SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen"

Transkript

1 af Jørn Borup og Marie Thomsen Præsten prædiker, muslimen beder, og healeren kanaliserer kosmisk energi. Buddhisten mediterer, medierne skriver om slør og minareter, og politikere debatterer folkekirkens fremtid. Religion er forsvundet og kommet tilbage, transformeret og set på helt nye måder både i privaten og i det offentlige rum. Det meste er i en eller anden forstand genkendeligt. Men samtidig er lige netop de udtryk, vi ser her og nu, karakteristiske for samtiden. På engelsk har man længe anvendt begrebet contemporary religion. Vi har valgt på dansk at anvende den direkte oversatte betegnelse samtidsreligion for dette forskningsfelt. Samtidsreligion betegner altså den religion, vi ser omkring os lige netop i samtiden. Den kan være moderne, men også traditionel, og den kan være mere eller mindre udbredt. Religion i Danmark er først og fremmest kristendom og folkekirke. Men de sidste årtier er der kommet flere til, både af de klassiske verdensreligioner, af nye religioner og af den mindre organiserede og lidt mere diffuse spiritualitet. Samtidsreligion findes altså i forskellig udformning og kan være af forskellig afstamning, men begrebets relevans er ikke til at komme uden om. Det er da også, som om det er kommet for at blive. Samtidsreligion bliver hurtigt historisk. Derfor er den værd at undersøge, mens den er der. Både som et konkret, kulturelt udtryk for virkeligheden her og nu og som perspektiv på en bredere og dybere horisont til sammenligning med andre tider og andre samtider andre steder. For bare få år siden var studiet af samtidsreligion herhjemme forbeholdt religionssociologer, nogle få teologer samt religionsforskere med inspiration fra antropologiske studier i fremmede religioners nutidige manifestationer. Ikke mindst en almen accept af sekulariseringstesen gjorde, at mange ikke fandt emnet relevant. Selvom religion på mange måder ikke har samme status i samfundet som tidligere, opfordrer dens tilstedeværelse også i nutiden til fortsatte studier heraf. Religion i samtiden er nu også blevet et relevant genstandsområde for folk og fag, der før ikke beskæftigede sig hermed. Religion er ikke længere bare en biting under afvikling eller et emne, der kan forklares med reference til andre og mere vægtige domæner som politik, økonomi eller psykologi. Religion deler som et kulturelt fænomen plads med andre kulturelle områder. Men emnet har også vist sin relevans som særskilt felt. 5

2 Andre årsager end den underforståede sekularisering har tidligere gjort samtidsreligion til et perifert område. Det er ikke unikt, heller ikke i dag, at støde på den religionsforståelse, at kun klassisk, oprindelig tekstreligion er sand og autentisk religion, og at alt, hvad der er sagt siden Paulus, Muhammed eller zenbuddhistiske patriarker fra middelalderen, højst er fodnoter eller smuler fra historiens raritetskabinet. Det er forståeligt, når forskere vægrer sig ved at betragte Jesus og new age, Nagarjuna og Harry Potter eller transsubstantiationsteologi og kategoriseringsprincipper for spirituelle energibaner som værende inden for samme univers. Men en tilgang, der udelukkende vil hædre oprindelser og anerkende ublandede, doktrinbaserede systemer, er ikke neutral. Den er i sig selv historisk og kulturelt bestemt og udtryk for en partikulær religions- og videnforståelse. Og er den alene rettesnoren, får man en skævvridning. Religion er meget mere end tro og doktriner. Religiøsiteten uden for det, præsten prædiker, er både i sine synkretistiske, populære, følelsesmæssige, kropslige og skæve udtryk vidnesbyrd om, hvordan religion også praktiseres. I en bredere religionsforståelse får nemlig også de klassiske kilder og den systematiserede teologi endnu dybere perspektiv som levende og grumset religion, når også samtidens brug og fortolkning af disse tages med. Så får man netop via religionen gode indicier på også samfundet og kulturen generelt. Det gælder om at tage kikkerten frem, når der skal fokuseres. Og hvis man gerne vil have udbredt optikken for en bredere horisont, gælder det om ikke at tage kikkerten for det blinde øje. Det er naturligvis ambitiøst at arbejde med en arena, hvor forskellige typer empiri, teori og metode kan udfoldes. For når kun det tidslige og til dels det empiriske felt er afgrænset, synes metode- og teoripluralisme nemlig at være de mest oplagte rammer. Med et empirisk fokus på samtiden bliver den levende religion det mest centrale undersøgelsesfelt. En sådan ligger i et krydsfelt mellem, eller kan ligefrem siges i sig selv at inkludere, både tekstreligion og den praktiserede religiøsitet. Som sådan lapper denne lettere hen over andre af de funktionssystemer eller kulturelle domæner, et moderne samfund består af. Koblingen til politik, kunst, sport, ideologi, etnicitet og i bred forstand kultur er her lettere at få øje på, da religionens indplacering i samfundets levende organisme i en samtidig kontekst stråler mere tydeligt igennem. En sådan tilgang giver naturligvis også andre udfordringer. Både for den teologiske og religionsvidenskabelige forståelse af og refleksion i forhold til hele dette felt. Indimellem kræves en helt anden forsigtighed med empirien, når den kan svare igen på tiltale. Og når man både insisterer på at tage den alvorligt og alligevel have ret til at gå bag om den med alternative forklaringer og således ikke bare tage den på ordet. Men teologien og religionsvidenskaben har kunnet finde fælles fodslag omkring et så bredt, 6

3 men alligevel fokuseret felt. Dette har vist sig at kunne lade sig gøre ikke mindst i samarbejdet på Center for SamtidsReligion. Center for SamtidsReligion Centret blev etableret i 2009, men historien går længere tilbage. Rødderne går for så vidt tilbage til professor i missionsteologi Johannes Aagaard, der i de tidlige 1970 ere grundlagde Center for Nyreligiøse Studier. Centret indsamlede værdifuld information og empiriske data om de nye religioner, som netop dette årti affødte. Scientology og Soka Gakkai, karate, yoga og Transcendental Meditation var emner, der kunne fylde reoler og de første nye digitale databaser. Centret var engageret i samarbejdet mellem teologi og religionsfagene i Aarhus og København omkring Research Network on New Religions (RENNER), der forestod en række internationale seminarer og udgivelser. Aagaards arbejde var dog også meget personligt, og centrets virke var vinklet med en bestemt religiøs dagsorden med en veldefineret kamp mod og åben dialog med de nyreligiøse bevægelser. Som sådan var det typisk for personen, og for årtiet. Centret døde som universitetsinstitution da også ud, og dets virke blev transformeret og indordnet under den kirkelige organisation Dialogcentret med adresse tæt ved Aarhus Universitet, indtil også dette måtte lukke i Da professor Viggo Mortensen i 2001 tog initiativ til et lignende center, var tiderne og omstændighederne skiftet. Danmark havde nu, syntes det som om, for alvor set konturerne af et multikulturelt, multietnisk og multireligiøst samfund. Med etableringen af Center for Multireligiøse Studier var studiet af dansk religion igen kommet på dagsordenen på Teologisk Fakultet i Aarhus. Det tværinstitutionelle samarbejde mellem forskere fra både teologi og religionsvidenskab har siden været en af grundstenene på centret. Det betyder ikke, at forskellene mellem de to fag og i det hele taget tilgangen til feltet søges ophævet. Man kan måske sige, at forskellighederne mødes og udfordres metode- og teoripluralistisk om et fælles empirisk objekt. At Danmark var blevet mere multireligiøst, understregede ikke mindst centrets flagskib, Det Danske Pluralismeprojekt, med undersøgelsen af religion og spiritualitet i Aarhus som den lokale forgænger for det større nationale perspektiv. Viggo Mortensen skal tilskrives æren for at være den første, der herhjemme fik introduceret pluralismebegrebet som særligt emne inden for religionsstudierne. Pluralisme kan i bred forstand forstås som mangfoldighed eller diversitet og inden for religionernes domæne altså det, at der i samfundet sameksisterer flere religioner. Bredden og pluraliteten er anskueliggjort og analyseret ved pluralismeprojektet og de efterfølgende indsamlinger af data på centrets årlige netpublikation Religion i Danmark. Forstår man pluralisme mere snæ- 7

4 vert som interaktion mellem forskellige grupper, er den religiøse pluralisme i Danmark mindre udbredt. Der er en tendens til, at de fremmede religioner internt primært orienterer sig inden for egne etniske afgrænsninger, ligesom interaktionen mellem religioner og på tværs af religiøse opdelinger er mindre udbredt end i for eksempel USA eller asiatiske lande med meget længere tradition for kulturel og religiøs diversitet. Dette siger måske noget om særlige danske forhold, men er måske i lige så høj grad udtryk for aspekter af en udvikling, der af centret er foregrebet til også fremtidige analyser. Disse er foruden fokus på enkelte religioner sideløbende blevet perspektiveret med emner relateret til samtidsreligion, nemlig spiritualitet og ledelse, sakralisering og sekularisering, autoritet og autenticitet, religion og unge samt en række individuelle projekter blandt centrets medarbejdere. Den religiøse dialog og interaktion samt nødvendigheden af teologisk refleksion omkring mødet med denne multireligiøsitet har ikke mindst for Viggo Mortensen været et vigtigt område. Dette har med ham som styrende formand i centerregi manifesteret sig i internationale konferencer og publikationer om mission, et område, han med særlig interesse har beskæftiget sig med. Mere lokale arrangementer relateret til kristendommens og kirkens møde med andre former for religion har tiltrukket mange forskere, studerende og folk fra den kirkelige verden. Centrets virke har i det hele taget fået opmærksomhed uden for universitetets mure. Dette har kunnet lade sig gøre ikke mindst takket være Mortensens brede horisont og ambitioner om at gøre forskningen samfundsmæssigt relevant og tilgængelig for en større kreds ved at tænke formidlingsdelen ind fra begyndelsen. Centret har således været engageret i myndighedsbetjening for Integrationsministeriet, stået for faglige arrangementer for gymnasielærere og præster og med ugentlige frokostmøder med inviterede gæsteforelæsere tiltrukket en del studerende. Ikke mindst inddragelse af studerende i både forsknings- og formidlingsdelene har været en vigtig del af centrets profil. Studerende var med til Det Danske Pluralismeprojekt og til det lokale projekt Religion i Thy, og de er fortsat med til indsamling af data til netårbogen Religion i Danmark. Netop studerende og unge forskere har især bidt på området samtidsreligion. Dette synes at være endnu et signal om, at det er et felt, der for alvor har markeret sin forsknings- og formidlingsmæssige relevans, og at Center for SamtidsReligion har fingeren på pulsen. Det håber vi, også er afspejlet i denne bog. Det kan du læse om bogens opbygning Bogen tager nogle af de vigtigste emner op inden for studiet af samtidsreligion, som både religionssociologer og samtidsorienterede teologer nødvendigvis må beskæftige sig med. Den er skrevet af nuværende og tidligere forskere fra Center for SamtidsReli- 8

5 gion, alle med hver deres individuelle specialer, men med en fælles referenceramme. Forfatterne blev bedt om, som en naturlig forlængelse af centrets daglige og tværfaglige samarbejde, at være to om at skrive hver artikel. Emnerne skulle isoleret set være relevante, men også sammenhængende som del af et komplekst netværk af temaer. Alle blev desuden bedt om at skrive lidt mere kantet og debatterende, end normal akademisk jargon tillader, og så vidt muligt i et formidlingsvenligt sprog. Bogen er dedikeret til Viggo Mortensen, men den er dog langtfra et traditionelt festskrift til akademikere. Vi har i stedet, helt i Viggos ånd, bestræbt os på at producere en bog, som vil blive brugt og debatteret også uden for akademiets mure. Sekularisering har af mange gode grunde været et mantra inden for religionsforskningen. Det, at religion har mistet indflydelse og autoritet i moderne tid, er basisviden for de fleste og en vigtig præmis for overhovedet at studere samtidsreligion. Men går man lidt tættere på begrebet og ser på dets forhold til forskelligartede empiriske virkeligheder, viser der sig et noget mere kompliceret billede. Ikke mindst synes det nødvendigt at analysere sekulariseringens enkelte elementer. Hvordan opstår sekularisering, hvorfor, på hvilken måde og i hvilke regi giver den sig udtryk? Sidsel Vive Jensen og Janna Egholm Hansen bruger religionssociologen James Beckford til at vise sekulariseringens ingredienser med temaerne differentiering, rationalisering og modernisering. De diskuterer, hvorvidt der nødvendigvis er sammenhæng med sekularisme, et søsterbegreb, der ofte bruges til at understrege en ideologisk adskillelse af religion og stat. Tråden tages op af Janna Egholm Hansen og Henrik Reintoft Christensen, der bruger religionssociologen Karel Dobbelaeres opfordring til at forstå sekularisering i forhold til forskellige niveauer, nemlig samfunds-, organisations- og individniveau. Skelner man mellem disse, ser man forskellige udgaver og grader af sekularisering i forskellige kontekster. Med et konkret empirisk eksempel viser de, at Færøerne på den måde både kan karakteriseres som et meget religiøst og alligevel sekulariseret samfund, der ikke mindst i samtiden har givet stof til politiske diskussioner og medieomtale. At sekularisering hverken er universel eller udtryk for en irreversibel udvikling, giver Henrik Reintoft Christensens og Sidsel Vive Jensens artikel belæg for. Samme kontekstbestemte forståelse mener de, er gældende for sekularisme. Ved at identificere forskellige former for sekularisme viser de, at begrebet bedst anvendes i flertal. De peger dermed på, at forskellige lande bruger og forstår sekularisme forskelligt, hvilket i det hele taget afspejler forskelligheden i forståelsen af forholdet mellem religion og politik. 9

6 Globalisering er en realitet i samtiden. Den opleves og manifesterer sig på forskellig vis, men er et vilkår, der også har relevans for religionens område. Globaliseret religion eller religion i en globaliseret verden giver sig ikke bare udtryk på nye måder, men fordrer også andre metoder og andre medier for både religionsforskeren og den religiøse verden selv. Jørgen Skov Sørensen og Peter Fischer-Nielsen bidrager med en analyse af kristen mission i en globaliseret verden. Mission er et gammelt fænomen, som missionærer i alle missionerende religioner har fundet kanoniske kildehenvisninger til at legitimere relevansen af. Som sådan er det også et kulturelt fænomen, der afspejler historien. Kristen mission har været forbundet med imperiebyggeri og kolonisering, men også med forståelse og dialog. Forfatterne spørger, hvad der sker, når missionsmarken er lige uden for vinduet, eller når missionen også kommer fra syd? I en global verden, foreslår de, er såvel teologisk åbenhed som mission både naturlig og legitim. Internettet er både en gave og en udfordring for mission og interreligiøs dialog. Det ved også religiøse organisationer og individer, der har taget de nye kommunikationsformer til sig. YouTube er en af internettets centrale kanaler, der lægger op til tidssvarende markedsføring og webcasting af religion. Lene van der Aa Kühle og Peter Fischer-Nielsen analyserer religion på YouTube i dens forskellige varianter, der spænder fra satire og underholdning til mission og sandhedscensur. Som moderne medie er YouTube relevant for religionerne selv, men forfatterne påpeger desuden dets relevans og udfordringer som kilde for forskeren. Internettet afkorter distancen mellem udbyder og bruger, men søger man den direkte kontakt til Gud eller sig selv, er selvhjælpsbøger endnu mere målrettede. Religion og spiritualitet for dummies og idiots er blevet en selvstændig genre, der henvender sig til den søgende forbruger i den globale verden, hvor gør det selv -mentalitet skaber nye former for religiøs tro, tradition og tilknytning. Mikkel Pade og Lene van der Aa Kühle guider rundt i den litterære selvhjælpsindustri og påpeger relevansen af kilderne til forståelse af global samtidsreligion. Individualisering er nærmest indbegrebet af modernisering, selv om man kan spore dens rødder langt tilbage i tiden. Det, som filosoffen Charles Taylor kalder den subjektive vending, synes at have drejet i hvert fald en god del af den vestlige kultur i en bestemt retning. Det giver sig naturligvis også udslag i religionen. For hvem er det nu, der repræsenterer autoriteten og sandheden? Hvordan samler man individer i en fælles gruppe? Hvordan skaber individet sig selv, også i en religiøs verden? Iben Krogsdal og Rikke Gottfredsen beskriver forskellige typer af folkekirke- 10

7 kristne. Med baggrund i en række livshistorieinterviews præsenterer de stemmer fra både de baggrundskristne med traditionen og kulturen i bagagen og gør det selv - folket med hang til spiritualitet og autenticitet. Forfatterne diskuterer folkekirkens dilemma ved at skulle servicere begge lejre, der på hver sin måde karakteriserer en individualiseret tidsalder, hvor den troende udgør en hendøende del af befolkningen. Nogle af dem, der har taget udfordringerne op på alternativ vis, er de karismatiske kirker. Med plads til mere eksklusivisme har disse især i USA vundet stor fremgang. Som Rikke Gottfredsen og Lars Ahlins eksempel med den kristne missionsforening Evangelist viser, er der også plads til disse herhjemme. Forfatterne sætter denne religiøse gruppe i et religionssociologisk perspektiv og spørger ind til, om den trods nok så megen hugs and rock and roll er et typisk udtryk for et æstetisk fællesskab med kun forbigående relevans. Indre Mission har flere år på bagen end Evangelist og kan ses i et bredere tidsperspektiv. Lars Ahlin og Iben Krogsdal viser med en historisk tour de force over gruppen herhjemme, hvordan den har udviklet sig fra at være en mindre, sekterisk vækkelsesgruppe til at blive en anerkendt og udbredt religiøs organisation, som i dag står over for sin måske største udfordring, nemlig den udbredte individualisme. Charles Taylors tese om den subjektive vending, som forfatterne diskuterer, sætter både Indre Missions og i det hele taget al organiseret samtidsreligion i perspektiv. Markedsorientering er en referenceramme, som mange helst ikke ser religion i forhold til. I Danmark som traditionelt set (næsten) monoreligiøst samfund har markedsmetaforen heller ikke været så indlysende som i for eksempel religionspluralistiske USA. Men de sidste par årtiers tilstrømning af nye og andre religioner samt forskellige udbud af spiritualitet har gjort markedet relevant også i en dansk kontekst. Ikke mindst for folkekirken er markedsvilkår en nødvendig udfordring at forholde sig til. For hvordan agerer en folkekirke på markedet, når både lovgivning, brugere og kirken som udbyder selv skal finde indbyrdes overensstemmelse? Også under de facto religionsmonopolet frem til 1849 var der alternativer til statskirkens religion. Nogle måtte kæmpe seje kampe, andre var tættere på normalen og derfor mere legitime. Liselotte Malmgart og René Dybdal Pedersen skriver om baptisterne og mormonerne, der ikke mindst gennem aktive missionærer for 150 år siden satte sig for at blive monopolbrydere, og om de reaktioner, som folkekirken dengang og nu står over for i mødet med de andre på det religiøse marked. Med fremkomsten af nye religiøse bevægelser fra slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne blev det religiøse marked for alvor udvidet med noget ganske 11

8 nyt. Ikke mindst teosofien var en markant generator i denne udvikling, der siden er blevet yderligere mangfoldiggjort med organiserede grupper og den løsere new agespiritualitet. René Dybdal Pedersen og Peter Lodberg skriver om ånd til salg og diskuterer scenarier for det religiøse marked, også i forhold til folkekirkens status. Den nutidige debat om folkekirkens status diskuteres til sidst af Peter Lodberg og Liselotte Malmgart, herunder det konfliktpotentiale, der ligger i en mulig kirkeforfatning. En sådan vil for alvor signalere kirkens nye rolle i et mangfoldigt og åbent marked. Og det vil give kirken en ny rolle at spille i et større samfundsmæssigt perspektiv. Kompleksitet er et vilkår for samtiden. Det gælder for individet, og det gælder i bredere forstand på samfundsniveau. Hvis det nogensinde har eksisteret, er det ukomplicerede liv og samfund for alvor forsvundet. Det gælder også for religion. Sekularisering, individualisering, globalisering og markedsorientering har ikke gjort rammerne for religion mindre komplekse. Marianne Qvortrup Fibiger og Marie Vejrup Nielsen beskriver religion på dansk i en hyperkompleks samtid. I en sådan kan man aspirere til at være del af et garderobefællesskab, hvor man finder sig selv i flygtige relationer. Eller man kan have mere lyst til at krybe sammen i en skuffe, isoleret fra andre, med tanke på traditionen som den var engang. Med disse metaforer diskuterer forfatterne, hvordan genfortryllet religion lever og orienterer sig i en flydende, fleksibel og kompleks verden. Folkekirken i Danmark kan ikke tillade sig at krybe for meget sammen, for så mister den sin rummelighed og mangfoldighed. Der er nemlig mange identiteter at holde sammen på, lige fra de dovne til de vakte, fra de troende og kernemedlemmerne til de kulturkristne. Kirken skal servicere alle, men hvem er det egentlig, der styrer det store fartøj? Marie Vejrup Nielsen og Jeppe Bach Nikolajsen diskuterer folkekirkens komplekse roller, funktioner og udfordringer i en kompleks samtid og spørger i det hele taget til dens identitet og kurs. Det tages for givet, men er et overordentligt komplekst spørgsmål: Hvad er overhovedet religion? Det er ikke bare et akademisk spørgsmål, men en definitionsproblematik, der faktisk har konkrete politiske konsekvenser. Jørn Borup og Marianne Qvortrup Fibiger beskriver de hellige køer, der synes at være kommet på græs igen. Både de kunstige og autentiske og dem, der har fået tilskrevet autoritet til at virke i verden. Forfatterne diskuterer konsekvensen af de hellige køer for religionsforskningen, ikke mindst når denne beskæftiger sig med levende køer. God læselyst! 12

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Krop, sind eller ånd. Lars Ahlin

Krop, sind eller ånd. Lars Ahlin Krop, sind eller ånd Lars Ahlin Krop, sind eller ånd? Alternative behandlere og spiritualitet i Danmark Lars Ahlin Forlaget Univers Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale

Læs mere

Det længselsfulde menneske

Det længselsfulde menneske Det længselsfulde menneske 21. - 23. november 2014 EMMAUS-mødet EMMAUS-mødet i samarbejde med Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Areopagos Haslev Kirke Tilmelding og yderligere info www.galleri-emmaus.dk

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Foreningen De Positive Budskaber

Foreningen De Positive Budskaber Foreningen De Positive Budskaber Efterårsprogram 2013 Jette Harthimmer Marianne Tiffanie Kirkskov Martin Guldberg Jens Erik Knudsen Kim Pedersen Søren Hauge Spiritualitet i hverdagen Energimedicin & spiritualitet

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion

RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion 1 RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion - den vigtige samtale mellem unge og betydningsfulde voksne en undersøgelse et metodeudviklingsprojekt med en række refleksions/samtale-værktøjer

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund 2 0 1 4 FUNDAMENTALISME Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund U g e 2 5 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Fælles Frikirkelig Uddannelse. Vision Strategi Samarbejde

Fælles Frikirkelig Uddannelse. Vision Strategi Samarbejde Fælles Frikirkelig Uddannelse Vision Strategi Samarbejde V I S I O N I fællesskab vil vi uddanne og træne nye og nuværende frikirkepræster, så fremtidens frikirker får bedre præster og i endnu højere grad

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken

Mini-metodeforløb med feltarbejde i folkekirken Mini-forløb med feltarbejde i folkekirken Forløbets formål: At eleverne bliver bedre til at kende og anvende religionsfaglig gennem feltstudier i den danske folkekirke. Dette sker i et forsøg på at koble

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere