Ilinniartitsisoq mut. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq. Overvej at tage på efterskole. tunngorit. Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk

Transkript

1 Ilinniartitsisoq nr marts Kalaallit Nunaanni Meeqqat atuarfianni pujortartarneq tassunga killeqarpoq. Det er slut med at nyde tobak i den Grønlandske folkeskole. Foto: Brian Karstesen Ilinniartitsisoq mi tusa gassior tunngorit Illit atuarfinni illoqarfimmilu najukkanni susoqartarnersoq tusarusukkaluaqaarput, taamaammat Ilinniartitsisoq mut allattalerusunngilatit? Atuarfissi nutaamik uiguneqarpa? Atuarfitsialammi ilinniartitsisunngorlaajuit? Pisortatillu suleqatigiilluarpisi? Ini sannavissi matuneqarami? Suliffiit sunik isumalluarfigaajuk? Ilinniartitsisoq Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisunut tamanut atuagassiaassaaq, aatsaallu taamaalissaaq Kalaallit Nunaannit tamarmit tusagassaqartassappat. Ilinniartitsoq mi tusagassiortutut assiliisutulluunniit piukkukkuit ilinniartitsisoq@grennet.gl mut allagit aammami annerusumik paasisaqarusuinnaruilluunnit allariannguarit. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq Vi vil så gerne høre hvad der rører sig på din skole og i din hjemby, så var det ikke noget for dig at skrive for Ilinniartitsisoq? Har din skole fået ny tilbygning? Er du ny lærer i Atuarfiksialak? Har du et godt samarbejde med din ledelse? Er jeres sløjdlokale blevet lukket? Hvad forventer du af din arbejdsplads? Ilinniartitsisoq skal være et blad for alle lærere i Grønland, og det bliver det kun, hvis der kan komme historier fra hele Grønland. Skriv til ilinniartitsisoq@grennet.gl hvis du kunne se dig selv som journalist eller fotograf på Ilinniartitsisoq skriv også hvis du bare er nysgerrig efter at vide mere. Overvej at tage på efterskole Vi har været en tur på Rønde efterskole ved Århus, herfra bringer vi en dugfrisk artikel om at være efterskoleelev i Danmark. Læs den og brug den evt. i din undervisning. Side 8 Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk Århusip eqqaani Rønde efterskole tikeraarparput, tassanngaanniillu Danmarkimi efterskolemiittarnilersaarut nutaggarik ilanngupparput. Taanna atuaruk piumaguillu atuartitsininni atoriannguaruk. Qup 9 1

2 Lokale valg eller lærerens valg? Af Brian Karstensen I forbindelse med den nye skoleforordning, har den Grønlandske folkeskole fået et helt nyt fag. Hvordan er faget blevet implementeret, og hvad er tanken bag Lokale valg? Da jeg første gang så fagets betegnelse, var jeg ikke i tvivl om jeg skulle udtale det Lokalevalg her vælger man hvilket lokale man ønsker være i. Det kan være musiklokalet, sløjdlokalet, idrætshallen osv. Jeg skulle blive klogere, men først efter en samtale med Bent Mortensen. Det lokale valg I ordet lokale, skal der lægges det præg som nærkulturen kan byde ind med, således at de lokale valg præges i forhold til skolens fysiske beliggenhed i Grønland. Altså med mulighed for lokal tilrettelæggelse indenfor de forskellige discipliner, så nærmiljøets muligheder og begrænsninger spiller ind i planlægningen af undervisningen. Det er skolebestyrelsen der skal være med til at forme faget på den enkelte skole fortæller Bent. For første gang nogensinde har skolebestyrelsen indflydelse på de ting der sker i klasseværelset. De har mulighed for at bestemme hvilke lokale elementer der skal indgå på de forskellige trin af skoleforløbet. Men er de interesserede og kvalificerede til det? Vi har haft skolebestyrelseskurser langs hele kysten, og her var medlemmerne meget engagerede i at udøve deres indflydelse. Har i noget overblik over hvor mange steder skolebestyrelsen konkret, har været med til at afgøre fagets indhold? Vi har ikke lavet nogen undersøgelse der præcis viser hvordan implementeringen går, men mit indtryk er, at man mange steder ikke er kommet i gang endnu. Dvs. at lærerne selv laver undervisningsplaner for faget ud fra de gamle vejledninger. Det er der ikke principielt noget galt i.. Det er der principielt heller ikke noget galt i, når bare læreren følger faget lokale valg s formål. Andre steder har man taget ordet valg meget bogstaveligt, og derudfra ladet eleverne vælge frit, men det er en fejlfortolkning. Her skal skolerne være opmærksomme på, at alle elever skal igennem de fire hovedområder på hvert trin. Læreren med sine begrænsninger Som uddannet lærer kan man vel ikke dække alle 4 hovedområder fyldestgørende, hvad gør man så? Det er heller ikke tanken bag faget. Det er meningen at man skal tage udgangspunkt i det lokale og bl.a. benytte sig af folk fra lokalområdet som undervisere. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at man i forbindelse med team-dannelserne for de enkelte klasser, ser på hvilke elementer indenfor Lokale valg teamet kan undervise i. Der skal skabes plads til alle hovedområder. Der kan sagtens være fokus på musik og drama i én periode, mens der arbejdes med design og sløjd i en anden. Men samtidig giver det mulighed for, at have eks. idræt hver uge, eller måske hver dag. Her kunne skolebestyrelsen være med til at sætte fokus på sundhed og motion. Idéerne lyder til at være gode, men Foto: Brian Karstensen Det nye fag: Design Udover skolebestyrelsens øgede indflydelse er der, i forhold til de tidligere faggrupper som Lokale valg har afløst, kommet nye fag til: arkitektur, drama, bevægelse, udeliv og design. Design er et fag der har fokus på proces frem for produkt. Design er især planlægning af ideprocesser med fokus på forandring og nytænkning. Undervisningen skal give eleverne bevidsthed om egne og andres muligheder i de særlige kulturelle fællesskaber og sammenhænge vi lever i. Mange lærere er ikke klar til at varetage denne del af faget, derfor afholder Inerisavik specielle kurser i design. hvordan er det praktisk muligt? Udover at skulle finde lærere til at dække alle hovedområder i hvert klasseteam, ser jeg også et problem i at skulle udforme skemaer for lærere og faglokaler? Det er klart at man her i startfasen vil opleve praktiske problemer, men jeg tror, at man efterhånden vil finde ud af den model, der passer bedst til den enkelte skole. Det er netop formålet at give skolerne og deres bestyrelser frihed til at udforme deres skole. Faktabox Foto: Brian Karstensen Lokale valg blev indført i forbindelse med atuarfiktialak. Faget består af fire hovedområder: - Kunst og arkitektur - Idræt og udeliv - Musik, sang, bevægelse og drama - Håndværk og design Hvert hovedområde er obligatorisk på alle trin (yngste-, mellem- og ældstetrinnet), men indholdet fastsættes lokalt. Eleverne skal i løbet af skoletiden opnå indsigt og alsidige færdigheder inden for alle fire områder. Du kan finde vejledningen på 2

3 Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat imaluunniit ilinniartitsisup toqqaanera? All. Brian Karstensen Atuarfik pillugu peqqussummut nutaamut atasumik Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat atuartit-sissummik (fag) nutaarluinnarmik peqalerpoq. Fagi taanna qanoq atortinneqalerpa, aamma Sumiif-finni ataasiakkaani toqqagassat qanoq eqqarsaateqarluni pilersinneqarpa? Fagip taaguutaa takoqqaarakku nalorninngivillunga inimi sorlermikkumalluni toqqaanermik paasi-galuarpara. Tassaasinnaavoq nipilersortarfik, sanasarfik, timersortarfik il.il. Sunaaffali allarluinnartumik isumalik, tamannali aatsaat Bent Mortensen oqaloqatigereerlugu paasivara. Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat Oqaatsimi sumiiffinni pingaar nerutinneqassapput kulturikkut qanittumik avatangiisigisat, taamalu sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat atuarfiup Kalaallit Nunaanni sumerpiaq inissisimanera apeqqutaatillugu sunnerneqassallutik. Tassa imaappoq ilinniartitsissutissat assigiinngitsut iluanni sumiiffigisami nammineq aaqqissuussisoqarsinnaallu ni, sumiiffiusumi qanillugit avatangiisit periar-fissarititaat amigaataallu atuartitsinerup pilersaarusiorneranut sunniuteqartillugit. Atuarfinni ataa-siakkaani siulersuisuusut fagip ilusilersornerani peqataassapput, Bent oqaluttuarpoq. Atuarfimmi siulersuisut aatsaat perngavillutik inimi atuarfiusumi pisussanut sunniuteqartinneqarput. Periarfissaqarput atuarnerup ingerlanerani alloriarfinni assigiinngitsuni sumiiffimmut tunngasut ilanngunneqassanersut aalajangernrnissaannut. Kisiannimi taamaaliornissartik soqutigaat, aamma taamaaliornissaminnut piginnaaneqarpat? Sineriak tamakkerlugu atuarfimmi siulersuisunik pikkorissartitsisareerpugut, ilaasortallu sunniute-qarnissamik atornissaa tamakkunani assut pimooruttarpaat. Atuarfinni siulersuisut qassit fagip tamatuma sunik imaqarnissaanut aalajangeeqataasimanersut nalunngilisiuk? Atortitsiniarneq qanoq ingerlanersoq erseqqissumik takusinnaanngorlugu misissuisimanngilagut, uangali isumaqarpunga sumiiffinni arlalippassuarni suli aallartissimanngitsut. Tassa imaappoq ilin-niartitsisut namminneq fagimut tassunga tunngatillugu atuartitsinissamut pilersaarusiortarput najoqqutassiatoqqat malillugit. Tamanna tunngaviatigut isigalugu ajunngilaq, fagip sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat siunertaa eqqortikkunikku naammappoq. Sumiiffinni allani oqaaseq toqqa-gassat allassimaneratut isumaqartinnerusimavaat, tamannalu aallaavigalugu atuartut namminneq iluarisaannik toqqaasillugit, kisianni tamanna paatsuuineruvoq. Atuarfiit malugissavaat atuartut tamarmik immikkoortut pingaarnerit sisamaasut alloriarfinni tamani aqqutigisussaammatigik. Fagi nutaaq: Ilusilersuineq Atuarfinni siulersuisut sunniuteqarnerulernerata saniatigut fagit pissuseqatigiikkuttaat siornagut atugaasimagaluartut sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat kingoraagai eqqarsaatigalugit faginik nutaanik takkuttoqarpoq: sanaartukkat ilusilersugaanerat, isiginnaartitsineq, aalaneq, silamiinneq aamma ilusilersuineq. Ilusilersuineq fagiuvoq naammasisaqarnissaq pinerunagu ineriartortitsinissamik ukkassiviunerusoq. Ilusilersuineq tassaaneruvoq allanngoriartorneq nutaamillu eqqarsarneq salliutillugit isumassarsia-nik ineriartortitsinermik pilersaarusiorneq. Atuartitsinerup atuartut kulturikkut ataatsimoorussani ataqatigiinnernilu inuuffigisatsinni nammin-neq allallu periarfissaannik ilisimaarinnilersissavai. Fagip immikkoortuata tamatuma isumaginissaanut ilinniartitsut ilarpassui piareersimanngillat, taa-maattumik Inerisaavik ilusilersuineq pillugu immikkut ittunik pikkorissartitsisarpoq. Ilinniartitsisisoq killilimmik pisinnaasalik Ilinniartitsisutut ilinniarsimalluni immikkoortut pingaarnerit sisamat tamaasa naammaginartumik suliarineqarsinnaagunanngillat, taavami qanoq iliortariaqarpa? Aammami fagimi tassani tamanna eqqarsaatigineqanngilaq. Eqqarsaataavoq sumiffigisami pissut-sit aallaavigalugit ingerlasoqartassasoq, ilaatigut sumiffigisami nunaqqatit atuartitsisutut atortarlugit. Aamma klasseni ataasiakkaani ikioqatigiikkuutaanik (team) pilersitsinermut atatillugu pitsaassaaq sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat iluani immikkoortut sorliit ikioqatigiit atuartitsissutigisi nnaaneraat misissoraanni. Immikkoortut pingaarnerit tamaasa inissaqartittariaqarput. Piffissami aalajangersimasumi ukkanneqartut tassaasinnaalluarput nipilersorneq aamma isiginnaartitsineq, piffissami allami ilusilersuineq sananerlu passutiitigalugit. Tamannali peqatigalugu soorlu assersuutigalugu sap. akunneri tamaasa, immaqaluunniit ullut tamaasa, timersortitsisarnissamut periarfissaqarpoq. Atuarfimmi siulersuisut peqqissutsip timigissarnerullu ukkanneqarnerunissaannut tamatumani sunniuteqarsinnaapput. Isumassarsiat ajorpasinngivipput, kisianni qanorpiaq ingerlanneqarsinnaappat? Klasseni ikioqati-giinni tamani immikkoortut pingaarnerit tamaasa isumaginissaannut ilinn iartitsisussarsiortariaqar-nissap Faktabox Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat Atuarfitsialak mut atatillugu atuutilersinneqarpoq. Fagimi immikkoortut pingaarnerit sisamaapput: Eqqumiitsuliorneq sanaartukkallu ilusilersugaanerat Timersorneq silamiinnerlu Nipilersorneq, erinarsorneq, aalaneq isiginnaartitsinerlu Assassorneq ilusilersuinerlu Immikkoortut pingaarnerit tamarmik immikkut alloriarfinni tamani (nukarliit, akulliit aamma anga-julliit atuarfianni) pinngitsooratik sammineqartussaapput, imarisassaalli sumiiffimmi namminermi aalajangerneqartassapput. Atuartut atuartuunerminni immikkoortuni sisamani tamani paasisimasa-qarlualissapput tamatigoortunillu piginnaasaqalerlutik. Ilitsersuut uani nassaarisinnaavat saniatigut aamma ilinniartitsisut inillu atuartitsiviit immikkut ittut skemaliuunnissaat ajornartorsiutaa ssangatippara? Soorunami aallartisarnermi ajornartorsiutissaqartarsinnaa voq, isumaqarpungali piffissap ingerlane-rani periaasissamik atuarfinnut ataasiakkaanut naleqqunnerpaamik nassaar toqartarumaartoq. Tassami siunertarpiaavoq atuarfiit siulersuisuilu namminneq atuarfimmik ilusilersornissaanut kiffaann-gissuseqartinneqassasut. 3

4 Debat 4

5 Lærere bliver snydt Af Brian Karstensen Den første uge af februar var Sivso på medlemsmøder i Ilulissat og Qasigiannguit. Ilinniartitsisoq fik en snak med ham omkring den nye arbejdstidsaftale efter mødet i Ilulissat. Hvordan har lærerne det med den nye arbejdstidsaftale? Det svinger meget. Mange lærere mener de bliver snydt, fordi de ikke kan gennemskue de mange nye tiltag samtidig er der problemer med, at mange lærere ikke har fået udleveret alle bilag, mens andre har fået udleveret bilag med mangelfulde eller forkerte oplysninger. Hvad er lærerne mest i tvivl om? Der er to ting som går igen på skolerne. Den første er løndelen, hvor lærerne har svært ved at gennemskue hvordan aktivitetsplanen hænger sammen, samt hvordan aktivitetsplansbilaget skal udfyldes. Bl.a. skal alle møder, såsom forældremøder, pædagogiske rådsmøder, afdelingsmøder m.m., fremgå af mødeplanen og her er det tydeligt at se, at vi er i en indkøringsfase. Der er planlægningsredskaber på vej fra KANUKOKA, som gerne skulle være med til at gøre lærerne mere på forkant med aktivitetsplanen. Egentlig skulle det allerede have været færdig, men vi regner med at det kommer indenfor kort tid. Den anden er samarbejdsudvalget. Hvilke beføjelser har SU, og hvordan skal SU bruges? Hvad har været den største overraskelse på turen? At lærerne stadig tænker i ugenorm frem for årsnorm. Altså i hvor mange timer de har hver uge. Samtidig bruger man ikke de fleksibilitets muligheder der er kommet til, hvilket netop var en af intentionerne med den nye aftale og af den nye folkeskoleforordning. Når en lærer eks. er på kursus, kan en anden lærer i teamet overtage de timer, og så til gengæld have fri på et andet tidspunkt i sidste ende skal det hele passe med lærerens årsnorm. Det er en aftale der er til gavn for både lærere, ledelse og elever, hvis den bruges rigtig. Men det kræver et opgør med tanken om et fast skema hele året, og en god planlægning inden årets begyndelse, både fra ledelse, de enkelte afdelinger og lærerteams. Er ledelse og lærere blevet forberedt godt nok, på at skulle omstrukturere arbejdet på denne måde? Det er muligt, at der har været for lidt information omkring brugen af den nye aftale, men vi håber at der, allerede fra næste skoleår, vil blive gjort mere brug af fleksibiliteten. Vi har gjort vort til, at tillidsrepræsentanterne har fået de nødvendige redskaber Hvor ser du de største opgaver for skolerne i det kommende år? Der ligger store opgaver for SU, der skal være med til at lave retningslinjer for skolerne (se faktabox). SU har en vigtig rolle i forhold til lærernes trivsel, og her har ledelsen et stort medansvar i at få SU til at fungere. Faktabox 15. Det er samarbejdsudvalgets opgave at være medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinier for tilrettelæggelsen af skolens arbejds- og personaleforhold, herunder Arbejdsforhold Placering af den daglige arbejdstid og pauser Velfærdsforanstaltninger samt gennemførelse af disse Forhold vedrørende medarbejdernes sikkerhed Udarbejdelse af ordensregler Arbejdstilrettelæggelsen Fastsættelse af arbejdsmetoder Indretning af egnede arbejdslokaler Fysiologisk rigtigt indrettede arbejdspladser Hensigtsmæssig udnyttelse af anlæg, maskiner og materialer Personaleforhold Ansættelser Afskedigelser Forfremmelser Intern uddannelse af medarbejderne Omplacering, omskoling og efteruddannelse af medarbejdere Udformning og gennemførelse af introduktionsprogram Stillingsbeskrivelse Personalebedømmelse Ligestilling mellem kønnene Fra arbejdstidsaftalen I overensstemmelse med Rammeaftale af 5. januar 2001 mellem De Grønlandske Kommuners Landsforening og IMAK om samarbejde og medindflydelse inddrages samarbejdsudvalget i udarbejdelse af de kommunale skolers retningslinjer for planlægning af lærernes arbejdstid og ændringer deri, arbejdstidens fordeling, mødeplanens udarbejdelse, tildeling af tid ud over mødeplanen, ændringer i mødeplanen, anvendelse af lokaler til aktiviteter, der fremgår af mødeplanen samt bestemmelser om lærernes træffetider uden for tidsrummet Hvor der ikke findes et egentligt samarbejdsudvalg, sikres læreren indflydelse via det samarbejdsforum, der er etableret i henhold til Rammeaftalen. 5

6 Nyt fra IMAK Skolerigsdag 2005 All. Paul Raahauge IMAK ip siulersuisui Lisbeth ilagalugu januarimi Danmarkiliarput Kommunit Kattuffiata (Kommunernes Landsforening) aaqqissugaanik Skolerigsdag - eqarnermut peqataajartorlutik. Taamaaliorpugut Kalaallit Nunaanni Meeeqqat Atuarfiat nik suliaqarnitsinni isumassarsiassanik pissarsiorniarluta. Skolerigsdag -eqarnermi sammineqartut pissanganartorpassuupput, tamanulli tunngatillugu pingaarnerutinneqarpoq Meeqqat atuarfianni naliliisarneq. OECD p atuartut atuartinneqarnerminni pissarsiarisartagaannik misissuilluni nalunaarusiaata toqqaannartumik nassataanik Danmarkip pitsaanerpaajunngitsut akornanni inissisimanera assut aalassaataasimavoq. Rigsdag eqarnermi oqalugiartut arlalissuupput danskit atuartitsinermut naalakkersuisuat; kisianni aamma allat oqaluuserisaminnik ilisimannilluartut arlalissuit. Tamakku ilagaat professor Peter Mortimore, nalunaarusiamut Pisarapportimut tassanilu inerniliussanut atasumik suliami suleqataanerpaat ilaat. Siulersuisuni ilaasortat oqalliseqatigiinnut, Debatcafeer, assigiinngitsunut agguataarput, taamaattut arfineq pingasuullutik. Cafe A: Ilikkagassattut oqaatigisaat ilikkarpakka kisianni takkuppiarneq ajorama. Cafe B: Avataaniit isigalugu: Peter Mortimore ip Danmarkimi meeqqat atuarfiannut isummersuutigiumasai. Cafe C: Ilinniartitaanermi tamarmik peqataassapput suna ingerlatitsisuua, Steen Elsborg, DPU. Cafe D: Pingasunik teqeqqulik: Ilisimatusarneq, atuuttussanngortitsineq atuinerlu suleqatigiikkaangata, peqataallutik rektor Chresten Kruchov, CVU, institutleder Niels Egelund, DPU aamma dir. Leo Knudsen. Cafe E: Atuartut marluinik oqaasillit atuartinneqarnerata pitsaasusia sunniuteqassusialu, proffessor Anne Holmen, DPU. Cafe F: Nunarsuaq ilisimasanik ulikkaartoq ilinniartarnerni unammiornartut, Kons. Jørn Skovgaard. Cafe G: Kommunit allanngortitigaanissaat meeqqallu attortiasut: Suliassat nutaat isit nutaat: borgmester Thomas Thors, tarnip pissusiinik ilisimasalik Rud Sletterød aamma Visitationschef Thomas Mogensen. Cafe H: Meeqqat atuarfianni nalilersuisarneq suna, sooq aamma qanoq iliorluni? Lyngby-Taarbæk kommunep aallartitai: Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, Meeqqanut aamma sunngiffimmut tunngasuni pisortaq Poul Andersen, atuarfiup pisortaa Bente Kjøgx aamma immikkoortortami pisortaq Mette Lund Thomsen, kingulliit marluk Hummeltofteskolen-imeersut. Skolerigsdagen ataatsimut isigalugu nalilissagaanni, taava tassaassaaq Danmarkimi atuarfinni Nalilersueriaaseq pilersinniartariaqartoq nalilersueriaaseq ilinniartitsisut atuartullu ingerlaavartumik ingerlattagassaat allannikkut pisasassasoq, tamannalu atuartitsinermut, atuartut ataasiakkaarlugit ullumikkornit annerungaartumik aallaavigalugit pisartussamut tunngavissaliisassoq. Atuarnerup ingerlanera tamakkerlugu nalilersuiuartarnissamik qitiusumiit aalajangersakkamik atuartitsinermut ministerip oqaasinnaani oqaatigai, isumaqarluni Danmarkimi meeqqat atuarfianni ajornartorsiutit tamatumuuna anigorneqarsinnaasut, qujanartumilli peqataajartortitat amerlaqisut, tassalu kommunini aqutsisuusut qinikkallu, immikkut ilisimasallit aggersakkat, atuarfinnik ingerlatsisut taakkununnga ilaallutik, atuartitsinerup taamalu atuarfimmi angusat pitsaanerulernissaat pillugu atitunerungaartunik tamaleraarnerusunillu isumaqartiterput. Taanngitsoorusunngilara Cafe H assorsuaq pissanganarmat. Hummeltofteskolen atuarfiuvoq nalilersueriaatsimik ineriartortitseruttulersoq, tassani atuarfiup pisortaa aamma immikkoortortami pisortaq saqqummiussinermmi assorsuaq tunniusimallutillu uummaarissumik pissusilersorput. Maani aamma taasariaqarpoq angusarissaarsimanerminnut atuarfeqarnikkut pitsaasunik eqqortunillu suliffeqarnertik pissutaaqataasutut pingaartut ilaattut erseqqissarmassuk. Soqutiginnittut kikkulluunniit inakkusoqaakka annertunerusumik paasisassarsioqqullugit uunga: tassani ilanngussat pissanganartorpassuit nassaarisinnaagassigik. 6

7 Skolerigsdag 2005 Af Paul Raahauge I januar rejste IMAKs bestyrelse sammen med Lisbeth til Danmark for at deltage i de danske Kommuners Landsforenings arrangement Skolerigsdag. Dette gjorde vi for at få noget input til vores arbejde med den Grønlandske Folkeskole. Der var mange spændende emner på Skolerigsdagen, men et overordnet tema for alt var Evaluering i folkeskolen. Som et direkte resultat af OECD s rapporter om elevernes udbytte af undervisningen i en række lande, har Danmarks placering lidt nede på rangstigen virkelig sat sindene i kog. Rigsdagen bestod af en række foredrag den danske undervisningsminister; men også en række personer, der havde forstand på, hvad de talte om. Heriblandt professor Peter Mortimore, der er en af hovedkræfterne i forbindelse med de såkaldte Pisa-rapporter samt deres konklusioner Bestyrelsesmedlemmerne havde fordelt sig på forskellige Debatcafeer, hvoraf der i alt var 8 forskellige. Cafe A: Jeg lærte det, de sagde, jeg skulle men jeg var der ikke så meget. Cafe B: Set udefra: Gode råd til den danske folkeskole ved Peter Mortimore. Cafe C: Alle med i uddannelsessystemet hvad er dynamoen ved Steen Elsborg, DPU. Cafe D: Trekanten: Når forskning, implementering og praksis spiller sammen ved rektor Chresten Kruchov, CVU, institutleder Niels Egelund, DPU og dir. Leo Knudsen. Cafe E: Kvalitet og effektivitet i undervisning af tosprogede elever ved proffessor Anne Holmen, DPU. Cafe F: En verden af viden udfordringer i uddannelserne ved Kons. Jørn Skovgaard. Cafe G: Kommunalreform og de sårbare børn: Nye opgaver nye øjne ved borgmester Thomas Thors, psykolog Rud Sletterød og Visitationschef Thomas Mogensen. Cafe H: Evalueringskultur i folkeskolen hvad, hvorfor og hvordan? Repræsentanter for Lyngby- Taarbæk kommune: Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, Børne- og Fritidsdirektør Poul Andersen, skoleinspektør Bente Kjøgx og afdelingsleder Mette Lund Thomsen, de to sidstnævnte fra Hummeltofteskolen. Hvis man skal drage en overordnet konklusion for Skolerigsdagen, så må det være at der var bred enighed om nødvendigheden af at få udviklet en Evalueringskultur på skolerne i Danmark en kultur, hvor den evaluering lærerne og eleverne laver løbende er skriftlig og danner grundlag for en undervisning, der i langt højere grad end i dag tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Undervisningsministeren kom med sit velkendte udfald om centralt fastsatte evalueringer igennem hele skoleforløbet i den tro, at det skulle løse problemerne i den danske folkeskole, men der var heldigvis mange delegerede, både kommunale ledere og politikere, inviterede eksperter herunder skolefolk, som havde en betydeligt mere bred og nuanceret opfattelse af, hvordan undervisningen og dermed resultaterne i skolen kan blive bedre. Jeg vil ikke undlade at nævne, at Cafe H var meget spændende. Hummeltofteskolen er en skolen der er i gang med at udvikle en evalueringskultur, og Skoleinspektøren og afdelingslederen var utroligt engagerede og levende i deres fremlæggelse. Det er værd her at nævne, at de understregede, at en væsentlig forudsætning for de gode resultater de har opnået er de gode og rigtige fysiske rammer. Jeg kan meget anbefale interesserede at søge yderligere oplysninger på hvor I vil kunne finde mange spændende indlæg. 7

8 Lærernes Pension imi soraarnerussutisiassaqarneq eqqortumik pilersitaava sillimmasiinikkut taarsiissutissanik imaqarpa? Misissuinikkut paasineqarpoq ilinniartitsisut ilarpassui ilinniartitsisut soraarnerussutisisarfiannut, Lærernes Pension imut ilanngunnerminni peqqissutsimut paasissutissanik tunniussisarsimanngitsut. Tamatuma kingunerisarpaa nalinginnaasunik atugassaqarluni soraarnerussutisiassatigut aaqqissuussiffigineqanngitsoorneq soraarnerussutisiassaqartitaaput sillimasinnikkut taarsiivigineqarsinnaanatik annikillisanilluunniit taarsii-vigineqarsinnaallutik. Ilanngunneq, qanoq iliorluni? Lærernes Pension ip sulisitsisumiit akiliutit siulliit tigugaangagit ilanngunnissamut tunngasut ataatsimoortut, ilaatigut ilanngunnissamut immersugassartallit, isumamineertumik nassiunneqartarput. ilanngunnissamut immersugassami ilinniartitsisup isummerfigisassaraa soraarnerus-sutisiassaqarnissaq qanoq ittoq pilersinneqaqqunerini, ilinniartitsisorlu aamma peqqissutsimik nalunaarummik naatsunnguamik immersuisussaavoq. Ilinniartitsisut ilarpassuisa naluaat atorfinitsitaanerminnut atasumik isumaqatigiissutitigoo rtumik soraarnerussutisiassaqar tarnermut ilanngunneqaramik, taamaammallu tassa ilanngunnissamut immersugassaq immersorneq ajorpaat. Peqqissutsimut paasissutissat Lærernes Pension imi tiguneqanngikkaangata tamanna imaannaanngitsunik nassataqartarpoq. Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut Ilinniartitsisut Kalaallit Nunaanni atorfeqartut ilanngunnermut immersugassamik nassitsinngitsoortut soraarnerussut isiassaqalersarput nalinginnaasunik sillimmasissutitaqanngitsunik. Aaq-qissuussinermi taamaattumi soorlu assersuutigalugu iloqianngornermi soraarneruss utisiaqarnissaq, ilinniartitsisoq inuussutissarsiorsinnaassagaluarpat isumalluutaasussaq, ilaanngilaq. aamma aaqqissuussinermi tassani ukiuni siullerni marlunni ilaanngillat sillimmasiinerit, toqunermi qaniginerpaasanut ikiuutaasussat. Taamaattumik ilanngunnermi immersugassap immersorneqarnissaa Lærenes Pension imullu utertinneqarnissaa pingaartorujussuupput. Ilanngunnermi immersugassaq Lærernes Pension ip tiguppagu aatsaat nalilersorneqassaaq ilinniartitsisoq nalinginnaasunik atugassaqartitaalluni ilanngutissanersoq, tassa imaappoq sillimmasiinikkut nalinginnaasunik taarsiiffigitissin-naalluni. Amerlanerpaat nalinginnarnik sillimmasersinnaapput Ilinniartitsisut amerlanersaat nalinginnaasumik taartisissutaasin naasunik sillimmatitalinnik soraarn erussutisiassaqalersinnaapput. Taamaattorli ikittunnguit peqqissutsimut tunngasut pissutigalugit sillimmasiinikkut taartisiassartaqanngitsu nik annikillisanilluunniit taartisiassartalinnik soraarnerussut isiassaqalersinnaapput. Kingusinaanngilatit! Peqqissutsimut paasissutissanik sukkulluunniit nassitsineq ajornartitaanngilaq, aamma ilanngutereersimagaluaraanniluun niit. Sillimmasiinermut allagartaq, police, allanngortittariqassappa t Lærernes Pension ip kr. akiliutigitittarpai. Akiliutit taakku soraarnerussutisiassatut katersanit ilanngaatigineqartarput. Nalornivit? Ilanngunnermut immersugassamik nassitsinngitsoorsimasunut ilaanerlutit nalorniguit taava illit nammineq soraarnerussutisiassan nut tunngasut nittartakkami www. lppension.dk, menupunktip Min Pension ataani takusinnaavatit. Paasissutissat namminerisamik Soraarnerussutisiassanut police ataasiinnaanngila? Sillimmasertinnermi allagartat, policet, arlallit ataatsimut kattullugit police ataasiinnanngortikkaanni aningaasartuutissaagaluanik ileqqaagassaqarpoq. Ilinniartitsisut ilaat sorraarnerussutisiassanut aningaasaateqarfimmi, Lærernes Pension imi ataasiinnaanngitsunik policeqarput. Arlalinnik policeqarneq assigiinngitsunik peqquteqarsinnaavoq. Pissutaasut ilagisinnaavaat siullermik Danmarkimi kingornagullu Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisutut atorfeqarneq. Ilinniartitsisoq Kalaallit Nunaanni atorfinikkaangat Lærernes Pension ip ingerlaannartumik nutaamik policeliuuttarpaa, naak ilinniartitsisoq taanna Danmarkimi atorfeqarnerminut atasumik Lærernes Pension imi so raarnerussutisiassaqareeraluartoq. Aaqqissuussinerit assigiinnginnerat tamatumunnga pissutaavoq. Soraarnerussutisiassat assigiinngitsut Soraarnerussutisiassanik aaqqissuussinerit Danmarkimi atorfeqarnermut atatillugit pilersinneqartut arlalitsigut kapital- aamma ratepension inik taaneqartunik ilaqarajupput. Kalaallit nunaanni taama kapital- aamma ratepension inut akiliutigisat akileraarutissanit ilanngaatigineqarsinnaanngi llat. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut soraarnerussutisiassaat tamatigut kapital- aamma ratepension italernagit pilersinneqartarput. Policet arlallit ataasiinnanngortillugit Policet arlallit police ataasiinnanngorlugu eqiternissaat amerlanertigut ajornartanngilaq, aammalu tamakku isumagineqarnerannut aningaa-sartuutit eqqarsaatigalugit silatusaarnerussalluni! Policet tamaasa immikkut aningaasartuutaasarput, ilinniartitsisorlu arlalinnik policeqarsimappat taava tamanna aningaasartuutit amerlanerussutigi sinnaavaat. Naalli aningaasartuutitigut ileqqaagassaqaraluartoq taamaattoq policet eqiternissaat tamatigut iluaqutissaasanngilaq. Policet eqitertinnagit siunnersorneqarit Soraarnerussutisiassanut aaqqissuussinerit atugassarititaat assigiinngitsuusinnaapput tassa imaappoq sillimmasiinikkut taarsiissutissartaat assigiinngitsuullutik. Policet ataatsimut eqiterneqassappata tamanna tamatigut pisarpoq policemi kingullermik akiliiffiusimasumi atugassaritinneqartut malillugit. Lærernes Pension attavigiuk Policet ataatsimut eqiternialernia lersinnagit siunersiueqqaarnissaq tamatigut isumatusaarnerusarpoq. Lærernes Pension imi atuisunik sullissivik attavigineqarsinnaavoq oqarasuaat sianerfigalugu. Tamatuma 8

9 Er pensionsordningen i Lærernes Pension oprettet korrekt indeholder den forsikringsdækninger? En undersøgelse har vist, at mange lærere ikke har indsendt helbredsoplysninger, da de blev meldt ind i Lærernes Pension. Det betyder, at de ikke har en pensionsordning på normale vilkår de har en pensionsordning uden eller med nedsatte forsikringsdækninger. Indmeldelse, hvordan? Når Lærernes Pension modtager de første indbetalinger fra en arbejdsgiver, bliver der automatisk sendt en indmeldelsespakke, som bl.a. indeholder en indmeldelsesblanket. På indmeldelsesblanketten skal læreren tage stilling til, hvilken pensionsordning, der skal oprettes, og læreren skal også udfylde en kortfattet helbredserklæring. Mange lærere er ikke klar over, at de er omfattet af en overenskomstpension som led i deres ansættelsesforhold, og de udfylder derfor ikke indmeldelsesblanketten. Når Lærernes Pension ikke modtager helbredsoplysninger ved indmeldelse, har det store konsekvenser. Lærere i Grønland Lærere, ansat i Grønland, der ikke indsender indmeldelsesblanketten, får en pensionsordning uden de normale forsikringer. Ordningen indeholder f.eks. ingen invalidepension, som dækker, hvis læreren mister sin erhvervsevne. Ordningen indeholder, de første 2 år, heller ingen forsikringer, som hjælper de nærmeste ved dødsfald. Det er derfor meget vigtigt, at indmeldelsesblanketten udfyldes og returneres til Lærernes Pension. Først når Lærernes Pension har modtaget indmeldelsesblanketten, vurderes det, om læreren kan optages på normale vilkår, det vil sige med normale forsikringsdækninger. De fleste kan få normale forsikringer Størstedelen af lærerne har mulighed for at få en pensionsordning med forsikringsdækning på normale vilkår. Der vil dog være nogle få, som af helbredsmæssige årsager får en pensionsordning med ingen eller nedsatte forsikringsdækninger. Det er ikke for sent! Man har altid ret til at indsende helbreds-oplysninger, også efter indmeldelsen er sket. Lærernes Pension tager et gebyr på kr., hvis policen skal ændres. Gebyret trækkes af pensionsordningens depot. Er du i tvivl? Er du i tvivl, om du er en af dem, som ikke har indsendt indmeldelsesblanketten, så kan du se din egen pensionsordning på hjemmesiden under menupunktet Min Pension. Oplysningerne er sikret med et personligt password, som kan bestilles på hjemmesiden. Mere end én police i Lærernes Pension? Der kan være omkostninger at spare, hvis man vælger at samle flere policer til én police. Der er lærere, som har mere end én police i Lærernes Pension. Der kan være forskellige årsager til, at man har flere policer. En af årsagerne kan være, at man har været ansat som lærer først i Danmark og derefter i Grønland. Når en lærer bliver ansat i Grønland, opretter Lærernes Pension automatisk en ny police, selv-om samme lærer allerede har én pensionsord-ning i Lærernes Pension, som led i et ansættel-sesforhold i Danmark. Årsagen er, at ordningerne ikke er ens. Forskellige pensionsordninger Pensionsordninger, oprettet som led i et ansættelsesforhold i Danmark, indeholder ofte både kapital- og ratepension. I Grønland er det ikke muligt at få fradrag for indbetalinger til en kapital- og ratepension. Pensionsordninger til grønlandske lærere bliver derfor altid oprettet uden kapital- og ratepension. Flere policer kan samles til én police Det er som oftest muligt at samle flere policer til én police, og det kan være en god idé af hensyn til administrationsomkostningerne! Der betales omkostninger for hver enkelt police, og har læreren flere policer, kan det betyde højere omkostninger. Det er dog ikke i alle tilfælde, at det er en fordel at samle policerne, selvom der er omkostninger at spare. Få rådgivning, før policer bliver samlet Pensionsordningerne kan være på forskellige vilkår det vil sige have forskellige forsikringsdækninger. Når policer skal samles, vil det altid ske på de vilkår, der er gældende for den police, hvor der senest er sket indbetaling. Kontakt Lærernes Pension Det er en god ide altid at søge rådgivning, før man vælger at samle sine policer. Kundecentret i Lærernes Pension kan kontaktes på telefon Her kan man få rådgivning om konsekvenserne. Faktabox Aamma annertunerusumik siunnersorneqarsin-naavutit Lærernes Pension imi atuisunik isumaginniffik attavigalugu, oqarasuaat Du kan også få yderligere rådgivning ved at kontakte Kundecentret i Lærernes Pension på telefon

10 Naliliisoq Simon og Emma på isen. Let-læsningsbog fra special-pædagogisk forlag. Skrevet af: Ole Svarre. Fag: Dansk for både dansk og grønlandsksprogede. Klassetrin: 4.-6.kl. Simon og Emma på isen er én bog ud af flere i en serie, der handler om vennerne Simon og Emma. Simon og Emma oplever mange ting sammen og i denne bog udspiller der sig et mindre drama da Simons ven Mads går gennem isen for at rede en svane der er frosset fast. Chit Chat Allattut: Paul Shipton aamma Coralyn Bradshaw Naqiterisitsisoq: Oxford Atuartitsissut: Tuluttoorneq Tassa Tuluttoornermik aallarterlaanut atortussaqqissut. Taakku tassaapput atuartunut atuagassartaa kusanavissoq qalipaatigissaartorlu, atuagaq suliassiissutinik imalik, cd kiisalu ilinniartitsisumut ilitsersuusiaq. Atortussat taakku massakkut klassenut siullernut marlunnut atortuassiat pineqarsinnaapput. Bogens tekst er brudt meget op, så læsestykkerne ikke bliver så lange. Samtidig er bøgerne kun på 15 sider og lix 5, så elever der ikke er så gode til dansk kan derfor overskue at læse den færdig. Special-pædagogisk forlag har udgivet flere letlæselige serier så kig forbi deres hjemmeside: dk. Bøgerne koster: 52,00 kr. eksl. moms Atuakkani naapinneqartuartussat tassaapput pop inik nipilersortartut, sullernit sikannertuut arlallit kiisalu uumasorujuk assut inussiarnersoq. Pingaartumik pop inik nipilersortartut, tassa inuusuttuaqqat sisamat, atuartunik tiguaasarput. Erinarsuuterpassuit sammisassaaqqallu aqqutigalugit atuartut tuluttut tunngaviliisumik ilinniassapput. Pingaartumik erinarsuuterpassuit taakku ilinniutini taakkunani iluaqutaasutut isigaaka, tassami isumaqarama ullumikkut allamiut oqaasiinik ilinniartitsisarnermi erinarsuutit akuttuallaartartut. Ilinniutit nuutitaat cd pitsaasumik immiussaavoq aammalumi pinngitsoorneqarsinnaanani. Ilinniutit ataatsimoortut taakku atugassatut assut inassutiginarput, allamiut oqaasiinik ilinniarnermi kujumitsinnartumik avatangiisiliornissamut pitsaalluinnartumik periarfissiipput. Ilinniusiat akii: Activity Book kr. 65,- Class Book kr. 95,- og CD kr. 289,- akii tamarmik Momsi ilanngunnagu. Chit Chat pillugu paasisaqarnerorusukkaanni uaniittut atuaannariaapput. O L E S V A R R E Simon og Emma på isen S P E C I A L - P Æ D A G O G I S K F O R L A G Simon og Emma på isen. Atuagaq atuaruminartoq naqiterisitsisarfimmit special-pædagogisk forlag-imeersoq. Allattoq: Ole Svarre. Atuartitsissut: Danskisut, taamatut kalaallisullu oqaasilinnut. Alloriarfinnut: 4.-6.kl. Simon og Emma på isen atuakkat ikinngutigiit Simon aamma Emma inuttaralugit naqitat arlallit ilagaat. Simon aamma Emma marluullutik assigiinngitsunik misigisarpassuaqartarput, atuakkamilu uani ilungersunartorsiulaavipput Simon ip ikinngutaa Mads qussuk sikumut nippulluni qerrussaasimasoq aannaanniaraluarlugu Chit Chat Af Paul Shipton og Coralyn Bradshaw Udgivet af: Oxford Fag: Engelsk Her er et bogsystem til Engelsk på begynderniveauet. Systemet består af en flot og farverig elevbog, en opgavebog, en cd og en lærervejledning. I øjeblikket fås systemet til de 2 første klassetrin. Bøgernes gennemgående figurer er en popgruppe, en række biller og et venligt monster. Specielt popgruppen, bestående af 4 teenagere, er med til at fange elevernes interesse. sikukkut nakkarmat. Atuakkap oqaasertai agguataagarujussuupput taamalu atuagassartai takivallaassanatik. Aamma atuakkat 15-iinnarnik quperneqartarput aamma lix 5-iullutik, taamalu atuartut qallunaatut pikkorissorsuunngikkaluanit ajornartorsiornani naallugit atuarneqarsinnaallutik. Special-pædagogisk forlag atuakkanik arlalikkaartunik atuaruminartunik saqqumiisareerpoq taassuma nittartagaani imi alakkarterneqarsinnaasunik. Atuakkat moms ilanngunnagu 52,00 kr.-neqarput. Med masser af sang og små aktiviteter lærer eleverne grundlæggende engelsk færdigheder. Netop de mange sange ser jeg som systemets fordel, da der efter min mening er alt for lidt sang i fremmedsprogsundervisningen i dag. Den tilhørende cd er af god kvalitet og samtidig uundværlig. Materialet kan varmt anbefales, det giver fremragende muligheder for at lave et inspirerende fremmedsprogsmiljø. Priserne på systemet: Activity Book kr. 65,- Class Book kr. 95,- og CD kr. 289,- alle priser er eksl. Moms. Læs mere om Chit Chat på Værd at vide om Pirater. Faglitterær bog fra forlaget Flachs. Fag: Dansk for dansksprogede eller til brug ved emnearbejde. Klassetrin: Dansk for dansksprogede kl. Emnearbejde Værd at vide om er en serie fra forlaget Flachs. Bøgerne kan bruges som fagbøger ved emnearbejde eller som danskmateriale i danskundervisningen. Pirater fortæller om alt hvad der er værd at vide om pirater og giver svar på: Hvad en pirat er, om sørøverskibe, om livet ombord, om deres værktøj, hvor der har været pirater og meget mere. Bogen er flot illustreret og fanger øjeblikkeligt læserens interesse. En meget flot bog for få penge! I Værd at vide om kan man også læse om; Hajer, Dinosaurer, Mumier, Månen, Rumskibe og meget meget mere. Forlaget udgiver også andre faglitterære serier. Kig på forlagets hjemmeside for mere information: Bøgerne i serien koster: 58,00 incl. moms. Pirater pillugit ilisimasariallit. Naqitserisitsisarfiup Flachs-ip atuaganngortitaa. Atuartitsissut: Dansk danskisut oqaasilinnut imaluunniit aalajangersumik sammisaqarluni atorneqarsinnaasoq. Alloriarfiit: Dansk danskisut oqaasilinnut kl. Aalajangersumik sammisaqarluni Ilisimasariallit atuakkat arlaliupput naqiterisitsisarfimmit Flachs-imeersut. Atuakkat aalajangersumik sammisaqarnermi najoqqutassatut imaluunniit danskisut atuartitsinermi danskisoorutigalugit atorneqarsinnaapput. Pirater piiaasut pillugit paasisarialinnik sunilluunniit oqaluttuartuuvoq makkulu pillugit paasissutissiilluni: piiaasoq sunaagami, piiaasut umiarsuaat, umiarsuarmi inuuneq, sakkuutaat, sumi piiaasoqarsimasoq allarpassuillu. Atuagaq assiliartalersorluagaavoq takuinnarlugu soqutiginarluni. Atuagatsialassuaq akisunngitsoq! Ilisimasariallit -ni aamma atuarneqarsinnaapput; Eqalussuit, Dinosaurusit, Toqungasut paniinnartut, Avataarsualiartaatit allarparujussuillu. Naqiterisitsisarfik taanna aamma atuakkanik allanik saqqummiisarpoq. Annerusumik paasisassarsiorlutit naqiterisitsisarfiup nittargaa alakkaruk: www. flachs.dk Atuakkat taakku momsi ilanngunnagu 58,00 kr.-nik akeqartarput. 10

11 Læs højt om Julen. Stor højtlæsningsbog fra forlaget Alinea. Skrevet af: Inger Brinkmann og Birgitte Brinkmann Thomasen. Fag: Dansk for både dansk og grønlandsksprogede og religion/ livsfilosofi. Klassetrin: kl. Læs højt om Julen er en omskrivning af juleevangeliet, der ligger meget tæt på biblens tekst. Bogen er både farverig og meget flot illustreret og med sit store format vækker den hurtigt børnenes interesse. På bagsiden af bogens omslag Electronic Brainbox 518 Nioqquteqartoq: Brain-Power Atuartitsissut: Fysik, Pinngortitalerineq og Sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat Aqqa siunertaalu kiisami imminnut ataqatigiilluinnarput aatsaat tassa illerfiusaq qaratsamik aallartitsisinnaaq. Illerfiusaq atuartut marluk peqataatillugit misilittagarput misilittagassanik 518-ersuar nik sammisassartaqarpoq. Atuartut misilittaasitavut immikkut ilitsersuunneqaqqaanngikkaluarlutik Brainbox atorlugu misilittaallutik aallartipput, sivitsunngitsorlu atuagartaaneersunik misilittaallutik allamik sammisaarupput. Tamassa nipi, saviup kajungerisaa, qaamaneq, motori il.il. atorlugit misilittagssat, elektronikkip suuneranik paasinninnissamut naammattut. Tamakku tamaasa saattumut manis-sumut seqqortiinnartarlugit passunneqartarput, tassalu parnaarutit seqqortartut Brainbox ip pitsaaqutaasa pingaar nersarigunarpaat står julesalmen Et barn er født i Betlehem og bagerst i bogen kan man læse Juleevangeliet citeret direkte fra Biblen. Der er altså et samlet juleforløb gemt i én bog! Bogen bør helt klart overvejes i forbindelse med materialebestilling til skoleåret 2005/2006. I samme Læs højt -serie er der flere højtids bøger under udarbejdelse. Læs mere på forlagets hjemmeside: Priser: Stor bog: 150,00 kr. eksl. moms. Lille bog: 79,00 kr. eksl. moms. uani ledningerpassuarnik puussaarutissaqanngilaq. Atortussiaq taanna Fysik-imik atuartitsinermi piukkunnaatilerujussuuvoq, aammalumi aki-soorujussuunngimmat atuarfiit illerfiusanik misilittaatinik taamaattunik pisiniarnissamut periarfissaqarluarput. Brainbox fysikkertitsinermi qangaanit atortorineqartartunut naleqqiul-lugu paasilertoruminartuuvoq. Pisariitsuliaagami atualerlaaniit atorneqarsinnaavoq. Atuartut misilittaasitavut 9. klassemeersuupput, tassalu taamaammat atortussiaq taanna periarfissaqarpassuaqarpoq. Atortussiaq 518-inik misilittagassartaqarluni momsi ilanngunnagu kr. 375,20-inik akeqarpoq. Taamaattut minnersaat 88-inik misilittagassartalik taamaallaat kr. 135,20-qarpoq. Periarfissat annertunerusumik allaatigineqarnerat Brain-Power ip nittartagaani -mi takukkit. Juulli pillugu nipituumik atuarit Atuagarujussuaq nipituumik atuagassaq naqiterisitsisarfimmit Alinea-meersoq. Allattut: Inger Brinkmann aamma Birgitte Brinkmann Thomasen. Atuartitsissut. Dansk danskisut kalaallisullu oqaasilinnut aamma upperisale-rineq/inuunermik paasinninneq: Alloriarfiit: kl. Juulli pillugu nipituumik atuarit juullip iivankiiliuanik allannguallatsitsineru-voq biibilip oqaasertaanit allaavallaanngitsoq. Atuagaq qalipaatigissaaqaaq kusanartunillu assiliartalersugaalluni, angisuujugamilu erniinnaq meeqqanit soqutigineqalersussaalluni. Atuakkat ungaluata tunuaniippoq tussiut juullisiut Et barn er født i Betle-hem (Annaassisoq inunngortoq), atuakkamilu kingullersaavoq Juullip iivan-kiiliua Biibilimit allanngortinnagu assilisaq. Tassa imaappoq juullip ingerlarna ataqatigiissunngorlugu atuakkami ataatsimi sammineqarpoq! Electronic Brainbox 518 Forhandles af: Brain-Power Fag: Fysik, Naturfag og Lokale Valg Navn og formål hænger for en gangs skyld godt sammen her er virkelig en kasse der kan sætte hjernen i gang. Kassen vi testede med et par elever, havde ikke mindre end 518 eksperimenter at byde på. Uden videre instruktioner gik vore testelever i gang med at eksperimentere med Brainbox, og der gik ikke lang tid, før eleverne var opslugte af at lave eksperimenter fra den medfølgende bog. Her er eksperimenter med lyd, magnet, lys, motor m.m., alt hvad der skal til for at opnå forståelse af elektronikkens verden. Det hele klikkes på en plade, og netop det smarte system med tryklåse er måske Brainbox s største fordel Atuagaq ukiumut atuarfiusumut 2005/2006-imut atortussanik inniminniinis-sami eqqarsaatigisariaqavippoq. Nipituumik atuagassat ilassaat nalliuttorsuarnut tunngasut arlallit suliara-lugit ingerlanneqarput. Annerusumik paasisaqarusukkuit naqiterisitsisarfiup nittartagaa alakkaruk: Akit: Atuagaq angisooq: momsi ilanngunnagu 150,00 kr. Atuagaq mikisoq: momsi ilanngunnagu 79,00 kr. her er ikke bunker af forvirrende ledninger. Produktet har et stort potentiale i Fysik-undervisningen, og den forholdsvis lave pris, giver skolerne reel mulighed for at indkøbe de eksperimenterende kasser. I forhold til traditionelle komponenter i fysikundervisning, giver Brainbox mulighed for et godt overblik. Aldersmæssigt kan systemet, pga. dets enkelthed, sagtens bruges helt fra indskolingen. Eleverne vi brugte i vores test gik i 9. klasse, så det er altså et produkt med masser af muligheder. Udgaven med 518 eksperimenter koster kr. 375,20 ekskl. moms. Den mindste udgave med 88 eksperimenter kan fås for kun kr. 135,20. Se yderligere beskrivelser af mulighederne på Brain-Powers hjemmside Af anmelder Rikke Jacobsen 11

12 12

13 Stillinger Et helt andet Grønland? QEQERTARSUAQ KOMMUNE søger nye lærere til skoleåret 2005 / En lille kommune indbyggermæssigt, og ellers en kommunen på sin helt egen ø, DISKOØEN. Qeertarsuaq kommune har to skoler: QEQERTARSUUP ATUARFIA er byskolen, med ca. 210 elever fordelt på klasse. Skolen er fuldstændig nyrenoveret og fremtræder med lyse og venlige klasselokaler, fuldt udbyggede faglokaler og velfungerende edb-faciliteter. AALUNNGUUP ATUARFIA er bygdeskole i Kangerluk med pt. 7 elever. Der er til skolen knyttet et fjernundervisningsprojekt med undervisnings-tilbud til alle elever og gode supervisionsmuligheder for lærerne. Mobillærerordningen fra byskolen til skolen køres i perioder. Og når der er behov. Ved begge skoler vil der desuden være muligheder for at arbejde ved fritidsvirksomheden. Der er også mulighed for at undervise i byens lokaleskole Najukkami Ilinniarfik. Skolevæsnet lægger vægt på at være udviklingsorienteret, implimentering af Atuarfitsialak (skolereformen) kører godt, og vi prioriterer efteruddannelse af medarbejderne højt, både i form af kurser på skolen og ved deltagelse i PDuddannelser, mv. På QEQERTARSUUP ATUARFIA har vi brug for lærere der kan varetage undervisning indenfor en bred vifte af fag. Vi har især brug for lærere der kan undervise i fysik på trin 3 og sprogfag på alle trin. Ved ansættelse i QEQERTARSUAQ KOMMUNE er der gode bolig-muligheder, og vi er behjælpelig med at skaffe institutionsplads / dagpleje, hvis du har behov for det. Hvis du har lyst til at vide mere om mulighederne i vores skolevæsen, kan du kontakte ledende skoleinspektør Kristian Broberg e. mail: atuarqeq@greennet.gl eller souschef Anders Stephensen på tlf / fax Du kan også klikke dig ind på kommunens hjemmeside på I Qeqertarsuaq Kommune ansættes du enten som tjenestemand eller overenskomsansat efter de gældende overenskomster mellem lærerorganisationen IMAK og Grønlands Hjemmestyre. Der anvises bolig og ydes fri tiltrædelsesrejse efter de gældende regler. Ansøgningsfristen er 18. marts, og ansøgningen sendes til: Kultur- og undervisningsforvaltningen Box 514, 3953 Qeqertarsuaq Kalaallit Nunaat alla? QEQERTARSUUP KOMMUNE-a ukiumut atuarfiusumut 2005/ mut ilinniartitsisussarsiorpoq. Qeqertarsuup kommunea marlunnik atuarfeqarpoq: QEQERTARSUUP ATUARFIA illoqarfimmi atuarfiuvoq, 210-nik atuartoqartoq 1. klassemit 11. klassemut agguataarsimasunik. Atuarfik tamarmi nutarteqqammerpoq inillu atuarfiusut qaamallutillu inigiuminartuullutik, faginut assigiinngitsunut init allilersimasut edb-eertarfiillu atortorissaarluinnartut. AALUNNGUUP ATUARFIA nunaqarfimmi Kangerlummi inissisimavoq 7 - inik atuartulik. Atuarfimmut avataanit ilinniartitsineq ingerlanneqarpoq atuartunut tamanut neqeroorutaasoq ilinniartitsisunullu nakkutilliilluni ilitsersuussinissamut periarfissaqarluni pitsaalluinnartunik. Qeqertarsuup Atuarfianiit ilinniartitsisut piffissani aalajangersimasuni orniguttarput, pisariaqartitsisoqartillugu. Atuarfinni arlariinni taamatuttaaq periarfissaavoq sunngiffimmi atuartitsisutut sulissalluni. Atuarfeqarfimmit pingaartinneqarpoq Atuarfitsialammut iserluarnissaq annertuutigullu ingerlallualereerluni atuarfik Alloriarfinnut aggugaavoq - piareersarluarneq, ineriartortitsinissaq, sulisullu ilinniartitaanerat pingaartinneqaqaluni, atuarfimmi pikkorissarnertut ingerlallugu aammalu PD-kkut ilinniarneq, atuarfinni inerisaasoqarneq il.il. QEQERTARSUUP ATUARFIA-ni ilinniartitsisunik pisariaqartitsivugut faginut assigiinngitsunut ilinniartitsisinnaasunik. Pingaartumik ilinniartitsisut pisariaqartippavut fysikkimik, takornartallu oqaasiinut alloriarfinni tamani atuartitsisinnaasut nipilersornermillu ilinniartitsisinnaasut klassenut tamanut.. Ilinniartitsisunuttaaq periarfissaavoq illoqarfitsinni Najukkami Ilinniarfik atuartitsivigissallugu. QEQERTARSUUP KOMMUNE-ani atorfinitsitaanermi inissaqarniarnikkut periarfissat pitsaasuupput, aammalu pisariaqartitsiguit, meeqqerivimmut/ulluunerani paaqqinniffimmut pissarsiniarninni ikiuussinnaalluta. Sunngiffimmik nuannarisaqartuugaanni periarfissat assigiinngitsut pitsaasuupput. Atuarfitsinni periarfissat annertunerusumik paasisaqarfigerusukkukkit, Atuarfiit pisortaanerat Kristian Broberg e. mail: atuarqeq@greennet.gl imaluunniit pisortap tullia Anders Stephensen atassuteqarfigisinnaavatit oqarasuaatikkut / fax Aammattaaq kommunep hjemmesideanut Qeqertarsuup kommuneani tjenestemanditut imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut atorfinitsinneqarsinnaavutit ilinniartitsisut kattuffiata IMAK-ip Namminersornerullutillu Oqartussat isumaqatigiissutaat atuuttut malillugit. Malittarisassat atuuttut malillugit inissamik tunniussisoqassaaq atorfinikkiartornermilu angalanermut akiliussisoqassalluni. Qinnuteqarnermi killissarititaavoq 18. marts, qinnuteqaallu uunga nassiunneqassaaq. Kultur- og undervisningsforvaltningen Box Qeqertarsuaq Lærer i Ilulissat og Qasigiannguit Ilulissat og Qasigiannguit, der er nabokommuner med tæt samarbejde, søger i fællesskab et antal lærere til ansættelse pr Nydimitterede vil dog kunne ansættes pr Ansøgningsskema samt informationsmateriale om kommunerne fås ved henvendelse til skoledirektør Lasse Østergaard, Ilulissat, tlf , fax , lo@ilulissat.gl eller ledende skoleinspektør Ole Kølle, Qasigiannguit, tlf , fax , ol@qaskom.gl. Besøg også kommunernes hjemmesider, hvor ansøgningsskemaer samt informationsmateriale også kan hentes: og Ansøgning på særligt ansøgningsskema stiles til: Kultur- og undervisningsforvaltningen Boks Ilulissat og/eller Kultur- og undervisningsforvaltningen Boks Qasigiannguit. Ansøgningerne skal være forvaltningerne i hænde senest den 1. marts Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og IMAK. Ansøgere, der kommer fra en tjenestemandsstilling, vil bevare retten til denne ansættelsesform. Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de til enhver tid gældende regler. Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og IMAK. Ilinniartitsisut Ilulissanut Qasigiannguanullu Ilulissani Qasigiannguanilu, kommunini sanileriinni qanittumillu suleqatigiiffiusuni, ataatsimoorluni ilinniartitsisunik arlalinnik imi atorfinittussanik pissarsiortoqarpoq. Ilinniartitsisunngorlaalli imi atorfinissinnaapput. Qinnuteqarnermi immersugassat paasissutissallu kommunini atuarfeqarnermut pisortanut ukununnga saaffiginnilluni pineqarsinnaapput Lasse Østergaard, Ilulissat, tlf , fax , lo@ilulissat.gl imaluunniit atuarfimmi pisortaq Ole Kølle, Qasigiannguit, tlf , fax , ol@qaskom.gl. Taamatulli aamma qinnuteqarnermi immersugassat paasissutissallu kommunit hjemmesidenut ukununnga saaffiginnilluni pineqarsinnaapput. aamma Qinnuteqarnermi immersugassat immikkut ittut atorlugit qinnuteqaatit uunga ingerlatinneqassapput: Kultur- og undervisningsforvaltningen Boks Ilulissat og/eller Kultur- og undervisningsforvaltningen Boks Qasigiannguit Qinnuteqaatit allaffeqarfinni tiguneqarsimassapput kingusinnerpaamik martsip aallaqqaataani Kalaallit nunaanni naalakkersuisut IMAK-illu isumaqatigiissutaat tunngavigalugit atorfinitsitsisoqassaaq. Qinnuteqartut atorfilioreersut atorfinitsitaanertik attatiinnarsinnaavaat. Malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malillugit akilerneqartartussamik illussaqartitsisoqarsinnaavoq. Akissarsiat atorfeqarnermullu atugassarititaasut, ilaatigut atorfinikkiartorluni angalanermi pigisallu nuunneqartarnerinut tunngasut Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut IMAK-illu isumaqatigiissutaat atorfininnerup nalaani atuuttut tunngavigalugit iluarsineqassapput. 13

14 Nyt fra IMAK Microsoft Office imik IMAK imi ilaasortanut tamanut tunissuteqarneq Immaqa ilaasa eqqaamassavaat Microsoft ip Danmarks Lærerforening imi ilaasortat tamaasa, taamaallaat Kalaallit Nunaanni Savalimmiunilu ilaasortat minillugit, 2003-mi upernaakkut Cd-rom imik Microsoft Office XP-mik tunissuteqarfigimmagit. Microsoft Danmark ip, Namminersornerullutik Oqartussat aamma IMAK ip akornanni isumaqatigiissutigineqarpoq Office versioni nutaanerpaaq IMAK ip Kalaallit Nunaanni ilaasortaanut tunis-sutigineqassasoq. Tassa imaappoq IMAK imi ilaasortat tamarmik Cd-rom imik Microsoft Office Student and Teacher Edition 2003-mik imalimmik Microsoft imiit nassiussarsisin naassapput. Nunatsinni nassiussuunneqarnissaa Namminersornerullu tik Oqartussat isumagissavaat, taakkulu aamma ilinniartitsinermi atortussanik nassaarsimapput atuarfinnut nassiussorneqartussanik. Poortukkap taassuma imarai: Word 2003, Excel 2003, Power- Point 2003 kiisalu Outlook 2003 tamarmik tassaasut sakkussat ilinniartitsisut ullut tamarluinnaasa atorfissaqartitaat. Maani nunatsinni Akileraartarnermut Pisortaqarfik siumoortumik isumaqatigiissuteqarfigineqareerpoq tunissut taanna sulinermut atasumik imaluunniit angerlarsimaffimmi atorneqaraluarunillunniit akileraarutaassanngitsoq, tassa Cd-rommit nassiussorneqarneranni siunertaammat programmit taaneqartut atorneranni ilinniartitsisut pisinnaasaqarnerulersinnissaat. Tamanna pillugu Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit allakkat IMAK ip nittartagaani aaneqarsinnaapput. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Sivso Dorph Donation af Microsoft Office til alle medlemmer af IMAK Som nogle måske husker, donerede Microsoft i foråret 2003 en Cd-rom med Microsoft Office XP til samtlige medlemmer af Danmarks Lærerforening på nær medlemmerne i Grønland og på Færøerne. Nu er der indgået en aftale mellem Microsoft Danmark, Grønlands Hjemmestyre og IMAK om at Office i den nyeste version doneres til medlemmerne af IMAK i Grønland. Det betyder, at samtlige medlemmer af IMAK i løbet af foråret vil have mulighed for at modtage 1 Cd-rom fra Microsoft, der indeholder den danske version af: Microsoft Office Student and Teacher Edition Distributionen i Grønland vil blive foretaget af Grønlands Hjemmestyre, som desuden har fundet frem til et undervisningsmateriale, som vil blive udsendt til skolerne. Denne pakke indeholder: Word 2003, Excel 2003, PowerPoint 2003 samt Outlook 2003 alle sammen værktøjer, man som lærer har brug for hver eneste dag. Her i Grønland er der på forhånd indgået en aftale med Skattedirektoratet om, at denne gave er skattefri, hvad enten den benyttes arbejdsmæssigt eller i privat sammenhæng, idet formålet med udsendelsen af Cd-rommerne er at give alle lærere et kompetenceløft indenfor brugen af de nævnte programmer. Brev fra Skattedirektoratet herom vil kunne hentes fra IMAKs hjemmeside på www. imak.gl Med venlig hilsen Sivso Dorph Udgivet af IMAK Redaktør Brian Karstensen Box Ilulissat Tlf Tlf Fax undervejs Ilinniartitsisoq@greennet.gl Oversættelse Lars Peter Olsen & Peter Frederik Rosing Oplag stk. Tryk Offsettrykkeriet Midtjylland Næste nummer 1. april 2005 deadline 1. marts 14

15 Attat 2.0 sådan kommer du i gang/attat 2.0 taamatut aallartissaatit: Indlæg i konferencer / Isumasioqatigiinnerni ilanngussat 1 2 I nr var der en kort introduktion til, hvorledes man kobler sig på ATTAT finder frem til konferencen IMAK og får den lagt ud på skrivebordet, så den er nem at finde næste gang. Denne gang skal handle om at læse indlæg besvare indlæg samt selv lave nye indlæg til IMAK FSKGRØ-konferencen og alle andre konferencer på ATTAT i øvrigt. No mi naatsumik ilitsersuuteqarpoq, ATTAT qanoq iliorluni iserfigineqarsinnaasoq nanillugulu konferencen IMAK (isumasioqatigiiffik) allaffiullu qaavanut ilillugu, tullianimut naniuminarnerulersillugu. Matumani pineqartussaq tassaavoq ilanngutat atuarnissaat ilanngutat akinissaat kiisalu nammineq nutaanik ilanngussinissaq IMAK FSKGRØ-konferencen imut aamma ATTAT mi konference nut, isumasioqatigiiffinnut allanut tamanut. Sidste gang stoppede vi her. For at åbne IMAK FSKGRØkonferencen skal du dobbeltklikke på ikonet. Kingullermik taanna uniffigaarput, killiffigaarput. IMAK FSKGRØ-konferencen ammarniarlugu assiliartaa marloriaammik klikkissavat, tuussavat. Nu dukker dette vindue op: I ARKIV kan du finde gamle indlæg. Under delelinien ligger de indlæg, der er kommet i konferencen i IMAK har bestemt at benytte denne konference til almindelig medlemoplysning f.eks. de to høringssvar om boligforordningen samt oplysning om åbningstider i julen o.s.v. For at åbne et indlæg skal man dobbeltklikke på navnet f.eks. Sport og skole. Maanna igalaaq taanna nuivoq: ARKIV mi, toqqorsivik, ilanngussaareersut nanisinnaavatit. Titarnerup immikkoortitsissutaasup ataaniipput ilanngussat konferencen 2004 mi takkussimasut.. IMAKp aalajangerpaa konference, isumasioqatigiiffik, taanna atussallugu ilaasortanut nalinginnaasumik paasissutissiinermut soorlu assersuutigalugu tusarniaanermut akissutinut marluusunut tunngasunut ineqarnermut peqqussummut kiisalu juullikkunni piffissat ammasarfinnut il.il. Ilanngussaq ammarumallugu ateq marloriaammik toorneqassaaq soorlu assersuutigalugu Sporti atuarfillu. Hvis man efter at have læst indlægget har lyst til at kommentere det, gøres det nemmest ved at taste CTRL + ø dvs. tryk CTRL-tasten ned, og mens du holder den nede, tryk så på bogstavet ø én gang. Nu åbnes et nyt vindue men den oprindelige tekst er markeret med grå overstregning: Læg mærke til inde i den røde ring der vist ved siden af: Indlægget hedder som det oprindelige: Sport og skole men foran står der nu Re: - det betyder at dette indlæg er lavet som et svar på det oprindelige indlæg. I feltet Til: indsættes automatisk IMAK FSKGRØ som modtager det betyder, at indlægget pr. automatik sendes til konferencen. Placer nu musepilen øverst til venstre i indlægget tast RE- TUR et par gange, så du får plads til at skrive dit indlæg. Maanna igalaaq nutaaq ammarpoq kisianni oqaasertaqqaava qasertunngortinneqarsimavoq: Malugiuk ringip aappaluttup iluani saniani takutinneqartumi: Ilanngussap atini ateriinnarpaa: Sport aamma atuarfik kisianni siornatungaani maanna allassimavoq: Re: - taanna isumaqarpoq, ilanngussaq taanna allanneqarsimasoq ilanngutaareersumut akissutitut. Inissami Til, Uunga: automatiskimik allanneqassaaq IMAK FSKGRØ tigusisutut tamanna isumaqarpoq, ilanngussaq automatiskimik, ingerlaannartumik, nassiunneqassasoq konference mut, isumasioqatigiinnermut. Maanna musip, terissap, qarsuata nuua inissiguk qulaani ilanngutap saamiatungaanut allaguk RETUR marloriarlugu, taava inissaqalerputit illit ilanngussavit allannissaanut. Skriv indlægget færdigt se herunder: Slut af med at sende indlægget klik på ikonet for Send meddelelse og Luk vist ved den røde pil Ilanngussaq inerlugu allaguk takukkit ataaniittut: Naggasiutiguuk ilanngussaq nassiullugu tooruk tuugassaq SEND nassiullugu nnalunaarut aamma LUK qarsup aappaluttup saniani ersersinneqartoq. Nu ser du atter indholdet af konferencen læg mærke til, at der nu er et nyt indlæg Man ser det er nyt, fordi der er et rødt flag foran det betyder at du endnu ikke har læst indlægget. Maanna takoqqippatit konference p imai malugiuk, maanna nutaamik ilanngussaqartoq. Takuneqarsinnaavoq nutaajusoq, tassami siornani aappaluttumik erfalasoqarpoq tamanna isumaqarpoq, ilanngussaq suli atuarsimanngikkit. 6 Lav selv et nyt indlæg: Åbn konferencen IMAK FSKGRØ som vist tidligere. Klik på Kuverten som vist ved siden af for at lave en ny meddelelse. 4 5 Ilanngussaq atuareerlugu oqaaseqarfigerusuleraanni, tamanna ajornannginnerusumik pissaaq allallugu CTRL + ø tassa imaappoq tooruk CTRL-tuugassaq naqillugulu, toorsimatillugu naqinneq ø tooruk ataasiarlugu. 3 Af Ole Frederiksen Nammineq nutaamik ilanngutassiorit: Ammaruk konferencen IMAK FSKGRØ siusinnerusukkut takutinneqareersoq. Klikkeruk, tooruk, Kuverten, allakkap puua, saniani ersersinneqartoq ilisimatitsissut nutaaq suliarineqaqqullugu. 7 15

16 Deadline for næste nummer 1. marts LEG OG LÆRING Vi lærer bedst, når vi nyder, det vi gør. Det kan være forklaringen på, at vi mennesker leger os til nye kompetencer, når vi er helt små. Skak kan opleves som både inspirerende og udfordrende. Skak træner den matematisk logiske kompetence og anvendes flere steder som supplement til matematikundervisningen. Læring kan derfor leges ind på en enkel og funktionel måde. Arctic Import A/S Arctic Import A/S Industrivej 13 - Box 580 Tagholm 12 - Box 120 GL-3900 Nuuk DK-9400 Nørresundby Tlf Tlf Fax Fax info@arcticimport.gl info@arcticimport.dk Sdr. Hernhultvej 23 Postboks 867 Telefon (00 299) Fax (00 299) E-m@il imak@imak.gl WWW IMAK Siulittaasoq/formand Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph Naapinneqarsinnaavoq peqatigiiffiup allaffeqarfiani. Træffes i foreningens sekretariat. Siulersuisoqarfik/bestyrelse Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph Ilinniartitsisoq/lærer Esther Rosing, Nuuk Ilinniartitsisoq/lærer Johan Reimer, Aasiaat Ilinniartitsisoq/lærer Poul Raahauge, Nanortalik Ilinniartitsisoq/lærer Ivalo Motzfeldt, Qaanaq Allatseqarfik/Sekretariatet Ammasarpoq ataasinngorneq - tallimangorneq Nal Åbent mandag - fredag Klokken Fuldmægtig Jensigne Bergstrøm Sagsbehandler Lisbeth Frederiksen 16