rudkøbing søbakkerne Big1

Transkript

1 rudkøbing søbakkerne Big1

2 Indhold 3 Kommuneplanens rammer 20 Fri udsigt 4 Nye tider på Langeland 21 Basis typer 5 Segmenter 22 Søhus på grunden 6 Grunden 24 Princip søhus 8 Programmet 26 Spiral på grunden 9 Mapping 28 Princip spiral 10 Hatbakker på Langeland 30 Topohus på grunden 11 Økolomisk landsby 32 Princip topohus 12 Varme 34 Situationsplan 13 Vand 35 1.B Affald 36 Trafik til og fra området 15 Grønt 37 Trafik på området 16 Søer 38 Parkering på området 17 Sø 40 Stiforbindelser til og fra området 18 Nye hatbakker 41 Stiforbindelser på området 19 Nye hatbakker på grunden 42 BIG referencer 2

3 Kommuneplanens rammer Dette er en samlet beskrivelse af projektet RUDKØBING Søbakkerne I forbindelse med lokalplansforslag for området 1.B.25 Kragholmvej. Projektet er en planlægnings opgave for 400 boliger på et område umiddelbart syd for Rudkøbing by. Område 1.B.25 er et delområde af den samlede plan. 1.B.25 er byzone og den resterende del af projektet er landzone på nuværende tidspunkt. Fremtidig anvendelse Det samlede projekt består af 400 boliger, hvoraf de 137 er placeret på 1.B.25. Som supplement til boligerne kan der eventuelt etableres en restaurant. Desuden påtænkes en stiforbindelse til Langelandsvisionens institutioner og faciliteter. Bebyggelsens art og ydre fremtræden Boligerne bygges som tæt-lav rækkehuse, der føjer sig ind i landskabet og følger det eksisterende og det nyetablerede landskab. Der anlægges en ny sø og det tiloversblevne materiale, der graves væk placeres i tre hatbakker. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten for 1.B.25 er 13,9 % med 137 boliger på samlet m2. For det samlede projekt er bebyggelsesprocenten 14,1 %. (se side 8 og 35) Bebyggelsens etageareal og højde Bebyggelsen er 1-2 etager af 3250mm- 3750mm pr. etage. Boligerne i område 1.B.25 er alle kun 1 etage. I Spiralhusene bygges der oven på de nye hatbakker. (se side 18,19 og 28) Opholds- og friarealer På grund af rækkehus princippet og den lave bebyggelsesprocent, er der store opholds- og friarealer. I projektet er der blandt andet en offentligt tilgængelig sø, sportsarealer og frugtplantage. (se side 20 og 34) Veje, stier og parkering Områdets trafiksystem kobler sig på det eksisterende vejsystem og sikre let tilgængelighed til boligerne. Området er bundet sammen af et cykel og gangstisystem, der både har forbindelse til kysten og Langelandsvisionen. Parkeringsplads kravet til tæt-lav er 1½ pr. bolig. Det vil sige 600 parkeringspladser til de 400 boliger. Integreret i samtlige boliger er 1 parkeringsplads, de resterende 200 parkeringspladser er placeret i henholdsvis, parkeringslommer langs vejen og på p-arealer i forbindelse med spiralhusene. (se side 36-41) Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Samtlige boliger tilsluttes fjernvarme forsyning fra Rudkøbing Varmeværk. Beplantning og hegn Da det meste at arealerne i dag er opdyrkede marker, er der ikke nogen bevaringsværdig beplantning. Projektet indeholder en ny frugtplantage og vejtræer langs en del af vejforløbet. (se side 34) søges dispensation til flytning af skovbyggelinien, da en stor del af 1.B.25 ligger indenfor skovbyggelinien. (se side 35) Særlige bestemmelser Den eksisterende landbrugsejendom, der ligger indenfor 1.B.25 vil fremover anvendes til beboelse. (se side 35) Zoneforhold, Lokalplaner og byplanvedtægter Den del af projektet, der ligger udenfor 1.B.25 er i dag landzone og skal ved lokalplan overføres til byzone. (se side 34) 3

4 Nye tider på langeland Med motorvejen fra Odense til Svendborg færdigbygget i 2009 kommer Langeland pludselig noget tættere på de tre store byer i Danmark. Den smukke natur har været på Langeland hele tiden, men nu bliver ideen om, at flytte til Langeland måske mere realistisk. Århus 2 timer København 2 timer 13 minutter Odense 50 min 1 time i bil 2 timer i bil Rudkobing 4

5 Segmenter De nye fordele ved, at bosætte sig på Langeland tiltaler en bred gruppe, men nogle målgrupper er særlige oplagte Børnene er flyttet hjemme fra. -Stor friværdi i nuværende bolig. -Overvejelser om pensionist tilværelsens. -Færre pligter, mere fritid til natur,sport og kultur. Børnefamilier -Ønske om lys, luft og natur. -Skole og børnehave faciliteter( Langelandsvisionen) -Mere bolig for pengene, end de større byer. Pendler -Arbejde i byen, bo i naturen. -Under en time til Odense. 5

6 Grunden 1.B.25 6

7 Udsigt fra syd mod nord Udsigt fra vest mod øst 7

8 Programmet Det samlede projekt består af 400 boliger, hvoraf de 137 er placeret på 1.B.25. Bebyggelsesprocenten for 1.B.25 er 13,9 % med 137 boliger på samlet m2. For det samlede projekt er bebyggelsesprocenten 14,1 %. 400 boliger 1.B.25 = M2 Samlet= M2 400 boliger af ca. 150 M2 = M2 Bebyggelsesprocent =14% 8

9 Mapping Områdets udstrækning gør; at mange forskellige placeringer i landskabet er muligt. Lavtliggende vådt område Hver med deres særlige kvalitet Tæt på Rudkøbing Lavtliggende område Tæt på Langelandsvisionen Hatbakke 360 graders udsigt 12 M 4 M Tæt på Langelandsvisionen Central bakke 360 graders orientering 6 M Tæt på Langelandsvisionen Bakke mod sydøst Centralt fladt område 9 M Tæt på naturen Vender mod Nordvest og Rudkøbing Faldende bakke Vender mod Nordvest og Rudkøbing Bakke mod syd Tæt på naturen 10 M Tæt på naturen Tæt på naturen 9

10 Hatbakker på langeland De op mod hatbakker er yderst specielle for Langeland og spiller en dominerende rolle i landskabet. Hatbakkerne består i hovedsagen af lagdelt grus og moræneler og menes aflejret i hulheder og issøer langs gletscherens kantbræmmer. Ved afsmeltningen er materialet afsat som de karakteristiske bakker. I grundens østlige ende ligger en hatbakke på 12m. I højden. Issø Gletcheris Hatbakke 10

11 Økolomisk landsby Planter på de sydvendte facader holder på varmen om vinteren og giver skygge for solen om sommeren. Regnvand fra tagflader og facader kan dække 87% af vand behovet. 10 M2 solceller kan dække forbruget af elektricitet i en husholdning. 14 M2 solvarmeanlæg kan dække forbruget af varme i en husholdning. En person producerer 0,5 tons høj-energi gødning om året. Som biprodukt af rodzone anlægget får man en af de hurtigst voksende biobrændsel. Et træ med en trækrone på 5m i diameter producerer samme mængde ilt, som en person forbruger 5M Varmepumpe drevet af solenergi. Det gråspildevand renses i et sandfilter, og genanvendes til tøjvask og toiletskyl. Jordvarmeanlæget giver gratis varme. En husstand på 160 M2 sparer naturen for 8,5 tons CO2 om året i forhold til et traditionelt oliefyr. 5M2 rodzone anlæg kan rense spildevand fra en person. Sandfilter Gødning bliver til højnærings jord, for Langelands frugttræer 11

12 varme Jordvarme fungerer ved væske fyldt slange graves ned i frostfri dybe(90cm). Væsken opvarmes af jordens varme. Jordslangen ender i en varmepumpe, der omsætter jordvarmen tilvarme og varmt vand. Varmepumpen kan eventuelt drives af solcelle energi. Solceller kan bruges både til at lave strøm, 10 M2 er nok til, at dække elektricitet forbruget i en husholdning. Eller til at producerer varme. 14 M2 kan dække forbruget i en husstand. Naturlig ventilation er at luften udefra suges ind gennem en ventilations skakt på grund af temperatur forskellen. Om vinteren bliver luften varmet op på vejen og om sommeren bliver den kølet ned. Min. 1M Naturlig ventilation Solceller Jordvarme 12

13 vand På 60M2 tagflade eller facade, falder der nok regnvand til en persons forbrug. Regnvandet kan rensen i et sandfilter eller et rodzone bed, og derefter bruges i husholdningen, til alt andet end drikkevand. Det grå spildevand kan renses og recirkuleres. Spildevand fra køkken og toilet(sort spildevand) bliver ført i et separat lukket anlæg, hvor det rodzone renses af for eksempel frugttræer. Sort spildevand Gråt spildevand 13

14 affald En husstand producerer årligt 225 kg. Haveaffald og 17 kg køkkenaffald. Det kan ved kompostering i et lukket ventileret system formuldes og blive til høj-energi jord. 17 kg. 225 kg. 70 grader Gråt spildevand Kompost 14

15 grønt Et træ med en krone på 5 m i diameter producerer lige så meget ilt, som en personforbruger, Det samme gør 2-3 m2 langt græs, eller m2 klippet. Partikel forureningen kan reduceres med 60 %, ved at have træer langs vejen. Hvis vores ventilations luft er i berøring med planter lige inden den trækkes ind huset, forbederes indeklimaet. -60% 5M 15

16 søer Vi tilfører en sø med rodzoneanlæg. Søen der udover de rekreative kvaliteter, også er det element, der er med til, at binde området sammen, og give det en identitet. 16

17 sø Søen placeres centralt på området, hvor vi også har de laveste koter. 17

18 Nye hatbakker Inspireret af hatbakkerne, bygger vi jorden fra søen op i bakker. De understreger og forstærker landskabets liner. Når bakkerne bebygges giver det mulighed for udsigt til alle boliger. Hatbakke Kote +0 Alle boliger sikres udsigt 18

19 nye hatbakker på grunden Der fyldes 2m jord på den allerede eksisterende hatbakke i den østlige del af området og to nye hatbakker bygges midt på grunden. +2 METER +7,5 METER +7 METER 19

20 Fri udsigt I traditionelle boligområder stopper ens udsigt oftest ved hækken. Ved at lægge sig på række i stedet, åbnes siderne for til landskabet, Langelands største attraktion, udsyn og adgang til store friarealer. 20

21 Basis typer Ved at bygge på række opnår man nogle rationelle gevinster. Vi har udviklet en basis type, med stor diversitet, der kan fremtræde forskelligt alt efter placering i landskabet. 21

22 søhus på grunden 71 boliger på mellem 150M2-200M2 En lang række, der slanger sig langs søen. 71 boliger 22

23 23

24 princip søhus Boligerne er med egen tagterrasse på mellem 55 M2-80 M2. Har sydvendt udsigt over søen og egen bådebro. 24

25 model pic/3d 25

26 spiral på grunden 195 boliger på mellem 100M2-250M2 Fordelt i 3 spiraler. Boligerne slynger sig op af de tre kunstige hatbakker, hvilket giver optimale udsigtsforhold 71 boliger 36 boliger 88 boliger 26

27 27

28 princip spiral Man kan fra boligen gå ud i sin egen privat have, placeret på taget af underboen. 143 meter 28 Principsnit Storspiral Placeret på 1.B.25 11,8m 7,4m Eksisterende kote

29 139 meter 113 meter 7,3m 10,8m Eksisterende kote Eksisterende kote 5,2m 1,7m Principsnit Lillespiral Principsnit Dobbelspiral 29

30 topohus på grunden 134 boliger på mellem 150M2-180M2. Topohuset er fordelt i 4 rækker. Hvor grunden er mest kuperet ligger der en bolig type, der udnytter højdeforskellene og skærer sig ind i bakken. 24 boliger 40 boliger 25 boliger 45 boliger 30

31 31

32 princip topohus Afstanden mellem rækkerne, af boliger er dikteret af højdeforskellen, så man har fri udsigt over den forgående række. 32

33 33

34 situationsplan 1:4000 Fodbold Parkering Tennis Legeplads Restaurant Strand 29 1.B.25 Rodzone Picnicø Rodzone 1.B.25 Frugt plantage Underjordisk kompost Frugt plantage Skov 34 N

35 1.B.25 Kragholmvej Område 1.B.25 er et delområde af den samlede plan. 1.B.25 er byzone. Der skal ved lokalplans behandling søges dispensation til flytning af skovbyggelinien, da en stor del af 1.B.25 ligger indenfor skovbyggelinien. Den eksisterende landbrugsejendom, der ligger indenfor 1.B.25 vil fremover anvendes til beboelse. SPANGEVEJ Fodbold Tennis Parkering Legeplads Strand Restaurant Sø SPANGEVEJ Fase 1. Område 1.B boliger på samlet M2. 21 indenfor skovbyggelinien. 35

36 Trafik til og fra området Langelandsvisionen Søbakkerne 36

37 Trafik på området Fodbold Tennis Legeplads p Parkering Restaurant Strand 29 Fase 1. Rodzone p Picnicø Rodzone p p Fase 1. Frugt plantage Underjordisk kompost Frugt plantage Skov 37 N

38 Parkering på området 38 Parkeringsplads kravet til tæt-lav er 1,5 pr. bolig. Det vil sige 600 parkeringspladser til de 400 boliger. Integreret i samtlige boliger er 1 parkeringsplads...

39 de resterende 200 parkeringspladser er placeret i henholdsvis, parkeringslommer langs vejen og på p-arealer i forbindelse med spiralhusene. 39

40 stiforbindelser til og fra området Ny skole Langelandsvisionen Søbakkerne 40

41 stiforbindelser på området Fodbold Parkering Tennis Legeplads Restaurant Strand 29 Fase 1. Rodzone Picnicø Rodzone Fase 1. Frugt plantage Underjordisk kompost Frugt plantage Skov 41 N

42 BIG referencer VM bjerget Ørestaden 42

43 Dragon Housing Ringsted Hillhouse M2 typehus 43

44 44