Folkeskolen i Odense. - Fra barn til medborger

Transkript

1 Folkeskolen i Odense - Fra barn til medborger

2 Indhold Indledning...1! Vision...1! Tal...1! Læring...1! Valgfag...2! Flere fagkonsulenter...2! Dannelse og medborgerskab...3! Rammerne...3! Bygninger...3! Undervisningsmaterialer...4! Strukturen...4! Lederen...5! Læreren...5! Andre voksne i skolen...6! Socialrådgiveren...6! Pædagogen...7! Studievejlederen...7! De frivillige...7! SFOen...8! Skolen som katalysator for mønsterbrydere...8! Odense Radikale Venstre, den 13. august 2012 Susanne Ursula Larsen Spidskandidat til Byrådsvalget

3 Indledning Folkeskolen er en af samfundets grundpiller. Her rustes børn og unge til voksenlivet og til en dag selv at skulle tage ansvar for det samfund, de er en del af. Det kræver en hel del af børnene, men også af de voksne, der er omkring dem. Det kræver, at de fysiske rammer for undervisning er optimale og strukturen omkring skolerne er gennemtænkt. Vision Folkeskolen i Odense skal være et sted, hvor børnene trives og udvikler sig til helstøbte, veluddannede og tolerante medborgere. Folkeskolen i Odense skal være en attraktiv arbejdsplads, som lærere og andre ansatte er stolte af, og hvor de udfolder deres kompetencer, udfordres og mærker, at de gør en forskel. Folkeskolen i Odense skal være den skole forældrene ønsker for deres børn. Vi mener de centrale mål er at: Alle børn efter endt folkeskole er i stand til at tage en ungdomsuddannelse Alle børn føler sig som en del af fællesskabet Alle børn har mulighed for at udleve deres ambitioner og udnytte deres potentiale uanset opvækst og social baggrund Alle børn har selvtillid Alle børn har en grundlæggende forståelse for demokrati, menneskerettigheder og bæredygtighed Alle børn har opnået sociale kompetencer, som empati, tolerance, evnen til at danne netværk og finde løsninger Alle børn forstår sig selv som en del af en større verden Tal Der findes 36 folkeskoler med i alt børn i Odense Knap 20 % af byens børn går i en privat- eller friskole Klassekvotienten er ca % af elever går på skoler med mere end 400 elever Udgiften til folkeskolen i Odense er knap 1,4 mia. Læring Børnene skal bibringes en solid faglig ballast, som gør dem i stand til at opnå en ungdomsuddannelse, og som ruster dem til de udfordringer samfundet står overfor. Det er essentielt, at undervisningen i vores folkeskole har en høj faglig kvalitet. 1

4 Derfor mener vi at: Odense skal (vedblive med at) tilbyde det vejledende time tal for alle fag Der skal skemalægges (for lærerne) timer i teamsamarbejdet til udvikling af fagligheden. Aktiviteter som ikke direkte har med undervisningen at gøre flyttes ud af de skemalagte timer. Det drejer sig fx om uddannelsesvejledning og tandlæge. Disse aktiviteter er vigtige, men de skal ikke finde sted i skoletiden. Konfirmationsforberedelse flyttes til efter skoletid. Dansk som andet-sprog prioriteres, hvor det giver mening for indlæring Der skal være et højt forventningsniveau til ALLE børn Valgfag For at motivere elever skal udbuddet af valgfag være større. Det skal være muligt for eleven at forbedre sine faglige styrker, hvilket sker på alle områder, når eleven undervises i stof, der interesserer vedkommende. Eksempelvis kan sløjd bidrage til matematikundervisningen. Skolerne skal tilbyde forskellige valgfag, fordelt på mindst 4 fagområder. Skolen vælger selv, hvilke fag de ønsker at udbyde i forhold til elevernes interesse og lærernes kompetencer. På de mindre skoler kan det arrangeres, at eleverne samles ugentligt på tværs af årgangene, så skolerne får mulighed for at udbyde et bredt udvalg af valgfag. Der opfordres til at byrådet at godkende nye valgfag fx tyrkisk eller arabisk Flere fagkonsulenter Fagkonsulenter har vist sig at være et godt redskab til at forbedre læseevnerne i indskolingen. Fagkonsulenter er lærere, der er blevet efteruddannet i, hvordan man bedst underviser i at læse. Fagkonsulenter har samtidigt lært at spotte og hjælpe de elever, der har behov for hjælp. Vi mener derfor at: Læsekonsulentordning for de mindste klasser skal bibeholdes og styrkes Fagkonsulentordningen udvides til at omfatte matematik, de naturvidenskabelige fag samt dansk i overbygningen. 2

5 Dannelse og medborgerskab Social udvikling, evnen til at indgå i fællesskaber og empati vigtig. Kompetencer som kan samles under begreberne dannelse og medborgerskab. Vores folkeskole skal ikke blot give faglig viden, men også ballast til at indgå i samfundet som gode medborgere. At være en god medborger, starter allerede i børnehaven, men der skal bygges oven på i folkeskolen. Eleverne skal lære sociale færdigheder som selvstændighed, samarbejde og konfliktløsning. Skolen har derfor ansvar for at være opmærksom på forhold, som hindrer den enkelte elev i at udvikle sig sammen med sine klassekammerater. Det kan være sundhedsmæssige, personlige, kulturelle, psykiske, familiemæssige eller skolemæssige problemstillinger. Folkeskolen har et ansvar for skabe tryghed for den enkelte og signalere et åbent og mangfoldigt miljø. At være medborger betyder også at man tager del i og ansvar for det samfund, man er en del af, både det nære miljø i klassen, men også i byen, landet og verden. Folkeskolen skal gøre børnene bevidste om deres demokratiske rettigheder. Vi foreslår derfor at: Medborgerskab og kendskab til Menneskerettigheder skal være obligatorisk undervisning Alle elever skal mindst én gang i løbet af deres folkeskoletid gennemgå et førstehjælpskursus Skolen aktivt behandler tabubelagte emner, herunder mobning, kønsidentitet, psykiske lidelser mv. Der oprettes et kommunalt samarbejde mellem elevrådene Rammerne En god lærer bliver bedre når bygningerne fungerer, undervisningsmaterialerne er tidssvarende og omgivelserne inspirerende. Lærerne er folkeskolens voksne nøgleperson, men rammerne skal være i orden, for at de har de bedst mulige forudsætninger for at udfylde denne rolle. Ligeledes bliver det lettere at være elev, når bygningerne og rum er velholdte og rummenes indretning er gennemtænkt. Bygninger Skolebygningers fysiske tilstand er vigtig. En smuk, ren og vedligeholdt skole giver en god basis for undervisning og læring. Udover at skolen er arbejdsplads for tusinde af kommunens voksne er det også elevernes arbejdsplads. Derfor foreslår vi: Vedligeholdelses-plan for hver enkelt skole og for kommunen som helhed Ved nybyggeri eller renovering skal der lægges vægt på arkitektonisk værdi 3

6 Ved nybyggeri skal bygningerne være bæredygtige med fx grønne tage, solfangere mm. Dette flytter bæredygtighedsbegrebet ind i børnenes hverdag og giver gode læringssituationer At der kan anlægges skolehaver. Det bidrager til æstetikken og giver læringsmuligheder Ved nybyggeri og renovering skal der indtænkes andre funktioner i skolens bygninger (børnehave, medborgerhus, bibliotek mm.) Investering i fleksibelt inventar og bedre akustik i klasselokalerne Undervisningsmaterialer Der har gennem mange år været et efterslæb på investering i undervisningsmaterialer til folkeskolen. Dette har betydet at elever og lærere i mange tilfælde benytter forældede og slidte materialer. Ordentlige arbejdsredskaber i form af tidssvarende undervisningsmaterialer er et vigtigt skridt på vejen mod en bedre undervisningskvalitet. Vi foreslår derfor at: Den enkelte skole skal udarbejde en plan for investeringer i og vedligeholdelse af tidssvarende undervisningsmaterialer, f.eks. smartboards og IT Der fra centralt hold udbydes implementeringskurser til lærerne med fokus på pædagogiske muligheder for at sikre optimal udnyttelse af investeringerne. Strukturen Den centrale skoleforvaltning bør have fokus på den langsigtede planlægning for at sikre, at der tages højde af antallet af elever, antallet af skoler og skolernes økonomiske forudsætninger. Planlægning er et værktøj til at opnå tryghed på folkeskolerne for både elever og ansatte, men også medvirke til en optimeret brug af de økonomiske ressourcer. Vi skal anvende vores økonomiske midler til at skabe læring og udvikling ikke til kortsigtede lappeløsninger som koster mere på den lange bane. Vi mener derfor at: Flere skoler kan have en fælles overordnet ledelse Elever i 10.klasserne skal kunne vælge grene efter, hvad de vil efter folkeskolen. Skoler kan gå sammen om oprettelsen af stillinger i de mindre fag, for derved at sikre det faglig niveau Små skoler underviser til og med 6. klasse Skoler der er for små til at opretholde det faglige niveau lukkes eller omdannes til fødeskole 4

7 Der på længere sigt oprettes deciderede overbygningsskoler - En eller to af disse skoler oprettes i centrum Man bør bruge frikommunestatus til at blive fritaget for at gennemføre nationale test Farlige skoleveje skal fjernes, så børn kan cykle i skole Frikommunestatus udnyttes til at revurdere behovet for skolekørsel Lederen Ledelsen på hver enkelt folkeskole er central for de ansattes og elevernes trivsel, men også for kvaliteten i undervisningen. Skoleledelse i dag er ikke blot pædagogisk ledelse, men også økonomi og administration. En god leder skal balancere mellem kontrol og inspiration, beslutningskraft og samarbejde. At lede en skole kræver uddannelsesmæssige visioner men også psykologiske og pædagogiske evner. Det er lederen der placerer overlæggeren og udstikker retningen. Vi mener derfor at: Ledelsen på den enkelte folkeskole består af to dele: en pædagogisk og en administrativ/økonomisk ledelse og kan deles mellem to personer. Den endelige beslutningskompetence ligger som hidtil hos den pædagogiske leder Uddannelsen til skoleleder skal starte på et tidligt tidspunkt, i et veltilrettelagt forløb, hvor "kandidater" indstilles til et lederudviklingsforløb Inden 5 år skal alle skoleledere have gennemført en diplomuddannelse i ledelse. Der skabes et dialogforum af kommunens skoleledere Der etableres et sparringsforum for skoleledere med skoleledere i andre byer fx Århus og Ålborg Læreren Lærerne er skolens allervigtigste ressource. Vi mener, at lærerne skal gøre det de er bedst til, nemlig at undervise. Vi har tillid til, at lærerne i kraft af deres faglighed og i samarbejde med deres kollegaer, er de bedste til at planlægge undervisningen. Den centrale forvaltning skal støtte op om dette og ikke pålægge skoler og lærere unødigt mange opgaver og regler. Lærerens faglighed og engagement skal styrkes gennem et godt arbejdsmiljø, med faglig udvikling og sparring. Vi mener derfor at: Lærerne i videst mulige omfang skal underviser i de fag de er uddannet i Administrationsopgaver i videst mulige omfang ligger hos skolens administration eller den centrale forvaltning, så lærerne har tid til det de er bedst til at undervise. Brug frikommune status til at blive fritaget for at gennemføre nationale test 5

8 Der laves kun KIS-rapporter hvert andet år Der bør oprettes en central kommunal pulje til efteruddannelse, som skoler med særlig stort uddannelsesbehov kan søge midler fra Alle lærere skal have ret til minimum 5 uddannelsesdage om året Alle lærere skal kende og uddannes til at bruge de IT-værktøjer, der stilles til rådighed. Det letter lærernes arbejde, bl.a. i kommunikation med kollegaer og forældre. Lærerne skal være sikret hjælp og rådgivning ved udfordringer med elever eller forældre Der afholdes regelmæssige dialogmøder mellem Odense lærerforening og Odense kommune Andre voksne i skolen Lærere og elever er centrale i folkeskolen, men mange andre voksne spiller en rolle i skolen hverdag. Socialrådgiveren Jo tidligere problemer bliver opdaget, des bedre og nemmere kan løsninger opnås. Ud fra den tankegang vil Odense Radikale Venstre tilknytte en socialrådgiver til folkeskolerne i Odense. Formålet med skolesocialrådgiveren er, at understøtte skolen og forældrene i arbejdet med børn og unge i faldende trivsel samt sårbare og udsatte børn og unge. En decentralt placeret socialrådgiver kan styrke normalsystemets muligheder for tidligt at forebygge sociale problemer. Det kan der også være god økonomi i. Vi foreslår derfor at: Socialrådgivere placeres fysisk på skolerne en pr. skoledistrikt Skolesocialrådgiverens rolle er koordinerende i forhold til fritidsafdelingen, PPR og tale-høre pædagoger. F.eks. kan socialrådgiveren vurdere og beslutte, at den forebyggende indsats omkring et barn er en samtale med skolepsykologen, eller det kan aftales, at en voksen i klubben eller fritidsordningen har et særligt øje på barnet. Socialrådgiveren skal deltage i dialogmøder samt børn- og ungefora. Socialrådgiveren kan visitere til støttende foranstaltninger Socialrådgiveren kan have en støttende funktion i underretningssituationer 6

9 Pædagogen Nogle børn har brug for særlig støtte for at kunne trives i normalsystemet og for ikke at forstyrre lærere og klassekammerater Denne særlig støtte vil ofte være en pædagog, der kan give tryghed og med sin faglige indsigt vejlede barnet. Radikale Venstre foreslår derfor at: Udnytte muligheden for at SFO og skole bruger de samme pædagoger At pædagogtimer prioriteres, hvor det udover at gavne det enkelte barn skaber ro i klassen Studievejlederen I folkeskolen arbejdes med Uddannelse, Erhverv og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal have konkret viden for at kunne træffe et informeret valg om deres fremtid. Vi mener derfor at: Vejledning skal indtænkes i klassens årsplan Vejlederen skal være en aktiv medspiller for klasselæreren bl.a. i forbindelse med tilrettelæggelse af praktikforløb, tilmelding til ungdomsuddannelse og klasselærerens egnethedsvurdering af den enkelte elev ved ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse De frivillige Frivillige organisationer skal ikke overtage dele af undervisningen det er og forbliver en kerneopgave for folkeskolen, men de frivillige skal er en ressource, der kan støtte børn igennem skoleforløbet. Det kan være igennem lektiehjælp, støtte til børn, som har brug for lidt ekstra hjælp, eller mentorordninger. Det er vigtigt, at initiativerne kommer nedefra fra de frivillige organisationer. Opgaven for kommunen og skolerne er at anerkende og inddrage de frivillige ressourcer. Derfor foreslår vi at: En målsætning om at alle folkeskoler i Odense Kommune har en tilknyttet lektiehjælp drevet af frivillige organisationer. Det gør en forskel, at lektiehjælpen drives af frivillige, som har tid, overskud og en ikke elev-baseret tilgang til børnene. Derudover giver frivillig lektiehjælp mulighed for, at børnene kan deltage uanset, at de har ansvaret for mindre søskende. Samarbejde mellem børne- og ungeforvaltningen og de frivillige organisationer styrkes. De frivillige organisationer møder mange af de børn, som har svære vilkår i hjemmet. Den viden, de får, skal samles op. 7

10 Forvaltningen via skriftligt materiale og seminarer sammen med de frivillige organisationer styrker indsatsen omkring allermest sårbare børn specielt ved underretningssager Den enkelte skole skal udarbejde en plan for, hvordan samarbejdet med frivillige organisationer etableres og styrkes. Bruge frivillige som skolefeer, der støtter barnet med de udfordringer, der er ved at gå i skole SFOen Skolefritidsordningen (SFO) er blevet "Barndommens Gade". Derfor er det vigtigt, at der i SFOen er plads til leg og udvikling gennem leg. SFOen skal også være stedet hvor alle børn udvikler alle deres talenter, for herigennem at lære at alle er gode til noget, også de børn der kan have et eller flere skolefag, der falder dem svært. Da børnene er i SFO en stor del af deres fritid, er det vigtigt at der bliver taget hånd om lektier, så lektielæsning ikke behøver at foregå lige inden barnet skal i seng. Derfor foreslår vi at: SFO erne tilbyder en bred vifte at aktiviteter som eleverne kan melde sig til Der i samarbejde med lokale sportsforeninger og andre foreninger tilbydes aktiviteter i foreningernes regi i SFO-tiden. I første omgang skal det ske på forsøgsbasis på et par skoler. Ansvaret for SFO en flyttes fra skolebestyrelsen over i en SFO-bestyrelse Dette skal ske for at sikre forældrenes engagement i hvad der foregår i SFOen Skolen som katalysator for mønsterbrydere Inklusion I de seneste år er begrebet inklusion blevet et modeord i mange kommuner. Børn med særlige vanskeligheder er af deres hjemkommune trukket ud af særlige tilbud og er i stedet blevet inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse oftest med en grim bismag af økonomiske hensyn. Praksissen har store konsekvenser: For det enkelte barn som ikke længere modtager den nødvendige hjælp, og som i nogle tilfælde ikke har de sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig i folkeskolen og derfor efterlades isoleret. For læreren som med samme ressourcer skal levere god faglig og differentieret undervisning og på samme tid rumme et barn med særlige behov og hjælpe dette barn bedst muligt gennem folkeskolen. Denne opgave bliver ikke mindre af, at en del af de børn, som inkluderes, har svære adfærdsproblemer, diagnoser og udfordringer, som forværres af at blive placeret i en klasse med op til 30 elever. 8

11 Se i øvrigt det radikale udspil vejen ud af fattigdom Derfor mener vi at: Børn skal visiteres til det skoletilbud, som de har behov for, og ikke det som er billigst. Med andre ord skal lovgivningen overholdes Børn med ADHD eller andre diagnoser, der kan være en udfordring skal have en handleplan fra den dag de starter i skole. Inklusion kræver ressourcer. Det er naivt at tro, at et barn med store sociale vanskeligheder blot kan placeres i en almindelig folkeskoleklasse, uden at det har konsekvenser for det enkelte barns læring og trivsel og for resten af klassens læring. De økonomiske midler skal findes ved at konsulent-stillinger i kommunen omdannes til konkret støtte til de enkeltintegrerede elever. Der må maksimalt være én enkeltintegreret elev i hver folkeskoleklasse uden særskilt aftale med klassens lærerteam og uden ekstra ressourcer. Skolerne i udsatte boligområder, som i forvejen trækker et stort læs, skal ikke modtage en uforholdsmæssig stor andel, der skal derimod ske udligning. Alle skoler skal beskrive og arbejde med hvordan de vil bryde den negative sociale arv blandt lige netop deres elever. Det kan være forskelligt fra skole til skole. Odense Kommune skal være vært for en national konference med temaet hvordan bryder vi den negative sociale arv. Konferencen holdes hvert fjerde år