Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK Grønlands Lærerforening DECEMBER 08 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ

2 Ilinniartitsisoq December 08 3 Daanialiup Atuarfia Eqalugaarsuit 4 Atorsinnaannginnami! 6 Hun duede ikke. 8 Sullivimmi atukkat iliuuseqarfigalugit 10 Gør noget ved det psykiske arbejdsmiljø 12 Har dit psykiske arbejdsmiljø det godt? 13 Sullivinni tarnikkut atukkat pitsaasuuppat? 14 Atuarfimmi sullivimmi avatangiisit 15 Arbejdsmiljøet på skolen 16 Rundt på kysten 17 Sinerissamit 18 Specialcenteret i Ilulissat 20 Ilulissani specialcenteri 21 Har I en APV? 22 Sullivissi nalilersorneqartarpa? 24 Nukaaqqami ullut ingerlaviat 25 I dagligdagen på Nukaaraq 26 Atuarfinni ilinniartitsisut naammattut napparsimavinnilu napparsimasunik paarsisut naam mattut 27 Lærere nok til folkeskolerne og sygeplejersker nok til landets sygehuse Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: Justus Kaspersen Ilulissat namibia@greennet.gl Tlf Jan Ellesgaard Aasiaat jan@ellesgaard.dk Tlf Oversættelse: Elisa Isaksen Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Næste nummer: 15. Februar Deadline 1. Februar IMAK Sdr. Herrnhutvej 23 Postboks Nuuk Tlf Fax imak@imak.gl Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Sdr. Herrnhutvej 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf sdo@imak.gl Ilinniartitsisoq 2

3 Ulloq Daanialiup Atuarfia Eqalugaarsuit Daanialiup atuarfiani init atuartitsiviusut pingasuupput, kisalu igaffeqarpoq allaffeqarlunilu. Atuarfik pisoqaaqaaq. Ini ataaseq eqaarsaarfiullunilu atuartitsiviuvoq, ukiumilu atuarfipput nillertaqaaq. Ilaatigut silaannarissaaviit ammaannartut. Depoteqarfeqanngilaq. Depoteqarfissaagaluaq mikisuararsuugoq. Ajoraluartumillu atuakkanut ilioraaviit amigarput, ilaatigullu atuakkat allaffimmut iliorarneqartarput, taamalu allaffik inikeertigisoq. Anartarfiillu ajorluinnarput. Niggileraangat tipi naamajuminaatsoq ininut siammartarpoq. Atuartunut sulisunullu peqqinnanngeqaaq. Kiisalu ikuallattoornissamut qimaaffissaqanngilaq. Qimaassagaannilu aatsaat igalaakkut pissilluni. Ilinniartitsisut sinnerlugit Sulisut sinniisaa Rosa Hansen Daanialiup Atuarfia, Eqalugaarsuit ATUARFITSIALEQ DEN GODE SKOLE Daanialiup Atuarfia Eqaluaarsuit Dato I Daanialiup Atuarfia er der tre klasseværelser, derudover er der køkken og kontor. Skolen er meget gammel. Det ene af klasseværelserne bruges udover til undervisning også til gymnastik. Om vinteren er vores skole meget kold, hvor nogle af udluftningskanalerne ikke kan lukkes. Der er ingen depotrum. Det der skulle have været et depotrum er ganske lille. Desværre mangler vi også bogreoler, hvorved en del af bøgerne bliver nød til at blive sat i kontoret, selvom kontoret i forvejen er så lille. Vores toiletforhold er ganske uacceptable. Ved sydøstenvinden spreder ildelugtende lugt sig til alle klasseværelserne. Dette er meget usundt både for elever og medarbejdere. Endelig er der ingen brandnødudgang. Flugtvejene i tilfælde af brand er vinduerne, hvor man skal springe fra. På vegne af lærerne TR Rosa Hansen Ilinniartitsisoq 3

4 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Atorsinnaannginnami! Jan Ellesgaard Illoqarfimmut nutaamut pilluni aamma ilinniartitsisutut ilinniagaq, ilungersuutigeqalugu naammassiniarsimasaq maanna atussallugu assut soqutiginarput. Aggustip aallartilaarnerani angutaatinilu tikikkamik, atuarfiup pisortaata tullianit atuarfiullu pedelianit mittarfimmut aaneqarput. Inissiamut nuuffissaminnut isertersinnaanngillat, kukkusoqarsimammat. Tamannali ajornartorsiutaanngilaq, tassami inissiamik pitsaanerusumik ullut 14-it qaangiuppata nuuffigisinnaasaannik nassaarutereersimavaat. Aap, taanna akisunerulaaraluarpoq, taamaattorli kingullermik oqaloqatigiinnerannit maanna amerlanerusunik overtiimissaqalerpoq, taamaattumik akisunerulaarnera ajornartorsiutaanavianngitsoq, atuarfiup pisortaata tullia isumaqarpoq. Taava utaqqiisaasumik najugaqarfissaannut ingerlanneqarput. Ulloq atualeqqaarfik, qilanaarisimasaa nalliuppoq. Ulloq aallarnerlugu ilinniartitsisut ataatsimeeqqaarput. Aasaanerani ilinniartitsisoq nuulluni aallarsimavoq, taamaattumik overtiimissai marlunnik ilaqqinneqarsimapput aamma 7.a-nut klasselæriugallarnissaa aalajangiunneqarsimavoq. Taamaattormi ulloq ajunngivissumik ingerlavoq. 7.a-t isumalluaqalutik atuariartorput, nuannaarlutik nipiliulaaraluarput nuannaaqaalli. Ajornavianngilaq. Suleqatissaasa aamma ilassiorluarpaat. Kutaartorneqarpoq tikilluaqquneqarlunilu, suleqatitaavilu ikiuukkumatulluinnarput. Atuartut atuariartornerinut allattuiffiit, allattaaviit skemallu nassaarinissaat ajornartorsiutaanngilaq. Atuartut angerlareermata, suleqatini 7.a-mi suleqatissani orneqattaarpai. Maanna paasinarsivoq, atuaqatigiinnut ilinniartitsisut nutaat pingasuusut: Ilinniartitsisoq inuusuttoq Danmarkimiit tikeqqammersoq, timelæreri ataaseq namminerlu. Taamaattorli atuaqatigiit matematikkimi siorna ilinniartitsisorisaat qujanartumik ingerlaqqittussaavoq. Ataatsimeeqatigiinnissartik isumaqatigiissutigaat matematikkimi ilinniartitsisoq ataatsimeeqataanissaminut aatsaat ataasinngornermi periarfissaqarpoq, taavami atuartut paasisaqarfigilaaqqaarnissaannut periarfissaqassaaq. Sapaatip akunnera ingerlavoq, atuartullu annerusumik paasisaqarfigai. Aap, atuartut ilaat pitsaaqaat, kisianni ila qiimasorujussuupput. Suleqataasa tamatuminnga isumaqatigaat, immaqami klasselæriuffigiligai oqitsuinnaanngillat. Ataasinngorninngorpoq. 7.a-ni ilinniartitsisut atuaqatigiit pillugit ataatsimiipput. Ilinniartitsisoq Danmarkimit tikeqqammersoq peqataavoq, timelæreri aamma najuuppoq, matematikkimi ilinniartitsisuat napparsimavoq. Taamaattormi ataatsimiillutik aallartipput. Danmarkimit tikeqqammersoq Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasaqarpallaanngilaq aamma kalaallit oqaasii ilisimasaqarfiginngilai. Timelæreri siorna vikariusimagaluarpoq, maannalu timelæreritut qaffaamitillugu atorfinitsinneqarsimalluni taamaattorli 7.ami atuartut annilaanganartilaarpai. Ilinniartitsisoq 4

5 Angajoqqaanik ataatsimiititsinissaq isumaqatigiissutigaat, angajoqqaanut ilisaritinniassagamik ukiumilu atuarfiusumi matumani suliassat saqqummiunniassagamikkik aamma 7.a-mi atuartut eqqissiveeqisut pillugit angajoqqaat immaqa ikiuussinnaassapput... Angajoqqaanik ataatsimiititsipput matematikkimi ilinniartitsisuat takkutinngilaq, ataatsimiititsinissaq puigorsimagamiuk. Angajoqqaat takkupput kisianni ilaannaat. Ilinniartitsisut nutaat angajoqqaallu imminnut ilisaritipput, ataatsimiinnerlu tupaallannartoqaqisoq aallartippoq. Ilinniartitsisut nutaat angajoqqaanit nuannaarutigineqarput, tassami ukioq atuarfiusoq kingulleq atuaqatigiit ordneqanngilluinnarmata. Maanna suut tamarmik paatsiveqarnerusumik ingerlanneqartariaqalermata, minnerunngitsumillu atuaqatigiit matematikkernerini eqqissisimanerusumik sulisinnaanissaat ujartorneqarluni. Angajoqqaanik ataatsimiititsinerup kingornagut nangaassuteqaleraluarpoq. Atuarfiup pisortaanut saaffiginnippoq, siunnersulaarneqarnissani taperserneqarnissanilu siunertaralugit. Atuarfiup pisortaa inussiarnisaaraluarpoq, ulapikujoqaarli. - Nutaamik aallartinnikkut, atuaqatigiit nutaanik ilinniartitsisoqalernerisigut ilorraap tungaanut aallariartoqarnissaa neriuutigigatsigu matematikkimilu ilinniartitsisup atuartunik ilisarisimannilluartup tapersersorsinnaavaatit. Taamaattorli atuaqatigiit pulaassavakka oqaloqatigalugillu neriuppunga tullianik ataasinngorpat piffissaqassallunga. Taava matematikkimi ilinniartitsisuat oqaloqatigaa. Angajoqqaanik ataatsimiititsineq puigorsimagamiuk utoqqatsertorujussuuvoq, kisiannimi angajoqqaat ilisarisimalluareerpaat, aammami atuaqatigiit imatorsuaq ajornartorsiutiginngilai... Taamaattorli angajoqqaat ataasiakkaat malersukujuttaraani nalunngilaa. Kisianni klasselærerip tamakkua suliassarinngilai, tamakkumi atuarfiup pisortaata isumagisussaammagit. Sapaatip akunnerata tulliani suut tamarmik ajutoorput. Qallunaaq ilinniartitsisortaavat qoqianngusuinnaavoq. Timelæreri atuaqatigiinni nukappiaqqanit angisuunit sioorasaarneqarsimavoq angajoqqaallu naammagittaalliuuteqarsimapput. Atuaqatigiinni sakkortuumik inukkutilliisoqartartoq paasinarsivoq. Atuarfiup pisortaa naalakkatut piginnaassuseqarluarluni atuaqatigiinnut takkuppoq, meeqqallu isersimanera tamaat nipangeqqissaarlutik tusarnaarpaat. Atuarfiup pisortaata allaffianut ataatsimiigiaqquneqarpoq. Maannami iliuuseqartoqartariaqarmat. Timelæreri soraarniuteqarsimavoq, allamillu atorfinitsitsisoqarani, atuaqatigiillu ilinniartitsisuisa nalunaaquttap akunneri sisamat taassuma tigummisaralui agguataartariaqarpaat. Atuarfiup pisortaata qinnuigaa atuaqatigiit ilinniartitsisui tamatuminnga oqaloqatigeqqullugit. Aamma atuaqatigiit ingerlallualertariaqarput, tamanit malinneqartussanik ataatsimoorluni periusissanik pilersaarusiorsinnaapput. Ikiorneqarnissaminillu annerusumik pisariaqartitsiguni saaffiginniinnarsinnaavoq. Atuarfiup pisortaaneereerluni anartarfimmi qiavoq takuneqannginniassagami kisimiilluni. Atuaqatigiit ilinniartitsisuisa ataatsimiitinnerat ilungersunaqaaq, naak maanna pingasuinnanngoraluarlutik. Matematikkertitsisuat amerlanerusunik tiimeqarusunngilaq, maannami nalunaaquttap akunnerinik tallimanik overtiimeqareerpoq Piareersarfimmilu atuartitsisarluni. Taamaalilluni qallunaap ilinniartitsisup klasselærerillu taassuma tiimit avittariaqarlugit. Taamaattorli ataatsimoorluni periusissat pillugit oqaloqatigiilluarput inukkutilliisarnerlu aalajangersimasumik periuseqarfigineqassasoq isumaqatigiissutigalugu. Ataatsimeeqqinnissartillu isumaqatigiissutigaat. Isumaqatigiissutertik naapertorlugu ataatsimeeqqilermata matematikkimi ilinniartitsisuat takkutinngilaq, ataatsimiinnerlu nuanniilliornaqaaq. Nammineq klasselæreritut ilinniartitsisullu qallunaap sukkasuumik isumaqatigiissutigaat atuaqatigiit 7.a-t ingerlanerlioqisut, qanorlu iliornissartik nalornigitsik, overtiimeqarpallaarlutik, aamma matematikkimi ilinniartitsisuat naatsorsuutigineqarsinnaanngitsoq, aamma atuarfiup pisortaa ikiorsiisinnaanngitsoq, aamma... Taava napparsimalerpoq. Sunarpiaq ajoqutigineraa napparsimmavimmi paasisinnaanngilaat, kisianni sapaatip akunnera ataaseq napparsimasutut allagartalerneqarpoq, taassumalu kingornagut sapaatip akunneranik ataatsimik sivitsorneqarluni. Decembari aallartilaartoq suliunnaarpoq. Atorsinnaannginnami...! Ilinniartitsisoq 5

6 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Hun duede ikke.! Jan Ellesgaard Hun syntes, at det var spændende at komme til en ny by og få lov til at bruge den læreruddannelse, hun havde kæmpet så hårdt for at få. I begyndelsen af august blev hun og kæresten hentet i lufthavnen af viceinspektøren og pedellen. Godt nok kunne de ikke flytte ind i deres lejlighed, for der var sket en fejl. Men det var slet ikke noget problem, for der var fundet en ny og meget bedre lejlighed, som de kunne flytte ind i om 14 dage. Ja, godt nok var den noget dyrere, men hun havde jo også fået et par overtimer mere, siden de snakkede sammen sidst, så det var nok heller ikke noget problem, mente viceren. Og så blev de kørt hen i vakanten. Første skoledag. Hun glædede sig. Dagen startede med lærermøde. En lærer var rejst i løbet af sommeren, så hun havde fået de to ekstra overtimer og skulle midlertidigt fungere som klasselærer for 7.a, var det besluttet. Men det blev da en god dag. 7a mødte fulde af forventninger, var glade lidt støjende men glade. Det skulle nok gå. Og kollegerne tog pænt imod hende. Der blev hilst og ønsket velkommen, og hjælpsomme var de. Ingen problemer med at finde protokol, hæfter og skema. Da børnene var gået hjem, var hun rundt hos kollegerne, som hun skulle arbejde sammen med i 7.a. Det viste sig, at de var tre nye lærere i klassen: En ung nyankommen lærer fra Danmark, en timelærer og hun selv. Men heldigvis var der også klassens matematiklærer fra sidste år. De aftalte at holde et møde matematiklæreren kunne desværre ikke før på mandag, men så havde hun jo også tid til at se børnene lidt an. Ugen gik, og hun fik set dem lidt an. Jo, der var da gode børn imellem, men de var da noget livlige. Kollegerne gav hende ret, det var måske ikke den letteste klasse at overtage. Det blev mandag. Klassemøde om 7.a. Den nye dansker var der, timelæreren var der, men matematiklæreren var syg. Men de gik da i gang. Danskeren viste ikke så meget om Grønland og sproget kunne han jo heller ikke. Timelæreren havde været vikar på skolen sidste år, og var nu blevet forfremmet til timelærer men han var lidt bange for ungerne i 7.a. De blev enige om at holde et forældremøde, for at præsentere sig selv og det kommende års arbejde og måske få forældrenes støtte til arbejdet med de lidt livlige unger i 7.a.. Forældremødet kom matematiklæreren kom ikke, han havde glemt mødet. Forældrene kom - nogle af dem. Man præsenterede sig for hinanden og så gik det ellers løs. Man var glade for de nye lærere, for sidste år havde da været rent kaos i klassen. Nu burde der komme mere styring på tingene, og ikke mindst arbejdsro i matematiktimerne blev efterspurgt. Efter det møde blev hun lidt betænkelig. Hun gik til skoleinspektøren for at få lidt gode råd og lidt støtte. Inspektøren var sådan set flink nok, men havde lidt travlt. Vi havde jo håbet, at det ville hjælpe med en ny start, med nye lærere og du har jo den gamle matematiklærer til at støtte dig. Men jeg skal nok komme op og snakke lidt med eleverne på næste mandag, kan det blive. Og hun gik til matematiklæreren. Han beklagede meget, at han havde glemt mødet, men forældrene kendte ham jo, og i øvrigt havde han ingen specielle problemer med klassen. Men han viste da godt, at der var et par forældre, der var ude efter ham. Men det skulle hun slet ikke tage sig af, for det klarede skoleinspektøren. Ilinniartitsisoq 6

7 I ugen efter gik det helt galt. Den nye dansker kunne slet ikke få ørenlyd. Timelæreren blev truet af en af de store knægte i klassen - og der kom forældreklager. Det viste sig at der var omfattende mobberi i klassen. Skoleinspektøren kom i klassen og snakkede med al sin autoritet til børnene, som sad helt stille så længe han var der. Og hun blev kaldt til møde på inspektørens kontor. Nu skulle der ske noget. Timelæreren havde sagt op, og der var ingen ny ansat, så lærerne måtte dele de fire timer, det drejede sig om. Om hun lige ville snakke med de andre om det. Og så måtte der styr på tingene, de kunne jo lave en plan med fælles holdninger, som alle rettede sig efter. Og hvis hun havde brug for mere hjælp, var hun jo altid velkommen. Efter det møde græd hun ude på toilettet helt alene, så ingen så det. Det var svært at få lavet det lærermøde, selvom de kun var tre nu. Matematiklæreren skulle i hvert fald ikke have flere overtimer, for han havde i forvejen fem og Piareesarfik. Så det blev danskeren og hende, der måtte dele timerne. Men de fik da en god snak om fælles holdninger og om at være konsekvente overfor mobberiet. Og aftalte et nyt møde. Det nye møde, hvor matematiklæreren glimrede ved sit fravær, var en sørgelig affære. Hun og den danske lærer kunne sådan set let blive enige om, at det slet ikke fungerede i 7.a, og at de ikke vidste deres levende råd, og at det var alt for mange overtimer, og at matematiklæreren var en idiot, og at skoleinspektøren ikke var til nogen hjælp, og.. Og så blev hun syg. Nede på sygehuset kunne de ikke rigtigt finde ud af, hvad hun fejlede, så hun blev sygemeldt i en uge, og derefter en uge mere. I begyndelse af december sagde hun op. Hun duede ikke..! Ilinniartitsisoq 7

8 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Sullivimmi atukkat iliuuseqarfigalugit Sivso Dorph Foto:Jan Ellesgaard Sullivinni atugassarititaasut annertuumik kattuffitsinni pingaartitaraavut. Siulersuisuni ataatsimiinnerit tamaasa oqaluuserisani qanoq ililluniluunniit sullivimmi atukkat attorneqartuartuupput. Sinniisoqarfiup ataatsimiinnerini tamani sullivinni atukkat oqaluuserisanut sunulluunniit allanut taputartuullugit annertuumik oqallisigineqartarput. Siulersuisuni arlaleriarluta eqqartortarsimavarput qanoq ililluta sullivimmi atukkat pitsanngorsaaffiginiarlugit arlaatigut iliuuseqarsinnaanerput. Oqallittarnerit tamakku tunngavigalugit siulersuisuni 2006-imi aaliangerpugut nuna tamakkerlugu isumasioqatigiisitsiniarluta, eqqartugassani sullivimmi atukkat qitiusumik inissisimatillugit. Isumasioqatigiinnissaq tamanna Naleqqiiffik -mik taaguusersimavarput. Naleqqiiffik apriilimi 2007-imi ingerlanneqarpoq. Naleqqiiffik arlalinnik inassuteqaateqarpoq. Inassuteqaatit tassaanikuupput sinniisutta suliaminnik ingerlatsinerminni isumassarsiorfigisinnaasaat, soorlu suleqatigiinnermut ataatsimiititaliani imaluunniit atuarfiit siulersuisuini sulinerminni, taamaalillutik suleqatinut atugassarititaasut pitsaanerpaat pingaarnerutittuarneqarsinnaaniassammata. Naleqqiiffimmi qulequtarititavut pingasut sullivimmi atukkanut attuumassuteqarput. Taakkulu pingasut ukuupput: Sullivimmi atukkat, Aqutsisut kiisalu Inuiaqatigiit isumassuisut. Naleqqiiffiup inassuteqaatai siusinnerusukkut aviisiaranngorlugit saqqummiunneqarnikuupput ilinniartitsisunullu tamanut ataatsimiinnermilu peqataasimasunut tamanut agguaanneqarnikuullutik. Soorumami kattuffimmiit neriuutigaarput, suliffeqarfinni tamani inassuteqaatit atorluarneqarsimassasut, taamaalilluni sullivimmi atukkat pitsanngorsarnissaannut iliuuseqartoqarsimassalluni. Inassuteqaatilli sumiiffinni ataasiakkaani igittoorneqarsimassappata, taava inassuteqaatit suuneri matumuuna uteqqilaassavavut: Sullivimmi atukkat Naleqartitat anguniakkallu ersarissut oqallisigalugit, qulaajarlugit, ersarissarlugit oqaasertalerlugillu Suliassat siumut takorloorneqarsinnaasut. Atuarfinni ataasiakkaani tamani suliassaqarfiit tamaasa qanoq suliassartaqarnersut akisussaaffittaqarnersullu allaaseralugit. Ersarissunik najoqqutassaliorneq, taamaalilluni sulisut pisortallu ilisimassammassuk, qanoq pisoqartillugu qanoq suleriartassanerlutik. Aqqiagiinngittoqartillugu periusissanik sakkussaliinissaq. Sulisoqarnermut politikkinik oqaasertalersuinissaq, taakkunanngalu malinninnissaq. Aqutsisut sulisunik isumaginnittut, peqataatitsinikkut kaammattuinikkullu. Oqaloqatigeeriaatsit aqqutigalugit aqqutissiuussinerit sulisunullu tamanut avatangiisiliinerit. Suleqatigiilluarnissamut aallaavissanik pilersitsinerit Sulisut ineriartortuarnissaannut pitsaasunik periarfissaqartitsiuarnerit Sullivimmi atukkat pillugit nalilersuinernik ingerlatsinerit Aqutsisut: Aqutsisut atuarfimmi sulisunut piffissallit. Aqutsisoq atuarfimmi sulisunik oqaloqatiginninnissamut piffissalik; piumasaqaataalluni sulisup ineriartoqqinnissaanut sulisumik oqaloqatiginninnissaq. Aqutsisoq angajoqqaat naalakkersuinermillu sulinermik ingerlatallit peqatigalugit nutarterinissamut piffissalik. Aqutsisoq siunissamut takorluugalik; arlalinniit oqaatigineqarpoq una ukulu piffissaqarfigissagai. Aqutsisoq sulisuminiit tapesorneqartoq, aqutsisoq suliassanik agguataarisinnaasoq ulluinnarni inuuniarnermi ajornartorsiutiniit perorsaanermi eqqarsaatersuutinik nutaanut ilanngullugit. Aqutsisoq sulliviup timitamigut avatangiisaanik sullivimmilu atukkanik sulisunik oqaloqatiginnissinnaasoq. Arlallit oqaatigineqarput soorlu: Inooqalaalluarnissaq avatangiisileeqatigiisitsilernissarlu. Ilinniartitsisoq 8

9 Aqutsisoq ersarissunik suliassalik; kisiannili aama allarpassuarnik imaqarsinnaassasoq taamaattumillu aqutsisoqataatitsisariaqartoq. Aqutsisoq atuarfiup angusaqarluarnissaanik isumaginnittoq; atuarfiup nutarterneqarneranut pingaartitsisoq, aammalu ilinniartitsisunut nutarterinissap piviusunngortinneqarnissaanut sakkussaliisoq. Minnerunngitsumik aqutsisoq atorfillillu piginnaasatigut pikkorissut. Aqutsisoq sulisut ingerlatsineranni tapersersuisoq, kiisalu atuarfimmi suleqatigiiaanut assigiinngitsunut tusarnaartoq. Aqutsisoq sulisunik aqqutissiuussinissamut oqaloqatiginninnernik ingerlatsisinnaasoq / nigalinngorluni oqaloqatigiinnernik ingerlatsisinnaasoq. Sullivik qaffakkiartornissamut periarfissalik. Inuiaqatigiit isumassuisut Ilaqutariinnut tamanut siunnersorteqalernissaq meeqqap ukiuini siullerni tallimani Angajoqqaanut atuarfik, angajoqqaanngortussat ilinniartassammassuk, angajoqqaajuneq qanoq piumasaqaateqarnersoq meeqqallu pisariaqartitai suunersut tassanilu ilanngullugit pitsaasumik qanoq inuusoqarsinnaanersoq Ersarissunik meeqqanut inuusuttunullu politikkeqarnissaq Meeqqat piginnaatitaaffiinik qulakkeerinnittoq perorsaanermi ilaquttanik (aataakkunnik/aanaakkunnik) akuutitsinerit meeqqat meeqqerivinniinneranni assigisaannilu pitsaassutsimik qulakkeerinninnissaq. SSSPK aqqutigalugu ataqatigiissaakkanik pinaveersaartitsinernut iliuuseqarnerit sumiginnaanerit meeqqanillu atornerluinerit eqqarsaatigalugit matuma ataani miljøarbejdereqartarneq. SSSPK aqqutigalugit meeqqanik sumiginnagaasimasunik atornerlugaasimasunillu katsorsaanerit pissusissamisut ingerlanneqarnissaannut qulakkeerinninnerisigut. Naqitat, raadiu, TV-lu aqqutigalugit nuna tamakkerlugu ingerlatanik paasisitsiniaanikkut Ilaqutariitsialaat Meeqqat oqimaaqatigiittumik ilaqutariitsialanni inuunillit. Perorsaaneq pitsaasoq suunersoq pillugu oqallitsitsinikkut. Sumiiffinni paasisitsiniaanerit annertusinerisigut atuarfinni, meeqqerivinni suliffeqarfinnilu. Meeqqanik inuusuttunillu sullissisut pikkorissaanernik ilinniaqqinnernillu ingerlatsivigiuarnerisigut. Ilaqutariit meerartallit ajunngitsumik aningaasatigut atugaqarnissaannut periarfissaqartitsinermut qulakkeerinninnissaq. Siunnersuutit pitsassuit suli sumiiffinni ataasiakkaani ingerlateqqinneqarsimassanngippata, inassuteqaatigissuara siunnersuutigineqartut ataatsimiititaliani susassaqarfiusuni oqallisigeqqullugit piviusunngortinnissaallu sulissutigeqqullugit. Iliuuserineqarsinnaasut suliffigissaanermut annertuumik ilorraap tungaanut sunniuteqartussaapput. Eqqaamassavarput, pitsaasunik sulinitsinni atugassaqartitaagaangatta tamanna sullivitsinnut inuunitsinnullu nuannarinninnitsinnik annertusisitsisarmata, tamannalu aamma napparsimasarnerup annikillineranik nassataqartarluni kiisalu sumiiffimmiiginnarnissamut noqitsiuusarluni inuttassarsiuussinermilu ajornannginnerusumik inuttaliisinnaasarluta. Sullivimmi pitsaanerpaanikk atugassaqarnissarput tamatta akisussaaffigaarput, pisortaagutta, suleqataagutta inuiaqatigiinniluunniit avatangiisaagutta. Taamaattumik sulliviit pitsaanerulertinnissaannut tamassi iliuuseqaqataanissarsi kaammattuutigissuarput aamma suleqatigiinnermut ataatsimiititaliat aqqutigalugit. Neriuutigaara inassuteqaatit atorluarumaarisi. Link: Ilinniartitsisoq 9

10 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Gør noget ved det psykiske arbejdsmiljø Sivso Dorph Det psykiske arbejdsmiljø er noget, der optager os meget i foreningen. Under stort set alle bestyrelsesmøder berøres det psykiske arbejdsmiljø på en eller anden måde. I samtlige repræsentantskabsmøder behandles emnet hektisk i sammenhæng med de emner der er under debat. Vi i bestyrelsen har mange gange diskuteret, hvilke initiativer kan vi iværksætte for at være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. På baggrund af den række diskussioner vi havde i bestyrelsen, samt de emner der tages op, når vi er til medlemsmøder besluttede bestyrelsen i 2006 at lave en konference, med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Konferencen kaldte vi Naleqqiiffik (stedet hvor man sætter pejlemærker). Naleqqiiffik blev gennemført i april Naleqqiiffik kom med en række anbefalinger. Anbefalinger som er tænkt brugt lokalt, gennem de arbejde, som vores repræsentanter i blandt andet i samarbejdsudvalgene eller i skolebestyrelserne vil kunne arbejde videre med, sådan at medarbejdernes ve og vel altid burde være i højsædet. Tre af overskrifterne i Naleqqiiffik havde direkte relation til det psykiske arbejdsmiljø. Det drejede sig om overskrifterne: Det psykiske arbejdsmiljø, Ledelse samt Det omsorgsfulde samfund. Naleqqiiffikjs anbefalinger er tidligere blevet udgivet i et hæfte og omdelt til samtlige lærere og deltagerne i Naleqqiiffik. Det er selvfølgelig foreningens håb, at man på de enkelte steder har gjort brug af anbefalingerne, således at man har taget initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet. Hvis man imidlertid er kommet til at smide anbefalingerne ud, skal jeg hermed gengive dem igen her: Psykisk arbejdsmiljø: Diskutere, afdække, afklare og formulere klare værdier og mål Forudsigelige arbejdsforhold. Der laves klare beskrivelser af alle funktioners arbejds- og ansvarsområder på de enkelte skoler. Der laves klare retningslinier, således at medarbejderne og ledelse ved, hvordan der skal handles i konkrete situationer. Etablere redskaber til konflikthåndtering Formulere personalepolitikker og at disse følges Ledelse, der tager hånd om medarbejderne bl.a. gennem involvering og inspiration Muligheder for supervision og danne netværk for hver medarbejder Skabe gode samarbejdsbetingelser Gode udviklingsmuligheder for alle ansatte Lave APV Ledelse: En ledelse der har tid til skolens ansatte. En leder der har tid til at snakke med de ansatte; krav om MUS samtaler. En ledelse der har tid til fornyelse sammen med forældre samt politikere En ledelse der har visioner; der er mange steder der påpeger at lederen skal have tid det ene og det andet. En leder der har de ansattes støtte, en leder der kan uddelegere opgaver som spænder fra de daglige sociale problemer til nye pædagogiske tanker. En ledelse som tager de fysiske samt de psykiske arbejdsmiljø op sammen med de ansatte. Der nævnes mange forhold som: trivselspolitik samt netværksgrupper. En ledelse der har klare arbejdsopgaver; men som samtidig skal kunne rumme meget andet og som derfor er nød til at have medledere. En ledelse som sørger for at skolen opnår gode resultater; som vægter skolereformen, og giver lærerne redskaber for at implementere. Ikke mindst faglig dygtig ledelse samt ansatte. Ledelse der understøtter medarbejderne, og er lytter til de forskellige teams på skolen. En ledelse der kan give medarbejderne supervision / cirkelsamtaler. En arbejdsplads med avancemuligheder. Ilinniartitsisoq 10

11 Det omsorgsfulde samfund: Familievejledere for alle familier i barnets første 5 år. Forældreskole, hvor kommende forældre lærer noget om, hvad det kræver at være forældre og hvad barnets behov er og noget om, hvordan man kan leve på en god måde. En klar børne- og ungepolitik Sikre børns rettigheder inddrage familien (bedsteforældrene) i børneopdragelsen sikre børnenes ret til kvalitet i institutioner m.m. Gennem SSSPK at sikre en koordineret forebyggende indsats overfor omsorgssvigt og misbrug af børn herunder miljøarbejdervirksomhed. Gennem SSSPK at sikre professionel behandling af børn, der er omsorgssvigtet eller misbrugt. Gennem aviser, radio og TV at lave landsdækkende kampagner for Den gode familie De harmoniske børn i den gode familie. Starte en debat om, hvad god opdragelse er. Intensivering af oplysningsaktivitet lokalt i skoler, daginstitutioner på arbejdspladser. Efter- og videreuddannelse af personale, der har med børn og unge at gøre. Sikre at alle børnefamilier har mulighed for at leve med en rimelig økonomi. Skulle man på de enkelte steder ikke have iværksat disse udmærkede forslag, vil jeg gerne anbefale, at man tager forslagene op på de rette fora og få dem gennemdiskuteret og endelig får dem ført ud i levet. Tiltagene kan være med til at skabe bedre arbejdspladser. Vi skal huske på, at gode arbejdsbetingelser øger vores arbejds- og livsglæde og dermed også har en enorm stor betydning for sygefraværet, fastholdelsen og rekrutteringen. Det er vores allesammens ansvar uanset om vi er ledere, medarbejdere eller det omgivende samfund at være med til at skabe de bedst mulige betingelser for vores arbejdsliv. Derfor skal I aktivt være med til at skabe bedre arbejdspladser også igennem samarbejdsudvalgene. Jeg håber endnu engang på, at I kan gøre brug af forslagene fra Naleqqiiffik. Link: Ilinniartitsisoq 11

12 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Har dit psykisk arbejdsmiljø det godt? Jan Ellesgaard Der er forsket meget i hvad der skal til for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Her er de vigtigste punkter: Indflydelse Arbejdsdagen bliver bedre, hvis du har indflydelse på hvordan arbejdet tilrettelægges, hvordan opgaverne bliver løst, og i hvilken rækkefølge. Samtidig er det også godt hvis du har indflydelse på hvem du arbejder sammen med, og hvordan arbejdsstedet er indrettet. Har du indflydelse på fagfordeling og skemalægning? Kommer der mange ekstra opgaver dumpende, som skal løses med det samme? Virker jeres teamsamarbejde? Har I fornuftige fysiske rammer for vores arbejde? Mening Det er vigtigt at du finder mening i arbejdet, og at du føler du gør en forskel. Føler du, at det du gør i hverdagen betyder noget? Oplever du at dit arbejde bliver meningsløst, fordi det ikke bliver taget alvorligt for eksempel af elever og forældre? Forudsigelighed Det er en fordel at dit arbejdsliv er forudsigeligt, og at du ved hvad der sker i den nærmeste fremtid. Hvis du ikke aner hvad du skal lave i næste uge, ikke ved noget om ny teknologi der skal indføres, eller er usikker på om du risikerer at blive fyret, bliver du nemt stresset. Sker det jævnligt, at du ikke kan gennemføre det du har planlagt? Bliver der ofte lavet ændringer i skolens planlægning med kort varsel? Føler du hele tiden et pres for at indføre nye metoder og materialer? Er du tryk og sikker i din ansættelse? Social støtte Den sociale støtte er afgørende. Du skal kunne regne med at dine kolleger og ledelsen bakker dig op hvis du har brug for hjælp, er usikker, eller af personlige årsager ikke er helt på toppen. Er der nogle af dine kolleger der bakker dig op, når eleverne er umulige? Støtter kolleger og ledelse dig, når forældrene er utilfredse? Hvem hjælper dig med de svære samtaler med elever, forældre eller kolleger? Belønning Og intet godt arbejde uden belønning. Det drejer sig ikke bare om det du får i lønningsposen, men også om at det du præsterer, bliver anerkendt af ledelsen og kollegerne. Det kan være et klap på skulderen, eller at du f.eks. bliver forfremmet. Hvornår er du sidst blevet rost for dit arbejde? Bliver du ofte spurgt til råds, inden der træffes beslutninger? Krav At arbejde er at leve op til nogle krav. Men kravene må ikke være så store at du bliver stresset. Eller så små at du keder dig. Og du skal have nok tid til at løse dem. Tempoet må ikke være for højt, opgaverne må ikke hobe sig op, og selvom de skal udfordre dig, må de ikke være sværere end at du kan overskue dem. Har du svært ved at holde fri, uden at skolearbejdet kværner i baghovedet? Har du flere overtimer, end du synes er rimeligt? Hvis dit psykiske arbejdsmiljø er dårligt på bare et af punkterne, så er dit helbred i fare. Hvis flere på din arbejdsplads har det på samme måde, bringes alles helbred i fare. Desuden viser undersøgelser, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der ikke reageres overfor, udvikler yderligere dårligt arbejdsmiljø. Altså en ond cirkel. Kilde: ARBEJDSMILJØRÅDET Ilinniartitsisoq 12

13 Sullivinni tarnikkut atukkat pitsaasuuppat? Jan Ellesgaard Sullivinni tarnikkut atukkat qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat ilisimatusarfigineqarsimaqaaq. Pingaarnerit makkuupput: Oqaasissaqartitaaneq Ulluinnarni sulinerit pitsaanerulissaaq, suliassat qanoq pilersaarusiorneqarnissaannut, suliassat qanoq suliarineqarnissaannut qanorlu tulleriiaarneqarnissaannut oqaasissaqaqataatinneqaruit. Tamatumunnga peqatigitillugu aamma pitsaassaaq kikkut suleqatiginissaannut sulliviullu qanoq aaqqissuunneqarnissaanut oqaasissaqartitaaguit. Fagit agguataarneqarnissaannut aamma skemaliornermut oqaasissaqartitaavit? Suliassanik immikkut ittunik piaartumik suliarineqartariaqartunik takkussuuttoqartuarpa? Eqimattakkaarlusi suleqatigiinnersi ingerlalluarpa? Sulinissinni pitsaasunik inissaqartinneqarpisi? Siunertarisaq Sulinerpit siunertaqartutut misigisimanissaa, aamma sunniuteqartutut misigisimanissat pingaaruteqaqaat. Ulluinnarni suliarisartakkatit pingaaruteqartutut misigisimavigit? Suliatit soqutaanngitsutut misigisimasarpigit, soorlu atuartunit angajoqqaanillu pingaartinneqannginnerat patsisigalugu? Pisussanik ilisimaarinninneq Sulininni pisussanik ilisimaarinnikkuit aamma siunissami qaninnermi susoqassanersoq ilisimagukku iluaqutaassaaq. Sapaatip akunnerani tulliuttumi sulerinissat nalugukku, teknikki nutaaq atorneqalersussaq ilisimasaqarfiginngikkukku imaluunniit soraarsitaaratarsinnaanerit nalugukku uippakajaalernissat qaninnerussaaq. Pilersaarutitit piviusunngortissinnaanagit akuttunngitsumik misigisimasarpiuk? Atuarfimmi pilersaarutit allanngortinneqarnerat piffissaq sivikitsoq atorlugu akuttunngitsumik nalunaarutigineqartarpat? Periaatsit aamma atortussat nutaat atuutilersinnissaasa ilungersuutigineqarnerat misigisimajuarpiuk? Atorfinni toqqissisimavit ernumassutissaqarnallu? Inoqatinit tapersersorneqarneq Inoqatinit tapersersorneqarneq pingaaruteqartorujussuuvoq. Ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsiguit, nalorniguit imaluunniit inuttut atukkatit pissutigalugit nuanniillioruit, suleqatinnit atuarfiullu aqutsisuinit tapersersorneqarnissat naatsorsuutigisinnaasariaqarpat. Atuartut aqunneqarsinnaajunnaaraangata suleqatinnit ikiorserneqartarpit? Angajoqqaat naammagittaalliortillugit suleqatinnit atuarfiullu aqutsisuinit ikiorserneqartarpit? Atuartunik, angajoqqaanik imaluunniit suleqatinnik ilungersunartumik oqaloqatiginnissatillutit kimit ikiorserneqartarpit? Nersualaarinninneq Nersualaarinninneqanngippat suliaq pitsaasuunavianngilaq. Matumani akissarsiatit kisimik pineqanngillat, aammali suliavit atuarfiup aqutsisuinit suleqatinnillu nersualaarneqarnissaat pineqarpoq. Tamanna tuikkut pattalaarinninnerusinnaavoq imaluunniit atorfinni qaffatsinneqarsinnaavutit. Suliatit pillugit qanga kingullermik nersualaarneqarpit? Aalajangiisoqartinnagu isumasiorneqaqqaartarpit? Piumasaqaatit Sulinikkut piumasarineqartut naammassiniarneqartarput. Taamaattorli piumasaqaatit annertuallaarneri pissutigalugit uippakajaalissanngilatit. Imaluunniit piumasaqaatikippallaarnera pissutigalugu susassaaleqilissanngilatit. Aamma suliarinissaannut naammattumik piffissaqartariaqarputit. Sukkavallaamik sulisitsiniartoqassanngilaq, suliassat qaleriiaaginnalissanngillat aamma naak ilinnut unammillernartuusussaagaluartut naammassisinnaanissaannut periarfissaqartariaqarputit. Atuarfimmi suliassat eqqarsaatigiuarnerat, sunngiffinnut akornutaava? Naammassisinnaasannit amerlanerusunik overtiimeqarpit? Taaneqartuni ataasiinnarmiluunniit sullivinni tarnikkut atukkatit pitsaanngippata, taava peqqissutsit ulorianartorsiorpoq. Suliffigisanni arlallit taamatut atugaqarpata, taava tamarmik peqqissusiat ulorianartorsiorpoq. Misissuinerit aammattaaq ersersippaat, sullivinni tarnikkut atukkat pitsaanngitsut iliuuseqarfigineqanngippata, tamanna sullivimmi pissutsit ajorseriarnerunerannik kinguneqartartoq. Tassa ajortoq naaffeqanngitsoq. Najoqqutarisaq: ARBEJDSMILJØRÅDET Ilinniartitsisoq 13

14 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Esther Rosing, Jutho Fly Wilche, Fia Ostermann Kriegel Ukaliusami ilinniartitsisut Atuarfimmi sullivimmi avatangiisit Atuarfinni sulinermi pingaartuuvoq, sulliviup toqqissisimanartuunissaa. Toqqissisimanartuunissaa anguniarlugu pingaartuuvoq suliniuteqarnissaq. IMAK-ip aaqqissugaanik Naleqqiiffimmi qulequttatut pingaarnertut ilanngunneqarpoq. Naleqqiiffimmi innersuussutaasut peqataasut pisussaaffigivaat, uterunik sullivimminni pissutsinik atorneqartunik aammalu sulisut ulluinnarni atugaannik inerisaaqataassaallutik. Ilanngukkusupparput uagut Ukaliusami Naleqqiiffimmut peqataasimasut sullivimminnut uternerminni, suleqatigiillutik aaqqissuussimmata, qulequttat pingaarnertut isigineqartut sorliit sulissutigineqarumanersut ilinniartitsisoqatigiit akornanni. Qulequtassanik toqqaanermi erserpoq, USK-imi ilinniartitsisuusut annerusumik oqartussaaqataaneq ersarinnerusumik angorusukkaat. Qulequtaq pingaarnertut taasaq tunngavigalugu, atuarfiup pisortai pikkorissaasussamik (AI-metoden) pissarsipput, pikkorissarnerlu nangittaartumik aaqqissuunneqarpoq. AI-metoden: Appreciative Inquiry (den anerkendende eller værdsættende spørgsmål/udforskning) Ileqqut pitsaasut arfineq marluk aallavigalugit sulivugut/pikkorissarpugut. Pikkorissarnerup kimiga annerusoq uaniippoq, ilinniartitsisoq imminut qiviarluni oqarfigissasoq, uanga qanoq iliuuseqarsinnaavunga sulliviga pitsanngortinnerorusullugu, naammagittaalliuummut marrisimaannarnanga. Sullivimmi pissutsit iluatsittut ingerlatiinnarniarlugit qanoq iliuuseqarsinnaavunga. Iluatsinngitsullu takoriarlugit, isummerfigalugu qanoq allatut ingerlaqqinnissamut iliuuseqartoqarsinnaanersoq. Pikkorissarnermi pingaartunut akuulluinnarpoq ilatsiinnarluni inissittoqannginnissaa. Pikkorissarnermi eqqaasariallit ilaat aamma unaavoq. Suleqatigiit/teamsit/fagteamsit/årgangsteams iluminni imminnut nersuerpaluttumik imaluunniit pingaartitsisumik nuannarinnippaluttumilluunniit oqaloqatigiissinnanerat, akuttunngitsumik pisarsinnaammat. Samarbejdsudvalg Sullivimmi pingaartuuvoq SU-p ingerlalluarnissaa. SUmi atuarfimmi maleruagassat siunnersuusiuunneqartarmata ilinniartitsisoqatigiit akuerisassaannik. Maleruagassat tamanik ilisimaneqarnissaat pingaaruteqarpoq, taakkuummata atuarfiup ingerlanneqarneranut tunngaviusut. SU sioqqullugu, TR-rit SUF-mik (Samarbejds Udvalgs Formøde) taasamik ataatsimiisitsisarnerat pingaaruteqarpoq, tassanimi ilinniartitsisoqatigiit isummersoqatigiittarmata SU-mi siunnersuutigineqartut pillugit. Maleruagassat (Retningslinier) Maleruagassat (Retningslinier) akuerineqarsimatillugit atuarfiup iluani maleruagassaasarput. Maleruagassiornerup eqqanaartarpaa kikkut tamarmik ileqqussap suunera nalunngissammassuk, aammalu sulinerminnut tunngavigissammassuk. Ataatsimiinnerni anguneqartarpoq kikkut tamarmik oqartussaaqataanerat sulliviup iluani. Maleruagassiornermi sianigisariaqarpoq, oqariartuutit/maleruagassat naalakkeerpalaartuunnginnissaat. Angajoqqaanut attaveqarneq Ukaliusami maleruagassanut ilanngupparput, angajoqqaat ilinniartitsisullu imminnut attaveqassagunik sulliup nalaani pissasoq. Taamaattorli pinartoqartillugu sukkullunniit attaveqartoqarsinnaasoq. Ukaliusami angorusutaq Ukaliusami anguniakkatta ilagivaat, ilinniartitsisut iluminni eqimattaaqqanik pingasunik inuttalimmik pilersitsinissaat. Eqimattaaqqat ulluinnarni pinartoqartillugu imminnut annertoqqusersoqatigiinnissaat anguniarlugu. Inuttut pisariaqartitsineq aallaavigalugu atorneqarsinnaasoq. Ulluinnarni nalaattakkagut aallaaviusinnaapput, imlt. sullitatta/suliatta pilersitaanik. Pinartoqartillugu ileqqussat (Kriseberedskab) Sullivimmi pingaartunut aamma ilaavoq Pinartoqartillugu ileqqussat piginissaat. (Kriseberedskab). Ukiullu atuarfiusup aallartinnerani samminissaa pisariaqarpoq. Pisariaqarpormi tamatuma oqaluuserisarnissaa aammalu nutaanut ilisimatitsissutigineqarnissaa. Inuiaqatigiit isumassuisut Naleqqiiffimmi qulequttatut pingaarnertut eqqartorneqartut ilagaat Inuiaqatigiit isumassuisut. Ulluinarni ilinniartitsut sulineranni atuartut sumiginnakkat initu- Ilinniartitsisoq 14

15 sinnaasarmata, atuarfiup iluani avatangiisit/akisussaaqataasut/angajoqqaallu suleqatigiinnerisigut, atuartunut pitsaanerusumik kinguneqartitsisinnaanerup pilersinneqarnissaa pisariaqavikkaluarmat. Atuartitsinermi nukiit ilinniartitsinermut atorneqartussaagaluartut ilaanneeriarluni aaqqiiniarnermut atulussinnarneqartarmata. Arbejdsmiljøet på skolen Esther Rosing, Jutho Fly Wilche, Fia Ostermann Kriegel Lærere på Ukaliusaq i Nuuk Det er vigtigt, at skolen som arbejdsplads giver tryghed hos medarbejderne. Og det er vigtigt, at der er tiltag for at opnå tryghed på arbejdspladsen. Emnet var et af de vigtigste emner på konferencen Naleqqiiffik, som blev arrangeret af IMAK. Det var meningen, at deltagerne under konferencen arbejder videre med anbefalingerne fra konferencen, for at udvikle arbejdsmiljøet og personaleforhold, når de kom hjem fra konferencen. Vi, der deltog under konferencen fra Ukaliusaq, arrangerede et møde med kollegerne, for at finde ud af, hvilke emner man ønsker at prioritere højest blandt lærerne. Lærerne på Ukaliusaq ønskede mere medarbejderindflydelse i deres prioritering. På baggrund af dette ønske, arrangerede skolens ledelse et kursus i AImetoden, og kurset blev afholdt i flere moduler. AI-metoden: Appreciative Inquiry (den anerkendende eller værdsættende spørgsmål/udforskning) Vi afholdt kursus/arbejdsseminar ud fra syv gode skikke. Kursets pointe var, at den enkelte lærer skal sige til sig selv, hvad kan jeg gøre for at forbedre min arbejdsplads, i stedet for at man sidder fast i sin utilfredshed om forholdene på arbejdspladsen. Hvad kan jeg gøre for at fastholde de vellykkede tiltag på arbejdspladsen, og vurdere de mindre vellykkede tiltag og se på andre muligheder. Det blev understreget, at ingen medarbejdere ikke må være passive under kurset. Kurset satte også fokus på, at man i teams/fagteams/årgangsteams ofte indbyrdes roser hinanden eller har en positiv tone i gruppen. Samarbejdsudvalg Det er vigtigt, at man har et velfungerende samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget udarbejder jo retningslinjer som lærerne på skolen skal vedtage. Det er vigtigt, at samtlige medarbejdere har kendskab til disse retningslinjer, idet det er grundlaget for skolens virke. Før samarbejdsmødet er det vigtigt, at TR afholder Samarbejdsudvalgsformøde (SUF-møde), idet under disse møder lærerne diskuterer forslag til Samarbejdsudvalgsmødet. Retningslinjer Retningslinjerne skal følges på skolen, når disse er blevet godkendt. Retningslinjerne sikrer, at samtlige medarbejdere ved hvilke normer man har på arbejdspladsen og det skal være grundlaget for arbejdet på skolen. Ytringsfriheden under møderne skal sikres på arbejdspladsen. Under udarbejdelsen af retningslinjerne, skal man være opmærksom på, at disse ikke bliver formanende. Skole-hjem samarbejdet På Ukaliusaq har vi sørget for, at der skal stå i retningslinjerne, at kontakten mellem lærerne og hjemmet, sker i arbejdstiden. Men i særlige tilfælde kan kontakten også ske uden for arbejdstiden. Et særligt formål for Ukaliusaq Et af formålene for Ukaliusaq er, at lærerne nedsætter en lille gruppe på tre personer. Gruppen skal bruges i særlige situationer som støttegruppe, der kan bruges efter individuelle behov. Vore personlige dagligdags oplevelser eller stærke oplevelser i forbindelse med vores arbejde kan være grunde dertil. Kriseberedskab Det er endvidere vigtigt, at have et kriseberedskab på arbejdspladsen, og det er nødvendigt at man tager det op ved skoleårets start. For det er en nødvendighed at emnet bliver taget op på dette tidspunkt blandt andet for, at informere nye medarbejdere. Det omsorgsfulde samfund Et af de vigtigste emner under konferencen Naleqqiiffik er det omsorgsfulde samfund. Fordi omsorgssvigtede elever kan fylde meget i lærernes dagligdag og man mente at det er nødvendigt, at have det omgivende samfund/medansvarlige/forældrene til at samarbejde om problemet til gavn for børnene. Da gode kræfter der kunne ellers bruges til at undervise børnene ofte bliver brugt til at løse sådanne problemer. Ilinniartitsisoq 15

16 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Rundt på kysten. Jan Ellesgaard Det psykiske arbejdsmiljø har det skidt en hel del steder på kysten. Det kan vores tillidsrepræsentanter berette om. En nu forhenværende tillidsrepræsentant fortæller: Jeg følte, at jeg gjorde meget, men der skete ingenting og derfor sagde jeg min funktion op, fordi jeg ikke kunne rokke vores leder. Jeg følte simpelthen ikke, at jeg gjorde mit arbejde godt nok, hvilket gav mig dårlig samvittighed og vågne nætter! Ledelse og politikere At samspillet med skolens ledelse er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø er kendt, men også samspillet med de kommunale myndigheder kan være ganske belastende: Det er voldsomt belastende, at vi ikke får informationer om kommunale politiske beslutninger på skoleområdet. Vores henvendelser og forslag til KUudvalget får vi sjældent respons på. Lærersituationen Lærersituationen, eller rettere manglen på uddannede lærere bliver ofte nævnt, som et af de væsentligste bidrag til den psykiske belastning i arbejdet. En enkelt skole påpeger en anden side af dette problem: Det opleves som utilfredsstillende, at der er begrænsede muligheder for kursustilbud for de grønlandsksprogede timelærere. Flere kurser kan ellers være fristende at tilmelde sig, men på grund af sprogproblemer, manglende flersproglige kundskaber, må nogle af kollegaerne desværre afholde sig fra at søge. Og det er ærgerligt, da de føler de har hårdt brug for kursustilbud. Og så er der fra enkelte også en hilsen til overenskomsten og arbejdstidsaftalen: Det er simpelthen ikke godt nok. Vi får en dårlig løn for et kæmpearbejde, og så bliver vores arbejdstid målt op i et stift og ufleksibelt system. Trinmål og tests En skole påpeger, at en del dårligt arbejdsmiljø knytter sig til lovgivningen omkring folkeskolen: Vi skal leve op til minimumskrav som er langt fra det mulige, bl.a. pga. mangel på uddannet arbejdskraft. Og med hilsen til den måde trintest offentliggøres og tolkes på: Man kan som skole risikere at blive "hængt ud" som dårlig skole, og dermed få skabt mistillid til lærerne. Det synes som om, at mange lærere oplever de mange detaljerede trinmål, som en voldsom belastning. Målene tager ofte ikke tager udgangspunkt i de forudsætninger, eleverne møder op med. I samme retning peger udsagn som: Der er kommet mange fine trinmål, men det er os ude på den enkelte skole, der skal udvikle både metoder og materialer til at nå målene. Der er ikke meget hjælp at hente. De fysiske rammer er stadig et problem. Vi kæmper jo stadig med et voldsomt renoveringsefterslæb. Et andet sted i dette nummer af Ilinniartitsisoq er der en rystende beskrivelse af de forhold, der bydes vore kolleger på en enkelt skole. Dårligt fysisk arbejdsmiljø skaber næsten automatisk problemer for det psykiske arbejdsmiljø. Men det behøver ikke at være de rene ruiner, der skaber problemer: Det er en ulempe, at kirken "bor" i skolen, at skole og kirke deler fysiske rammer. I det daglige skal der tages ekstra hensyn - og f. eks. giver

17 det ekstra slid på møblement - borde og stole, som så hyppigt skal flyttes med. Kampen fortsætter Selvom der er massive problemer ude omkring, så bliver der også kæmpet for at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. På en del skoler har tillidsrepræsentanterne nok at gøre med at hjælpe kolleger med helt konkrete problemer. Andre steder har man allerede nu godt fat i arbejdet med udformning af forskellige politikker på området. Nogle fokuserer meget snævert på den enkelte læreres situation, mens andre ser problemerne i en bredere sammenhæng. Fra en skole kommer der et ganske konkret råd til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø: SMIL. Det lyder jo let, men der er jo en del forudsætninger, der skal være i orden, før smilet kan bevares i hverdagen. På en anden skole hænger det psykiske arbejdsmiljø i høj grad sammen med elevernes grundlæggende syn på skolen og undervisningen: Det hjælper på lærernes psykiske arbejdsmiljø, at eleverne selv har formuleret og vedtaget foretrukne værdier i fællesskab, at eleverne derved har lettere ved at påtage sig et medansvar for, hvordan skolearbejdet skal foregå. Vi må lærer af hinanden Den skarpsindige læser har bemærket, at der ikke er navne på de udsagn, vi har bragt i denne artikel. Det har været helt gennemgående i arbejdet med dette temanummer om psykisk arbejdsmiljø, at meget få har villet fortælle om den konkrete situation på deres arbejdsplads og de der har berettet, har foretrukket at være anonyme. Det ser ud som om, der er en modvilje mod at stille ens egen skole i et dårligt lys. Men manglende åbenhed udadtil betyder ofte også lukkethed indadtil. Det er et kendt problem, at en del skoler privatiserer det psykiske arbejdsmiljø. Det bliver den enkelte læreres problem: Kan du ikke tåle mosten, må du finde dig et andet job. Hvor åbne er I, om det psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads? Sinerissamit Jan Ellesgaard Sinerissami sumiiffinni arlalissuarni, sullivinni tarnikkut atukkat pitsaavallaanngillat. Tamanna sinniisut oqaluttuarisinnaavaat. Siornatigut sinniisuusimasoq oqaluttuarpoq: - Misigisimavunga iliuuseqarniarsimagaluaqalunga, kisianni susoqarneq ajorpoq, taamaattumik sinniisuujunnaarpunga, atuarfiup pisortaa killissinnaannginnakku. Misigisimagama suliassara iluamik suliarinagu, tamanna ilerasuutigilerakku unnuakkullu eqeersoorutigisarlugu! Atuarfiup aqutsisui politikerillu Atuarfiup aqutsisuinik suleqateqarneq sullivinni tarnikkut atukkanut pingaaruteqarnera ilisimaneqarpoq, taamaattorli aamma kommunimi oqartussanik suleqateqarneq ilungersunarsinnaasarpoq: - Kommunimi atuarfimmut tunngasuni politikikkut aalajangiussat paasissutissiissutigineqarneq ajornerat ilungersunartorujussuuvoq. Kulturimut atuartitaanermullu ataatsimiititaliamut saaffiginnissutivut siunnersuutivullu qaqutigorsuaannaq qisuariarfigineqartarput. Ilinniartitsisussaqarniarneq Ilinniartitsisussaqarniarneq imaluunniit eqqornerusumik oqaatigalugu ilinniarsimasunik ilinniartitsisunik amigaateqarneq, sulinermi tarnikkut atukkanut sunniuteqarnerluttartutut taaneqartarpoq. Atuarfiup ataatsip ajornartorsiut alla tassunga tunngasoq tikkuarpaa: - Timelærerinut kalaallisut oqaluttunut pikkorissarnissanut neqeroorutit killeqarnerujussuat naammaginanngitsutut malunnartarpoq. Pikkorissarnerit qinnuteqarfiginissaat ussernartorsiornartaraluarpoq, taamaattorli oqaatsitigut pisinnaasat killeqarnerisigut, suleqatitta ilaasa qinnuteqarnissartik tunuarsimaarfigisarpaat. Ilinniartitsisoq 17

18 Tamanna uggornartarpoq, pikkorissarnissarmi pisariaqartinneqaraluaqimmat. Aamma ataasiakkaanit isumaqatigiissut aamma piffissaq suliffiusoq pillugu isumaqatigiissut oqaaseqarfigineqarpoq: - Isumaqatigiissut naammaginanngilaq. Sulinerujussuatsinnut akilernerlunneqartarpugut, piffissarlu sulinerput qeratasuumik periaaserlu nikerarfeqanngitsoq atorlugit uuttorneqartarluni. Immikkoortortani anguniakkat misilitsinnerillu Atuarfiup ataatsip tikkuarpaa, sullivimmi avatangiisit pitsaanngitsut ilaat atuarfimmut inatsisinut tunngassuteqartut: - Ilaatigut ilinniarsimasunik sulisussanik amigaateqarnerup kinguneranik, minnerpaaffissatut piumasaqaatit angusinnaanngisavut angummanniarfigisariaqartarpavut. Aamma alloriarfinni misilitsittarnerit saqqummiunneqartarnerat paasineqartarnerallu oqaaseqarfigineqarpoq: - Atuarfittut pitsaanngitsutut saqqummiunneqarnissaq pisinnaavoq, taamalu ilinniartitsisut tatiginanngitsutut isigineqalersillugit. Ilinniartitsisut ilarpassuinut alloriarfinni anguniakkat immikkuualuttortarpassui artukkiisutut malunnartarput. Anguniakkani atuartut pisinnaasaat aallaavigineqakkajunngillat. Tamatumunnga atatillugu ilaatigut oqaatigineqarpoq: - Alloriarfinni anguniagassat kusanartut amerlaqaat, taamaattorli uagut tassaavugut atuarfinni ataasiakkaani anguniakkat angusinnaajumallugit periaatsinik atortussanillu ineriartortitsisussat. Tamatumunngalu atatillugu ikiortissarsinissaq ajornakusoortarpoq. Atuarfiit ilaata sullivinni tarnikkut atukkanut tunngatillugu pitsanngorsaatissamik aalajangersimasumik siunnersuuteqartoqarpoq: Qungujugit. Tamanna ajornanngitsunnguatut nipeqarpoq, taamaattorli qungujulaaginnalissagaanni arlalissuarnik aaqqinniaqqaagassaqarpoq. Atuarfimmi allami sullivinni tarnikkut atukkat, atuartut atuarfimmut atuartitsinermullu tunngaviusumik isumaannut tunngassuteqarluinnarpoq: - Ilinniartitsisut sullivinni tarnikkut atugaannut iluaqutaaqaaq, atuartut nammineerlutik pingaartitatik ataatsimoorlutik oqaaseqatigiilioriarlugit isumaqatigiissutigisimammatigik, atuartut taamaalillutik atuarfimmi sulinerup qanoq ingerlanneqarnissaanut akisussaaqataanerat ajornannginnerulersinneqarluni. Immersoqatigiittariaqarpugut Atuartartup eqqumalluartup malugisinnaasaatut, allaaserisami matumani oqaatigineqartut kimit oqaatigineqarneri allassimanngilaq. Ilinniartitsisumi normumi matumani sullivinni tarnikkut atukkat immikkut sammineranni, ikittuinnaat sullivimminni pissutsinik oqaluttuarusupput oqaluttuarusuttullu kinaassutsiminnik isertuusserusullutik. Soorlumi tassa atuarfiup suliffigisap ajortumik saqqummiunneqarnissaa tunuarsimaarfigineqartoq. Kisianni avammut ammasuunngikkaanni, aamma imminut matoqqaffigeqqajaanartarpoq. Ajornartorsiut ilisimaneqartoq tassaavoq, atuarfinni arlalissuarni sullivinni tarnikkut atukkat inunnut ataasiakkaanut tutsinniarneqartarnerat. Ilinniartitsisumut ataatsimut ajornartorsiutinngortinneqartarluni: Manna saperukku allamik suliffissarsiorniarit. Init sulliviusut suli ajornartorsiutaapput Aserfallatsaaliinissamut kinguaattoorutit suli ilungersuutigaavut. Ilinniartitsisumi matumani atuarfimmi ataatsimi suleqatitsinnut atugassarititaasut annilaarnartut allaaserineqarput. Init sulliviusut pitsaanngitsut sullivinni tarnikkut atukkanut ajornartorsiortitsisarput. Taamaattorli init pitsaanngitsut kisimik ajornartorsiortitsineq ajorput: - Atuarfiup oqaluffittut atorneqarnera ajoqutaavoq, tassami atuarfik oqaluffillu ataatsimoortinneqarmata. Ulluinnarni sianigeqqissaagassaqarpoq aamma soorlu pequtinut nungullarnartuuvoq nerriviit issiaviillu nuunneqartuartarmata. Ilungersorneq ingerlaqqippoq Naak sumi tamaani ajornartorsiortoqaraluaqisoq, sullivinni tarnikkut atukkat pitsaanerulernissaat ilungersuutigineqarpoq. Atuarfinni arlalissuarni sinniisut suleqatitik ajornartorsiutaannik aalajangersimasunik ikiorniarlugit ulapputissaqaqaat. Sumiiffinni allani pineqartumut tunngatillugu anguniagassat assigiinngitsut maanna suliarineqaleruttorput. Sumiiffiit ilaanni ilinniartitsisut ataasiakkaat pingaartinneqartut, allanili ajornartorsiutinik ataatsimut isiginninnerulluni samminnittoqarpoq. Ilissi sullivissinni sullivinni tarnikkut atukkat qanoq ammaffigitigaasigik? Ilinniartitsisoq 18

19 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Bidrag til et godt psykisk arbejdsmiljø: Specialcenteret i Ilulissat Justus Kaspersen Skolen blev oprettet i 2000 som en afdeling under Atuarfik Mathias Storch (AMS) for elever med behov for udvidet specialundervisning. Afdelingen blev navngivet Specialcenteret og blev situeret i lejede lokaler i byens pakhus. Skolen startede op med 7 elever og 6 lærere. Eleverne var fra år gamle. Alle eleverne kom fra kysten, nogle havde gået i almindelig folkeskole fx 1.klasse i 5 år, mens andre aldrig havde modtaget undervisning. Efterhånden som personalet lærte eleverne at kende og opnåede mere erfaring, begyndte lærerne at organisere og strukturere hverdagen, så denne blev så overskuelig for eleverne som mulig. I dag er der 11 elever på skolen i alderen 6-20 år. Personalet består af lærere, pædagoger og medhjælpere. Herudover skal nævnes at skolen i skoleåret 2007/2008 har opstartet samarbejde med byens institutioner(vuggestuer, børnehaver) med henblik på at støtte og hjælpe støttepersonerne med at udvikle støttebørnene motorisk og sprogligt. Til skolen hører også to SFO-afdelinger for hhv årige og årige. Hertil er knyttet to af skolens pædagoger, som fungerer som pædagogiske konsulenter if. det pædagogiske arbejde og udarbejdelse af handleplaner. Specialcenteret har desuden deltaget i planlægningen og gennemførelsen af ADHD-konferencen for forældre i januar 2007 samt ADHD-konferencen i januar 2008 for personale. Personalet har herudover deltaget i diverse kurser indenfor specialpædagogisk metode, ADHD/autisme og tegn-til-tale. Derudover er personalet påbegyndt en kursusrække i CREDE-metoden gennem Inerissaavik. Det er værdifuldt, at: Personalet møder den enkelte elev med respekt, omsorg og forståelse. Den enkelte elev får mulighed for at styrke og udvikle sine personlige, sociale, emotionelle, praktiske og faglige evner bedst muligt. Den enkelte elev får bevidsthed om egen formåen, så eleven oplever at have indflydelse på sin egen tilværelse. Den enkelte elev opnår størst mulig grad af selvstændighed og selvhjulpenhed. Den enkelte elev lærer normerne for socialt samspil med andre og opnår gode sociale relationer til de nære omgivelser. Undervisningen gør eleven klar til voksentilværelsen og på denne måde skaber et fundament, der danner bro til den enkelte elevs videre liv. Undervisningen sikrer, at eleverne får mulighed for at træffe valg og give udtryk for egne ønsker og behov, så de oplever medindflydelse og medbestemmelse på deres egen hverdag. Personalesamarbejde: Medarbejderne møder hinanden på tværs af faggrupper med åbenhed, respekt, omsorg og forståelse. Faglige færdigheder, engagement og tryghed er de bærende forudsætninger for undervisningen på skolen. Medarbejderne skaber grundlaget for et fælles sprog på skolen, så værdier og målsætninger kan udmøntes i et helhedspræget tilbud. Ilinniartitsisoq 19

20 Det kollegiale samarbejde er et forpligtende fællesskab med respekt for forskelligheder og brug af hinandens ressourcer. Skolen arbejder aktivt med at sikre forældrenes indflydelse på deres barns skolegang og fritidstilbud. Alle lærerne holder evaluering hver eneste eftermiddag, hvor forberedelser også høre med mindst til næste dag. Forældresamarbejde: Et forældresamarbejde, der er karakteriseret ved tryghed, åbenhed og ærlighed. Medarbejderne er i stand til at indgå i dialog med forældrene, respektere og anerkende dem som eksperter i forhold til deres eget barn samt tilbyde dem rådgivning og vejledning. PSYKISK ARBEJDSMILJØ Sullivinni tarnikkut atukkanut pitsaasunut ilanngussaq: Ilulissani specialcenteri Justus Kaspersen Atuarfik 2000-imi, Atuarfik Mathias Storchimi immikkoortortatut, atuartunut annertusisamik immikkut ittumik atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisunut atugassanngorlugu pilersinneqarpoq. Immikkoortortaq Specialcenterimik taaguuteqarpoq illoqarfiullu quersuani inini attartukkani initaqarluni. Atuarfik aallartikkami arfineq-marlunnik atuartoqarpoq arfinilinnillu ilinniartitsisoqarluni. Taamanikkut atuartut 15-iniit 18-inut ukioqarput. Atuartut sinerissamit tamarmeersuupput, ilaat meeqqat atuarfianni, assersuutigalugu 1. klassimi ukiuni tallimani atuartuusimallutik, ilaalli atuartinneqarsimanngisaannarlutik. Ilinniartitsisut atuartut ilikkarluarneruleriaramikkik misilittagaqarneruleriaramillu ullup ingerlanissaa aaqqissuuttalerpaat, taamaalilluni ullup ingerlanissaa atuartunut paasiuminarnerulersillugu. Atuarfik ullumikkut aqqanilinnik, arfinilinniit 20-nut ukiulinnik atuartoqarpoq. Sulisut tassaallutik ilinniartitsisut, perorsaasut ikiortillu. Aamma eqqaaneqassaaq ukioq atuarfiusoq 2007/2008 aallarnerfigalugu atuarfik illoqarfimmi meeqqerivinnik (meeraaqqerivinnik meeqqerivinnillu) suleqateqalermat, sulisut inuit atuartunik ataasiakkaanik sullissisut atuartup timiminik aalatitsinissaanik oqaatsinillu ineriartortitsisinnaanissaanik ikiorserniarlugit. Atuarfik aamma SFO-nik marlunnik, tassa arfinilinnit 13-inut ukiulinnut aamma 14-init 20-nut ukiulinnut immikkoortortaqarpoq. Taakkununnga perorsaasut marluk sulisorineqarlutik, pamersaanermi siunnersortitut aamma iliuusissatut pilersaarutinik suliaqarnerni siunnersuisussatut. Specialcenteri aammattaaq ADHD pillugu 2007-imi januaarimi angajoqqaanik ataatsimeersuartitsinermut kiisalu 2008-mi januaarimi ADHD pillugu sulisunut ataatsimeersuartitsinermi pilersaarusiornermi piviusunngortitsinermilu suleqataavoq. Tamatuma saniatigut sulisut pikkorissarnernut assigiinngitsunut peqataasarput, soorlu immikkut atuartitsinermi pamersaanermut, ADHD/autismemut tunngasunik aamma ussersorluni attaveqaqatigiinnermut tunngasunik. Tamakkua saniatigut sulisut Inerisaavik aqqutigalugu Ilinniartitsisoq 20