Sullivik ilungersunartoq

Transkript

1 Ilinniartitsisoq nr juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale Friskole meeqqat atuarfiata saniatigut periarfissaassaaq allaanerusoq. Atuarfimmi pamersaanikkut tunngavigineqassaaq sullivilersorluni atuartitsineq, oqaatsit pingaarnerutillugit. Qupp. 2 Friskole Nuuk bliver hjemby for Grønlands første friskole. Nuuk Internationale Friskole skal være et alternativ til folkeskolen. De pædagogiske tanker bag skolen, er en projektorienteret skole med fokus på sprog. Side 3 Sullivik ilungersunartoq Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut amerlasuut napparsimasarnerannut imaluunniit ilinniartitsisutut taamaatiinnartarnerannut sullivimmi atukkat pissutaaqataapput. Qupp. 9 Kør SkoDa Når din skole har Attat, har de også mulighed for at køre SkoDa. Læs mere om hvad det betyder. Qupp. 15 Soduko Atuarfimmi eqqissilluni suliarineqarsinnaasoq Soduko Ilinniartitsisumi ilanngunneqarpoq. Matumani taskimik IMAK-imeersumik eqquisoqarsinnaavoq. Side 14 Nedslidende psykisk arbejde Arbejdsmiljøet i folkeskolen er med til, at flere lærere må lade sig sygemelde, eller ligefrem stoppe i jobbet som lærer. Side 8 SkoDa atortaruk Atuarfissinni Attat atorsinnaagussiuk aammattaaq SkoDa atorsinnaavarsi. Tamanna qanoq ililluni pisinnaanersoq atuaruk. Side 15 Soduko Til en stille stund på skolen, bringer Ilinniartitsisoq en lille Soduko. Her har du mulighed for at vinde en IMAK taske. Side 14 1

2 Nunatsinni atuarfik nutaaq soqutiginartoq 40-t sinnerlugit atuartussaqalereerluni Nuuk Internationale Friskole atuartitsinermik ingerlatsiviunissaminut piareerpoq. Atuarfik sivisuumik pilersaarutaasimavoq, aatsaalli pimoorunneqarlualerluni 2003-mi atuarfiit namminersortut pillugit inatsit akuersissutigineqarmat. All. Brian Karstensen Ukiut arfineq-pingasut sinnerlugit piareersareerlutik Nuuk Internationale Friskole-mik pilersitsiniat aggustimi Nunatsinni atuarfimmik namminersortumik siullerpaamik aallartitsissapput. Atuarfissaq pillugu eqqarsaatit tusarnissaat qilanaaralugu Nuussualiarpunga Kathrine Bødker imillu tikilluaqquneqarlunga. Tikilluarit. Atuarfiup initassai suli piareeqqanngikkaluarput, taamaattorli naatsorsuutigaarput suut tamarmik aggustip 14-anni piareersimassassut. Atuarfiup initassai siornatigut ilaatigut allakkerisarfittut atorneqarnikuupput kingullermillu Royal Greenlandip sulisuinut inissiatut atorneqarsimallutik, taamaalilluni init atuarfittut atorneqarsinnaalissappata nutarterisoqaqqaartariaqarluni. Nuuk Internationale Friskole mik suliniuteqartut kissaatigaat siunissami nutaamik atuarfiliortoqarsinnaajumaartoq. Atuartut 7. klassimi aallartitsinnagit atuarfimmut nutaamut nuussinnaanissarput neriuutigaarput. Siullermik aaqqissuussineq naapertorlugu, sanaartugassatut pilersaarut 80 mio. kr.-nik aningaasartalik qinnuteqaatigaarput. Kisianni aaqqissuussineq suliffeqarfinnut atuutinngimmat itigartinneqarpugut. Taamaattumik init ukua tuniniarneqalermata namminersortut aningaasaliisut suleqatigalugit pisiaraarput, Kathrine Bødker oqaluttuarpoq taanna atuarfimmut namminersortumut siulittaasuuvoq atuartullu siulliit tikilluaqqunissaannut qilanaaqaluni. Aallartinnissatsinnut avammut nalunaarutigaarput atuarfik aallaqqaammut klassinik atuartoqassasoq. Kisianni angajoqqaarpassuit 4. klassinngortussanik atuartuutillit saaffiginninnerisa kinguneranik aammattaaq 4. klassinik aallartittoqassaaq. Ilinniartitsisussaaleqineq Atuarfiup ilinniartitsisunik amigaateqarnissaq naatsorsuutiginngilaa, taamaattorli Nuummi ilinniartitsisussaaleqineq malugineqarsinnaalereerpoq. Atuarfiup atorfissaqartippai ilinniartitsisut piffissaq tamakkerlugu sulisartussat tallimat maannakkullu maajimi suli ataaseq atorfinitsinneqanngilaq, naak arlaleriarluni allagarsiissutigineqartaraluartoq. Atuarfimmut namminersortumut isummat pigiliutiinnakkat amerlasuut tusartarpavut, ingammik ilinniartitsisunit kalaallisut oqaluttunit. Isumaqarpunga inuit amerlasuut nutaanut peqataanissartik annilaanngagilaartaraat. Peqatigitillugu Kathrinep ajuusaarutigaa tusagassiuutit atuarfiup ukiut tamaasa klassimik ataatsimik allineqartarnissaanik paatsuugaqarsimammata. Ukiormanna 4. klassimi atuartut, aappaagu 5. klassinngortussanngorpata soorunami atuarfik 5. klasseqalissaaq, taamaalilluni atuartut atuarfimmut allamut nuunnginniassammata. Aammattaaq atuartunut minnernut klassinut atuarfeeraannaassasoraluta ilinniartitsisut tunuarsimaarsimapput. Atuarfik mikisunnguaq aallarniutigissavarput, piffissalli ingerlanerani alliartuaartissallugu. Periarfissaq allaanerusoq Meeqqat atuarfiata saniatigut atuarfik periarfissaassaaq allaanerusoq. Ulloq atuarfiusoq ingerlanneqartassaaq ullaakkut nalunaaqutaq 8-miit ualikkut nalunaaqutaq 16-ip tungaanut, taamaalilluni ulloq naallugu atuarfiusartutut ingerlanneqassalluni. Soorunami atuartitsineq nal. 8-miit 16-imut ingerlanneqarnavianngilaq. Kisianni meeqqat nalunaaqutaq 8-miit 16-imut meeraaqqerivimmiinneq meeqqerivimmiinnerlu sungiusimareerpaat. Atuartut allamukaqattaarnatik sungiusimasaminniiginnartarnissaat pitsaaqutitut isigaarput soorlu ernerma Nuussuarmiit atuartut bussiinut ilaalluni Kangillinngualiarnissaa toqqissisimanarinngilara. Atuartup sungiusimasaminiiginnarnissaa meeqqamut toqqissisimanartuuvoq. Atuartitsinerup aamma allaanerunissaa Kathrinep oqaatigaa. Sullivilersorluni atuartitsinermik ingerlatserusuppugut, ullormilu atuarfiusumi 2 tiimit kalaallisut atuartitseriarluni, 3 tiimit matematikkerneq taavalu 1 tiimi qallunaatut atuartitsineq ingerlanneqarnavianngillat. Taarsiullugu qulequtsersuilluni sullivilersorluni sulineq ingerlanneqassaaq, soorlu oqartoqassaaq sapaatip akunnerani uani oqaatsit samminiarpavut imaluunniit aqissit samminiarpavut il.il. Tassami fagini tamangajanni sammisanik ingerlatsisoqarsinnaavoq. Atuarfimmi atuartut namminneerlutik sulinermikkut ilinniarnissaat pamersaanikkut pingaarnertut tunngavigineqassaaq. Nutaanik pilersitsisinnaaneq, nipilersorneq timersornerlu qitiutillugit atuartut oqaatiginnissinnaaneq ilinniarnerlu ingerlatissavaat. Atuartitsinermi qitiutinneqartussaq alla tassaavoq oqaatsit pingaartinneqarnissaat. Matumani meeqqat atuarfiat ajornartorsiuteqartoq Kathrinep oqaatigaa. Meeqqat mikinerutillutik oqaatsinik ilinniarnissaq ajornannginnerutittarpaat. Takuneqarsinnaasarput meeqqat meeqqerivinni kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaallutillu paasisinnaasut meeqqallu taakkua atualeraangata marluinnik oqaaaseqarnerat tammartarpoq. Uagut meeqqat meeqqerivinni oqaatsinik ineriartortitsinerat ingerlatiinnarusupparput. Faktabox Apriilip 7-anni IMAK Nuuk Internationale Friskole-mut isumaqatigiissummik pingaarnermik atsioqateqarpoq. Taamaalilluni maanna akissarsianut sulinerullu sivisussusissaannut tunngasunik isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarsinnaalissallutik. Paasissutissat amerlanerusut ukunaniipput: aamma 2

3 Spændende ny skole i Grønland Med over 40 indmeldte elever er Nuuk Internationale Friskole klar til at formidle undervisning i Grønland. Skolen har været længe undervejs, og projektet fik først for alvor vind i sejlene, da man vedtog loven om frie skoler i Af Brian Karstensen Efter mere end 8 års forarbejde, er initiativtagerne bag Nuuk Internationale Friskole fra august klar med Grønlands første friskole. Jeg glæder mig til at høre mere om tankerne, og er taget ud på Nuussuaq halvøen, hvor bliver jeg modtaget af Kathrine Bødker. Velkommen til. Bygningerne ser ikke ud af så meget endnu, men det hele skulle gerne blive klar til 14. august. De kommende skolebygninger har tidligere bl.a. været posthus og senest fungeret som personaleboliger for Royal Greenland, så stedet skal igennem en større renovering, før de kan fungere som en skole. Nuuk Internationale Friskole håber da også i fremtiden at kunne bygge en helt ny skole. Vi håber at kunne flytte på en ny skole inden eleverne skal i 7. klasse. Vi havde først søgt om en ordning til et projekteret byggeprojekt på 80 millioner. Men ordningen gælder kun private, hvorfor vi fik afslag. Så i samarbejde med private investorer slog vi til, da bygningerne her skulle sælges, fortæller Kathrine Bødker hun er formand for friskolen, og glæder sig til at byde velkommen til det første hold elever. I første omgang havde vi meldt ud, at skolen skulle starte med at være for klasse. Men på grund af mange henvendelser fra forældre med kommende 4. klasses elever, opretter vi også en 4. klasse. institution fra 8-16, fra børnehave og vuggestue. Vi ser det som en fordel, at eleverne bliver i det samme miljø jeg ville være bange for, at min søn skulle tage skolebussen fra Nuussuaq til Kangillinnguit. Det er trygt for barnet at blive i samme miljø. Undervisningen i skolen vil, ifølge Kathrine, også blive anderledes. Vi vil gerne arbejde projektorienteret og forestiller os ikke en skoledag med to timers grønlandsk, tre timers matematik og så en times dansk. I stedet arbejdes der i projekter, så man f.eks. siger denne uge arbejder vi med sprog, eller ryper osv. Man kan jo næsten tale om alle emner i alle fag. Skolens hovedpædagogiske princip bliver, at børnene skal lære gennem deres kreativitet. Kreativitet, musik og idræt bliver de centrale elementer, som eleverne skal udtrykke sig og lære igennem. En anden central del af undervisningen bliver at fokusere meget på sproget. Her mener Kathrine, at folkeskolen har et problem. Jo yngre børn er, jo lettere har de ved at lære sprog. Man ser børn i børnehaver der både kan tale og forstå både grønlandsk og dansk når de går i børnehave og vuggestue, og når de så kommer i skole, så forsvinder det. Det vil vi gerne holde fast i, og lade børnene blive i den naturlige sprogudvikling de er i. Faktabox IMAK skrev den 7. april under på en hovedaftale med Nuuk Internationale Friskole. Nu skal der arbejdes videre med overenskomstog arbejdstidsforhandlinger. Læs mere på og Lærermangel Skolen regner ikke med at få lærermangel, men har dog allerede nu mærket, at lærermangel er et problem i Nuuk. Skolen skal bruge, hvad der svarer til ca. 5 lærere på fuld tid, og her i maj mangler der stadig at blive ansat én enkelt på trods af gentagne opslag. Vi har oplevet at der er mange fordomme imod friskolen, specielt fra de grønlandsk talende lærere. Jeg tror, der er mange, der er lidt bange for at gå med i noget nyt. Samtidig er Kathrine ked af, at man fra medierne har misforstået, at skolen hvert år vil blive udbygget med en ny klasse. Næste år, når eleverne fra dette års 4. klasse skal gå i 5. klasse, starter skolen naturligvis en 5. klasse, så eleverne kan fortsætte på Nuuk Internationale Friskole. Det har også været med til at afskrække lærere, at de tror, at vi bare bliver en lille forskole for klasse. Vi starter i det små, og gør så løbende skolen større. Et alternativ Skolen skal være et alternativ til folkeskolen. En skoledag vil foregå fra 8-16, og der er dermed tale om en heldagsskole. Selvfølgelig skal de ikke sidde på skolebænken fra Men eleverne er jo vant til at være i Foto: Brian Karstensen 3

4 Naliliisoq Tante Fjas Let-læsningsbog fra special-pædagogisk forlag. Skrevet af: Charlotte Fleischer. Fag: Dansk for både dansk og grønlandsksprogede. Klassetrin: 4.-6.kl. Tant Fjas er serie af let-læselige bøger, der handler om Tante Fjas i alle tænkelige og ikke mindst u-tænkelige situationer. Tanten er et billede på en voksen, der laver alle de skøre ting, som børn normalt får at vide de ikke må. Så det bliver børnene i disse historier, der skal sætte grænser for hvad man må og ikke må. Tanten hører ikke efter og det hele kunne gå grueligt galt hvis ikke det var fordi hun alligevel får vendt situationen til noget godt. De to nye bøger i serien hedder Tante Fjas vander have og Tante Fjas får en is. Bogens tekst er brudt meget op, så læsestykkerne ikke bliver så lange. Samtidig er bøgerne på 16 sider og har lix 5, så selv elever der ikke er så stærke i dansk let kan overskue at læse bogen færdig. Special-pædagogisk forlag har udgivet flere letlæselige serier så kig forbi deres hjemmeside: Bøgerne koster: 52,00 kr. eksl. moms. Tante Fjas Atuagaq atuaruminartuliaq naqiterisitsisarfimmit special-pædagogisk forlag-imeersoq. Allattoq: Charlotte Fleischer. Atuartitsissut: Danskisut kalaallisullu oqaasilinnut danskisooq Klasseni alloriarfik: 4.-6.kl. Tante Fjas tassaapput atuakkat atuaruminartuliat, Tante Fjas ip nalaattagaanik assigiinngitsunik imallit. Atuakkani Tante inersimasumut, eqqumiikajaalianik, meeqqat taamaaliussanatik tusarajuttagaannik, suliaqartartumik ersersitsisoq. Taamaammat qanoq iliortoqassanersoq qanorlu iliortoqassannginnersoq matumani meeqqat aalajangigassaraat. Tanteli tusartitassaanngilaq, ilumullu ilorraap tungaanut saatsitsisanngikkaluarpat ajutoorujussuartoqartassagaluarpoq. Atuakkani arlalissuussuni nutaat marluusut ateqarput Tante Fjas vander have aamma Tante Fjas får en is. Atuakkap oqaasertai agguataarujussuagaapput, taamalu atuagassartai takinngitsunnguakkuutaarlutik. Aamma atuakkat 16-inik qupperneqarput lix 5-iullutik, taamalu atuartut danskisulluunniit pikkorippallaanngikkaluartut ajornartorsioratik atuagaq naallugu atuarsinnaallugu. Special-pædagogisk forlag atuakkanik atuaruminartunik arlalinnik saqqummersitsisareerpoq, taamaattumik nittartagaat allakkartersiuk: Atuakkat akeqarput: 52,00 kr. moms peerlugu. Livet i en Vikingeby Sammisamut aalajangersimasumut tunngasumik atuakkiaq, naqiteritsisarfimmit Flachs imeersoq. Atuartitsissut: Oqaluttuarisaaneq aamma aalajangersumik sammisaqarluni sulineq Klasseni alloriarfik: Angaju Atuartussaq vikingit nalaanni inuuneq pillugu paasisaqarluassaaq. Kulturiat qanoq issimasoq, qanoq ilinniartarsimanersut, illoqarfiit qanoq aaqqissuussaasut, suna inuussutigigaat qanorlu niuerniartartut. Kapitalit naatsunnguanik immikkoortulersugaapput, taamalu immikkoortoq naagaanni unikkallarluni pingaarnersaannik eqiterisoqarsinnaalluni. Atuagaq taamaakkami paasiuminartuuvoq atuartunullu atuaruminartuulluni. Atuagaq ataatsimoortutut isigalugu imaluunniit immikkoortukkaarlugu kapitalikkaarluguluunniit atorneqarsinnaavoq. Livet i en Vikingeby atuakkat tulleriiaat Vikingeliv (Vikingit inuunerat) ilagaat. Atuakkat tulleriaaniittut allat naqiterisitsisarfiup nittartagaaniittut takusigik: Akia: 148,80 kr. moms peerlugu. Livet i en Vikingeby Faglitterær bog fra forlaget Flachs Fag: Historie og tematisk arbejde Klassetrin: Angaju Læseren får et godt indblik i livet vikingetiden. Hvordan kulturen var, hvordan de uddannede sig, hvordan byerne var opbygget, hvad de levede af og hvordan de handlede. Kapitlerne er opdelte i korte afsnit, så det er muligt at stoppe op og samle op efter hvert afsnit. Dette gør bogen overskuelig og let tilgængelig for eleverne. Bogen kan bruges som helhed eller der kan plukkes i afsnit og kapitler. Livet i en Vikingeby indgår i serien Vikingeliv. Se de andre bøger fra samme serie på forlagets hjemmeside: Pris: 148,80 kr. ekskl. moms. Min første røde ordbog Engelsk ordbog fra forlaget Gyldendal Fag: engelsk Klassetrin: kl. En ny ordbog fra Gyldendals røde ordbogs serie. Foruden engelsk/ dasnk og dansk/engelsk ordbog med de mest almindelige udtryk, indeholder denne ordbog også en planche-del med eksempelvis: Nature, In the zoo, Fantasy, My family m.m. med engelske ord der henviser til ting på billedet. Bagest i bogen forefindes der endvidere en kopidel med ord og billeder til glosekort, domino eller memoryspil. Forlagets hjemmeside: Pris: 199 kr. inkl. moms. Min første røde ordbog Tuluttut ordbogi naqiterisitsisarfimmit Gyldendal imeersoq Atuartitsissut: tuluttoorneq Klasseni alloriarfik: kl. appaluttut assigiinngitsut ilaat. Ordbogi tuluttuumiit danskisuumut aamma danskisuumiit tuluttuumut oqariaatsinik nalinginnaanerpaanik imarisami saniatigut titartagartalersukkamik planchertaqarpoq soorlu makkuninnga imalinnik: Nature, In the zoo, Fantasy, My family il.il. tuluttut oqaatsinik assiliartaani takusassanut innersuussutinik imalinnik. Atuakkami kingullersaallutik tikitassaapput kopiigassartaa oqaatsinut kortini, dominomik imaluunniit memory mik pinnguaatini atugassanik oqaasertalik assiliartalillugu. Naqiterisitsisarfiup nittartagaa: Akia: 199 kr. moms peerlugu. 4

5 Vor Fælles Jord Naqiterisitsisarfik Gyldendal Atuagaq atuagaateqarfimmiussaq Klasseni alloriarfik: Tamarmik Nicolas Hutot ip, aningaasaateqarfimmik Foundation Nicolas Hulot -imik, avatangiisit avatangiisinilu ajornartorsiutit pillugit ilisimatuussuseq tunngavigalugu eqqortumik tunngaveqarluni paasissutissiisarnissamik siunertalimmik, tunngaviliisuullunilu siulittaasuusup atuakkiaa. Atuagaq arfineq pingasunik immikkoortoqarpoq, imaluunnit kapitaleqarpoq, tamarmik immikkut pinngortitami oqimaaqatigiiaarnernik assigiinngitsunillu pissusilinnik imaqartunik. Soorlu assersuutigalugit: Imarpissuit, Qalasersuit, Qaqqarsuit il.il. Kapitalit pissusiviusut pillugit paasissutissanik uumasunut, naasunut, avatangiisinut tunngasunik aallaqqaateqartarput taavalu assilisanik tupinnartumik kusanartorsuarnik malitseqartarlutik. Atuagarsuaq angisooq kusanartorsuarlu atuagarsuup Jorden set fra himlen (Nunarsuaq qilammiit isigalugu) pissuseqataanik suliaq. Naqiterisitsisarfiup nittartagaa: Akia: 299,00 kr. moms peerlugu. Vor Fælles Jord Forlaget Gyldendal En bog til biblioteket Klassetrin: Alle En bog af Nicolas Hulot der er grundlægger og præsident for fondet Foundation Nicolas Hulot, hvis formål er på videnskabelig korrekt grund at oplyse om miljø og miljøproblemer. Bogen er i 8 dele eller kapitler der hver omhandler forskellige økosystemer og naturtyper. Eksempelvis: Oceanerne, Polerne, Bjergene m.m. Kapitlerne indledes af faktaoplysninger om dyreliv, plantearter, miljø og efterfølges af storslåede ualmindelig flotte fotografier. En fantastisk stor og flot bog i samme format som Jorden set fra himlen. Forlagets hjemmeside: Pris: 299,00 kr. inkl. moms. Zome Explorer Uannga: Brain Power Atuartitsissutit: matematik, fysik, pinngortitalerinerit assilialiornerlu Klasseni alloriarfik: Tamarmik Atuartitsinermi atortussiat allaalaartut. Taakkunaniipput plastikit takisuukujuut assigiinngitsunik takissuseqarlutillu qalipaatillit, ammalortut plastikiusut amitsukujuunut naammaattunik putullit kiisalu DVD. Taakkunani isumaavoq atuartut nerutussutsimik eqqarsartaatsimullu naapertuuttunik paasinnittaasiannut unammiornartuussasoq. Atuartut namminneq iluarisaminnik imaluunniit siumut aalajangeriikkanik geometrimi ilusilersueriaatsimilu ilutsinik assigiinngitsunik, molekylinik allanilluunniit sanaartorsinnaapput. Eqimattakkuutaanni ataasiakkaarluni sulisoqarsinnaavoq. Taakkununnga uiggiussatut qaqorsaammik pullartaliorlutik 3D usunik ilusilersuisinnaapput aamma 4D nik ersersitsisinnaallutik. Isumassaarukkaannili DVD iluaqutigalugu aallartittoqarsinnaavoq suliassanullu nutaanut isumassarsiortoqarsinnaalluni. Atortussiat pitsaasut tamatigoortullu ajornanngitsumik atorneqarsinnaasut. Zome assigiinngitsunik pingasunik angissusilinngorlugu pigineqarpoq. Tamakku atortussiallu pissanganartut allat Brain-Power ip nittartagaaniittut takusigik: Atortussiat saqqummiunneqartut akiat: 279,96 kr. moms peerlugu. Zome Explorer Fra: Brain Power Fag: matematik, fysik, naturfagene og billedkunst Klassetrin: Alle Et anderledes materiale til brug i undervisningen. Sættet består af plastic stænger i forskellige længder og farver, af plastic kugler med huller der passer til stængerne samt en DVD. Idéen bag sættet er at udfordre elevernes rummelige og logiske sans. Eleverne kan få frie eller bundne opgaver med at konstruere geometriske og arkitektoniske figurer, molekyler eller andet. Der kan arbejdes individuelt i grupper. Som en ekstra dimension kan de konstruerede 3D figurer ved hjælp af sæbebobler endvidere genspejle 4D. Mangler man dog inspiration kan DVD en hjælpe én i gang og give gode idéer til nye opgaver. Et godt og meget alsidigt materiale der er nemt at gå til. Zome findes i tre forskellige størrelser. Se dem og mange andre spændende materiale på Brain-Powers hjemmeside: Pris for det anmeldte sæt: 279,96 kr. ekskl. moms. Anmelder: Rikke Jacobsen 5

6 Tusagassiuutitigut nalunaarut Atuarfinni atuartut ilinniartitsisullu atuariartunngitsoortarneri tamanut takusassiarisaleqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik inatsisartut aalajangeeqqullugit Inatsisartuni ilaasortap Palle Christiansenip siunnersuutaa aallaavigalugu IMAK meeqqat atuarfiannik soqutiginnituusunut tamanut kajumisaaruteqarniarpoq. Assigiinngitsorpassuarnut atatillugu oqaatiginiarneqartarpoq ilinniartitsisunngooq suliartungitsoortuartuusut. Apeqqutigineqarnerli ajorpoq ilinniartitsisut sooq suliartunngitsoortarnersut, aamma suliffinni allani sulisunit suliartunngitsoorajunnerunersut. Aamma suliartunngitsoorneq suliamik peqquteqarnersoq aperisoqarneq ajorpoq. IMAK aamma KANUKOKA s sunniuteqaqataanissaq suleqatigiinnissarlu pillugit 2001-imi januaarimi sinaakkusiussamik isumaqatigiissuteqarput. Isumaqatigiissummi allassimavoq, issuaaneq aallartippoq: Kommunit ingerlatsiviini suliffeqarfiinilu sulisut naammaasisaqarluartarluni sulinissamik soqutiginninnerat allisarniarlugu suliffimmilu naammagisimaarinninnissaq qulakkeerniarlugu kommunip suliffeqarfiini immikkoortuni qaffakkiartuaartuni tamani siulersueriaatsit akisussaaffimmik oqartussaatitaanermillu sapinngisamik annerpaanik sulisunut ataasiakkaanut suleqatigiikkuutaanulluunniit tunniussuiffiusut atorneqassapput. Issuaaneq naavoq. Aamma isumaqatigiissumi takuneqarsinnaavoq suliffinni ataasiakkaani sulisut pillugit periaasissanik suliarinnittoqassasoq makku pillugit: Sulisut atugarissaarnissaat anguniarlugu iliuutsit, isumannaassuseq, atorfinitsitsisarneq, soraarsitsisarneq, suliffiup iluani allamut nuutsitsisarneq, suliassamut allamut ilinniartitsisarneq, ilinniaqqitsitsisarneq, suliffittarnermi sumiiffimmi pissutsinik pikkorissartitsisarneq, suliap suussusaasa allattorsimanissaat, sulisunik naliliisarnerit il.il. IMAK ip maluginiarpaa kommunit ilaat sulisut peqqinnartunik toqqissisimanartunillu atugaqarnissaat qulakkeeraanni tamanna atuartunut, atuarfimmi sulisunut taamalu inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaammat paasillugu isumaqatigiissummi siunertaasut anguniarlugit annertuumik suliniute-qartut. IMAK illi ajoraluartumik aamma maluginiarpaa kommunit tamarmik aqutseriaatsinik taamaattunik atuinngitsut, aamma arlalissuartigut sulisut tungaannut periaasissanik amigaatilerujussuusut. Nalunngilarput ilinniartitsisut suliartunngitsoortarnerisa ilarpassui atuarfinni suliffiup nanertinnarpallaartarneranik peqquteqartoq. Aamma nalunngilarput suliffiup nanertinnarpallaartuunera pissutigalugu allanut nuuttartut amerlaqisut. Taamaattumik IMAK ip Inatsisartut kauumissaarusuppai Atuarfiit illutaat atuarfinnilu tarnikkut atugassarititaasut pillugit misissuititsisoqassasoq, taakkulu ilinniartitsisut suliartunngitsoortarnerannut allanullu nuukulasarnerannut attuumassuteqarnersut, misissortileqqullugit Kommunit sulisuminnut allassimasumik politikkeqarnersut misissuititsisoqassasoq, tamaattoqarsimappallu taakku ulluinnarni ingerlatsinermi piviusunngortinneqarlutillu eqquutsinneqartarnersut kommunit sulisumik ilorrisimaarnissaat anguniarlugu iliuuseqartarnersut, tamakkulu suunersut, misissortileqqullugit. Meeqqat atuarfianni pisortat ilinniartitsisullu sulinerminni sianiutimikkut tatineqarnerat angereeqaaq ukiunilu kingullerni suli alliartorluni, ilaatigut peqqutigalugit allanngortiterinerit, meeqqat inuusuttullu sumiginnakkat amerliartornerat namminerlu atugarisanut sunniuteqarnissamut periarfissaqannginneq. Suliartunngitsoortarnermut peqqutaasartut misissornissaannut tamakkulu annikillisarnissaannut kattulluta nukivut atortigik, tassami Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat pitsaasoq inatsisiliornerinnakkut pilersinneqarsinnaanngilaq. IMAK ip Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA lu tamatuma tungaatigut suleqatigiumallugit arlaleriarluni neqeroorfigisareerpai. Ataasiakkaanik suliniuteqartoqartarpoq, kisianni ataatsimoorullugu ilungersuussinerunissaq pisariaqarpoq, IMAK ilu peqataarusoqaaq. Tatiginninneq ilippaginninnginnermit kissaatigineruarput. Naalakkiiginnarnermit oqaloqatigiinnissaq kissaatigineruarput. Iperaatsersornissamit sulisunik isumaginnilluarnissaq kissaatigineruarput. Sivso Dorph Pressemeddelelse På baggrund af Landstingsmedlem Palle Christiansen forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at offentliggøre skolernes fravær af elever og lærere skal IMAK hermed komme med en opfordring til alle folkeskolens interessenter. I mange sammenhænge bliver man mødt med kommentarer om, at lærerne altid er fraværende. Ingen spørger imidlertid, hvorfor lærerne er fraværende, og om de er mere fraværende end andre grupper på arbejdsmarkedet. Der spørges heller ikke til, om fraværet er arbejdsbetinget. I januar 2001 indgik IMAK og KANUKOKA en rammeaftale om medindflydelse og samarbejde. Af aftalen fremgår Citat Med det formål at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner og for at sikre arbejdstilfredsheden skal der på alle trin i kommunens institutioner anvendes ledelsesformer, som indebærer den videst mulige delegation af ansvar og beføjelser til den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere. Citat slut Det fremgår endvidere af aftalen, at der på de enkelte arbejdspladser skal udarbejdes forskellige personalepolitikker vedrørende: Velfærdsforanstaltninger, sikkerhed, ansættelser, afskedigelser, omplacering, omskoling, efteruddannelse, introduktionsprogram, stillingsbeskrivelse, personalebedømmelse mv. Det er IMAKs indtryk, at nogle kommuner - i erkendelse af, at det er til gavn for såvel elever, ansatte som skolen og dermed for hele samfundet at sikre sunde og trygge forhold for de ansatte - gør et stort stykke arbejde for at leve op til aftalens intentioner. Desværre er det også IMAKs opfattelse, at alt for mange kommuner ikke anvender sådanne ledelsesformer og i høj grad mangler personalepolitikker på en lang række områder. Vi er vidende om, at en stor del af lærernes fravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø på skolerne. Vi er også vidende om, at mange flytter på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. IMAK skal derfor opfordre Landstinget til, at iværksætte undersøgelse af de fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolerne, og om disse har sammenhæng med lærerfravær og hyppige lærerflytninger at iværksætte undersøgelse af, hvorvidt kommunerne har nedfældede personalepolitikker, og hvis man har, om disse efterleves og praktiseres at iværksætte undersøgelse af, om kommunerne har velfærdsforanstaltninger for deres 6

7 ansatte, og hvad disse går ud på. Det psykiske arbejdspres på lederne og lærerne i folkeskolen er i forvejen meget stort og har været stigende de seneste år bl.a. grundet reformer, stigende antal Stillinger omsorgssvigtede børn og unge og manglende mulighed for indflydelse på egen situation. Lad os sammen bruge kræfterne til at se på årsager og muligheder for at nedbringe fraværet, for Grønland får ikke en god folkeskole gennem lovgivning alene. IMAK har flere gange indbudt bl.a. Hjemmestyret og KANU- KOKA til et samarbejde omkring dette. Enkelte tiltag er kommet i gang, men en mere fælles målrettet satsning er nødvendig og IMAK deltager gerne. Vi ønsker tillid frem for mistillid. Vi ønsker dialog frem for diktat. Vi ønsker personalepleje frem for pisk. Sivso Dorph Paamiut Kommuuniani atuarfiup pisortassaanik pissarsiorpoq. Paamiut Kommuuniat søger skoleinspektør. Er du en engageret og demokratisk indstillet person med initiativ og gåpåmod, så kunne du godt være den person, vi søger til stillingen som skoleinspektør ved Atuarfik Tuiisaq pr. 1/8 06, eller snarest herefter. Skolen har implementeret den nye tjenestetid for lærerne i Grønland, og arbejder med implementeringen af "Atuarfitsialak" - Den gode Skole. Skolen er fuldt udbygget med 350 elever og normeret til ca. 45 medarbejdere. Den er opdelt i 3 trin, med hver deres trinleder. Skolen har endvidere tilknyttet en skolefritidsordning for de mindste indskolingsbørn. Vores skoleinspektør får til hovedopgave, at lede skolen og skolefritidsordningen, og da kommunen praktiserer udpræget selvstyre, vil skoleinspektøren have det overordnede ansvar for samtlige funktioner, i forbindelse med ledelsen af skolen. Vi søger derfor en leder der er: Synlig og engageret, både overordnet og i detaljen. Åben og samarbejdsvillig. Har pædagogisk indsigt og er pædagogisk udviklingsorienteret. Er visionær og handlekraftig og har vilje til at få ting til at lykkes Har erfaring med ledelse inden for skolens rammer. Kan inspirere og engagere. Har flair for administration og derved let ved at tilegne sig nyt aftalestof og let ved at omsætte det til hverdagen. Vil deltage i skolens almene liv. Gerne dobbeltsproget i skrift og tale. Er læreruddannet Vi kan tilbyde: En skole af glade børn og voksne. En skole der er trindelt og på vej mod selvstyrende team. En blandet personalegruppe med god aldersfordeling. En skole med mod på udvikling. Personalebolig der anvises efter de til enhver tid gældende regler og institutionsplads for dine børn. Eventuelt åremålsansættelse. Stillingen er indplaceret som tjenestemand i Grønland, efter gældende regler - lønramme 35 trin 48, med et særligt tillæg på kr. pr i henhold til 9 i Klassificeringsaftale af 13. februar 2004 mellem Grønlands Landsstyre og IMAK. Ansatte, der kommer fra en overenskomstansættelse, bevarer retten til denne ansættelsesform med aflønning på skalatrin 39 med et særligt tillæg på kr i årligt grundbeløb pr i henhold til 6, stk. 2 pkt. 6 i Overenskomst af 13. februar 2004 mellem Grønlands Landsstyre og IMAK. Ansættelsesområdet er folkeskolen i Grønland, og tjenestestedet er Atuarfik Tuiisaq, i Paamiut. Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved skoleinspektør Knud Hansen på telefon evt. knha@paamiut.gl eller hos forvaltningschef Tove Sørensen evt. tsor@paamiut.gl. Vil du vide mere om Paamiut kan du Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen udløber den kl Der vil blive indhentet referencer på ansøgere der indkaldes til samtale efter forudgående aftale, ligesom ansøgeren skal kunne fremlægge ren straffeattest. Ansøgning: Ansøgning, vedlagt bevis for lærereksamen samt CV med angivelse af referencer fra tidligere beskæftigelse stiles til Paamiut Kommuniat Økonomiudvalget Postboks Paamiut Pimoorussisuuit, kikkullu tamat oqartussaaqataanerannut suliniaqataasuullutit piumassuseqartuullutillu, taava taannaasimassaatit inuk taanna ujartugarput 1/8 06 aallarnerfigalugu kinguninnguatigulluunniit Atuarfik Tuiisami skoleinspektøritut sulilersussaq. Atuarfiup ilanngukkiartuaalereerpaa Nunatsinni ilinniartitsisut atorfimminnut tunngatillugu piffissaliunneqartoq nutaaq, taamatuttaarlu aamma Atuarfitsialaap piviusunngortikkiartuaarneqar-nera sulissutigalugu. Atuarfik atuartunut 350-inut, suleqatigiinnullu 45-unut akuerisatut aalajangigaalluni sanaajusima-voq. Pingasunik alloriarfeqarluni agguarneqarsimasuuvoq, alloriarfiillu immikkut pisortaqartuullutik. Taamatuttaarlu aamma atuarfik meeqqanut atualerlaanut atuareernerup kingorna ornittagassamik ornittagaqartitsisuuvoq. Atuarfiup pisortaata pingaanertut suliassarai; atuarfik aqussallugu, atuareer-nerullu kingorna ornittakkap ingerlanneqarnera aqussallugu, Kommuunilu malunnartumik namminersortuittut ingerlatsisuummat, atuarfiup pisortaa ingerlatsiffigisassamini tamaginni qullersatut akisussaasuussaaq, atuarfiup ingerlanneqarneranut tunngatillugu. Taamaattumik pisortamik pissarsiorpugut imaattumik: Saqqumilaartoq pimoorussisorlu, qullersatut annikitsunullu. Ammasoq suleqatikkuminartorlu. Perorsaariaatsinut ilisimasaqarluartuulluni aammalu perorsaariaatsit tungaasigut ineriartornerup ingerlarnga malinnaaffigalugu. Siumungaaq takorruuisinnaassuseqarluni, sulisinnaassuseqarluarluni aammalu anguniakkat angunissaannut piumassuseqarluartuulluni. Atuarfiup ingerlanneqarnerata sinaakkutaanni ingerlatsinermi misilittagaqarluartuulluni. Isumassarsisitsisuusarluni pimoorullugulu sulilersitsisassalluni. Allaffissornerup tungaatigut piginnaasaqassalluni tassuunatigullu isumaqatigiissutigisimasanut nutaanut iseriarsinnaanngorluni taamatuttaarlu aamma tamanna ulluinnarsiutinngortissimassallugu. Atuarfiup naliginnaasumik ingerlaarneranut peqataarusussuseqassalluni. Allattariarsornermi oqaatsitigullu marluinnik ilisimaarisaqartuusinnaavutit. Ilinniartitsisutut ilinniagaqarsimasuussaatit. Neqeroorutigisinnaasagut makkuupput: Atuarfik meeqqanik inersimasunillu qiimasunik inuttalik. Atuarfik pingasunik alloriarfeqarluni agguataarneqarsimasuusoq, suleqatigiivilu nammineerneruleriartuaartut. Sulisorisat iligiikkuutaarnerat akuleriissoq ukiuisalu agguataarnerat naleqqussarluagaq. Atuarfik ineriartornissamut ornigisaqarluartoq. Malittarisassat atuuttut malillugit sulisoqarnermut inissaqartitsiniarnerneq innersuussisoqassaaq taamatuttaarlu aamma meeqqassi meeqqerivimmiitinneqarnissaat. Atorfeqarneq sivisussusileriigaq ajornaquteqanngilaq. Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq, isumaqatigiissutitigut atugassarititaasut malillugit maannakkut Kalaallit Nunaanni akissaateqarfiit 35- ianni trin 48-umi inissisimavoq. Namminersornerullutik Oqartussat aammalu IMAK akissaateqarfimmi inissisimanermi isumaqatigiissut imeersoq naapertorlugu immikkut ittumik tapisiaqartinneqarpoq kr.-inik 9 Februarip 13-iat 2004 naapertorlugu. Sulisutut atorfeqartitat, isumaqatigiissutitigut akissaasikkat Namminersornerullutik Oqartussat IMAK-illu isumaqatigiissutaat Februarip 13-iat 2004-meersumi 6,stk. 2 pkt.6 naapertorlugu ukiumoortumik aningaasat tunngaviusut kr.-init immikkut ittumik tapisiaqartinneqartut. Nunatsinni atuarfeqarfinni atorfiliuvoq atorfiniffissaavorlu Atuarfik Tuiisaq, Paamiut. Atorfimmut annertunerusunik paasissutissanik paasiniaasoqarsinnaavoq skoleinspektør Knud Hansen oqa imalt. knha@paamiut.gl imalt. Imm. Pisortaq Tove Sørensen imalt. e- mail tsor@paamiut.gl. Qinnuteqarfissaq kingulleq killeqarpoq nal Qinnutqartut uppernarsaataat piniarneqareerpata qinnuteqartoq oqaloqatiginissaanik aggersarneqarumaarpoq, taamatuttaaq qinnuteqartoq pinerluttuliorsimassanani. Qinnuteqaat: Qinnuteqaat, ilinniartitsisutullu naammassisimanermi uppernarsaat, CV sionatigullu suliffigisarsimasanit oqaaseqaatit uunga nassiunneqassapput: Paamiut Kommuniat Økonomiudvalget Postboks Paamiut Ilulissat Kommunea sulisussarsiorpoq Atuarfiup pisortaata tullia Ilulissani Atuarfik Mathias Storchimi atuarfiup pisortaata tulliatut atorfik 1. august 2006-imit inuttassarsiuunneqarpoq. Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq akissaatit 34-ianni, skalatrin 47-mi akissarsiaqarfiusoq, immikkut tapertalimmik kr.-inik ukiumut aningaasat tunngaviini (1. april 1991 aallarnerfigalugu). Inissaqartitsisoqarpoq, maleruagassat qaqugumulluunniit atuuttut malillugit akiliuteqarfigineqartartussamik. Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, tamatumunnga ilanngullugit atorfininnermut atasumik angalasinnatitaaneq pequttallu assartorneqarnerat, pissapput atorfininnerup nalaani Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiata, IMAK-ip, akornanni isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu. Atorfik pillugu annertunerusumik paasissutissat pissarsiarineqarsinnaapput atuarfiup pisortaanut Johanne Olsenimut, boks 517, 3952 Ilulissat, saaffiginnilluni. Telefon: Fax: jo@ilulissat.gl. Qinnuteqaat uunga nassiunneqassaaq Kulturimut atuartitaanermullu ingerlatsivik, boks 517, 3952 Ilulissat, ingerlatsivimmullu anngutereersimassalluni kingusinnerpaamik 9. juni Ilulissat Kommune søger viceskoleinspektør Ved skolen Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat er der en stilling som viceskoleinspektør ledig pr. 1. august Stillingens klassificeres som tjenestemandsstilling i lønramme 34, skalatrin 47, med et særligt tillæg på kr. i årligt grundbeløb (pr. 1. april 1991). Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter gældende regler. Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejser og bohaveflytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfiannersut Kattuffiat, IMAK. Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til skoleinspektør Johanne Olsen, boks 517, 3952 Ilulissat. Telefon: Fax: jo@ilulissat.gl. Ansøgning sendes til Børne- og Kulturforvaltningen, boks 517, 3952 Ilulissat, og skal være forvaltningen i hænde senest den 9. juni

8 Når skolen bliver en plage Af: Ulla Nielsen Nedslidende psykisk arbejdsmiljø fører til, at nogle underviserer forlader folkeskolen. Vi har ikke nogen opgørelse over hvor mange underviserer, der har det dårligt til dagligt, bliver sygemeldt eller siger op på grund af det psykiske arbejdsmiljø på skolen. Det psykiske arbejdsmiljø er en størrelse, det er svær af få hold på og for mange, kan det også stadig være et område, der er delvist tabubelagt under alle omstændigheder er det ikke noget, vi har stor tradition for at diskutere rundt omkring på skolerne. At diskutere det psykiske arbejdsmiljø rører ved ting ved os selv og vore kolleger, som det kan være svært at få frem i dagens lys og sætte ord på. Ikke mindst derfor er vi nød til at forholde os professionelt til dette emne og få det bragt op til diskussion på landets lærerværelser og i skolernes samarbejdsudvalg. Jeg har talt med en tidligere lærer i den grønlandske folkeskole. Han valgte at opsige sit lærerjob, da der efterhånden var for mange ting i det psykiske miljø på skolen, som han oplevede som et stort pres både på arbejdet men også i høj grad i sin fritid. Jeg mener, vi alle kan bruge pointerne fra denne samtale som en reminder om, hvad vi skal være opmærksomme på på skolen for at bevare det gode psykiske arbejdsmiljø. Mange timer i sammen fag Det kan være en hård psykisk belastning at skulle undervise i det samme fag i mange forskellige klasser. Det betyder, at læreren skal have kontakt til en måske urimelig stor mængde elever. Læreren ender med at føle sig som en fag-idiot, der løber rundt på skolen for at holde styr på sin planlægning i de forskellige klasser. Denne følelse øger lærerens stressniveau og gør, at det kan være svært at give sig selv lov til at holde fri og glemme skolearbejdet i nogle timer om dagen. Hovsa-løsninger og manglende struktur Det kan også være en opslidende faktor på skolen, hvis der mangler struktur på arbejdet. Det er professionelt utilfredsstillende og påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning, når der f.eks. på afdelingsmødet pludselig bliver sagt: Vi skal have planlagt et fastelavnsarrangement til på fredag. Det klarer i to lige. For de to udvalgt er det naturligvis et pludseligt opstået arbejdspres, men løsningen ender også ofte med at være en hovsa-løsning, der på ingen måde kan være tilfredsstillende for hverken de voksne eller eleverne. Som den tidligere lærer pointerede, mangler den slags arrangementer sjæl og indhold og er på ingen måde motiverende for at stå ud af sengen om morgenen. Den manglende struktur fører også til mange misforståelse blandt kollegerne og i kommunikationen til skolens ledelse på alle planer. Tit og ofte ender læreren som et stort spørgsmålstegn. Hvad skal jeg? Skal jeg gøre noget, eller klarer de andre dette? Disse uafklarede spørgsmål kan ende med, at der slet ingen handling bliver, hvilket fører til nye problemer, der måske ikke bliver løst og så er det for alvor gang i den negative spiral. Er du en god kollega? Er du en god kollega? Svaret på dette spørgsmål kan få stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø på din skole. Det er den tidligere lærers pointe, at det er vigtigt at have nogle retningslinier og en klar arbejdsfordeling på skolen. Skolelederen og afdelingslederne skal have et overblik, der gør, at de kan tage ansvar og skabe en sammenhæng, der kan sprede sig til lærerkollegiet. Anerkendelse og loyalitet Hvis en lærer bliver bedt om at udføre et stykke arbejde/forberedelse, der skal bruges i en bestemt sammenhæng, er det vigtigt, at vedkommende også oplever at kollegerne anerkender dette arbejde og giver udtryk for loyalitet i forhold til den beslutning, der tidligere er blevet truffet. Vi kan godt tilgive at planerne en enkelt gang bliver ændret og vores arbejde måske er spildt, men sker det flere gange, vil det føles som om, at ens arbejde ikke er noget værd, og at man ikke er værdsat på arbejdspladsen. Dejlige mennesker! Som afslutning på samtalen fremhæver den tidligere lærer nogle ting, som det er vigtige for ham at give udtryk for. Han tænker ikke tilbage på arbejdet i folkeskolen som en forfærdelig tid med en masse forfærdelige kolleger omkring sig. Tværtimod siger han, at han utroligt godt kunne lide sine kolleger som mennesker. De var bare placeret i en arbejdsmæssig sammenhæng, der gjorde, at de ikke kunne fungere sammen. Samtidig var de placeret under nogle forhold, der skabte et for ham utilfredsstillende og nedslidende psykisk arbejdsmiljø. 8 Hver dag støder vi ind i små eller store konflikter på skolen. Om disse konflikter bliver taget alvorlig og løst eller blot fejet ind under gulvtæppet har også en stor indflydelse på skolens psykiske arbejdsmiljø. Hvis konflikter bliver løst på en god og fornuftig måde i samarbejde med kollegaerne, kan det betyde et positivt og udviklende psykisk arbejdsmiljø. Hvis konflikter derimod fejes ind under gulvtæppet, kan det betyde et nedslidende psykisk arbejdsmiljø, der kan føre til sygemelding og i sidste ende måske en kollegas opsigelse fra arbejdspladsen. Skal konflikterne på skolen løses på en god og fornuftig måde, kræver det, at vi alle er nogle gode kollegaer. Men hvad er en god kollega? En god kollega er en person der: Viser gensidigt respekt både fagligt og personligt Udviser åbenhed Lytter aktivt Er nærværende Er loyal Stiller krav Overholder indbyrdes aftaler Overholder tidsfrister Giver hinanden konstruktiv kritik Engagerer sig i andres arbejde Kan I på din skole leve op til de ovennævnte punkter, eller trænger I til at få nogle af dem taget op til diskussion? Sæt det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Måske kan I udnytte nogle at de timer, som alle undervisere har tildelt ifølge arbejdstidsaftalen til forberedelse af SU-møder ( 7, stk. 4). Du kan hente inspiration og læse mere om gode kollegaer samt konflikter i skolen i hæftet: Konflikter i skolen skrevet af Laila Jensen og udgivet af Branchearbejdsmiljørådet på Kroghs Forlag. Hæftet kan købes fra forlaget eller downloades fra

9 Atuarfiup avaanngunarpallaalersarnera All. Ulla Nielsen Suliffimmi avatangiisit anersaakkut nungullarsaataanerat atuartitsisut ilaasa meeqqat atuarfiannit qimagunnerannik kinguneqartarpoq Atuartitsisartut qanoq amerlatigisut atuarfimmi suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerat pissutigalugu ulluinnarni atugarliornersut, napparsimalersarnersut imaluunniit soraarniuteqartarnersut naatsorsugaatiginngilavut. Suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerat passukkuminaatsuuvoq, aamma inuit ilarpassuinut paquminartutullusooq suli isigineqarsinnaasarpoq kisianni tassa tamanna atuarfinni assigiinngitsuni oqaluuserigajuttorsuunngilarput. Suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerat oqaluuserigaanni suut saqqummiutissallugit oqaasertalissallugiluunniit ajornakusoortut uatsinnut suleqatitsinnulluunniit tunngasut attoqillattariaqartarput. Minnerunngitsumillu tamannarpiaq pissutigalugu apqqut tamanna atuarfimmi sulinermik inuussutissarsiuteqartutut isummerfigisariaqarparput taavalu nunami maani ilinniartitsisut katerisimaartarfiini atuarfinnilu suleqatigiinnermut ataatsimiititaliani oqaluuseritinniarsarisariaqarlugu. Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni siornatigut ilinniartitsisuusimasoq oqaloqatigaara. Taanna ilinniartitsisutut soraarniaannartariaqarsimavoq atuarfimmi suliffimmi avatangiisini assigiinngitsut amerlavallaartut suliffimmini aammalumi sunngiffimmini anersaakkut tatisivallaartutut misigilersimagamigit. Isumaqarpunga oqaloqatigiinnermi tassani pingaarnerutitat suliffimmi avatangiisit anersaakkut pitsaasumik sunniuttartut attatiinnarumallugit atuarfimmi alaatsinaattariaqakkatsinnut eqqaasitsissutitut atorsinnaagivut. Atuartitsissut ataaseq kisingajaat ukkallugu Atuartitsissut ataaseq klasseni assigiinngitsorpassuarni atuartitsissutigiuassallugu ilungersornartuuvoq. Tassami ilinniartitsisup atuartut amerlavallaarujussuartut attaviginiarsarisariaqartarpai. Ilinniartitsisoq naggataagut allamik eqqarsaateqanngitsutut, klasseni assigiinngitsuni ingerlatassaminik pilersaarusiorniarni paatsiveerunnaveersaarniarlugu atuarfimmi arpasaqattartutut misigilersinnaasarpoq. Taama misigisimanerup ilinniartitsisoq imminut ulapisarnerulersillugu uippakajaarnerulersittarpaa, taamalu ullup ingerlanerani nal. akunnialunnguani atuarfik puigulaarallarlugu imminut qasuersaartinniarnissani ajornartorsiutigitilerlugu. Uisakajaarluni aalajangiisarnerit aaqqissuussaannginnerlu Aamma atuarfimmi sulineq aaqqissuussaanngippat tamanna nungullarsaatinut ilaasinnaavoq. Suliamik ilinniarsimasamik suliaqartumut naammaginartuunngilaq suliffimmilu avatangiisinut ajortisaataasarluni soorlu assersuutigalugu immikkoortortami ataatsimiinnermi oqartoqariasaarpat: Tallimanngorpat sisorarfissiornissaq pilersaarusiortussaavarput. Ilissi marluk taanna isumagipallalaarsiuk. Toqqarneqartunut marlunnut taakkununnga tamanna soorunami tassanngaannaq suliassaqarnerulissutaavoq, suliassalli inerneqarnera amerlasuutigut uisakajaarluni aalajangiinerusinnaasarpoq inersimasunut atuartunullu naammaginanngilluinnartoq. Ilinniartitsisuusimasup erseqqissaanera naapertorlugu taama aaqqissuinerit anersaaqaratillu imaqarneq ajorput, ullaakkut makinnissamut pilerisaarutaanngivillutik. Taamma aaqqissugaanngitsumik sulineq aamma suleqatigiit akornanni atuarfimmilu pisortanut attaveqarnermi paatsoornerpassuarnik kinguneqarsinnaasarpoq. Ilinniartitsisoq qasseriarlunimitaava apersuuterujussuartut pissuseqalersarpa. Sussaanga? Iliuuseqassaanga, imaluunniit allat tamanna isumagissavaat? Apeqqutit akineqanngitsut taamaattut susoqanngitsuuinneranik kinguneqarsinnaapput, tamannalu ajornartorsiutinik nutaanik immaqa aaqqinneqanngitsunik kinguneqartarpoq tassalu taamaaligaangat aatsaat iluamik suut tamarmik ajortup tungaanut aallartarput. Ilinniartitsisuusimasup ersersikkusutaa tassa atuarfimmi najoqqutassaqarnissaq suliassallu agguataarsimanissaat pingaartuusoq. Atuarfiup pisortaata immikkoortortanilu aqutsisut suut tamaasa ataatsimut isigisinnaasariaqarpaat taamalu akisussaaffimmik tigusisinnaallutik ataqatigiissunngortitsisinnaallutillu ilinniartitsoqatigiinnut siammaassinnaasumik. Akuersaarneq ilumoornerlu Ilinniartitsisoq suliassamik/piareersagassamik aalajangersumut atatillugu atugassamik suliassinneqarpat suleqataasa suliamut tamatumunnga akuersaarnissaat, aamma siusinnerusukkut aalajangiisimaneq eqqarsaatigalugu ilumoorumanerminnik ersersitsinissaat taassumunga pingaartuuvoq. Pilersaarutit ataasiarlutik allanngortinneqassappata, taamalu suliarput immaqa maangaannarpat, tamanna isumakkeerfigisinnaavarput, kisianni arlaleriarluni taamaalisoqarpat taava misigisoqassaaq nammineq suliaq suussuseqanngitsoq, aamma nammineq suliffimmi soqutigineqarani. Inutsialassuit! Ilinniartitsisuusimasup oqaloqatigiinnerput naggaserlugu oqaatigissallugit pingaartitani immikkut erseqqissaatigai. Meeqqat atuarfianni sulisimanini nuanniitsorujussuartut sussaanngitsunillu suleqateqarfittut eqqarsaatigineq ajorpaa. Akerlianik, oqarpoq, suleqatini inuttut assut nuannarigini. Kisianni tassa suliamut atatillugu inissinneqarsimapput suleqatigiissinnaajunnaarsillugit. Asulumi aamma atugassinneqarsimallutik suliffimmi avatangiisinik namminerminut naammaginaratillu anersaakkut nungullarsarnartunik....fortsættes 9

10 ...fortsat Suleqatitsialaavit? Suleqatitsialaavit? Apeqqummut tamatumunnga akissutissaq illit atuarfinni suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarneranut pingaarutilerujussuusinnaavoq. Atuarfimmi ullut tamaasa annikitsunik annertuunilluunniit aporaassuteqarsinnaasarpugut. Aporaannerit taamaattut ilungersunartutut isigineqarnersut, imaluunniit toqqorterneqaannartarnersut aamma atuarfimmi sulinermi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerannut pingaarutilerujussuusinnaavoq. Aporaassutaasut suleqatit peqatigalugit ajunngitsumik isumatuumillu aaqqinneqarpata tamanna suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerannut pitsaasumik ineriartuutaasumillu sunniuteqarsinnaavoq. Akerlianilli aporaassutaasut toqqortiinnarneqarpata tamanna suliffimmi avatangiisit anersaakkut nungullarsaataasumik sunniunnerannik kinguneqarsinnaavoq, tamannalu napparsimalluni sulinngikkallartariaqalernermik, immaqalu naggataatigut suleqatip suliffimmit soraarneranik malitseqarsinnaalluni. Atuarfimmi aporaassutaasartut pitsaasumik isumatuumillu aaqqinneqartarsinnaassappata tamatta suleqatitsialaanissarput pisariaqarpoq. Kisiannimi suleqatitsialak qanoq ittuugami? Suleqatitsialak tassaavoq inuk: Suliaminut tunngatillugu inuttullu ataqqeqatigiinnermik ersersitsisoq Ammasuunermik nittaasoq Soqutiginnilluni tusarnaartartoq Allamut saaqattaarani ukkassisoq Ilumoortoq Piumasaqaateqartartoq Inoqammik isumaqatigiissutiminik eqqortitsisartoq Piffissaliussanik eqqortitsisartoq Inoqamminut iluarsiartuutissamik isornartorsiuisartoq Allat suliaannik soqutiginnittoq Ilissi atuarfissinni qulaani taagorneqartut eqqortissinnaavisigik, imaluunniit taakku ilaasa oqallisigineqarnissaat pisariaqartippisiuk? Suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerat oqaluuserisarsiuk. Atuartitsisartunut tamanut piffissaq suliffik pillugu isumaqatigiissut ( 7, imm. 4) naapertorlugu SU-mi ataatsimiinnissanut piareersarnissamut piffissaliussami nal. akunnerisa ilaat immaqa tamatumunnga atorluarsinnaavasi. Isumassarsiorfigalugu suleqatit kiisalu atuarfimmi aporaassutaasartut pillugit annertunerusumik paasisassarsiorfigisinnaavat kakkersagaq Konflikter i skolen (Atuarfimmi aporaassutaasartut) Laila Jensenip allataa Branchearbejdsmiljørådip naqiterisitsisarfik Kroghs Forlag aqqutigalugu saqqummersitaa. Kakkersagaq naqiterisitsisarfimmi pisiarineqarsinnaavoq imaluunniit uani tigoorarneqarsinnaallunu: BaZaR Tassa uani... Tunisinnaavat qerititsivippit aappa, biilit nutaanngitsoq, inissiani inissarsiorlutit aasaanerani feeriarninni assigisaalluunniit Annonce ilinniartitsisoq@greennet.gl mut nassiuguk immaqa assitalerlugu. Annonnce t nutserneqartassanngillat, kalaallisut qallunaatullu oqaasertaqarnissaat kissaatigigaanni, nammineq nutserneqassapput. Sullissineq taanna aallaqqaataani akeqassanngilaq! Det er her... du kan sælge den ekstra fryser, din gamle bil, søge efter en lejlighed i sommerferien eller lign. Send din annonce til ilinniartitsisoq@greennet.gl evt. sammen med et billede. Annoncer vil ikke blive oversat, så ønsker man både grønlandsk og dansk tekst, må man selv oversætte. I starten vil denne service være gratis! Ini-mik illumilluunnit aasaru Nuummi Attartugassarsiorpoq /paarlaatassarsiorpoq Lejlighed / hus byttes eller lejes en uge i sommerferien i Nuuk jm@dlf.org Jørgen Marcher Boveskovvej Lyngby DK 10

11 Nye regler om fridøgn og hviletid Være opmærksom på de nye regler om fridøgn og hviletid i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. Af: Ulla Nielsen Ny lovgivning Pr. 1. januar 2006 trådte en ny arbejdsmiljølov i kraft i Grønland (Lov om arbejdsmiljø i Grønland, Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr af 26. oktober 2005). Sammen med lovgiv-ningen er der også udarbejdet seks bekendtgørelse. Især den bekendtgørelse der omhandler hviletid og fridøgn (Bekendtgørelse for Grønland om hviletid og fridøgn, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006) er interessant for skoleverdenen, idet den får direkte indflydelse på planlægningen af lærernes arbejdstid. Hviletid I arbejdsmiljøloven står, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Dette har betydning for f.eks. aftenarrangementer på skolen. Et forældremøde eller en skolehjemsamtale skal slutte senest kl. 21, hvis læreren skal møde på skolen igen næste dag kl. 8.00, ellers kan reglen om en hvileperiode på 11 timer ikke overholdes, Det kan også have betydning ved f.eks. kursustilrettelæggelse, hvis der planlægges kursus samme dag, som kursusdeltageren skal rejse hjemmefra. Sker afrejsen tidligt på dagen, vil det give en begrænsning for, hvor længe kurset kan vare den pågældende dag uanset mødetidspunktet efterfølgende dag. Hvis en deltager skal tage hjemmefra kl. 7.00, kan vedkommende alene være på rejse og arbejde til kl Samtidig er det en forudsætning, at vedkommende har holdt fri senest kl den foregående aften. På samme måde skal sluttidspunktet for et kursus indrettes efter afrejsetidspunkt. Fridøgn Af arbejdsmiljøloven fremgår det, at den ansatte inden for en periode på 7 døgn skal have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag. Dette betyder bl.a., at det som hovedregel ikke er muligt at planlægge pædagogiske weekender, kurser og lignede, der foregår over både lørdag og søndag, idet man her skal følge reglen om et ugentligt fridøgn. Af bekendtgørelsen fremgår det dog, at arbejdsgiveren og den ansatte kan aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn i forbindelse med en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke gå mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Samtidig er det en betingelse, at denne aftale indgås skriftligt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Hvis der på denne baggrund således planlægges en pædagogisk weekend, kursus eller lignende hen over en weekend, skal den ansatte have indlagt et fridøgn i sin mødeplan enten umiddelbart før eller efter, hvis både lørdag og søndag indgår som en del af planlægningen. Bestemmelserne om fridøgn betyder ligeledes, at hvis et kursus varer i mere ned 7 døgn, skal der i kursusperioden være indlagt et hvildøgn. Af bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn fremgår det desuden, at en rejsedag ikke længere betragtes hverken som hviletid eller fridøgn med derimod som arbejdstid! Dette har stor betydning for udenbys kursusdeltagelse samt for lejrskoler og studierejser. I forbindelse med lejrskoler og studierejser var der tidligere særlige regler, der var gældende. Det er der ikke længere. Derfor må skolerne i planlægningen af sådanne aktiviteter sørge for, at de gældende regler bliver overholdt og dermed benytte det nødvendig Sæt arbejdsmiljøet på dagsordenen! Arbejdsmiljø kan naturligvis handle om meget andet en hviletid og fridøgn. Sæt arbejdsmiljøet på dagsordenen på din skole! Det kan handle om både det fysiske- og det psykiske arbejdsmiljø. På samarbejdsudvalgsmøderne vil det være oplagt at arbejdet med sådanne emner. Husk også at alle underviserer har afsat tid til forberedelse af SU-møder. Noget af denne tid kan også bruges til en fælles debat om arbejdsmiljøet på skolen. Har I f.eks. diskuteret disse emner på skolen?: Hvordan undgår vi, at de gode lærere går af for tidligt eller søger ud i andre erhverv? Voksenmobning Problemer på skolen med f.eks. dårlig luft, fugtighed eller skimmelsvamp? Hvor højt må støjniveauet være på skolen? Skolens faglokaler. Er de i orden? På de følgende hjemmesider kan der hentes masser af inspiration til arbejdet med arbejdsmiljøet i skolen. Der kan ligeledes downloades en del pjecer, hæfter, plakater, m.m., som kan være meget anvendelige i arbejdet. IMAK s hjemmeside ( har ligeledes direkte linkforbindelse til disse og andre hjemmesider vedrørende arbejdsmiljø. (arbejdsmiljøtilsynets hjemmeside) (danske pjecer/hæfter om det psykiske arbejdsmiljø på skolen) antal personale i afviklingen af f.eks. lejrskoler og studierejser. Den ansatte og arbejdsgiveren kan ikke aftale noget andet end det, der er fastsat i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen. Dvs. der kan ikke på skolen fastsættes regler eller retningslinier, der ophæver de almene bestemmelser om hviletid og fridøgn. IMAK kan indgå aftaler med Landstyret, der kan fravige/dispensere for nogle af de omtalte regler. Sådanne aftaler er endnu ikke indgået og arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen er derfor det regelsæt, der skal overholdes. Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne kan læse og udskrives fra 11

12 Ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq qasuersaarfeqarnerlu pillugit malittarisassat nutaat Ulloq unnuarlu sulinngiffeqartarneq qasuersaarfissaqarnissarlu pillugit malittarisassat nutaat ukiup atuarfiusussap tulliup pilersaarsiorneranut atatillugu sianigissavasi. All.: Ulla Nielsen Inatsisit nutaat Kalaallit Nunaanni suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit nutaaq 2006-imi januaarip aallaqqaataani atuutilerpoq (Kalaallit Nunaanni suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit, Suliffissaqartitsinermut ministereqarfiup nalunaarutaa nr. 1048, 2005-imi oktuubarip 26-anneersoq). Aamma inatsimmut atasumik arfinilinnik nalunaarusiortoqarpoq. Pingaartumik nalunaarut qasuersaarfeqarnissamut aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissamut tunngasoq (Qasuersaarfeqarnissaq aamma ulloq unnuarlu sulingiffeqarnissaq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarut, Suliffinnik nakkutilliisoqarfiup nalunaarutaa nr. 32, 2006-imi januaarip 23-anneersoq) atuarfinnut soqutiginaateqarpoq, tassa piffissap ilinniartitsisut suliffissaata pilersaarusiorneranut toqqaannartumik sunniuteqartussaagami. Qasuersaarfik Suliffimmi avatangiisit pillugit inatsimmi allassimavoq piffissaq suliffik aaqqissuunneqassasoq sulisoq nal. 24 ingerlaneri tamaasa nal. akunnerinik ikinnerpaamik 11-nik qasuersaarfissalerlugu. Tamanna soorlu assersuutigalugu atuarfimmi unnukkut pisoqartillugu pingaaruteqarpoq. Angajoqqaanik ataatsimiititsineq imaluunniit atuarfiup angerlarsimaffiullu oqaloqatigiinnerat ilinniartitsisoq aqagukkut nal atuarfimmeeqqeriissappat unnukkut kingusinnerpaamik nal naammassisariaqassaaq, taamaanngippat nal. akunnerinik 11-nik qasuersaarfissaqarnissamik maleruagassaq eqqortinneqarsinnaanngimmat. Aamma assersuutigalugu pikkorissartitsinissanik aaqqissuussinermi tamanna pingaaruteqarsinnaavoq pikkorissariaqartussap ullormi najukkaminiit aallarfiani tassani pikkorissartitsinissaq pilersaarutaasimappat. Peqataasussaq ullaarorluni aallarsimappat tamatuma ulloq taanna pikkorissarnissap sivisussusissaa killilissavaa, aqagukkut qassinut takkunnissaq apeqqutaatinnagu. Peqataasussaq najukkaminiit nal aallaruni taava unnukkut nal tikiinnarlugu angalallunilu sulisinnaavoq. Aamma apeqqutaavoq pineqartoq taanna ippassaammat unnukkut kingusinnerpaamik nal soraarsimanersoq. Aamma taamatut pikkorissarnerup soraarfissaa qassinut aallarnissaq apeqqutaatillugu aalajangerneqassaaq. Ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq Suliffimmi avatangiisit pillugit inatsimmi takuneqarsinnaavoq sulisoq ullut unnuallu arfineq marluk ingerlaneranni sap. akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqassasoq ulluinnarni qasuersaarfissamut atatiinnarlugu. Sap. akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffiusussaq ajornanngippat sapaammi pissaaq. Tamatuma nassataasa ilagaat sap. akunnerani perorsaanermut tunngasunik sammisaqartitsinerit, pikkorissartitsinerit assigisaallu arfininngornikkut sapaatikkullu pisussat nalinginnaasumik pilersaarusiorneqarsinnaasannginnerat, tassa sap. akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissamik malittarisassaq tamatumani malinneqartussaammat. Taamaattorli nalunaarummi takuneqarsinnaavoq sap. akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissap suliassamut aalajangersumut atatillugu allamut nuunnissaa sulisitsisup sulisullu isumaqatigiissutigisinnaagaat. Taamaattorli ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissat marluk ullut unnuallu arfineq marluk sinnernagit akunneqassapput. Aamma sulisitsisup sulisullu isumaqatigiissutaat taamaattoq allaganngorlugu suliaassasoq piumasaavoq. Taamaattumik perorsaanermut tunngasunik, pikkorissaanernik assigisaannilluunnit sap. akunnerata naanerani ingerlasussanik tamanna tunngavigalugu pilersaarusiortoqarpat, aamma tamatumani arfininngorneq sapaallu ilaatinneqarpata, taava sulisoq tamatuma siuninnguagut kinguninnguagulluunniit ulloq unnuarlu sulinngiffeqartinneqassaaq. Ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissamik aalajangersakkat aamma kingunerissavaat pikkorissartitsineq ullut unnuallu arfineq marluk sinnerlugit sivisussuseqarpat taava pikkorissartitsinerup ingerlanerani ulloq unnuarlu sulinngiffeqartitsisoqassasoq. Qasuersaarfeqarnissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissaq pillugit nalunaarummi aamma aalajangersarneqarpoq ulloq angalaffiusoq qasuersaarfittut imaluunniit ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnertut isigineqarunnaassasoq, akerlianilli piffissatut suliffittut isigineqalissalluni! Tamanna pikkorissarfiusup avataaniit pikkorissariartortunut kiisalu aallaarluni atuartitsinermut paasisassarsiorluniluunniit angalanernut pingaarutilerujussuuvoq. Aallaarluni atuartitsinernut paasisassarsiorlunilu angalanernut atatillugu siornatigut immikkut ittunik malittarisaqartoqaraluarpoq. Maanna taamaattueruppoq. Taamaattumik atuarfiit tamakkuninnga ingerlatsinissaminnik pilersaarusiornerminni malittarisassat atuuttut eqqortinnissaat sianigisariaqarpaat, taamalu soorlu aallaarluni atuartitsinermi paasisassarsiorluniluunniit angalanermi naammattunik sulisussaqarnissaq isumagisariaqarlugu. Sulisoq sulisitsisorlu suliffimmi avatangiisit pillugit inatsimmi nalunaarummilu aalajangersarneqartunit allaasunik isumaqatigiissuteqarsinnaanngillat. Tassa imaappoq atuarfimmi malittarisassanik najoqqutassanilluunniit qasuersaarfeqarnissamik, aamma ulloq unnuarlu sulinngifeqarnissamik, aalajangersakkanik nalinginnarnik atorunnaarsitsisunik, pilersitsisoqarsinnaanngilaq. Maleruagassat tamakku ilaannik malinninngikkallarnissamik/ sanioqqutsinissamik aalajangersaanertalimmik IMAK ip Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarfigisinnaavai. Suli taamaattunik isumaqatigiissuteqartoqanngilaq, taamaattumik maleruagassat eqqortinneqartussaat tassaapput suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit aamma nalunaarut. Suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit aamma nalunaarut imi atuarneqarsinnaavoq tassanngalu anillatsinneqarsinnalluni. 12

13 Suliffimmi avatangiisit oqaluuserisarsigik! Suliffimmi avatangiisit soorunami tassaaginnanngillat qasuersaarfeqarneq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq. Atuarfissinni suliffimmi avatangiisit oqaluuserisarsigik! Sammineqartut tassaasinnaapput soorlu illunik ininillu suliffeqarnikkut avatangiisit, aamma avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerat. Apeqqutit tamakku suleqatigiinnermut ataatsimiititaliani (SU) ataatsimiinnerni oqaluuserisassaqqissuupput. Eqqaamasiuk atuartitsisartut tamarmik SU-mi ataatsimiinnissamut piareersaarnissamut piffissaqartitaammata. Piffissap tamatuma ilaa aamma atuarfimmi suliffimmi avatangiisit ataatsimoorluni oqallisiginissaannut atorneqarsinnaavoq. Soorlu assersuutigalugit makku atuarfimmi oqaluuserisimavisigit?: Ilinniartitsisut pikkorissut soraajaarpallaartarnerat imaluunniit inuussutissarsiutinut allanut suliffissarsiortarnerat qanoq iliorluta pinngitsoortissavarput? Inersimasut qinngasaarisarnerat Atuarfimmi ajornartorsiutit, soorlu silaannalunnera, isugutak imaluunniit oquk? Atuarfimmi nipiliorneq qanoq annerpaaffissaligaava? Atuarfimmi init faglokalit. Ajunngillat? Nittartakkani matuma kingornani taagorneqartuni atuarfimmi suliffimmi avatangiisit samminissaannut isumassarsiassarpassuarnik aasassaqarpoq. Aamma naqitaaqqiat assigiinngitsut, kakkersakkat, allagartarsuit il.il. sulinermi atorneqarsinnaasut tigoorarneqarsinnaapput. IMAK ip nittartagaa ( aamma tamakkununnga suliffimmilu avatangiisit pillugit nittartakkanut allanut attaviiliiffissaqarpoq. (suliffimmi avatangiisinik nakkutilliisoqarfiup nittartagaa) (atuarfimmi avatangiisit anersaakku sunniuttarnerat pillugu naqitaaqqiat qallunaatuut) Blivjournalist på Ilinniartitsisoq Vi vil så gerne høre hvad der rører sig på din skole og i din hjemby, så var det ikke noget for dig at skrive for Ilinniartitsisoq? Har din skole fået ny tilbygning? Er du ny lærer i Atuarfiksialak? Har du et godt samarbejde med din ledelse? Er jeres sløjdlokale blevet lukket? Hvad forventer du af din arbejdsplads? Ilinniartitsisoq vil være et blad for alle lærere i Grønland det bliver det kun hvis der kan komme historier fra hele Grønland. Skriv til ilinniartitsisoq@greennet.gl hvis du kunne se dig selv som journalist eller fotograf på Ilinniartitsisoq skriv også hvis du bare er nysgerrig efter at vide mere. Ilinniartitsi soq mi tusagas si or tunngorit Illit atuarfinni illoqarfimmilu najukkanni susoqartarnersoq tusarusukkaluaqaarput, taa maam mat Ilinniartitsisoq mut allattalerusunngilatit? Atuarfissi nutaamik uiguneqarpa? Atuarfitsialammi ilinniartitsisunngorlaajuit? Pisortatillu suleqatigiilluarpisi? Ini sanavissi matuneqarami? Suliffiit sunik isumalluarfigaajuk? Ilinniartitsisoq Kalaallit Nu naan ni ilinniartitsisunut tamanut atuagassiaassaaq, aatsaallu taamaalissaaq KAlaallit Nunaannit tamarmit tusagassaqartassappat. Ilinniar titsoq mi tusagassiortutut assiliisutulluunniit piukkukkuit ilinniartitsisoq@greennet.gl mut allagit aammami annerusumik paasisaqarusuinnaruilluunnit allariannguarit. 13

14 Soduko Nu har du muligheden for at vinde din helt egen IMAK taske. Løs denne lille begynder Soduko og send tallene i de fire hjørner til ilinniartitsisoq@greennet.gl, så er du med i lodtrækning. Vinderen offentliggøres i det kommende Regler Alle lodrette og vandrette rækker - samt hvert 3X3 celler skal indeholde tallene 1 til 9 uden gentagelser. Massakkut periarfissaqalerputit taskimik IMAK-imeersumik eqquinissannut. Una Soduko pilerlaanoortoq immersoruk kisitsisillu teqeqquni sisamaniittut uunga nassiutikkit: ilinniartitsisoq@greennet.gl, taava makitsinermi peqataassaatit. Ajugaasoq Ilinniartitsisup normuani tullermi saqqummiunneqassaaq. Inatsisai Ammukartut sanimukartullu tamarmik - aammalu kipparissuaqqat 3X3 iluanni kisitsisit Annoncer i Ilinniartitsisoq Du kan annoncere i Ilinniartitsisoq både som privat og som skole. Bladet bliver læst af mere end lærere langs kysten, så det er et godt medie at annoncere efter nye lærere. Samtidig er det et godt sted at annoncere for private, da bladet bliver læst af beslutningstagerne omkring skolernes økonomi. Ring til os og få lavet en annonce strategi (0045) Privatannoncer 1/1 side kr ,00 1/2 side kr ,00 1/4 side kr ,00 1/8 side kr. 700,00 Stillingsannoncer 1/1 side kr ,00 1/2 side kr ,0 1/4 side kr. 800,00 1/8 side kr. 500,00 Produktionsplan Inuinnartut aamma atuarfittut Ilinniartitsisoq annonceliiffigisinnaavat. Atuagassiaq sinerissami ilinniartitsisunit sinneqartunit atuarneqartarpoq, taamaammallu nutaanik ilinniartitsisussarsiorluni annonceliiffissaqqilluni. Aamma inuinnarnut annoceliiffissaqqissuuvoq, tassami atuarfiit aningaasaqarniarnerannut tunngasunik aalajangiisartuusunit atuarneqartarami. Sianerfigisigut taava annonceliinissannut najoqqutassiuutissavatsigit (0045) Inuinnartut annonceliussat Qupperneq 1/1 kr ,00 Qupperneq 1/2 kr ,00 Qupperneq 1/4 kr ,00 Qupperneq 1/8 kr. 700,00 Sulisussarsiorluni annoceliussat Qupperneq 1/1 kr ,00 Qupperneq 1/2 kr ,00 Qupperneq 1/4 kr. 800,00 Qupperneq 1/8 kr. 500, imi suliarinninnissamut pilersaarusiaq Pension for overenskomstansatte lærere Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø Tel , Fax Mail post@lppension.dk Telefontid Mandag-fredag Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør Sivso Dorph Redaktør Brian Karstensen Skanderborgvej 4, 1. th Århus C, DK Mobil (0045) Ilinniartitsisoq@greennet.gl Oversættelse Peter Frederik Rosing Elisa Isaksen Oplag stk. Tryk Offsettrykkeriet Midtjylland Næste nummer 1. september 2006 deadline 1. august 14

15 [SkoDa] skoda.emu dk -mik atorluaaneq Godt kørende med [SkoDa] skoda.emu.dk SkoDa Attat assigalugu akeqanngitsumik sullissiviuvoq, ilinniartitsisunit atuartunillu atorneqarsinnaasoq. SkoDa mik atuissaguit atuisutut ilisarnaateqartariaqarputit taannalu IT-mut siunnersortersi saaffigalugu pissarsiarisinnaavat. Periarfissat ilaat makkuupput: SkoDa er en gratis service i Attat familien, som kan bruges af både lærere og elever. For at bruge SkoDa skal du bruge et login, som kan fås ved henvendelse til din IT fagvejleder. Her er et par af mulighederne: Sermitsiaq Her kan du være sikker på at læse avisen først uden kaffepletter og krøllede hjørner. Udover, at nye aviser ligger klar kort efter papirudgivelsen, kan der hentes ældre aviser fra 2004 og frem lige til at bruge i undervisningen. Tassani aviisip siulliullutit atuarnissaa qulakkeersinnaavat kaffimit simerneqanngitsoq teqeqqumigullu eqiterneqanngitsoq. Aviisip pappiaqqamut naqinneqarluni saqqummernerata kinguninnguagut aviisi nutaaq piareeqqareertarpoq, aammattaaq aviisit 2004-mit ullumikkumut saqqummersinneqartut tamarmik pissarsiarineqarsinnaapput atuartitsinermi atorneqariaannaallutik. InfoMedia Tassaavoq Danmarkimi allaaserisanik katersivik annerpaaq. Qallunaat aviisiini ullormut saqqummersartuni amerlanerpaani allaaserisat saniatigut iserfigineqarsinnaapput: Ritzau, Hvem Hvad Hvor allarpassuillu. Ujaasiffissaq pitsassuaq. Her er Danmarks største samling af artikler. Udover avisartikler fra de fleste af de danske dagblade som, er der adgang til Ritzau, Hvem Hvad Hvor og meget andet. Et fantastisk søgeværktøj. Gyldendals Leksikon Gyldendals Leksikon, Krak imiittoq, kikkunnit tamanit sukkasuumik, erseqqissumik nutarterneqartuartunillu ilisimasanik soorlu makkununnga tunngasunik paasisaqarusuttunit ujaasiffiusinnaavoq: oqaluttuarisaaneq, nunalerineq aamma ilisimatusarneq. Aammattaaq allaaserisarparujussuarnik imaqarpoq, ullumikkut pisunut tunngasunik, paasisat inuillu makkunnga tunngatillugit: qarasaasiat, inuutissarsiorneq, politikki, filmit, fjernsyni, nipilersorneq, isiginnaartitsineq, atuakkat, assilissanik eqqumiitsuliat aamma timersorneq. Gyldendals Leksikon på Krak er for alle, der søger hurtig, præcis og opdateret viden fx om historiske, geografiske og videnskabelige emner. Du finder desuden et stort antal artikler om aktuelle emner, begreber og personer inden for bl.a. it, erhvervsliv, politik, film, tv, musik, teater, litteratur, billedkunst og sport. 15

16 Deadline for næste nummer 1. AUGUST Det giver dig nu - udover vores normale skolesortiment også en komplet boghandlers sortiment, samt naturligvis konkurrence dygtige priser. Du kan hente inspiration i SkoleAvisen bøger/sprog eller på følgende hjemmesider: Arctic Import A/S Arctic Import A/S Industrivej 13 Box 580 Tagholm 12 GL-3900 Nuuk DK-9400 Nørresundby Tlf Tlf Fax Fax info@arcticimport.gl info@arcticimport.dk IMAK 16 Sdr. Hernhultvej 23 Postboks 867 Telefon (00 299) Fax (00 299) E-m@il imak@imak.gl WWW Siulittaasoq/formand Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph Naapinneqarsinnaavoq peqatigiiffiup allaffeqarfiani. Træffes i foreningens sekretariat. Siulersuisoqarfik/bestyrelse Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph Ilinniartitsisoq/lærer Esther Rosing, Nuuk Ilinniartitsisoq/lærer Johan Reimer, Aasiaat Ilinniartitsisoq/lærer Poul Raahauge, Nanortalik Ilinniartitsisoq/lærer Tom Sørensen, Ittoqqortoormiit Allatseqarfik/Sekretariatet Ammasarpoq ataasinngorneq - tallimangorneq Nal Åbent mandag - fredag Klokken Fuldmægtig Jensigne Bergstrøm Sagsbehandler Lisbeth Frederiksen