SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen"

Transkript

1 af Jørn Borup og Marie Thomsen Præsten prædiker, muslimen beder, og healeren kanaliserer kosmisk energi. Buddhisten mediterer, medierne skriver om slør og minareter, og politikere debatterer folkekirkens fremtid. Religion er forsvundet og kommet tilbage, transformeret og set på helt nye måder både i privaten og i det offentlige rum. Det meste er i en eller anden forstand genkendeligt. Men samtidig er lige netop de udtryk, vi ser her og nu, karakteristiske for samtiden. På engelsk har man længe anvendt begrebet contemporary religion. Vi har valgt på dansk at anvende den direkte oversatte betegnelse samtidsreligion for dette forskningsfelt. Samtidsreligion betegner altså den religion, vi ser omkring os lige netop i samtiden. Den kan være moderne, men også traditionel, og den kan være mere eller mindre udbredt. Religion i Danmark er først og fremmest kristendom og folkekirke. Men de sidste årtier er der kommet flere til, både af de klassiske verdensreligioner, af nye religioner og af den mindre organiserede og lidt mere diffuse spiritualitet. Samtidsreligion findes altså i forskellig udformning og kan være af forskellig afstamning, men begrebets relevans er ikke til at komme uden om. Det er da også, som om det er kommet for at blive. Samtidsreligion bliver hurtigt historisk. Derfor er den værd at undersøge, mens den er der. Både som et konkret, kulturelt udtryk for virkeligheden her og nu og som perspektiv på en bredere og dybere horisont til sammenligning med andre tider og andre samtider andre steder. For bare få år siden var studiet af samtidsreligion herhjemme forbeholdt religionssociologer, nogle få teologer samt religionsforskere med inspiration fra antropologiske studier i fremmede religioners nutidige manifestationer. Ikke mindst en almen accept af sekulariseringstesen gjorde, at mange ikke fandt emnet relevant. Selvom religion på mange måder ikke har samme status i samfundet som tidligere, opfordrer dens tilstedeværelse også i nutiden til fortsatte studier heraf. Religion i samtiden er nu også blevet et relevant genstandsområde for folk og fag, der før ikke beskæftigede sig hermed. Religion er ikke længere bare en biting under afvikling eller et emne, der kan forklares med reference til andre og mere vægtige domæner som politik, økonomi eller psykologi. Religion deler som et kulturelt fænomen plads med andre kulturelle områder. Men emnet har også vist sin relevans som særskilt felt. 5

2 Andre årsager end den underforståede sekularisering har tidligere gjort samtidsreligion til et perifert område. Det er ikke unikt, heller ikke i dag, at støde på den religionsforståelse, at kun klassisk, oprindelig tekstreligion er sand og autentisk religion, og at alt, hvad der er sagt siden Paulus, Muhammed eller zenbuddhistiske patriarker fra middelalderen, højst er fodnoter eller smuler fra historiens raritetskabinet. Det er forståeligt, når forskere vægrer sig ved at betragte Jesus og new age, Nagarjuna og Harry Potter eller transsubstantiationsteologi og kategoriseringsprincipper for spirituelle energibaner som værende inden for samme univers. Men en tilgang, der udelukkende vil hædre oprindelser og anerkende ublandede, doktrinbaserede systemer, er ikke neutral. Den er i sig selv historisk og kulturelt bestemt og udtryk for en partikulær religions- og videnforståelse. Og er den alene rettesnoren, får man en skævvridning. Religion er meget mere end tro og doktriner. Religiøsiteten uden for det, præsten prædiker, er både i sine synkretistiske, populære, følelsesmæssige, kropslige og skæve udtryk vidnesbyrd om, hvordan religion også praktiseres. I en bredere religionsforståelse får nemlig også de klassiske kilder og den systematiserede teologi endnu dybere perspektiv som levende og grumset religion, når også samtidens brug og fortolkning af disse tages med. Så får man netop via religionen gode indicier på også samfundet og kulturen generelt. Det gælder om at tage kikkerten frem, når der skal fokuseres. Og hvis man gerne vil have udbredt optikken for en bredere horisont, gælder det om ikke at tage kikkerten for det blinde øje. Det er naturligvis ambitiøst at arbejde med en arena, hvor forskellige typer empiri, teori og metode kan udfoldes. For når kun det tidslige og til dels det empiriske felt er afgrænset, synes metode- og teoripluralisme nemlig at være de mest oplagte rammer. Med et empirisk fokus på samtiden bliver den levende religion det mest centrale undersøgelsesfelt. En sådan ligger i et krydsfelt mellem, eller kan ligefrem siges i sig selv at inkludere, både tekstreligion og den praktiserede religiøsitet. Som sådan lapper denne lettere hen over andre af de funktionssystemer eller kulturelle domæner, et moderne samfund består af. Koblingen til politik, kunst, sport, ideologi, etnicitet og i bred forstand kultur er her lettere at få øje på, da religionens indplacering i samfundets levende organisme i en samtidig kontekst stråler mere tydeligt igennem. En sådan tilgang giver naturligvis også andre udfordringer. Både for den teologiske og religionsvidenskabelige forståelse af og refleksion i forhold til hele dette felt. Indimellem kræves en helt anden forsigtighed med empirien, når den kan svare igen på tiltale. Og når man både insisterer på at tage den alvorligt og alligevel have ret til at gå bag om den med alternative forklaringer og således ikke bare tage den på ordet. Men teologien og religionsvidenskaben har kunnet finde fælles fodslag omkring et så bredt, 6

3 men alligevel fokuseret felt. Dette har vist sig at kunne lade sig gøre ikke mindst i samarbejdet på Center for SamtidsReligion. Center for SamtidsReligion Centret blev etableret i 2009, men historien går længere tilbage. Rødderne går for så vidt tilbage til professor i missionsteologi Johannes Aagaard, der i de tidlige 1970 ere grundlagde Center for Nyreligiøse Studier. Centret indsamlede værdifuld information og empiriske data om de nye religioner, som netop dette årti affødte. Scientology og Soka Gakkai, karate, yoga og Transcendental Meditation var emner, der kunne fylde reoler og de første nye digitale databaser. Centret var engageret i samarbejdet mellem teologi og religionsfagene i Aarhus og København omkring Research Network on New Religions (RENNER), der forestod en række internationale seminarer og udgivelser. Aagaards arbejde var dog også meget personligt, og centrets virke var vinklet med en bestemt religiøs dagsorden med en veldefineret kamp mod og åben dialog med de nyreligiøse bevægelser. Som sådan var det typisk for personen, og for årtiet. Centret døde som universitetsinstitution da også ud, og dets virke blev transformeret og indordnet under den kirkelige organisation Dialogcentret med adresse tæt ved Aarhus Universitet, indtil også dette måtte lukke i Da professor Viggo Mortensen i 2001 tog initiativ til et lignende center, var tiderne og omstændighederne skiftet. Danmark havde nu, syntes det som om, for alvor set konturerne af et multikulturelt, multietnisk og multireligiøst samfund. Med etableringen af Center for Multireligiøse Studier var studiet af dansk religion igen kommet på dagsordenen på Teologisk Fakultet i Aarhus. Det tværinstitutionelle samarbejde mellem forskere fra både teologi og religionsvidenskab har siden været en af grundstenene på centret. Det betyder ikke, at forskellene mellem de to fag og i det hele taget tilgangen til feltet søges ophævet. Man kan måske sige, at forskellighederne mødes og udfordres metode- og teoripluralistisk om et fælles empirisk objekt. At Danmark var blevet mere multireligiøst, understregede ikke mindst centrets flagskib, Det Danske Pluralismeprojekt, med undersøgelsen af religion og spiritualitet i Aarhus som den lokale forgænger for det større nationale perspektiv. Viggo Mortensen skal tilskrives æren for at være den første, der herhjemme fik introduceret pluralismebegrebet som særligt emne inden for religionsstudierne. Pluralisme kan i bred forstand forstås som mangfoldighed eller diversitet og inden for religionernes domæne altså det, at der i samfundet sameksisterer flere religioner. Bredden og pluraliteten er anskueliggjort og analyseret ved pluralismeprojektet og de efterfølgende indsamlinger af data på centrets årlige netpublikation Religion i Danmark. Forstår man pluralisme mere snæ- 7

4 vert som interaktion mellem forskellige grupper, er den religiøse pluralisme i Danmark mindre udbredt. Der er en tendens til, at de fremmede religioner internt primært orienterer sig inden for egne etniske afgrænsninger, ligesom interaktionen mellem religioner og på tværs af religiøse opdelinger er mindre udbredt end i for eksempel USA eller asiatiske lande med meget længere tradition for kulturel og religiøs diversitet. Dette siger måske noget om særlige danske forhold, men er måske i lige så høj grad udtryk for aspekter af en udvikling, der af centret er foregrebet til også fremtidige analyser. Disse er foruden fokus på enkelte religioner sideløbende blevet perspektiveret med emner relateret til samtidsreligion, nemlig spiritualitet og ledelse, sakralisering og sekularisering, autoritet og autenticitet, religion og unge samt en række individuelle projekter blandt centrets medarbejdere. Den religiøse dialog og interaktion samt nødvendigheden af teologisk refleksion omkring mødet med denne multireligiøsitet har ikke mindst for Viggo Mortensen været et vigtigt område. Dette har med ham som styrende formand i centerregi manifesteret sig i internationale konferencer og publikationer om mission, et område, han med særlig interesse har beskæftiget sig med. Mere lokale arrangementer relateret til kristendommens og kirkens møde med andre former for religion har tiltrukket mange forskere, studerende og folk fra den kirkelige verden. Centrets virke har i det hele taget fået opmærksomhed uden for universitetets mure. Dette har kunnet lade sig gøre ikke mindst takket være Mortensens brede horisont og ambitioner om at gøre forskningen samfundsmæssigt relevant og tilgængelig for en større kreds ved at tænke formidlingsdelen ind fra begyndelsen. Centret har således været engageret i myndighedsbetjening for Integrationsministeriet, stået for faglige arrangementer for gymnasielærere og præster og med ugentlige frokostmøder med inviterede gæsteforelæsere tiltrukket en del studerende. Ikke mindst inddragelse af studerende i både forsknings- og formidlingsdelene har været en vigtig del af centrets profil. Studerende var med til Det Danske Pluralismeprojekt og til det lokale projekt Religion i Thy, og de er fortsat med til indsamling af data til netårbogen Religion i Danmark. Netop studerende og unge forskere har især bidt på området samtidsreligion. Dette synes at være endnu et signal om, at det er et felt, der for alvor har markeret sin forsknings- og formidlingsmæssige relevans, og at Center for SamtidsReligion har fingeren på pulsen. Det håber vi, også er afspejlet i denne bog. Det kan du læse om bogens opbygning Bogen tager nogle af de vigtigste emner op inden for studiet af samtidsreligion, som både religionssociologer og samtidsorienterede teologer nødvendigvis må beskæftige sig med. Den er skrevet af nuværende og tidligere forskere fra Center for SamtidsReli- 8

5 gion, alle med hver deres individuelle specialer, men med en fælles referenceramme. Forfatterne blev bedt om, som en naturlig forlængelse af centrets daglige og tværfaglige samarbejde, at være to om at skrive hver artikel. Emnerne skulle isoleret set være relevante, men også sammenhængende som del af et komplekst netværk af temaer. Alle blev desuden bedt om at skrive lidt mere kantet og debatterende, end normal akademisk jargon tillader, og så vidt muligt i et formidlingsvenligt sprog. Bogen er dedikeret til Viggo Mortensen, men den er dog langtfra et traditionelt festskrift til akademikere. Vi har i stedet, helt i Viggos ånd, bestræbt os på at producere en bog, som vil blive brugt og debatteret også uden for akademiets mure. Sekularisering har af mange gode grunde været et mantra inden for religionsforskningen. Det, at religion har mistet indflydelse og autoritet i moderne tid, er basisviden for de fleste og en vigtig præmis for overhovedet at studere samtidsreligion. Men går man lidt tættere på begrebet og ser på dets forhold til forskelligartede empiriske virkeligheder, viser der sig et noget mere kompliceret billede. Ikke mindst synes det nødvendigt at analysere sekulariseringens enkelte elementer. Hvordan opstår sekularisering, hvorfor, på hvilken måde og i hvilke regi giver den sig udtryk? Sidsel Vive Jensen og Janna Egholm Hansen bruger religionssociologen James Beckford til at vise sekulariseringens ingredienser med temaerne differentiering, rationalisering og modernisering. De diskuterer, hvorvidt der nødvendigvis er sammenhæng med sekularisme, et søsterbegreb, der ofte bruges til at understrege en ideologisk adskillelse af religion og stat. Tråden tages op af Janna Egholm Hansen og Henrik Reintoft Christensen, der bruger religionssociologen Karel Dobbelaeres opfordring til at forstå sekularisering i forhold til forskellige niveauer, nemlig samfunds-, organisations- og individniveau. Skelner man mellem disse, ser man forskellige udgaver og grader af sekularisering i forskellige kontekster. Med et konkret empirisk eksempel viser de, at Færøerne på den måde både kan karakteriseres som et meget religiøst og alligevel sekulariseret samfund, der ikke mindst i samtiden har givet stof til politiske diskussioner og medieomtale. At sekularisering hverken er universel eller udtryk for en irreversibel udvikling, giver Henrik Reintoft Christensens og Sidsel Vive Jensens artikel belæg for. Samme kontekstbestemte forståelse mener de, er gældende for sekularisme. Ved at identificere forskellige former for sekularisme viser de, at begrebet bedst anvendes i flertal. De peger dermed på, at forskellige lande bruger og forstår sekularisme forskelligt, hvilket i det hele taget afspejler forskelligheden i forståelsen af forholdet mellem religion og politik. 9

6 Globalisering er en realitet i samtiden. Den opleves og manifesterer sig på forskellig vis, men er et vilkår, der også har relevans for religionens område. Globaliseret religion eller religion i en globaliseret verden giver sig ikke bare udtryk på nye måder, men fordrer også andre metoder og andre medier for både religionsforskeren og den religiøse verden selv. Jørgen Skov Sørensen og Peter Fischer-Nielsen bidrager med en analyse af kristen mission i en globaliseret verden. Mission er et gammelt fænomen, som missionærer i alle missionerende religioner har fundet kanoniske kildehenvisninger til at legitimere relevansen af. Som sådan er det også et kulturelt fænomen, der afspejler historien. Kristen mission har været forbundet med imperiebyggeri og kolonisering, men også med forståelse og dialog. Forfatterne spørger, hvad der sker, når missionsmarken er lige uden for vinduet, eller når missionen også kommer fra syd? I en global verden, foreslår de, er såvel teologisk åbenhed som mission både naturlig og legitim. Internettet er både en gave og en udfordring for mission og interreligiøs dialog. Det ved også religiøse organisationer og individer, der har taget de nye kommunikationsformer til sig. YouTube er en af internettets centrale kanaler, der lægger op til tidssvarende markedsføring og webcasting af religion. Lene van der Aa Kühle og Peter Fischer-Nielsen analyserer religion på YouTube i dens forskellige varianter, der spænder fra satire og underholdning til mission og sandhedscensur. Som moderne medie er YouTube relevant for religionerne selv, men forfatterne påpeger desuden dets relevans og udfordringer som kilde for forskeren. Internettet afkorter distancen mellem udbyder og bruger, men søger man den direkte kontakt til Gud eller sig selv, er selvhjælpsbøger endnu mere målrettede. Religion og spiritualitet for dummies og idiots er blevet en selvstændig genre, der henvender sig til den søgende forbruger i den globale verden, hvor gør det selv -mentalitet skaber nye former for religiøs tro, tradition og tilknytning. Mikkel Pade og Lene van der Aa Kühle guider rundt i den litterære selvhjælpsindustri og påpeger relevansen af kilderne til forståelse af global samtidsreligion. Individualisering er nærmest indbegrebet af modernisering, selv om man kan spore dens rødder langt tilbage i tiden. Det, som filosoffen Charles Taylor kalder den subjektive vending, synes at have drejet i hvert fald en god del af den vestlige kultur i en bestemt retning. Det giver sig naturligvis også udslag i religionen. For hvem er det nu, der repræsenterer autoriteten og sandheden? Hvordan samler man individer i en fælles gruppe? Hvordan skaber individet sig selv, også i en religiøs verden? Iben Krogsdal og Rikke Gottfredsen beskriver forskellige typer af folkekirke- 10

7 kristne. Med baggrund i en række livshistorieinterviews præsenterer de stemmer fra både de baggrundskristne med traditionen og kulturen i bagagen og gør det selv - folket med hang til spiritualitet og autenticitet. Forfatterne diskuterer folkekirkens dilemma ved at skulle servicere begge lejre, der på hver sin måde karakteriserer en individualiseret tidsalder, hvor den troende udgør en hendøende del af befolkningen. Nogle af dem, der har taget udfordringerne op på alternativ vis, er de karismatiske kirker. Med plads til mere eksklusivisme har disse især i USA vundet stor fremgang. Som Rikke Gottfredsen og Lars Ahlins eksempel med den kristne missionsforening Evangelist viser, er der også plads til disse herhjemme. Forfatterne sætter denne religiøse gruppe i et religionssociologisk perspektiv og spørger ind til, om den trods nok så megen hugs and rock and roll er et typisk udtryk for et æstetisk fællesskab med kun forbigående relevans. Indre Mission har flere år på bagen end Evangelist og kan ses i et bredere tidsperspektiv. Lars Ahlin og Iben Krogsdal viser med en historisk tour de force over gruppen herhjemme, hvordan den har udviklet sig fra at være en mindre, sekterisk vækkelsesgruppe til at blive en anerkendt og udbredt religiøs organisation, som i dag står over for sin måske største udfordring, nemlig den udbredte individualisme. Charles Taylors tese om den subjektive vending, som forfatterne diskuterer, sætter både Indre Missions og i det hele taget al organiseret samtidsreligion i perspektiv. Markedsorientering er en referenceramme, som mange helst ikke ser religion i forhold til. I Danmark som traditionelt set (næsten) monoreligiøst samfund har markedsmetaforen heller ikke været så indlysende som i for eksempel religionspluralistiske USA. Men de sidste par årtiers tilstrømning af nye og andre religioner samt forskellige udbud af spiritualitet har gjort markedet relevant også i en dansk kontekst. Ikke mindst for folkekirken er markedsvilkår en nødvendig udfordring at forholde sig til. For hvordan agerer en folkekirke på markedet, når både lovgivning, brugere og kirken som udbyder selv skal finde indbyrdes overensstemmelse? Også under de facto religionsmonopolet frem til 1849 var der alternativer til statskirkens religion. Nogle måtte kæmpe seje kampe, andre var tættere på normalen og derfor mere legitime. Liselotte Malmgart og René Dybdal Pedersen skriver om baptisterne og mormonerne, der ikke mindst gennem aktive missionærer for 150 år siden satte sig for at blive monopolbrydere, og om de reaktioner, som folkekirken dengang og nu står over for i mødet med de andre på det religiøse marked. Med fremkomsten af nye religiøse bevægelser fra slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne blev det religiøse marked for alvor udvidet med noget ganske 11

8 nyt. Ikke mindst teosofien var en markant generator i denne udvikling, der siden er blevet yderligere mangfoldiggjort med organiserede grupper og den løsere new agespiritualitet. René Dybdal Pedersen og Peter Lodberg skriver om ånd til salg og diskuterer scenarier for det religiøse marked, også i forhold til folkekirkens status. Den nutidige debat om folkekirkens status diskuteres til sidst af Peter Lodberg og Liselotte Malmgart, herunder det konfliktpotentiale, der ligger i en mulig kirkeforfatning. En sådan vil for alvor signalere kirkens nye rolle i et mangfoldigt og åbent marked. Og det vil give kirken en ny rolle at spille i et større samfundsmæssigt perspektiv. Kompleksitet er et vilkår for samtiden. Det gælder for individet, og det gælder i bredere forstand på samfundsniveau. Hvis det nogensinde har eksisteret, er det ukomplicerede liv og samfund for alvor forsvundet. Det gælder også for religion. Sekularisering, individualisering, globalisering og markedsorientering har ikke gjort rammerne for religion mindre komplekse. Marianne Qvortrup Fibiger og Marie Vejrup Nielsen beskriver religion på dansk i en hyperkompleks samtid. I en sådan kan man aspirere til at være del af et garderobefællesskab, hvor man finder sig selv i flygtige relationer. Eller man kan have mere lyst til at krybe sammen i en skuffe, isoleret fra andre, med tanke på traditionen som den var engang. Med disse metaforer diskuterer forfatterne, hvordan genfortryllet religion lever og orienterer sig i en flydende, fleksibel og kompleks verden. Folkekirken i Danmark kan ikke tillade sig at krybe for meget sammen, for så mister den sin rummelighed og mangfoldighed. Der er nemlig mange identiteter at holde sammen på, lige fra de dovne til de vakte, fra de troende og kernemedlemmerne til de kulturkristne. Kirken skal servicere alle, men hvem er det egentlig, der styrer det store fartøj? Marie Vejrup Nielsen og Jeppe Bach Nikolajsen diskuterer folkekirkens komplekse roller, funktioner og udfordringer i en kompleks samtid og spørger i det hele taget til dens identitet og kurs. Det tages for givet, men er et overordentligt komplekst spørgsmål: Hvad er overhovedet religion? Det er ikke bare et akademisk spørgsmål, men en definitionsproblematik, der faktisk har konkrete politiske konsekvenser. Jørn Borup og Marianne Qvortrup Fibiger beskriver de hellige køer, der synes at være kommet på græs igen. Både de kunstige og autentiske og dem, der har fået tilskrevet autoritet til at virke i verden. Forfatterne diskuterer konsekvensen af de hellige køer for religionsforskningen, ikke mindst når denne beskæftiger sig med levende køer. God læselyst! 12

SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen. Foto: Carsten Ingemann

SAMTIDSRELIGION. af Jørn Borup og Marie Thomsen. Foto: Carsten Ingemann SAMTIDSRELIGION af Jørn Borup og Marie Thomsen Præsten prædiker, muslimen beder, og healeren kanaliserer kosmisk energi. Buddhisten mediterer, medierne skriver om slør og minareter, og politikere debatterer

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle?

Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Indledning Indledning Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Én ting er vigtig at slå fast i disse overgangstider: Kirken og dens folk må efterhånden affinde sig med, at vi lever i et multikonfessionelt

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Program for overbygningen - Forår 2016

Program for overbygningen - Forår 2016 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres STØTTEFORENINGEN FOR DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER INVITERER JER TIL AT VÆRE EN DEL AF VORES ÅRSPROJEKT OG FEJRINGEN AF DKM S 25 ÅRS JUBILÆUM I 2013 Sigurd Barrett og Danmarks Kirkelige Mediecenter fortsætter

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Religionsportalen, Systime (i-bog) - https://religion.systime.dk

Religionsportalen, Systime (i-bog) - https://religion.systime.dk Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2016 HF

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Kultur- og samfundsfag,

Læs mere

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND

MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND MISSIONAL KIRKE I ET PLURALISTISK SAMFUND redigeret af jeppe bach nikolajsen KOLON Indhold Forord Steen Skovsgaard 5 Introduktion 1 Missional kirke i et pluralistisk samfund Jeppe Bach Nikolajsen 7 Missional

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Dialog forandrer liv!

Dialog forandrer liv! Dialog forandrer liv! Hos Areopagos tror vi på, at dialog forandrer liv. Og vi vil gerne være med til at forandre liv ved at præsentere kristendommen på en troværdig og tidssvarende måde. Helt siden Areopagos

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste.

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. 1 Jesper Stange 12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. Tekst: Mt 12,31-32 Salmer: 348, 396, 289, 390, 619, 493 v.5, 388. Som vi spørger, får vi

Læs mere

Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM

Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 I denne folder tilbyder folk fra Aarhus Valgmenighed at undervise en aften i jeres klynge om emner, de brænder for, og som er helt centrale for den måde,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Referat DropIN Aarhus

Referat DropIN Aarhus Referat DropIN Aarhus Velkomst v/ René Bidstrup Ordstyrer: Cecilie Kuhr Introduktion og regler v/ Cecilie Kuhr Paneldebat og resultater af workshops Mig og min kirke SITUATION: Kirken er en bygning og

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Luthersk Spiritualitet

Luthersk Spiritualitet Luthersk Spiritualitet - EN PRAKTISK TEOLOGISK UNDERSØGELSE OG DISKUSSION AF EN NUTIDIG LUTHERSK, SPIRITUEL PRAKSIS OG DENS BETYDNING I EN FOLKEKIRKELIG KONTEKST. SPECIALE AF KENT KJÆR ANDERSEN, 20074457

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig)

Indholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig) Indholdsfortegnelse til Horisont grundbog i religion (foreløbig) Forord (af redaktionsgruppen: Allan Ahle, Lene Nibuhr Andersen, Annika Hvithamar og Tim Jensen) Indledning Hvorfor viden om religion er

Læs mere

Og for nu lige at blive ved 9/11-scenariet som en anskueliggørelse af, hvad det er, vi er udfordret af altså ved globaliseringen.

Og for nu lige at blive ved 9/11-scenariet som en anskueliggørelse af, hvad det er, vi er udfordret af altså ved globaliseringen. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 11.9.2011. 10 362 // 192-355 Tema: Gud & Globalisering. Gud og globalisering er temaet for dette efterårs eftermiddagsgudstjenester. Og den første i dag sådan lidt tilfældigt

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere