Kornproduktion i Danmark. - set i et globalt *47 perspektiv 31/01/ set i et globalt perspektiv. * Det globale perspektiv: Er der fødevarer nok?

Transkript

1 Kornproduktion i Danmark - set i et globalt *47 perspektiv SAGRO 1. februar 2017 Henning Otte Hansen Københavns Universitet hoh@ifro.ku.dk Kornproduktion i Danmark - set i et globalt perspektiv * Det globale perspektiv: Er der fødevarer nok? * Hvem skal producere fremtidens fødevarer? * Er der landbrugsjord nok? * Udfordringerne for dansk planteproduktion * Markedsmuligheder for forædlet planteproduktion 1

2 Globale udfordringer i landbruget... Fordoble landbrugsproduktionen på 40 år Landbrugsarealet udvides ikke Stigende høstudbytter, mælkeydelse, produktivitet m.m. Balancer: Landbrug natur GMO økologi Miljø stigende produktion Food or fuel Flere i byer, færre landmænd. 10 mia. i alt 2 mia. ha. landbrugsjord er ødelagt eller udpint Kina opkøber landbrugsjord i Afrika, New Zealand m.m. Vand bliver en knap ressource (vanding) Klimaforandringer: Afrika under pres Befolkningstallet stiger... Flere munde at mætte... 2

3 Befolkningsudvikling, Mia. mennesker ,2 11 9,7-4% ,4 20% 7 Asien 6 Europa 5 23% Amerika Afrika 109% Enhedens navn 3

4 Kan landbruget følge med befolkningsudviklingen? Indeks 1961 = Global udvikling i befolkning og landbrugsproduktion 300 Landbrugsproduktion 250 Befolkning Landbrugsproduktion pr. person

5 Fødevarer pr. indbygger i gennemsnit Kalorier pr. person pr. dag Nordamerika Verden ialt Asien Afrika (øst) Landmænd skal producere 5 F er i fremtiden: Food Feed Fuel Forest Fiber 5

6 Antal under-ernærede Millioner Sydamerika 800 Indien 600 Kina 400 Øv. Asien 200 Afrika syd for Sahara 0 Høstudbytter fordobles på 40 år? Økologi? Kornudbytter i USA Hkg pr. ha Majs Hvede Tabel. Relativt høstudbytte (%) Korn 79 Ris 94 Majs 89 Havre 85 Rug 76 Hvede 73 Byg 69 Andre afgrøder 74 Kartofler 70 Bælgplanter 88 Sojaønner 92 Solsikke 77 Ærter 85 Grøntsager ialt 80 Gulerødder 89 Salat 86 Frugt ialt 72 Total 80 Anm.: Baseret på 362 publikationer fra hele verden 6

7 Sult og overflod på én gang... 1,6 1,4 1,2 Mia. mennesker Der dør flere mennesker af overvægt end af sult... 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Sult "Fede" Overvægtige Nok landbrugsjord? Arealet med landbrugsjord i 2050 kun vil være udvidet med 5 pct. (70 mio. ha.) Mere end 2 mia. ha. landbrugsjord og skovarealer blevet helt eller delvist ødelagt (seneste 50 år) Klimaforandringerne vil reducere landbrugsproduktionen i Afrika med pct. Der vil givetvis opstå flere alvorlige fødevarekriser inden for de næste 40 år Ifølge FN 7

8 Areal med landbrugsjord pr. indbygger Ha. pr. indbygger 0,8 0,7 0,6 0,5 I-lande 0, m 2 0,3 0,2 0,1 Hele verden U-lande m m Landmænd skal producere 5 F er i fremtiden: Food Feed Fuel Forest Fiber 8

9 50 Pct. Majs til bioenergi i USA: % af samlet majsproduktion Verdens samlede produktion af biofuels Øvrig verden Europa og Eurasia Syd- og Central Amerika Nordamerika Mill tons olie-eqv. 9

10 Verdens produktion af ethanol 140 Mia. liter $ pr. ton Verdensmarkedspris på hvede Lagrene er for små Ustabiliteten fortsætter Nov

11 Globalisering og lokalisering på én gang 35 Pct. Global handel (i pct. af verdens samlede produktion) Sojabønner Gennemsnit* 10 5 Okse- og kalvekød Fjerkrækød Svinekød * Gns. af 15 produkter 11

12 Supermarkedskæderne vokser uden for landets grænser Detailkæders udenlandske salg (% af i alt) Pct Carrefour Delhaize Metro Auchan Tesco Walmart

13 Også ønsker om mere lokale fødevarer.. Lokale fødevarer en ny trend? Boom i salg af lokale fødevarer giver flere blod på tanden DR Nordjylland, 20/ Detailhandlen kæmper om de lokale producenter FoodCulture 14/ Lokale fødevarer er både sundt for dig og godt for Danmark FoodCulture 14/ I Coop vil vi give dig lokale råvarer Coop 19/ Coop uddeler en pris for Årets Lokale Vare Coop 19/ = trussel mod dansk landbrug.... Vadehavslam: Forskel mellem store danske aktørers erklærede forkærlighed for danske egnsprodukter og den faktiske evne/vilje til at formidle en merpris... fremfor at måtte eksportere til Frankrig. Tidsskrift for Landøkonomi 2016/1 13

14 Lokale fødevarer en ny trend? En trussel mod dansk landbrug.... Supermarkederne: Profilering Unikke varer Flere leverandører -> forhandlingsstyrke Modreaktion mod globalisering og ensretning Tilbage til rødderne Forbliver en niche Verdens samlede areal med hhv. GMO-afgrøder og økologiske afgrøder Mill. ha GMO GM Økologisk

15 Globalisering Liberalisering Landbrugspolitik Pct. af BNP Landbrugsstøttens størrelse i OECD 15

16 Landbrugsstøttens udvikling i EU-28, PSE, pct. 45 NAC og NPC 2,0 40 1,9 35 1, NPC PSE NAC 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 5 1,1 0 1, Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) 45 Pct

17 70 Miljøbetinget støtte til landbruget i EU Pct. af landbrugsstøtte ialt Bliver landbrugene større overalt? 500 Ha. pr. bedrift - Indeks 1920 = Canada Sverige Danmark

18 Strukturudviklingen er global 500 Malkekøer pr. bedrift New Zealand 50 USA Danmark Antal svin pr. bedrift i Canada, Holland og Danmark Svin pr. bedrift Danmark Holland Canada

19 Stigende polarisering (forskelle) Big business Stordrift Erhvervs-landbrug Produktion (80%) Afkastkrav Pleasure (fornøjelse) Small is beautiful Små afkastkrav Ekstensivt 80% af landbrugene Konklusioner det globale perspektiv Høstudbytter skal fordobles Befolkningstilvækst løser ikke dansk landbrugs problemer Maden skal fordeles bedre mellem Nord og Syd Landbrugsmarkeder under pres ustabile markeder Klimaforandringer presser markeder yderligere Liberalisering og globalisering er kommet for at blive Jord er og bliver en knap ressource kamp om jorden Landbruget og landmænd følger globale tendenser Udvikling kan være ulogisk og forskelligartet U-lande under pres: Klimaforandringer Små landbrug Faldende landbrugsareal pr. indbygger Manglende udvikling Stigende konkurrence mellem landmænd globalt set 19

20 Nye udfordringer for danske planteavlere Landbrugsstøttens størrelse i den vestlige verden 1,6 NPC 1,5 1,4 1,3 * Trump * Marie le Pen * Wilders * Putin * Alt. für Deutschland 1,2 1,1 0 Markedsstøtte 1,

21 Landbrugsstøttens størrelse, EU s landbrugspolitik Japan har ændret sig meget gennem de seneste årtier. Norway Korea - Mens 1970 erne Switzerland og 1980 erne var præget af høj landbrugsstøtte, Iceland overskudsproduktion og smørbjerge, har man Indonesia siden starten EU-27 af 1990 erne reformeret landbrugspolitikken drastisk. Turkey China - Landbrugsstøtten Kazakhstan er faldet, og i dag spiller det fri verdensmarked Russia en langt større rolle. Mexico - Samtidig har Canada den tilbageværende landbrugsstøtte ændret karakter, således Israel at man i dag mere støtter miljø og USA landdistrikter. Brazil - Derudover South Africa er en større del af støtten nu renationaliseret. Chile - Det tyder Australia på, at den fælles landbrugspolitik i EU snart vil være et overstået Ukraine kapitel New Zealand Pct. af produktionsværdien Kornpriser i EU og på verdensmarkedet - EU s landbrugspolitik har ændret sig meget gennem de seneste EURO årtier. (ECU) /100 kg 25 - Mens 1970 erne og 1980 erne var præget af høj landbrugsstøtte, overskudsproduktion og smørbjerge, har man siden 20 starten af 1990 erne reformeret landbrugspolitikken EU s interventionspris drastisk. - Landbrugsstøtten 15 er faldet, og i dag spiller det fri verdensmarked en langt større rolle. - Samtidig har den tilbageværende landbrugsstøtte ændret 10 karakter, således at man i dag mere støtter miljø og landdistrikter. - Derudover 5 er en større Verdensmarkedspris del af støtten nu renationaliseret. - Det tyder på, at den fælles landbrugspolitik i EU snart vil være et overstået kapitel

22 Landbrugsstøttens fremtid Pris- og markedsstøtten forsvinder Eksportstøtte, importtold m.m. forsvinder Brak, kvoteordninger m.m. forsvinder Miljøbetinget støtte stiger Støtte til Udkantsdanmark stiger Markedsstabiliserende tiltag Støtte til non-food, energi m.m. stiger D.v.s. støtte, som kræver mere bureaukrati Intet målet er nået Miljøpolitik Hvad erstatter EU s landbrugspolitik? Erhvervspolitik Fødevarekriser Andelsselskaber 22

23 400 $ pr. ton Verdensmarkedspris på hvede Nov Landmænd har ingen fordel af en ny fødevarekrise... På langt sigt Slutter med endnu større prisfald Fristes til spekulation Medfører overinvesteringer Jord, bygninger, maskiner Medfører forkerte omlægninger Korn, markfrø, grøntsager m.m. 23

24 Grovvareselskaber kan komme i uføre.. SAB Aarhusegnens Andel Aller Mølle P. P. Hedegaard Nordjysk Andel Landmænd løste selv fødevarekrisen.. 24

25 Pris($/t) 255 Hvede: Pris og areal Areal (mio. ha.) Areal Pris Realprisudvikling på hvede $ pr. ton

26 Landbrugets bytteforhold (Salgspriser / omkostninger) Indeks 1949 = US Danmark Australien Mere spekulation på fødevaremarkeder 26

27 Fra finanskrise til fødevarekrise Nye spekulationsobjekter Ejendomme Råvarer (korn m.m.) Lagrene forklarer hvedeprisen 27

28 Kornpriser og -lagre 300 Pris ($/t) lagre (% af produktion) lagre Pris Hvad betyder det for os?? 28

29 Priser på korn og brød i Danmark Landmandspris (brødkorn) 200 Indeks jan 2007 = 100 Detailpris (brød) Kornpris Brødpris Kornets andel af brødprisen Korn 29

30 Landbrugets trædemølle Kan man stoppe trædemøllen? Behov for stigende øget produktivitet Faldende rentabilitet indtjening Faldende Pris fald priser Teknologiske Anvendelse fremskridt af ny tages teknologi i anvendelse Øget Stigende produktivitet Bedre indtjening blandt de progressive de progressive landmænd Stigende Større udbud produktion Landbrugets trædemølle Hvad gør vi så? Behov for stigende øget produktivitet Alternativer for last-mover Faldende rentabilitet indtjening Ny viden Teknologiske Anvendelse fremskridt af ny tages teknologi i anvendelse Videnspredning Øget Stigende produktivitet Bedre indtjening blandt de de progressive Faldende priser progressive landmænd Pris fald Fjern vækstbarrierer Stigende Større udbud produktion 30

31 Alternativer til kornproduktion: Forædlet eller avanceret planteproduktion Frugt & bær Nicher trues af Polen m.m. Grønsager Nicher trues af Polen m.m. Dybfrosne ærter Discount, svag følgeindustri Markfrø Stærk, men vækst? Andre frø (spinat m.m.) Stærk, men vækst? Kartofler (industri) Stærk Økologi Stærk, men svag følgeindustri Enhedens navn Dybfrosne ærter et alternativ? 31

32 Optimale klimatiske områder til produktion af grønne ærter Enhedens navn 32

33 Enhedens navn Enhedens navn 33

34 Enhedens navn Enhedens navn 34

35 Enhedens navn Drivkræfter og livliner for dansk planteavl 35

36 Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (I) Ingen nemme løsninger... Bevar og udbyg de styrker, som andelsselskaberne har de er beundret verden over! Aktivt ejerskab men ikke modarbejde Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (II) Vi skal hele tiden være foran konkurrenterne Forspringet skal bevares Nyudvikling, innovation, forskning Synliggør fordelene ved innovation Tag globaliseringen som en udfordring og mulighed! Vi har nok de mest globaliserings-positive landmænd i verden! 36

37 Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (III) Tænk i markeder, globale kunder og globale løsninger Tænk ikke på, hvordan samfundet skal redde landbruget! Samfundets livline forsvinder... Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (IV) Brug forskning, udvikling og rådgivning til at give jer selv et forspring 37

38 Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (V) Ingen simple løsninger eller Columbusæg Flerstrenget løsning Øget produktivitet Kvalitet, sporbarhed Innovation udvikle og producere nye egenskaber Stordrift Samarbejde i værdikæden Globalt udsyn m.h.t. muligheder Konkurrenceevne Opsøge og udvikle nye muligheder Hvordan udnytter vi/i mulighederne?? (VI) Vi lever i et velfærdssamfund Høje omkostninger Offentlige goder I skal producere til verdensmarkedspriser Omkostninger langt over verdensmarkedsprisniveau Politiske omkostninger Virker de? Brugerbetaling? Bagslag? 38

39 Politik Landbrugspolitik Handelspolitik Reformer og omlægning Landbrugspolitikken er død i 2020! Erhvervspolitik Fødevarepolitik Energipolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Velfærdspolitik Markeder Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Kvoter, brak m.m. Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Ingen udbudsbegrænsning 39

40 Strukturer Styret udvikling Fortrinsstilling Kobling: Husdyr og jord Selveje Vækst via opkøb lokalt Mindre styring Ekstern kapital tillades Vækst via opkøb i udlandet Specialisering Rammevilkår Landbrugets særlige forhold Fokus på samfundsøkonomi Forsyningssikkerhed Understøtning af vækst Landbruget må selv klare sig Andelsselskaber vigtigere for landmænd Vilkår som andre erhverv Fokus på miljø og energi Miljødimension overalt 40

41 Høstudbytter skal fordobles Befolkningstilvækst løser ikke dansk landbrugs pro s fordeles bedre mellem Nord og Syd Landbrugsmarkeder under pres ustabile markeder Klimaforandringer presser markeder yderligere Liberalisering og globalisering er kommet for at blive Tak Jord er og bliver en knap ressource kamp om jorden Landbruget og landmænd følger globale tendenser Udvikling kan være ulogisk og forskelligartet U-lande under pres: Klimaforandringer Små landbrug Faldende landbrugsareal pr. indbygger Manglende udvikling Stigende konkurrence mellem landmænd globalt set 41