Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft
|
|
- Holger Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft
2 P.t. er opfølgning af brystkræft (BC) primært kalenderdrevet Cochrane review finder ingen forskel på overlevelse i forskellige kontrolforløb med forskellig organisation eller kontrolfrekvens for BC (Rojas et al, 2005) 7 RCT og 9 observationelle undersøgelser finder ingen forskel på livskvalitet blandt BC patienter (Taggart et al, 2012) Ingen evidens for at model for opfølgning har betydning for overlevelse efter hovedhalskræft (HNC) (Digonnet et al, 2013) Kun få recidiver opfanges ved regelmæssig lægekontrol efter HNC (Page et al, 2013) Effekt af opfølgningsforløb
3 Formål Teste symptombaseret opfølgningsprogram (sygeplejeledet opfølgning, patientuddannelse, og få faste lægebesøg) mht 1) angst 2) tid til recidiv, fysiske og psykiske symptomer, overlevelse MitHelbred
4 MitHelbred fokuserer på patient empowerment Programkomponenter: Sygeplejeledet opfølgning og navigation Patient-uddannelse i self-management Elektronisk platform til patientrapportering af symptomer Færre faste lægekontroller MitHelbred
5
6 Til at kunne varetage: Patientuddannelse Symptom registrering og overvågning Guide self-management Navigation og henvisning til kræftlæge, egen læge, kommunal rehabilitering etc Uddannelse af sygeplejersker
7 Evnen til at monitorere og reagere på symptomer er forskellig blandt patienter Stratificere på uddannelse, partner-status og komorbiditet Alle patienter skal have samme information, men forskellig intensitet og evt. format Information om: Sygdom og behandling fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser symptommonitorering selvundersøgelse self-management kontakt med sygeplejerske Stratificeret patientuddannelse
8 Til registrering af symptomer Kommunikation mellem patient og sygeplejerske Letforståelig trafik-lys grafik: høj kontakt til sygeplejerske medium - self-management lav - ingen aktion Mulighed for papirspørgeskema Elektronisk platform
9 MitHelbred Undervisning i symptomer Symptom registrering Sygeplejekontrol Lægekontrol 2 uger, 1 og 2 år efter afsluttet behandling Mammografi hvert 2. år Under udvikling... Standardopfølgningen Lægekontroller hver 6 måned i 5 år Lægekontrol årligt op til 10 år Mammografi hvert 2. år Under revision MitHelbred
10 2 RCT et for BC (N=2550) og et for HNC (N=890) Pilot-undersøgelse af accept og feasibility Patient-Partner Panel Omkostningsanalyse MitHelbred
11 Inklusion af BC patienter: Intenderet kurativ behandling og PS<3 Region Hovedstaden og Region Sjælland Sample size: 2550 patienter Sample size beregnet så vi har power (80%) til at kunne vise forskel i tid til recidiv dermed er der >99% power til at vise klinisk signifikant forskel på primær (angst) og sekundær symptomudfald Studie populationen
12 Dataindsamling Spørgeskema Uddannelse, arbejde, socialt netværk Angst Frygt for tilbagefald Symptomer/senfølger Livskvalitet Effekten af MitHelbred
13 Indhentning af oplysninger fra patientjournaler Oplysninger fra Nationale Registre herunder løbende fra DBCG Tid til recidiv Overlevelse Omkostningseffektivitet Effekten af MitHelbred
14 Data Monitoring Committee Koordineret af Copenhagen Trial Unit Udarbejde Charter for datamonitorering og interim analyse Identifikation og review af recidiv, ny primær cancer og dødsårsager MitHelbred sammenlignet med standard
15 Gennemgribende forandring af kontrolforløbet Hvad synes patienterne om disse forandringer? Vil patienter deltage? Pilotundersøgelse: fokus på rekruttering til MitHelbred
16 Hvor mange patienter ville takke ja til tilbuddet? Hvordan forstår patienter informationsmaterialet om MitHelbred? Hvad kendetegner de patienter, der vil deltage i undersøgelsen? Hvilke motivationer og barrierer oplever patienterne, der er ved deltagelse i MitHelbred? Forskningsspørgsmål
17 Invitationsbreve udgik til 298 færdigbehandlede kræftpatienter Invitation til telefoninterview Pjece om MitHelbred Samtykkeerklæring Frankeret returkuvert Én brevrykker 180 (64%) deltog i telefoninterview Deltagermateriale
18 Tre erfarne forskningssygeplejersker ringede patienterne op Information om formålet med interviewet Interviewene fulgte en guide 104 brystkræftpatienter 76 hovedhalskræftpatienter Telefoninterviewet
19 154 (86%) ville deltage i MitHelbred, hvis de fik muligheden Motivationer for deltagelse Undervisning i symptomer Symptomregistreringen Direkte adgang til en sygeplejerske Barrierer for deltagelse Ønsket om regelmæssige lægekontroller Ikke at kunne overskue at deltage Frygt for ikke at kunne vurdere egne symptomer Motivationer og barrierer for deltagelse i MitHelbred
20 Principal Investigator Christoffer Johansen Steering committee Susanne Dalton, Pernille Bidstrup, Maibritt Guldin, Randi Karlsen Data monitoring committee - CTU Advisory Board Ruth McCorkle, USA Lonneke van de Poll-Franse, NL; Jane Maher, UK; Marianne Ewertz, DK; Jesper Grau Eriksen, DK Patient and partner panel Clinical collaborators Niels Kroman, Michael Anderson, Claus Andrup Kristensen, Henrik Flyger, Gosia Tuxen, Elo Andersen, Anne Pedersen, Peter Vestlev, Niels Holländer Administrative collaborators Jannik Hilsted, Rigshospitalet, Sven Hartling, Capital Region Lars Onsberg, Zealand Region & Leif Vestergård Pedersen, KB
21 Vi arbejder videre. Kontakt: Tak for opmærksomheden
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereC O MPAS. Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft
C O MPAS Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft Susanne Oksbjerg Dalton Survivorship, Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter & Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Næstved Hvorfor Vi har
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs merePROM i et klinisk perspektiv v/ overlæge, dr.med. Helle Pappot Onkologisk Klinik, Finsencentret, Rigshospitalet
PROM i et klinisk perspektiv v/ overlæge, dr.med. Helle Pappot Onkologisk Klinik, Finsencentret, Rigshospitalet Hvordan kan PRO anvendes i klinisk praksis? Hvilke gevinster og barrierer er der ved klinisk
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereSENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Læs mereStatus for DPCG & DPCD 2013
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk
Læs mereUdenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter
Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereStinne Holm Bergholdt 1
Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR
Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN
MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereForskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.
Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mere9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).
9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs merePatienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016
Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016 Birthe Lemley, Formand for KIU patientforeningen Kræft i underlivet Anna Thit Johnsen, Institut for psykologi, Syddansk Universitet og Palliativ medicinsk afdeling,
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereBRECOR. Online-understøttelse af individtilpasset rehabilitering til kvinder med brystkræft
BRECOR Online-understøttelse af individtilpasset rehabilitering til kvinder med brystkræft Carina Nees, Rebekka Simonsen, Jette Marquardsen, Lone Pedersen, Bolette Skjødt Rafn, Jette Vibe Petersen, CKSK
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereNår den pårørende bliver partner. Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende
Sygeplejersken: Pårørende kan se andre ting end både personalet og patienten selv ser. Vi får lavet et bedre set-up til behandlingen. Det er en fordel, at vi ser og forstår så meget som muligt. Ser ting,
Læs mereOpfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland. www.regioner.dk
Opfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland Regionsrådet Forventning til kræftområdet At personalet gør det fagligt rigtige Som udgangspunkt udgør det fagligt rigtige
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereTEKNISKE OG PERSONALEMÆSSIGE BARRIERER
TEKNISKE OG PERSONALEMÆSSIGE BARRIERER HENRIK TORP MADSEN FORMAND FOR DANSK FORENING FOR ONKORADIOLOGI ILSE VEJBORG FORMAND FOR DANSK FORENING FOR RADIOLOGISK MAMMADIAGNOSTIK FORMAND FOR RADIOLOGISK UDVALG
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereDeltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1
Deltagerinformation Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1 Jeannette Doris Pernille Karoline Der mangler viden i sundhedsvæsenet og kommunerne om, hvordan man bedst kan støtte
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs merePatienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt
Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt 1. Opsamling og systematisering af viden fra danske forskningsmiljøer om patientinddragelse i sundhedsforskning (kortlægning)
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereReferat af 11. møde i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) torsdag den 25. april 2013
16-05-2013 Sag nr. 09/1736 Dokumentnr. 48418/12 Referat af 11. møde i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) torsdag den 25. april 2013 Tilstedeværende medlemmer af RADS Svend Hartling (formand),
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 27. november Sag nr. 2. Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv.
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 27. november 2007 Sag nr. 2 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - model for opstart mv. Bilag 8 Region Hovedstaden Kongensvænge 2 3400 Hillerød Til:
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereTidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs merePsykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte
Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!
Læs mereIndustriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen
Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Flere lægemidler til børn er vigtigt og aktuelt 2 Børn i forsøg
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereOm nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning
Odense 30-31 August 2018 Christiansborg 9 marts Om nødvendigheden af patientinvolveret klinisk forskning Jens Overgaard Afd. for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital jens@oncology.au.dk
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereSundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe
s Kræftstyregruppe R E F E R A T Emne 71. møde i s Kræftstyregruppe Mødedato Torsdag den 2. december 2013 Sted Deltagere s lokale E Else Smith, (formand) Jakob Krogh, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab
Læs mereFlowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
Flowcharts National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre 24.04.2018 Flowchart: Søgning efter retningslinjer (n = 954) (n = 954) (n = 883) (n = 71) (n = 71) Ikke guideline: (n=44) Referat
Læs mereDLCG/DLCR Årsmøde 2013
DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG
Læs mereHvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?
Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste
Læs mereWorkshop om funktionelle lidelser hos børn og unge. Funktionelle Lidelser
Workshop om funktionelle lidelser hos børn og unge Funktionelle Lidelser Hvad er en funktionel lidelse? En samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved, at personen har et eller flere fysiske
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereFra Dallund og PAVI til REHPA
REHPAS erfaringer fra internatophold for erhvervsaktive borgere med livstruende sygdom Fra Dallund og PAVI til REHPA 2 1 REHPAs indsatsområder 2015 Behovsvurdering og visitering Ældre og rehabilitering
Læs mereMTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.
MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereLitteraturliste for Social- og sundhedsassistentuddannelsen på SOSU ZBC
Litteraturliste for Social- og sundhedsassistentuddannelsen på SOSU ZBC EFTER 1. maj 2019: Mødet med borgeren og patienten, 1. udgave. Redaktør A.C. Engers, Det sammenhængende borger- og patientforløb,
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereVil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?
Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse
Læs mereSeksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereInddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for?
Inddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for? Erfaringer fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet (med afsæt i puljemidler fra Sundhedsstyrelsen) Katrina
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mere