Vækstforum. UDKAST til: Referat af møde 02/2015 Onsdag den 8. april 2015, kl Del II: Ansøgninger (bilag 11b)

Transkript

1 Vækstforum UDKAST til: Referat af møde 02/2015 Onsdag den 8. april 2015, kl Del II: Ansøgninger (bilag 11b) Mødet blev holdt i Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Regionsrådssalen - 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE I. STORE ANSØGNINGER Drift og videreudvikling af byggeklyngen i Nordjylland - genbehandling Projekt SMV-Panel og Erhvervsdialog genoptaget sagsbehandling Et plus et giver fem, v/jammerbugt kommune II. TEKNISK ASSISTANCE Teknisk assistance sagsbehandling og kommunikation Teknisk assistance, Interreg programmet for Øresund-Kattegat-Skagerrak

3 I. STORE ANSØGNINGER - 3

4 1. Drift og videreudvikling af byggeklyngen i Nordjylland - genbehandling RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: Dansk Byggeri Stærke erhvervssamarbejder Klynger Formål og indhold Formålet er at overføre den bevilling, som SmartCityDK tidligere har modtaget til Dansk Byggeri. Teknisk er der tale om en videreførelse af samme projekt, som Vækstforum bevilgede støtte til på mødet den 24. september 2014, og med samme budget og bevilling der bevilges ikke nye midler. Ansøger i 2014 var den erhvervsdrivende fond SmartCityDK, som efterfølgende har besluttet, at den ikke fortsætter sin aktivitet, jf. den uddybende sagsfremstilling. Dansk Byggeri har deltaget i klyngen i alle årene, og ønsker med denne ansøgning at overtage ansvaret for at fastholde og videreføre aktiviteterne. Klyngen har til formål at styrke samarbejdet i hele branchen omkring innovation og udvikling, og arbejde langsigtet strategisk, og dermed sikre sammenhæng og kontinuitet i arbejdet. Forventede effekter Innovationsprojekter udvikles i netværk målrettet private virksomheder i samarbejde med uddannelsesinstitutioner om tilførsel af ny viden og kompetence indenfor byggeklyngen. Netværkssamarbejder mellem private og offentlige aktører indenfor byggeerhvervet på baggrund af erfaringerne fra SmartCityDK projektprogram 2. Klyngen vil engagere sig i projektudvikling og projektkoordination for øvrige samarbejdspartnere i og udenfor byggeklyngen. Økonomi Budget: kr Ansøgt kr.: Ansøgt i %: 73 Tidsplan Start: Slut: Længde: mdr.12 Sekretariatets vurdering Det er sekretariatets vurdering, at projektet ligger indenfor Erhvervsudviklingsstrategiens fokus på stærke erhvervssamarbejder, klynger. Det er fortsat vigtigt at sikre videreførelse af klyngens aktiviteter fra 2015, og dermed mulighederne for at igangsætte nye udviklingsprojekter i strukturfondsperioden Støtteprocenten er høj, og det afspejler, at klyngen vanskeligt kan finde finansiering fra de deltagende virksomheder og organisationer til basisfinansieringen. På sigt bør egenfinansieringen øges, og klyngens organisering bør fremadrettet ses i sammenhæng med organiseringen af de øvrige klynger, jf. sagen om klynger på den generelle dagsorden. Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med max. 73% af det indstillede støttegrundlag på 1,098 mio. kr., max kr. Støtten afholdes af de regionale udviklingsmidler. Beløbet svarer til den i 2014 besluttede bevilling til SmartCityDK, og der er således tale om at overføre denne bevilling til Dansk Byggeri. Det bemærkes, at der med den tekniske omflytning af bevillingen ikke er taget stilling til den mest hensigtsmæssige fremadrettede organisering af klyngen. Indstillingsudvalget besluttede på møde den 9. marts 2015 Indstillingsudvalget tiltrådte sekretariatets indstilling. Vækstforum besluttede på møde den 8. april 2015 Vækstforum tiltrådte, at den tidligere bevilling overføres til Dansk Byggeri. - 4

5 SAGSFREMSTILLING Historik Klyngen har nu eksisteret i 7 år, og har i de første år fået støtte til sekretariatsdrift og til mindre udviklingsprojekter. Støtte til sekretariatsdrift ophørte i december 2011, og herefter har klyngen eksisteret via medlemskontingenter og to store projektprogrammer. Vækstforum har i 2014 bevilget kr. til sekretariatet. I 2009 startede et ambitiøst projektprogram, som omfattede 15 projekter. Disse projekter havde alle deltagelse af private erhvervsvirksomheder. Udgangspunktet var udvikling af processer, produkter, forretningsmodeller etc., som gav deltagerne øgede kompetencer og viden til deling og formidling. 3 år senere sluttede projektprogrammet og blev afløst af et nyt projektprogram 2, som har en anden vinkel på mulighederne for udvikling i byggebranchen. Projektet er stadig koncentreret om udvikling, men er nu mere målrettet energirigtigt byggeri, og med samarbejde mellem offentlige bygherrer og private firmaer i centrum. Med udgangen af 2014 sluttede projektprogram 2. Partnere og øvrige deltagere Der er ingen partnere. En række, primært store, virksomheder indenfor byggeklyngen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner har været medlem af klyngen. Gennem de 7 år, som klyngen har virket, har medlemstallet ligget mellem 25 og 30. Derudover har en lang række andre virksomheder og institutioner deltaget i klyngens projektprogrammer og aktiviteter. Formål og Indhold Baggrund Klyngen har haft en rolle som samlende funktion for hele den nordjyske byggebranche. Alle led i værdikæden er af betydning for klyngens succes og gennemslagskraft. Udvikling af innovative produkter kan hurtigt ende som en fiasko, hvis ikke et professionelt forhandlernet er med, hvis ikke fagpressen omtaler produktet, eller hvis fagskolerne ignorerer produktet. Afsætningen er i sidste instans afhængig af, at bygherre og rådgivere kender produktet, har ønsket det, eller kan forstå dets fordel, og derfor har klyngen en rolle som koordinator for innovation og udvikling. Klyngens netværkskontakter nationalt og internationalt er vigtige i denne sammenhæng der er brug for kritisk masse, når der er tale om produktion og volumen. Formål Formålet er at forstærke Nordjyllands position indenfor byggebranchen. Projektet vil udvikle viden og kompetencer for at styrke konkurrencekraften. Erfaringsudveksling, videndeling, videntilgang, demonstration og efteruddannelse skal give Nordjylland mulighed for at stå stærkt i den nationale og globale konkurrence. Hovedaktiviteter Sekretariatet sikrer gennemførelse af klyngens beslutninger og fungerer som både koordinator, organisator og katalysator for byggeklyngens aktiviteter. Den løbende kommunikation og dialog med klyngens deltagere og interessenter er afgørende for at fastholde den uformelle struktur og relationerne i netværket, og denne indsats skal opprioriteres i den kommende periode. Blandt de konkrete indsatsområder er bl.a.: Rådgivning omkring mulig deltagelse i netværksdrevne aktiviteter. Viden- og erfaringsudveksling omkring byggeklyngens aktiviteter og projekter. Netværksarrangementer. Økonomistyring og rapportering. Klyngen forbereder nye projektprogrammer med start i 2015 og følgende år. Ansøgningerne vil være målrettet EU-rammeprogrammer, der på en række områder vil være relevante for den nordjyske byggeklynges kompetencer. - 5

6 Relevante projektprogrammer under Vækstforum vil være indenfor flg. områder: Innovationsprojekter i netværk målrettet private virksomheder i samarbejde med uddannelsesinstitutioner om tilførsel af ny viden og kompetence indenfor byggeklyngen. Fortsat udbygning af netværkssamarbejder mellem private og offentlige aktører indenfor byggeerhvervet på baggrund af erfaringerne fra projektprogram 2. Projektprogram målrettet konkrete formål i EU s nye rammeprogrammer. Det er således et vigtigt mål, at klyngen også i den kommende periode kan udbygge sin position i arbejdet med at udvikle og gennemføre udviklingsprojekter, der kan udvikle og skabe vækst i det nordjyske byggeerhverv. Klyngen ønsker i den kommende periode at engagere sig i projektudvikling og projektkoordination for øvrige samarbejdspartnere i eller udenfor byggeklyngen. Sekretariatets opgave vil i denne type projekter typisk være at skabe og katalysere det netværk, som projektholder ønsker at skabe igennem inddragelse af byggeklyngen. Klyngen vil derudover kunne varetage sekretariatsfunktionen i sådanne netværksprojekter på alle niveauer, fra udførelse af enkelte administrative opgaver til varetagelse af opgaven som samlet projektholder for netværket. Det offentlige (kommuner og region) er i disse år helt centrale partnere i kraft af deres rolle som bygherre, som øverste ansvarlig for de lokale private byggerier, og som mulig partner i fremtidige OPI samarbejder. Der er igennem projektprogram 2 etableret en platform for inddragelse af de offentlige aktører i byggeklyngens aktiviteter, og det er en vigtig opgave, at byggeklyngen fastholder og udbygger denne samarbejdsrelation. Klyngen har behov for at styrke formidlingen af de resultater og effekter, der skabes både internt og i forhold til eksisterende og kommende samarbejdspartnere. Formidlingsopgaven er omfattende og rettet mod flere modtagere, men vil omhandle følgende hovedområder: Udarbejdelse og formidling af sekretariatets servicekatalog, der fastlægger de ydelser, services og fordele, der gives til klyngens deltagere. Udarbejdelse og formidling af den videnplatform, der er repræsenteret i byggeklyngen, og som udgør et af fondens centrale aktiver. Kommunikation og markedsføring af de resultater og spidskompetencer, der tegner såvel byggeklyngen som helhed samt de enkelte klyngedeltagere. Formidling af de resultater, der er opnået gennem projektprogrammerne med fokus på udbyttet for projektdeltagere og projektets opdragsgivere. Organisation Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for virksomheder indenfor byggeri, anlæg og byggeindustri. Dansk Byggeri arbejder for, at medlemsvirksomhederne udvikler sig bedst muligt til gavn for beskæftigelsen, konkurrenceevnen og indtjeningen. Driftsopgaverne i klyngen varetages af et sekretariat med minimum en sekretariatsleder. Klyngen organiserer sig med en styregruppe bestående af repræsentanter for EUC Nord, Aalborg Universitet, Nordjyllands Erhvervsakademi, Dansk Byggeri og 2-4 virksomhedsrepræsentanter. En tilsvarende sammensætning var der i bestyrelsen for SmartCityDK. - 6

7 Projektets effektkæde Klyngen vil udvikle innovationsprojekter i netværk målrettet private virksomheder i samarbejde med uddannelsesinstitutioner om tilførsel af ny viden og kompetence indenfor byggeklyngen. Fortsat udbygning af netværkssamarbejder mellem private og offentlige aktører indenfor byggeerhvervet på baggrund af erfaringerne fra projektprogram 2. Klyngen vil engagere sig i projektudvikling og projektkoordination for øvrige samarbejdspartnere i eller udenfor byggeklyngen. Sekretariatets opgave vil i denne type projekter være at skabe og katalysere det netværk, som projektholder ønsker at skabe igennem inddragelse af byggeklyngen. Klyngen vil i den kommende periode udvide samarbejder med relevante klynger og netværk med relevans for byggeerhvervet, og som ønsker at medvirke til vækst og udvikling i den nordjyske region. Endvidere vil klyngen skabe partnerskab og strategiske samarbejder med nationale og internationale byggeklynger og netværk, der ser potentiale i at inddrage aktører og kompetencer i den nordjyske byggeklynge, og som har behov for at etablere en regional sekretariatsfunktion som bindeled. SmartCityDK har i 7 år været den organisatoriske ramme for den nordjyske netværksorganisation i byggebranchen og som iværksætter og facilitator af større projekter. Den erhvervsdrivende fond SmartCityDK har i december 2014 besluttet, at den ikke fortsætter sin aktivitet. Dansk Byggeri tilbyder nu med SmartCityDK s ophør at overtage opgaven. Der har i SmartCityDK regi været gennemført 3 afklaringsprojekter og 2 projektprogrammer med i alt 25 delprojekter, og klyngen er i dag velkendt i Nordjylland og kendt i branchen i hele landet. I projektprogram 1 er gennemført 15 større virksomhedsspecifikke projekter med deltagelse af i alt 40 virksomheder og 4 institutioner. Fokus har været på udvikling af produkter og processer, innovation og samarbejde med andre virksomheder om udviklingsaktiviteter mv. Formålet var dels at udvikle og bringe nye produkter hurtigt til markedet, og dels at sikre en bedre konkurrencesituation på kort og mellemlang sigt. I projektprogram 2 er 10 delprojekter gennemført med afslutning i Fokus er, at samarbejde mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og byggebranchen skal forstærke viden og løsninger omkring energirigtigt nybyggeri og renovering, hvilket vil medvirke til at styrke Nordjyllands position indenfor byggebranchen. Dette understøtter regionens målsætning om CO2-reduktion og fremme af energioptimerende teknologi. Resultatmål Udarbejdelse og igangsætning af 2 projektprogrammer i den nordjyske byggeklynge med forventet start i Deltagelse i og eventuel varetagelse af sekretariatsfunktionen i 1 2 projekter med samarbejdspartnere i eller udenfor byggeklyngen. Sekretariatets opgave vil i denne type projekter typisk være at skabe og katalysere det netværk, som projektholder ønsker at skabe igennem inddragelse af byggeklyngen. Sammenfattende vurdering Byggeklyngen har eksisteret i 7 år som netværksorganisation for byggebranchen og som iværksætter og facilitator af større projekter. Der har i SmartCityDK regi været gennemført 3 afklaringsprojekter og 2 projektprogrammer med i alt 25 delprojekter (15 er afsluttet og 10 afsluttes i 2014), og klyngen er i dag velkendt i Nordjylland og kendt i branchen i hele landet. I projektprogram 1 er gennemført 15 større virksomhedsspecifikke projekter med deltagelse af i alt 40 virksomheder og 4 institutioner. Fokus har været på udvikling af produkter og processer, innovation og samarbejde med andre virksomheder om udviklingsaktiviteter mv. - 7

8 Formålet var dels at udvikle og bringe nye produkter hurtigt til markedet, og dels at sikre en bedre konkurrencesituation på kort og mellemlang sigt. I projektprogram 2 er 10 delprojekter gennemført og afsluttet ultimo Fokus har været, at samarbejde mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og byggebranchen skal forstærke viden og løsninger omkring energirigtigt nybyggeri og renovering, hvilket medvirker til at styrke Nordjyllands position indenfor byggebranchen. Dette understøtter regionens målsætning om CO2- reduktion og fremme af energioptimerende teknologi. Det er vigtigt at sikre videreførsel af klyngens aktiviteter i 2015 og dermed mulighederne for at igangsætte nye udviklingsprojekter i perioden Vurdering af sammenhæng med REUS og/eller strukturfondsprogrammer Det er sekretariatets vurdering, at klyngens aktiviteter og resultater falder inden for rammerne af den Regionale Erhvervsudviklingsstrategis (REUS) fokusering på stærke klynger. REUS har under indsatsområdet Stærke Erhvervssamarbejder og fokusområdet Klynger beskrevet aktiviteter, der gennemføres i dette projekt. Der er derfor en klar sammenhæng mellem REUS og projektet. Med en stærk virksomheds- og institutionsdeltagelse er det et projekt, der er både relevant og forankret i det nordjyske erhvervsliv. Ligeledes vurderes det, at den strategiske ramme for udviklingen af klyngen er et meget stærkt udgangspunkt, og sikrer en fortsat forankring hos samarbejdspartnerne. Projektets forretningsmodel sikrer således en basisdrift, samtidig med at der fortsat søges udviklet nye aktiviteter og services, der både er relevante og understøttes af en øget medfinansiering fra partnerne. Vurdering af projektets effektkæde Projektet har opstillet en fornuftig effektkæde, som har en logisk og erfaringsmæssig sammenhæng. Resultater og effekter skal ses i sammenhæng med, at der kun er tale om et års projektvarighed. Det vurderes, at resultater og effekter ved en længerevarende indsats vil øges væsentligt. Det er derfor vigtigt at sikre videreførsel af klyngens aktiviteter, og dermed mulighederne for at igangsætte nye udviklingsprojekter i Strukturfondsperioden Der er tale om en videreførelse af byggeklyngen med de samme interessenter som hidtil. Det vurderes, at der er god og realistisk sammenhæng mellem aktiviteter, output og effekter. Budget og finansiering Udgifter Ansøgt Indstillet støttegrundlag støttegrundlag Løn til 1 fuldtidsmedarbejder Projektarbejde, virksomhedsaktiviteter (timer) Revision Indirekte omkostninger 18% Total Finansiering Ansøgt Indstillet støttegrundlag støttegrundlag Regionale udviklingsmidler Virksomheder, timer Total Finansieringskilde: De regionale udviklingsmidler. - 8

9 2. Projekt SMV-Panel og Erhvervsdialog genoptaget sagsbehandling RESUMÉ Stamdata Journalnummer: Ansøger: Indsatsområde: Fokusområde: Aalborg Universitet, IBC, Institut for Økonomi og Ledelse Stærke erhvervssamarbejder Netværk (Stærke erhvervssamarbejder) Sagsfremstilling Vækstforum bevilgede på møde den 14. januar 2015 kr (50% af budget på 1,8 mio. kr.) til udvikling af et nyt analyse- og dialogredskab for bedre og hurtigere samarbejde mellem AAU s erhvervsøkonomiske område og erhvervslivet. Det har efterfølgende vist sig, at ansøger i budget for projektet ved en fejl ikke har inkluderet en budgetlinje til overheadomkostninger (husleje, lys, varme etc., som ikke dokumenteres med bilag). Ansøger havde fejlagtigt antaget, at overhead automatisk blev indregnet i budgettet. Projektet er internt på AAU blevet godkendt under betingelse af, at overheadomkost-ninger inkluderes i bevillingen, hvorfor der nu ansøges om et tillæg til bevillingen på dette. Økonomi Budget: kr. Ansøgt kr.: Ansøgt i %: 50 Tidsplan Start: Slut: Længde: mdr. 36 Midler: Regionale udviklingsmidler. Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen støttes med kr., finansieret af de regionale udviklingsmidler, svarende til 50% af den samlede overheadomkostning på kr. Indstillingsudvalget besluttede på møde den 9. marts 2015 Indstillingsudvalget tiltrådte sekretariatets indstilling. Følgende deltog ikke i behandlingen, jf. habilitetsreglerne: Niels Maarbjerg Olesen. Vækstforum besluttede på møde den 8. april 2015 Vækstforum tiltrådte Indstillingsudvalgets indstilling. Følgende deltog ikke i behandlingen, jf. habilitetsreglerne: Per Michael Johansen. - 9

10 OPRINDELIG ANSØGNING Formål og indhold Det overordnede formål med projektet er at videreudvikle et koncept for samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv, hvor den analytiske kompetence på universitetet indenfor det erhvervsøkonomiske område hurtigere bringes i anvendelse i det nordjyske erhvervsliv. Til det formål udvikles et nyt analyse- og dialogredskab. Det skal tjene til at støtte både virksomheders og erhvervsfremmesystemets løsningsforslag i forhold til deres aktuelle udfordringer. Samtidig udarbejdes guidelines, best practice samlinger og eventuelle kompetenceforløb, der er anvendelige for virksomheder og erhvervsfremmesystemet med det formål at formidle den nyeste viden imellem forskere, virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Forventede effekter Umiddelbart skal projektet afklare, om det ønskede koncept kan komme til at fungere som en integreret del af AAU s erhvervsorienterede interaktion med de nordjyske virksomheder. Analyse- og dialogredskabet skal især arbejde med hastigheden i dialogen mellem universitet og virksomheder. Langsigtet skal projektet bidrage til styrkelse af nordjyske virksomhedernes konkurrenceevne. Økonomi Budget: kr. Ansøgt kr.: Ansøgt i %: 50 Tidsplan Start: Slut: Længde: mdr. 36 Sekretariatets vurdering Det vurderes, at ansøgningen bør nyde fremme, jf. den sammenfattende vurdering. Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen støttes med regionale udviklingsmidler med 50% af de støtteberettigede omkostninger, max kr. Indstillingsudvalget besluttede på møde den 8. december 2014 Indstillingen blev tiltrådt. Følgende deltog ikke i behandlingen, jf. habilitetsreglerne: Niels Maarbjerg Olesen. Vækstforum besluttede på møde den 14. januar 2015 Vækstforum tiltrådte Indstillingsudvalgets indstilling. Følgende deltog ikke i behandlingen, jf. habilitetsreglerne: Per Michael Johansen. - 10

11 SAGSFREMSTILLING Partnere og øvrige deltagere International Business Center (IBC), Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, står bag ansøgningen. Derudover deltager følgende samarbejdspartnerne: Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain, Spar Nord Bank og Nordjyske Medier. Herudover tænkes Vækstforums sekretariat, erhvervsfremmeorganisationer og Væksthus Nordjylland involveret i projektet. Baggrund, formål og hovedaktiviteter Baggrund I en global og dynamisk markedsøkonomi er der behov for en tæt dialog mellem flere parter: erhvervsliv og forskere, virksomheder og erhvervslivsorganisationer, erhvervsliv og politikere/ offentlige institutioner samt erhvervsliv og civilsamfund. Dialogen har mange formål, hvor det overordnede og samlende formål er, at markedsøkonomiens mange aktører kommer i dialog om, hvordan virksomheder og samfund udvikles til fælles bedste, og at denne dialog foregår på et solidt videngrundlag. Dialogen foregår i dag på mange måder, f. eks. igennem samarbejde indenfor forskningsprojekter, cases, netværksmøder, gå-hjem-møder, tidsskrifter og via medier. Alle disse virkemidler er hver især gode, men der mangler et initiativ, som kombinerer hurtighed og fleksibilitet med aktualitet, videnskabelig tilgang og intensiv debat. Dette projekt ønsker at udvikle et sådant dialogredskab med netop disse kvaliteter. Ansøgningen bygger videre på et tidligere projekt, som har været finansieret udelukkende af private midler fra Spar Nord Fonden. Ansøger har således visse erfaringer med sådanne aktiviteter, og ønsker nu at etablere en mere bæredygtig organisation omkring initiativet, med en dedikeret projektleder til at levere rapporter og andre outputs i det flow, som var ønskeligt. Endvidere har det tidlige projekt vist, at gruppen af deltagende virksomheder skal variere, alt efter hvilket tema der er i fokus, samt at resultaterne skal formidles i en mere anvendelsesorienteret form for at kunne fungere i praksis. Formål Det overordnede formål med projektet er at videreudvikle et koncept for samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv, hvor den analytiske kompetence på universitetet indenfor det erhvervsøkonomiske område hurtigere bringes i anvendelse i det nordjyske erhvervsliv. Der etableres et panel af nordjyske eksportvirksomheder, som udgør rygraden i projektet. I det tidligere projekt opererede ansøger med et fast panel på 100 virksomheder, og indgik en skriftlig aftale med disse virksomheder om deltagelse med henblik på at følge den enkelte virksomhed over tid. Denne model viste sig svær at håndtere i praksis, hvorfor der i det foreslåede projekt arbejdes med et flydende panel, primært rettet mod internationalt orienterede nordjyske virksomheder. Hovedaktiviteter Dialogredskabet består af en rækkefølge af indsatser: 1. Der identificeres en række erhvervsrelevante problemstillinger. 2. AAU-forskere gennemfører en kvantitativ undersøgelse i dette panel af nordjyske virksomheder vedr. det valgte tema for undersøgelsen. 3. Virksomhedernes svar analyseres og samles til en dialograpport, som danner grundlag for et sæt af tiltag: 4. En workshop/seminar, som diskuterer rapportens resultater og løsninger på problemstillingen 5. Udarbejdelse af et sæt anvendelsesorienterede guidelines og best practices samlinger og/eller kompetenceforløb. 6. Et forskningsprojekt, der uddyber og perspektiverer problemstillingen. - 11

12 Temaer, der belyses, kan være aktuelle spørgsmål af betydning for erhvervslivets udvikling og konkurrenceevne. Emnerne kan hentes fra den aktuelle politiske dagsorden, f.eks. nye politiske initiativer. De kan også baseres på ønsker eller krav fra erhvervslivet, f.eks. tættere samspil mellem erhvervsliv og universiteter eller fra afprøvningen af nye ideer, f.eks. konkret brug af sociale medier i markedsføring. Emnerne kan også være ønsker fra erhvervsfremmeorganisationer, som ønsker nye ideer afprøvet eller input til et idekatalog/formuleringen af et nyt program. Inspirationen og ideer til, hvad der skal undersøges, kan således komme fra mange kilder. Projektet organiseres med 3 søjler: Debatsøjlen Der samles et panel af små og mellemstore virksomheder (SMV). Gennem SMV-panelet belyses problemstillinger, der er betydningsfulde for det nordjyske erhvervsliv, og der udarbejdes en debatskabende rapport, som følges op på en work-shop/seminar. Udviklingssøjlen De debatskabende rapporter bearbejdes og omsættes til redskaber med fokus på best practices, mulige kompetenceudviklingstiltag, og eventuelt skaber de et fundament for formulering af nye, effektfulde handlinger i virksomhederne, klyngerne, organisationerne mv. og/eller løsninger og tilpasning af eksisterende regionale erhvervsfremmetiltag og politikker. Det er således muligt at holde fingeren på pulsen i relation til erhvervsfremmeområdet. Konkret kan resultaterne fra undersøgelsen bearbejdes og rulles ud til virksomhederne og erhvervsfremmesystemet på flere måder, afhængig af emnet: Kompetenceseminar for virksomheder og regionale aktører/beslutningstagere. Det kommercielle marked overtager ideen og laver et produkt, de kan tilbyde virksomheder. Udarbejdelse/formidling af test, som virksomhederne selv kan bruge, f.eks. Hvor digital er min virksomhed, hvor det drejer sig om e-handel og innovation. Anbefalinger til regionale erhvervsfremmeaktører. Forskningssøjlen De forskere, som har dyb indsigt i de valgte temaer, og som har gennemført panelundersøgelsen, arbejder videre med datagrundlaget, seminaret, og bygger eventuel cases på undersøgelsen og derigennem genererer yderligere viden. Målet for hver undersøgelse er, at der produceres et antal videnskabelige artikler, og at materialet indgår i undervisning af de studerende. Generelt er dialogredskabet til rådighed for alle med en relevant problemstilling. Det kan være forskere, studenter, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer. Projektet stiller ekspertise til rådighed mht. indsamling af data fra virksomhedspanelet, teknisk støtte ved dataanalysen, gennemførelse af dialogmøder og opfølgning med udvikling af mere anvendelsesorienteret materiale og kompetencekurser. Resultater og effekter Ansøger angiver følgende resultatmål for projektets første 2½ år: Etablering af et debatpanel. Afholdelse af 9 seminarer. Udarbejdelse af minimum 9 dialograpporter. Udarbejdelse af best practices samlinger, guides og/eller kompetenceforløb. 2-5 videnskabelige artikler. Al relevant viden og information formidles på AAU s og Vækstforums hjemmeside. - 12

13 Vurdering af projektets effektkæde Ideen er, at dette initiativ til at fremme samspillet mellem universitet og erhvervsliv i sidste ende vil bidrage til styrkelse af de involverede virksomheders konkurrenceevne. De foreslåede aktiviteter retter sig alle mod at skabe viden, der er relevant og nyttig for virksomhederne. Med dette dialogredskab afprøves en ny måde at organisere denne udveksling mellem universitet og erhvervslivet. Det foreslåede projekt vurderes at skitsere en logisk og perspektivrig sammenhæng mellem det ønskede mål og de initiativer, der er redegjort for ovenfor. Organisation AAU er projektansvarlig, og udfører aktiviteterne i samarbejde med øvrige partnere og interessenter. Ansøger er i dialog med projekt Nordjysk Konjunktur Barometer (NKB), ligeledes hjemmehørende på AAU, som har en bevilling til udgangen af september Dette projekt har problemer med den nuværende opsætning, hvor for få virksomheder deltager i konjunkturanalyserne. NBK overvejer derfor aktuelt i hvilken form analyserne kan/skal fortsætte. NKB vil indtil projektudløb afprøve et justeret koncept, og det er aftalt mellem parterne at integrere NKB i nærværende projekt, såfremt det justerede koncept viser sig succesfuldt. Konkret vil dette ske ved én af de tre årlige panelrunder dedikeret til en undersøgelse, som NKB står for. Samarbejdsrelationen mellem NKB og dette projekt vil således være endeligt afklaret inden udgangen af Budget og finansiering Udgifter Ansøgt Indstillet støttegrundlag støttegrundlag Løn til medarbejdere direkte tilknyttet projektet * Anden ekstern projektassistance Revision af projektregnskab Andet (seminarer, rapporter, informationsmateriale m.v.)(9 seminarer á kr.) Total Finansiering Ansøgt Indstillet støttegrundlag støttegrundlag Vækstforum Egenfinansiering, kontant (Spar Nord) Egenfinansiering, timer Egenfinansiering, timer (seminardeltagere) Total Noter: *) Omfatter projektleder 15 mdr. (6 mdr./år), undersøgelsesleder 9 mdr., studentermedhjælp 6 mdr., administrativt personale 2,5 mdr. Finansieringskilde: De regionale udviklingsmidler. - 13

14 Sammenfattende vurdering Ansøgningen ligger indenfor den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi s indsatsområde Stærke erhvervssamarbejder, hvor Vækstforum støtter initiativer indenfor samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Nyhedsværdien i projektet ligger i, at der etableres et forum og nogle processer for hurtig reaktion på identificerede problemstillinger, som de involverede virksomheder eller erhvervsfremmesystemet efterspørger svar på (analyse- og dialogredskabet). Det tema er ikke i fokus i andre Vækstforum-støttede initiativer med AAU som projektholder, herunder AAU-Innovations Match- Making enhed, der mere konkret retter sig mod individuelle virksomhedssamarbejder (eller i forhold til andre uddannelsesinstitutioner). Det er også tydeligt med de hidtidige erfaringer, at en mere blivende organisering af en sådan aktivitet kræver et forarbejde med et vist mål af ressourcer til rådighed. Med den rette kombination af input fra AAU og virksomheder kan konceptet måske også være bæredygtig på længere sigt uden anden offentlig medfinansiering. - 14

15 Detaljeret vurdering (samlet score: 29 points ud af 40) Relevans: 4 points ud af 5 Projektet er relevant i en erhvervspolitisk sammenhæng, og passer godt til REUS med sit fokus på at forstærke vidensbroen mellem universitet og virksomheder. Dette styrkes yderligere af, at der bliver sat ekstra fokus på formidlingen. Nyhedsværdi: 4 points ud af 5 Det foreslåede dialogredskab, som kombinerer hurtighed og fleksibilitet med aktualitet, videnskabelig tilgang og intensiv debat er ikke set før i en nordjysk sammenhæng, og sætter et interessant perspektiv for relationen mellem universitet og det omgivende samfund. Gennemførlighed: 3 points ud af 5 Det vurderes, at der er god mulighed for at gennemføre projektet ud fra de beskrevne omstændigheder. Ansøger har i høj grad de fornødne kompetencer i forhold til analyse og formidling. Ydermere er projektets styrker dets organisering med en analyseleder (faglige dele) og projektleder (fremdrift), samt muligheden for at have ad-hoc eksperter tilknyttet de temaer, der er i fokus. Additionalitet: 5 points ud af 5 Det vurderes, at ansøger ikke kan udvikle konceptet uden støtte, samt at projektet vil kunne tilføje panelet, dvs. de deltagende virksomheder og erhvervsfremmesystemet unik viden, som ellers ikke er tilgængelig. Effekter: 3 points ud af 5 Projektets resultater forventes at bidrage til værditilvækst og øget konkurrenceevne i virksomhederne. Det forventes at fungere som et anvendeligt redskab for virksomhederne med den foreslåede model for formidling. Omkostningseffektivitet: 4 points ud af 5 Det vurderes, at projektet har et fornuftigt omkostningsniveau set i forhold til deres aktiviteter. Det skal bemærkes, at egenfinansieringen via seminardeltagerne forudsætter et ret højt antal deltagere, men ansøger refererer til erfaringer med det tidligere projekt, hvor dette omfang har vist sig muligt. Sammenhængskraft: 3 points ud af 5 Det kan komme virksomheder i hele regionen til gavn. Bæredygtighed: 3 points ud af 5 Den videnoverførsel og de kontakter, der skabes i perioden, betyder, at dele af projektet umiddelbart er bæredygtige. Ydermere skal projektet ses som et forsøg på at organisere et samarbejde, som på sigt kan vise sig bæredygtigt. Heri indgår afprøvning af forskellige betalingsmodeller i form af medlemskaber samt en opfordring til det kommercielle konsulentmarked om at deltage i udrulning af projektets resultater. - 15

16 Sammenhængskraft Bæredygtighed Relevans Nyhedsværdi Gennemførlighed Omkostningseffektivitet Additionallitet Effekter - 16

17 3. Et plus et giver fem, v/jammerbugt kommune RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2015-tilgår Jammerbugt Kommune Virksomhedsrettet kompetenceudvikling Iværksætteri Formål og indhold Formålet med projektet er at undersøge, hvorfor iværksættere og helt små virksomheder ikke vokser målt på omsætning og beskæftigelse. Statistisk materiale fra Jammerbugt Kommune viser, at der i hele kommunen er ca virksomheder. Af disse har lige knap halvdelen, virksomheder, kun 1 ansat typisk ejeren selv. En del af disse mikrovirksomheder rummer potentiale for vækst. Kommunen skønner, at der er en betydelig skjult reserve af især arbejdspladser, som blot venter på at blive aktiveret, hvis mikrovirksomhederne tilbydes den rigtige hjælp/vejledning. Jammerbugt Kommune søger på den baggrund om at måtte anvende et beløb på 0,445 mio. kr., som ikke er blevet anvendt af en tidligere bevilling til en lokal dimension af projektet Yderlig Vækst, jf. beslutning i Vækstforum den 27. november I praksis søger kommunen om støtte til at sætte en vækstdagsorden for de helt små virksomheder med op til fem ansatte ved hjælp af vækstcamps og særlige vejledningsforløb. Økonomi Budget: kr Ansøgt kr.: Ansøgt i %: 50 Tidsplan Start: Slut: Længde: 16 mdr. Sekretariatets vurdering Observationerne i Jammerbugt Kommune flugter med det analysegrundlag, som netop er blevet præsenteret i forbindelse med den regionale vækst- og udviklingsstrategi omkring helt små virksomheders problemer med vækst. Derfor kan det skitserede projekt i Jammerbugt være et godt laboratorium for en undersøgelse af, hvad der skal til for at få helt små virksomheder til at vokse både med hensyn til omsætning/eksport og beskæftigelse. Resultaterne kan således udbredes til hele regionen. Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med højest 50% af de støtteberettigede udgifter på kr., svarende til en støtte på i alt kr. Støtten gives af de regionale udviklingsmidler. Forudsætning 1. Resultatet skal, når det foreligger, stilles til rådighed for alle nordjyske kommuner. 2. Initiativet skal tilrettelægges, så forudsætningerne i Lov om Erhvervsfremme overholdes. Indstillingsudvalget besluttede på møde den 9. marts 2015 Indstillingsudvalget tiltrådte sekretariatets indstilling. - 17

18 Vækstforum besluttede på møde den 8. april 2015 Vækstforum tiltrådte Indstillingsudvalgets indstilling. Samtidig opfordrede Vækstforum til at analysen behandles i Vækstforum med henblik på at uddrage læring af, hvilken særlig tilskyndelsesvirkning de mindre virksomheder behøver for at fremme beskæftigelse, vækst og udvikling til gavn for alle nordjyske kommuner og mindre virksomheder. - 18

19 SAGSFREMSTILLING Formål og Indhold Baggrund Katalysatoren for dette projekt er to større afskedigelsesrunder i Jammerbugt Kommune, dels på Tican slagteriet i Fjerritslev, og dels de mange varslede afskedigelser på fjerkræslagteriet i Skovsgaard. Samtidig har to lidt større virksomheder bebudet, at de flytter fra kommunen. I Jammerbugt Kommune og i Jammerbugt Erhvervsråd er der en fornemmelse af, at der kan skabes mange nye arbejdspladser i de eksisterende mindre virksomheder, hvis blot de rette forudsætninger er til stede. Kommunen og erhvervsrådet er blot i tvivl om, hvilken tilskyndelse de mindre virksomheder skal have for at øge beskæftigelsen og omsætningen/eksporten. Derfor ønsker Jammerbugt Kommune med denne ansøgning at undersøge alternative muligheder for at skabe nye arbejdspladser og forsøge at identificere barriere for vækst. Formålet med projektet er at undersøge, hvorfor iværksættere og helt små virksomheder ikke vokser målt i omsætning og beskæftigelse. Statistisk materiale fra Jammerbugt Kommune viser, at der i hele kommunen er ca virksomheder. Af disse har lige knap halvdelen, virksomheder, kun 1 ansat, typisk ejeren selv. En del af disse mikrovirksomheder rummer potentiale for vækst. Kommunen skønner, at der er en betydelig skjult reserve af især arbejdspladser, som blot venter på at blive aktiveret, hvis mikrovirksomhederne tilbydes den rigtige hjælp/vejledning. Jammerbugt Kommune søger på den baggrund om at måtte anvende et beløb på 0,445 mio. kr., som ikke er blevet anvendt af en tidligere bevilling til en lokal dimension af projektet Yderlig Vækst, jf. beslutning i Vækstforum den 27. november I praksis søger kommunen om støtte til at sætte en vækstdagsorden for de helt små virksomheder med op til fem ansatte ved hjælp af vækstcamps og særlige vejledningsforløb. Målgruppen for initiativet Eksisterende virksomheder med 1 til 5 ansatte, og som indholdsmæssigt ligger i tomrummet mellem det nuværende Nordjysk Iværksætternetværk (NiN) og Vækstiværksætterprogrammet (ViP). Samtidig skønner kommunen også, at disse virksomheder heller ikke er omfattet af de aktiviteter, som Væksthus Nordjylland via sin basisbevilling er forpligtiget til særligt at servicere. Indhold Indholdsmæssigt ønsker kommunen at dele projektet i følgende etaper: 0. Indledende screening Samtlige virksomheder i målgruppen med op til 5 ansatte vil blive screenet. Blandt disse håber kommunen at kunne identificere virksomheder med et vækstpotentiale. 1. Vækst camps Disse virksomheder vil blive indbudt til én til to vækstcamps af cirka 36 timers varighed. På disse vækstcamps vil deltagerne modtage oplæg, gruppearbejde, ligesom der bliver mulighed for individuel refleksion, eventuelt med rådgiver/coach for at sætte fokus på vækst i deres virksomheder, ligesom de barrierer for vækst, som virksomhederne oplever, vil blive drøftet. 2. Vejledningsforløb Efter vækstcampen følges virksomhederne med vejledning. - 19

20 Partnere og øvrige deltagere Der er ingen partnere. Projektets effektkæde Analysearbejdet gennemføres i praksis af Vækst Jammerbugt i samarbejde med eksterne leverandører, som vil blive købt ind til opgaven. Budget og finansiering Udgifter Interne lønudgifter til medarbejdere direkte tilknyttet projektet Ansøgt støttegrundlag Indstillet støttegrundlag Ekstern konsulentbistand Revision af projektregnskab Seminarer, rapporter, informationsmateriale Total Finansiering Ansøgt Indstillet støttegrundlag støttegrundlag Regionale udviklingsmidler Ansøgers egenfinansiering (timer) Total ** noter Finansieringskilde: De regionale udviklingsmidler. - 20

21 II. TEKNISK ASSISTANCE - 21

22 4. Teknisk assistance sagsbehandling og kommunikation RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Område: Regional Udvikling Teknisk assistance Formål og indhold Ifølge forordningen for strukturfondene og den tilhørende danske bekendtgørelse er Erhvervsstyrelsen og vækstfora sammen ansvarlig for ydelse af tekniske assistance i forbindelse med EU-programmernes gennemførelse. Dette inkluderer at: yde rådgivning og vejledning til ansøgere, for at sikre et kvalificeret ansøgningsforløb, forberede og gennemføre initiativer, som Vækstforum selv ønsker at iværksætte, sikre, at Vækstforum forelægges så kvalificerede og resultatskabende sager som muligt, evaluere og følge op på alle initiativer, og således overvåge Vækstforums projektportefølje, regnskab, kontrol og revision sammen med Styrelsen og ift. egne udviklingsmidler, generel analyse og overvågning af de regionale vækst- og udviklingsvilkår, informere bredt om mulighederne for støtte, opnåede resultater og succeshistorier. Den konkrete ansøgning omfatter de samlede aktiviteter omkring Vækstforums virke, dvs. både administration af regionale udviklingsmidler og strukturfondsmidler, samt kommunikation i tilknytning hertil. I tilknytning til Strukturfondene er der fra Styrelsens side forudsat dels en mere dybdegående sagsbehandling, specielt omkring effekter, og dels en større kommunikationsindsats. Forventede effekter Resultatet af indsatsen forventes at være igangsætning og implementering af omkring 100 større projekter over 5 år, 40 midtvejsevalueringer og 10 slutevalueringer, som vil give Vækstforum et bedre beslutningsgrundlag. Desuden forventes der en større synlighed af erhvervsudviklingsindsatsen, dennes muligheder og konkrete effekter. Økonomi Budget: kr. Ansøgt: kr. Ansøgt i %: 77 Tidsplan Start: Slut: Længde: 60 mdr. Sekretariatets vurdering Indsatsen under Teknisk Assistance er nødvendig for at sikre de erhvervspolitiske resultater, der danner grundlag for både strukturfondenes virke og Vækstforums regionale strategi for de erhvervs- og vækstrettede dele. Det vurderes, at der vil være op til 30% færre ansøgninger i den kommende periode, men samtidig forventes der en forøget indsats omkring kvaliteten af de enkelte sager i forhold til tidligere. Udgiftsniveauet for teknisk assistance ligger med det ansøgte ca. 27% under det årlige gennemsnit for teknisk assistance og kommunikation i forrige periode. Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med i alt kr. fordelt over 5 år med: kr. fra Regionalfondens særlige prioritet for teknisk assistance kr. fra Socialfondens særlige prioritet for teknisk assistance kr. fra de Regionale Udviklingsmidler fordelt over 5 budgetår. - 22

23 Indstillingsudvalget besluttede på møde den 9. marts 2015 Indstillingsudvalget tiltrådte sekretariatets indstilling. Følgende deltog ikke i behandlingen, jf. habilitetsreglerne: Dorte Stigaard. Vækstforum besluttede på møde den 8. april 2015 Vækstforum tiltrådte Indstillingsudvalgets indstilling. Følgende deltog ikke i behandlingen, jf. habilitetsreglerne: Ulla Astman, Jess V. Laursen, Henrik Ringbæk Madsen. - 23

24 SAGSFREMSTILLING Historik Hidtil har Vækstforum og Strukturfondene i fællesskab finansieret merudgifterne i forbindelse med arbejdet omkring Strukturfondene samt overvågningen af disse, og herunder særlige analyser og evalueringer. Desuden har Vækstforum finansieret den kommunikationsindsats, som er målrettet Vækstforums virke. Til gennemførelsen af opgaverne har Vækstforums årlige bidrag til kommunikationsindsatsen været på kr. pr. år, medens det årlige bidrag til selve sagsbehandlingen og opfølgning og evalueringer har været på kr. pr. år. Strukturfondenes årlige bidrag har været på kr. pr. år. Regionens årlige bidrag har været på kr. Formål og Indhold Baggrund I strukturfondsperioden er der i forbindelse med administrationen af især strukturfondene stillet en række konkrete krav til, hvad de enkelte vækstforumsekretariater skal tage hensyn til under forberedelsen af ansøgningerne til beslutning. Det drejer sig blandt andet om: Stærk fokus på resultater og effekter. Øget rådgivning og vejledning af ansøgere. Kortere sagsbehandlingstid så projekterne kommer i gang så hurtigt som muligt. Bedre og mere omfattende informationsindsats i almindelighed. Øget opfølgning på resultater og effekter. Den samlede sekretariatsbetjening af Vækstforum kan i lighed med tidligere medfinansieres af de 2 strukturfonde med sammenlagt max kr. i perioden I modsætning til tidligere er Vækstforums kommunikationsstrategi nu også indarbejdet under Teknisk Assistance, da den i vid udstrækning fokuserer på den informationsindsats, der er målrettet strukturfondene. Den tidligere kommunikationsstrategi har været fuldt finansieres af Vækstforum. Formål Ifølge forordningen for strukturfondene og den tilhørende danske bekendtgørelse er Erhvervsstyrelsen og vækstfora ansvarlig for ydelse af tekniske assistance i forbindelse med EUprogrammernes gennemførelse. Dette inkluderer at: yde rådgivning og vejledning til ansøgere, for at sikre et kvalificeret ansøgningsforløb, forberede og gennemføre initiativer, som Vækstforum selv ønsker at iværksætte, sikre, at Vækstforum forelægges så kvalificerede og resultatskabende sager som muligt, evaluere og følge op på alle initiativer, og således overvåge Vækstforums projektportefølje, regnskab, kontrol og revision sammen med Styrelsen og ift. egne udviklingsmidler, generel analyse og overvågning af de regionale vækst- og udviklingsvilkår, informere bredt om mulighederne for støtte, opnåede resultater og succeshistorier. Hovedaktiviteter Hovedaktiviteterne vil bestå af: rådgivning og vejledning i ansøgningsfasen, hvor der forventes ca. 120 henvendelser i alt, udvikling og gennemførelse af de initiativer, som Vækstforum selv ønsker at iværksætte, forberedelse af ansøgninger til beslutninger, hvor der forventes ca. 110 ansøgninger i alt, opfølgninger på projekter, hvor der forventes gennemført ca. 220 opfølgninger i perioden, gennemførelse af midtvejsevalueringer, hvor der forventes gennemført ca i perioden, gennemførelse af slutevalueringer, hvor der forventes gennemført ca i perioden, informationsindsats til profilering af Vækstforums arbejde, projekter og resultater, vedligeholdelse og udvikling af Vækstforums hjemmeside. - 24

25 Projektets effektkæde Rationalet bag teknisk assistance er, at den skal bidrage til at sikre, at der forelægges kvalificerede ansøgninger til beslutning, samt at disse hver især er med til at skabe de erhvervspolitiske resultater, der forudsættes med særlig fokus på beskæftigelse og omsætning samt arbejdsstyrkens kvalifikationer. Aktiviteter Output Resultater/effekter kort og langt sigt Rådgivning og vejledning. 120 forløb. 100 kvalificerede ansøgninger. Forberedelse af sager til beslutning. 100 ansøgninger afgjort. 100 kvalificerede projekter igangsat. Opfølgninger og evalueringer. Kommunikationsindsatsen løbende gennemført. 100 ansøgninger er omfattet, men heraf kun evalueringer i op til 50 projekter (40 midtvejsevalueringer og 10 slutevalueringer). Mindst en samlet indsats gennemført i forbindelse med hvert gennemført møde i Vækstforum. Bekræftelse på de forventede effekter, og korrektion af projekter der har problemer. Større synlighed omkring relevansen og effekten af erhvervsudviklingsindsatsen og navnlig strukturfondenes bidrag. Sammenfattende vurdering Ifølge forordningen for strukturfondene og den tilhørende danske bekendtgørelse er Erhvervsstyrelsen og vækstfora forpligtiget til at etablere tekniske assistance i forbindelse med EU-programmernes gennemførelse. Dette er grundlaget for ansøgningen og indstillingen om støtte. Budget og finansiering Udgifter Ansøgt støttegrundlag Indstillet støttegrundlag Sagsbehandling Lønandele for medarbejdere, der indgår i Sagsbehandling Ekstern konsulentbistand midt- og slutevalueringer Revision Generalomkostninger (husleje, IT, telefon, rejser mv.) Sagsbehandling i alt Kommunikation Lønandele for medarbejdere, der indgår i kommunikation Kontante omkostninger Kommunikation i alt Total Finansiering Ansøgt Indstillet støttegrundlag støttegrundlag EU's Regionalfond EU's Socialfond Regionale Udviklingsmidler - kommunikation Regionale Udviklingsmidler - sagsbehandling Region Nordjylland personalemæssigt bidrag i timer Total

26 5. Teknisk assistance, Interreg programmet for Øresund-Kattegat-Skagerrak RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: Regional udvikling Andet Teknisk assistance Formål og indhold EU s Interreg program for Øresund-Kattegat-Skagerrak er et grænseoverskridende samarbejdsprogram mellem Danmark, Sverige og Norge. Programmet er målrettet offentlige og private aktører i Øresund-Kattegat-Skagerrak området, der ønsker at søge støtte til grænseoverskridende projekter indenfor fire indsatsområder: Innovation, Grøn økonomi, Transport og Beskæftigelse. I Danmark er ansvar og kompetence for gennemførelsen af programmet placeret decentralt hos de fire regioner, der er omfattet af programmet. Det drejer sig om Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det betyder blandt andet, at de fire regioner skal medfinansiere den danske del af programmets udgifter til teknisk assistance, som beløber sig til ca. 26,3 mio. kr. ( euro) for den 7-årige programperiode. Heraf skal Region Nordjylland betale ca. 3,78 mio. kr. ( euro), hvilket svarer til ca. 13,3% af de samlede danske udgifter. Det er ca kr. ( euro) per år i perioden Regionernes betaling udløser et tilsvarende beløb fra EU til finansiering af programmets TA budget. I sidste programperiode blev Region Nordjyllands andel finansieret af de regionale udviklingsmidler efter indstilling fra Vækstforum. I lighed hermed ansøges Vækstforum om at indstille, at der ydes støtte fra de regionale udviklingsmidler til medfinansiering af TA. Formålet er at sikre en effektiv og forsvarlig administration af programmet. Forventede effekter Deltagelse i Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet giver mulighed for øget hjemtag af EU midler til vækst og udvikling i Nordjylland. Målet er at øge det nordjyske hjemtag med minimum 10% i forhold til seneste programperiode. Økonomi Budget: kr. Ansøgt: kr. Ansøgt i %: 13,3 Tidsplan Start: Slut: Længde: 84 mdr. Sekretariatets vurdering Andelen af strukturfondsmidler, der tilfalder Nordjylland i programperioden er reduceret, og det vurderes, at Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet kan udgøre en vigtig alternativ finansieringskilde til vækst og udvikling i Nordjylland (jf. drøftelse på Vækstforums møde den 19. juni 2014 om øget hjemtag af EU midler til Nordjylland). Sekretariatets indstilling Det indstilles, at ansøgningen imødekommes, og at der ydes en støtte på kr. fra de regionale udviklingsmidler fordelt med kr. per år i hvert af årene Støtteprocenten er 13,3%. - 26