lærere har arbejdet med forsøgslæreplaner for at gøre AVU-fagene mere anvendelsesorienteret, og de har ført til eksamen efter forsøgslæreplanerne. 3. VUC Storstrøms naturvidenskabelige profil skal styrkes. HF2 toningen Iværksætteri har et forstærket fokus på naturvidenskabelige fag. 4. VUC Storstrøms uddannelsestilbud udvikles i retning af større sammenlignelighed på tværs af afdelingerne Vi har udviklet og udbudt kurser og uddannelser med samme indhold på afdelingerne inden for alle niveauer og toninger 5. VUC Storstrøm igangsætter et udviklingsarbejde, der skal skabe fundamentet til, at vi også efter indførelse af nyt fjernundervisningstaksameter vil være i stand til at udbyde fjernundervisning under en eller anden form. Vi har etableret fjernundervisningsenhed i Næstved, og oprettet en stilling som koordinator. Enheden tilbyder optagelsesvejledning, opfølgende faglig vejledning og enheden er fælles arbejdssted for heltids ansatte fjernundervisningslærere. Handlinger i Styrke mulighederne for differentieret, digitaliseret og fleksibel undervisning i forhold til den enkelte kursist. 2. Udvikling af kombinationer af holdundervisning og virtuel undervisning, herunder udnyttelse af nyt LMS

9 3. Udvikling af undervisningsforberedende forløb, som tager højde for kursisternes forskellige faglige og studiemæssige forudsætninger 4. Implementering af HF reform, herunder fagpakker, som videreudvikling af HF2 toninger og eksisterende fagpakker for HFe 5. Digitalisering af forløb og materialer til OBU og FVU 6. Implementering af læringsspil og udvikling af ny anvendelse af læringsspil i samarbejde med kursister 2. VUC Storstrøm vil fremstå som en betydende samarbejdspartner og brobygger på uddannelsesområdet. VUC Storstrøm giver sine kursister mulighed for at gennemføre almene kompetencegivende uddannelser. Vore kursister sikres herved mulighed for at påbegynde deres ønskeuddannelse, fastholde deres job eller kvalificere sig til et nyt job. VUC Storstrøm har et særligt ansvar i forhold til det regionale arbejdsmarked og erhvervsliv. Der er stort politisk fokus på forøgelse af kortuddannedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Vi har tradition for et godt samarbejde med en lang række aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked. Dette samarbejde skal vi udvikle og styrke yderligere i retning af at være et samarbejdende VUC. Kun ved samarbejde er vi i stand til at sikre forståelse for de særlige udfordringer, man som ung voksen borger står overfor, når man skal påbegynde et nyt uddannelsesforløb. Vi opfatter VUC Storstrøm som et stærkt led i en værdikæde med øvrige aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked, der både bygger bro mellem uddannelserne og til arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm har særligt fokus på samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner, herunder på erhvervsskolerne og de videregående uddannelser, såvel i Campussamarbejder som individuelt. Voksen- og efteruddannelse gennem hele livet bidrager til, at virksomheder og medarbejdere er bedre rustede til omstilling på arbejdsmarkedet og til, at den enkelte - uanset alderen - er efterspurgt på arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm har udarbejdet en VEU-strategi, der skal sikre et særligt fokus på VEU-området. Strategiske fokusområder: Vi samarbejder på tværs i opgaver, hvor det er relevant og nyttigt for brugerne. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med erhvervsakademierne. Vi vil forøge og forbedre overgangen fra VUC Storstrøm til videregående uddannelse. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med lokale og landsdækkende virksomheder omkring opkvalificering og efteruddannelse af arbejdsstyrken. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med kommunerne og de faglige organisationer omkring opkvalificering og efteruddannelse af ledige kontanthjælpsmodtagere.

10 Handlinger gennemført i Samarbejdet med erhvervsakademierne styrkes fx ved at tilbyde en hf toning, der er målrettet erhvervsakademiuddannelserne. Toningen HF2 Iværksætteri har et større indhold som er relevant for videre uddannelse på erhvervsakademierne. Inden for HF enkeltfag udbyder vi nu erhvervsskoleforberedende forløb rettet mod EUX 2. Samarbejdet med erhvervsskolerne udbygges med henblik på øget vejledersamarbejde for at styrke brobygning. Vi har udbygget og forstærket Klar til EUD, hvor kursisterne arbejder med tekster og materialer med fokus på erhvervslivet, og arbejder på at finde praktikpladser, som kan lette deres overgang til erhvervsskolen 3. Campussamarbejdet styrkes i de byer, hvor VUC Storstrøm er en del af campus. Vi har videreudviklet samarbejdet i Campus Nakskov, Campus Vordingborg og Campus i Bispegade. Bla er der gennemført besøgsrunder i Vordingborg og Nykøbing F. med deltagelse af kommunalpolitikere og skolefolk fra samarbejdende uddannelsesinstitutioner. Fælles pædagogisk arrangement er gennemført i Nakskov og Vordingborg. 4. Vi udvikler og implementerer en vejledningspolitik og etablerer vejledningscentre på alle afdelinger. Der er ansat en fuldtids koordinator af vejledningen pr. 1. august Medarbejderne er blevet inddraget i forhold til ændrede arbejdsgange og overgang til heltidsvejledere. Kontakten til interessenterne uden for VUC Storstrøm er forstærket Vi har nu vejledningscentre i fuld skala og nye rammer i Nykøbing, Næstved og Vordingborg; og tilpassede modeller i Faxe, Maribo og Nakskov Afdelingerne indgår i tværfaglige vejledernetværk, hvor de lokale uddannelsesinstitutioner, UU, kommunale mentorer og andre drøfter konkrete aktiviteter, som f.eks. brobygning, og drøfter udvikling af det generelle samarbejde. Handlinger i Styrke samarbejdet med videregående uddannelsesinstitutioner i forhold til implementeringen af HF reformen og nye fagpakker.

11 2. Invitere campuspartnerne til en særlig indsats for at udvikle et attraktivt studiemiljø, herunder forstærkning af relationerne mellem kursister, elever og studerende 3. VUC Storstrøm vil sikre, at flest muligt kursister gennemfører deres uddannelse. VUC Storstrøm løfter en vigtig opgave, som regional uddannelsesinstitution for alle med behov for styrkelse af deres formelle, almene uddannelse. Nogle i målgruppen finder selv vej til VUC Storstrøm, andre bliver henvist fra et andet sted i uddannelsessystemet, UU eller jobcentret, og nogle har vi selv opsøgt på virksomheder. Uanset kursisternes vej til VUC Storstrøm er der store forskelle i kursistgruppen, og vi kan se, at en del har svært ved at finde motivation, energi og vedholdenhed nok til at gennemføre deres uddannelse hos os. Det er vigtigt, at kursisternes forventninger til uddannelsen er realistiske. Det arbejder vi med via brobygning til erhvervsskolerne. Vi styrker deres perspektiv på uddannelse gennem samarbejde med de regionale videregående uddannelser, UU og Studievalg Sjælland. Internt har vi fokus på, at kvalitetssikring også kan bidrage til fastholdelse og styrkelse af kursisternes motivation. Når vi bidrager med en succes for den enkelte, så giver det mod på at fortsætte. Den øgede tilgang af unge voksne i alderen år stiller nye krav til studiemiljøet. Vi skal opbygge et studiemiljø præget af en anerkendende samværskultur. Vores bygninger skal være præget af sansemæssige overraskelser, iøjnefaldende inspiration, bekvemme møbler ja kort sagt imødekommende og indbydende samværsformer. På den måde bliver VUC Storstrøm et godt værested og primært et godt lærested. VUC Storstrøm har udarbejdet en kvalitetssikringsplan, der skal sikre et fortsat fokus på kvalitet, trivsel og gennemførelse hos VUC Storstrøms studerende. Vi har alle, kursister, undervisere, vejledere, administration og ledelse, et fælles ansvar for at skabe muligheder for at så mange som muligt gennemfører deres påbegyndte uddannelse på VUC Storstrøm. Strategiske fokusområder: Vi vil arbejde systematisk med kvalitetssikring og et løft i vores resultater. Vi vil arbejde målrettet med de studerendes trivsel. Vi vil styrke arbejdet med feedback og evaluering fra de studerende. Vi vil udvikle attraktive og produktive studiemiljøer, der bidrager til at de studerende når deres uddannelsesmål Handlinger gennemført i VUC Storstrøm vil måles på vores kursistgennemførelse, og indfører derfor en mere systematisk opfølgning på kursisternes fremmøde og studieaktivitet. Der er etableret en helhedsorienteret vejledning med systematisk opfølgning på kursisternes studieaktivitet på afdelingen i Nykøbing. Ordningen, som omfatter ny beskrivelser af arbejdsdelingen mellem lærere, vejledere og administration, fungerer og vejlederne og ledelsen drøfter på tværs af afdelingerne, hvordan disse erfaringer kan udbredes til øvrige afdelinger. Vi har gennemført et forsøg med forbedring af kommunikation og samarbejde i klasserummet. Vi opnåede, at kursisterne fik selvindsigt og redskaber til at håndtere voksen kommunikation og indgå i en

12 professionel personlig relation. Det gode samarbejde og klima er netop grundlag for forøget gennemførelse. 2. Den kompetente lærer/medarbejder engagerer sig i kursisterne => krav om involvering af lærerteams i udvikling af evaluering, tværfagligt samarbejde og øget lærersamarbejde. Lærerteams er involveret i udvikling af toninger, forsøgs- og udviklingsprojekter (UVM), forsøg med læringsspil og problembaseret undervisning. Vi har gennemført en pædagogisk dag med tema om professionelle læringsfællesskaber I det daglige arbejde indgår teams som basis for lærernes deltagelse i mange aktiviteter, f.eks. i forhold til en ny arbejdsdeling og samarbejde mellem lærere og vejledningen. Handlinger i I rekrutteringen sætter vi særligt fokus på opbygning af kommende kursisters kendskab til VUC Storstrøms uddannelser og studiemiljø. Det skal medvirke til at flere vælger den rigtige uddannelse og dermed mindske hurtige og hyppige frafald. 2. Vi udvikler systematisk henvisning til eksterne tilbud om rådgivning og støtte til kursister med særlige personlige og sociale udfordringer 4. VUC Storstrøm vil udvikle medarbejderne, så vi til stadighed kan løse de opgaver, vi stilles overfor. VUC Storstrøms opgaver løses af flere grupper af medarbejdere, som dagligt oplever nye udfordringer: Teknisk/Administrativt personale (TAP), lærere, konsulenter og ledere. Medarbejdernes professionelle virke handler om både deres kernefaglighed (fag-faglighed) og deres operationelle kompetencer. Arbejdsdelingen betyder, at medarbejderne kan specialisere sig i forhold til varetagelsen af deres respektive professioner, men samtidig er det helt afgørende for organisationens samlede effektivitet og opnåelse af de overordnede målsætninger, at grupperne samarbejder med forståelse og respekt for andres professionelle virke. Det er vigtigt, at medarbejderne inden for administration, IT, bygningsvedligehold og service er synlige for kursisterne og de øvrige personalegrupper. Deres opgaveløsning er helt central i skabelsen af et konstruktivt, effektivt og behageligt studiemiljø. VUC Storstrøms lærere mødes bl.a. af behovet for udvikling i undervisningsformerne, digitalisering, øget fokus på samarbejde og relationer. Lærernes professionelle virke handler således ikke alene om deres kernefaglighed (fag-faglighed), men også om deres øvrige kompetencer i forhold til opgaveløsningen og mødet med de studerende. Der er stort behov for, at lærerne samarbejder og videndeler om udvikling af deres profession, og det medfører behov for nye teamkompetencer og organisationsforståelse. Endelig er læringsmiljøet i udvikling hen mod et læringsfællesskab, hvor kursisterne er producenter. Det kræver også nye kompetencer hos lærerne, bl.a. i forhold til at udnytte de kapaciteter, som organisationen stiller til rådighed.

13 Ledelsen er samlet set ændret en del i den sidste strategiperiode, og med ansættelsen af en ny vicedirektør, til erstatning for den afgående uddannelseschef, har vi taget første skridt hen mod et generationsskifte. I slutningen af strategiperioden vil generationsskiftet blive et tema i organisationsudviklingen. VUC Storstrøms kompetenceplan er den overordnede ramme omkring den kompetente medarbejder, og skal sikre en helhedsorienteret og systematisk tilgang til kompetenceudviklingen i forhold til faglighed, teknologi og relationer. Alle tre kompetencer vil samlet bidrage til at styrke VUC Storstrøms uddannelsestilbud. Strategiske fokusområder: Vi har et fortsat fokus på målrettede kompetenceudvikling i forhold til pædagogik, teknologi og relationer. Vi vil styrke lærersamarbejdet og den interne og eksterne brobygning mellem lærergrupperne. Vi vil styrke og udvikle teamstrukturen på VUC Storstrøm. Vi vil skabe et åbent miljø omkring tilrettelæggelse, forberedelse og gennemførelse af undervisning, hvor alle kolleger deler ressourcer og viden. Vi vil integrere et internationalt perspektiv i såvel undervisning som kompetenceudvikling på tværs af niveauer og fag. Vi har attraktive arbejdspladser, der virker tiltrækkende på de bedste medarbejdere Handlinger gennemført i 2016 Ændrede krav til lærerrollen medfører behov for at VUC Storstrøm styrker sin medarbejderrekruttering samt udvikler redskaber til at gennemføre det kommende generationsskifte, det gør vi ved at: Udvikle en seniorpolitik Seniorpolitikken er udviklet og revideret i den nye reviderede personalepolitik Årets seniordag er afholdt, og der er etableret en seniorklub, som har holdt første arrangement Der er gennemført seniorsamtaler med alle medarbejdere over 60 år med henblik på at sikre et smidigt generationsskifte. Beskrive forskellige lærerkompetencer, som vi vil rekruttere efter Der er udarbejdet beskrivelser af personlige, faglige, pædagogiske og IT-pædagogiske kompetencer. I højere grad anerkende medarbejdere med lavt eller intet sygefravær (de langtidsfriske) Begrebet langtidsfriske er introduceret overfor Arbejdsmiljøgrupperne og MIO. Der udarbejdes kvartalsvise opgørelser over sygefraværet med fokus på både dem med mere end 10 årlige sygefraværsdage samt de langtidsfriske med mindre end 5 sygefraværsdage løbende over 2 år. Sygefraværet er faldet, og der er en mere åben dialog omkring de langtidsfriske.

14 Handlinger i Kompetenceplanen udvikles for at støtte op om konsolidering af delstrategierne, især inden for Vejledning, Kvalitetssikring og Internationalisering, samt fortsat implementering af teamstruktur. 2. Vi gennemfører efteruddannelse og træning af personalet i for at imødekomme nye behov i kursistgruppen i forhold til studiepraksis og studiemiljø. 3. HR-indsatsen styrkes fortsat med fokus på støtte til personalets muligheder for at leve op til stigende krav til relationsarbejdet. 5. Omverden og medarbejdere skal have et klart billede af, hvad VUC Storstrøm står for. VUC Storstrøm skal forankres i den almindelige befolknings bevidsthed. Alt for mange ved ikke, hvad VUC Storstrøm er, og hvad vi står for. Derfor har VUC Storstrøm brug for at slå sit navn bedre fast. VUC Storstrøms image i lokalområderne generelt og i særdeleshed hos centrale samarbejdspartnere er meget vigtigt for den fremtidige rekruttering af kursister. For at styrke en klar og troværdig kommunikation har vi udarbejdet en kommunikationsplan med denne overskrift for vores mission: Vi tilbyder kompetencegivende uddannelser, som hjælper voksne mennesker videre i uddannelsessystemet og erhvervslivet. I kommunikationsplanen arbejder vi med, hvordan vi præsenterer VUC Storstrøms tilbud og profil for de studerende, private og offentlige interessenter, samarbejdspartnere og medarbejdere. VUC Storstrøms branding skal også ses i relation til VUC Danmarks kampagner, hvor VUC erne i hele landet i fællesskab arbejder for at øge kendskabet til kvaliteterne og formålet med VUC uddannelserne. Branding starter i den interne kommunikation, såvel mellem ledelsen og medarbejderne, som mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og kursisterne. Det vi er stolte af internt, er også det vi gerne vil være kendte for, og som vi har en chance for at blive kendte for. I kølvandet på reformer og nye overenskomster er der behov for at sikre organisationens sammenhængskraft og sociale kapital. Kommunikationsplanen skal skabe sammenhæng i organisationen og bevidsthed om den fælles vision, strategi og de konkrete målsætninger. Strategiske fokusområder: Vi vil udvikle og synliggøre VUC Storstrøms identitet som en professionel og udviklende organisation. Vi vil brande VUC Storstrøms uddannelser selvstændigt Vi udvikler VUC Storstrøms brand til det foretrukne valg for målgruppen. Vi vil gøre alle medarbejdere til et led i kommunikationsplanen. Vi vil fortsat udvikle den sociale kapital og den interne kommunikation.

15 Handlinger gennemført i I den eksterne kommunikation vil vi sørge for spektakulære events, så vore kursister selv twitter os ud i netværket. Kursister og kursistråd på afdelingerne deler flittigt deres oplevelser fra studiemiljøet på afdelingens Facebook og re-tweeter gennem deres egne sociale medier VUC Storstrøm egen Facebookside omtaler alle events og de bliver også delt flittigt. 2. Vi vil arbejde på at videreudvikle og forfine VUC Storstrøms grundfortælling din vej videre. Så det fremstår tydeligt, hvor vore styrkepositioner er. Grundfortællingen er indarbejdet i alle officielle materialer, bl.a. blev årsskriftet for 2015 opbygget omkring fortællinger om vejen til videre uddannelse I udfoldelsen af vejledningsstrategien er der arbejdet på at øge interne og især eksterne samarbejdspartnernes opmærksomhed på at VUC Storstrøms har en central rolle i borgernes vej videre i uddannelse Handlinger i Personale og kursister involveres i udvikling af studiemiljøet. Vi får dels et bedre studiemiljø og dels en stor overflade til samarbejdspartnere og potentielle kursister. 2. Vi støtter i markedsføring og profilering op om de nye fagpakker og vores særlige HF uddannelser.

16 Bilag Ansøgning om udbud af hf i Vordingborg I dette bilag redegør ZBC for, at skolen lever op til de kriterier og principper, der er fremsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i forbindelse med etablering af nye udbudssteder, og som overordnet er beskrevet i følgende hensyn: - Sikring af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø - Sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. Hensynene er af Region Sjælland præciseret i følgende seks punkter som nedenstående redegørelse tager udgangspunkt i: 1. Ønsket kapacitet 2. Målgruppe, elevgrundlag og søgemønstre 3. Nødvendige fysiske faciliteter 4. Sikring af et bredt fagudbud 5. Relevante lærerkompetencer 6. Studiemiljø Foruden ovenstående punkter har Region Sjælland bedt skolerne forholde sig til følgende: Arbejde med faglighed Overvejelser om fagpakker Konsekvens for eux Partnerskaber med virksomheder I nedenstående belyses de tre øverste forhold i forbindelse med de seks ovenstående punkter. Afslutningsvist redegøres for ZBCs partnerskaber med virksomheder og samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner. 1. Ønsket kapacitet Den ønskede kapacitet på ZBCs udbud af hf i Vordingborg er to spor. Aktuelt er der i Vordingborg Kommune to udbydere af HF. Det er VUC Storstrøm og Vordingborg Gymnasium og HF. Antal første prioritetsansøgere var i 2015 og 2016 hhv. 33 og 30 ansøgere efter 10. klasse. ZBC forventer, at når eleverne fremadrettet kan søge hf allerede efter 9. klasse og når det bliver muligt at søge en erhvervsrettet hf, så vil tilgangen til hf øges. Vi forventer på den baggrund og i lyset af konkurrencen til eux, at der til ZBC s hf i Vordingborg vil være ca. 40 elever, dvs. 2 spor årligt. 2. Målgruppe, elevgrundlag og søgemønstre Vordingborg ligger samlet set under gennemsnittet i Region Sjælland og på landsplan mht. andelen, der opnår en gymnasial uddannelse og langt under mht. andelen, der opnår en videregående uddannelse. Det 1

17 Bilag sidste gælder både piger og drenge, mens det særligt er blandt pigerne, der er en lavere andel, der opnår en gymnasial uddannelse 1. Andelen der i Vordingborg søger hf efter grundskolen ligger på niveau med andelen i Region Sjælland og på landsplan (se vedhæftede bilag med søgetallene (1. prioritetsansøgninger) for de forskellige uddannelsesområder fra ). For at fremme at flere unge i Vordingborg gennemfører en gymnasial uddannelse vil det være relevant med et bredere udbud af hf uddannelser herunder et udbud som pigerne finder særligt interessant. På ZBC er der aktuelt 360 elever, der tager uddannelser med eux, heraf går de 60 elever på uddannelserne i Vordingborg. Optaget på eux uddannelserne forventes markant udfordret af den kommende erhvervsrettede hf. Ligeledes forventes optaget på hhx udfordret. På baggrund af ovenstående vurderer vi på ZBC, at der grundlag for at udbyde en erhvervsrettet hf i Vordingborg, særligt med en toning målrettet pigerne. Således ønsker ZBC at udbyde en hf som kan tiltrække andre typer af elever end de eksisterende hf udbud. 3. Nødvendige fysiske faciliteter ZBC udbyder i Vordingborg aktuelt de gymnasiale uddannelser hhx, htx og eux samt en bred række af erhvervsuddannelser inden for områderne; fødevarer, service, teknik og merkantil. Det betyder, at vi på ZBC har de nødvendige faciliteter, der skal til for at udbyde de obligatoriske fag, der ligger i hf. Herunder også den naturvidenskabelige faggruppe (biologi, kemi og geografi) og et kunstnerisk fag (som fx kan være design eller mediefag). På trods af nye uddannelser i huset er der ledig kapacitet til hf. Det skyldes bl.a. et fald i tilgangen til eud og at det merkantile grundforløb er forkortet. 4. Sikring af et bredt fagudbud og overvejelser om fagpakker Med et allerede eksisterende udbud af gymnasiale uddannelser på ZBC er det muligt at sikre et bredt udbud af valgfag. Fagpakkerne på den erhvervsrettede hf forventer vi kommer til at indeholde fag som design, mediefag, psykologi, innovation, samfundsfag, kulturforståelse og/eller markedskommunikation. Som noget nyt vil ZBC fra august 2017 udbyde to nye linjer inden for design, således vil vi når hf skal udbydes have endnu flere muligheder og kompetencer i huset. De to linjer er Digital Medie Design på hhx og Mode- og Produktdesign på htx. 5. Relevante lærerkompetencer og arbejde med faglighed Da vi på ZBC udbyder de gymnasiale uddannelser hhx og htx samt flere erhvervsuddannelser med eux, har vi på ZBC i forvejen de faglige kvalifikationer, der skal til for at udbyde hf. 1 Jf. Profilmodel 2014: Forventet uddannelse efter 25 år, 2

18 Bilag Fælles for undervisningen på ZBC s gymnasiale uddannelser er en strategi, hvor problembaseret læring med kreativitet og innovation er centralt. Bl.a. er der fokus på challenge based learning, hvor eleverne gennem samfundsrelaterede og erhvervsrelevante udfordringer finder og udvikler løsninger til virksomheder. I undervisningen på hf vil der være særligt fokus på at arbejde hands-on. Eleverne skal hurtigt kunne se meningen med det de lærer i den teoretiske undervisning og have mulighed for at omsætte det i praksis eller opleve det omsat i praksis. Det indebærer, at der vil være et tæt samarbejde med lokale virksomheder og med relevante videregående uddannelsesinstitutioner. På det erhvervsrettede hf vil gamification indgå i en vifte af fag på et højt fagligt niveau samtidig med, at undervisningsformen er skræddersyet til at motivere eleverne til at lære mere. Gamification er en ny måde at arbejde med læring og udvikling på, som anvender nye spil- og motivationsbaserede undervisningsformer til at udfordre eleverne med spændende opgaver og projekter. På ZBC arbejder vi løbende med udvikling af lærernes faglighed. Det sker med udgangspunkt i skolens kompetenceudviklingsstrategi for det gymnasiale område og konkret ved teamsamarbejde, fælles kompetenceudvikling og opfølgning på evalueringer af undervisningen. 6. Studiemiljø Nye elever på ZBCs uddannelser mødes med en god introduktion til skolen, til uddannelsen og til de nye klassekammerater og lærere. I begyndelsen af uddannelsen gennemføres en introtur med elever og lærere, så eleverne har mulighed for at lære hinanden godt at kende og få sjove oplevelser sammen. Midtvejs i uddannelsen kommer eleverne på en studietur, som er faglig relevant og som de selv er med til at planlægge i forbindelse med undervisningen. Der vil i løbet af uddannelsen også være forskellige faglige og sociale aktiviteter som fx foredrag, innovationscamp, faglige konkurrencer, idrætsdag, fredagscafé, spilleaften og fester - forskellige aktiviteter som alle er med til at skabe et godt studiemiljø og fastholde eleverne. På ZBCs uddannelser udfordres eleverne, så de lærer mest muligt. Det betyder, at de særligt dygtige elever tilbydes forskellige former for talentforløb, mens de elever, der har brug for ekstra støtte til gennemførelse af uddannelsen, tilbydes andre målrettede og understøttende tilbud. Hf vil fysisk blive placeret i tilknytning til htx, hhx og eux og være en integreret del af studiemiljøet på disse uddannelser. Partnerskaber med virksomheder I alle de byer, hvor ZBC udbyder uddannelser har vi et tæt samarbejde med de lokale erhvervsfora og - netværk. Desuden har vi på ZBC et forgrenet netværk af virksomhedskontakt på Sjælland og nationalt. Det gælder bl.a. i forhold til regioner og kommuner, forskellige lokale virksomheder samt store nationale og internationale virksomheder som COOP, Dansk Supermarked, Dagrofa, Magasin, Danish Crown, Tican, Dat- Schaub og Nianet. Vi har derfor ideelle betingelser for såvel virksomhedspraktik og projektsamarbejder som kortere praktikophold mv. 3

19 Bilag Samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner Når hf studenter aktuelt læser videre i uddannelsessystemet starter størstedelen på en professionsbacheloruddannelse (35%), for den næststørste andel (28%) er status ukendt 27 måneder efter fuldført uddannelse, på 3. pladsen kommer erhvervsfaglige uddannelser (15%), på 4. pladsen kommer universitetsbachelor (13 %) og først på 5. pladsen kommer de korte videregående uddannelser (8%) 2. Med den direkte faglige kobling til de korte videregående uddannelser forventer ZBC, at mindske andelen af studenter fra hf, som ikke kommer i gang med en videregående uddannelse. Med udbuddet af den erhvervsrettede hf vil vi øge andelen, der søger ind på erhvervsakademiuddannelserne - og derved også imødekomme Region Sjællands efterspørgsel på arbejdskraft med korte videregående uddannelser, jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse Det vil vi bl.a. gøre ved at styrke fødekæden til Erhvervsakademi Sjælland med hvem vi har en partnerskabsaftale (se bilag). Eleverne på ZBCs erhvervsrettede hf vil primært målrettes de korte videregående uddannelser på erhvervsakademierne, men for de særligt målrettede og dygtige elever også de mellemlange og lange videregående uddannelser i regionen. Aktuelt er vi også i dialog med University College Sjælland om at indgå en partnerskabsaftale. Når de unge uddanner sig i regionen er der også en større sandsynlighed for, at de bliver i regionen efter endt uddannelse. Ønsker hf studenterne at læse videre uden for regionen vil korte videregående uddannelser på andre erhvervsakademier også være relevant, fx på KEA med hvem ZBC også har et tæt samarbejde. 2 Gymnasieskolernes Rektorforening: Det almene gymnasium i tal, Jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse

20 Bilag Ansøgning om udbud af hf i Haslev (Faxe Kommune) I dette bilag redegør ZBC for, at skolen lever op til de kriterier og principper, der er fremsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i forbindelse med etablering af nye udbudssteder, og som overordnet er beskrevet i følgende hensyn: - Sikring af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø - Sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. Hensynene er af Region Sjælland præciseret i følgende seks punkter som nedenstående redegørelse tager udgangspunkt i: 1. Ønsket kapacitet 2. Målgruppe, elevgrundlag og søgemønstre 3. Nødvendige fysiske faciliteter 4. Sikring af et bredt fagudbud 5. Relevante lærerkompetencer 6. Studiemiljø Foruden ovenstående punkter har Region Sjælland bedt skolerne forholde sig til følgende: Arbejde med faglighed Overvejelser om fagpakker Konsekvens for eux Partnerskaber med virksomheder I nedenstående belyses de tre øverste forhold i forbindelse med de seks ovenstående punkter. Afslutningsvist redegøres for ZBCs partnerskaber med virksomheder og samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner. 1. Ønsket kapacitet Den ønskede kapacitet på ZBCs udbud af hf i Haslev er to spor. Aktuelt er der i Faxe Kommune to udbydere af HF. Det er VUC Storstrøm og Midtsjællands Gymnasium, Haslev. Antal første prioritetsansøgere var i 2015 og 2016 hhv. 30 og 19 ansøgere efter 10. klasse. ZBC forventer, at når eleverne fremadrettet kan søge hf allerede efter 9. klasse og når det bliver muligt at søge en erhvervsrettet hf, så vil tilgangen til hf øges. Vi forventer på den baggrund og i lyset af konkurrencen til eux, at der til ZBC s hf i Haslev vil være ca. 40 elever, dvs. 2 spor årligt. 2. Målgruppe, elevgrundlag og søgemønstre Aktuelt er der langt flere piger end drenge, der vælger hf efter grundskolen. Med den nye erhvervsrettede hf ønsker vi at øge tiltrækningen af drenge til hf. 1

21 Bilag I Faxe Kommune er der en særlig udfordring i forhold til at få drengene videre i uddannelse. Samlet set ligger Faxe under gennemsnittet i Region Sjælland mht. andelen, der opnår en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse og en del under gennemsnittet på landsplan. Ser vi på disse tal fordelt på kønnene finder vi, at der særligt er en stor udfordring for drengene i forhold til at opnå både en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse. Andelen af drenge i Faxe, der opnår en gymnasial uddannelse er kun 55,3 % mod 58,6 % i regionen og 61,3 på landsplan. Andelen af drenge i Faxe, der opnår en videregående uddannelse er 49,2 % mod 51,1 % i Region Sjælland og 54,8 % på landsplan 1. På htx har vi efter udbud af en ny attraktiv linje (Game Design) oplevet en stor stigning i andelen af drenge på uddannelsen. Flere af dem er tiltrukket, fordi de synes linjen lyder spændende, men langt fra alle har forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen med de høje faglige krav, der stilles på htx. Derfor forventer vi, at et udbud af nye attraktive hf linjer vil tiltrække en del af de elever, som ellers ville være faldet fra grundet de høje faglige krav på de 3-årige gymnasiale uddannelser. Således kan vi med et udbud af denne erhvervsrettede hf medvirke til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I Faxe Kommune har ZBC et tæt samarbejde med flere folkeskoler, hvorfor vi forventer at kunne tiltrække en del elever til hf. Konkret har vi siden august 2015 udbudt valgfag på nogle folkeskoler og afholdt gamejames på andre folkeskoler. Desuden har vi fortsat et tæt samarbejde med en folkeskole omkring udbud af valgfag og projektuger, udsprunget af Ny Nordisk Skole samarbejdet. På ZBC er der aktuelt 360 elever, der tager uddannelser med eux, men optaget på eux forventes markant udfordret af den kommende erhvervsrettede hf. Ligeledes forventes optaget på hhx udfordret. Andelen der i Faxe Kommune søger hf efter grundskolen er i 2016 mindre end andelen i Region Sjælland og på landsplan (se vedhæftede bilag med søgetallene (1. prioritetsansøgninger) for de forskellige uddannelsesområder fra ). ZBC vurderer, at der med udgangspunkt i det tætte samarbejde og søgetallene er basis for at udvide hf med endnu et udbud i Faxe Kommune i Haslev. Et udbud som giver mulighed for en anden toning af hf og som derfor kan tiltrække andre typer af elever end de eksisterende hf udbud. 3. Nødvendige fysiske faciliteter ZBCs afdeling i Haslev er i august 2016 flyttet til nye lækre lokaler på seminariet i Haslev, hvor der også er egnede lokaler til hf. I bygningen har også kommunens 10. klassecenter, Ungdomsskole og flere af byens kulturelle aktiviteter til huse. Således er der også allerede et attraktivt studiemiljø, som eleverne på hf vil blive en del af. 4. Sikring af et bredt fagudbud og overvejelser om fagpakker Med et allerede eksisterende udbud af de gymnasiale uddannelser; hhx, htx samt eux på ZBC er det muligt at sikre et bredt udbud af valgfag. Fagpakkerne på den erhvervsrettede hf forventer vi kommer til at indeholde fag som afsætning, design, mediefag, innovation, samfundsfag, kulturforståelse og/eller markedskommunikation. 1 Jf. Profilmodel 2014: Forventet uddannelse efter 25 år, 2

22 Bilag Som noget nyt vil ZBC fra august 2017 udbyde to nye linjer inden for design, således vil vi når hf skal udbydes have endnu flere muligheder og kompetencer i huset. De to linjer er Digital Medie Design på hhx og Mode- og Produktdesign på htx. 5. Relevante lærerkompetencer og arbejde med faglighed Da vi på ZBC udbyder de gymnasiale uddannelser hhx og htx samt flere erhvervsuddannelser med eux, har vi på ZBC i forvejen de faglige kvalifikationer, der skal til for at udbyde hf. Fælles for undervisningen på ZBC s gymnasiale uddannelser er en strategi, hvor problembaseret læring med kreativitet og innovation er centralt. Bl.a. er der fokus på challenge based learning, hvor eleverne gennem samfundsrelaterede og erhvervsrelevante udfordringer finder og udvikler løsninger til virksomheder. I undervisningen på hf vil der være særligt fokus på at arbejde hands-on. Eleverne skal hurtigt kunne se meningen med det de lærer i den teoretiske undervisning og have mulighed for at omsætte det i praksis eller opleve det omsat i praksis. Det indebærer, at der vil være et tæt samarbejde med lokale virksomheder og med relevante videregående uddannelsesinstitutioner. På det erhvervsrettede hf vil gamification indgå i en vifte af fag på et højt fagligt niveau samtidig med, at undervisningsformen er skræddersyet til at motivere eleverne til at lære mere. Gamification er en ny måde at arbejde med læring og udvikling på, som anvender nye spil- og motivationsbaserede undervisningsformer til at udfordre eleverne med spændende opgaver og projekter. På ZBC arbejder vi løbende med udvikling af lærernes faglighed. Det sker med udgangspunkt i skolens kompetenceudviklingsstrategi for det gymnasiale område og konkret ved teamsamarbejde, fælles kompetenceudvikling og opfølgning på evalueringer af undervisningen. 6. Studiemiljø Nye elever på ZBCs uddannelser mødes med en god introduktion til skolen, til uddannelsen og til de nye klassekammerater og lærere. I begyndelsen af uddannelsen gennemføres en introtur med elever og lærere, så eleverne har mulighed for at lære hinanden godt at kende og få sjove oplevelser sammen. Midtvejs i uddannelsen kommer eleverne på en studietur, som er faglig relevant og som de selv er med til at planlægge i forbindelse med undervisningen. Der vil i løbet af uddannelsen også være forskellige faglige og sociale aktiviteter som fx foredrag, innovationscamp, faglige konkurrencer, idrætsdag, fredagscafé, spilleaften og fester - forskellige aktiviteter som alle er med til at skabe et godt studiemiljø og fastholde eleverne. På ZBCs uddannelser udfordres eleverne, så de lærer mest muligt. Det betyder, at de særligt dygtige elever tilbydes forskellige former for talentforløb, mens de elever, der har brug for ekstra støtte til gennemførelse af uddannelsen, tilbydes andre målrettede og understøttende tilbud. Hf vil fysisk blive placeret i tilknytning til eux og være en integreret del af studiemiljøet her. 3

23 Bilag Partnerskaber med virksomheder I alle de byer, hvor ZBC udbyder uddannelser, har vi et tæt samarbejde med de lokale erhvervsfora og - netværk. Desuden har vi på ZBC et forgrenet netværk af virksomhedskontakt på Sjælland og nationalt. Det gælder bl.a. i forhold til regioner og kommuner, forskellige lokale virksomheder samt store nationale og internationale virksomheder som COOP, Dansk Supermarked, Dagrofa, Magasin, Danish Crown, Tican, Dat- Schaub og Nianet. Vi har derfor ideelle betingelser for såvel virksomhedspraktik og projektsamarbejder som kortere praktikophold mv. Samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner Når hf studenter aktuelt læser videre i uddannelsessystemet starter størstedelen på en professionsbacheloruddannelse (35%), for den næststørste andel (28%) er status ukendt 27 måneder efter fuldført uddannelse, på 3. pladsen kommer erhvervsfaglige uddannelser (15%), på 4. pladsen kommer universitetsbachelor (13 %) og først på 5. pladsen kommer de korte videregående uddannelser (8%) 2. Med den direkte faglige kobling til de korte videregående uddannelser forventer ZBC, at mindske andelen af studenter fra hf, som ikke kommer i gang med en videregående uddannelse. Med udbuddet af den erhvervsrettede hf vil vi øge andelen, der søger ind på erhvervsakademiuddannelserne - og derved også imødekomme Region Sjællands efterspørgsel på arbejdskraft med korte videregående uddannelser, jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse Det vil vi bl.a. gøre ved at styrke fødekæden til Erhvervsakademi Sjælland med hvem vi har en partnerskabsaftale (se bilag). Eleverne på ZBCs erhvervsrettede hf vil primært målrettes de korte videregående uddannelser på erhvervsakademierne, men for de særligt målrettede og dygtige elever også de mellemlange og lange videregående uddannelser i regionen. Aktuelt er vi også i dialog med University College Sjælland om at indgå en partnerskabsaftale. Når de unge uddanner sig i regionen er der en større sandsynlighed for, at de bliver i regionen efter endt uddannelse. Ønsker hf studenterne at læse videre uden for regionen vil korte videregående uddannelser på andre erhvervsakademier også være relevant, fx på KEA med hvem ZBC også har et tæt samarbejde. 2 Gymnasieskolernes Rektorforening: Det almene gymnasium i tal, Jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse

24 Bilag Ansøgning om udbud af hf i Næstved I dette bilag redegør ZBC for, at skolen lever op til de kriterier og principper, der er fremsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i forbindelse med etablering af nye udbudssteder, og som overordnet er beskrevet i følgende hensyn: - Sikring af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø - Sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. Hensynene er af Region Sjælland præciseret i følgende seks punkter som nedenstående redegørelse tager udgangspunkt i: 1. Ønsket kapacitet 2. Målgruppe, elevgrundlag og søgemønstre 3. Nødvendige fysiske faciliteter 4. Sikring af et bredt fagudbud 5. Relevante lærerkompetencer 6. Studiemiljø Foruden ovenstående punkter har Region Sjælland bedt skolerne forholde sig til følgende: Arbejde med faglighed Overvejelser om fagpakker Konsekvens for eux Partnerskaber med virksomheder I nedenstående belyses de tre øverste forhold i forbindelse med de seks ovenstående punkter. Afslutningsvist redegøres for ZBCs partnerskaber med virksomheder og samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner. 1. Ønsket kapacitet Den ønskede kapacitet på ZBCs udbud af hf i Næstved er to spor. Aktuelt er der i Næstved to udbydere af hf. Det er VUC Storstrøm og Næstved Gymnasium og hf. Antallet af første prioritetsansøgere var i 2015 og 2016 hhv. 39 og 34 ansøgere efter 10. klasse. ZBC forventer, at når eleverne fremadrettet kan søge hf allerede efter 9. klasse vil tilgangen til hf øges. Vi forventer på den baggrund og i lyset af konkurrencen til eux, at der til ZBC s hf i Næstved vil være et optag på ca. 50 elever, dvs. 2 spor årligt. 2. Målgruppe, elevgrundlag og søgemønstre Aktuelt er der langt flere piger end drenge, der vælger hf efter grundskolen. Med den nye erhvervsrettede hf ønsker vi at øge tiltrækningen af drenge til hf. 1

25 Bilag Samlet set ligger Næstved over gennemsnittet i Regionen mht. andelen, der opnår en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse, men under gennemsnittet på landsplan. Ser vi på disse tal fordelt på kønnene finder vi, at der særligt er en udfordring for drengene i forhold til at opnå en videregående uddannelse, idet andelen for drengene i Næstved (50,3 %) er mindre end andelen i Region Sjælland (51,1 %) og noget mindre end på landsplan (54,8 %) 1. På htx har vi efter udbud af en ny attraktiv linje (Game Design) oplevet en stor stigning i andelen af drenge på uddannelsen. Flere af dem er tiltrukket, fordi de synes linjen lyder spændende, men langt fra alle har forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen med de høje faglige krav, der stilles på htx. Derfor forventer vi, at et udbud af nye attraktive hf linjer vil tiltrække en del af de elever, som ellers ville være faldet fra grundet de høje faglige krav på de 3-årige gymnasiale uddannelser. Således kan vi med et udbud af denne erhvervsrettede hf medvirke til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. På ZBC er der aktuelt 360 elever, der tager uddannelser med eux, heraf er de 150 elever fra de merkantile uddannelser i Næstved. Optaget på eux uddannelserne forventes markant udfordret af den kommende erhvervsrettede hf. Ligeledes forventes optaget på hhx udfordret. Andelen der i Næstved søger hf efter grundskolen er en del mindre end andelen i Region Sjælland og mindre end på landsplan (se vedhæftede bilag med søgetallene (1. prioritetsansøgninger) for de forskellige uddannelsesområder fra ). Således vurderer vi, at der i Næstved er basis for at udvide hf med endnu en udbyder, som tilbyder andre toninger af hf, som kan tiltrække andre typer af elever end de eksisterende hf udbud gør. Fra august 2017 vil hele Næstved Kommunes 10. klasse blive placeret på ZBC. Det betyder, at flere unge fra Næstved vil lære ZBC at kende, hvilket kan øge overgangen til et hf på ZBC. I Roskilde, som er en kommune på størrelse med Næstved, er der aktuelt tre udbydere af hf, hvorfor der også burde være basis for en tredje udbyder af hf i Næstved. 3. Nødvendige fysiske faciliteter På ZBC i Næstved udbyder vi i forvejen hhx og den merkantile eux samt erhvervsuddannelser inden for det merkantile område og fra august 2017 også inden for fødevareområdet. Det betyder, at vi på ZBC har de nødvendige faciliteter, der skal til for at udbyde de obligatoriske fag, der ligger i hf. Herunder også den naturvidenskabelige faggruppe (biologi, kemi og geografi) og et kunstnerisk fag (som fx kan være design eller mediefag). På trods af flere nye uddannelser i huset er der ledig kapacitet til hf. Det skyldes et fald i tilgangen til eud, at det merkantile grundforløb er forkortet og at Erhvervsakademi Sjælland er flyttet fra de lokaler, de har haft lejet. 4. Sikring af et bredt fagudbud og overvejelser om fagpakker Med et allerede eksisterende udbud af gymnasiale uddannelser på ZBC er det muligt at sikre et bredt udbud af valgfag. 1 Jf. Profilmodel 2014: Forventet uddannelse efter 25 år, 2

26 Bilag Fagpakkerne på den erhvervsrettede hf forventer vi kommer til at indeholde fag som afsætning, design, mediefag, programmering, innovation, samfundsfag, kulturforståelse eller markedskommunikation. Som noget nyt vil ZBC fra august 2017 udbyde to nye linjer inden for design, således vil vi når hf skal udbydes have endnu flere muligheder og kompetencer i huset. De to linjer er Digital Medie Design på hhx og Mode- og Produktdesign på htx. 5. Relevante lærerkompetencer og arbejde med faglighed Da vi på ZBC udbyder de gymnasiale uddannelser hhx og htx samt flere erhvervsuddannelser med eux, har vi på ZBC i forvejen de faglige kvalifikationer, der skal til for at udbyde hf. Fælles for undervisningen på ZBC s gymnasiale uddannelser er en strategi, hvor problembaseret læring med kreativitet og innovation er centralt. Bl.a. er der fokus på challenge based learning, hvor eleverne gennem samfundsrelaterede og erhvervsrelevante udfordringer finder og udvikler løsninger til virksomheder. I undervisningen på hf vil der være særligt fokus på at arbejde hands-on. Eleverne skal hurtigt kunne se meningen med det de lærer i den teoretiske undervisning og have mulighed for at omsætte det i praksis eller opleve det omsat i praksis. Det indebærer, at der vil være et tæt samarbejde med lokale virksomheder og med relevante videregående uddannelsesinstitutioner. På det erhvervsrettede hf vil gamification indgå i en vifte af fag på et højt fagligt niveau samtidig med, at undervisningsformen er skræddersyet til at motivere eleverne til at lære mere. Gamification er en ny måde at arbejde med læring og udvikling på, som anvender nye spil- og motivationsbaserede undervisningsformer til at udfordre eleverne med spændende opgaver og projekter. På ZBC arbejder vi løbende med udvikling af lærernes faglighed. Det sker med udgangspunkt i skolens kompetenceudviklingsstrategi for det gymnasiale område og konkret ved teamsamarbejde, fælles kompetenceudvikling og opfølgning på evalueringer af undervisningen. 6. Studiemiljø Nye elever på ZBCs uddannelser mødes med en god introduktion til skolen, til uddannelsen og til de nye klassekammerater og lærere. I begyndelsen af uddannelsen gennemføres en introtur med elever og lærere, så eleverne har mulighed for at lære hinanden godt at kende og få sjove oplevelser sammen. Midtvejs i uddannelsen kommer eleverne på en studietur, som er faglig relevant og som de selv er med til at planlægge i forbindelse med undervisningen. Der vil i løbet af uddannelsen også være forskellige faglige og sociale aktiviteter som fx foredrag, innovationscamp, faglige konkurrencer, idrætsdag, fredagscafé, spilleaften og fester - forskellige aktiviteter som alle er med til at skabe et godt studiemiljø og fastholde eleverne. På ZBCs uddannelser udfordres eleverne, så de lærer mest muligt. Det betyder, at de særligt dygtige elever tilbydes forskellige former for talentforløb, mens de elever, der har brug for ekstra støtte til gennemførelse af uddannelsen, tilbydes andre målrettede og understøttende tilbud. Hf vil fysisk blive placeret i tilknytning til hhx og eux og være en integreret del af studiemiljøet på disse uddannelser. 3

27 Bilag Partnerskaber med virksomheder I alle de byer, hvor ZBC udbyder uddannelser har vi et tæt samarbejde med de lokale erhvervsfora og - netværk. Desuden har vi på ZBC et forgrenet netværk af virksomhedskontakt på Sjælland og nationalt. Det gælder bl.a. i forhold til regioner og kommuner, forskellige lokale virksomheder samt store nationale og internationale virksomheder som COOP, Dansk Supermarked, Dagrofa, Magasin, Danish Crown, Tican, Dat- Schaub og Nianet. Vi har derfor ideelle betingelser for såvel virksomhedspraktik og projektsamarbejder som kortere praktikophold mv. Samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner Når hf studenter aktuelt læser videre i uddannelsessystemet starter størstedelen på en professionsbacheloruddannelse (35%), for den næststørste andel (28%) er status ukendt 27 måneder efter fuldført uddannelse, på 3. pladsen kommer erhvervsfaglige uddannelser (15%), på 4. pladsen kommer universitetsbachelor (13 %) og først på 5. pladsen kommer de korte videregående uddannelser (8%) 2. Med den direkte faglige kobling til de korte videregående uddannelser forventer ZBC, at mindske andelen af studenter fra hf, som ikke kommer i gang med en videregående uddannelse. Med udbuddet af den erhvervsrettede hf vil vi øge andelen, der søger ind på erhvervsakademiuddannelserne - og derved også imødekomme Region Sjællands efterspørgsel på arbejdskraft med korte videregående uddannelser, jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse Det vil vi bl.a. gøre ved at styrke fødekæden til Erhvervsakademi Sjælland med hvem vi har en partnerskabsaftale (se bilag). Eleverne på ZBCs erhvervsrettede hf vil primært målrettes de korte videregående uddannelser på erhvervsakademierne, men for de særligt målrettede og dygtige elever også de mellemlange og lange videregående uddannelser i regionen. Aktuelt er vi således også i gang med at udarbejde en partnerskabsaftale i samarbejde med University College Sjælland. Når de unge uddanner sig i regionen er der også en større sandsynlighed for, at de bliver i regionen efter endt uddannelse. Ønsker hf studenterne at læse videre uden for regionen vil korte videregående uddannelser på andre erhvervsakademier også være relevant, fx på KEA med hvem ZBC også har et tæt samarbejde. 2 Gymnasieskolernes Rektorforening: Det almene gymnasium i tal, Jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse

28 Regionsrådet, Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø Denne ansøgning sendes via 2. december 2016 MIBA/SUAA Ansøgning om udbud af hf-uddannelsen på CELF CELF Center for erhvervsrettet uddannelse Lolland Falster ansøger hermed om at udbyde den 2-årige hf på skolens adresser i Nykøbing Falster (Merkurs Plads 1) og Nakskov (Søvej 6) med virkning fra skoleåret 2018/2019. Skolen ønsker at udbyde to fagpakker på hver adresse, henholdsvis en teknisk og en merkantil. Ansøgningen fremsendes på baggrund af den politiske aftale fra juni 2016 om reform af de gymnasiale uddannelser, der indebærer en betydelig erhvervstoning af hf-uddannelsen i retning af erhvervsakademi- og professionsuddannelserne. Idet den moderne hf i fremtiden skal have en tydelig erhvervsfaglig og praksisorienteret profil, vil det være fagligt nærliggende at placere udbud af hf på CELF, som har årelang erfaring med erhvervsrettede uddannelser, herunder erfaring med vekseluddannelsesprincippet på erhvervsuddannelserne og dermed tradition for tæt virksomhedskontakt. Reformen af de gymnasiale uddannelser indebærer bl.a., at hf i fremtiden ændrer karakter og i højere grad end tidligere lægger sig op mod den profil, som er CELFs eksistensberettigelse og skolens DNA. Der skal udbydes fagpakker målrettet de kortere videregående uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler inden for områder som fx it, teknik, erhvervs- og finansøkonomi. De nævnte fag er enten obligatoriske- eller studieretningsfag på hhx og htx og netop at uddanne elevprofiler med retning mod erhvervsakademierne, og CELF har netop på de erhvervsgymnasiale uddannelser mange års erfaring i at bygge bro til erhvervsakademierne. Akademiuddannelserne ligger ikke fjernt fra CELF, da skolen før udspaltning af akademiuddannelserne i 2009 havde udbudsretten til at gennemføre multimedie design, datamatiker, automationsteknolog, elinstallatør og administrationsøkonom. Desuden gennemførte CELF bachelor i leisure management udlagt fra Handelshøjskolecentret i Slagelse. CELFs erfaring med at udbyde hhx, htx, eux og eud betyder, at skolen har de relevante almene og særlige faglige kompetencer til at kunne udbyde hf, herunder gennemføre de målrettede tekniske og merkantile fagpakker mod kortere videregående uddannelser og dermed uddanne de rette profiler til videreuddannelse. I aftaleteksten fremgår det bl.a., at elever fra 9. klasse kan søge direkte ind på den 2-årige hf. CELF har som øvrige erhvervsskoler kompetence i at modtage og undervise elever, som kommer direkte fra folkeskolens afgangsklasser. Skolens erfaring og viden om den unge målgruppe vil komme dem, som vælger at starte på en 2-årig hf på CELF, til gode. Skolen har et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i forbindelse med planlægning og gennemførelse af brobygning og introduktionskurser for elever i grundskolen, hvilket er med til at øge overgangen til ungdomsuddannelserne. Selv om den nye erhvervsrettede hf primært er målrettet de unge, der kommer direkte fra grundskolen, er det alment kendt, at en stor del af ansøgerne til hf i dag ikke kommer direkte fra folkeskolen og derfor har brug for en individuel kompetencevurdering. CELF har bl.a. et karrierecenter med erfaring i kompetencevurdering på eud- og gymnasieområdet samt stor erfaring i tilrettelæggelse og planlægning af undervisningen for også den ældre målgruppe, hvilket ligeledes vil komme elever på en kommende hf til gode. 1

29 CELF har et fagligt og pædagogisk miljø, der både er praksis- og projektorienteret, hvilket også er centrale elementer i det nye hf. Skolens tværfaglige undervisningsmiljøer understøtter elevernes læring, herunder læring for elever fra uddannelsesfremmede hjem. Ligeledes har skolen allerede et etableret ungdomsmiljø, der er med til at skabe trivsel og øge fastholdelsen. I fastholdelsesarbejdet bruger skolen desuden ressourcer på fx mentorordning, trivselsvejledning samt social og psykologisk rådgivning til udsatte elever. Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning har siden 2012 været geografisk placeret på samme adresse som CELFs uddannelser i Nykøbing Falster og Nakskov. Den fysiske placering betyder bl.a., at der dagligt er tæt dialog mellem skolens elevvejledere og de to centrale kommunale aktører på job- og vejledningsområdet. Samarbejdet betyder bl.a. at der hurtigt og effektivt kan tages hånd om uddannelsessøgende eller studerende, der påtænker at afbryde en ungdomsuddannelse. I aftaleteksten fremgår det, at der skal udbydes erhvervsrettede fagpakker med virksomhedstilknytning i projekt- og praktikforløbene. Igennem CELFs udbud af erhvervsuddannelser og erhvervsrettede gymnasier har skolen et naturligt tæt samarbejde med virksomheder fx MAN Diesel & Turbo, Novozymes, Nordea samt Regionens sygehuse og kommuner, hvilket styrker etableringen af de erhvervsrettede hf-fagpakker. Skolen har en årelang erfaring med praktikpladsopsøgende arbejde og gennemførelse af skolepraktik i praktikcentrene, hvor kontakten med virksomhederne er et centralt omdrejningspunkt i vekseluddannelsesprincippet. Ligeledes har skolens kursus- og efteruddannelsesafdeling kontakt med en lang række virksomheder i hele Region Sjælland. CELF vil endvidere kunne trække på arbejdsmarkedets parter, som er repræsenterede i bl.a. skolens bestyrelse, lokale uddannelsesudvalg, praktikcenterudvalget og Advisory Board. Dette samarbejde styrker skolens etablering og gennemførelse af de erhvervsrettede fagpakker i hf-uddannelsen. Det er ikke kun danske virksomheder, CELF har et tæt samarbejde med. Skolens placering i Femern BæItregionen bevirker, at der er et naturligt fokus på internationalisering i alle skolens uddannelser. CELF samarbejder med udenlandske organisationer fx Industri- og Handelskammeret IHK, Håndværkskammeret i Lübeck og Rostock samt de tyske jobcentre i Nordtyskland. Desuden gennemfører CELF projekter og udvekslingsprogrammer med virksomheder i udlandet, hvilket bl.a. har skabt grundlaget for, at skolen kan tilbyde praktikophold i udlandet, samt projektforløb med internationale firmaer. Med de danske og udenlandske samarbejdspartnere vil den 2-årige hf på CELF naturligt kunne udbyde erhvervsfaglige og praksisorienterede fagpakker med internationalt praktikophold. Et fremtidigt hf-udbud på CELF vil naturligt styrke det nuværende samarbejde med de øvrige lokale hfudbydere. Et samarbejde, der vil indbefatte en fælles koordinering fx omkring udbuddet af de forskellige faglige toninger af den nye toårige hf-uddannelse, brobygning, introduktionskurser og andre fælles aktiviteter på tværs af uddannelsesinstitutionerne. CELFs samarbejde med de videregående uddannelser udmøntes bl.a. i gymnasieelevernes studiepraktik på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter samt via projekter med de videregående uddannelser i lokalområdet. I skolens Advisory Board er Syddansk Universitet repræsenteret, hvor der er fokus på styrkelsen af samarbejdet mellem de gymnasiale uddannelser og aftageruddannelserne. CELF ligger i et geografisk område, hvor størrelsen af ungdomsårgangene er nedadgående. En øget søgning til hf vil derfor i en vis udstrækning ske på bekostning af søgningen til erhvervsuddannelserne; særligt euxuddannelsen, eftersom både eux og den nye hf kombinerer teori og praksis og giver flere af de samme videreuddannelsesmuligheder. CELF har generelt set oplevet en stigende interesse for eux, samtidig med at søgningen til erhvervsuddannelsernes 1. del af grundforløbet samlet set har været nedadgående. Hvis den nye hf viser sig at blive en konkurrent til eux, kan det få konsekvenser for CELFs i forvejen dalende elevtal på grundforløbets 1. del, såfremt skolen ikke får mulighed for at udbyde den nye hf. 2

30 CELF forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud på skolen primært vil være elever, der ville have søgt ind på skolens 1. eller 2. del af grundforløbet på erhvervsuddannelserne. På nuværende tidspunkt har CELF på de seneste to grundforløbsopstart i august, haft følgende optag: Antal elever August 2015 August 2016 Grundforløbets 1. del Grundforløbets 2. del I alt To spor på to adresser og et forventet antal på i alt 40 elever pr. adresse, vil betyde en reduktion af skolens grundforløb på ca. 80 elever svarende til en gennemsnitlig nedgang på ca. 15 % af skolens aktivitet på grundforløbene. CELF forventer på sigt, at et hf-udbud også vil ændre søgemønsteret til skolens gymnasiale uddannelser, hvilket vil betyde, at CELF vil få færre hhx- og htx-elever, men til gengæld flere elever til hfuddannelsen. Af tal fra ministeriets databank fremgår det, at mellem 33 og 56 % af eleverne i 2012 fra de lokale hfudbydere ikke var i gang med en anden uddannelse 27 mdr. efter afbrudt hf 1. Ligeledes fremgår det, at 33 % af eleverne, der har afbrudt uddannelsen, har foretaget et omvalg til en erhvervsuddannelse. CELF forventer, at en placering af hf på erhvervsskolen kan være med til at reducere andelen af frafaldne elever, der ikke foretager et omvalg, ved at skolen med en målrettet og aktiv indsats vejleder elevgruppen over i en erhvervsuddannelse med det sigte at blive faglært. Et valg, der kan ske uden institutionsskifte ved at placere hf-uddannelsen på CELF, der har en stor portefølje af erhvervsuddannelser. Herved minimeres risikoen for, at eleverne falder helt ud af uddannelsessystemet, og omvalget kan dermed være med til at knække tendensen med det lave uddannelsesniveau, der er i nærområdet, sammenlignet på landsplan, hvilket fremgår af Uddannelsesprofilen 2 (prognose 25 år efter 9. klasse i 2014), nedenfor: Lolland Guldborgsund Region % af unge Landsplan Kommune Kommune Sjælland Uden ungdomsuddannelse 14,0 12,7 11,0 11,0 En placering af hf med merkantile og tekniske fagpakker på CELF vil understøtte eleverne i deres valg af fremtidige uddannelser hvad enten dette er at fortsætte på en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. I begge tilfælde kan CELF som erhvervsskole tilbyde et solidt, fagligt fundament til elevernes fremtidige uddannelsesvalg, herunder bidrage til at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne som en valgmulighed i forlængelse af hf. Placeringen af hf på CELF vil således være med til at understøtte den nationale overordnede politiske målsætning, om at flere får en erhvervsuddannelse og dermed modvirke den truende mangel på faglært arbejdskraft. Om CELF CELF er en erhvervsskole med to adresser i Nykøbing Falster samt en adresse i henholdsvis Maribo og Nakskov. Skolen udbyder hhx og htx i både Nakskov og Nykøbing og både merkantil og teknisk eux i Nykøbing samt eud på alle skolens adresser

31 CELF har et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø med udbud af de to erhvervsgymnasier, grund- og hovedforløb på erhvervsuddannelserne samt kursusaktiviteter på efteruddannelsesområdet. CELF er dermed i besiddelse af et unikt praksisforankret uddannelsesmiljø, der årligt har ca. 400-, 300- og årselever på henholdsvis hhx, htx og eud. På skolens hjemmeside er beskrevet skolens kvalitetsarbejde og system 3 ; Elevtrivsel og virksomhedstilfredshed 4 samt Fastholdelse og gennemførelse 5. Underviserne har eller er i gang med pædagogikum. Desuden har lærerstaben erhvervserfaring fra det private erhvervsliv. Flere af dem har haft egen virksomhed, og mange undervisere kommer jævnligt ud i virksomhedspraktik, så de hele tiden holder sig ajour med, hvad der sker på arbejdsmarkedet. CELF har i september 2016 indviet et topmoderne uddannelseshus i Nykøbing Falster med business room, innovationsrum m.m.. Der er desuden bygget fem laboratorier til naturvidenskabelige fag som fx kemi og biotek med avanceret undervisningsudstyr. Uddannelseshuset skal ikke kun bruges af eleverne, men stilles også til rådighed for lokale iværksættere for at skabe aktiviteter sammen med det lokale erhvervsliv. Det nye uddannelseshus er baseret på, at der ikke er stamlokaler til hver klasse, men derimod oplægsrum, hvor eleverne får et kort oplæg af læreren, inden de går ud i faglokalerne for at arbejde praktisk med emnet. Huset har også moderne faciliteter til fx projektarbejde, hvor lokalerne har storskærme, så hver projektgruppe kan have deres egen skærm, de kan samles om. Der er derudover indbydende grupperum og fællesarealer, hvor eleverne kan arbejde med projekter og opgaver. Den øvrige skole på adressen fremstår ligeledes som en moderne skole med gode elevfaciliteter både i og uden for klasselokalerne. I både Nakskov og Nykøbing er der bl.a. videokonferenceudstyr, så eleverne på tværs af adresserne fx kan deltage i fælles undervisning og projektarbejde. Som det fremgår af ovenstående argumenter, vil en placering af en erhvervsrettet hf på CELF være den bedste løsning for de unge, erhvervslivet, samfundsøkonomien og de uddannelsespolitiske målsætninger. CELF har sendt ansøgningen til de lokale interessenter, som i dette tilfælde er VUC Storstrøm, Nykøbing Katedralskole, Sosu Nykøbing, Maribo Gymnasium, Nakskov gymnasium og HF, Vordingborg Gymnasium og HF samt ZBC og udbedt sig høringssvar. Skulle der være yderligere spørgsmål i forbindelse med ansøgningen, er I velkomne til at kontakte direktør, Kim Normand, kino@celf.dk, tlf.: Med venlig hilsen Michael Bang Administrerende direktør Tlf.: miba@celf.dk Sekretær Susanne Aarup: suaa@celf.dk EUD: GYM: 5 EUD: GYM: 4

32 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Afdeling: Ledelsessekretariatet Reference: Jan Bagge T: E: jbag@zbc.dk 2. december 2016 Ansøgning om udbud af hf på ZBC i Vordingborg Med indgåelsen af den politiske aftale om Gymnasiereformen, og den efterfølgende aftaletekst, redefineres hf på en række centrale områder. Der åbnes mulighed for direkte overgang fra folkeskolens 9. klasse og det erhvervsfaglige og praksisorienterede vægtes i højere grad. Set fra de unges synspunkt fremkommer en moderne og godt tænkt hfuddannelse. Ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv er det imidlertid en udfordring. Den nye hf bliver formentlig en direkte konkurrent til den faglige studentereksamen eux - og dermed til ugunst for det store behov for kvalificeret faglært arbejdskraft i Danmark. En række danske og sjællandske virksomheder har allerede nu vanskeligheder ved at rekruttere faglært arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at i år 2025 mangler Danmark faglærte. Det er på den baggrund, at ZBC - med udgangspunkt i Gymnasiereformens intentioner og nye muligheder hermed ansøger om godkendelse til at udbyde hf uddannelsen i Vordingborg fra skoleåret 2018/2019. Et hf til fordel for beskæftigelse og erhverv Totalt set optager de almene gymnasier og VUC er mere end 70% af de unge, som vælger en gymnasial uddannelse. I forhold til de beskæftigelses- og erhvervsmæssige udfordringer, der ses på Sjælland, er det vigtigt, at denne andel ikke øges, hvilket der med muligheden for optagelse efter 9. klasse kan være en risiko for. Flere analyser viser, at mange studenter og hf ere bliver ufaglærte ledige. Endvidere ses det, at hf ere ofte kommer fra hjem, hvor det ikke er almindeligt at læse videre 1. Disse udfordringer kan adresseres ved at placere hf Resume: ZBC ROSKILDE Maglegårdsvej Roskilde T: ZBC RINGSTED Ahorn Allé Ringsted T: ZBC NÆSTVED Handelsskolevej Næstved T: ZBC VORDINGBORG Chr. Richardtsvej Vordingborg T: E: zbc@zbc.dk W: zbc.dk EAN: CVR:

33 uddannelsen på en erhvervsskole som ZBC, der har særdeles gode erfaringer med mønsterbrydere. Erhvervsskolemiljøet kan med den praktiske tilgang understøtte eleverne og gøre det mindre akademisk at gennemføre en hf. Studiemiljøet på erhvervsskolerne perspektiverer uddannelsesvalget mod mangelområder på en helt anden måde end det er muligt på de almene gymnasier og hf. Med baggrund i ZBCs uddannelsesportefølje kan de unge inspireres til videregående uddannelser inden for såvel service- og fødevareområdet som det tekniske og merkantile område. Områder, hvor der i de kommende år er mangel på arbejdskraft i Region Sjælland 2. Erhvervsuddannelsesreformen har som målsætning, at 25% af de unge fra grundskolen skal søge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30% skal søge en erhvervsuddannelse i Hvis denne målsætning skal realiseres, forudsætter det, at stadig flere unge vælger uddannelse i tilknytning til en erhvervsskolekultur. Placeringen af et hf på ZBC vil kunne understøtte hf studenterne i et fremtidigt valg, uanset om dette efter hf er en kort eller mellemlang videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Ligeledes kan elever på ZBC, der undervejs i deres uddannelse fortryder deres valg af hf, finde et godt alternativ inden for erhvervsuddannelserne. Herved tilbydes et uddannelsesskift uden institutionsskift, hvilket minimerer risikoen for, at eleverne falder helt ud af uddannelsessystemet. Hf på ZBC målrettet erhvervslivet på Sjælland Alle de fire gymnasiale uddannelsers primære formål er at forberede eleverne til videregående uddannelse og alle uddannelserne har et dannelsesperspektiv. På linje med, at uddannelserne htx og hhx skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, lægges der i undervisningen på hf vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job 3. I aftaleteksten vedrørende gymnasiereformen står endvidere: Toårigt hf målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og alle fag får en praksisorienteret toning. Det vil være naturligt at udnytte den lange erfaring erhvervsgymnasierne har med at uddanne elever til erhvervsakademiernes faglige profiler. Indtil udspaltningen af erhvervsakademierne i 2010 udbød ZBC flere akademi- og diplomuddannelser og har efterfølgende haft et tæt samarbejde. 2 2 Jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser

34 Med ZBCs størrelse, uddannelsesmæssige og geografiske spredning samt samarbejde med erhvervsliv og videregående uddannelsesinstitutioner vil ZBC være særdeles velegnet til at udbyde den nye og moderne, erhvervsrettede hf. ZBC har en stærk faglig ramme med den optimale bredde i forhold til intentionerne i lovudkastets nye målretninger af hf. Den anvendelsesorienterede og praksisnære tilgang til undervisningen er allerede en del af skolens DNA. Det kommer også til udtryk i diversiteten og erhvervserfaringen hos den samlede gruppe af medarbejdere ved vore gymnasier, hvoraf flere også har erfaring med erhvervsakademiuddannelser. På ZBC har vi stor erfaring med elever i praktikforløb i det offentlige og private erhvervsliv. ZBC har eget praktikcenter og kursus- og efteruddannelsesafdelinger samt et forgrenet netværk af virksomhedskontakt på Sjælland og nationalt. Det gælder bl.a. i forhold til regioner og kommuner forskellige lokale virksomheder samt store nationale og internationale virksomheder som COOP, Dansk Supermarked, Dagrofa, Magasin, Danish Crown, Tican, Dat-Schaub og Nianet. Vi har derfor ideelle betingelser for såvel virksomhedspraktik og projektsamarbejder som kortere praktikophold mv. ZBC har således unikke muligheder for at opfylde intentionen i lovudkastet på dette område. ZBC udbyder i Vordingborg aktuelt de gymnasiale uddannelser hhx, htx og eux samt en bred række af erhvervsuddannelser inden for områderne; service, fødevarer, teknik og merkantil. I forhold til eux på det merkantile område er ZBC blandt de største i landet. Der er hos ZBC i Vordingborg kapacitet til hf uddannelsen, hvilket skyldes et fald i tilgangen til eud og at det merkantile grundforløb er forkortet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udsendt principper og kriterier for vurdering af ansøgninger om udbud af gymnasiale uddannelser. De overordnede hensyn i forbindelse med etablering af nye udbudssteder er: - Sikring af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø - Sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. Disse overordnede hensyn er af Region Sjælland præciseret i 6 områder, som skolerne skal redegøre for i ansøgningerne sammen med en redegørelse for skolens samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner (se bilag). Med udgangspunkt i ovenstående redegør ZBC i vedhæftede bilag for den erhvervsrettede hf, som ZBC ønsker at udbyde i Vordingborg. ZBC har som foreskrevet rettet henvendelse til de lokale interessenter med henblik på at indhente høringssvar. Interessenterne i Vordingborg er Vordingborg Gymnasium og hf, VUC Storstrøm, CELF og Nykøbing Katedralskole. De modtagne høringssvar er vedlagt ansøgningen i kopi.

35 Er der spørgsmål til ansøgningen, kan der rettes henvendelse til vicedirektør Jan Bagge, tlf Med venlig hilsen Steen Sørensen Direktør

36 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K 2. december 2016 Afdeling: Ledelsessekretariatet Reference: Jan Bagge Ansøgning om udbud af hf på ZBC i Haslev Med indgåelsen af den politiske aftale om Gymnasiereformen, og den efterfølgende aftaletekst, redefineres hf på en række centrale områder. Der åbnes mulighed for direkte overgang fra folkeskolens 9. klasse og det erhvervsfaglige og praksisorienterede vægtes i højere grad. T: E: jbag@zbc.dk Set fra de unges synspunkt fremkommer en moderne og godt tænkt hfuddannelse. Ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv er det imidlertid en udfordring. Den nye hf bliver formentlig en direkte konkurrent til den faglige studentereksamen eux - og dermed til ugunst for det store behov for kvalificeret faglært arbejdskraft i Danmark. En række danske og sjællandske virksomheder har allerede nu vanskeligheder ved at rekruttere faglært arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at i år 2025 mangler Danmark faglærte. Det er på den baggrund, at ZBC - med udgangspunkt i Gymnasiereformens intentioner og nye muligheder hermed ansøger om godkendelse til at udbyde hf uddannelsen i Haslev fra skoleåret 2018/2019. Et hf til fordel for beskæftigelse og erhverv Totalt set optager de almene gymnasier og VUC er mere end 70% af de unge, som vælger en gymnasial uddannelse. I forhold til de beskæftigelses- og erhvervsmæssige udfordringer, der ses på Sjælland, er det vigtigt, at denne andel ikke øges, hvilket der med muligheden for optagelse efter 9. klasse kan være en risiko for. Flere analyser viser, at mange studenter og hf ere bliver ufaglærte ledige. Endvidere ses det, at hf ere ofte kommer fra hjem, hvor det ikke er almindeligt at læse videre 1. Disse udfordringer kan adresseres ved at placere hfuddannelsen på en erhvervsskole som ZBC, der har særdeles gode erfaringer med mønsterbrydere. Erhvervsskolemiljøet kan med den praktiske tilgang understøtte eleverne og gøre det mindre akademisk at gennemføre en hf Resume: ZBC ROSKILDE Maglegårdsvej Roskilde T: ZBC RINGSTED Ahorn Allé Ringsted T: ZBC NÆSTVED Handelsskolevej Næstved T: ZBC VORDINGBORG Chr. Richardtsvej Vordingborg T: E: zbc@zbc.dk W: zbc.dk EAN: CVR:

37 Studiemiljøet på erhvervsskolerne perspektiverer uddannelsesvalget mod mangelområder på en helt anden måde end det er muligt på de almene gymnasier og hf. Med baggrund i ZBCs uddannelsesportefølje kan de unge inspireres til videregående uddannelser inden for såvel service- og fødevareområdet som det tekniske og merkantile område. Områder, hvor der i de kommende år er mangel på arbejdskraft i Region Sjælland 2. Erhvervsuddannelsesreformen har som målsætning, at 25% af de unge fra grundskolen skal søge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30% i Hvis denne målsætning skal realiseres, forudsætter det, at stadig flere unge vælger uddannelse i tilknytning til en erhvervsskolekultur. Placeringen af et hf på ZBC vil kunne understøtte hf studenterne i et fremtidigt valg, uanset om dette efter hf er en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Ligeledes kan elever på ZBC, der undervejs i deres uddannelse fortryder deres valg af hf, finde et godt alternativ inden for erhvervsuddannelserne. Herved tilbydes et uddannelsesskift uden institutionsskift, hvilket minimerer risikoen for, at eleverne falder helt ud af uddannelsessystemet. Hf på ZBC målrettet erhvervslivet på Sjælland Alle de fire gymnasiale uddannelsers primære formål er at forberede eleverne til videregående uddannelse og alle uddannelserne har et dannelsesperspektiv. På linje med at uddannelserne htx og hhx skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, lægges der i undervisningen på hf vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job 3. I aftaleteksten vedrørende gymnasiereformen står endvidere: Toårigt hf målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og alle fag får en praksisorienteret toning. Det vil være naturligt at udnytte den lange erfaring erhvervsgymnasierne har med at uddanne elever til erhvervsakademiernes faglige profiler. Indtil udspaltningen af erhvervsakademierne i 2010 udbød ZBC flere akademi- og diplomuddannelser og har efterfølgende haft et tæt samarbejde. Med ZBCs størrelse, uddannelsesmæssige og geografiske spredning samt samarbejde med erhvervsliv og videregående uddannelsesinstitutioner vil ZBC være særdeles velegnet til at udbyde den nye og moderne, erhvervsrettede hf. ZBC har en stærk faglig ramme med den optimale bredde i forhold til intentionerne i lovudkastets nye målretninger af hf. Den anvendelsesorienterede og praksisnære tilgang til undervisningen er allerede en del af skolens DNA. Det kommer også til udtryk i diversiteten og 2 2 Jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser

38 erhvervserfaringen hos den samlede gruppe af medarbejdere ved vore gymnasier, hvoraf flere også har erfaring med erhvervsakademiuddannelser. På ZBC har vi stor erfaring med elever i praktikforløb i det offentlige og private erhvervsliv. ZBC har eget praktikcenter og kursus- og efteruddannelsesafdelinger samt et forgrenet netværk af virksomhedskontakt på Sjælland og nationalt. Det gælder bl.a. i forhold til regioner og kommuner, forskellige lokale virksomheder samt store nationale og internationale virksomheder som COOP, Dansk Supermarked, Dagrofa, Magasin, Danish Crown, Tican, Dat-Schaub og Nianet. Vi har derfor ideelle betingelser for såvel virksomhedspraktik og projektsamarbejder som kortere praktikophold mv. ZBC har således unikke muligheder for at opfylde intentionen i lovudkastet på dette område. ZBC udbyder aktuelt de gymnasiale uddannelser hhx, htx og eux samt en bred række af erhvervsuddannelser inden for områderne; service, fødevarer, teknik og merkantil. I forhold til eux på det merkantile område er ZBC blandt de største i landet. Hf vil i Haslev blive placeret i tilknytning til ZBCs udbud af eux. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udsendt principper og kriterier for vurdering af ansøgninger om udbud af gymnasiale uddannelser. De overordnede hensyn i forbindelse med etablering af nye udbudssteder er: - Sikring af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø - Sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. Disse overordnede hensyn er af Region Sjælland præciseret i 6 områder, som skolerne skal redegøre for i ansøgningerne sammen med en redegørelse for skolens samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner. Med udgangspunkt i ovenstående redegør ZBC i vedhæftede bilag for den erhvervsrettede hf, som ZBC ønsker at udbyde i Haslev. ZBC har som foreskrevet rettet henvendelse til de lokale interessenter med henblik på at indhente høringssvar. Interessenterne i Faxe/Haslev er VUC Storstrøm, EUC Sjælland og Midtsjællands Gymnasium og hf. De modtagne høringssvar er vedlagt ansøgningen i kopi. Er der spørgsmål til ansøgningen, kan der rettes henvendelse til vicedirektør Jan Bagge, jbag@zbc.dk, tlf Med venlig hilsen Steen Sørensen Direktør

39 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal København K Afdeling: Ledelsessekretariatet Reference: Jan Bagge 30. november 2016 T: E: jbag@zbc.dk Ansøgning om udbud af hf på ZBC i Næstved Med indgåelsen af den politiske aftale om Gymnasiereformen, og den efterfølgende aftaletekst, redefineres hf på en række centrale områder. Der åbnes mulighed for direkte overgang fra folkeskolens 9. klasse og det erhvervsfaglige og praksisorienterede vægtes i højere grad. Set fra de unges synspunkt fremkommer en moderne og godt tænkt hfuddannelse. Ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv er det imidlertid en udfordring. Den nye hf bliver formentlig en direkte konkurrent til den faglige studentereksamen eux - og dermed til ugunst for det store behov for kvalificeret faglært arbejdskraft i Danmark. En række danske og sjællandske virksomheder har allerede nu vanskeligheder ved at rekruttere faglært arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at i år 2025 mangler Danmark faglærte. Det er på den baggrund, at ZBC - med udgangspunkt i Gymnasiereformens intentioner og nye muligheder hermed ansøger om godkendelse til at udbyde hf uddannelsen i Næstved fra skoleåret 2018/2019. Et hf til fordel for beskæftigelse og erhverv Totalt set optager de almene gymnasier og VUC er mere end 70% af de unge, som vælger en gymnasial uddannelse. I forhold til de beskæftigelses- og erhvervsmæssige udfordringer, der ses på Sjælland, er det vigtigt, at denne andel ikke øges, hvilket der med muligheden for optagelse efter 9. klasse kan være en risiko for. Flere analyser viser, at mange studenter og hf ere bliver ufaglærte ledige. Endvidere ses det, at hf ere ofte kommer fra hjem, hvor det ikke er almindeligt at læse videre 1. Disse udfordringer kan adresseres ved at placere hfuddannelsen på en erhvervsskole som ZBC, der har særdeles gode erfaringer Resume: ZBC ROSKILDE Maglegårdsvej Roskilde T: ZBC RINGSTED Ahorn Allé Ringsted T: ZBC NÆSTVED Handelsskolevej Næstved T: ZBC VORDINGBORG Chr. Richardtsvej Vordingborg T: E: zbc@zbc.dk W: zbc.dk EAN: CVR:

40 med mønsterbrydere. Erhvervsskolemiljøet kan med den praktiske tilgang understøtte eleverne og gøre det mindre akademisk at gennemføre en hf. Studiemiljøet på erhvervsskolerne perspektiverer uddannelsesvalget mod mangelområder på en helt anden måde end det er muligt på de almene gymnasier og hf. Med baggrund i ZBCs uddannelsesportefølje kan de unge inspireres til videregående uddannelser inden for såvel service- og fødevareområdet som det tekniske og merkantile område. Områder, hvor der i de kommende år er mangel på arbejdskraft i Region Sjælland 2. Erhvervsuddannelsesreformen har som målsætning, at 25% af de unge fra grundskolen skal søge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30% i Hvis denne målsætning skal realiseres, forudsætter det, at stadig flere unge vælger uddannelse i tilknytning til en erhvervsskolekultur. Placeringen af et hf på ZBC vil kunne understøtte hf studenterne i et fremtidigt valg, uanset om dette efter hf er en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Ligeledes kan elever på ZBC, der undervejs i deres uddannelse fortryder deres valg af hf, finde et godt alternativ inden for erhvervsuddannelserne. Herved tilbydes et uddannelsesskift uden institutionsskift, hvilket minimerer risikoen for, at eleverne falder helt ud af uddannelsessystemet. Hf på ZBC målrettet erhvervslivet på Sjælland Alle de fire gymnasiale uddannelsers primære formål er at forberede eleverne til videregående uddannelse og alle uddannelserne har et dannelsesperspektiv. På linje med at uddannelserne htx og hhx skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, lægges der i undervisningen på hf vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job 3. I aftaleteksten vedrørende gymnasiereformen står endvidere: Toårigt hf målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og alle fag får en praksisorienteret toning. Det vil være naturligt at udnytte den lange erfaring erhvervsgymnasierne har med at uddanne elever til erhvervsakademiernes faglige profiler. Indtil udspaltningen af erhvervsakademierne i 2010 udbød ZBC flere akademi- og diplomuddannelser og har efterfølgende haft et tæt samarbejde. Med ZBCs størrelse, uddannelsesmæssige og geografiske spredning samt samarbejde med erhvervsliv og videregående uddannelsesinstitutioner vil ZBC være særdeles velegnet til at udbyde den nye og moderne, erhvervsrettede hf. 2 2 Jf. Region Sjællands Uddannelsesanalyse Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser

41 ZBC har en stærk faglig ramme med den optimale bredde i forhold til intentionerne i lovudkastets nye målretninger af hf. Den anvendelsesorienterede og praksisnære tilgang til undervisningen er allerede en del af skolens DNA. Det kommer også til udtryk i diversiteten og erhvervserfaringen hos den samlede gruppe af medarbejdere ved vore gymnasier, hvoraf flere også har erfaring med erhvervsakademiuddannelser. På ZBC har vi stor erfaring med elever i praktikforløb i det offentlige og private erhvervsliv. ZBC har eget praktikcenter og kursus- og efteruddannelsesafdelinger samt et forgrenet netværk af virksomhedskontakt på Sjælland og nationalt. Det gælder bl.a. i forhold til regioner og kommuner, forskellige lokale virksomheder samt store nationale og internationale virksomheder som COOP, Dansk Supermarked, Dagrofa, Magasin, Danish Crown, Tican, Dat-Schaub og Nianet. Vi har derfor ideelle betingelser for såvel virksomhedspraktik og projektsamarbejder som kortere praktikophold mv. ZBC har således unikke muligheder for at opfylde intentionen i lovudkastet på dette område. ZBC udbyder aktuelt de gymnasiale uddannelser hhx, htx og eux samt en bred række af erhvervsuddannelser inden for områderne; service, fødevarer, teknik og merkantil. I forhold til eux på det merkantile område er ZBC blandt de største i landet. Fra august 2017 kommer alle Næstved Kommunes 10. klasser samt skolens fødevareuddannelser også til at ligge på ZBC i Næstved. Selv med flere nye uddannelser i huset er der ledig kapacitet til hf. Det skyldes et fald i tilgangen til eud, at det merkantile grundforløb er forkortet og at Erhvervsakademi Sjælland er flyttet fra de lokaler, de har haft lejet. På trods af Næstved Kommunes befolkningsstørrelse findes kun et stort alment gymnasium med hf. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udsendt principper og kriterier for vurdering af ansøgninger om udbud af gymnasiale uddannelser. De overordnede hensyn i forbindelse med etablering af nye udbudssteder er: - Sikring af et fagligt bæredygtigt uddannelsesmiljø - Sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud under hensyn til søgningen. Disse overordnede hensyn er af Region Sjælland præciseret i seks områder, som skolerne skal redegøre for i ansøgningerne sammen med en redegørelse for skolens samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner (se bilag). Med udgangspunkt i ovenstående redegør ZBC i vedhæftede bilag for den erhvervsrettede hf, som ZBC ønsker at udbyde i Næstved. ZBC har som foreskrevet rettet henvendelse til de lokale interessenter med henblik på at indhente høringssvar. Interessenterne i Næstved er EUC Sjælland,

42 VUC Storstrøm og Næstved Gymnasium og hf. De modtagne høringssvar er vedlagt ansøgningen i kopi. Er der spørgsmål til ansøgningen, kan der rettes henvendelse til vicedirektør Jan Bagge, jbag@zbc.dk, tlf Med venlig hilsen Steen Sørensen Direktør

43 VUC Storstrøm Att.: Adm. direktør Niels Henriksen 2. november 2016 MIBA/SUAA Vedr. Høring hos interessenter omhandlende ansøgningen om udbud af hf-uddannelsen på CELF I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale om gymnasiereformen og den efterfølgende aftaletekst fremkommer et helt nyt hf med en erhvervsfaglig og praksisorienteret toning. Som det står beskrevet i aftaleteksten: "Toårigt hf målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og alle fag får en praksisorienteret toning". Det er den praksisorienterede undervisning, som de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) har et indgående kendskab til. I aftaleteksten står desuden at der er tale om: "Erhvervsakademiuddannelser inden for områder som it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi". Disse fag på hhx og htx er enten obligatoriske- eller studieretningsfag og lægger netop op til disse uddannelsesretninger. Endeligt er der anført i aftaleteksten, at elever fra 9. klasse kan søge direkte ind på den toårige hf. CELF har kompetence i at modtage og undervise elever, som kommer direkte fra folkeskolens afgangsklasser. Skolen har således allerede et etableret ungdomsmiljø, der er med til at skabe trivsel og øge fastholdelsen for denne målgruppe. CELF ønsker derfor at søge om udbudsretten til den erhvervsrettede toårige hf i Nykøbing Falster (Merkurs Plads 1) og Nakskov (Søvej 6), hurtigst muligt, dog senest med virkning fra august Skolen skal i forbindelse med ansøgningen om at blive godkendt til at udbyde den toårige hf indhente høringssvar fra stedlige interessenter i dette tilfælde VUC Storstrøm. Jeg skal derfor bede om en udtalelse fra VUC Storstrøm. Ansøgningsfristen til Region Sjællands regionsråd er den 21. november 2016, hvorfor jeres høringssvar bedes sendt retur senest onsdag den 16. november Efter behandling i Regionen fremsender vi ansøgningen til Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling. Skulle der være spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Michael Bang Administrerende direktør Tlf.: / miba@celf.dk Sekretær Susanne Aarup: suaa@celf.dk CELF Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Kringelborg Allé 7 DK 4800 Nykøbing Falster Tel celf@celf.dk