PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSE I ENERGIMANAGEMENT (OVERBYGNING) UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND, AALBORG

Transkript

1 Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF NY UDDANNELSE PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSE I ENERGIMANAGEMENT (OVERBYGNING) UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND, AALBORG

2 Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg 14/ November 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 7 Kriterium II Videngrundlag... 8 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Om akkrediteringen Sagsbehandling Dokumentation samlet oversigt Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 3

4 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller University College Nordjyllands ansøgning om akkreditering af udbud af professionsbacheloruddannelsen (overbygning) i energimanagement i Aalborg til: Begrundelse for indstilling Positiv akkreditering Da der er tale om et nyt udbud af en erhvervsrettet videregående uddannelse, sker indstillingen på baggrund af en vurdering af kriterium 2, 4 og 5, jf. Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, afsnit og bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet opfylder kriterium 2, 4 og 5 på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilknyttet et relevant fagligt miljø på University College Nordjyllands (UCNs) energi- og miljøafdeling, hvor der i forvejen udbydes fire erhvervsakademiuddannelser inden for energi- og miljøområdet. Underviserne, der skal undervise på udbuddet, er kvalificerede, har relevant erhvervserfaring inden for teknik- og miljøområdet og vil løbende indhente viden fra praksis, udviklingsvirksomhed og forskning inden for uddannelsens tre kerneområder, energianalyse, energioptimering og energiledelse. Tilrettelæggerne af udbuddet, som også indgår i undervisergruppen, har kontakt til det relevante videngrundlag, bl.a. gennem deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter om fx vedvarende energi og bæredygtigt byggeri. Underviserne vil kunne inddrage viden fra projekter, de selv deltager i, og en række andre relevante aktiviteter i deres undervisning. De studerende vil desuden få kontakt til videngrundlaget gennem deltagelse i virksomhedsbesøg, oplæg om udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet og tværfagligt projektarbejde med udgangspunkt i cases. Udbuddet er tilrettelagt, så de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang. Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler en progression, hvor der først fokuseres på de tekniske, analytiske og projektspecifikke elementer og derefter fokuseres på de lovgivningsmæssige, dokumentationsmæssige og ledelsesmæssige aspekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne tilrettelæggelse og progression er hensigtsmæssig med henblik på de studerendes opnåelse af uddannelsens mål for læringsudbytte og kobling mellem teori og praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddets tilrettelæggelse understøtter en god vekselvirkning mellem uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Fx giver praktikkens placering mulighed for, at de studerende bruger praktikerfaringer i den efterfølgende bacheloropgave. UCN har i øvrigt fået tilsagn fra 17 virksomheder om, at de gerne vil modtage studerende i praktik. De studerende har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. UCN har kontakt til relevante praktiksteder i udlandet og har også udvekslingsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner. Underviserne på udbuddet er pædagogisk kvalificerede, de fleste gennem igangværende adjunktforløb med efterfølgende lektorvurdering. Akkrediteringspanelet vurderer, at UCN løbende vil indsamle og anvende information om uddannelsens kvalitet, sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen og løbende sikre nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Panelet består af: Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 4

5 Peter Schild, dr.ing. (svarer til ph.d.), professor på Institutt for bygg- og energiteknikk på Høgskolen i Oslo og Akershus (HiOA). Peter Schild underviser og forsker inden for building services og indeklima. Han har derudover en deltidsstilling som seniorforsker på SINTEF Byggforsk, hvor han forsker inden for feltet indoor environmental engineering. Han er desuden medlem af Standard Norges komite for ventilation og indeklima og repræsenterer Norge i en styregruppe under International Energy Agencys (IEA s) informationscenter AIVC (Air Infiltration and Ventilation Centre). Paul Andreas Jensen, diplomingeniør, adjunkt på Erhvervsakademiet Lillebælt, energiinstallatørafdelingen. Paul Andreas Jensen er i gang med en masteruddannelse i byggefysik (afsluttes juni 2015). Han har været med til at starte energiteknologuddannelsen op i Odense fra august 2010 og er timefagskoordinator på samme uddannelse. Han har erhvervserfaring som bl.a. energirådgiver og ingeniør. Nicolaj Winther Johansen, studerer energiteknologi (civilingeniør) med speciale i mekatronisk reguleringsteknik på Aalborg Universitet. Nicolaj Winther Johansen er medlem af Studienævn for Energi i perioden Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt på Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det tekniske hovedområde. Forventet optag 15 studerende ved første optag. Adgangsgivende uddannelser Erhvervsakademiuddannelserne til energiteknolog, el-installatør, vvs-installatør og automationsteknolog. Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte fremgår af ansøgningen, bilag 3 Mål for læringsudbytte for Professionsbachelor overbygningsuddannelsen i Energimanagement. Viden Den uddannede har viden om: organisationsstrukturer, ledelsesteorier og -modeller samt forandringsprocesser og brugerdreven innovation. energi- og miljøpolitiske forhold samt gældende regler og love indenfor energimanagement. samt kan forstå og reflektere over teorier og praksis inden for energimanagement og energiledelsessystemer, herunder principper og metoder til registrering af energistyrende indsatser. energistrategiers betydning for institutionen/virksomheden, herunder energiforbrug, branding, konkurrenceevne mv. samt kan forstå og reflektere over teorier og praksis inden for energianalyse i bygninger, installationer og industrielle anlæg, herunder videnskabsteori og måleteknik. Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 5

6 relevante vurderingsmetoder og certificeringsordninger, herunder bæredygtighedscertificering, energimærkning, LCA, cost-benefit-analyse mv. muligheder og fremgangsmåder for energioptimering og implementering af vedvarende energikilder. principper og betingelser for energisystemers samspil på tværs af bygningsforsyning, installationer, processer og produktion, herunder fleksible energisystemer og intelligente installationer. kompleks tværfaglig energiteknik indenfor termodynamik, strømningsteori, elektriske installationer mv. i bygninger og industrielle anlæg. energirigtig projektering, herunder projekttyper, udbudsformer, tilskudsordning, rentabilitet mv. Færdigheder Den uddannede kan: søge og vurdere information om nationale/internationale energi- og miljøpolitiske tiltag. anvende relevante ISO-standarder, regler og love indenfor energimanagementprofessionen. dokumentere og formidle resultater og løsningsmodeller i forbindelse med energimanagement, -analyse og - optimering til myndigheder, samarbejdspartnere og brugere. mestre systematisk og måleteknisk korrekt analyse af energisystemet ved brug af hensigtsmæssige redskaber og modeller. identificere, vurdere, begrunde og implementere energimål og -optimeringstiltag i nye og eksisterende bygninger, installationer og industrielle anlæg samt tilknyttede energisystemer. monitorere, vurdere og regulere energiforbruget i forbindelse med den daglige drift og vedligehold af bygninger, installationer og industrielle anlæg. anvende metoder til energirigtig projektering af installationer og industrielle anlæg. holde sig opdateret vedr. projektformer, støtte- og tilskudsordninger i forbindelse med energimanagementprofessionen. beregne, begrunde og formidle rentabilitet og tilbagebetalingstid for energioptimeringstiltag. vurdere finansielle muligheder og konsekvenser ud fra økonomiske beregninger i forbindelse med energioptimeringstiltag. Kompetencer Den uddannede kan: udføre energianalyse, energioptimering og energimanagement i forhold til komplekse energisystemer i bygninger, installationer og industrielle anlæg. udforme et helhedsorienteret og bæredygtigt energiledelsessystem og energistrategi for den samlede institution/virksomhed, rådgive om udbytte og konsekvenser ved implementering af energiledelse. Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og have helhedsforståelse af energioptimeringsmuligheder, herunder sammenhænge og konsekvenser, samt potentiale for vedvarende energi. organisere og lede opgaver indenfor energianalyse, -optimering og -management. analysere, overvåge og administrere energiforbruget samt dokumentere og formidle relevante resultater og tiltag. sikre energirigtig projektering og integrerede helhedsløsninger for bygninger, installationer og industrielle anlæg. indgå i samarbejde vedr. bæredygtighedscertificering samt udarbejdelse af bygningers energimærker. følge den teknologiske og energipolitiske udvikling og løbende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring indenfor energioptimering, vedvarende energi, bæredygtighed mv. Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 6

7 Uddannelsens struktur Udbuddets aktivitetstyper University College Nordjylland har redegjort for, at den planlagte aktivitet på uddannelsen vil fordele sig på denne måde: Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 7

8 Kriterium II Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at UCN har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet relevante faglige miljøer, og at udbuddet løbende vil blive baseret på ny viden inden for uddannelsens kerneområder, energianalyse, energioptimering og energiledelse. Udbuddet vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante praksis-, udviklings- og forskningsmiljøer, fx kontakt til praktikvirksomheder og deltagelse i en række relevante udviklings- og forskningsprojekter. De studerende vil bl.a. få kontakt til det relevante videngrundlag gennem undervisernes inddragelse af viden fra de projekter, de deltager i, samt deltagelse i virksomhedsbesøg og arrangementer med oplægsholdere fra virksomheder, som vil blive afholdt hvert semester. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver udbuddet tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilknyttet et relevant fagligt miljø af tilfredsstillende kvalitet, hvor tilrettelæggerne og underviserne løbende indhenter viden om uddannelsens kerneområder fra praksis, udviklingsprojekter og forskning. Udbuddet vil blive tilknyttet University College Nordjyllands (UCN s) energi- og miljøafdeling, som i forvejen rummer erhvervsakademiuddannelserne til energiteknolog, automationsteknolog, el-installatør og vvs-installatør. Disse uddannelser har et fagligt indhold, som er relateret til det faglige indhold på professionsbacheloruddannelsen i energimanagement og er adgangsgivende til udbuddet. De syv undervisere, der vil blive tilknyttet udbuddet, er i forvejen ansat på afdelingen for teknik- og miljøuddannelser, som i alt rummer 18 underviserårsværk, og de underviser således på uddannelser med beslægtet fagligt indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne på udbuddet samlet set opfylder kravene til kvalifikationer og kompetencer. UCN redegør for, at syv undervisere vil blive tilknyttet udbuddet. De har alle relevante videregående uddannelser. Seks af dem har en uddannelse på kandidat- eller masterniveau. De er hhv. civilingeniør i arkitektur og design, Master of Science i Environmental Management & Sustainability Science, master of teknisk executive business assessment, master i teknisk-videnskabelig miljøvurdering, civilingeniør i indeklima og cand.mag. i læring og forandringsprocesser. En underviser er uddannet som maskinmester på professionsbachelorniveau. Underviserne har desuden relevante erhvervserfaringer, som de kan trække på i deres undervisning, fx erfaringer fra rådgivning om indeklima, kommunale spildevandsplaner, petrokemiske processer, energiteknik, energianalyse- og beregning og bæredygtigt byggeri. To af underviserne har særlige kompetencer inden for det tekniske område. Akkrediteringspanelet vurderer, at det faglige miljø på UCN s energi- og miljøafdeling løbende baseres på ny viden fra praksis, udviklingsprojekter og forskning. Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 8

9 Akkrediteringspanelet vurderer, at en bred og løbende kontakt til aftagere vil give viden fra praksis, som er relevant for udbuddet af professionsbacheloruddannelsen i energimanagement. Kontakten til aftagere foregår bl.a. ved, at undervisere fra afdelingen, som er praktikvejledere, besøger praktikvirksomheder i forbindelse med de studerendes praktikophold. Under besøget taler underviserne med repræsentanter fra virksomhederne med udgangspunkt i en spørgeguide med fokus på bl.a. aktuelle udviklingstendenser på arbejdsmarkedet. Derudover udvikler og gennemfører afdelingens undervisere efter- og videreuddannelseskurser for aftagere og får derigennem ny viden om virksomhedernes behov. Energi- og miljøafdelingen afholder desuden hvert semester et arrangement for ansatte og studerende, hvor eksterne undervisere kommer og holder oplæg om praksis. Ud over kontakt til det relevante arbejdsmarked om centrale udviklingstendenser deltager underviserne i undervisernetværk, hvor de fx orienteres om ny lovgivning på energiområdet. Denne viden er i høj grad relevant for professionsbacheloruddannelsen i energimanagement. Derudover deltager afdelingens ledelse i et energinetværk, hvor også Energitjenesten, Tech Energy Aalborg, Aalborg Kommune og Aalborg Universitet deltager. Udbuddet vil blive tilknyttet det eksisterende uddannelsesudvalg, som dækker afdelingens erhvervsakademiuddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesudvalget vil kunne medvirke til at sikre, at udbuddet baseres på ny viden om det relevante arbejdsmarked. Alle undervisere, der vil komme til at undervise på udbuddet, deltager i udviklings- og/eller forskningsprojekter. Eksempler på projekter, som ifølge akkrediteringspanelet er relevante for udbuddet, er et projekt om vedvarende energimoduler, som fem af afdelingens undervisere deltager i, og et projekt om vækstmarkeder i Afrika, som tre undervisere deltager i. Viden fra forskning fås også gennem undervisernes deltagelse i forskningsprojekter. Fx deltager den fagansvarlige underviser for ledelse og økonomi på udbuddet i et forskningsprojekt under EnergyVision, som er finansieret af Aalborg Universitet. Derudover er det relevant for udbuddets videngrundlag, at undervisere har mulighed for at komme på udveksling på norske fagskoler, som har specialiseret faglig viden inden for automationsteknologi. På baggrund af gode erfaringer fra regionalfondsprojektet Industriens Forsknings- og Udviklings Netværk (IFUN), hvor teknologiuddannelser har gennemført såkaldte serviceeftersyn af små og mellemstore virksomheder, har UCN planer om at igangsætte lignende aktiviteter, hvor undervisere og studerende gennemfører et serviceeftersyn af virksomhedernes energiforbrug. Disse serviceeftersyn vil fungere som udviklingsaktiviteter. Den forskningsviden, som udbuddet vil blive baseret på, vil fx komme fra forskningsprojektet Værdisættelse af bæredygtigt byggeri (VABB), som er et samarbejde mellem UCN, Energy Conservation Centre (ECC) og Ho Chi Minh City University of Architecture i Vietnam. Der er fem delprojekter under forskningsprojektet, og tre undervisere fra UCN s energi- og miljøafdeling deltager i to af dem: systematisk energieffektivisering af tekniske installationer og indfrielse af de menneskelige behov ved social bæredygtighed. Udbuddets ledelse har desuden taget initiativ til et samarbejde mellem UCN s energi- og miljøafdeling og Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, som vil kunne give udbuddet viden om relevant forskning. Samarbejdet vil indebære, at forskere fra universitetet vil undervise på udbuddet som eksterne undervisere, studerende og undervisere fra udbuddet vil have adgang til viden fra ny forskning, fx ved at deltage i ph.d.- forsvar, og undervisere fra udbuddet vil få mulighed for at deltage i forskningsbaserede udviklingsaktiviteter inden for energi- og miljøområdet (ansøgningen, s. 7). Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggernes kontakt til videngrundlaget er med til at sikre, at udbuddet vil blive baseret på relevant ny viden. Tilrettelæggerne deltager selv i udviklings- og forskningsprojekter og er en del af det faglige miljø på afdelingen for teknik- og miljøuddannelser, hvor de gennem møder med de andre undervisere vil få del i den viden, som deres kolleger får gennem bl.a. deltagelse i udviklingsprojekter eller kontakt til virksomheder. Studielederen, som også vil fungere som underviser på udbuddet, og en underviser har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af udbuddet. De har begge erfaring inden for og får løbende ny viden inden for uddannelsens tre faglige kerneområder, energianalyse, energioptimering og energimanagement. Desuden har de Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 9

10 erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af uddannelser gennem udvikling af energiteknologuddannelsen og tilrettelæggelse af de øvrige erhvervsakademiuddannelser på energi- og miljøafdelingen. De to tilrettelæggere er tilknyttet det faglige miljø i UCN s energi- og miljøafdeling, har relevante uddannelser som hhv. master i tekniskvidenskabelig miljøvurdering og arkitekt og deltager aktivt i en række aktiviteter, som giver ny viden til udbuddet, fx deltager både studielederen og underviseren i udviklingsprojektet om vedvarende energimoduler, og underviseren deltager desuden i forskningsprojektet værdisættelse af bæredygtigt byggeri. Begge tilrettelæggere har relevante erhvervserfaringer inden for energianalyse og -beregning, bæredygtigt byggeri og petrokemiske processer. Derudover er der en underviser knyttet til hvert af uddannelsens tre faglige kerneområder, som også har ansvar for tilrettelæggelse. Disse tre undervisere er alle med i udviklingsprojektet om vedvarende energimoduler, en af dem deltager i udviklingsprojektet om vækstmarkeder i Afrika, og en af dem er med i ovennævnte forskningsprojekt om bæredygtigt byggeri. De personer, der er nævnt ovenfor, vil jævnligt holde møder om udbuddets tilrettelæggelse. Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil få tilstrækkelig kontakt til videngrundlaget gennem kontakt til det faglige miljø og mulighed for at deltage i projekter, som involverer aftagere, fx serviceeftersyn af virksomheders energiforbrug. De studerende vil blive undervist af undervisere, som løbende får ny viden fra relevante praksis-, udviklings- og forskningsmiljøer gennem en række aktiviteter, som er beskrevet ovenfor. På 5. og 6. semester skal de studerende gennemføre et tværfagligt projekt om problemstillinger fra praksis, hvor de får faglig vejledning af en underviser, men også evt. af en vejleder fra en virksomhed. Undervejs i projektforløbene vil der være et foredrag om udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, som uddannelsen retter sig mod. Derudover vil der blive afholdt temadage, hvor repræsentanter fra virksomheder eller andre personer med relation til praksis holder oplæg, og der afholdes en workshop med deltagelse af studerende. De studerende vil også få mulighed for at komme på virksomhedsbesøg i løbet af deres uddannelse. Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 10

11 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 90 ECTS-point. Undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret. Udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af udbuddet i udlandet inden for den normerede studietid. Praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for UCN, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen. Endelig har UCN sandsynliggjort, at det vil blive sikret, at de studerende får en praktikplads. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er udbuddet hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte på den normerede studietid. Panelet vurderer desuden, at der er god overensstemmelse mellem undervisnings- og arbejdsformerne og uddannelsens mål for læringsudbytte. Nedenfor vises tilrettelæggelsen af undervisning og de tværfaglige projekter på 5. og 6. semester. Uddannelsens tre semestre kaldes 5., 6. og 7., fordi uddannelsen er en overbygningsuddannelse til erhvervsakademiuddannelser med fire semestre: Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 11

12 I udkastet til studieordning står der, at de gennemgående undervisningsformer på uddannelsen vil være dialogbaseret holdundervisning og gruppearbejde om opgaver og projekter. Dertil kommer arbejde i studiegrupper, selvstudium, individuelle opgaver og projekter, fremlæggelser og tværfaglige projektforløb (udkast til studieordning, s. 25, og ansøgningen, s. 97). De studerende på uddannelsen skal arbejde med tværfaglige projekter på hhv. 5. og 6. semester. De studerende vil gennem disse projekter arbejde eksemplarisk med emner relateret til læringsmålene få mulighed for at koble teorien fra undervisningen med viden fra praksis. Derudover vil dimittender fra udbuddet komme ud på et beskæftigelsesområde, hvor projektarbejdsformen er udbredt, og det vil være en fordel for dimittenderne at have kendskab til den. Laboratoriearbejde vil indgå i uddannelsen, fx i forbindelse med projektarbejde. De studerende vil have adgang til et laboratorium døgnet rundt alle ugens dage. For at give et nærmere indblik i tilrettelæggelsen af udbuddet og koblingen med læringsmålene følger her en beskrivelse af uddannelsens to første semestre. På 5. semester vil undervisningen være en kombination af holdundervisning og projektorienteret undervisning med inddragelse af eksempler og problemstillinger fra beskæftigelsesområdet samt teoretiske og praktiske opgaver. De praktiske øvelser og forsøg vil finde sted i laboratorium eller som feltarbejde, fx monitorering af vandforbrug og energiforbrug/-produktion i UCN s bygninger. Det tværfaglige projekt vil tage udgangspunkt i en projektcase fra fx en industrivirksomhed, hvor de studerende skal analysere og kortlægge energiforbruget i bygninger, installationer og industrielle anlæg og på den baggrund vurdere, beregne og foreslå indsatsområder og optimeringsforslag. Det tværfaglige projekt på 5. semester afsluttes med en prøve, som består af en synopsis og en præsentationsportfolio. I synopsen skal de studerende redegøre for projektproces, problemstilling, fremgangsmåde, valg og konklusion. Præsentationsportfolien består af resultater, beregninger, tegningsmateriale og anden dokumentation samt præsentation af indsatsområder, energimål og energistrategi. UCN redegør for, at denne prøveform afspejler arbejdsformen i erhvervslivet, samtidig med at de studerendes arbejdsproces og refleksion dokumenteres. Det skriftlige materiale vil danne grundlag for en mundtlig prøve. På 6. semester vil projektcasen for det tværfaglige projekt fx kunne være implementering af energiledelse i en virksomhed, hvor de studerende fastsætter energimål og optimeringsmuligheder og udarbejder en plan for energiledelse samt en strategi for implementering. I forhold til det tværfaglige projekt på 5. semester har dette Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 12

13 projekt en mere teoretisk og strategisk karakter, dog stadig forankret i en praktisk problemstilling. Projektet afsluttes med en rapport og en mundtlig prøve. Herigennem får de studerende mulighed for at redegøre for teori, metoder, problemstillinger, forbehold mv. samt for at diskutere muligheder og argumentere for deres valg. Akkrediteringspanelet bemærker, at prøverne på 5. og 6. semester skal dække forholdsvis mange læringsmål (hhv. 25 og 46), og at det stiller krav om vejledning af de studerende i, hvordan de i en prøve viser, at de opfylder læringsmålene, og til censorer, som skal vurdere de studerendes opnåede viden, færdigheder og kompetencer. Denne mindre svaghed har dog ikke haft betydning for panelets vurdering af kriteriet som opfyldt tilfredsstillende, da panelet finder, at flere af læringsmålene er indholdsmæssigt forbundne og i en vis grad overlappende. Nedenstående tabel viser den planlagte fordeling af lektioner på de forskellige områder i uddannelseselementet energi og analyse. Tabellen giver et nærmere indblik i, hvordan undervisningen vil være tilrettelagt og dække de forskellige områder inden for det obligatoriske uddannelseselement. Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne vil have de nødvendige pædagogiske kvalifikationer til at undervise på udbuddet, og at institutionen vil sikre den løbende opkvalificering gennem evalueringer af studieaktiviteternes pædagogiske kvalitet og opfølgning på evalueringerne. UCN redegør for, at alle undervisere på afdelingen for teknik og miljø undtagen den eller de undervisere (angivet som 10 % af undervisergruppen), som regner med at gå på pension inden for det næste år, deltager i et adjunktforløb med efterfølgende lektorvurdering (ansøgningen, s. 18). Det er ikke oplyst, om de undervisere, som ikke indgår i forløbet, er blandt de undervisere, som skal undervise på udbuddet, men panelet vurderer, at det er tilstrækkeligt, at langt størstedelen af underviserne vil være i gang med et forløb, hvor de er tilknyttet en vejleder og får styrket deres evne til at reflektere over egen pædagogisk praksis. Derudover redegør UCN for, at underviserne på afdelingen enten har taget Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (SEL) eller har været på et kursus med fokus på pædagogik, som består af tre moduler på to dage og perioder til at indøve praksis. Dette kursus er afholdt for undervisere, som er ansat uden pædagogisk baggrund (ansøgningen, s. 18). Den løbende pædagogiske opkvalificering vil ske gennem opfølgning på evalueringer. Det fremgår af UCN s rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter (bilag 12: ansøgningen, s. 217), at den pædagogiske kvalitet Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 13

14 indgår som et parameter i evaluering af alle studieaktiviteter. Studielederen har ansvar for at følge op på evalueringerne med handlingsorienterede tiltag, fx hvis evalueringerne peger på behov for at styrke undervisernes pædagogiske kvalifikationer. Har de studerende mulighed for udlandsophold? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil have mulighed for praktik- og/eller studieophold i udlandet uden forlængelse af studietiden. Det vil være en mulighed for de studerende at tage deres praktik på 7. semester i udlandet (ansøgningen,, s. 19). UCN redegør for, at de gennem praktikarbejdet på energi- og miljøafdelingens erhvervsakademiuddannelser har praktisk erfaring med organisering af praktikophold i udlandet og kontakt til relevante praktiksteder i Europa, USA og Afrika. Det fremgår af studieordningen, at de studerende kan gennemføre de enkelte uddannelseselementer i udlandet, hvis de har fået godkendt forhåndsmerit (studieordningen, s. 24). Af ansøgningen fremgår det, at de studerende især vil blive opfordret til at tage de valgfrie uddannelseselementer i udlandet (ansøgningen, s. 22). Dette vil i praksis kun være en mulighed på uddannelsens 6. semester, da det valgfrie uddannelseselement på 5. semester planlægges afviklet samtidig med et af de obligatoriske uddannelseselementer (supplerende oplysninger af 3. september 2014). UCN redegør for, at der er udvekslingsaftaler med udenlandske universities of applied science, som vil være relevante for de studerende på udbuddet, heriblandt aftalerne med det finske Oulu University of Applied Sciences bachelor programme of energy technology og det ungarske Kecskemét College, Faculty of Mechanical Engineering and Automations bachelor programme in management. UCN redegør for, at den vil sikre, at praktik- og studieophold i udlandet kan gennemføres uden at forlænge studietiden, gennem hhv. praktikkontrakter og procedurer for godkendelse af forhåndsmerit (ansøgningen, s. 23). Procedurerne for godkendelse af forhåndsmerit beskriver, at en faglig vejleder med kendskab til uddannelsen skal sammenligne læringsmålene for uddannelseselementet på den udenlandske institution med læringsmålene for det tilsvarende element på udbuddet (ansøgningen, s. 23, og supplerende oplysninger af 3. september 2014). Er udbuddet fagligt sammenhængende i alle sine dele? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddets faglige tilrettelæggelse understøtter, at de studerende får en god kobling mellem uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler en progression, hvor der først fokuseres på de tekniske, analytiske og projektspecifikke elementer og derefter fokuseres på de lovgivningsmæssige, dokumentationsmæssige og ledelsesmæssige aspekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne tilrettelæggelse og progression er hensigtsmæssig med henblik på de studerendes opnåelse af uddannelsens mål for læringsudbytte og kobling mellem teori og praksis. Praktikperioden ligger på uddannelsens 7. semester, og de studerende har derfor på det tidspunkt været gennem de mere teoretiske dele af uddannelsen. Efter praktikperioden skal de studerende udarbejde deres bachelorprojekt. Bachelorprojektet vil derfor give mulighed for at koble teori og erfaringer fra praktikken. Bliver praktikpladser sikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at UCN har sandsynliggjort, at de studerende vil få praktikpladser. Det forventede første optag på udbuddet er 15 studerende om året. UCN vil bl.a. skaffe praktikpladser gennem en eksisterende erhvervsdatabase, som den benytter til praktiksteder til energiteknologuddannelsen, og UCN redegør for, at ca. 50 virksomheder også vil være relevante for studerende fra udbuddet af energimanagementuddannelsen. Derudover har 17 virksomheder, der har indgået i analysen af arbejdsmarkedets behov, som er udført i forbindelse med udvikling af uddannelsen, givet tilsagn om at ville modtage studerende i praktik (ansøgningen, s. 25). Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 14

15 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitets-sikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes midtvejs- og slutevaluering af undervisningen. Udbuddets fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at de periodiske evalueringer af det samlede udbud, der gennemføres hvert tredje år, ikke systematisk inddrager eksterne interessenter, fordi der fx ikke nødvendigvis gennemføres aftagerundersøgelser eller udarbejdes handlingsplaner på baggrund af viden indhentet fra aftagere og andre relevante interessenter. Panelet vurderer dog, at det er sandsynligt, at tilbagemeldinger fra aftagere og andre relevante interessenter vil indgå i de periodiske evalueringer af det samlede udbud. Panelet vurderer desuden, at UCN vil gennemføre en række aktiviteter, som inddrager relevante interessenters evalueringer af hele eller dele af udbuddet, og at disse aktiviteter tilsammen udgør en vigtig kilde til viden om udbuddets kvalitet, fx tilbagemeldinger fra praktikvirksomheder og uddannelsesudvalgets drøftelser af den årlige Ennova-evaluering blandt de studerende. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at der løbende vil blive indsamlet information om udbuddets kvalitet, og at denne information vil blive anvendt til at sikre udbuddets kvalitet fremover. UCN redegør for, at professionshøjskolens kvalitetssikringssystem vil dække udbuddet. Der vil fx blive indsamlet nøgletal om bl.a. frafald, gennemførelse, ledighed og eksamensresultater. Desuden udarbejdes en opgørelse over undervisnings- og vejledningsaktivitet på udbuddet med udgangspunkt i en studieaktivitetsmodel. Mindst en gang om året vil semestrene blive evalueret af de studerende via et spørgeskema, hvor de studerende svarer på spørgsmål om undervisningens faglige indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse og pædagogiske kvalitet. Studielederen udarbejder en handlingsplan på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne blandt de studerende. Handlingsplanen skal bl.a. indeholde evalueringens resultater og handlingstiltag, herunder hvem der er ansvarlig for implementering (ansøgningen, s. 26). Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 15

16 I midten af hvert semester gennemføres en midtvejsevaluering, hvor de studerede via SurveyXact svarer på en række spørgsmål, bl.a. om, hvorvidt undervisningsmængden er tilstrækkelig til at forstå pensum, underviserens tilgængelighed, faglige viden og formidling samt de studerendes egen arbejdsindsats og deres kendskab til læringsmålene. Derudover har de studerende mulighed for at komme med kommentarer. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne bliver indsamlet af administrative medarbejdere og videreformidlet til de personer, der har ansvar for tilrettelæggelsen af udbuddet. Tilrettelæggerne har ansvar for at følge op på evalueringsresultaterne, fx om der skal ændres i undervisningens indhold og/eller form (ansøgningen, s. 26). Hvert efterår vil der desuden blive gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse (Ennova), som bl.a. dækker studieglæde, fagligt udbytte, organisering af udbuddet samt fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Spørgeskemaer med en fast landsdækkende spørgeramme sendes til alle studerende, og resultaterne fra UCN præsenteres i to hovedrapporter og en specifik uddannelsesrapport (ansøgningen, s. 25). Studielederen for energi og miljø har overordnet ansvar for udvikling og gennemførelse af og opfølgning på evalueringer af studieaktiviteter. Resultaterne fra evalueringer af de ovennævnte studieaktiviteter danner desuden grundlag for løbende udarbejdelse af handlingsplaner og en årsrapport fra udbuddet på baggrund af de handlingsplaner, som er udarbejdet løbende hen over året. Handlingsplaner og årsrapporter samles i en elektronisk uddannelsesmappe under UCN s fælles kvalitetssystem og danner bl.a. grundlag for de evalueringer af det samlede udbud, som vil blive gennemført hvert tredje år (se nedenfor). Studielederen skal drøfte resultater og opfølgning med uddannelseschefen for teknologi (rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter, samlet ansøgning, s. 217). Der er desuden krav om, at de studerende bliver orienteret om resultater af evalueringer og opfølgning (bilag 12: rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter, ansøgningen, s. 220). Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af det samlede udbud? Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført periodiske evalueringer af det samlede udbud hvert tredje år baseret på evalueringer af studieaktiviteter. Der vil desuden blive indhentet viden om dele af eller hele udbuddet fra aftagere og øvrige relevante interessenter. Derudover indgår viden fra aftagere og øvrige relevante interessenter i revisioner af studieordningen, som vil ske hvert andet år, og der gennemføres en række aktiviteter med inddragelse af interessenter, som giver viden om kvaliteten af dele af eller hele udbuddet. UCN har redegjort for, at man løbende vil indhente viden fra aftagere og andre relevante interessenter. UCN vil fx indhente viden fra interessenter gennem uddannelsesudvalg, praktiksamarbejde og dimittend- og aftagerundersøgelser (rammebeskrivelse for fælles aftagerkoncept, ansøgningen, s. 234). UCN redegør for, at viden om udbuddets kvalitet opnået gennem kontakt med aftagere og øvrige relevante interessenter enten kan føre til udarbejdelse af en handlingsplan eller afholdelse af fx et seminar (ansøgningen s. 29). Hvis der udarbejdes handlingsplaner, vil de ligesom resultater af evaluering af studieaktiviteter og handlingsplaner, indgå i grundlaget for de evalueringer af det samlede udbud, som vil blive gennemført hvert tredje år. Viden fra aftagere, dimittendundersøgelser og censorrapporter vil blive brugt som grundlag for revision af udbuddets studieordning sammen med resultater af evalueringer og gældende lovkrav (ansøgningen, s. 25). UCN s rektorat har ansvar for den løbende kvalitetssikring af studieordningerne, som vil blive revideret hvert andet år (bilag 13: rammebeskrivelse for udarbejdelse og kvalitetssikring af studieordninger, ansøgningen, s. 221). Det er ikke nærmere beskrevet, hvordan revisionen vil foregå, og om den omfatter både studieordningens fælles og dens institutionsspecifikke del, men akkrediteringspanelet vurderer, at revision af studieordningen hvert andet år til dels kan være en periodisk evaluering af det samlede udbud med inddragelse af viden fra aftagere, dimittender og censorer. Aftagerundersøgelser kan igangsættes efter behov (bilag 17: rammebeskrivelse for fælles aftagerkoncept, ansøgningen, s. 235). Det fremgår ikke, om evt. aftagerundersøgelser vil indeholde en evaluering af det samlede Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 16

17 udbud, og der er som nævnt ikke nogen bestemt kadence for gennemførelsen af aftagerundersøgelser. Akkrediteringspanelet bemærker, at resultater fra evt. aftagerundersøgelser og opfølgende handlingsplaner vil kunne indgå i det materiale, som vil blive lagt til grund for uddannelsesevalueringerne, men bemærker også, at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, hvis der ikke gennemføres en aftagerundersøgelse, eller hvis den ikke har fokus på det samlede udbud. Dimittendundersøgelser med fokus på dimittendernes beskæftigelsessituation vil blive gennemført en gang årligt som elektronisk spørgeskemaundersøgelse (ansøgningen, s. 32). Det fremgår ikke, om og i hvilken grad undersøgelsen af dimittendernes beskæftigelse også vil udgøre en evaluering af udbuddet. UCN redegør i øvrigt for, at aftagere vil blive inddraget i evaluering af udbuddet gennem uddannelsesudvalget for energi- og miljøuddannelserne. Uddannelsesudvalget mødes to gange årligt, hvor det bl.a. drøfter resultaterne af den årlige Ennova-evaluering af uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog ikke, at dette udgør en inddragelse af eksterne interessenter i periodiske evalueringer af det samlede udbud, da Ennova-evalueringen er en undersøgelse af de studerendes tilfredshed med udbuddet og ikke af det samlede udbud. I forbindelse med praktikforløb vil institutionen besøge praktikstederne, og disse besøg giver viden om praktikværternes vurdering af uddannelsen. Under disse besøg vil uddannelsen blive evalueret med udgangspunkt i en spørgeguide. Akkrediteringspanelet vurderer, at disse evalueringer kan bidrage til evaluering af det samlede udbud. Desuden vil repræsentanter fra praktikvirksomheder blive inviteret til såkaldte praktikmøder på UCN, hvor uddannelsen ifølge UCN vil blive diskuteret og evalueret (ansøgningen, s. 31). Da det ikke fremgår af ansøgningen, hvordan møderne vil have fokus på andre dele af uddannelsen end praktikken, hvilken form denne evaluering af uddannelsen mere konkret har, hvordan opsamling og opfølgning finder sted, eller hvor ofte møderne vil blive afholdt, vurderer panelet ikke, at det er tydeligt, hvordan praktikmøderne bidrager til periodiske evalueringer af det samlede udbud, men panelet anerkender, at der kan blive udarbejdet handlingsplaner på baggrund af tilbagemeldinger fra praktikvirksomhederne, og at disse handlingsplaner vil indgå i uddannelsesevalueringen. UCN redegør for, at viden fra aftagere og andre interessenter enten skal opsamles i en årsrapport, som skal indeholde handlingsplaner, der er afledt af kontakten, eller skal danne grundlag for et seminar el.lign., hvor viden anvendes til at udvikle udbuddet. Fx har UCN i 2014 afholdt en temadag, hvor udvikling af alle UCN s uddannelser blev drøftet (ansøgningen, s. 32). Akkrediteringspanelet vurderer, at opsamling af viden i en årsrapport vil kunne udgøre et relevant bidrag til evalueringer af det samlede udbud, men det fremgår ikke, om der vil blive udarbejdet en årsrapport for udbuddet, eller om der vil blive afholdt et seminar el.lign., hvilket panelet vurderer i mindre grad kan bidrage til evaluering af det samlede udbud. Sikrer udbuddet løbende de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at UCN vil sikre, at udbuddet har de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer. De studerende har mulighed for at evaluere de fysiske faciliteter og materielle ressourcer i årlige studentertilfredshedsundersøgelser. UCN redegør for, at de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer, herunder laboratorieudstyr, findes på energi- og miljøafdelingen. Bliver praktik kvalitetssikret? I forbindelse med praktikophold i Danmark skal de studerende skrive bl.a. læringsmålene og de formelle rammer for praktikken ind i en elektronisk praktikportal, som UCN og praktikværten også har adgang til. De studerende udarbejder personlige læringsmål for praktikken i samarbejde med en vejleder fra udbuddet og praktikstedet. Læringsmålene skal være i overensstemmelse med studieordningens læringsmål for praktikken og skal godkendes af praktikvejlederen. Undervejs i praktikforløbet skal de studerende skrive en logbog, som vejlederen kan læse, så vedkommende kan følge med i den studerendes erfaringer og løbende arbejde med læringsmålene for praktikken. Efter praktikken skal de studerende skrive en rapport, som dokumenterer opnåelse af læringsmål for praktikken. Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 17

18 Praktikken evalueres af de studerende, praktikværterne og praktikvejlederne fra UCN. Midtvejs i praktikperioden mødes praktikvejlederen med praktikværten på praktikstedet, hvor de ud over at drøfte det igangværende praktikforløb vil evaluere uddannelsen. Når praktikken er slut, evaluerer både de studerende og praktikværterne forløbet i et evalueringsskema. Resultaterne af evalueringen vil blive drøftet af underviserne på et månedligt møde. Kvalitetssikring af praktik i udlandet vil foregå ved, at der indgås en praktikkontrakt indeholdende læringsmålene for praktikken mellem den studerende og praktikværten, som skal godkendes af praktikvejlederen. Derudover skal den studerende mindst en gang under praktikforløbet arrangere et virtuelt møde mellem praktikværten, praktikvejlederen og den studerende selv, hvor læringsmålene for praktikken og den studerendes opnåelse af dem evalueres. Praktikvejledning vil også foregå virtuelt. Som ved praktikophold i Danmark skal den studerende skrive en logbog i løbet af praktikken, og praktikken afsluttes med en praktikrapport. Bliver de dele af udbuddet, der foregår på andre institutioner, kvalitetssikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at dele af uddannelsen, der gennemføres på andre danske eller udenlandske institutioner, vil blive kvalitetssikret. UCN redegør for, at forhåndsmerit er den væsentligste kvalitetssikring af dele af uddannelsen, som gennemføres på andre danske og udenlandske institutioner, fx valgfag og studieophold i udlandet. Valgfag udbudt ved andre institutioner kvalitetssikres gennem forhåndsmerit (supplerende oplysninger af 19. juni 2014). Ved studieophold i udlandet skal de studerende udfylde en skriftlig aftale (learning agreement) om de fag, der tages i udlandet. Denne aftale skal godkendes af både studielederen på UCN og den uddannelsesinstitution, som den studerende rejser til. For at sikre, at de studerende kan få tilstrækkeligt udbytte af engelsksproget undervisning, stiller UCN desuden krav om, at de studerendes engelskkundskaber mindst svarer til B2-niveau. UCN har en procedure for kvalitetssikring af uddannelseselementer, som tages ved udenlandske institutioner. Energi- og miljøafdelingens internationale kontor har ansvar for at godkende udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, som modtager studerende fra UCN. Evt. udvekslingsaftaler for studerende på professionsbacheloruddannelsen i energimanagement vil desuden skulle godkendes af studielederen for uddannelsen. Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 18

19 Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af (Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har indsendt et høringssvar, og der redegøres for ændringer i rapporten efter høringssvaret i det følgende afsnit om sagsbehandling. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Hanne Elsnab fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med panelet. Professionsbacheloruddannelse (overbygning) i energimanagement University College Nordjylland, Aalborg Side 19