Håndbog for forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland. Hold 1. juni 2016 marts Forbedringsvejleder Hold 1 - FV1 -
|
|
- Peder Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog for forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland Hold 1 juni 2016 marts 2017
2 Introduktion...3 Formålet med forbedringsvejlederuddannelsen...3 Målgruppe...4 Uddannelsens Curriculum...4 Læringsprincip...4 Udannelsens opbygning...5 Varighed og form...5 Indhold og læringsmål på uddannelsen...5 Ledelsesmæssig opbakning...6 Deltageraktivitet...7 Vejledning...7 Lokal understøttelse...7 Selvevaluering...7 Eget forbedringsprojekt...7 Charter...9 Tidsplan for uddannelsen...10 Datoer for webinarer...10 Webinarer og teknik...10 Aflevering af obligatoriske opgaver og fremdriftsrapporter...11 It platform for at hente dokumenter...11 Feedback...11
3 Introduktion Velkommen til Forbedringsvejlederuddannelsen. Du deltager på det første hold som uddannes til forbedringsvejleder i Region Midtjylland. Forløber arrangeres af Koncern Kvalitet i fagligt samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Selskabet har til dato gennemført flere udannelsesforløb for Forbedringsagenter, og har gennem flere år opbygget stor erfaring med at tilrettelægge og gennemføre uddannelsesforløbet. Forbedringsagentuddannelsen er udviklet i et nordisk samarbejde og følger et bestemt mønster. Siden det ikke bliver helt samme form i Region Midtjylland, kan vi ikke anvende betegnelsen Forbedringsagent. I Region Midtjylland bliver man uddannet som forbedringsvejleder. Det betyder, at man opnår kompetencer til at lede forbedringsprojekter, og til at vejlede kolleger i at gennemføre et forbedringsprojekt. Selve udannelsesforløbet er i store træk indholdsmæssigt identisk med Forbedringsagentuddannelsen. Dog vil der være visse forskelle, som bygger på DEFACTUM s mangeårige kendskab til IHI s arbejde med forbedringsmodellen og forbedringsfællesskaber. Tilmeldingsfrist for deltagelse er den 4. maj Herefter vil man modtage en række dokumenter der består af opgaver, som deltagerne skal løse før den første uddannelsesdag. De vigtigste opgaver er; Udarbejdelse af et charter, der omhandler formålet med deltagelsen, afstemning af forventninger til ressourceforbrug, og at det forbedringsprojekt, man vil arbejde med i løbet af uddannelsesperioden, er i overensstemmelse med ledelsen og afdelingens strategi for forbedringsarbejde eller mål Formulere og indkredse et relevant forbedringsprojekt Organisere et team på egen arbejdsplads. Hver deltager skal sammensætte et team med relevante kolleger, som skal medvirke til at realisere forbedringsprojektet. Hvis flere deltager fra samme arbejdsplads i uddannelsesforløbet, kan man arbejde på det samme forbedringsprojekt. Formålet med forbedringsvejlederuddannelsen Baggrunden for uddannelsen skal findes i det stigende behov i sundhedsvæsenet for at gennemføre vedvarende forbedringer i tilstrækkeligt højt tempo. Dette kræver nye kompetencer og kvalifikationer (capacity og capability). Forbedringsvejlederuddannelsen tilbyder oplæring i systematisk forbedring med afsæt i Model for Improvement (forbedringsmodellen). Denne metode er kendetegnet ved at fokusere på at implementere allerede eksisterende viden og anvende hyppige målinger til tæt monitorering af forbedringer af både proces og resultat. Samtidig er det et mål at opbygge kompetencer fordelt på mange medarbejdere i Region Midtjylland, så både lokale, regionale og nationale forbedringsprojekter kan trække på et solidt bagland, når forbedringsinitiativer skal iværksættes og implementeres. Det faglige og personlige netværk der
4 opbygges gennem en regional kompetenceudvikling er værdifuld, og vil udgøre en væsentlig ressource på tværs af enheder i Region Midtjylland. Formålet med uddannelsen er at uddanne forbedringsvejledere, som kan iværksætte og lede et forbedringsarbejde, der fører til markante forbedringer. For at få succes med at skabe forbedringer, er viden om forbedringsmetoder vigtig som supplement til sundhedsfaglig og socialfaglig viden. Når uddannelsens er gennemført, vil en forbedringsvejleder kunne: Sætte systematiske mål Anvende metoder til at afprøve nye arbejdsgange Måle forbedringer systematisk og hyppigt Lede forbedringsarbejde Vejlede andre i forbedringsarbejde Implementere opnåede resultater Involvere patienter/pårørende i forbedringsarbejde Anvende kreative processer i indkredsning af problemstillinger og løsning af disse Anvende metoder til at sprede forbedringer Målgruppe Målgruppen for uddannelsen er sundhedsprofessionelle i klinisk praksis, ansatte på det sociale område, administrativt ansatte og ledere, der arbejder med forbedring af eksisterende praksis, som ønsker at øge viden om og kompetencer til at gennemføre og facilitere forbedringsarbejde. Uddannelsens Curriculum Uddannelsens curriculum er bygget op omkring Deming's system of Profound Knowledge, Improvement Advisor Professional Development programmets Model for Improvement, statistisk proces control (SPC) og forskellige kreative metoder til forbedringsarbejde. Det praktiske omdrejningspunkt for uddannelsen er deltagernes eget forbedringsarbejde. Læringsprincip Læringsprincippet på uddannelsen er all teach all learn, hvilket betyder, at alle deltager aktivt i øvelser og diskussioner samt løbende deler viden og erfaringer med deres forbedringsarbejde. All teach all learn fordrer respekt og tillid. Nogen er uvante med at tale til en større gruppe og argumentere for, hvorfor det er vigtigt at igangsætte tiltag til forbedring af praksis. Som forbedringsvejleder er det en vigtig del af funktionen at præsentere, diskutere og give feed back til andre. I forbedringsvejleder uddannelsen bliver alle deltagere trænet i at være i centrum for deres projekt; præsentere samt modtage feedback fra andre deltagere.
5 Udannelsens opbygning Uddannelsen er bygget op som en vekselvirkning mellem undervisning på undervisningsdage samt deltagernes konkrete forbedringsarbejde. Deltagerne modtager vejledning og undervisning på seminarer og webinarer. Deltagerne vil under uddannelsen arbejde tæt sammen med sundhedsprofessionelle, egen leder, sponsor (daglig leder af den kliniske afdeling) og med patienter/pårørende. Tilsammen udgør disse deltagerens team, der fokuserer på at gennemføre forbedringsarbejdet. Varighed og form Deltagerne gennemfører et forbedringsarbejde i egen organisation i løbet af de 10 mdr. uddannelsen strækker sig over. Syv dages undervisning fordelt på to internat samlinger og tre heldags seminarer Fire webinarer. Undervisningsformen varierer mellem teorioplæg, case-baseret undervisning med udgangspunkt i deltagernes egne forbedringsarbejder, praktiske øvelser (fx gennemførelse af PDSA), anvendelse af forskellige SPC-diagrammer, kommunikationsøvelser og deltagerpræsentationer. Underviserne vil være eksperter med erfaring i gennemførelse af forbedringsarbejde. Indhold og læringsmål på uddannelsen 1. og 2. undervisningsdag Introduktion til viden og metoder i forbedringsarbejde med fokus på Demings s System of profund knowledge og forbedringsmodellen Efter undervisningsdagene har deltagerne fået forståelse for; Demings System of Profound Knowledge og kan begynde at analysere eget forbedringsarbejde i relation hertil Indkredsning af hvilke data der er relevante at anvende i forbedringsprojektet Udføre afprøvninger med PDSA i eget forbedringsarbejde Hvordan man kan involvere patienter/pårørende i forbedringsarbejde 3. Undervisningsdag Introduktion til at designe målestrategi i eget forbedringsarbejde med indikatorer, dataindsamling og registrering i forskellige diagramtyper/seriediagram Efter undervisningsdagen kan deltagerne Udarbejde målestrategi i eget forbedringsarbejde med indikatorer, dataindsamling og registrering i forskellige diagramtyper/seriediagram 4. og 5. Undervisningsdag Implementering af nye metoder og arbejdsgange, og rammesætning af dig som forbedringsvejleder.
6 Efter undervisningsdagene kan deltagere udarbejde en plan for implementering, fastholdelse og spredning af resultater, samt har viden om, hvordan man mestrer rollen som leder af forbedringsarbejde. 6. Undervisningsdag Tænk anderledes anvend innovative tilgange i forbedringsarbejde, og få indblik i rollen som vejleder for dine kollegers forbedringsprojekter. Efter undervisningsdagen har du kendskab til, hvordan du kan strukturere nye tilgange til forbedringsprojekter og kendskab til, hvordan du kan være vejleder for andre. 7. Undervisningsdag Formidling af resultater, både mundtligt og skriftligt. Der er undervisning i kommunikation og artikelskrivning, så dit projekt fx kan formidles i et fagtidsskrift Efter undervisningsdagen har deltagerne fået konkrete bud på, hvordan de kan formidle deres forbedringsprojekt. Imellem undervisningsdagene, afholdes webinarer. Det enkelte webinar har fokus på opsamling og diskussion af metoder, undervisning samt udveksling af erfaringer. Der afholdes fire webinarer i forløbet, og på hvert webinar vil deltagere blive bedt om at præsentere deres forbedringsprojekt, seneste PDSA, plan for måling m.v. Ledelsesmæssig opbakning Deltagelse i forbedringsvejlederuddannelsen er en strategisk satsning for deltagerens organisation, og det bedste resultat nås ved ledelsesmæssig opbakning til deltagerne og forbedringsarbejdet. Deltagernes organisation har to vigtige roller: 1. Inden uddannelsen starter at udpege en såkaldt sponsor, som er den daglige leder af den kliniske afdeling, hvor arbejdet gennemføres. Sponsors rolle er at godkende genstandsområdet og målet for forbedringsarbejdet, støtte fremdriften i forbedringsarbejdet, integrere forbedringsarbejdet med øvrige tiltag i afdelingen og generelt at skabe gode rammer for forbedringsarbejdet. 2. At yde opbakning til deltageren ved at allokere tid til forbedringsarbejdet, deltagelse i alle læringsaktiviteter, læsning af litteratur og afrapportering af fremdriften i forbedringsarbejdet. Erfaringen er, at deltagere i uddannelsen i gennemsnit bruger ca. fire timer om ugen i løbet af uddannelsen, dog med størst tidsforbrug i begyndelsen og ved afleveringer. Vi informerer sponsor om fremdriften i forbedringsarbejdet to gange i løbet af uddannelsen.
7 Deltageraktivitet Det bedste resultat og udbytte af uddannelsen opnås ved fuld deltagelse på alle uddannelsens planlagte aktiviteter inklusiv læsning af den udleverede litteratur samt gennemførelse af eget forbedringsarbejde. Deltagerne opfordres til hver måned at gennemgå fremdriften i deres forbedringsarbejde med deres sponsor. Forudsætningen for at blive certificeret forbedringsvejleder er deltagelse på undervisningsdage, webinarer og indsendelse af afleveringer. Hver deltager skal inden uddannelsesforløbets start identificere et konkret forbedringsarbejde, som vedkommende er ansvarlig for at gennemføre. Vejledning Hvert forbedringsprojekt bliver tilknyttet en vejleder, som følger projektet fra start til slut, og giver vejledning, feedback og respons på hver fremdriftsrapport. Vejlederrollen er vigtig i både uddannelsesforløbet og i rollen som forbedringsvejleder. Vejledning gives telefonisk med afsæt i fremdriftsrapporten. Vejleder og projektdeltager aftaler hvornår vejledning skal finde sted. Der afsættes en time til den telefoniske vejledning efter hver fremdriftsrapport. Lokal understøttelse Det kan anbefales, at deltagerne på forbedringsvejlederuddannelsen mødes lokalt i den organisation de er ansat i. Disse møder kan give deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer og diskutere relevante problemstillinger. Det anbefales, at man fra overordnet hold i organisationen giver mulighed for at deltagerne samles, og at møderne faciliteres af en udpeget lokale tovholder. Selvevaluering Ved opstart af uddannelsen bliver alle deltagere bedt om, at evaluere egen viden, færdigheder og kompetencer i forbedringsmetoder på en gradueret skala. Denne selvevaluering gentages ved afslutningen på uddannelsen. Eget forbedringsprojekt Deltagerne gennemfører et forbedringsarbejde i egen organisation i løbet af de 10 mdr. uddannelsen strækker sig over. Vi vil understrege, hvor vigtigt det er for udbyttet af uddannelsen som forbedringsvejleder, at deltageren arbejder med et konkret forbedringsarbejde, da dette giver mulighed for at fokusere læringen på forbedringsarbejde og omsætte teori til praksis. I samråd med egen sponsor identificerer deltageren et forbedringsarbejde, der tager afsæt i kvalitetsbrist i egen organisation, og som er strategisk vigtigt for denne organisation. Forbedringsarbejdet skal være tilpasset således, at det kan realiseres i løbet af uddannelsens 10 måneder. Hvis deltageren arbejder med et meget omfangsrigt forbedringsarbejde, må der vælges en mindre del
8 heraf under uddannelsen. OBS: Inden første samling skal valget af forbedringsarbejde være godkendt af sponsor. Et velegnet forbedringsarbejde for deltagelse i uddannelsen opfylder følgende: Forbedringsarbejde der sigter mod forbedring af klinisk, administrativ eller tværsektoriel praksis Der er sammenhæng mellem forbedringsarbejdet og deltagernes organisations overordnede strategi og kvalitetsmål Forbedringsarbejdets resultat forventes at have signifikant betydning for organisationen og er vigtigt for organisationens ledelse af en eller flere grunde, fx o Patienter oplever problemer med sikkerhed, service eller outcomes o Der er behov for at reducere omkostninger samtidig med, at kvalitet opretholdes eller forbedres Forbedringsarbejdet er et teamsamarbejde, ikke et enkeltmandsarbejde Forbedringsarbejdet kan gennemføres inden for uddannelsens tidsramme Der er identificeret resultat- og procesindikatorer, der er direkte relateret til forbedringsarbejdets mål og det er meningsfuldt at måle på disse over en 10 mdr. tidsramme Patient og/eller pårørende deltager i forbedringsprojektet Sponsor har ledelsesmæssigt ansvar for det afsnit/afdeling hvor forbedringsarbejdet udføres Sponsor har givet tilsagn om støtte og hjælp til forbedringsvejlederen under uddannelsen, herunder hjælp til at fjerne barrierer for forbedringer. Eksempler på forbedringsarbejder der er velegnede til forbedringsarbejde i løbet af uddannelsen: Forbedring af en proces som i dag ikke er optimal. Eksempelvis utilfredsstillende compliance til eksisterende klinisk retningslinje (fx indsatsområde for patientsikkerhedskampagne, de nye kvalitetsmål, Regionernes satsningsområder). Udvikling af ny proces som skal afløse en ikke velfungerende proces. Udvikling af ny proces, hvor man forventer at kunne opnå bedre resultat end i dag. Eksempler på forbedringsarbejder er ikke er velegnede til forbedringsarbejde i forbedringsvejlederuddannelsen; Udvikling af et målesystem for kvalitet og patientsikkerhed Udvikling af et kvalitetsprogram Udvikling og implementering af kompetenceudviklingsprogrammer Ethvert forbedringsarbejde hvor deltageren ikke, inden for uddannelsens tidsramme, kan besvare spørgsmålet "hvordan ved du en forandring er en forbedring?" Forbedringsarbejder uden ledelsesmæssig støtte og opbakning Forbedringsarbejder der omhandler akkreditering eller anden kvalitetsovervågning Forbedringsarbejder som kræver godkendelse i etisk komite (ikke velegnet af hensyn til tidsrammen)
9 Charter Et charter er et dynamisk hoveddokument i et forbedringsarbejde. Det er et kortfattet dokument som opsummerer, hvad det forventede resultat af forbedringsarbejdet er. Charteret er essentielt, idet det udgør fundamentet for forbedringsarbejdet, og som man orienterer sig i forhold til undervejs i arbejdet. Afslutningsvis kontaktoplysning på din leder. I charteret redegøres for; Hvad er problemet? Hvad ønsker du at opnå? Hvordan ved du, om en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal du gennemføre for at opnå forbedring? Hvordan vil du involvere patienter og/eller pårørende? Hvilke ressourcer har du til rådighed?. Hvad er problemet? (max 7 sætninger) Hvorfor er det et problem? For hvem er det et problem? Hvornår er det et problem? Hvad siger patienterne? Hvordan påvirker det patienter? Hvor stort er problemet? Hvilke data understøtter valg af emne? Hvorfor er det vigtigt? Hvad ønsker du at opnå? (max 3 sætninger) En generel beskrivelse af projektets målsætning, målgruppe/population, afgrænsede enhed hvor projektet udføres Forventet resultat (max 7 sætninger) Succeskriterier Specifikke formål Specifikke numeriske mål med tidsramme hvor gode vil I være hvornår Driftspåvirkning (produktivitet, økonomi) Hvordan ved du om en forandring er en forbedring? Indikatorer, som kan monitorere effekten af forandringer der gennemføres Sammenhængende formål og indikatorer Indikatorer der måler fremdrift i projektet Kvalitativ og kvantitativ feedback Proces og resultatmålinger Ikke intenderede virkninger (balanceret mål) Hvilke forandringer skal du gennemføre for at opnå forbedringen? Indledende aktiviteter og interventioner i projektet, forslag til forandringer, der kan testes (PDSA) Hvilke forhindringer/barrierer findes? F.eks.: eksisterende retningslinjer, IT. Hvordan vil du involvere patienter og/eller pårørende i dit forbedringsarbejde? Skal patienter deltage i en indledende afdækning af problemstillingen?
10 Skal patienter eller pårørende indgå i dit team? Skal patienter/pårørende kvalificere og vurdere dit projekt? Hvilke ressourcer har du til rådighed? Ressourcer, klinikerteam som deltageren arbejder sammen med i projektet (hvor meget tid er de allokeret til projektet?) Sponsor dvs. nærmeste leder (inkl. mailadresse) Tidsplan for uddannelsen Undervisningsdagene i uddannelsesforløbet for hold og 2. undervisningsdag juni (internat) 3. undervisningsdag torsdag 25. august og 5. undervisningsdag 26. og 27. oktober 2016 (internat) OBS ny dato 6. undervisningsdag 11. januar undervisningsdag 9. marts 2017 Datoer for webinarer (kan ændres) Torsdag 23. juni 2016 kl til Opsamling på PDSA, driverdiagram, Charter Torsdag 22. september 2016 kl til Måleplan med beskrivelse af indikatorer, PDSA, fremdriftsrapport Torsdag 8. december 2016 kl til Fremdriftsrapport, PDSA, seriediagrammer, Torsdag den 9. februar 2017 kl til Spredningsplan, PDSA, selvevaluering, elevatortale Webinarer og teknik Alle webinarer gennemføres på Regions Midtjyllands platform, som kan tilgås fra alle regionens videokonference lokaler eller mobilt udstyr. Videokonferencelokale bookes af DEFACTUM på hospitalerne til de pågældende tidspunkter. De kan også tilgås fra deltagernes egen PC via nettet. Ring op til: Virtuelle møderum: HD Stormøde 02 (Video) meet.rm02@rooms.rm.dk Ved webinarer: Login 10 minutter inden start. Der er en guide til webinarer på wiki en;
11 Aflevering af obligatoriske opgaver og fremdriftsrapporter (kan ændres) 27. maj 2016 Input til deltagerbog, udkast til charter (problem, baggrund) 31. maj 2016 Udfyldelse af selvevaluering 27. juni Første PDSA test, revideret Charter og driverdiagram 20. august 2016 Arbejdsgangsanalyse, PDSA, evt. revideret Charter + fremdriftsrapport 16. september 2016 Måleplan med beskrivelse af indikatorer og fremdriftsrapport 21. oktober 2016 Fremdriftsrapport og PDSA 25. nov Fremdriftsrapport og seriediagrammer 27. jan Spredningsplan, fremdriftsrapport 24. februar 2017 Elevatortale, PDSA, fremdriftsrapport, selvevaluering Alle dokumenter sendes til sundhed.fv1@rm.dk It platform for at hente dokumenter Du kan finde alle praktiske oplysninger, dokumenter og programmer på Vi har valgt at lave en åben platform, man skal ikke bruge en kode for at hente dokumenter. Derfor er der heller ingen deltageroplysninger endnu, men siden kan senere lukkes, så det kun er deltagerne som har adgang. Feedback Det er vigtigt, at du giver din mening til kende. Du deltager på det er første hold forbedringsvejledere i Region Midtjylland, og der kan være flere ting du mener, skal være anderledes. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du mener noget bør være anderledes, eller har gode ideer til at forbedre uddannelsesforløbet. Kontakt os på sundhed.fv1@rm.dk
Håndbog for forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland
Håndbog for forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland Hold 2 December 2016 September 2017 Indhold Introduktion... 1 Formålet med forbedringsvejlederuddannelsen... 2 Undervisningens form... 3
Læs mereNordisk Forbedringsagent Uddannelseshåndbog. Hold
Nordisk Forbedringsagent Uddannelseshåndbog Hold 11 2017-2018 Indhold 1. Formålet med Forbedringsagentuddannelsen...3 2. Målgruppe...3 3. Læringsprincip...3 4. Uddannelsens opbygning...3 5. Ledelsesmæssig
Læs mereLKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Læs mereKom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke
Kom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke 2017 1 Forord I Region Midtjylland har vi en vision om at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser, hvor vi leverer den
Læs mereDin forberedelse til Forbedringsvejlederuddannelsen
Din forberedelse til Forbedringsvejlederuddannelsen Hold 2 (FV2) December 2016 September 2017 s. 1 Indhold Introduktion til Forberedelseshæftet... 3 Kapitel 1. Forbedringsarbejdet i praksis... 4 Hvad er
Læs mereNyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program. Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor
Nyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! Arbejder for at forbedre patientsikkerheden i det
Læs mereFastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet
Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet Forventningsafstemning Individuel øvelse brug 3 min. Hvad er og betyder fastholdelse for dig? Hvad er og betyder spredning for dig? Tilbagemelding i plenum
Læs mereHvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Læs mereEvaluering Forbedringsagentuddannelsen Hold 1, 2 og 3
Evaluering Forbedringsagentuddannelsen Hold 1, 2 og 3 1 Forord norsk Nordisk utdannelse for forbedringsagenter er et pågående samarbeidsprosjekt mellom Dansk Selskab for Patientsikkerhed og det norske
Læs mereForbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger
Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål
Læs mereForbedringsmodellen PDSA værksted
Forbedringsmodellen PDSA værksted LS I d. 8/2 kl. 9:15-11:15 (samt 11:15-13:45) Søren Schousboe Laursen, Hospitalsenheden Horsens Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Bodil Andersen, Dansk Selskab
Læs mereTemadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Temadag for Botilbud Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke resultater
Læs mereHospitalsenheden VEST
Kapacitetsopbygning og udvikling af en kvalitets- og forbedringskultur på Hospitalsenheden Vest Patientsikkerhedskonferencen 2018 Session: Fra Nationalt Kvalitetsprogram til kvalitet i praksis Hospitalsdirektør
Læs merePROGRAM FOR DAG 1 PROGRAM FOR DAG 2
PROGRAM FOR DAG 1 8.00-9.15 Registrering, morgenmad 9.15-9.40 Velkomst 9.40-10.40 Formål og det kliniske indhold i LKT Apopleksi 10.40-11.10 Hvilke data har vi? 11.10-11.30 Pause 11.30-12.10 Casebaseret
Læs mere#patient17. Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ
#patient17 Workshop 2: Skab fælles fremdrift i forbedringsarbejdet med et kollaborativ Blok 4: Hold fast i de gode resultater og spredning heraf Spredning vs. skalering Nogle siger Spredning og opskalering
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika
Læs mereTilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed
Tilsyn og læring I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed Deltag i debatten så tag ordet, stil spørgsmål og del gerne dit perspektiv på Twitter med #primaer18 Hent præsentationerne fra konferencen
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereIntroduktion til forbedringsmodellen
Introduktion til forbedringsmodellen LS I d. 7/2 kl. 13-14 (samt 14-15) Pernille Bechlund, faglig leder, Frederiksberg Kommune Bente Øllgaard, fagkoordinator, Thisted Kommune Søren Schousboe Laursen, projektleder,
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereHvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017 Konsulent Bodil Elgaard Andersen, DSFP Konsulent Pernille Bechlund, PB-respekt Risikomanager Merete Larsen, Frederiksberg
Læs mereLedelse af forbedringsarbejde
Ledelsesseminar LKT Antibiotika 20.09.17, Charlottehaven konferencecenter Direktør Jens Winther Jensen Ledelse af forbedringsarbejde Direktør og læge Jens Winther Jensen Penicillin Nobel prisen i medicin,
Læs mereVil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?
Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR
Læs mereForbedringsmodellen. Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen
Forbedringsmodellen Udarbejdet af Rikke Hollesen Improvement advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Twitter: @RHollesen Læringsmål Efter oplægget vil du: Få et oveblik over landskabet i forbedringsarbejdet
Læs merePraktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereForberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013
Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Forberedelsespakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Forberedelsespakken vil løbende blive
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereKompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune
Kompetenceudviklingsforløb Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune Samarbejdsaftalen skal give et overblik over indhold i og sammenhæng mellem de forskellige
Læs mereHandleplan for opfølgning på BRUS på plejehjem
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet Marts 2019 Handleplan for opfølgning på BRUS på plejehjem Baggrund Denne handleplan følger op på resultaterne af
Læs mereTeamdag for Botilbud v/ Hanne Miang
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke
Læs mereEt spadestik dybere. Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015
Et spadestik dybere Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015 1) Sætte fælles mål med affinity diagram 2) Proceskort og forbedringsmodel 3)
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse
Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (
Læs mereForberedelseskatalog
Forberedelseskatalog Ernæringsprojektet er en indsats i regi af I sikre hænder. Tre kommuner, der tidligere har været en del af I sikre hænder, er med til opstart af projektet: Frederiksberg, Greve og
Læs mereNetværksmøde Kvalitetskoordinatorer 8. marts Rum 3 og 4 ved Arbejdsmedicinsk, Herning
Netværksmøde Kvalitetskoordinatorer 8. marts 13.30 15.30 Rum 3 og 4 ved Arbejdsmedicinsk, Herning 1. Status på Nationalt Kvalitetsprogram/-mål (DH) 2. Tilbagemelding fra workshop om det fremtidige kvalitetsarbejde
Læs mereProfil til stillingen som. sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder. Mariagerfjord Kommune
Profil til stillingen som sundhedsfaglig kvalitetsmedarbejder Mariagerfjord Kommune Denne profil beskriver de overordnede rammer for jobbets indhold samt forventninger til kandidaterne. Organisation. Sundhed-
Læs mereSystem of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt
Læs mereDesign af sikre systemer. Udarbejdet af Maria Staun, Improvement advisor Sygehus Lillebælt
Design af sikre systemer Udarbejdet af Maria Staun, Improvement advisor Sygehus Lillebælt Twitter: @StaunMaria Budskaber Implementering = alle får det de skal ha En størrelse vil ikke passe på det hele
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereVi er derfor glade for hermed at kunne præsentere regionens Program for Sikkert Patientflow.
Forord "Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig afklaring og behandling med de nødvendige kompetencer leveres hele
Læs mereSession 2 System of Profound Knowledge brug redskabet i dit daglige arbejde
Session 2 System of Profound Knowledge brug redskabet i dit daglige arbejde Deming s System of Profound Knowledge Deming s redskab til at gå et spadestik dybere Appreciation of a system Theory of Knowledge
Læs mereEn ny kvalitetsdagsorden! Tina Willemann, Faglig leder, DEFACTUM, Koncern Kvalitet
En ny kvalitetsdagsorden! Tina Willemann, Faglig leder, DEFACTUM, Koncern Kvalitet Region Midtjylland, Koncern Kvalitet, DEFACTUM DEFACTUM, et forsknings- og konsulenthus forankret i regionen, men vi samarbejder
Læs mereForbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Dagens menu 1. Hvad er forbedringsmodellen?
Læs mereAfprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler
Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?
Læs mereDiskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Læs mereForbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereMarkedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2014 Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og indsatsområder, som PC Nordsjælland
Læs merebidrager med Forbedringsmodellen PDSA-cirklen cirklen. Ved Side 1
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau.. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Læs mereMODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
Læs mereKom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling
Kom godt i gang med pakken Skab vilje, ideer og handling Læringsmål Efter sessionen har du fået inspiration til: Hvor du tager de første skridt i forbedringsarbejdet. Hvordan du kan bruge de forskellige
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs merePilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger
Læs mereForbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning
Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereSpørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning
Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereHar den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en
Læs mereSession for leder af ledere
Session for leder af ledere 13.00-16.30 Formålet med sessionen: Introduktion til eftermiddagen Ice Breaker øvelse 15 min. Hvor er jeg lykkedes og hvor har jeg udfordringer, drøftelser ved bordene ca. 60
Læs mereKLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510
KLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510 FAG PÅ MODUL 1 ERGOTERAPITEORI PSYKOLOGI PÆDAGOGIK ANATOMI SOCIOLOGI ERGOTERAPITEORI Ansvars- og ansættelsesområder Centrale
Læs merePDSA-cirklen som implementeringsredskab
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
Læs mereEvalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter
Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereIMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017
IMPLEMENTERINGSMODEL 2017 Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan Do Study Act og er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og
Læs mereImport og eksport af viden
Import og eksport af viden Baggrund og formål Baggrund I Broen til Bedre Sundheds interventionsprogram har vi et stort fokus på at sikre, at vores projekter, indsatser, metoder og resultater skaber læring
Læs mereTeamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?
Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare
Læs mereSkab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende
Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende WORKSHOPKATALOG EFTERÅR 2018 Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle, som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse
Læs merePatientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereEffektiv eksekvering og implementering af strategi
Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe
Læs mereModul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?
Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereI sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør
I sikre hænder Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja, direktør Thisted Kommune Frederiksberg Kommune Viborg Kommune Sønderborg Kommune Lolland Kommune Forberedelse
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mere