National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL"

Transkript

1 National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v1.2 published on Sundhedsstyrelsen 1 of 70

2 National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Kontaktperson Sygehuse og Beredskab Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1, 2300 Kbh S Sprog dk Startdato Last Edited Ansvarsfraskrivelse Dette er en digital version af retningslinjen, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen d. 3. juni Den oprindelige version findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. 2 of 70

3 Indhold 1 - Læsevejledning 2 - Indledning 3 - Rehabilitering af patienter med KOL og MRC over eller lig med 2 (åndenød i lettere grad) 4 - Tidlig rehabilitering af patienter med KOL efter en eksacerbation 5 - Rehabilitering af patienter med KOL af en sværhedsgrad, som medfører, at de ikke kan deltage i vanlige rehabiliteringstilbud 6 - Styrketræning sammenlignet med udholdenhedstræning til patienter med KOL 7 - Styrketræning kombineret med udholdenhedstræning til patienter med KOL 8 - Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL 9 - Gruppebaseret struktureret patientuddannelse til patienter med KOL 10 - Inddragelse af pårørende i KOLrehabiliteringsprogram 11 - Optimal varighed af et rehabiliteringsprogram til patienter med KOL 12 - Baggrund 13 - Implementering 14 - Monitorering 15 - Opdatering og videre forskning 16 - Beskrivelse af anvendt metode 17 - Fokuserede spørgsmål 18 - Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 19 - Søgebeskrivelse 20 - Evidensvurderinger 21 - Arbejdsgruppen og referencegruppen 22 - Ordliste 23 - Referenceliste 3 of 70

4 Quickguide 3 - Rehabilitering af patienter med KOL og MRC over eller lig med 2 (åndenød i lettere grad) Svag Anbefaling Overvej at henvise patienter med KOL og MRC < 2 (åndenød i lettere grad) til et KOLrehabiliteringsprogram. Det er vigtigt at afklare indikationen for deltagelse i et rehabiliteringsprogram herunder patienternes muligheder for at gennemføre programmet. Dette omhandler dels en vurdering af patientens motivation for at deltage i og gennemføre et rehabiliteringsprogram. Arbejdsgruppen vurderer i den forbindelse, at især patienter med muskelsvækkelse eller lavt aktivitetsniveau kan opfordres til rehabilitering. 4 - Tidlig rehabilitering af patienter med KOL efter en eksacerbation Stærk Anbefaling Henvis patienter efter indlæggelse for en KOL-eksacerbation til et KOLrehabiliteringsprogram, der påbegyndes indenfor 4 uger efter eksacerbation. Det er vigtigt at inddrage og motivere patienten til at deltage i et rehabiliteringsprogram indenfor 4 uger og om muligt lave en aftale herom allerede under indlæggelsen. 5 - Rehabilitering af patienter med KOL af en sværhedsgrad, som medfører, at de ikke kan deltage i vanlige rehabiliteringstilbud God Praksis (Konsensus) Det er god klinisk praksis at overveje styrketræning til patienter med KOL, som ikke kan deltage i et vanligt rehabiliteringsprogram på grund af sygdommens sværhedsgrad. Arbejdsgruppen vurderer det hensigtsmæssigt, at der udformes en praksis for, hvilke overvejelser, der afgør hvilke patienter med svær KOL, der skal tilbydes styrketræning, herunder hvilken træningsform, der kan benyttes og ved hvilken intensitet. 4 of 70

5 6 - Styrketræning sammenlignet med udholdenhedstræning til patienter med KOL Svag Anbefaling Overvej at tilbyde enten styrketræning eller udholdenhedstræning som den fysiske træning, der indgår i et rehabiliteringsprogram for patienter med KOL, da de to træningsformer synes at være ligeværdige. Da de to træningsformer på baggrund af foreliggende evidens synes at være ligeværdige, vil den enkelte patients præferencer i de fleste tilfælde være afgørende for valg af træningsform. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der for begge træningsformer skal sammensættes et individuelt træningsprogram, der progressivt øger belastningen. For ernæring under træning se anbefalingen vedr. ernæringsterapi. For træningsintensitet og hyppighed se nærmere i sammenfatningen hvor studierne beskrives. 7 - Styrketræning kombineret med udholdenhedstræning til patienter med KOL Svag Anbefaling Overvej at tilbyde styrketræning kombineret med udholdenhedstræning som en del af et rehabiliteringsprogram for patienter med KOL. Arbejdsgruppen finder evidens af moderat kvalitet for signifikant øget muskelstyrke ved kombination af de to træningsformer i forhold til udholdenhedstræning alene. Gruppen finder ingen evidens for andre gavnlige effekter ved kombination af styrketræning og udholdenhedstræning, når der bliver sammenlignet med udholdenhedstræning alene. For begge træningsformer er det vigtigt at sammensætte et individuelt træningsprogram, hvor belastningen øges over tid. De fleste patienter vil formentlig vælge styrketræning kombineret med udholdenhedstræning, da træningen herved bliver mest afvekslende. 8 - Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL 5 of 70

6 Svag Anbefaling Overvej at tilbyde ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL i forbindelse med et rehabiliteringsprogram. Der er evidens af moderat kvalitet for, at ernæringsterapi øger vægten med ca. 1,7 kg, men ikke har effekt på outcomes som livskvalitet, ADL og gangdistance. Vægtøgning er formentlig gavnlig, men er et surrogatmål, der ikke med sikkerhed har en selvstændig værdi for patienten, hvis det ikke samtidig øger livskvaliteten og det daglige funktionsniveau. Ernæringsterapien kan foregå ved at kombinere ernæringsdrikke med individuel vejledning, hvor patienten kan få hjælp til et øget energi- og proteinindtag på patientens vilkår og præferencer. 9 - Gruppebaseret struktureret patientuddannelse til patienter med KOL Svag Anbefaling Overvej at tilbyde gruppebaseret, struktureret patientuddannelse i forbindelse med et KOL rehabiliteringsprogram. På baggrund af gennemgang af RCT er finder arbejdsgruppen evidens af moderat kvalitet for en signifikant forbedring af livskvaliteten. Denne forbedring er imidlertid nær grænsen for en minimal klinisk betydende forskel (-3,5 point på SGRQskalaen, hvor -4 er klinisk betydende forskel). Det samlede evidensgrundlag er dog af lav kvalitet. Den enkelte patient med KOL, som deltager i gruppebaseret, struktureret patientuddannelse, antages at have interesse i at få viden om sygdom, forebyggelse, behandling og livet med KOL. Der vil dog være patienter med KOL, der af forskellige grunde ikke er egnede til denne form for patientuddannelse. Information og oplysning om sygdom bør formidles på en hensynsfuld måde, der ikke skaber unødig bekymring. Den formidlede viden skal kunne anvendes og overføres til hverdagslivet med henblik på, at den enkelte patient kan leve bedst muligt med sin sygdom. En måde at gøre dette på er gennem aktiv læring. Her trænes patienterne aktivt i de handlinger, som er af betydning for at kunne mestre (håndtere) hverdagslivet. Patientuddannelse integreres således i rehabiliteringsprogrammets øvrige elementer, som eksempelvis fysisk træning, madlavning etc Inddragelse af pårørende i KOLrehabiliteringsprogram 6 of 70

7 God Praksis (Konsensus) Det er god klinisk praksis at inddrage pårørende i et rehabiliteringsprogram for KOL. Kronisk sygdom har indflydelse på mange aspekter af hverdagslivet, herunder relationen til pårørende. Det antages derfor, at pårørende også har brug for viden med henblik på handlemuligheder og forståelse for den syge og egne udfordringer. Det er altid op til den enkelte patient at tage beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang de pårørende skal involveres eller ej. Nogle patienter vil tage imod tilbuddet, mens andre vil have behov for et frirum på rehabiliteringsholdet med mulighed for at udveksle erfaringer og skabe egne kontakter til andre med samme lidelse 11 - Optimal varighed af et rehabiliteringsprogram til patienter med KOL God Praksis (Konsensus) Det er god klinisk praksis at rehabiliteringsprogrammer til patienter med KOL er af 8-12 ugers varighed. Interventionen i studierne har mere karakter af vedligeholdelsestræning end af langvarig rehabilitering. Det ser ud til at de opnåede forbedringer herved i højere grad blev vedligeholdt. Fortsat træning vurderes at være gavnlig, da det erfaringsmæssigt er svært at fastholde fysiske forbedringer opnået ved et rehabiliteringsprogram, specielt i efterforløbet af eksacerbationer, ligesom sygdommens progredierende karakter fører til tab af muskelmasse. 7 of 70

8 1 - Læsevejledning Retningslinjen er bygget op i to lag: 1. Lag - Anbefalingen Styrken af anbefalingen tolkes således: Stærk anbefaling (Grøn): Det er klart, at fordelene opvejer ulemperne. Det betyder, at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention Svag anbefaling (Gul): Det er mindre klart, om fordelene opvejer ulemperne. Der er større mulighed for variation i individuelle præferencer. God praksis anbefaling (Grå): Baseret på konsensus i arbejdsgruppen og bruges, hvis der ikke kunne findes relevante studier at basere anbefalingen på. 2. Lag Detaljer: Hvis du vil vide mere om grundlaget for anbefalingen: Klik på anbefalingen, hvorefter du får flere detaljer: Effektestimater: Sammenfatning af evidensen, evidensprofiler samt referencer til studierne i evidensprofilerne Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer. Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke. Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrørende behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser. Adaption: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer. Referencer: Referenceliste for anbefalingen Diskussion: Her kan du komme med kommentarer til specifikke anbefalinger. Dog kun, hvis du er logget ind som bruger. Evidensens kvalitet Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: Høj Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt.? 8 of 70

9 For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales følgende artikel: G. Goldet, J. Howick. Understanding GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) Desuden henvises til Sundhedsstyrelsens metodehåndbog for en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af de Kliniske Retningslinjer 9 of 70

10 2 - Indledning Den nationale kliniske retningslinje for rehabilitering af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) indeholder evidensbaserede anbefalinger baseret på en systematisk litteraturgennemgang, evidensvurdering og graduering af de indsamlede studier. Retningslinjen tager udgangspunkt i de anbefalinger for KOLrehabilitering Sundhedsstyrelsens udgav i 2006 og senest opdaterede i 2007 (1). Heraf fremgår det, at deltagelse i et KOL-rehabiliteringsprogram er en veldokumenteret og effektiv del af behandlingen af sygdommen, der har til formål at give den enkelte patient med KOL mulighed for at opnå den højest mulige funktionsevne og livskvalitet i sin dagligdag. Rehabiliteringsprogrammet omfatter som udgangspunkt elementerne rygeafvænning, fysisk træning, medicinsk behandling, ernæringsvejledning, patientuddannelse og psykosocial støtte. Denne retningslinje supplerer og understøtter anbefalingerne for rehabilitering inden for elementerne fysisk træning, ernæringsvejledning og patientuddannelse. Der medtages desuden spørgsmål om patientgruppen for henvisning til et KOLrehabiliteringsprogram, den optimale varighed af et KOL-rehabiliteringsprogram, samt pårørendeinddragelse. Retningslinjen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af sundhedsprofessionelle udpeget af relevante faglige selskaber og fagforeninger. For en oversigt over arbejdsgruppens medlemmer, se bilaget 'Arbejdsgruppen og referencegruppen'. Formål Formålet med den nationale kliniske retningslinje for KOL-rehabilitering er at understøtte og supplere Sundhedsstyrelsens nuværende anbefalinger for rehabilitering af patienter med KOL og sikre, at tilbud om rehabilitering foregår på baggrund af den bedste eksisterende evidens. Retningslinjen skal herved medvirke til at sikre nationalt ensartede rehabiliteringstilbud af høj faglig kvalitet givet til de borgere med KOL, der har behov for en rehabiliteringsindsats. Retningslinjen beskriver den foreliggende evidens for udvalgte enkelte elementer inden for rehabilitering af KOL, som tilbydes efter en individuel behovsvurdering i umiddelbar forlængelse af diagnosticering eller opfølgning af sygdommen eller akut indlæggelse på grund af KOL eksacerbation. På denne baggrund formuleres anbefalinger, der kan understøtte en ensartet høj kvalitet af indsatsen på tværs af regioner, kommuner, sektorer og faggrupper. Afgrænsning af patientgruppe Patientgruppen er voksne personer med KOL diagnosticeret på baggrund af symptomer og nedsat lungefunktion målt ved lungefunktionsundersøgelse (spirometri) irreversibel nedsættelse af forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund (FEV1) i forhold til forceret vitalkapacitet (FVC): FEV1/FVC < 70%, MRC-åndenødsskala. (MRC-skalaen relaterer graden af åndenød til dagligt aktivitetsniveau. (Se skalaen i ordlisten afsnit ) Retningslinjen inddrager således ikke rehabilitering af andre patienter med kroniske lungesygdomme, fx lungefibrose eller bronkieektasier. Det vil sige patienter med ICD 10 diagnosekoderne: J44.x og J96.X + J44.X og ICPC-2 kode R 95. Målgruppe/bruger Målgruppen for retningslinjen er alle sundheds- og fagprofessionelle, som er involveret i rehabilitering af patienter med KOL. Endvidere sundhedsfaglige ledere, administratorer og beslutningstagere. Retningslinjen kan desuden benyttes af patienter, pårørende eller andre, der ønsker at søge information om sundhedsydelser på området. Definition af KOL rehabilitering KOL-rehabilitering er i Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger defineret som de multidisciplinære sundhedsaktiviteter, der i en helhedsorienteret, men individuelt planlagt indsats har til formål at genoprette og vedligeholde en KOL-patients fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau og dermed forebygge akut opblussen af den kroniske sygdom. I dansk kontekst indeholder et KOL-rehabiliteringsprogram elementerne fysisk træning, rygeafvænning, patientuddannelse, ernæringsterapi og psykosocial bistand, der hver for sig vurderes ud fra patientens behov og forudsætter, at patienten er i optimal medicinsk behandling. 10 of 70

11 Med henblik på fremsøgning af litteratur har arbejdsgruppen bag denne retningslinje defineret, at et rehabiliteringsprogram for KOL som minimum skal indeholde et element af superviseret fysisk træning og kan indeholde ét eller flere af følgende elementer; patientuddannelse, psykosocial støtte, ernæringsvejledning -og behandling, rygeafvænning eller træning i daglige færdigheder/aktiviteter (ADL) Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensgrundlaget. Problemstillingerne eller punktnedslagene har arbejdsgruppen formuleret som fokuserede spørgsmål (såkaldte PICO-spørgsmål). Medicinsk behandling indgår ikke i denne nationale kliniske retningslinje for KOL-rehabilitering, men det skal understreges, at forudsætningen for et vellykket rehabiliteringsforløb er, at patienterne er optimalt medicinsk behandlede. Medicinske rygestopfremmende tiltag, som ofte vil være et element i rygestopindsatsen i et KOL-rehabiliteringsprogram indgår heller ikke i retningslinjen. Der foreligger allerede klare evidensbaserede anbefalinger for såvel indsatsen for rygestop som anvendelsen af disse i rehabiliteringen af KOL-patienter (1,2). Dermed omhandler denne retningslinje alene non-farmakologiske elementer af rehabiliteringsindsatsen for KOL patienter. Fokus for retningslinjen er primært rehabilitering af patienter i i stabil fase af KOL. Dog kan nogle af de beskrevne tiltag med fordel initieres under indlæggelse for akut eksacerbation af KOL. I flere af de fokuserede spørgsmål nævnes motivation og afklaring heraf som vigtige faktorer i forbindelse med deltagelse i rehabiliteringstilbud. Retningslinjen har ikke i denne version kunnet se nærmere på, hvordan man i denne forbindelse mere specifikt arbejder med begrebet motivation i forhold til patienter med KOL, men metoder hertil som fx den motiverende samtale (3) er naturligvis vigtige at kende til og have kompetencer til at kunne benytte. Retningslinjen er opbygget således, at: Fokuseret spørgsmål 1 og 2 omhandler henvisning til et KOL-rehabiliteringsprogram, dels når det drejer sig om patienter med KOL og MRC<2 (åndenød i lettere grad), dels når det drejer sig om patienter, der er/ har været indlagt for en KOL-eksacerbation. Fokuseret spørgsmålet 3, 4 og 5 omhandler træningstyper og kombinationer heraf, der indgår i den fysiske træning i et KOLrehabiliteringsprogram Fokuseret spørgsmål 6 omhandler ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Fokuseret spørgsmål 7 omhandler gruppebaseret struktureret patientuddannelse til patienter med KOL, der deltager i et rehabiliteringsprogram Fokuseret spørgsmål 8 omhandler pårørendeinddragelse og Fokuseret spørgsmål 9 omhandler varigheden af et KOL-rehabiliteringsprogram For oversigt over de enkelte fokuserede spørgsmål, se bilaget om 'Fokuserede spørgsmål'. Patientperspektivet Arbejdsgruppen har i hele arbejdsprocessen på forskellig vis søgt at tage højde for patienternes værdier og præferencer. Danmarks Lungeforening har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe og har i den forbindelse ligeledes aktivt forholdt sig til patienternes værdier og præferencer. Danmarks Lungeforening har sammen med andre patientforeninger samtidig haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. 11 of 70

12 3 - Rehabilitering af patienter med KOL og MRC over eller lig med 2 (åndenød i lettere grad) Fokuseret spørgsmål 1 Er der blandt patienter med KOL og MRC 2 (åndenød i lettere grad) evidens for effekt af deltagelse i et rehabiliteringsprogram sammenlignet med ingen rehabilitering? I Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger er det anført, at Tilbuddet om KOL rehabilitering skal omfatte alle patienter med diagnosen KOL, som føler sig begrænset i deres daglige aktiviteter pga. sygdommen. Det vil normalt være KOL patienter, der går langsommere end jævnaldrende og er nødt til at stoppe op for at få vejret ved almindelig gang (svarende til grad 3 og derover på MRC-skalaen) (1). Patienter med KOL, der kun får åndenød svarende til MRC grad 2 (svarer til: Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig meget eller går op ad lille bakke) eller derunder, bliver derfor ikke rutinemæssigt henvist til rehabilitering i dag. Ifølge Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling (4) har alle patienter med KOL gavn af fysisk aktivitet tilrettelagt som et superviseret træningsforløb, hvor gang og cykling indgår. Derfor har arbejdsgruppen vurderet det relevant at undersøge om der er evidens for effekt af rehabilitering til patienter med KOL og åndenød svarende til MRC grad 2 eller derunder. Svag Anbefaling Overvej at henvise patienter med KOL og MRC < 2 (åndenød i lettere grad) til et KOLrehabiliteringsprogram. Det er vigtigt at afklare indikationen for deltagelse i et rehabiliteringsprogram herunder patienternes muligheder for at gennemføre programmet. Dette omhandler dels en vurdering af patientens motivation for at deltage i og gennemføre et rehabiliteringsprogram. Arbejdsgruppen vurderer i den forbindelse, at især patienter med muskelsvækkelse eller lavt aktivitetsniveau kan opfordres til rehabilitering. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ Arbejdsgruppen fandt ingen studier, der rapporterede skadevirkninger ved rehabilitering af patienter med mild til moderat KOL. Derimod fandt de en klinisk relevant forbedring i livskvalitet hos denne patientgruppe efter rehabilitering. Idet denne gruppe i forvejen havde en relativt høj livskvalitet ved baseline, er en forbedring i sig selv bemærkelsesværdig. På grund af det store frafald i studierne kan det ikke udelukkes, at selektivt frafald kan have haft en positiv indflydelse på effekten på livskvalitet. Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen var samlet set moderat, da den var moderat for livskvalitet (HRQoL). Moderat Værdier og præferencer Betydelig variation er forventet eller usikker Arbejdsgruppen diskuterede det høje frafald rapporteret i enkelte af de inkluderede studier. Dette er imidlertid et generelt problem ved rehabilitering, også hos patienter med sværere symptomer. Patientens motivation er vigtig i forhold til, om patienter i denne sygdomskategori kan forventes at gennemføre et rehabiliteringsprogram. Andre overvejelser 12 of 70

13 Et enkelt studie fandt en meget stor forbedring i udholdenhedstest på cykel efter rehabilitering (8). Den beskedne forbedring i gangtest i interventionsgruppen blev ikke vurderet klinisk relevant. Patienter med muskelsvækkelse eller lavt aktivitetsniveau vil formentlig have større gavnlige effekter, og bør opfordres til rehabilitering. For patienter med KOL i mild til moderat grad kan 6MWT muligvis være et dårligt mål for gangdistance, da der kan ses en såkaldt loft effekt (se ordliste afsnit 1.2.2) ved denne test. Men det var denne test der var brugt i de inkluderede studier. Rationale Arbejdsgruppen vurderer, at da der er evidens af høj kvalitet for de kritiske outcomes dødelighed og hospitalsindlæggelser, opvejer dette, at der er evidens af meget lav kvalitet på de ligeledes kritiske outcomes, åndenød og livskvalitet. Anbefalingen bliver således stærk på trods af, at evidensens kvalitet samlet set er meget lav, idet den bestemmes af det kritiske effektmål, der har lavest evidensniveau. PICO (3.1) Population: Patienter med KOL og åndenød I lettere grad Intervention: KOL-rehabiliteringsprogram Sammenligning: Vanlig behandling Utfald Tidsramme Resultater og målinger Vanlig behandling Effektestimater KOLrehabiliteringsprogram Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag Mortalitet (Mortality) Follow-up: 3-6 months Odds ratio 1.33 (CI 95% ) Baseret på data fra 328 patienter i 4 studier. Opfølgningstid 3-6 months per per Forskjell: 13 mere per ( CI 95% 89 mere - 20 færre ) Moderat Få events (Few events) Skadevirkninger (Adverse events) Vi fandt ingen studier, der opgjorde skadevirkninger Frafrald (dropout) Vi fandt ingen studier, der opgjorde frafrald Gangdistance (Walking distance) Follow-up: 6 months Målt med: 6 minuts walk test Baseret på data fra: 108 patienter i 2 studier. Opfølgningstid 6 months Forskjell: MD 29 mere ( CI 95% 18 færre - 40 mere ) Moderat Manglende blinding (Lack of blinding) Muskelstyrke (muscle strength) End of treatment Målt med: QPT Baseret på data fra: 175 Nm Nm Forskjell: MD 3.4 færre ( CI 95% 9.64 færre mere ) Lav Manglende blinding, kun et studie 13 of 70

14 patienter i 1 studier. Livskvalitet (HRQoL) SGRQ 4-6 months Målt med: SGRQ Baseret på data fra: 175 patienter i 1 studier. Opfølgningstid : 4-6 months points points Forskjell: MD 4.2 færre ( CI 95% 4.5 færre færre ) Moderat pga. manglende blinding (risk of bias) Cardio-pulmonal test Vi fandt ingen studier, der opgjorde cardio-pulmonal test Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Mortalitet (Mortality) Systematisk oversigtsartikel [2] med inkluderte studier: Liu 2012, Roman 2013, van Wetering 2009, Gottlieb 2011, Ingen betydelig Risiko for bias: ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Very few events; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Gangdistance (Walking distance) Systematisk oversigtsartikel [2] med inkluderte studier: Gottlieb 2011, Liu 2012, Roman 2013, van Wetering 2009, Alvorlig Risiko for bias: No blinding of participants; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Muskelstyrke (muscle strength) Primærstudie Alvorlig Risiko for bias: Manglende blinding; Alvorlig Upræcist effektestimat: Kun et studie; Livskvalitet (HRQoL) SGRQ Alvorlig Risiko for bias: No blinding of participants; 14 of 70

15 Referencer [1] : Sundhedsstyrelsen.National klinisk retningslinje.rehabilitering af Patienter med KOL.Metaanalyse fokuseret spørgsmål 1.København.Sundhedsstyrelsen [2] : Rehabilitation versus usual care for mild to moderate COPD. Sammenfatning Arbejdsgruppen havde på forhånd defineret helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL) og skadevirkninger som kritiske outcomes. Dødelighed (mortalitet), gangdistance i form af 6 minutters gangtest (6MWT) eller shuttle walk test (SWT), arbejdskapacitet (C-P exercise test) og muskelstyrke blev defineret som vigtige outcomes. 6MWT startede som et kritisk outcome, men blev omdefineret til vigtigt. Der blev inkluderet 4 randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) (5;6;7;8). Nogle af studierne har undersøgt MRC og andre FEV1. Arbejdsgruppen vurderede på baggrund af henholdsvis AMSTAR og AGREE II vurderinger, at et systematisk review (9) og to internationale retningslinjer (10;11) ikke kunne bidrage med andet end referencelister. Der blev foretaget nye meta-analyser for gangtest (6MWT), livskvalitet (HRQoL) og dødelighed (mortalitet). Ingen af de inkluderede studier havde undersøgt skadevirkninger. Kun ét studie havde undersøgt arbejdskapacitet (C-P exercise test) og muskelstyrke. Gennemgang af evidens Der var evidens af moderat kvalitet for en signifikant forbedring af livskvalitet i den gruppe af patienter med KOL, der modtog rehabilitering. For gangdistance, muskelstyrke, dødelighed og arbejdskapacitet var der ingen signifikant forskel mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen, baseret på studier, hvor kvaliteten af evidensen var lav til moderat. 15 of 70

16 4 - Tidlig rehabilitering af patienter med KOL efter en eksacerbation Fokuseret spørgsmål 2 Er der blandt patienter med KOL, som er indlagt for en eksacerbation, evidens for effekt af tidligt påbegyndt rehabiliteringsprogram, som starter under eller senest 4 uger efter indlæggelsen, sammenlignet med ingen rehabilitering? En af de væsentligste prognostiske markører for KOL-sygdommens progression er antallet og alvoren af de akutte forværringer i sygdommen eksacerbationerne (12). Disse eksacerbationer fører oftest til hospitalsindlæggelse med ledsagende tab af muskelstyrke og inaktivitet. Studier har vist, at muskelstyrken i den store lårmuskel (musculus quadriceps femoris) er en selvstændig prædiktor for overlevelse og for fremtidigt forbrug af sundhedsydelser (13), og at lavt aktivitetsniveau i sig selv er en risikofaktor for hospitalsindlæggelse (14). Eksacerbationer kan altså skabe en ond cirkel, hvor hospitalsindlæggelser medfører inaktivitet og tab af muskelstyrke, hvorved risikoen for nye eksacerbationer øges. Der har været tradition for først at tilbyde rehabilitering til patienter med KOL, når sygdommen var i stabil fase og for at være mere tilbageholdende i forbindelse med eksacerbationer. Der er dog et stigende fokus på, at tidlig rehabilitering (indenfor 4 uger) efter en hospitalsindlæggelse muligvis kan bryde den onde cirkel, der kan opstå hos patienter med KOL i forbindelse med en eksacerbation. Arbejdsgruppen har derfor vurderet, at dette spørgsmål bør belyses nærmere. Stærk Anbefaling Henvis patienter efter indlæggelse for en KOL-eksacerbation til et KOLrehabiliteringsprogram, der påbegyndes indenfor 4 uger efter eksacerbation. Det er vigtigt at inddrage og motivere patienten til at deltage i et rehabiliteringsprogram indenfor 4 uger og om muligt lave en aftale herom allerede under indlæggelsen. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Arbejdsgruppen fandt ingen studier, der rapporterede skadevirkninger ved interventionen, men noterede sig et stort frafald blandt kategorien af de sygeste patienter. Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ Kvaliteten af evidensen Arbejdsgruppen fandt samlet set evidens af meget lav kvalitet for to af de kritiske outcomes, livskvalitet (målt med CRQ) og åndenød (MRC grad). Derfor blev evidensgrundlaget samlet set meget lavt. Idet arbejdsgruppen fandt evidens af høj kvalitet for, at dødelighed (mortalitet) og antal indlæggelser i interventionsgruppen blev reduceret, blev disse resultater vægtet højt. Den meget lave kvalitet af evidens for de ligeledes kritiske outcomes, åndenød og livskvalitet afgjorde derfor ikke anbefalingens styrke. Lav 16 of 70

17 Værdier og præferencer Arbejdsgruppen vurderer, at patienter med KOL eksacerbation i de fleste tilfælde vil vælge interventionen. Arbejdsgruppen er dog klar over, at det i praksis kan være svært for de sygeste patienter at gennemføre et rehabiliteringsprogram kort efter en eksacerbation med potentielt et stort frafald til følge. Studierne, som indgår i metaanalyserne, har undersøgt tidlig rehabilitering versus ingen rehabilitering. Effekten for tidlig rehabilitering versus sen rehabilitering er således usikker. Arbejdsgruppen finder dog, at de gavnlige effekter er så overbevisende, at det må anbefales at tilbyde rehabilitering så tidligt som muligt efter en eksacerbation. Ingen betydelig variation forventet Andre overvejelser Ingen studier undersøgte effekten af tidlig rehabilitering på dagligdagsaktiviteter (ADL). Arbejdsgruppen efterlyser studier, hvor dette belyses. Rationale Arbejdsgruppen vurderer, at da der er evidens af høj kvalitet for de kritiske outcomes dødelighed og hospitalsindlæggelser, opvejer dette, at der er evidens af meget lav kvalitet på de ligeledes kritiske outcomes, åndenød og livskvalitet. Anbefalingen bliver således stærk på trods af, at evidensens kvalitet samlet set er meget lav, idet den bestemmes af det kritiske effektmål, der har lavest evidensniveau. PICO (4.1) Population: Patienter med KOL indlagt for en eksacerbation Intervention: Tidlig rehabilitering Sammenligning: Ingen rehabilitering Utfald Tidsramme Resultater og målinger Ingen rehabilitering Effektestimater Tidlig rehabilitering Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag KOL relaterede indlæggelser. (COPD related hospital admisssions) Follow-up Odds ratio 0.22 (CI 95% ) Baseret på data fra 250 patienter i 5 studier per per Forskjell: 275 færre per ( CI 95% 144 færre færre ) Høj Total mortalitet (Total mortality ) Follow-up: weeks Odds ratio 0.38 (CI 95% ) Baseret på data fra 556 patienter i 12 studier per per Forskjell: 117 færre per ( CI 95% 31 færre færre ) Høj 17 of 70

18 Skadevirkninger (adverse events) Vi fandt ingen studier, der opgjorde skadevirkninger Rejse sig - sætte sig test (sit to stand test) Vi fandt ingen studier, der opgjorde rejse sig-sætte sig test Medical Research Council Dyspnea Scale (Selfscoring) Follow-up: 3-6 måneder Målt med: MRCDS Lavere bedre Opfølgningstid 96 participants (2 studies) Follow-up: 3-6 months Forskjell: MD 0.15 færre ( CI 95% 1.8 færre mere ) Meget lav Manglende blinding, inkonsistente resultater (No blinding Two studies showing opposite direction of effect) Gangtest (Walking test) Follow-up: 3months Målt med: Shuttle Walk Test Baseret på data fra: 133 patienter i 3 studier. Forskjell: MD 64.4 mere ( CI 95% 41 mere mere ) Moderat Manglende blinding (No blinding) Gangdistance (Walking test) Follow-up: mean 3 months Målt med: 6 minute walking test Opfølgningstid 430 participants (7studies) Followup: mean 3 months Forskjell: MD 74 mere ( CI 95% 12 mere mere ) Meget lav Manglende blinding, upræcist effektestimat, inkonsistente resultater (No blinding, inconsistency and imprecise effect estimate) Livskvalitet (Health related quality of life) Målt med: St. George's Respiratory Questionnaire (SGRQ) total scale Baseret på data fra: 169 patienter i 4 studier. Forskjell: MD færre ( CI 95% færre færre ) Moderat Ingen forklaring (No explanation was provided) Dyspnø (Dyspnea) Follow-up: 3 months Målt med: CRQ Dyspnea Questionnaire Højere bedre Baseret på data fra: 299 patienter i 6 studier. Forskjell: MD 0.73 mere ( CI 95% 0.14 mere mere ) Meget lav Manglende blinding, bredt confidence interval og inkonsistente resultater (Lack of blinding, Wide 18 of 70

19 confidence interval and inconsistency) Livskvalitet/ADL (CRQ fatigue Questionnaire) Follow-up: 3months Målt med: Better indicated by higher values Baseret på data fra: 299 patienter i 6 studier. Forskjell: MD 0.75 mere ( CI 95% 0.18 mere mere ) Meget lav No blinding, imprecise effect estimate and inconsistency Livskvalitet/ADL (QoL ADL) Follow-up: 3 months Målt med: CRQ Mastery Questionnaire Baseret på data fra: 299 patienter i 6 studier. Forskjell: MD 0.86 mere ( CI 95% 0.08 færre mere ) Meget lav Manglende blinding, bredt confidence interval, inkonsistente resultater (No blinding, imprecise effect estimate and inconsistency) Livskvalitet/ADL (QoL ADL) Follow-up: 3 months Målt med: CRQ Emotional Function Questionnaire Baseret på data fra: 299 patienter i 6 studier. Forskjell: MD 0.84 mere ( CI 95% 0.39 mere mere ) Meget lav Manglende blinding, bredt confidence interval, inkonsistente resultater (No blinding, imprecise effect estimate and inconsistency) Antal indlæggelsesdage (No. of hospitalization days) Vi fandt ingen studier, der opgjorde antallet af indlæggelsesdage Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen KOL relaterede indlæggelser. (COPD related hospital admisssions) Systematisk oversigtsartikel [4] med inkluderte studier: Man 2004, Behnke 2000, Seymour 2010, Murphy 2005, Eaton 2009, Ingen betydelig Risiko for bias: ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Total mortalitet (Total mortality ) Systematisk oversigtsartikel [4] med inkluderte studier: Ko 2011, Troosters 2000, Man 2004, Nava 1998, Behnke Ingen betydelig Risiko for bias: ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Ingen betydelig Publikationsbias: ; 19 of 70

20 2000, Puhan 2012, Ko 2011, Troosters 2000, Man 2004, Nava 1998, Behnke 2000, Puhan 2012, Medical Research Council Dyspnea Scale (Self-scoring) Systematisk oversigtsartikel [4] med inkluderte studier: Alvorlig Risiko for bias: No blinding ; Alvorlig Inkonsistente resultater: Two studies showing opposite direction of effect; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Gangtest (Walking test) Systematisk oversigtsartikel [4] med inkluderte studier: Alvorlig Risiko for bias: No blinding; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Gangdistance (Walking test) Alvorlig Risiko for bias: No blinding; Meget alvorlig Inkonsistente resultater: I2=92%, results indicate effect iin both directions.; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Effect estimate from meta-analysis not reliable; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Livskvalitet (Health related quality of life) Systematisk oversigtsartikel [4] med inkluderte studier: Ko 2011, Man 2004, Murphy 2005, Seymour 2010, Ingen betydelig Risiko for bias: ; Ingen betydelig Inkonsistente resultater: ; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Ingen betydelig Upræcist effektestimat: ; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Dyspnø (Dyspnea) Systematisk oversigtsartikel Alvorlig Risiko for bias: No blinding; Meget alvorlig Inkonsistente resultater: I2=85% ; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Wide confidence interval; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Livskvalitet/ADL (CRQ fatigue Questionnaire) Systematisk oversigtsartikel Alvorlig Risiko for bias: No blinding; Meget alvorlig Inkonsistente resultater: I2: 87%; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Wide confidence interval; Ingen betydelig Publikationsbias: ; 20 of 70

21 Livskvalitet/ADL (QoL ADL) Alvorlig Risiko for bias: No blinding; Meget alvorlig Inkonsistente resultater: I2 = 97%; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Wide confidence interval; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Livskvalitet/ADL (QoL ADL) Alvorlig Risiko for bias: No blinding; Alvorlig Inkonsistente resultater: I2 = 63%; Ingen betydelig Manglende overførbarhed: ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Wide confidence interval; Ingen betydelig Publikationsbias: ; Referencer [3] : Sundhedsstyrelsen.National klinisk retningslinje.rehabilitering af Patienter med KOL.Metaanalyse fokuseret spørgsmål 2.København.Sundhedsstyrelsen [4] : Tidlig rehab (<4 uger) versus Ingen tidlig rehab. (>4 uger) for KOL patienter efter indl. med KOL exacerbation. Sammenfatning Arbejdsgruppen havde på forhånd defineret henholdsvis livskvalitet (HRQoL), almindelig daglig livsførelse (ADL), skadevirkninger, dødelighed (mortalitet), indlæggelser (hospital admissions) og åndenød (MRC) som kritiske outcomes. Gangtest, antal indlæggelsesdage og rejse-sig-sætte-sig-test blev defineret som vigtige outcomes. Der blev inkluderet en klinisk retningslinje (15), et Cochrane review (16) og 2 randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) (17;18). Den kliniske retningslinje og Cochrane reviewet blev vurderet af arbejdsgruppen med henholdsvis AGREE II og AMSTAR. Metanalyserne fra Cochrane reviewet blev opdateret med 2 nye RCT (17;18). I alt indgår 11 RCT er i meta-analyserne for dette fokuserede spørgsmål (17;18;19;20;21;22;23;24;25;26;27). Gennemgang af evidens Der var evidens af høj kvalitet for signifikant reduceret dødelighed (mortalitet) og reduceret antal af KOL-relaterede indlæggelser (hospital admissions) i den gruppe, der blev rehabiliteret indenfor 4 uger efter en eksacerbation, sammenlignet med ingen rehabilitering. Desuden viste metaanalyserne en signifikant forbedret livskvalitet (evidens af moderat kvalitet) og øget gangdistance (evidens af meget lav kvalitet) ved tidlig rehabilitering. Da den samlede kvalitet af evidensen bestemmes af kvaliteten af det kritiske effektmål, der har lavest kvalitet, er den samlede evidens af meget lav kvalitet. Der var ingen ændring i graden af åndenød (MRC grad). 21 of 70

22 5 - Rehabilitering af patienter med KOL af en sværhedsgrad, som medfører, at de ikke kan deltage i vanlige rehabiliteringstilbud Fokuseret spørgsmål 3 Er der hos patienter med KOL, som på grund af sygdommes sværhedsgrad ikke kan deltage i et vanligt rehabiliteringsprogram, evidens for effekt af styrketræning, sammenlignet med sædvanlig praksis uden deltagelse i rehabilitering? Rehabilitering tilbydes i dag ikke til de patienter med KOL, hvis sygdomsprogression er så fremskreden, at de ikke kan deltage i et vanligt rehabiliteringsprogram. Ifølge den nyeste anbefaling fra British Thoracic Society (BTS), er der ikke evidens for at tilbyde rehabilitering til hjemmebundne patienter med KOL og åndenød svarende til MRC grad 5 (10). Arbejdsgruppen har derfor vurderet, at emnet bør belyses med en systematisk gennemgang af litteraturen og en vurdering af den foreliggende evidens for rehabilitering. Til denne patientgruppe vil styrketræning typisk indgå som et element i rehabiliteringen. Arbejdsgruppen vurderer, at rehabiliteringen kan foregå i patientens eget hjem eller som et mere intensivt tilbud tilpasset danske forhold. God Praksis (Konsensus) Det er god klinisk praksis at overveje styrketræning til patienter med KOL, som ikke kan deltage i et vanligt rehabiliteringsprogram på grund af sygdommens sværhedsgrad. Arbejdsgruppen vurderer det hensigtsmæssigt, at der udformes en praksis for, hvilke overvejelser, der afgør hvilke patienter med svær KOL, der skal tilbydes styrketræning, herunder hvilken træningsform, der kan benyttes og ved hvilken intensitet. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Arbejdsgruppens forventning er, at interventionen vil bedre mulighederne for at bevare funktionsniveauet og måske forbedre livskvaliteten. Styrketræning vil nok kunne medføre nogen muskelømhed i dagene efter. Denne ømhed vil i de fleste tilfælde sandsynligvis svinde i takt med at patienten opbygger muskelmasse og/ eller vænner sig til træningen. Kvaliteten af evidensen Arbejdsgruppen fandt ingen evidens på dette område. Anbefalingen er således udelukkende baseret på konsensus om god klinisk praksis i arbejdsgruppen. Værdier og præferencer Det er arbejdsgruppens vurdering, at patienter med KOL, som ikke kan deltage i et vanligt rehabiliteringsprogram, i nogle tilfælde gerne vil styrketræne. Denne træningsform kan udføres i hjemmet med vægte, elastikker eller ved at udnytte patientens egen kropsvægt. Værdier og præferencer Arbejdsgruppen vurderer, at motivationen er en vigtig faktor for, om patienter med KOL i dette meget svære stadie af sygdommen kan gennemføre styrketræning. Andre overvejelser Styrketræning bør være superviseret af en relevant fagperson. Interventionen vil i de færreste tilfælde kunne stå alene og bør kombineres med andre elementer som patientuddannelse og ernæringsvejledning. 22 of 70

23 Rationale Intet beskrevet PICO (5.1) Population: Patienter med KOL, som på grund af sygdommes sværhedsgrad ikke kan deltage i et vanligt rehabiliteringsprogram Intervention: Styrketræning Sammenligning: Sædvanlig praksis uden deltagelse i rehabilitering Utfald Tidsramme Resultater og målinger Sædvanlig praksis uden deltagelse i rehabilitering Effektestimater Styrketræning Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag Alle outcomes (All outcomes) Vi fandt ingen studier til at besvare det fokuserede spørgsmål Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Sammenfatning Arbejdsgruppen havde på forhånd defineret henholdsvis livskvalitet (HRQoL), ADL, skadevirkninger og åndenød (MRC) som kritiske outcomes. Dødelighed (mortalitet), indlæggelser, gangtest, fedtfri masse (lean body mass), muskelstyrke og arbejdskapacitet (C-P exercise test) blev defineret som vigtige outcomes. På trods af en omfattende systematisk litteratursøgning fandt arbejdsgruppen ingen litteratur, der kunne besvare spørgsmålet. Arbejdsgruppen gennemgik litteraturen for internationale evidensbaserede kliniske retningslinjer, systematiske reviews og randomiserede kontrollerede forsøg. Observationsstudier blev ikke taget i betragtning. 23 of 70

24 6 - Styrketræning sammenlignet med udholdenhedstræning til patienter med KOL Fokuseret spørgsmål 4 Er der blandt patienter med KOL, som deltager i et rehabiliteringsprogram, evidens for samme effekt af styrketræning som med udholdenhedstræning? Rehabiliteringsprogrammer i Danmark indeholder alle et element af udholdenhedstræning, det vil sige aerob træning, hvilket primært består i gang- eller cykeltræning (1;29). Det er velkendt, at reduceret muskelstyrke er en uafhængig markør for KOL-sygdommens sværhedsgrad og prognose (30), og at reduceret muskelstyrke er associeret med et lavere funktionsniveau (31). Arbejdsgruppen har derfor vurderet, at det er vigtigt at belyse effekten af styrketræning sammenlignet med udholdenhedstræning i rehabiliteringsprogrammer til patienter med KOL. Svag Anbefaling Overvej at tilbyde enten styrketræning eller udholdenhedstræning som den fysiske træning, der indgår i et rehabiliteringsprogram for patienter med KOL, da de to træningsformer synes at være ligeværdige. Da de to træningsformer på baggrund af foreliggende evidens synes at være ligeværdige, vil den enkelte patients præferencer i de fleste tilfælde være afgørende for valg af træningsform. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der for begge træningsformer skal sammensættes et individuelt træningsprogram, der progressivt øger belastningen. For ernæring under træning se anbefalingen vedr. ernæringsterapi. For træningsintensitet og hyppighed se nærmere i sammenfatningen hvor studierne beskrives. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Patienter med KOL, der grundet åndenød ikke kan udføre udholdenhedstræning ved en tilstrækkelig høj intensitet, kan formentlig med fordel tilbydes styrketræning, idet træning som udgangspunkt er bedre end ingen træning og de to træningsformer sandsynligvis er ligeværdige. Desuden vil patienter med KOL og svær åndenød samt muskelsvækkelse have lettere ved at deltage i styrketræning frem for udholdenhedstræning. Muskelømhed kan være en uønsket, men dog forventelig konsekvens af styrketræning, men ellers finder arbejdsgruppen ingen studier, der rapporterer skadevirkninger. Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen for de kritiske outcomes var moderat til meget lav. Kvaliteten blev i alle studierne nedgraderet på grund af risiko for bias, da patienterne ikke kan blindes for træningsinterventionen. Desuden var det i de fleste studier uklart, hvordan randomiseringen var foretaget. Lav 24 of 70

25 Værdier og præferencer Der er formentlig ikke en væsentlig forskel mellem styrketræning og udholdenhedstræning. Det er arbejdsgruppen vurdering, at den enkelte patients værdier og præferencer i de fleste tilfælde vil være afgørende for, om de vil vælge styrketræning eller udholdenhedstræning. Betydelig variation er forventet eller usikker Andre overvejelser Styrketræning kan formentlig tilbydes i mange forskellige former, og litteraturen er ikke udvalgt efter de specifikke træningsredskaber, studierne har anvendt. Nogle studier har anvendt maskiner, andre vægte eller elastikker. Arbejdsgruppen finder det dog vigtigt, at man sammensætter et individuelt træningsprogram, der progressivt øger belastningen. Rationale På baggrund af evidens fra RCT er finder arbejdsgruppen, at udholdenhedstræning og styrketræning, synes at være ligeværdige træningsinterventioner, når de tilbydes som en del af et rehabiliteringsprogram til patienter med KOL med henblik på at opnå en forbedring af arbejdskapacitet, gangdistance og livskvalitet. Man kan også overveje at kombinere de to træningsformer, hvor fordelen synes at være øget muskelstyrke i benene se det fokuserede spørgsmål om kombineret træning. PICO (6.1) Population: Patienter med KOL Intervention: Styrketræning Sammenligning: Udholdenhedstræning Utfald Tidsramme Resultater og målinger Udholdenhedstræning Styrketræning Effektestimater Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag Fedtfri masse (Lean body mass) Vi fandt ingen studier, der opgjorde fedtfri masse Dyspnea Vi fandt ingen studier, der opgjorde dyspnea ADL (Activities of daily living) Follow-up 3-12 uger Baseret på data fra: 107 patienter i 3 studier. Forskjell: SMD 0.19 færre ( CI 95% 0.43 færre færre ) Meget lav Risiko for bias, upræcist effektestimat 25 of 70

26 Livskvalitet (HRQoL) Follow-up: 8-12 weeks Målt med: SGQR Baseret på data fra: 48 patienter i 2 studies studier. (Randomiserede studier) Opfølgningstid Followup: 8-12 weeks Forskjell: 2 færre ( CI 95% 16 færre - 12 mere ) Lav Manglende blinding og uklar randomiseringsprocedure. Bredt konfidensinterval (Risk of bias, wide confidence interval) HRQol-CRQ Follow-up 8-12 uger Baseret på data fra: 103 patienter i 3 studier. Forskjell: SMD 0.27 færre ( CI 95% 0.52 færre færre ) Moderat Risiko for bias Gangtest (Walking test) Follow-up: 3-12 weeks Målt med: 6MWT Baseret på data fra: 121 patienter i 4 studier. Forskjell: MD 8.7 færre ( CI 95% færre mere ) Moderat Manglende blinding og uklar randomiseringsprocedure (Risk of bias) Arbejdskapacitiet/(VO2 max) Follow-up: 8-12 weeks Målt med: SMD Lavere bedre Opfølgningstid 167 participants (5 studies) Follow-up: 8-12 weeks Forskjell: SMD 0.03 færre ( CI 95% 0.34 færre mere ) Moderat Manglende blinding og uklar randomiseringsprocedure (Risk of bias) Maksimal arbejdskapacitet (Maximum workload) Follow-up: median 12 weeks Målt med: Watt Opfølgningstid 127 participants (4 studies) Follow-up: median 12 weeks Forskjell: MD 0.14 færre ( CI 95% 0.65 færre mere ) Meget lav Risiko for bias, upræcist effektestimat, inkonsistente resultater (Risk of bias, imprecision, inconsistency) Styrke UE (Leg strength) Follow-up: median 12 weeks Målt med: 1RM in kg Opfølgningstid Followup: median 12 weeks Forskjell: MD 0.55 mere ( CI 95% 0.15 færre mere ) Meget lav Manglende blinding, inkonsistente og upræcise resultater (Risk of bias, imprecision, inconsistency) Mortalitet (mortality) weeks Only Skumlien 2007 (1 in RT group at 1 year) and Spruit 2002 (2 in RT and 1 in ET at 12 weeks) reported on this Skadevirkninger (Adverse events) Wurttemberger 2001 reported on that there were no adverse events. The other studies did not mention the outcome. 26 of 70

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING Titel: National klinik retningslinje for KOL rehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL Initiativmøde hos DSKE og FaKD den 27. august 2014 Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet Lidt om selve arbejdet Meget

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe ved Peter Lange og Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes

National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2 diabetes Titel National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE

KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ERNÆRINGS- OG TRÆNINGSINDSATSER TIL ÆLDRE MED GERIATRISKE PROBLEMSTILLINGER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ERNÆRINGS- OG TRÆNINGSINDSATSER TIL ÆLDRE MED GERIATRISKE PROBLEMSTILLINGER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ERNÆRINGS- OG TRÆNINGSINDSATSER TIL ÆLDRE MED GERIATRISKE PROBLEMSTILLINGER 2016 Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION

National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 Kbh S nkrsekretariat@sst.dk

Læs mere

National klinisk retningslinje for alkoholbehandling

National klinisk retningslinje for alkoholbehandling National klinisk retningslinje for alkoholbehandling Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v2.1 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 97 National klinisk retningslinje

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose

National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Titel: National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Sundhedsstyrelsen, 2017. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v2.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre HØRINGSVERSION. Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen.

National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre HØRINGSVERSION. Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen 1 of 72 klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Kontaktperson Sponsorer

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis)

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.0 published on 05.12.2016 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor

National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Fokuserede spørgsmål (PICOs) National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Indhold PICO 1 Bør ældre med

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v1.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter:

Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens

Træning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Publiceringsinformation v6.0 published on 15.05.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 79 klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge

National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.1 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 73 National klinisk retningslinje

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede

Læs mere

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - Otte udvalgte indsatser: - Træning i PADL, IADL,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:

Læs mere