Danske virksomheders åbenhed og fremskridt med samfundsansvar, efter indførelse af årsregnskabslovens 99a

Transkript

1 Danske virksomheders åbenhed og fremskridt med samfundsansvar, efter indførelse af årsregnskabslovens 99a Forfatter Carsten Jespersen Vejleder Frank Thinggard Cand.merc.aud Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

2 0. ABSTRACT INTRODUCTION METHOD FINDINGS SURVEY QUESTION SURVEY QUESTION SURVEY QUESTION OTHER THESES CONCLUSION 6 1. INDLEDNING 8 2. PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING HOVEDSPØRGSMÅLET UNDERSØGELSESSPØRGSMÅLENE AFGRÆNSNING AF AFHANDLINGEN FREMGANGSMETODE BAGGRUND, LOVGIVNING OG RETNINGSLINJER LOVENS INTENTIONER OPRINDELIGE INTENTIONER FOLKETINGETS TILSLUTNING TIL LOVFORSLAGET ÆNDRING OG PRÆCISERINGER VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABSLOVENS 99A LOVENS INDHOLD ANERKENDTE RETNINGSLINJER FOR SAMFUNDSANSVAR FN S GLOBAL COMPACT (UNGC) BUSINESS SOCIAL COMPLIANCE INITIATIVE (BSCI) GLOBAL REPORTING INITIATIVE (GRI) DELKONKLUSION 1: KRAV TIL DANSKE VIRKSOMHEDER SAMFUNDSANSVAR OG RAPPORTERING I DANMARK SAMFUNDSANSVAR OG RAPPORTERING I DANMARK SAMFUNDSANSVAR OG RAPPORTERING I DANMARK UDVALGTE VIRKSOMHEDER UDVÆLGELSE AF VIRKSOMHEDER DE UDVALGTE VIRKSOMHEDER SPØRGSMÅL TIL DE UDVALGTE VIRKSOMHEDER ER ØGET ÅBENHED OPNÅET? UDVIKLINGEN VIRKSOMHED FOR VIRKSOMHED MASCOT INTERNATIONAL A/S IC COMPANYS A/S 29 Side 1 af 83

3 ECOO SKO A/S BALL APS BTX GROUP A/S BON A PARTE A/S THORNICO A/S BESTSELLER A/S PWT HOLDING A/S NOA NOA APS COWI A/S KPMG STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB CGI DANMARK A/S KMD A/S RAMBØLL GRUPPEN A/S NIRAS GRUPPEN A/S ADECCO A/S ALECTIA A/S PA CONSULTING GROUP A/S OVERSIGTSTABELLER OVER VIRKSOMHEDERNES SAMFUNDSANSVARSREDEGØRELSE INDEN ÅRL 99A TRÅDTE I KRAFT, HVOR BALANCEDAGEN LIGGER I 2008 ELLER FØRSTE REDEGØRELSE EFTER ÅRL 99A IKRAFTTRÆDEN, HVOR BALANCEDAGEN LIGGER I 2009 ELLER FJERDE REDEGØRELSE EFTER ÅRL 99A IKRAFTTRÆDEN, HVOR BALANCEDAGEN LIGGER I 2012 ELLER BEREGNINGER PÅ BAGGRUND AF OVERSIGTSTABELLER ANALYSE PÅ DE TO BRANCHER BEKLÆDNINGSBRANCHENS ÅBENHED Tilstedeværelse af redegørelse om samfundsansvar og overholdelse af lovkravet Anvendelse af internationale standarder Redegørelsernes længde Redegørelsernes placering KONSULENTBRANCHENS ÅBENHED Tilstedeværelse af redegørelse om samfundsansvar og overholdelse af lovkravet Anvendelse af internationale standarder Redegørelsernes længde Redegørelsernes placering KOMPARATIV ANALYSE AF ÅBENHEDEN I BEKLÆDNINGSBRANCHEN OG KONSULENTBRANCHEN Tilstedeværelse af redegørelse om samfundsansvar og overholdelse af lovkravet Anvendelse af internationale standarder Redegørelsernes længde Redegørelsernes placering DE TO BRANCHER, OVERFOR ANDRE VIRKSOMHEDER I DANMARK DELKONKLUSION 2: ER VIRKSOMHEDERNE BLEVET MERE ÅBNE? FREMSKRIDT MED DANSKE VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVARLIGHED VURDERING AF FREMSKRIDT UD FRA VIRKSOMHEDERNES EGNE REDEGØRELER RESULTATER I DE UDVALGTE BRANCHER FORRETNINGSBASERET SAMFUNDSANSVAR I DE UDVALGTE BRANCHER DELKONKLUSION 3: ER DER OPNÅET RESULTATER? 58 Side 2 af 83

4 8. PERSPEKTIVERING TIL ANDRE UNDERSØGELSER KPMG INTERNATIONAL CORPORATE RESPONSIBILITY REPORTING SURVEY IS EARNINGS QUALITY ASSOCIATED WITH CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY? A FIRM S CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY PERFORMANCE 64 AND ASSURANCE DECISION A STAKEHOLDER PERSPECTIVE KONKLUSION SAMMENFATNING AF DELKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSION 66 X. LITTERATURLISTE 68 XI. BILAG 1, ÅRSREGNSKABSLOVENS 99A 78 XII. ANDRE ANERKENDTE RETNINGSLINJER FOR SAMFUNDSANSVAR 80 XII.I. FN S RETNINGSLINJER OM MENNESKERETTIGHEDER OG ERHVERVSLIV 80 XII.II. FN S PRINCIPPER FOR ANSVARLIGE INVESTERINGER (PRI) 80 XII.III. OECD S RETNINGSLINJER FOR MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER 81 XII.IV. ISO / DS XII.V. SYV RETNINGSLINJER FOR ANSVARLIG LEVERANDØRSTYRING 83 FIGURER OG TABELLER TABEL 1: OVERSIGT OVER DE 20 UDVALGTE VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVARSREDEGØRELSER FOR 2008/ TABEL 2: OVERSIGT OVER DE 20 UDVALGTE VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVARSREDEGØRELSER FOR 2009/ TABEL 3: OVERSIGT OVER DE 20 UDVALGTE VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVARSREDEGØRELSER FOR 2012/ TABEL 4: SUMOVERSIGT OVER SAMFUNDSANSVARSREDEGØRELSER FOR 2012/ TABEL 5: SUMOVERSIGT OVER SAMFUNDSANSVARSREDEGØRELSER FOR 2012/ TABEL 6: SUMOVERSIGT OVER SAMFUNDSANSVARSREDEGØRELSER FOR 2012/ FIGUR 1: KPMG S RAPPORTERINGSKVADRAT FOR SEKTORER 61 FIGUR 2: KPMG S RAPPORTERINGSKVADRAT FOR LANDE 62 ANTAL ANSLAG UDEN MELLEMRUM: Side 3 af 83

5 0. Abstract 0.1. Introduction The background for this thesis is the Danish Financial Statements Act which was introduced to new legislation in This meant that large Danish companies must produce a CSR report in connection with the Management s Review in the company s Annual Report. The thesis is based on two different industries, the garment industry and consulting industry. These two industries are chosen based on an expectation that the garment industry has greater CSR challenges than the average large Danish company. On the other side, the consulting industry is expected to have fewer challenges in this area. This is based on media attention and how far their operations go geographically. The two industries are compared to a report that has already been made on this subject, dealing with all kind of industries. This thesis covers trends over the period The period covers the year immediately before the law came into force, until the fourth reporting period after the law came into force Method This thesis wants to answer the question "What development have there been for Danish companies' disclosures and results in the CSR work, as a result of the work and the reporting made after the Danish Financial Statements Act 99a came into force?" The question will be answered by answering these survey questions: 1) What are the requirements for Danish companies in the Financial Statements Act 99a? 2) Have Danish companies become more transparent after the adoption of Financial Statements Act 99a? 3) Are there achieved results concerning corporate social responsibility after the adoption of Financial Statements Act 99a? In the two selected industries, ten companies have been selected in each industry. The ten companies have been selected to provide a picture of how the industry generally operates within CSR. Thus a total of twenty companies in two industries, with expectedly different characteristics when it comes to CSR have been chosen. Side 4 af 83

6 0.3 Findings Survey question 1 In general the law means that Danish companies must account for social responsibility in the context of the annual report. The corporate social responsibility statement can be placed elsewhere, as long as direct reference to the location is placed in the Management s Review in the Annual Report. The reporting company may choose not to report on CSR if the company does not have policies for this area. However this requires that the company elaborates this in the Management s Review in the Annual Report. Companies that have CSR policies must be held accountable for their policies and how policies are transformed into actions and the results the company itself claims to have obtained on the basis of these actions. It should be noted that it is a requirement that there is consistency between the three areas. However enterprises are helped by another exception, which means that if the company issues a Communication on Progress report while participating in United Nation's Global Compact, they can refer to this report in the Management s Review and do not need to meet the other demands in the Danish Financial Statements Act. In the comments to the law, it is clear that the legislature is intended to ensure that Danish companies relate to its social responsibility and by doing this, take a position on how the company can affect its surroundings by including business-driven social responsibility. In the comments it also appears that companies are encouraged to make use of internationally recognised standards Survey question 2 The companies in the garment industry start at a significantly lower level of transparency in relation to CSR reporting than the consulting industry. But through time this picture changes. The consulting industry is overtaken by the garment industry when it comes to transparency in relation to CSR reporting. It is important to point out that the law has made companies in both industries significantly more transparent. A large part of the companies live up to the legislature's intent and comply with Side 5 af 83

7 internationally recognised standards when reporting on corporate social responsibility. All the companies that use internationally recognised standards for corporate social responsibility reporting are using United Nation's Global Compact and one company also uses the GRI reporting standard Survey question 3 Furthermore it is investigated whether the Danish companies live up to the intention of the legislature when it comes to achieving results on the basis of corporate social responsibility actions. The trend is the same as that of transparency where garment industry starts in a weaker position than the consulting industry. In this area the same happens as it did for transparency, namely that companies in the garment industry over the period develop faster and overtakes companies in the consulting industry. The proportion of companies that achieve results for CSR work in the garment industry exceeds the proportion of enterprises in consulting industry who are achieving the same thing. When it comes to business driven CSR the picture is somewhat the same. Both industries ends up with a share of 60% of companies who achieves business driven CSR. The consulting industry is not overtaken in this area, but only comes to a tie with the garment industry Other theses The results that have been concluded for the two branches are put into perspective with other studies. Especially a KPMG study from 2011 addressing corporate responsibility is particularly interesting. In this study businesses at an international level, including Danish companies. The two sectors which the industries in this thesis are a part of develop somewhat the same way as in the study. The development is not as pronounced as in Denmark, but it is probably due to the fact that Denmark has introduced new legislation. There is still some tendencies that show, that what this thesis have noted on in Danish industries, might also comply on to international environments Conclusion There has been a significant development in the corporate willingness to explain corporate social responsibility. Financial Statements Act 99a has made a big impact but it should be emphasised Side 6 af 83

8 that it is possible for companies to avoid relating to their corporate social responsibility, but explaining that they do not deal with this subject. In both industries studied in this thesis and for businesses generally, there have been significant developments when it comes to transparency and performance as a result of dealing with corporate social responsibility. Especially in the fourth reporting period after the Financial Statements Act 99a entered into force, there has been a great development. At the same time the garment industry has seen a sharp increase, far exceeding the growth in the consulting industry. Although the consulting industry starts from a more transparent basis and with several companies that achieve results the industry is overtaken by the garment industry during the studied period. It is a positive development from the point of view of the legislature that the companies with the greatest corporate social responsibility challenges also are the companies that have responded most positively to the law. The legislator's intention of the legislation is therefore considered to be satisfactory. However despite the great progress there is still room for improvement. Based on the companies addressed in this survey, at the fourth reporting period, only 60 % of the companies address corporate social responsibility from a business based view and only 65 % of companies mention their results. There has been a significant positive development after importation of Financial Statements Act 99a when it relates to transparency. The trend is also positive when it comes to achieving results as a result of working with corporate social responsibility. However there is still room for improvement in this area. The Danish companies are good achievers when it comes to corporate social responsibility reporting. The next step for a group of Danish companies is to achieve results from their corporate social responsibility efforts. Side 7 af 83

9 1. Indledning Folketinget vedtog den 27. december 2008 at de ca største danske virksomheder, skulle redegøre for deres indsats vedrørende samfundsansvar. Loven trådte i kraft for alle store virksomheder (regnskabsklasse stor C + D), der aflægger årsrapport med regnskabsår startende fra 1. januar 2009 eller senere. Redegørelsen skal præsenteres som en del af ledelsesberetningen i årsrapporten, eller ved at ledelsesberetningen præciserer hvor den offentliggjorte redegørelse kan findes. På denne måde lavede folketinget krav om, at en rapport, der hovedsageligt tidligere blev anvendt til at redegøre for den økonomiske status, også skulle sætte fokus på samfundsansvar. Folketinget har samtidig gjort det klart, at man ønsker at fremme, at danske virksomheder i endnu højere grad forholder sig til deres samfundsansvar og tager ansvar for samfundet. Ordlyden i årsregnskabslovens 99a stk. 1 gør det klart, at virksomhederne også kan beskrive, at de ikke har politikker for samfundsansvar, og derfor ikke arbejder med samfundsansvar. På den måde udstiller virksomheden selv sin manglende stillingtagen til samfundsansvar. Det er således ikke et krav, at større danske virksomheder, rent faktisk etablerer politikker for samfundsansvar, men alene at de skal tage stilling til, om de har nogle. For de virksomheder, som har disse politikker, er loven igen udformet blødt, da virksomhederne efterlades med et større spillerum til at redegøre for deres politikker. Det betyder, at området for samfundsansvar i detaljen er et ureguleret område, da loven kun udstikker nogle generelle retningslinjer. Lovkravet er nu over fire år gammelt. Det betyder at der er et tilstrækkeligt datagrundlag, til at se på om danske virksomheder overholder lovkravene, og imødekommer lovgivers hensigt med lovkravet. Samtidig er der stadig data tilgængelig fra perioden inden lovgivningen trådte i kraft. Det er således muligt at undersøge om virksomhederne er blevet mere åbne omkring arbejdet med samfundsansvar, samt at vurdere om virksomhederne har flyttet sig. Det er muligt at vurdere, fordi virksomhederne også selv skal oplyse om de opnåede resultater jf. årsregnskabslovens 99a stk. 2. Side 8 af 83

10 2. Problemstilling Problemstillingen for de store danske virksomheder er, at Folketinget har stillet krav om, at virksomhederne redegør for deres samfundsansvar i deres årsrapporter, der hovedsageligt ellers er hjemsted for den årlige finansielle rapportering. Det giver anledning til at stille to overordnede spørgsmål. 1) Har lovgivningen resulteret i en større åbenhed, i en årsrapport, der skal indeholde stadigt flere ikke-finansielle oplysninger? 2) Har redegørelsen medført et forøget fokus efter lovindgrebet, og har danske virksomheder, efterlevet lovgivers hensigt med loven? Området er aktuelt på baggrund af, at det afspejler en tendens hvor rapporteringen fra virksomhederne, ikke længere alene er økonomisk, men nu også vil indeholde ansvarlighedsbegreb. ATP har i rapporten Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011 på side 32 udtalt følgende: [ ] fokus på samfundsansvar i forbindelse med investeringer kan beskytte og forøge afkastet af ATP s investeringer. Revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC har på internationalt niveau, udgivet en publikation, hvor de bruger nutidens tendenser, til at beskrive, hvordan virksomhedernes økonomifunktion vil komme til at se ud i På side 2 i publikationen Finance matters - Finance function of the future, er følgende to statements omkring fremtiden lavet: CFO driving the sustainable business model agenda og Communicating the impact of the enterprise to Financial, Social, Economic, and Fiscal stakeholders. Med lovgivningen, udtalelserne fra en national storinteressent og et af verdens førende revisions- og rådgivningshuse, må fokus på samfundsansvar forventes at blive både en vedvarende del af de danske årsrapporter, og et område med øget fokus, både nationalt og internationalt. Med denne baggrund ønskes det at undersøge, om danske virksomheder har opnået fremgang i henholdsvis åbenhed og resultater, som følge af deres arbejde med samfundsansvar. Eller om der mangler resultater, som følge af de politikker og handlingsplaner, som virksomhederne udarbejder? Når Folketinget, som repræsentant for den danske befolkning, introducerer og indfører en ny lovbestemmelse, der vil øge fokus, arbejdsindsats og åbenhed omkring virksomhedernes arbejde med samfundsansvar, lever virksomhederne så op til lovgivning, og til hensigten med lovgivningen? Side 9 af 83

11 Beror virksomhedernes redegørelser på overholdelse af de fastsatte retningslinjer i årsregnskabsloven, med det fokus alene at opfylde loven? Ønsker man at leve op til mere end det der kræves. Anvendes der internationalt anerkendte standarder, som f.eks. FN s Global Compact, der omtales direkte i lovteksten i årsregnskabslovens 99a? Beror redegørelserne på bredt anerkendte standarder, hvilket kunne indikere et ønske fra virksomhederne, om at arbejde mere åbent med samfundsansvar? I nærværende afhandling ønskes samme type spørgsmål, som de ovenstående, besvaret. I en ikke ubetydelig udstrækning, har Erhvervsstyrelsen i marts 2013 udgivet en rapport, der besvarer den samme type spørgsmål. I rapporten er der taget udgangspunkt i en fokusgruppe på 150 unavngivne virksomheder. Rapporten hedder Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, og direkte kildehenvisning findes under litteraturlisten. Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011 er skrevet med udgangspunkt i en underliggende rapport: Kommunikation af samfundsansvar: Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99 a og deres generelle regnskabspraksis for regnskabsåret Denne rapport ligger ikke offentligt tilgængelig under udarbejdelsen af nærværende afhandling, men kan i stedet rekvireres hos forfatterne. Nærværende afhandling ønsker at bygge videre på undersøgelsen, og se på hvordan danske virksomheder, med to forventeligt markant forskellige tilgange til samfundsansvar, lever op til lovgivningen og hensigten med lovgivningen. De forskellige tilgange, er defineret ud fra at virksomhederne opererer i to markant forskellige brancher. En gruppe virksomheder vil komme fra en branche, hvor der må formodes at være højt fokus på samfundsansvarsrapportering. I denne afhandling er der tale om beklædningsbranchen. Den anden gruppe virksomheder, forventes at have en anden tilgang, fordi deres virksomhed ikke i samme grad forventes at påvirke miljø, korruption, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. I denne afhandling er der tale om konsulentbranchen. Resultaterne fra de to brancher, vil blive hold op imod hinanden i en komparativ analyse, samt op mod de resultater, der allerede findes i rapporten Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Side 10 af 83

12 Afhandlingen vil være bygget op omkring besvarelse af et hovedspørgsmål, der er nærmere beskrevet nedenfor. Besvarelsen af hovedspørgsmålet vil ske på baggrund af tre underordnede undersøgelsesspørgsmål. De tre underordnede spørgsmål skal ses som selvstændige spørgsmål, der ønskes besvaret for at kunne besvare hovedspørgsmålet mere præcist Problemformulering Hovedspørgsmålet Hvilken udvikling er der sket for danske virksomheders åbenhed og resultater, i forbindelse med arbejdet med samfundsansvar, som følge af arbejdet og rapporteringerne lavet efter, at årsregnskabslovens 99a trådte i kraft? Undersøgelsesspørgsmålene 1) Hvilke krav stilles til danske virksomheder i årsregnskabslovens 99a? 2) Er danske virksomheder blevet mere åbne efter vedtagelsen af årsregnskabslovens 99a? 3) Er der opnået flere resultater vedrørende samfundsansvar, efter vedtagelsen af årsregnskabslovens 99a? 2.2. Afgrænsning af afhandlingen Nærværende afhandling tager sit udgangspunkt i årsregnskabslovens 99a, og har derfor alene fokus på danske virksomheder. Lovgivning i andre lande eller regioner, vil der ikke blive taget hensyn til. Internationale standarder, der danner grundlag for retningslinjer som danske virksomheder kan følge, vil dog i et begrænset omfang blive behandlet i afhandlingen. Der vil i afhandlingen blive taget udgangspunkt i 20 danske virksomheder fra to forskellige brancher. Der anvendes 20 forskellige virksomheder, 10 fra hver branche, for at have et tilstrækkeligt grundlag, til at danne konklusionen ud fra. Det sker i nogen udstrækning på bekostning af detaljegraden, grundet afhandlingens begrænsede omfang. De udvalgte virksomheder vil kun være de virksomheder, der er omfattet af lovkravet. Det betyder, at det alene er virksomheder der aflægger årsrapport efter kravene for virksomheder i regnskabsklasse D eller store virksomheder i regnskabsklasse C. Definitionen af regnskabsklasse stor C og regnskabsklasse D er defineret i årsregnskabslovens 7. Side 11 af 83

13 Afhandlingen vil med besvarelse af sine spørgsmål, kunne rejse en række spørgsmål om hvorfor resultaterne er blevet som de er. F.eks. hvilken indflydelse har virksomhedens økonomiske formåen? Hvilken indvirkning har de markeder som virksomheden opererer i? Hvilken indflydelse har virksomhedens interessenter, og hvilken styrke har virksomhedens interessenter? Disse spørgsmål er alle relevante, men afhandlingen afgrænser sig fra at besvare denne type spørgsmål, grundet afhandlingens begrænsede omfang. Under tilblivelsen af nærværende afhandling, vil nogle af de udvalgte virksomheder udgive nye årsrapporter. Det er for sammenlignelighedens skyld, og for at muliggøre arbejdet med de seneste offentliggjorte årsrapporter, valgt at anvende årsrapporter, fra året inden, umiddelbart efter, og ved fjerde rapportering efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft Fremgangsmetode Afhandlingen vil tage udgangspunkt i virksomhedernes synspunkt på redegørelse for samfundsansvar. Afhandlingen bygger på hvilke krav, der stilles til danske virksomheder, hvordan kravene opfyldes, og hvilke resultaterne virksomhederne opnår i denne forbindelse. Diskussioner i afhandlingen tage udgangspunkt i dette synspunkt. Læseren af afhandlingen forventes at have et kompetenceniveau og begrebsforståelse, som en person med teoretisk kompetence til at kunne udarbejde et virksomhedsregnskab, og er vant til at anvende årsrapporter, til at opnå indsigt i aktiviteterne i danske virksomheder. Opbygningen af afhandlingen vil være følgende: Først vil kravene der stilles til virksomhedernes redegørelse blive undersøgt. I forbindelse med dette område, vil der også blive set nærmere på internationalt anerkendte standarder for samfundsansvarsrapportering. Når dette er beskrevet vil underspørgsmål 1) i afsnit blive besvaret. Derefter placeres et afsnit, der beretter om de væsentligste resultater, i forhold til denne afhandling, fundet i rapporterne Samfundsansvar og rapportering i Danmark 2009 og Samfundsansvar og rapportering i Danmark Side 12 af 83

14 Derefter vil der være et afsnit omkring udvælgelsen af virksomhederne, der vil blive analyseret på senere i rapporten. Derefter vil der blive taget stilling til, om de danske virksomheder er blevet mere åbne. Dette vil ske ved at sammenligne virksomheders årsrapporter og redegørelse for samfundsansvar, inden årsregnskabslovens 99a blev vedtaget, ved første rapportering umiddelbart efter vedtagelsen, samt i årsrapporten, der er den fjerde i årsrapport, efter ikrafttrædelsen af årsregnskabslovens 99a. Udviklingen vil blive gennemgået og analyseret, og blive sammenlignet med resultaterne i rapporterne Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2009 og Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Der vil blive analyseret på to brancher, som forventes at være to yderpoler, når det kommer til offentlighedens interesse for arbejdet med samfundsansvar. De to brancher vil være henholdsvis beklædningsbranchen og konsulentbranchen. Vurdering af åbenhed vil blive fortaget ud fra en række forhold, der er nærmere beskrevet under område 4.3. Når dette er gennemgået vil underspørgsmål 2) i ovenstående afsnit blive besvaret. Herefter vil det sidste undersøgelsesspørgsmål blive behandlet, spørgsmålet vedrørende om virksomhederne opnår resultater som følge af arbejdet med samfundsansvar, og på den måde får påvirket sin indflydelse på samfundet, som formodes værende lovgivers hensigt med loven. Det gøres ved at følge op på kravet til virksomhederne om, at oplyse om opnåede målsætninger i redegørelsen. Igen vil der blive taget udgangspunkt i årsrapporter og redegørelse fra de samme perioder som vedrørende analyse af åbenheden, for de forskellige virksomheder, for at vurdere om der er sket en udvikling i de opnåede resultater. Når det er diskuteret vil underspørgsmål 3) i ovenstående afsnit blive besvaret. Der vil inden konklusionen blive indsat et mellemliggende afsnit. Afsnittet vil behandle resultaterne fra andre undersøgelser inden for samfundsansvarsområdet, og drage paralleller til de resultater, der er fundet i afhandlingen. Området besvarer intet undersøgelsesspørgsmål, men er medtaget for at perspektivere, herunder understøtte eller diskutere, de opnåede resultater, til resultaterne i andre undersøgelser. Side 13 af 83

15 Endeligt vil konklusionerne fra de forskellige delspørgsmål, og analyser og perspektivering igennem opgaven blive sammenholdt og danne grundlaget for en afsluttende diskussion, der skal danne grundlag for afhandlingens hovedkonklusion. 3. Baggrund, lovgivning og retningslinjer Baggrunden for indførselen af 99a i årsregnskabsloven, går tilbage til august 2007, hvor den daværende regering fremlagde en rapport for målene frem mod år Der beskrives i denne rapport ikke direkte et ønske om at indføre den nye bestemmelse i årsregnskabsloven. Men der refereres til netop denne rapport, i den rapport, der ender med at danne grundlag for lovforslaget. Rapporten udkommer tre måneder inden folketingsvalget i november 2007, hvor den daværende regering genvinder regeringsmagten 2, dog stadig som mindretalsregering. Efter regeringen genvinder regeringsmagten, fremsender den i maj 2008 en rapport med navnet Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 3. Handlingsplanen viser en mere detaljeret beskrivelse af hvordan målene frem mod 2015 skal opnås. Handlingsplanen oplister fire indsatsområder. Under det første indsatsområde; udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar forklarer regeringen, at den vil gøre det lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om samfundsansvar i ledelsesberetningen i deres årsrapport Lovens intentioner Oprindelige intentioner Første gang den daværende regering, som senere fremsatte lovforslaget, der blev til 99a i årsregnskabsloven, nævner den lovpligtige redegørelse, blev det gjort under overskriften: Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar. Det er derfor konstateret at hensigten med lovgivningen blandt andet har været at have forretningsdrevet samfundsansvar, som grundlag for arbejdet med samfundsansvar. Den daværende regering beskriver selv, hvad der skal forstås med begrebet forretningsdrevet samfundsansvar i handelingsplan for virksomheders samfundsansvar side 5-6. En kort definition af 1 Mod nye mål Danmark Valgresultat 2007, side Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. 4 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, side 7. Side 14 af 83

16 hvad der skal forstås med forretningsorienteret samfundsansvar, gengives her: Samfundsansvar der hænger sammen med virksomhedens forretningsstrategi og kernekompetencer. 5 Forretningsorienteret samfundsansvar er således samfundsansvar, som er påvirket af hvor virksomheden i forvejen har sine kompetencer og ikke et område, hvor virksomheden ikke har kompetencer eller strategisk interesse. Et eksempel på et område, hvor forretningsdrevet samfundsansvar ikke er opnået, kunne være økonomisk støtte til diverse almennyttige foreninger eller i forbindelse med indsamlingsshows. Det er samfundsansvarlighed, men ikke forretningsdrevet. Det skyldes at virksomhederne ikke må forventes at have netop denne type aktiviteter, som en del af deres forretningsstrategi eller kernekompetence. Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar nævner som eksempel på forretningsdrevet samfundsansvar følgende: For en producent af brændeovne vil det for eksempel være særligt hensigtsmæssigt at fokusere på udvikling af miljøvenlige og energieffektive brændeovne, fordi det både kan være til gavn for virksomhedens konkurrenceevne og for samfundet i øvrigt. 6 Det skal dog ikke forstås sådan at samfundsansvarlighed, der ikke er forretningsdrevet er uønsket. Det var den daværende regerings ønske, at denne type ansvarlighed kunne eksistere side om side med forretningsdrevet samfundsansvar 7. Yderligere gav den daværende Økonomi- og Erhvervsminister på regeringens vegne følgende udtalelse i forbindelse med at loven blev fremsat for folketinget: Lovforslaget er et initiativ i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar og skal understøtte, at samfundsansvar bliver en international konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, og at danske virksomheder og Danmark internationalt forbindes med ansvarlig vækst. 8 Yderligere beskriver den daværende regering også 9 : Formålet med oplysningspligten er at tilskynde virksomheder og investorer til at forholde sig aktivt og konstruktivt til, hvordan deres kernekompetencer matcher de globale udfordringer, de står over for. Virksomheder og investorer er nødt til aktivt at tage stilling til den internationale dagsorden, hvilket oplysningspligten netop skal 5 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, side 6. 6 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, side 6. 7 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, side 6. 8 Citat: Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. L 5, 8. oktober Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, side 21. Side 15 af 83

17 motivere dem til. Hvordan de konkret vælger at imødegå de udfordringer og muligheder, som globaliseringen medfører, er imidlertid deres egen beslutning. Dette citat samt forståelsen af forretningsdrevet samfundsansvar, er et udgangspunkt for vurdering af, hvorvidt virksomhedernes redegørelser lever op til lovgivningens hensigt Folketingets tilslutning til lovforslaget I Resumé af forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, fremgår det at alle folketingets partier på nær Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget. Det betyder to ting, der er stadigt er relevant; 1) at definitionerne som regeringen har givet i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget er stadig gældende, samt 2) at alle partier i både i den forhenværende og i den nuværende regering inklusiv støttepartier, har stemt for indførslen af loven. Endeligt er det relevant at bemærke, at det i forslaget til ændring af årsregnskabsloven, fremgår tydeligt, at reglen ikke har indvirkning på EU-retslige forhold, og ikke er implementeret på baggrund af EU-lovgivning, eller på grund af tilslutning til andre internationale aftaler 10. Lovbestemmelsen er alene indført på baggrund af et dansk initiativ Ændring og præciseringer vedrørende årsregnskabslovens 99a Første gang man fra myndighedernes side vil se på loven, er der ikke tale om en egentlig lovændring. Der er i stedet tale om en præcisering og vejledning til loven. Erhvervsstyrelsen udsender 1. maj 2009 Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration 11. Første del af denne vejledning præciserer hvordan virksomhederne kan opfylde lovens krav. Vejledningen udkommer i en anden udgave, der blev udgivet 1. december , og rapporten skal ikke ses som en stramning, men nærmere en præcisering fra Erhvervsstyrelsen. Denne vejledning udkommer som et resultat af, at man 1. september 2010 udgiver en rapport med titlen Samfundsansvar og rapportering i Danmark Her i gør Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i forordet opmærksom på følgende: Med det nye lovkrav og det første års rapportering er vi ikke kommet i mål [...] 13. Der har ikke efterfølgende været yderligere opdateringer til denne vejledning. 10 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, punkt Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration, anden udgave 12 Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration, første udgave 13 Samfundsansvar og Rapportering i Danmark - Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven, side 1 Side 16 af 83

18 Der er senere kommet ændring til selve lovbestemmelsen. Det skete da den daværende Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn den 28. marts 2012 skriftlig fremsatte Forslag til lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Med denne lovændring ville regeringen oprette en ikke-retslig mæglings- og klageinstitution, der hurtigt og effektivt kan løse uoverensstemmelser om overtrædelse af internationale standarder og principper om global ansvarlig virksomhedsadfærd, jf. OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder 14. Indarbejdet i dette lovforslag var også en ændring til årsregnskabslovens 99a. Ændringen betyder at hvis virksomhederne har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen [ ] udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. 15 Vedrørende formålet beskrives følgende i fremsættelsen af lovforslaget: Formålet er at skabe større åbenhed om danske virksomheders samfundsansvar. Lovforslaget vedtages af Folketinget. Dog med det mindre flertal end ved indførslen af 99a. Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vælger at stemme imod lovforslaget, imens resten af folketingets partier stemmer for lovforslaget. Dette lovforslag vil ikke have effekt på de årsrapporter, der senere vil blive analyseret i denne afhandling. Det skyldes at ændringen først gælder for årsrapporter, som har periodestart den 1. januar 2013 eller senere. Alligevel sender lovgiver et klart signal om, at man ønsker endnu større åbenhed fra danske virksomheder, end den åbenhed, som man havde opnået indtil Samtidig giver lovgiver også områderne menneskerettigheder og miljøpåvirkning inden for samfundsansvar en særstatus, som områder, der specifikt bør omtales. Igen skal det understreges, at ændringen af årsregnskabslovens 99 a, i dette lovforslag alene er et dansk anliggende Citat: Forslag til lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd 15 Citat: Forslag til lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, kapitel 3 16 Forslag til lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, punkt 7 Side 17 af 83

19 3.2. Lovens indhold Bestemmelsen om redegørelse for samfundsansvar er regulereret af årsregnskabslovens 99a. Paragraffen er gengivet i sin fulde form under afsnit XI. Bilag 1, årsregnskabslovens 99a. Ændringen til årsregnskabsloven introduceres ved vedtagelsen af lov nr af 27. december Loven indeholder kort beskrevet et krav om, at virksomheder der aflægger årsrapport efter bestemmelserne for store virksomheder i regnskabsklasse C og regnskabsklasse D skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. For at blive klassificeret som en stor klasse C virksomhed skal virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskride to af følgende størrelser: En balancesum på DKK 143 mio., en nettoomsætning på DKK 286 mio., over 250 antal heltidsbeskæftigede 17. For at blive omfattet af kravene om at aflægge årsrapport efter klasse D, skal virksomheden passe ind i definitionen i årsregnskabsloven: Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D [...] 18 Hvis virksomheden ikke har politikker mv. for samfundsansvar kan virksomheden opfylde lovens krav ved alene at beskrive det i ledelsesberetningen. Tillige kan virksomheden undlade at lave en redegørelse for samfundsansvar, hvis virksomheden indgår i en koncern, der laver en redegørelse der lever op til lovens krav, og dækker hele koncernen. Det er dog et krav, at der i datterselskabets ledelsesberetning henvises til redegørelsen. Har virksomheden politikker for samfundsansvar skal redegørelsen indeholde følgende: Politikker for samfundsansvar, beskrivelse af hvordan virksomheden omsætter politikkerne til handling, og en vurdering af hvilke resultater der er opnået, som følge af arbejdet med samfundsansvar i regnskabsperioden. 17 Årsregnskabsloven 7 stk Årsregnskabsloven 7 stk. 1 4) Side 18 af 83

20 Der er relevant at gøre opmærksom på, at loven ikke bliver overholdt, hvis virksomheden beskriver poltikker inden for et område, også beskriver handling og eventuelle mål, inden for andre områder inden for samfundsansvar 19. Der skal i redegørelsen være konsistens mellem disse områder. Det er muligt at tage redegørelsen for samfundsansvar ud af ledelsesberetningen, og offentliggøre den selvstædigt i en særskilt rapport. Der skal dog henvises direkte til denne rapport i ledelsesberetningen, og den skal også overholde øvrige krav i årsregnskabsloven, herunder bl.a. krav om regnskabsperiode, tilgængelighed og være offentliggjort senest på samme tidspunkt som årsrapporten. Det er muligt at undlade at afgive redegørelsen, i den ovenfor beskrevet form, hvis virksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport, under tilslutning til FN s Global Compact (UNGC). Vælger virksomheden at bruge denne undtagelsesbestemmelse, skal fremskridtsrapporten dog udarbejdes i overensstemmelse med UNGC s krav til sådan en rapport 20. Det er i lovens ordvalgt i stk. 1. samt på baggrund af denne undtagelsesbestemmelse tydeligt, at UNGC s principper er anvendt som ledetråd i udarbejdelsen af loven. Principsættet indeholder krav som lovgiver gerne ser danske virksomheder leve op til. Det vurderes derfor, at det også er lovgivers hensigt, at danske virksomheder anvender internationale standarder i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen for samfundsansvar, særligt gerne UNGC Anerkendte retningslinjer for samfundsansvar Inden for samfundsansvar findes en lang række standarder. En forklaring er, at området er underlagt en stor grad af frivillighed. Det ses bl.a. fra det danske nationale lovkrav, der ikke baserer sig på én eller flere standarder. Det er muligt at overholde loven ved enten ikke at anvende en anerkendt standard, men lovgiver har blandt andet i Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven jf. litteraturlisten, omtalt flere internationale standarder, og på den måde fremhævet, at disse kunne være relevante i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelse for samfundsansvar. Det må konstateres at anvendelse af internationale standarder til at beskrive virksomhedens politikker, handlinger og resultater, gør det nemmere for regnskabsbrugeren at forstå 19 Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration, anden udgave, side Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven Side 19 af 83

21 rapporteringen. Regnskabsbrugeren kan ved sin vurdering tage udgangspunkt i standardens begreber. Det er ikke muligt, hvis regnskabsbrugeren ikke kan støtte sig op af sådan en standard. Regnskabsbrugeren vil således kunne anvende standardens begrebsdefinitioner, til at præcisere eventuelle tvivlsspørgsmål. Afhandlingens undersøgelse er udarbejdet med baggrund i forståelsen af følgende udtalelse: Selvom det ikke i sig selv er et kvalitetsparameter, kan det være anbefalelsesværdigt at anvende internationale (anerkendte) principper for CSR i rapporteringen for samfundsansvar. 21 I denne afhandling vil dog kun de væsentligste standarder blive omtalt kort. De væsentligste standarder er de standarder, som de udvalgte virksomheder i nærværende afhandling anvender. Det er dog alene tre forskellige standarder, hvilket ikke giver et billede af, hvor bred viften af standarder er. Under bilag 2, findes en række andre standarder, der bliver fremhævet på samfundsansvar.dk i kort beskrevet form. Samfundsansvar.dk en hjemmeside oprettet af Erhvervsstyrelsen, for at støtte danske virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelse for samfundsansvar. Standarderne er medtaget, for at vise at der findes væsentlig flere muligheder, end dem som de danske virksomheder hovedsageligt benytter sig af. Det skal præciseres, at listen over standarder hos samfundsansvar.dk ikke er udtømmende FN s Global Compact (UNGC) FN s Global Compact er verdens største frivillige netværk for virksomheder, arbejder med samfundsansvar 22. Principperne under UNGC er i forhold til redegørelse for samfundsansvar, de mest relevante. Dette fordi de direkte er citeret i forarbejderne til loven, men også på grund af størrelsen, samt det faktum at de er udarbejdet i et globalt forum under FN. UNGC bygger på ti principper, som virksomhederne kan tage udgangspunkt i, når redegørelsen for samfundsansvar skal udarbejdes. Tanken bag UNGC er, at virksomheder kan vælge til at tilslutte sig samarbejdet. Det er derefter et krav, at virksomhederne gør principperne til en integreret del af deres forretningsaktiviteter. 21 Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, side Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven Side 20 af 83

22 UNGC har mulighed for at ekskludere virksomheder, der ikke lever op kravet om at rapportere virksomhedens fremskridt inden for de ti principper. Alene i første kvartal af 2013, blev otte ud af de på dette tidspunkt ca. 200 deltagende danske virksomheder ekskluderet, på grund af de ikke levede op til dette krav 23. Da FN s Global Compact er tiltænkt at kunne dække virksomheder over hele verden, er det et meget bredt principsæt, der kan anvendes bredt af virksomhederne. De ti principper er følgende 24 : 1) Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder 2) Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne 3) Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling 4) Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde; 5) Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og 6) Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. 7) Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer 8) Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed 9) Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier 10) Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse De deltagende virksomheder, indsender årligt en Communication on Progress rapport(cop), der i årsregnskabsloven 99a giver adgang til at undlade at udarbejde samfundsansvarsredegørelse efter kravene i årsregnskabsloven. Rapporten beskriver hvordan arbejdet med samfundsansvar er forløbet det seneste år, med udgangspunkt i de ti principper ovenfor. Ifølge UNGC skal fremskridtsrapporten altid indeholde tre elementer, som er følgende 25 : 1) En udtalelse fra den administrerende direktør, der bekræfter tilslutningen til UNGC. 2) En beskrivelse af de udførte handlinger 3) En måling af resultaterne 23 Danske virksomheder ryger ud af Global Compact 24 FN s global compact 25 UNGC s krav til fremskridtsrapporten Side 21 af 83

23 Business Social Compliance Initiative (BSCI) Business Social Compliance Initiative samarbejdet er lavet for at adressere de udfordringer globaliserede virksomheder kan have, når de anvender arbejdskraft i regioner, hvor basale rettigheder ikke stilles til rådighed for medarbejderne. 26 Det ultimative mål for BSCI er at forbedre arbejdsbetingelserne i den globale forsyningskæde. Det betyder at deltagerne under sammenslutning skal leve op til betingelser om at være 27 : 1) Engagerede 2) Konsistente 3) Omfavnende 4) Udviklingsorienterede 5) Troværdige 6) Fokuseret på risikolande 7) Efficiente 8) Videns baserede 9) Samarbejdsvillige Disse ni principper danner rammen om samarbejdet i BSCI, der internationalt ikke vurderes at være en stor standard. Det er ej heller en standard som Erhvervsstyrelsen henviser til via samfundsansvar.dk Global Reporting Initiative (GRI) De ovenstående retningslinjer, samt andre vejledninger og anbefalinger, som dem beskrevet under bilag 2, tager udgangspunkt i hvordan virksomheden agerer samfundsansvarligt. Global Reporting Initiative ønsker at beskrive, hvordan virksomhederne rapporterer omkring de samfundsansvarlige handlinger. Mere specifikt har Global Reporting Initiative lavet en struktur for redegørelse indenfor emnerne 1) økonomiske forhold, 2) miljømæssige forhold og 3) sociale forhold 28. Indikatorerne er udformet på basis af internationalt anerkendte principper 29. Global 26 Grundlaget for BSCI s eksistens 27 BSCI s principper 28 Introduktion til Global Reporting Initiative 29 Global Reporting Initiative Side 22 af 83

24 Reporting Initiative ønsker alene at sætte standard for hvordan, der rapporteres inden for de enkelte områder. Der er af GRI ikke udarbejdet en standard for, hvordan virksomheden kan agere samfundsansvarligt. Udover de mere generelle områder, har GRI også udarbejdet redegørelsesstandarder for specifikke brancher, herunder, lufttrafik, entreprenører, elbranchen, events, finansielle sektor, fødevarebranchen, medie, minering og metaller, NGO er og olie- & gasbranchen 30. Det er muligt for virksomhederne at få et indblik i hvordan der kan redegøres for samfundsansvarsarbejdet. Både ved at følge de generelle redegørelser, samt at udvide og anvende et skema tilpasset netop deres branche, hvis GRI har lavet en standard til netop deres branche Delkonklusion 1: Krav til danske virksomheder Nærværende afsnit har undersøgt og kastet lys over det miljø, som danske virksomheder er underlagt, når det kommer til redegørelse for samfundsansvar. Følgende er blevet undersøgt; hvad baggrunden for loven var, hvad hensigten med loven var, de nyeste ændringer til loven, lovens krav, de retningslinjer, som enten loven direkte nævner eller på anden måde er særligt relevant. Formålet har været at besvare første undersøgelsesspørgsmål: Hvilke krav stilles til danske virksomheder i ÅRL 99a? Den danske lovgivning på området er et nyt fænomen, også internationalt set, hvor Danmark har været en first-mover på lovgivningsområdet. Det kan måske være en af grundene til, at det danske regelsæt ikke stiller stærke specifikke krav til virksomhederne, når de skal redegøre for deres samfundsansvar. Lovgiver har ladet arbejdet med samfundsansvar være frivilligt, og samtidig har lovgiver givet virksomhederne frie tøjler, når det kommer til at selve redegørelsen, der ikke skal følge en anerkendt standard, men det anbefales dog i forarbejderne til loven. Selv om selve arbejdet med samfundsansvar og kravene omkring anerkendte retningslinjer, er meget lempelige, findes der dog nogle specifikke krav som redegørelsen skal leve op til. Her synes særligt årsregnskabslovens 99a stk. 2 at være relevant, da den stiller krav til at der redegøres for politikker, handlinger og resultater. Det samme gælder for 99a stk. 4. i samme paragraf, der stiller 30 Global Reporting Initiative sektorspecifikke redegørelser Side 23 af 83

25 krav til at redegørelsen skal findes i ledelsesberetningen, eller hvordan der skal henvises fra ledelsesberetningen, hvis redegørelsen offentliggøres særskilt. Endeligt er også stk. 8 i samme paragraf også væsentlig at fremhæve, da lovgiver her giver fremskridtsrapporten under UNGC særstatus, og på den måde ophøjer dette principsæt over andre principsæt. 4. Samfundsansvar og rapportering i Danmark Som tidligere nævnt findes der rapporter, der har til hensigt at danne et generelt billede af samfundsansvarsrapporteringen. Nærværende afhandling, kan i nogen grad tage udgangspunkt i de resultater der findes i rapporterne. Rapporterne har været udgivet årligt. Seneste udgivelse er vedrørende årsrapporter fra tredje periode efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Da nærværende afhandling ønsker at være så aktuel som mulig, vil den tage udgangspunkt i årsrapporter, der rapporterer vedrørende fjerde periode efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Alligevel vil resultaterne i rapporten Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, blive holdt op imod de resultater, som undersøgelsen i nærværende afhandling når frem til. Læser bedes dog være opmærksom på, at der kan findes en mindre skævhed, mellem resultaterne, da de ikke baserer sig på samme periode, men i stedet på tredje rapportering efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Samtidig vil resultaterne fra første udgave af Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2009 også bliver inddraget. Disse vil blive holdt op mod de virksomheder, der førstegangsrapporterer efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft. Hvor nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i to forskellige brancher, tager Samfundsansvar og Rapportering 2009 og Samfundsansvar og Rapportering 2011 udgangspunkt i samtlige virksomheder, som er underlagt kravet i årsregnskabslovens 99a Kommunikation af samfundsansvar - Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a og deres generelle regnskabspraksis for regnskabsåret 2011, side 3. Side 24 af 83

26 4.1. Samfundsansvar og rapportering i Danmark 2009 I væsentlige hovedtræk følgende resultater nævnes: 97%, af virksomhederne efterlever lovkravet, om at oplyse om samfundsansvar 32. Af dem der oplyser om samfundsansvar, er det 91% af virksomhederne, der oplyser at de arbejder med samfundsansvar % af virksomhederne anvender internationale standarder; UNGC er i omfattende grad repræsenteret % af virksomhederne var i 2009 førstegangsrapportende i årsrapporten, efter kravet i årsregnskabsloven trådte i kraft Samfundsansvar og rapportering i Danmark 2011 I væsentlige hovedtræk, kan følgende resultater nævnes: 146 af 150 virksomheder, svarende til 97%, efterlever lovkravet, om at oplyse om samfundsansvar 35. Når de syv virksomheder, som ikke redegør om samfundsansvar, under henvisning til at et moderselskab redegør for hele koncernen, er der 139 tilbage, som nævner hvorvidt de arbejder med samfundsansvar. Af denne gruppe er det alene otte virksomheder som oplyser, at de ikke arbejder med samfundsansvar, svarende til 6% 36. Dette indikerer en stor fremgang i åbenheden omkring samfundsansvar, når alene en andel på 6% vælger ikke at forholde sig til deres samfundsansvar. I rapporten Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration, anden udgave side 18 blev det præciseret at der er krav om konsistens mellem de tre områder under 99a stk. 2. Dette krav opfylder 33 virksomheder, svarende til 44%. Der er konsistens mellem to af områderne for 27 virksomheder, svarende til 39%, imens der for 12 virksomheder (17%), ikke findes nogen form 32 Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2009, side Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2009, side Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2009, side Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, side Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, side 6. Side 25 af 83

27 for konsistens 37. Når det kun er undersøgt for 70 virksomheder, er det fordi de resterende virksomheders redegørelse ikke lever op til kravet om at redegøre for disse tre punkter. Anvendelsen af internationale standarder er opadgående. I 2009 anvendte 28% af virksomhederne i undersøgelsen internationale standarder, i 2010 var det steget til 34% og i 2011 var det steget til 40% 38. Der findes altså en klar tendens til, at virksomhederne i højere grad ønsker at knytte samfundsansvarsredegørelsen op imod internationale standarder. 5. Udvalgte virksomheder 5.1. Udvælgelse af virksomheder Lovgivningen er lavet således at kun virksomheder i regnskabsklasse D og store virksomheder i regnskabsklasse C er omfattet. Det er alene disse virksomheder, der er udvalgt. Der forventes at være ca virksomheder, der skal redegøre for deres handlinger vedrørende samfundsansvar. De udvalgte virksomheder er udvalgt ved tilfældig udvælgelse inden for de to brancher, beklædningsbranchen og konsulentbranchen. Beklædningsbranchen er valgt ud fra en forventning om, at branchen har stort fokus på samfundsansvar, da branchens samfundsansvar, har stor interesse for medierne. Det skyldes at branchen anklages for at have en del udfordringer vedrørende samfundsansvar. Et eksempel på mediernes fokus er ulykken, hvor bygningen Rana Plaza i Bangladesh styrtede sammen og dræbte mennesker den 24. april Historien har relevans, fordi to danske koncerner, som begge er blandt de tilfældigt udvalgte nedenfor. Mascot koncernen og PWT koncernen brugte begge to Rana Plaza som underleverandør 39. Nedenfor i afsnit ses det yderligere, at beklædningskoncernen IC Companys er enig i, at branchen har udfordringer, når det kommer til samfundsansvar. Konsulentbranchen er valgt som modstykke. Dette er gjort fordi konsulentbranchen sjældent anvender underleverandører, og ofte har nationale interesser, også selv om flere af virksomhederne i branchen deltager i internationale samarbejder. Derudover er de ansatte ofte ansat i Danmark, der har meget høje standarder for medarbejderbeskyttelse, set i forhold til et internationalt perspektiv. 37 Kommunikation af samfundsansvar - Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a og deres generelle regnskabspraksis for regnskabsåret 2011, side Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, side Et halvt år efter Rana Plaza-ulykken - sådan står det til Side 26 af 83

28 Der findes konsulenter inden for en del forskellige brancher, hvorfor der i udvælgelsen af virksomheder i konsulentbranchen er udvalgt virksomheder, der rådgiver inden for IT-virksomhed, entreprenørvirksomhed samt revisorer De udvalgte virksomheder På baggrund af ovenstående udvælgelsesmetode, er nedenstående virksomheder blevet udvalgt tilfældigt. Flere af virksomhederne er tilfældigt udvalgt, hovedsageligt ud fra Top 1000 under litteraturlisten. Beklædningsbranchen 1. Mascot International A/S 2. IC Companys A/S 3. ECCO Sko A/S 4. Ball ApS 5. BTX Group A/S 6. Bon A Parte A/S 7. Thornico A/S 8. Bestseller A/S 9. PWT Holding A/S 10. Noa Noa ApS Konsulentbranchen 11. Cowi A/S 12. KPMG statsautoriseret revisionspartnerselskab 13. PricewaterhouseCoopers statsautoriseret revisionspartnerselskab 14. CGI Danmark A/S 15. KMD A/S 16. Rambøll Gruppen A/S 17. Niras A/S 18. Adecco A/S 19. Alectia A/S 20. PA Consulting Group A/S Side 27 af 83

29 5.3. Spørgsmål til de udvalgte virksomheder Virksomhedernes redegørelser vil efterfølgende blive målt på nedenstående faktorer. Nummeret angiver overskriftsnummeret i boksene i ) Indeholder årsrapporten redegørelse om samfundsansvar? 2) Har virksomheden politikker for samfundsansvar? 3) Anvendes internationalt anerkendte standarder for rapporteringen (f.eks. UNGC)? 4) Hvor meget fylder redegørelsen? 5) Hvor er redegørelsen placeret? 6) Er der konsistens mellem politikker, handlinger og resultater? 7) Har virksomhederne opnået resultater på baggrund af sine handlinger og politikker? 8) Er resultaterne opnået under en indsats der kan betegnes som værende forretningsdrevet? Spørgsmålene 1-6 relaterer sig til besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål 2, i afsnit Spørgsmålene 7-8 relaterer sig til besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål 3, i afsnit Spørgsmålene 1, 5, 6 omhandler direkte om virksomheden overholder lovgivningen. Hvis virksomheden i nedenstående skema modtager et kryds, vil det betyde at kravene i årsregnskabslovens 99a ikke er overholdt. Spørgsmål 6 skal dog kun overholdes i tilfælde af, at virksomheden har politikker for samfundsansvar, som kan identificeres via spørgsmål Er øget åbenhed opnået? 6.1. Udviklingen virksomhed for virksomhed I forbindelse med denne undersøgelse vil udviklingen, virksomhed for virksomhed, blive gennemgået. Derefter vil resultaterne blive illustreret via oversigtsskemaer, og endeligt vil der blive analyseret på udviklingen opdelt i de to udvalgte brancher. Begrundelsen for at redegøre for udviklingen i de enkelte virksomheder, er at kaste lys over den udvikling virksomhederne laver. Det forventes at udviklingen i nogle virksomheder, kan være med til at kaste lys over, hvordan samfundsansvarsrapporteringen har udviklet sig i den undersøgte periode. I de nedstående afsnit er årsrapporterne gennemgået. Indholdet i årsrapporterne beskrives kort, men for at stifte bekendtskab med det konkrete indhold, henvises der til selskabernes årsrapporter. Der henvises til de enkelte årsrapporter under litteraturlisten. Side 28 af 83

30 Mascot International A/S I Mascots årsrapport for 2008 fremgår der intet omkring samfundsansvar og det må forventes, at lovbestemmelsen er grunden til, at samfundsansvar omtales i både 2009 og 2012 årsrapporterne. Der vurderes ikke at være tale om forretningsdrevet samfundsansvar i årsrapporten fra 2009, da resultaterne nærmere er en opremsning af en række forhold, der ved første øjekast kunne lyde som samfundsansvarlighed, men som i virkeligheden nærmere lyder en beskrivelse af virkelighedsbilledet for en udenlandsk aktivitet. Det kan ikke udelukkes at de omtalte resultater er opnået op til 2009, hvorfor redegørelsens resultater, medtages som opnåelse af resultater i Selv om afsnittet ikke er 100% ens i de to årsrapporter for hhv og 2012, er det dog tydeligt, at en stor del af redegørelsen, er direkte kopi. Der er generelt ikke sket nye tiltag, og der findes i 2012 ingen resultater, som ikke også omtales i årsrapporten fra I oversigtsskemaerne nedenfor, er det derfor valgt ikke at give kredit for opnåede resultater. Det vurderes at årsregnskabslovens 99a er overholdt i perioden. Lovgivers hensigt omkring at få virksomheden til at arbejde målrettet med sit samfundsansvar, vurderes ud fra årsrapporterne i 2009 og 2012 ikke til at være opfyldt IC Companys A/S Det første iøjnefaldende afsnit ved gennemgang af IC Companies årsrapporter er den seneste årsrapport. I denne indledes området vedrørende samfundsansvar med følgende tekst: IC Companys erkender, at koncernen er en del af en branche med udfordringer inden for samfundsansvar, både hvad angår en kompleks leverandørkæde og ressourceudfordringer. Antagelsen om at denne branche måtte have noget på hjerte på grund af højt fokus på branchen, er således også en opfattelse, der deles af mindst én større aktør i branchen. I årsrapporten for 2012/13 redegøres der ikke for nogle målbare eller andre typer resultater. De omtalte resultater, vedrører implementering af politikker og deltagelse i samarbejde. Virksomheden er dog deltager i UNGC og har været det siden 30. august Indhentes Communication of Progress rapporterne 41 fra hhv. 2008/09, 2009/10, og 2012/13, ses der i stedet klare resultater, og en kommunikation der baserer sig på politikker, handlinger og resultater. 40 UNGC - IC Companys Side 29 af 83

31 Virksomheden har ikke ændret sin rapportering væsentligt efter indførslen af årsregnskabslovens 99a. Det skyldes at virksomheden allerede lavede redegørelse på et højt niveau, inden reglen blev vedtaget. Virksomheden lever både op til lovgivningen og lovgivers hensigt med lovgivningen ECOO Sko A/S Udviklingen for ECCO har været, at man i 2008 havde en stor, men også uoverskuelig redegørelse som en supplerende del i slutningen af årsrapporten. Efter årsregnskabslovens 99a har fået virkning i 2009, følger ECCO den samme skabelon. Indholdet i redegørelsen for 2009 lever ikke op til bestemmelserne i årsregnskabslovens 99a. I 2009 er der sat minus ud for resultater, fordi sammenligningstal, som ellers fremgår af årsrapporten i 2008, er blevet fjernet. Ved en hurtig sammenligning af resultaterne, for henholdsvis Danmark og Thailand viser, at energi og ressourceforbruget er steget. Om stigningen er naturlig fordi produktionen også er steget, er det ikke muligt at udtale sig om. Når tiden skrues frem til 2012, har redegørelsen fået anden placering. Tredelingen fra 99a stk. 2. er skrevet sammen til en stor tekst, under forskellige områder i redegørelsen. Der redegøres for resultater, selv om de kvantitative tabeller fra 2008 og 2009 årsrapporterne nu ikke længere figurerer. Virksomheden lever både op til lovgivningen og lovgivers hensigt med lovgivningen Ball ApS I Balls årsrapport fra 2008, er det tydeligt at se, at rapporteringen omkring samfundsansvar, alene optager virksomheden i meget lav grad. Der er anvendt fire linjer i årsrapporten. Allerede i 2009, efter ikrafttrædelsen af årsregnskabslovens 99a, ændrer dette sig. Der anvendes ca. en A4 side i årsrapporten. Men som det måske kunne forventes for en førstegangsrapportende virksomhed, så er der stadig flere områder, hvor redegørelsen ikke lever op til krav og hensigter. Dette forbedres kraftigt når årsrapporten for 2012 gennemgås. Ball har per 31. marts 2011 tilsluttet sig UNGC 42, og omtaler nu samfundsansvar i årsrapporten, og der henvises til den fremskridtsrapport, der årligt udarbejdes og indsendes til UNGC. Denne rapport findes også på Balls egen hjemmeside. 41 Tilgængelig under UNGC - IC Companys 42 UNGC - Ball Side 30 af 83

32 Virksomheden følger det der kan kaldes et forventeligt mønster, hvor der inden lovindgrebet er ingen eller næsten ingen rapportering omkring samfundsansvar. Første rapportering er mangelfuld og noget begrænset, men seneste rapportering lever op til både lovgivning, og de hensigter folketinget havde, da loven blev vedtaget BTX Group A/S BTX Group omtalte ikke samfundsansvar i deres årsrapport for Der er i årsrapporterne for 2009 og 2012 en meget begrænset omtale omkring samfundsansvar i årsrapporten. Der er i 2012 en henvisning til en hjemmeside, der indeholder en kort omtale, og en skabelon af virksomhedens code of conduct. Redegørelsen lever i 2009 og 2012 ikke op til lovgivningen. Det er ikke omtalt af selskabets revisor, men alligevel enkelt at konstatere. BTX Group lever hverken op til hensigten med loven, eller til selve lovgivningen Bon A Parte A/S Virksomheden har ingen omtale af samfundsansvar i årsrapporten for 2008/09. Det har virksomheden heller ikke i årsrapport for 2009/10, selv om der var krav om omtale på dette tidspunkt. Selskabet ændrer i løbet af 2010 regnskabsperiode, og omlægger til såkaldt kalenderregnskabsår. Da selskabet fremlægger sin fjerde årsrapport, efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft (2012), har omtale af samfundsansvar fundet vej ind i årsrapporten. Virksomheden gør opmærksom på, at den ikke har nogle nedskrevne politikker, og bliver på den måde fri for at omtale sit arbejde med samfundsansvar yderligere. Bon A Parte ligner i nogen form BTX Group. Virksomheden overholder dog årsregnskabslovens 99a, men hensigten med lovgivningen opfylder Bon A Parte ikke Thornico A/S Thornico er holdingselskab for Hummel-koncernen. I Hummel Holding A/S årsrapport for 2012 henvises der til omtalen i overliggende koncern, hvilket er i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det betyder, at der for Hummels vedkommende vil blive taget udgangspunkt i redegørelsen for samfundsansvar i Thornico A/S årsrapporter. Side 31 af 83

33 Samfundsansvar omtales ikke i årsrapporten for Det er undersøgt om årsrapporten for Hummel Holding A/S indeholder en samfundsansvarsredegørelse, men det gør den ej heller. I 2009 omtales redegørelsen under overskriften CSR redegørelse i ledelsesberetningen i årsrapporten, men der henvises til bilag til koncernregnskabet, og selv efter intensiv søgning i årsrapporten, lader der ikke til at være yderligere omtale. Det er derfor vurderet at Thornico A/S ikke oplyser om koncerns politikker for samfundsansvar. I årsrapporten for 2012 henvises der i årsrapporten til virksomhedens hjemmeside. Henvisningen er til et dødt link, hvilket ikke lever op til kravene i årsregnskabsloven, men fra selskabets hovedside er det nemt at klikke sig frem til virksomhedens samfundsansvarsredegørelse, som de hos Thornico vælger at kalde Company Karma. Under området Company Karma området findes videoer, hvor det forklares hvordan man arbejder med Company Karma, der kan navigeres rundt mellem projekter, opdelt på hvilke underkoncerner, der har udført de forskellige projekter, og der findes en rapport, på 38 sider (inkl. billeder og grafik), som ender ud med at henvise videre til Hummels egen hjemmeside for flere detaljer. Mængden af redegørelsen er enorm, og de resultater som Hummel har opnået, er i overensstemmelse med politikkerne. Det er i øvrigt i øjnefaldende at hverken Thornico eller Hummel deltager i UNGC, men alligevel er det lykkedes at lave CSR-projekter som Generalsekretær for FN Ban-Ki Moon personligt har overværet. Koncernen lever ikke op til reglen i årsregnskabsloven vedrørende placeringen af samfundsansvar. Men ellers lever koncernen op til lovgivningen i Virksomheden lever også op til hensigten med lovgivningen Bestseller A/S Virksomheden omtalte ikke samfundsansvar i sin årsrapport for 2008/09. I den første årsrapport efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft, placerede Bestseller redegørelsen bagest i årsrapporten. Redegørelsen blev opdelt i emner, der igen blev opdelt i handlinger, resultater og målsætning for det kommende år. Redegørelsen er udarbejdet grundigt, når der tages hensyn til, at der er tale om en virksomhed, der er førstegangsrapportende på området. Side 32 af 83

34 Når der ses på den seneste redegørelse fra Bestseller, som henviser til selskabets hjemmeside, er der tale om en meget specifik redegørelse, med masser af afsnit, målinger og forklarende videoer. Selv om arbejdet med samfundsansvar ikke følger en internationalt anerkendt standard, har redegørelsen en meget høj standard. Det kan også konstateres, at virksomheden opnår resultater, og arbejder med samfundsansvar fra en forretningsbaseret tilgang. Virksomhedens redegørelse for samfundsansvar lever op til lovgivningen, og vurderes også at leve op til lovgivers hensigt PWT Holding A/S Virksomheden har ingen omtale af samfundsansvar i årsrapporten før årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Det har virksomheden heller ikke i årsrapporten, der er udarbejdet umiddelbart efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. I årsrapporten for 2012 redegør virksomheden for sit samfundsansvar på 1,5 side. Mængden er ikke stor, og redegørelsen bærer ikke præg af en stor indsats på området, dog heller ikke om en ubetydelig indsats. Der er sammenhæng mellem politikker, handlinger og resultater. Resultaterne vurderes ikke at være opnået på baggrund af en forretningsbaseret tilgang til samfundsansvar. Virksomhedens redegørelse for samfundsansvar lever op til lovgivningen, og vurderes også i begrænset omfang at leve op til lovgivers hensigt, med stor mulighed for forbedring Noa Noa ApS Noa Noa omtalte ikke samfundsansvar i deres årsrapport for I årsrapporten for 2009 begynder virksomheden at omtale samfundsansvar og baserer sig Business Social Compliance Initiatives (BSCI). Redegørelsen bærer bræg af, at være en førstegangsredegørelse, der har mangler og blandt andet ikke opdeles i politikker, handlinger og resultater. Redegørelsen for 2012 har ikke udviklet sig meget. Dog har Noa Noa pr. 15. juni 2011 valgt at tilslutte sig UNGC 43. Første Communication of Progress rapport 44, som hovedsageligt dækker 43 UNGC - Noa Noa 44 UNGC COP report - Noa Noa Side 33 af 83

35 regnskabsåret 2012, har dog kun et begrænset antal målbare resultater, eller specifikke mål for fremtiden. Virksomhedens redegørelse for samfundsansvar lever op til lovgivningen, og vurderes også i begrænset omfang at leve op til lovgivers hensigt, men med tydelig mulighed for forbedring, selv om virksomheden deltager i UNGC COWI A/S COWI har været medlem af UNGC siden 21. november Det betyder, at virksomheden i alle tre regnskabsperioder har indleveret en fremskridtsrapport til FN. Virksomhedens samfundsansvar omtales i virksomhedens årsrapporter, og afsnittet tiltager også en smule i størrelse i løbet af perioden, men virksomhedens samfundsansvarsrapportering, er hovedsageligt placeret i de tre fremskridtsrapporter fra virksomheden 45. Generelt for rapporterne er at der er brugt meget plads på grafik. Det er tydeligt at virksomheden ikke normalt møder store globale problemstillinger, som er gældende i beklædningsbranchen, men virksomheden tager i stedet udgangspunkt i egen miljøpåvirkning og ligestilling blandt køn. Selv om virksomheden umiddelbart ikke har så socialt omfattende problemstilling som beklædningsbranchen, så tager den sin egen påvirkning alvorligt, og bruger stor energi på at redegøre for et relativt begrænset område, set overfor de ovenfor gennemgåede virksomheder i beklædningsbranchen. Virksomheden lever således både op til lovgivningen og lovgivers hensigt med lovgivningen KPMG statsautoriseret revisionspartnerselskab KPMG omtaler samfundsansvar allerede i årsrapporten for Det er dog alene en kort omtale. Omtalen udvides i 2009 og KPMG begynder at nævne enkelte resultater, dog uden konsistens til politikker og handlinger. På få områder findes der en 1:1 relation, men ikke på alle. Det samme gør sig gældende i 2012 årsrapporten. KPMG rapporterer hovedsageligt om samfundsansvarlige opgaver, hvor KPMG støtter foreninger og almennyttige formål. Det vil ikke kunne karakteriseres som forretningsdrevet samfundsansvar. Virksomheden arbejder også med sin egen miljøpåvirkning. Selv om resultaterne især i årsrapporten 45 UNCG COP COWI, UNCG COP COWI og UNCG COP COWI Side 34 af 83

36 for 2012 ikke lever op til målsætningen, vil denne handling godt kunne karakteriseres som værende forretningsdrevet. KPMG følger ingen internationale standarder, men bruger dog gerne UNGC-logoet i sin årsrapport for både 2009 og Det anvendes med argumentet om at KMPG internationalt har tilsluttet sig UNGC. Det er dog umiddelbart ikke relevant for et dansk selskab, der er ejet af danske statsautoriserede revisorer, eller disse revisorers selskaber. KPMG overholder langt hen af vejen lovgivningen, dog mangler der en skarpere sammenhæng mellem politikker, handlinger og resultater. Hensigten med lovgivningen er alene delvist opnået PricewaterhouseCoopers statsautoriseret revisionspartnerselskab I 2008/09 har PwC et afsnit navngivet forretningsdrevet samfundsansvar og overskriften giver en indikation af målrettet arbejde med samfundsansvar. Det er værd at bemærke at PwC i 2008/09 i lighed med KPMG s 2009 og 2012 årsrapporter, vælger at pryde sig med lånte fjer, da det internationale PwC-netværk har tilsluttet sig UNGC. De gengiver dog ikke UNGC s logo i årsrapporten, men nogle læsere ville måske få en opfattelse af, at det danske selskab, også ville være underlagt UNGC s forpligtelser, selv om det ikke er tilfældet. Derudover opridser PwC en række initiativer, hovedsageligt på miljøområdet, og redegør også for enkelte resultater på området. Om miljøområdet er særligt forretningsdrevet for en virksomhed som PwC kan diskuteres, men det kan ikke udelukkes at virksomheden har en vis miljøpåvirkning, hvorfor betegnelsen forretningsdrevet samfundsansvar vurderes OK. Årsrapport for 2009/10 ligner årsrapporten for 2008/09, dog uden referencen til UNGC og i mere uddybet form. Nu medtages også medarbejderrelationer som fokusområde, og redegørelsen udvides. Når man åbner PwC s årsrapport for 2012/13, findes der ingen omtale om samfundsansvar i indholdsfortegnelsen, som det ellers var tilfældet i de to tidligere årsrapporter. Nederst i ledelsesberetningen og uden særlig fremhævelse står dog en henvisning til en publikation på virksomhedens hjemmeside. Her har redegørelsen i nogen grad samme form som 2009/10 årsrapporten, men nedskalleret. Det er opsigtsvækkende at PwC s redegørelse for samfundsansvar får en mindre fremtrædende rolle, som årene skrider frem. Side 35 af 83

37 PwC overholder lovgivningen, og i nogen grad også hensigten fra lovgiver. Tendensen med at bruge mindre plads og have mindre fokus på samfundsansvarsredegørelsen, er dog stik imod hensigten fra lovgiver CGI Danmark A/S CGI Danmark A/S var i 2008 og 2009 kendt under navnet Logica Danmark A/S. I 2008 redegjorde virksomheden ikke for samfundsansvar. I 2009 årsrapporten har virksomheden medtaget et afsnit omkring samfundsansvar, i overensstemmelse med årsregnskabslovens 99a. Som en stor del af de andre udvalgte virksomheder i konsulentbranchen, lægger virksomheden sit hovedfokus på miljøpåvirkning i redegørelsen. Virksomheden oplyser i sin årsrapport, udover arbejdet i det danske selskab, også om en overordnet beskrivelse af samfundsansvarsarbejdet, gældende for hele koncernen. Det er dog ikke muligt at finde den på virksomhedens hjemmeside. Det eksterne link til redegørelsen for 2009, som refererer ind til virksomhedens hjemmeside, er desværre et dødt link. Redegørelsen for det danske selskab findes dog i årsrapporten, derfor er bestemmelsen i årsregnskabslovens 99a overholdt. Intetsigende og nærmest manglende må redegørelsen i 2012 siges at være. Redegørelsen er reduceret til to linjer, hvor det forklares at der arbejdes med samfundsansvar, på tre overordnede områder. Ingen anden omtale eller reference er mulig at finde i årsrapporten. Virksomheden levede i 2009 op til loven samt til lovgivers hensigter. I 2012 redegørelsen er det dog ikke længere tilfældet. Virksomheden følger i nogen grad PwC s model, hvor redegørelsen bliver ringere over tiden, dog i mere ekstrem grad, da denne redegørelse ikke overholder årsregnskabslovens 99a. Lovgivers hensigt er ej heller opfyldt KMD A/S Allerede i årsrapporten for 2008 har KMD medtaget en redegørelse for sit samfundsansvar. Der fremgår af redegørelsen ingen resultater, men der er konsistens mellem virksomhedens politikker og handlinger. I 2009 er redegørelsen blevet udvidet betydeligt, mængden er øget, og virksomheden redegør nu for sine resultater. De fleste resultater vedrører energibesparelse, hvor KMD opnår sine mål ved at købe Side 36 af 83

38 RECS-certifikater. Det er et resultat, men kan ikke kategoriseres som værende et forretningsbaseret resultat. Årsrapporten for 2012 når et nyt niveau for KMD. Virksomheden har nu tilsluttet sig UNGC pr. 8. november Redegørelsen indeholder en række områder hvor KMD arbejder med samfundsansvar, bl.a. med IT-assistance til ældre, samt udvikling af fjern-lektiecafé. Dette kan kategoriseres som forretningsbaseret samfundsansvar. Der er direkte sammenhæng mellem afsnittet omkring samfundsansvar i årsrapport og den fremskridtsrapport 47, som er indsendt til FN, hvorfor den ikke er blevet tillagt mængden af information. Virksomheden leverer på baggrund af den udvikling, der er sket fra 2008 til 2012 op til både loven og lovgivers hensigt Rambøll Gruppen A/S Rambøll Gruppen tilsluttede sig UNGC pr. 30. januar Det betyder, at virksomheden i alle de tre perioder der undersøges, har deltaget i UNGC. Modellen for redegørelsen har været ens i de tre perioder. Der har været en kort redegørelse i ledelsesberetningen i årsrapporten, og ellers er der indsendt en længere fremskridtsrapport til FN. Når fremskridtsrapporterne gennemgås nærmere, giver de en tydelig indikation af, at arbejdet med samfundsansvar er blevet en konstant mere integreret del af virksomhedens eksterne rapportering. Fremskridtsrapporterne vokser i perioden, og i fremskridtsrapport for 2012 tilføjes en større mængde kvantitativ data, samt grafisk præsentation af disse data. Der er således ikke alene tale om forøgelse i længden i fremskridtsrapporterne, men fremskridtsrapporterne er også blevet lettere at gennemskue og forstå. Rambøll lever op til både loven, og lovgivers hensigt i forbindelse med indførelse med loven. 46 UNGC - KMD 47 UNGC COP report - KMD 48 UNGC - Rambøll Side 37 af 83

39 Niras Gruppen A/S Niras oplyser i årsrapporten for 2008, at virksomheden arbejder med samfundsansvar, og er medlem af UNGC. Det bekræftes også på UNGC s hjemmeside, hvor Niras A/S står noteret som værende medlem siden 26. juni Alligevel dækker den første tilgængelige fremskridtsrapport hos UNGC perioden: 6. marts marts Virksomheden kan derfor ikke siges at have anvendt internalt anerkendte standarder i den periode samt årsrapporten for 2008 dækker over. I årsrapporterne for 2009 og 2012, henvises der i årsrapporten stadig til fremskridtsrapporterne. Fremskridtsrapporten for og fremskridtsrapporten for ligner i opbygning hinanden, uden væsentlig fremgang i kvaliteten af rapporten. Niras oplyser i fremskridtsrapporten om actions and outcome, men resultaterne er generelt resultater vedrørende hvor mange politikker, der er gennemført, samt hvor mange der har modtaget uddannelse. Begge dele vurderes nærmere at være handlinger, og ikke resultater på baggrund af arbejdet med samfundsansvar. I fremskridtsrapporten for 2012 har virksomheden selv indsat følgende sætning: The performance and targets for 2012 have been met at satisfactory levels. Det er svært at modsige ledelsen i sådan en udmelding, men samtidig er det også meget svært at vurdere hvilke resultater der er opnået. Niras overholder på trods af at virksomheden er tilsluttet UNGC ikke årsregnskabsloven. Det gør Niras ikke på grund af manglende rapportering omkring resultater. På trods af tilslutning til UNGC, vurderes Niras ej heller at leve op til lovgivers hensigt Adecco A/S I årsrapporten for 2008 oplyser Adecco intet om samfundsansvar. I årsrapporterne for 2009 og 2012 henvises der til redegørelsen for hele koncernen. Det gøres ved at henvise til koncernens hjemmeside. Henvisningen til selskabets hjemmeside er et dødt link, men det er dog uden ydere besvær muligt at finde området for samfundsansvar. Det gøres ved at bruge koncernens hovedside Redegørelsen for 2009, findes dog ikke umiddelbart på hjemmesiden, men kan findes som fremskridtsrapport 53 for UNGC i stedet. 49 UNGC - Niras 50 UNGC COP report 2009 details - Niras 51 UNGC COP report Niras 52 UNGC COP report Niras 53 UNGC COP report Adecco Side 38 af 83

40 Adecco koncernen har været en del af UNGC siden 28. november Det bør derfor som sidebemærkning noteres, at det danske datterselskab, også må have været underlagt koncernens tidligere fremskridtsrapporter. Når Adecco A/S ikke tidligere har gjort opmærksom på dette, vil der ikke blive taget hensyn til dette, i nærværende afhandling vedrørende den første regnskabsperiode. Fremskridtsrapporterne for 2009 og 2012 er begge lange rapporter, hvor man redegør for masser af forhold i Adecco. Nogle detaljer uddybes grundigt, men der er i begge fremskridtsrapporter også oplistet resultater for flere områder. Disse resultater er i et vist omfang tilvejebragt via forretningsbaseret samfundsansvarsarbejde. Yderligere bør det også noteres at Adecco som det eneste selskab i denne undersøgelse også anvender GRI s standarder for samfundsansvarsrapportering. Addeco lever op til lovkravet og lever også op til lovgivers hensigt med sit samfundsansvarsarbejde/- rapportering. Indsatsen er sket på et overordnet internationalt koncernniveau og ikke alene i Danmark Alectia A/S Alectias årsrapport for 2008 har ingen oplysninger om samfundsansvar. I oktober 2009 tilslutter virksomheden sig UNGC 54. Den første fremskridtsrapport er for perioden 1. oktober oktober , altså kun tre af månederne er i samme periode som årsrapporten. Men alligevel er det valgt at anvende denne fremskridtsrapport, som supplement til redegørelsen i årsrapporten for 2009, hvor Alectia selv fremhæver tilslutningen til UNGC. Fremskridtsrapporten er mangelfuld, når der ses på resultater for Alectia. Der er ikke umiddelbart konsistens mellem politikker, handlinger og resultater, og fremskridtsrapport bærer generelt bræg af, at være lavet af en førstegangsrapporterende virksomhed. Årsrapporten for 2012 indeholder en meget kort beskrivelse af, at virksomheden er tilsluttet UNGC og udarbejder en fremskridtsrapport. Det er dog ikke sket, og Alectia har pr. 27. december 2013 stadig ikke indsendt sin fremskridtsrapport for Alectia har derfor fået status som værende Non-Communicating UNGC - Alecita 55 UNGC COP report 2009 detaljer - Alectia 56 UNGC - Alecita Side 39 af 83

41 Alectia overholder ikke årsregnskabslovens 99a i 2012, og følger derfor heller ikke lovgivers hensigt PA Consulting Group A/S 2008 årsrapporten indeholder ingen omtale af samfundsansvar. I 2009 årsrapporten, henvises der til selskabets hjemmeside uden nogen form for nærmere præcisering. Det er ikke umiddelbart muligt at finde information på selskabets hjemmeside omkring samfundsansvarsrapporteringen i Årsrapporten for 2012 ligner årsrapporten for 2009, dog med en mere præcis henvisning. Henvisning går direkte ind til en hjemmeside, der dækker hele koncernen. Her beskrives det i meget begrænset omfang, hvordan virksomheden arbejder med samfundsansvar, især med fokus på miljø. Redegørelserne lever ikke op til kravet i årsregnskabslovens 99a og dermed heller ikke til lovgivers hensigt Oversigtstabeller over virksomhedernes samfundsansvarsredegørelse Oversigtstabellerne skal læses på følgende måde: Et positivt svar på spørgsmålene under område 4.2. giver et. Et negativt svar giver et. I besvarelsen af spørgsmål 4, er 1 A4 side lig med en side, der alene består af tekst. Billeder og store mellemrum, er ikke medtalt. Rapporterne vil derfor ofte i antal være længere, men dette skyldes hovedsageligt billeder og anden ikke-forklarende grafik, der ikke er blevet hensyn til. En linje er defineret som en linje på et A4 ark, der ikke er spalteopdelt. Er der spalteopdeling i rapporterne, er linjerne blevet omregnet til linjer uden spalteopdeling. I spørgsmål 5 er samfundsansvarsredegørelsen når den findes i årsrapporterne, givet direkte i ledelsesberetningen, eller ud fra anden tydelig placering i indholdsfortegnelserne. Når UNGC website omtales findes redegørelsen som minimum på UNGC s website. Virksomheden kan også have rapporten liggende på egen hjemmeside, uden at dette præciseres. Begrebet eget website refererer i stedet til, at virksomheden har en yderligere uddybning på sin egen hjemmeside, der ligger ud over redegørelsen i årsrapporten og fremskridtsrapporten. Endeligt henvises der igen til afsnit 5.3. Spørgsmål til de udvalgte virksomheder, hvor de otte spørgsmål står defineret. Side 40 af 83

42 6.2.1 Inden ÅRL 99a trådte i kraft, hvor balancedagen ligger i 2008 eller Beklædningsbranchen 1, Mascot 2, IC Companys 2 A4 sider Årsrapport + UNGC website 3, Ecco 8,5 A4 sider Årsrapport 4, Ball 4 linjer Årsrapport 5, BTX Group 6, Bon A Parte 7, Hummel 8, Bestseller 9, PWT Holding 10, Noa Noa Konsulentbranchen 11, Cowi 0,5 A4 side + Årsrapport + 5 A4 sider UNGC website 12, KPMG 0,75 A4 side Årsrapport 13, PwC 2,5 A4 sider Årsrapport 14, CGI (Logica) 1,25 A4 sider Årsrapport 15, KMD 0,75 A4 sider Årsrapport 16, Rambøll 0,75 A4 side Årsrapport A4 sider UNGC website 17, Niras 4 linjer Årsrapport 18, Adecco 19, Alectia 20, PA Consulting Tabel 1: Oversigt over de 20 udvalgte virksomheders samfundsansvarsredegørelser for 2008/2009. Side 41 af 83

43 Første redegørelse efter ÅRL 99a ikrafttræden, hvor balancedagen ligger i 2009 eller Beklædningsbranchen 1, Mascot 1 A4 side Årsrapport 2, IC Companys 2 A4 sider Årsrapport 3, Ecco 2,5 A4 sider Årsrapport 4, Ball 0,75 A4 side Årsrapport 5, BTX Group 0,25 A4 side Årsrapport 6, Bon A Parte 7, Hummel 1 linje 8, Bestseller 5,5 A4 sider Årsrapport 9, PWT Holding 10, Noa Noa 0,75 A4 side Årsrapport + + 3,5 A4 side eget website Konsulentbranchen 11, Cowi 0,75 A4 side Årsrapport A4 sider UNGC website 12, KPMG 1,5 A4 side Årsrapport 13, PwC 4 A4 sider Årsrapport 14, CGI (Logica) 15, KMD 3,5 A4 sider Årsrapport 16, Rambøll 0,25 A4 side Årsrapport A4 sider UNGC website 17, Niras 5 linjer + Årsrapport + 3 A4 sider UNGC website 18, Adecco 1 linje + Årsrapport + 22 A4 sider UNGC website 19, Alectia 1 linje + Årsrapport + 4 A4 sider UNGC website 20, PA Consulting 2 linjer Årsrapport Tabel 2: Oversigt over de 20 udvalgte virksomheders samfundsansvarsredegørelser for 2009/2010. Side 42 af 83

44 Fjerde redegørelse efter ÅRL 99a ikrafttræden, hvor balancedagen ligger i 2012 eller Beklædningsbranchen 1, Mascot 1 A4 side Årsrapport 2, IC Companys 5 A4 sider + 8 A4 sider + 5 A4 sider Årsrapport + UNGC website + eget website 3, Ecco 2,5 A4 side Årsrapport 4, Ball 10 A4 sider + Årsrapport + 4 sider eget website 5, BTX Group 0,5 A4 side + Årsrapport + kort omtale eget website 6, Bon A Parte 7 linjer. Årsrapport 7, Hummel Utællelig, Årsrapport + men grundig eget website 8, Bestseller Utællelig, Årsrapport + men grundig eget website 9, PWT Holding 1,5 A4 side Årsrapport 10, Noa Noa 0,75 A4 side + 1 A4 side + 3,5 A4 side Årsrapport + eget website + UNGC website Konsulentbranchen 11, Cowi 1,25 A4 side Årsrapport A4 sider UNGC website 12, KPMG 2,5 A4 side Årsrapport 13, PwC 2,25 A4 sider Eget website 14, CGI (Logica) 2 linjer Årsrapport 15, KMD 7 A4 sider Årsrapport 16, Rambøll 17, Niras 18, Adecco 19, Alectia 20, PA Consulting 1,25 A4 side + 20 A4 sider + 1,5 A4 side 5 linjer + 3 A4 sider 1 linje + 61 A4 sider 2 linjer + 1 A4 side Årsrapport + UNGC website + eget website Årsrapport + UNGC website Årsrapport + UNGC website 8 linjer Årsrapport Årsrapport + eget website Tabel 3: Oversigt over de 20 udvalgte virksomheders samfundsansvarsredegørelser for 2012/2013. Side 43 af 83

45 Beregninger på baggrund af oversigtstabeller På baggrund af ovenstående oversigtstabeller er der udregnet andele positive svar, for at give et hurtigt overblik over de to brancher. Spørgsmål 5 er udeladt, da besvarelsen af dette spørgsmål ikke kan udregnes. Balancedato 2008/ Beklædningsbranchen Positive svar 30% 30% 10% 20% 20% 20% Mængde 10,5 sider Konsulentbranchen Positive svar 70% 70% 20% 50% 40% 40% Mængde 15,5 sider Tabel 4: Sumoversigt over samfundsansvarsredegørelser for 2008/2009. Balancedato 2009/ Beklædningsbranchen Positive svar 80% 70% 20% 30% 40% 20% Mængde 16,25 sider Konsulentbranchen Positive svar 90% 90% 50% 60% 60% 50% Mængde 60,25 sider Tabel 5: Sumoversigt over samfundsansvarsredegørelser for 2009/2010. Side 44 af 83

46 Balancedato 2012/ Beklædningsbranchen Positive svar 100% 90% 30% 80% 70% 60% Mængde 2 x Utællelig + 43 sider Konsulentbranchen Positive svar 100% 100% 50% 60% 60% 60% Mængde 109 sider Tabel 6: Sumoversigt over samfundsansvarsredegørelser for 2012/ Analyse på de to brancher Beklædningsbranchens åbenhed Tilstedeværelse af redegørelse om samfundsansvar og overholdelse af lovkravet Det er iøjnefaldende at beklædningsindustrien, er repræsenteret særdeles dårligt, når det kommer til at oplyse om samfundsansvar inden årsregnskabslovens 99a trådte i kraft. Alene tre virksomheder har medtaget et område vedrørende virksomhedens samfundsansvar i årsrapporten, og den ene af disse redegør på en måde, som ikke ville leve op til lovgivningen efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. At der alene er tre virksomheder i beklædningsbranchen, der har valgt at redegøre for samfundsansvar, skal ses i lyset af, at ændringen til årsregnskabsloven var vedtaget den 27. december 2008, altså inden udarbejdelse af virksomhedernes årsrapporter. Men alligevel vælger syv ud af ti virksomheder at ignorere dette forhold. Modsætningsvist kan der argumenteres for, at virksomhederne ikke har kunnet nå at udarbejde, indføre og rapportere om politikker, handlinger og resultater. Der lader inden lovforslaget til at være en begrænset interesse fra virksomhedernes side, til at redegøre for deres samfundsansvar. Det skete på trods af, at branchen er udpeget som en branche, der ofte bliver spurgt ind til sine handlinger vedrørende samfundsansvar. Side 45 af 83

47 Efter lovindgrebet vælger 80% af virksomhederne at omtale deres samfundsansvar. En af virksomhederne vælger at sige, at den ikke har politikker for samfundsansvar. Fire andre lever ikke op til kravet om konsistens mellem politikker, handlinger og resultater. Virksomhederne har således stadig en tendens til at behandle området løst, og med et materiale der alene er løst sammenhængende. Der er kun 40% af virksomhederne i beklædningsbranchen, der overholder lovgivningen ved første redegørelse, efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Det billede ændrer sig dog kraftigt ved gennemgang af seneste redegørelse, der også er den fjerde redegørelse efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Alle virksomheder omtaler samfundsansvar. Kun Bon A Parte, beretter, at de ikke har politikker på området. Konsistensen mellem områderne er også blevet mere tydelig. Det betyder at 90% af virksomhederne lever op til kravet i årsregnskabslovens 99a. Det er en imponerende fremgang der viser, at loven har haft en tydelig indflydelse på samfundsansvarsrapporteringen i beklædningsbranchen Anvendelse af internationale standarder Beklædningsbranchen anvender kun i meget lav grad internationale standarder, når redegørelsen for samfundsansvar skal udarbejdes. Selv om virksomhederne har taget redegørelsen til sig, så har de i høj grad valgt ikke at gøre brug af standarder, der enten stiller krav til virksomhederne, eller som minimum gør det nemmere for regnskabsbrugeren at forstå rapporteringen. Inden årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, har én virksomhed valgt at tilslutte sig internationale standarder. Det er alene vokset til tre virksomheder fire regnskabsperioder senere. De virksomheder der har valgt at anvende internationale standarder, skal roses for at anvende UNGC principperne. UNGC er et særligt anderkendt netværk, hvor principperne i høj grad må forventes at være kendt af brugeren af samfundsansvarsredegørelsen. Noa Noa vælger udover UNGC også at tilslutte sig BSCI. Det skal som tidligere nævnt ikke forstås sådan, at en redegørelse ikke er god nok, hvis den ikke anvender internationalt anerkendte standarder i forbindelse med sin redegørelse. Thornico A/S (Hummel) er som beskrevet ovenfor et godt eksempel på dette synspunkt. Det illustrerer dog stadig en form for eller tendens til modvillighed til åbenhed, når der ikke anvendes internationale standarder når samfundsansvarsrapporteringen. Side 46 af 83

48 Redegørelsernes længde Når flere virksomheder vælger at redegøre for sit samfundsansvar over perioden, er det også naturligt at virksomhedernes samlede længde på redegørelserne vokser. På trods af udviklingen i antallet af rapporterende virksomheder fra før årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, og umiddelbart efter at årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, stiger mængden kun minimalt. Grunden er hovedsageligt, at Ecco vælger at slanke sin redegørelse med seks sider. Mængden stiger markant, når der ses på fjerde redegørelse efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Rapporteringen foregår både i årsrapporter og på hjemmesider, med videoer og supplerende rapporter. Forløbet er forventeligt. Det er forløbet fordi, den lave mængde kommer ved første rapportering, hvor virksomhederne måske endnu ikke har følt sig fortrolige med paragraffen. Derefter sker der en markant stigning, når virksomhederne er blevet mere fortrolige med kravet. Det lader til at virksomhederne har rigeligt på hjerte og gerne vil fortælle om mange forhold til brugerne af samfundsansvarsredegørelserne. Det står i kontrast til modviljen mod de internationale standarder. En mulig og ikke usandsynlig grund, kan være at virksomhederne gerne vil fortælle en del om deres arbejde, vist fra deres synspunkt. De ønsker dog ikke at redegørelsen skal følge de internationale standarder, som ikke giver den samme frihed til redegørelsen. Standarderne tvinger muligvis virksomhederne til at redegøre på områder, som ikke er hensigtsmæssige fra virksomhedernes synspunkt. Det lader derfor til at der er en tendens til ønske at lave lange redegørelser, frem for specifikke redegørelser Redegørelsernes placering Branchen vælger i høj grad at anvende årsrapporten til at kommunikere om samfundsansvar. De der er tilsluttet UNGC har, som det er krævet, offentliggjort deres fremskridtsrapport på UNGC s hjemmeside. Derudover vælger halvdelen af virksomhederne at supplerede redegørelserne med mere information på deres hjemmesider. Det er på den måde muligt for virksomhederne løbende at opdatere redegørelserne. Det kan ske i løbet af året, i stedet for kun at gøre det en gang årligt. Virksomhederne kan hurtigere komme på banen med ny information på området. Det er i afhandlingen hovedsageligt seneste rapportering, der får kredit for at ligge tilgængeligt på virksomhedernes hjemmesider. Det skyldes at Side 47 af 83

49 virksomhederne i høj grad ikke har gjort det muligt, at se tilbage i tiden på hjemmesiderne, ved f.eks. at opdele i årgange for redegørelserne, men i stedet har lagt op til en løbende redegørelse. Ved at anvende hjemmesider, er det også muligt for virksomhederne at anvende videoklip og interviews, som en del af redegørelsen. Der har virksomheden mulighed for tale direkte til sit publikum, uden at gøre det gennem tekst. Både Thornico (Hummel) og Bestseller har valgt at udnytte denne mulighed. Beklædningsbranchen er delt i spørgsmålet om, hvor godt virksomhederne bruger forskellige medier og platforme til, at kunne præcisere samfundsansvarsrapporteringen. Der findes enkelte virksomheder som er langt fremme og med til at bruge det. Men der er også stadig en stor gruppe, der ikke gør brug af det Konsulentbranchens åbenhed Tilstedeværelse af redegørelse om samfundsansvar og overholdelse af lovkravet Det er modsætningsvist iøjnefaldende i forhold til beklædningsindustrien, at konsulentbranchen er repræsenteret særdeles åbent, når et kommer til at oplyse om samfundsansvar inden årsregnskabslovens 99a trådte i kraft. Syv virksomheder redegjorde allerede for samfundsansvar på dette tidspunkt. Om det skyldtes, at de udnyttede den viden de havde om lovændringen fra 27. december 2008, eller om der lå andre forhold til grund, er det ikke muligt at give et plausibelt bud på. Det er også bemærkelsesværdigt at 40% af virksomhederne i undersøgelsen, allerede inden årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, har en rapportering der er så god, at den vil leve op til lovens krav. Konsulentvirksomhederne har inden lovforslaget haft et ønske om at fremstå samfundsansvarlige. De har allerede inden det blev et krav, ønsket at dele information om deres poltikker og indsats på området. Det skal ses i lyset af at branchen er udpeget, som en branche der sjældent har haft offentlighedens interesse, når det kommer til samfundsansvar. Den positive udvikling efter lovgivningen træder i kraft, er af matematiske årsager ikke så markant i konsulentbranchen, som i beklædningsbranchen. Virksomhederne var allerede nået langt med Side 48 af 83

50 rapporteringen inden kravet trådte i kraft. Det er nærmere i øjnefaldende, at virksomhederne i branchen, i både første år efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft og ved fjerde rapportering efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, har problemer med at leve op til lovgivningen. Problemet opstår fordi redegørelserne ikke lever op til kravet om konsistens. Det må fra lovgivers synspunkt være en nedslående konstatering, at en branche der har arbejdet med samfundsansvar i flere år, endda inden loven trådte i kraft, har svært ved at overholde loven. Det er en mindre imponerende fremgang, der viser at loven har haft en mindre markant indflydelse på samfundsansvarsrapporteringen i konsulentbranchen Anvendelse af internationale standarder Konsulentbranchen anvender i nogen grad internationale standarder, når redegørelsen for samfundsansvar skal udarbejdes. Virksomhederne har taget redegørelsen til sig. Halvdelen af konsulentvirksomhederne i denne undersøgelse anvender internationale standarder. Der findes dog ingen vækst i andelen fra første år efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft, til fjerde redegørelse efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft. Konsulentvirksomhederne virker i højere grad til at være åbne overfor standarder, der enten stiller krav til virksomhederne, eller som minimum gør det nemmere for regnskabsbrugeren at forstå rapporteringen. De virksomheder der har valgt at anvende internationale standarder, skal i lighed med beklædningsbranchen roses for at anvende UNGC, der er et særligt stærkt principsæt, hvor principperne i høj grad må forventes at være kendt af brugeren af samfundsansvarsredegørelsen Redegørelsernes længde Den samlede længde på redegørelserne vokser over undersøgelsesperioden. På trods af at udviklingen i antallet af rapporterende virksomheder, fra før årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, og umiddelbart efter at årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, kun stiger relativt begrænset, så stiger mængden mere markant. Virksomhederne har over en bred kam fået lyst til at redegøre endnu mere. Mængden stiger også markant, når der ses på fjerde redegørelse efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. Forløbet er, som omtalt vedrørende beklædningsbranchen, forventeligt, fordi den lave Side 49 af 83

51 mængde kommer ved første rapportering, hvor virksomhederne måske endnu ikke har følt sig helt fortrolige med lovbestemmelsen, også til en markant stigning, når virksomhederne er blevet mere fortrolige med loven. Det lader til, at virksomhederne har meget at berette om og gerne vil fortælle meget omkring samfundsansvarsarbejdet til brugerne af samfundsansvarsredegørelserne. Det står i kontrast til de forventninger der var til gruppen. Forventningerne var at gruppen havde mindre at fortælle, og derfor også en mindre trang/velvillighed til at fortælle om det. En lille tendens viser dig dog for tre af virksomhederne. PwC s, CGI s og Alectias samfundsansvarsredegørelse bliver ringere over perioden. Selv om branchen ikke forventes at have store samfundsansvarlige aktiviteter, er det opsigtsvækkende, at disse tre virksomheder faktisk leverer en ringere redegørelse, som tiden skrider frem. Da de kun er tre virksomheder, og der findes flere virksomheder, der går i den modsatte retning, kan de ikke siges at give et entydigt billede. Det viser dog måske en tendens til, at nogle virksomheder er startet ud med at lægge en stor indsats, også efterfølgende har valgt at begrænse den. En begrundelse for denne udvikling kunne være, at indsatsen ikke gav det ønskede afkast. Det kan dog ikke fastslås endeligt og kræver mere undersøgelse, der ikke vurderes relevant for nærværende afhandling Redegørelsernes placering Kun en enkelt konsulentvirksomhed har ved fjerde redegørelse valgt at offentliggøre yderligere vedrørende sit samfundsansvar, på sin hjemmeside. Det er PwC, som har lavet placeret redegørelsen på hjemmesiden i stedet for i årsrapporten. De andre konsulentvirksomheder fravælger hjemmesiden som medie, til at bringe redegørelsen for samfundsansvar. PwC s brug af hjemmesiden, er alene en PDF-fil, der ikke til finde anvender, det medie som en hjemmeside kunne være. Af de udvalgte virksomheder i konsulentbranchen, kan det således konstateres, at ingen har gjort effektivt brug af kommunikation på flere platforme. Side 50 af 83

52 Komparativ analyse af åbenheden i beklædningsbranchen og konsulentbranchen Tilstedeværelse af redegørelse om samfundsansvar og overholdelse af lovkravet Det er tydeligt, at virksomhederne i konsulentbranchen, fra perioden før årsregnskabslovens 99a træder i kraft, er mere villige til at rapportere om deres politikker og handlinger inden for samfundsansvarsområdet. Beklædningsbranchen indhenter det dog løbende. Ved fjerde redegørelse efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft leverer samtlige virksomheder i begge brancher en omtale vedrørende samfundsansvar. Så selv om beklædningsbranchen har et lavere udgangspunkt, når den op på samme niveau, når der alene ses på hvorvidt samfundsansvar omtales. Når der kommer til overholdelse af årsregnskabslovens 99a, er det også relevant at konstatere om virksomhedernes redegørelse er konsistent. Her kan hele 80% af virksomhederne i beklædningsbranchen i denne undersøgelse, overholde det krav. Dertil skal det tillægges at en enkelt virksomhed, oplyser at den ikke har politikker eller retningslinjer, hvorfor hele 90% af virksomhederne i beklædningsindustrien med deres redegørelse, lever direkte op til lovgivningen. Det skal dog præciseres, at det ikke opfattes positivt, set i forhold til spørgsmålet vedrørende åbenhed, at en enkelt virksomhed ikke har politikker eller retningslinjer. Modsætningsvist kan der for konsulentbranchen, som havde et noget bedre samfundsrapporteringsudgangspunkt inden årsregnskabslovens 99a trådte i kraft, siges at en mindre andel af de virksomheder, som indgår i denne undersøgelse, lever op til kravet om konsistens. Her lever alene 60% af virksomhederne op til kravet. Branchen har haft en nærmest flad udvikling på dette punkt, fra perioden før årsregnskabslovens 99a trådte i kraft. Her levede 50% af virksomhederne allerede op til at have en konsistens mellem poltikker, handlinger og resultater. Det er derfor tydeligt at beklædningsbranchen kommer fra et lavere udgangspunkt, men i undersøgelsesperioden overhaler konsulentbranchen. Overhalingen tyder ud fra denne undersøgelse på, at virksomhederne i beklædningsbranchen har taget årsregnskabslovens 99a til sig, og har flyttet sig rapporteringsmæssigt. Konsulentbranchen virker dog nærmest upåvirket af lovændringen, når det gælder om at sikre konsistens i samfundsansvarsredegørelserne. Side 51 af 83

53 Anvendelse af internationale standarder I den undersøgte periode anvender begge brancher i højere grad internationale standarder. Konsulentbranchen starter på et højere udgangspunkt; 20% overfor 10%. Det forspring indhenter beklædningsbranchen ikke igen. De to brancher ender på en andel på henholdsvis 50% og 30%. Som beskrevet i afsnit betyder den manglende anvendelse af internationale standarder ikke, at virksomheden i lavere grad agerer samfundsansvarligt. Konsulentbranchen er dog i større udstrækning villig til at give brugeren af samfundsansvarsrapporteringen, et fælles begrebssæt. Det er iøjnefaldende at alle virksomheder, som anvender internationale standarder, alle vælger at anvende UNGC. Den er fremhævet af lovgiver, men som beskrevet under afsnit 3.3. og beskrevet under bilag 2, så findes der en også andre retningslinjer, som virksomhederne kan anvende. Det lader til at begge brancher overser den mulighed, der er for at bruge andre standarder, f.eks. en af de standarder som Erhvervsstyrelsen henviser til via samfundsansvar.dk. Det er kun Adecco A/S og Noa Noa ApS, der anvender en anden form for retningslinje end UNGC. Adecco A/S anvender GRI s rapporteringsstandard og Noa Noa ApS anvender BSCI. Begge selskaber er dog også tilsluttet UNGC. Det lader til at begge brancher overser en oplagt mulighed, for at blive mere åben, og gøre det nemmere for regnskabsbrugeren at forstå samfundsansvarsrapporteringen. Når det kommer til at vurdere hvor åbne virksomhederne er, kan det ses at en positiv udvikling findes i begge brancher. Den branche der dog i udgangspunktet er mindre i fokus, er lidt mere åben omkring samfundsansvarsrapporteringen, end den i højere fokus, når der alene tages højde for anvendelse af internationale standarder Redegørelsernes længde Begge brancher udviser fremgang når det kommer til længden af redegørelserne. Det giver et indtryk af at virksomhederne i begge brancher, med tiden er blevet mere åbne. Dette er i overensstemmelse med tendenserne beskrevet i afsnit og Det er ikke direkte sammenligneligt, hvor langt de to brancher kommer overfor hinanden, da de medier som beklædningsbranchen bruger, gør det det umuligt at konvertere til A4 sider. Det Side 52 af 83

54 vurderes dog ikke direkte usandsynligt, at begge brancher bruger ca. lige meget plads, når det kommer til samfundsansvarsredegørelserne. Det skal fremhæves, at beklædningsbranchen formår at anvende internetmediet mere optimalt, med blandt andet anvendelse af videoer. Det er ikke kendetegnet for hele branchen, og det er kun enkelte virksomheder i branchen, der har anvendt det. Men da ingen af de udvalgte virksomheder i konsulentbranchen har valgt at anvende videoer, lyd eller andet vurderes beklædningsbranchen, på dette område, at være marginalt foran konsulentbranchen. Det skal i lyset af at branchen ikke kom op på samme niveau konsulentbranchen, når det kom til længde på redegørelserne i året inden årsregnskabslovens 99a trådte i kraft, og markant efter konsulentbranchen ved første redegørelse efter årsregnskabslovens 99a trådte i kraft Redegørelsernes placering De udvalgte virksomhede, i de to undersøgte brancher, vælger begge i høj grad at redegøre for deres samfundsansvar via årsrapporten. Det er også den placering som årsregnskabslovens 99a henviser til, inden den oplister en række andre muligheder. Især beklædningsbranchen anvender i højere grad virksomhedernes hjemmeside til at redegøre for samfundsansvar. Det gør det nemmere for interesserede at finde frem til samfundsansvarsredegørelsen, når den ikke alene fremgår af årsrapporten. Når virksomhederne i beklædningsbranchen i højere grad vælger at gøre redegørelserne mere tilgængelige, giver det igen et tydeligt indtryk af, at branchen er mere åben. Det giver et forspring til beklædningsbranchen overfor konsulentbranchen vedrørende åbenhed. Forspringet skal også ses i sammenhængen med at virksomhederne i beklædningsbranchen i lidt højere grad, også gør brug af flere forskellige medier for at redegøre for samfundsansvar. Det må konstateres, at der ud fra denne undersøgelse, er en klar indikation af, at virksomhederne i både konsulentbranchen og beklædningsbranchen, bliver mere åbne De to brancher, overfor andre virksomheder i Danmark De to branchers fremgang, ligner i høj grad den fremgang, der også findes generelt på området, ifølge rapporterne Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2009 og Samfundsansvar og Side 53 af 83

55 Rapportering i Danmark Det skal igen præciseres, at disse rapporter alene har set på udviklingen frem til tredje rapportering efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, hvorimod denne undersøgelse har undersøgt udviklingen frem til fjerde periode efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft. I Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011 beskrives det at: [ ] det første regnskabsår (2009) med lovkravet viste, at mange selskaber ikke levede op til en række af de grundlæggende krav [ ] 57 og Efter tredje år viser analyserne fra CBS, at der, for det første, samlet set er sket en betydelig mobilisering af virksomhederne med hensyn til at anspore dem til at rapportere om samfundsansvar. 58 Manglende konsistens mellem politikker, handlinger og resultater, som der i nogen grad også udviser sig i undersøgelsen af de to brancher ovenfor, viser sig også i undersøgelsen på tværs af brancher. Kun 44% har fuld konsistens og 17% har ingen konsistens. 59 På dette område, afspejler virksomhederne i de udvalgte brancher således også på et bredere tværsnit af de større danske virksomheder. I den seneste rapporteringsperiode, for begge brancher, er der nogen forskel på, hvor gode brancherne er til at anvende internationale standarder. I Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011 er der lavet en opdeling mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede. For børsnoterede var der i % der anvendte internationale standarder. For 2011 var tallet steget til 76%. For ikke-børsnoterede virksomheder var udgangspunktet i 2009 lavere, kun 20% anvendte internationale standarder. I 2011 var tallet steget til 46%. Den positive udvikling i begge brancher, er et generelt billede af virkeligheden for de store danske virksomheder. Det skal dog understreges, at hvor konsulentbranchen omtrent lever op til gennemsnittet for de ikke-børsnoterede virksomheder, så halter beklædningsbranchen stadigt efter gennemsnittet. Begge brancher er vurderet på fjerde rapportering, og på baggrund af den stigende tendens der viser sig, vurderes det at være til de to branchers fordel. Det betyder at faldet i beklædningsbranchen sker på trods af, at gennemsnittet var beregnet på tredje rapportering. 57 Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, side Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, side Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011, side 7. Side 54 af 83

56 Virksomhederne i de udvalgte brancher udviser en markant fremgang for begge brancher. Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011 tager ikke hensyn til samfundsansvarsrapporteringen inden lovkravet blev indført i sin analyse. Det er dog tydeligt, at selv de virksomheder, som allerede rapporterede om samfundsansvar inden lovkravet trådte i kraft, har udviklet sig positivt Delkonklusion 2: Er virksomhederne blevet mere åbne? Delkonklusionen skal ses som en afrunding af afsnit 4-6 og som en besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 2 i afsnit Er danske virksomheder blevet mere åbne efter vedtagelsen af årsregnskabslovens 99a?. Begrundelsen for svaret er de resultater, der er opnået i ovenstående undersøgelse. Nogle af virksomhederne i begge brancher arbejdede allerede med samfundsansvarsrapportering, inden det blev et krav i årsregnskabsloven. Andre kom først i gang efter reglen trådte i kraft. Disse virksomheder, havde ved første redegørelse lidt sværere ved at overholde årsregnskabslovens 99a. Det er stadig en udfordring at overholde årsregnskabslovens 99a, når det kommer til konsistensen mellem 1) politikker, 2) de handlinger der udføres på baggrund af politikkerne og 3) de resultater virksomhederne selv mener at have opnået, på baggrund af handlingerne. Der er således stadig plads til forbedringer, men når der alene ses på overholdelse af lovkravet, så har virksomhederne igennem perioden flyttet sig. De har udarbejdet redegørelser, der i stigende omfang opfylder lovens krav. Der er også andre måder, at blive mere åben. Her inddrages vurdering af anvendelse af internationale standarder, længden af redegørelserne, og et sammenspil af medier, når redegørelserne skal nå ud til brugerne. Når det kommer til længden stiger den markant, for virksomhederne i begge brancher i den undersøgte periode. Det kan også på dette punkt fastslås, at de danske virksomheder er blevet mere åbne. Tendensen viser sig også når det kommer til brugen af forskellige medier, til at udgive samfundsansvarsredegørelsen. I større omfang anvendes også hjemmesider, og endda i enkelte tilfælde videoer, hvor brugeren kan føle at han/hun får øjenkontakt med en repræsentant for virksomheden. Side 55 af 83

57 Den næsten samme tendens viser sig, når det handler om brugen af internationale standarder. Dog halter beklædningsbranchen efter både konsulentbranchen og et bredere udsnit af store danske virksomheder. Det korte svar på undersøgelsesspørgsmålet er: Ja. 7. Fremskridt med danske virksomheders samfundsansvarlighed 7.1. Vurdering af fremskridt ud fra virksomhedernes egne redegøreler Hensigten med loven er ikke alene at give de danske virksomheder et udstillingsvindue, hvor de kan markedsføre sig med deres samfundsmæssige samvittighed. Hensigten har også været at drive virksomhederne, i retning af at blive endnu mere samfundsansvarlige. På den måde kan virksomhederne tjene bedre til samfundet, som en aktiv og ansvarsbevidst samfundsborger. Det kan alene lykkedes, hvis virksomhederne opnår resultater ud fra de politikker og handlinger de udfører. Dette afsnit vil hovedsageligt behandle området, vedrørende hvorvidt virksomhederne opnår resultater, på baggrund af deres arbejde med samfundsansvar. Afsnittet vil hovedsageligt behandle årsregnskabslovens 99a stk. 2, 3), der omhandler virksomhedens opfattelse af, hvad der er opnået, som følge af arbejdet med samfundsansvar. Hvor store resultater virksomhederne opnår, baserer sig på en subjektiv vurdering. Dette område vil undgå at komme ind på størrelsen af resultaterne, men alene fokusere på om virksomhederne faktisk opnår resultater. Det er tidligere blevet undersøgt, i forbindelse med gennemgang under afsnit 6.1. og 6.2. Dette afsnit vil derfor i sin længde fremstå kort set i forhold til foregående afsnit. Det skyldes ikke at området uvæsentligt, men nærmere at meget af den data analysen baserer sig på, er indhentet i et foregående afsnit. Der vil blive taget stilling til to forhold; 1) redegør virksomhederne for resultater, og 2) kan de opnåede resultater kategoriseres som værende resultater, der er udsprunget af en forretningsbaseret tilgang til samfundsansvar Resultater i de udvalgte brancher At være åben omkring sit samfundsansvar, har ikke en direkte sammenhæng med, at man rent faktisk opnår resultater. Men det er sandsynligt, at man i større grad vil være tilbøjelig til at redegøre for samfundsansvar, hvis man kan supplere redegørelsen med en række gode resultater. Side 56 af 83

58 Der findes et mønster, der i høj grad ligner mønsteret for åbenhed i de to brancher, når det kommer til opnåelse af resultater. Det er igen beklædningsindustrien, der starter sløvest ud. Det er alene 20% af virksomhederne, der i årsrapporten inden årsregnskabslovens 99a træder i kraft, redegør for deres resultater. Men da kun 30% af virksomhederne i branchen rapporterer omkring samfundsansvar, er det dog en pæn andel af de rapporterende virksomheder, der også får beskrevet deres opnåede resultater. For konsulentbranchen havde hele 70%, af de udvalgte virksomheder frivilligt valgt at redegøre for samfundsansvar i 2008/ % af virksomhederne i branchen redegør for de resultater, som var opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar. Det er en lidt lavere andel end den andel, som beklædningsbranchen kunne præsentere. Allerede året efter, hvor årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, stiger andelen fra 20% til 40% i beklædningsbranchen og fra 40% til 60% for konsulentbranchen. Det udviser en tydelig fremgang. Fremgangen skal holdes op mod at 70% af beklædningsbranchen og 90% af konsulentbranchen, redegjorde for samfundsansvar i samme periode. Når der kommer et nyt rapporteringskrav, betyder det ikke nødvendigvis at virksomhederne opnår flere resultater, men det er indiskutabelt, at en større andel af virksomhederne fremviser og redegør for de opnåede resultater. I den seneste periode, hvor virksomhederne har fået tid til at vænne sig til lovkravet, ses det at 70% af beklædningsbranchen vælger at redegøre for resultater, imod 60% i konsulentbranchen. Der har over den længere periode, for konsulentbranchen ikke været nogen udvikling, når det kommer til andelen af virksomheder, som opnår resultater. De opnåede resultater i virksomhederne i konsulentbranchen kan være større, end i tidligere perioder. Men denne undersøgelse undersøger alene andelen af virksomheder, der opnår resultater. Hvor konsulentbranchen ikke oplever fremgang, er historien markant anderledes for beklædningsbranchen. Andelen går fra 30% til 70% og dermed overhales konsulentbranchen i seneste rapporteringsperiode. Der tegner sig et billede af, som det også var gældende vedrørende åbenhed, at virksomhederne i beklædningsbranchen har et lavere udgangspunkt, end virksomhederne i konsulentbranchen. Men Side 57 af 83

59 på trods af det lavere udgangspunkt, overhaler beklædningsbranchen konsulentbranchen i den seneste rapporteringsperiode Forretningsbaseret samfundsansvar i de udvalgte brancher Der er i udgangsperioden 2008/2009, igen forskel på beklædningsbranchen og konsulentbranchen. Det er også det samme billede, der tegner sig. Beklædningsbranchen halter efter, og kun 20% af virksomhederne arbejder med forrentningsbaseret samfundsansvar. I konsulentbranchen er andelen 40%. Det interessante er, at der i første periode efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, kun spores relativt lille fremgang, når det kommer til forretningsbaseret samfundsansvarshandlinger. For beklædningsbranchen er der stilstand. For konsulentbranchen stiger andelen fra 40% til 50%. Ud fra undersøgelsens størrelse, betyder det at alene én virksomhed har rykket sig på området. Der kan spores en klar fremgang når det gælder rapporteringen, men når det kommer til forretningsbaseret samfundsansvar, flytter virksomhederne ikke meget på det ene år. Der er således tegn på, at virksomhederne er opmærksomme på lovkravet, men ikke har fået arbejdet med, hvad lovkravet betyder for den måde virksomhed agerer på. I fjerde rapporteringsperiode er andelen vokset i begge brancher. Denne gang tegner der sig et genkendeligt billede. Beklædningsbranchen indhenter konsulentbranchens forspring, og begge brancher ender på en andel på 60% af virksomheder, der benytter en forretningsbaseret tilgang til samfundsansvar. Det betyder at konsulentbranchen i perioden kun har oplevet begrænset fremgang, hvorimod beklædningsbranchen med større fremgang, nu er på højde med virksomhederne i en branche, der tidligere har været mere åben omkring sit samfundsansvar Delkonklusion 3: Er der opnået resultater? Delkonklusionen skal ses som en afrunding af afsnit 7 og som en besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 3 i afsnit Er der opnået flere resultater vedrørende samfundsansvar, efter vedtagelsen af årsregnskabslovens 99a? Side 58 af 83

60 Flere af virksomhederne viser nu deres resultater frem, og flere arbejder med forretningsbaseret samfundsansvar. Et tegn på at lovgivningen har haft en positiv udvikling er, at den relativt lave andel af virksomhederne, som redegør for resultater og arbejder med forretningsbaseret samfundsansvar, i første periode efter årsregnskabslovens 99a er trådt i kraft, stiger væsentligt når der ses på fjerde rapporteringsperiode. Det er tydeligt at beklædningsbranchen tidligere har haft svært ved at redegøre for sine resultater, og branchen har arbejdet med samfundsansvar på andre måder, end den forretningsbaserede tilgang. En tilgang hvor virksomhederne i højere grad, ville have haft mulighed for at have tydelig gennemslagskraft. Samme udgangspunkt har konsulentbranchen ikke haft. Branchen har tidligere været bedre, både til at opnå resultater, og til at arbejde med samfundsansvar fra en forretningsbaseret tilgang. Alligevel ender brancherne med at ligge side om side, med et minimalt forspring til beklædningsbranchen, når det kommer til at opnå resultater samt at have en forretningsbaseret tilgang. Brancherne lever kun i nogen grad op til lovgivers hensigt, om at virksomhederne skal opnå resultater, da ca. 40% af virksomhederne ikke oplyser om resultater, eller har en forretningsbaseret tilgang til samfundsansvar efter fjerde rapporteringsperiode. Der er dog tydelig fremgang at spore for begge brancher, endda særligt for beklædningsbranchen. Beklædningsbranchen blev udvalgt, fordi det var vurderet sandsynligt, at den havde den største problemstilling i forhold til samfundsansvar. Efterfølgende er det konstateret at det er den branche, der i undersøgelsen har flyttet sig mest. Det må i højeste grad forventes at være tilfredsstillende fra lovgivers synspunkt. Det kan derfor konstateres, at der er opnået resultater vedrørende samfundsansvar, efter vedtagelsen af årsregnskabslovens 99a. Side 59 af 83

61 8. Perspektivering til andre undersøgelser Nærværende afhandling, er ikke den eneste undersøgelse, der er lavet inden for området. Ovenfor er rapporterne Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2009 og Samfundsansvar og Rapportering i Danmark 2011 nævnt i vidt omfang. Rapporterne ligger i nær sammenhæng til denne afhandling, og anvendes til at give et generelt billede af samfundsansvarsrapporteringen i Danmark. Rapportering omkring samfundsansvar er ikke alene et dansk anliggende. Selv om den lovgivning, der stiller krav om samfundsansvarsredegørelse, alene er en dansk lov, så er området også et område med international bevågenhed. Det ses blandt andet via de standarder, der nævnt under afsnit 3.3. og bilag 2, der hovedsageligt udspringer fra internationale samarbejdsorganisationer KPMG International Corporate Responsibility Reporting Survey 2011 KPMG har på internationalt niveau lavet en undersøgelse indenfor området i Det skal understreges, at denne undersøgelse således er mindst et år ældre, end undersøgelsen lavet ovenfor. Undersøgelsen vurderes dog stadigt at kunne tegne et billede, af tendenserne på området. I KPMG s rapport beskrives det, hvor stor en andel af virksomhederne, fordelt på sektorer, der rapporterer om samfundsansvar. For at lave en sammenligning over til undersøgelsen i nærværende afhandling, er konsulentbranchen sammenlignet med branchen Financial services, Insurance & Services og beklædningsbranchen, er sammenlignet med Trade and Retail. Det særligt interessante ved undersøgelsen er, at den er lavet på internationalt niveau. På trods af dette viser undersøgelsen i nogen grad det samme billede, som undersøgelsen ovenfor også viser. I 2008 rapporterede 49% af virksomhederne i Financial services, Insurance & Services om samfundsansvar. I 2011 var den andel steget til 61%. For virksomhederne i Trade and Retail lavede 26% i 2008 en samfundsansvarsrapportering, tallet steg til 52% i Stigningen er ikke så markant som i Danmark, men i Danmark har stigningen også været hjulpet af et nationalt lovkrav. Selv om Trade og Retail ikke indhenter Financial services, Insurance & Services, så er der en tendens til, at denne branche oplever væsentlig højere stigning i interessen for 60 KPMG Corporate responsibility 2011, side 13 Side 60 af 83

62 at rapportere om samfundsansvar. Det internationale mønster kan derfor i nogen grad sammenlignes med det danske mønster, selv om virksomhederne ikke er underlagt samme krav. Det er også interessant at se på KPMG s rapporteringskvadrat for sektorer, se figur 1 nedenfor. Her ses det, at Trade og Retail som sektor er en opstartsfase og er kommet bagud i forhold til andre sektorer. Den er kendetegnet som både umoden og med en relativ lav rapporteringskvalitet. Financial services, Insurance & Services er derimod i gruppen af sektorer, der har erfaring på området, men som stadig har en relativt ringe rapportering. Disse mønstre synes også at afspejle resultaterne i de ovenstående afsnit, på trods af de alene baserer på danske virksomheder. Figur 1: KPMG s rapporteringskvadrat for sektorer KPMG Corporate responsibility 2011, side 5 Side 61 af 83