Høringssvar til udkast til Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. OSD Aalborg Sydøst - høring af Grundvandsrådet

Transkript

1 AG RI Aalborg den 6. januar 2017 Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiplanlægning Stigsborg Brygge Nørresundby Att.: Birgitte A. Hollænder Høringssvar til udkast til Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. OSD Aalborg Sydøst - høring af Grundvandsrådet Ved telefonisk kontakt til Aalborg Kommune den 5. januar 2017* får vi oplyst, at de eneste ændringer til den gældende indsatsplan er: 1. En udvidet sårbar nærzone med nitratindsats, da det grundvandsdannende opland er genberegnet for Klarup Vandværk, Kochs Vase og for Aalborg Vand, Lundby Krat. 2. Et halvmåneformet areal midt i indsatsområdet, der har vist sig ikke at være indvindingsopland alligevel, er taget ud af indsatsplanen. 3. For Aalborg Vands boringer i Lundby Krat er der nu kun indsats for pesticider i BNBO, hvor der i den gældende plan også er en indsats for nitrat. Således fortæller Aalborg Kommune, at der ift. den gældende indsatsplan kun er stramninger i forhold til den nu udvidede sårbare nærzone. Vi er som i vores indsigelse til den gældende plan ikke enige i, at en indsats mod regelret anvendelse af pesticider er nødvendig ved Lundby Krat og vi er kritiske overfor metoden omkring den sårbare nærzone. Vi gør opmærksom på, at Agri Nord fortsat mener, at jordfordeling bør indgå blandt flere virkemidler til at gennemføre indsatserne. Agri Nord har dermed ikke nogen nye indsigelser mod tillægget i forhold til dem vi allerede har indgivet til den gældende plan for OSD Disse indsigelser er dateret 24. januar De er stadig yderst relevante, hvorfor de er vedlagt. Det er således fortsat vores opfattelse, at kommunen foretager en overimplementering i forhold til landbrugsdriften. Med venlig hilsen Agri Nord Michael Palsgaard Andersen Faglig leder for projekter Direkte mpa@agrinord.dk *Telefonopringning fra Michael Palsgaard Andersen til Birgitte A. Hollænder den 5. januar 2017.

2 ACRIi Energiforsyningen Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Natur og Miljø HobroveJ Aalborg SV Aalborg, den 24. januar 2014 Vedr.: Indsatsolan Aalborg Sydøst - PSD AgriNord gør hermed indsigelse mod planen for OSD 1435 Aalborg Sydøst. AgriNord er uenig med Aalborg kommune i, at der i indsatsplanens område er behov for pesticidforbud i de sårbare Nærzoner, og AgriNord er uenig med Aalborg kommune i, at der er behov for at opkøbe dyrkningsretten til ca ha landbrugsjord i OSD 1435 for at nedbringe nitratudvaskningen til 25 mg/l fra rodzonen. AgriNord bakker selvfølgelig op om, at der skal være rent drikkevand i hanerne til folk både på landet og i byen. Men vi tager afstand fra indsatsplanens metoder til at opnå dette mål. Det er ubegrundet at være så restriktiv overfor ejerne og brugerne af de sårbare nærzoner til vandværkerne, og det vil påføre forbrugerne alt for store omkostninger at virkeliggøre planen. Vores medlemmer har ved deltagelse i offentlige møder markeret, hvor alvorligt de ser på planens virkninger. Landbruget har i en længere periode været i krise, værdierne er af andre grunde blevet vurderet ned, og det er ikke let at holde økonomien sammen i moderne landbrug - snart uanset om det er husdyrhold eller planteavl. Derfor har vi ikke nogen robust udgangssituation. Ved de første møder blev det udtalt flere gange, at indgreb bliver fulgt med fuld erstatning, som var det løsningen i sig selv. Men så enkelt er det ikke. Det første problem er selvfølgelig at finde beløbet, som udgør fuld erstatning. Det er ikke mindste problem, men hvis vi forudsætter, at det problem løses tilfredsstillende, så bliver næste problem at finde en sådan anvendelse af erstatningen, at situationen er genoprettet. Det vil typisk forudsætte, at erstatningen kan geninvesteres. Mange kreditorer vil imidlertid ikke se sådan på det - kreditorerne har mulighed for at kræve gæld indfriet eller afdraget, og så står landmanden tilbage med reduceret gæld men også med reduceret og forringet produktionsapparat. Endelig er der den mulighed, at jorden er købt dyrere end prisen er nu. Hermed risikerer landmanden, at et værditab bliver realiseret, i stedet for at landmanden kunne lade tiden gå sin gang og måske ved ændrede konjunkturer komme ud af kniben. Disse tilfælde er særdeles ulykkelige, og derfor er der grund til at være utrolig omhyggelig og forsigtig i virkeliggørelsen af disse planer. Nedenfor vil vi redegøre for vore indvendinger. Vi har deltaget i følgegruppemøder om denne indsatsplan, og vi vil gerne bidrage med yderligere input til Indsatsplanen og også til videre arbejde Aalborg Hobrovej Aalborg SV Tlf Cn.. OH'irf c;nn Aars Markedsvej Aars Tlf Fav oaon QTCIA Hobro Horsøvej Hobro Tlf OLBR. DANSK LANDBRUGSRADGIVNING

3 med grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. Vi står ved, at indsatsplanlægningen nødvendigvis må involvere landbruget i Aalborg Kommune. Noget af det, vi kan bidrage med, er viden om praktisk og teoretisk planteavl, herunder brugen af næringsstoffer og pesticider i produktionen. Den viden, vi kunne bidrage med, er ikke inddraget i denne indsatsplan, forstået således at Aalborg kommune og forsyningen har støttet sig til andre rådgivere ved udarbejdelsen af planen. AgriNords kritik rettes mod nogle grundlæggende antagelser i indsatsplanen. Som nævnt deltager vi gerne i dialog herom. Vi har tidligere påtalt, at det er forkert, når det på side 1 i planen står, at indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med bl.a. AgriNord. Deltagelse i følgegruppens møder betyder ikke, at AgriNord har haft direkte indflydelse på planens ordlyd, og eftersom vi og vores medlemmer er meget uenige i store dele af indholdet, er det en uheldig formulering, som vi har bedt om at få fjernet fra den endelige indsatsplan Pesticidforbud Forslaget til indsatsplan indeholder krav om, at der hverken må anvendes eller håndteres pesticider i sårbar nærzone. I Indsatsplanen s. 10 står: "Indsatsområdet er generelt sårbart overfor nitrat og miljøfremmede stoffer, herunder pesticider. Den naturlige beskyttelse af grundvandet fra lerlag er begrænset, og areaianvendelsen giver mange steder anledning til potentielle forureningskilder, jf. redegørelsen" I Indsatsplanen, s. 106 står; "Størstedelen af indsatsområdet er sårbart over for både nitrat og pesticider. Der er dog enkelte områder, som ikke er sårbare over for nitrat, men kun er sårbare for pesticider." Der findes ingen national kortlægning af pesticidfølsomme områder. Der findes heller ikke nøjagtige retningslinjer. Derfor er vurderingen af spørgsmålet alene foretaget af Aalborg kommunes rådgivere. I baggrundsmaterialet vedr. for eksempel Gunderup Vandværk har Niras udpeget pesticidsårbare områder inden for indvindingsoplandet i henhold til retningslinjerne i Naturstyrelsens skrivelse af 6. oktober Hele indvindingsoplandet er blevet udpeget som pesticidsårbart på baggrund af en vurdering af grundvandsdannelse, boringstilstandsvurdering, vandkemiske karakteristika samt tidligere sårbarhedskortlægning mht. nitrat. I den statslige kortlægning står intet om pesticidfølsomme områder. Kortlægningen angår alene nitrat. Naturstyrelsens skrivelse af 6. oktober 2011 indeholder orientering til kommunerne om deres mulighed for at anvende miljøbeskyttelsesloven 26a i forbindelse med sikring af drikkevandsinteresser mod pesticidforurening. I bemærkningerne til lovforslaget til mbl. 26a i 1998 står: "For pesticider kan man ikke på samme måde identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede, over for alle pesticider. De forhold, som er bestemmende for om en forurening på jordoverfladen trænger ned i grundvandet, varierer fra stof til stof. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb overfor den eksisterende lovlige gødnings- oa pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Den sidste sætning udgik af citat, da Naturstyrelsen den 6. oktober 2011 orienterede kommunerne om, at de havde mulighed for at stille krav i henhold til mbl. 26a angående pesticider. Side 2 afil

4 Der foreligger ikke p.t. en udredning om kortlægning af pesticidfølsomme områder, men den er blevet lovet sidst i 2013 fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og NaturErhverv. Indtil den udredning foreligger, forbliver udpegning af pesticidfølsomme områder et meget selvstændigt stykke arbejde, som kommunerne udfører enkeltvis. Vi hæfter os selvfølgelig ved lovbemærkningernes sidste citerede sætning: "Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticid anvendelse overalt i de således udpegede områder." Aalborg Kommunes indsatplan når lige nøjagtigt dette resultat, idet alle de sårbare nærzoner samtidig er udpeget som pesticidfølsomme. I øvrigt henvises Naturstyrelsens "Validering af jordbundsdata - Pesticidfølsomme sandjorder". I projektet er fremlagt et kort, hvor en mindre del af Himmerland er udenfor kortlægning på grund af lerholdig jord, medens den helt overvejende del af Himmerland er zoneret og er markeret som Ikke særligt følsomt område. AgriNord har derfor det udgangspunkt, at betegnelsen af den altovervejende del afjorden som pesticidfølsom skyder langt over målet, og udpegningerne bør revideres grundlæggende, når den lovede udredning foreligger. Pesticidforbuddet er et meget alvorligt vilkår i indsatsplanen. Det vil - uanset gødningstildeling - mange steder udelukke fortsat rentabel drift, medmindre den øvrige bedrift omlægges til økologisk drift. Det vil ikke være realistisk, hvis det handler om delarealer i større bedrifter. Afslutningsvis bemærkes, at de pesticidfund, der gøres i drikkevandsboringerne altovervejende angår pesticider, der ikke iængere er i brug. Det er en del af godkendelsessystemet for pesticider i dag, at de skal omsættes helt i dyrkningslaget, så der ikke sker udvaskning til drikkevandet. Det stoler vi på, og de oplistede fund i boringerne udmærker sig ved at angå gamle midler, der er forbudt nu. Nitratrestriktionerne. 1. Nitratudvaskning fra skov, natur, by og goifbane Den sårbare nærzone fastsættes i forslaget til indsatsplanen på baggrund af for høje udvaskningstal. Det betyder, at den sårbare nærzone overvurderes og dermed medfører unødig gene og udgift for lodsejerne og forbrugere. Golfbanen Golfbanen er, så vidt vi har forstået, i beregningerne sat til 50 mg nitrat pr. liter i nuværende drift og 25 mg/l i fremtidig drift. Undersøgelser viser, at nitratudvaskningen fra golfbaner reelt er lavere. På golfbanen er der næppe behov for at regulere nitratudvaskningen. Ørnehøj Golfklub har ifølge deres grønne regnskab for 2012 gødet deres greens med 222 kg N/ha, mens de øvrige områder får relativt lidt eller ingen gødning. En undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning^ fra 2003 viser, at den i forsøgsperioden højest målte nitratudvaskning fra greenen, der er det mest gødede areal på en golfbane, var 8,9 mg pr. liter. Dog var nitratudvaskningen resten af perioden nærmere i størrelsesordenen 2-5 mg/l for greenen. I det grønne regnskab oplyser Ørnhøj Golfbane, at de har 1,5 hektar greens. De resterende 80,5 hektar består af rough, semirough, naturområder mv. med meget begrænset gødningstilførsel. Her er Uffe Jørgensen (2003): Udvaskning af kvælstof og fosfor fra golf green. Rapport for perioden juni 2003-april Danmarks Jordbrugsforskning, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Side 3 afil

5 nitratudvaskningen uden tvivl lavere. Det betyder, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra golfbanen reelt ligger i niveauet 1-3 mg/l og altså markant lavere end de værdier, der indgår i beregningen af sårbar nærzone i forslaget til indsatsplan. Naturområder Fra naturområder synes nitratudvaskningen ligeledes overvurderet. Det reelle nitratudvaskningsniveau ligger formodentligt nærmere omkring 1-3 mg/l, da vi næppe forventer, at nitratudvaskningen i naturområder overstiger nitratudvaskningen fra vedvarende græsmarker. Ifølge Aalborg Kommunes egne målte udvaskningstal fra rodzonen ved Drastrup med vedvarende græs opnås efter nogle år en nitratkoncentration tæt på nul. I rapporten^, der er udgivet af Aalborg Kommune konkluderes: Efter to til tre vækstsæsoner udenfor omdrift var nitratkoncentrationen tæt på nui Og endvidere: Tilsvarende hurtig reduktion i nitratudvaskningen ved overgang til vedvarende græs er fundet i andre danske undersøgelser. Kvantitativt lå nitratudvaskningen i Drastrupprojektet således efter få år på 0-2 kg N/ha/år - eller cirka 0-3 mg/l afhængigt af størrelsen af infiltrationen. Aalborg Kommunes rapport fra Drastrup refererer I også flere andre danske undersøgelser, der også opnår resultater med meget lav nitratudvaskning for vedvarende græs. Naturområderne bør derfor indgå med værdier, der ikke er højere end 1-3 mg/l. Skove Skove indgår tilsyneiadende i beregningen af sårbar nærzone med en nitratudvaskning på 25 mg/l. Ifølge en kilde ligger nitratudvaskningen fra etablerede skove nærmere i størrelsesordenen 0-15 mg/l - dog højere for småskove og skovkanter. I Drastrup blev nitratudvaskningen fra skov også målt i en undersøgelse med deltagelse af Aalborg kommune og Forskningscenter for Skov & Landskab"^. Måleperioden kunne have været ønsket længere, men forfatterne konkluderer, at en nitratudvaskning på "nogle få kg N/ha/år kan forventes efter skovtilplantning ved dybdepløjning efter nogle år. Med henvisning til andre danske undersøgelser skriver forfatterne, at der generelt for skovrejsning kan forventes at udvaskningen falder til under 5-10 kg N/ha/år i løbet af 3-5 år, dog med risiko for at nitratudvaskningen på længere sigt stiger til i størrelsesordenen 5-15 kg N/ha/år, når skov bliver ældre end 20 år. En af de grundigste undersøgelser er baseret på 111 punkter og udtagne prøver I kvadratnettet. 50% fraktilen ligger her på en nitratudvaskning på 5,3 mg/l. Her indgår imidlertid også skovrejsningsområder, pyntegrønt og selvfølgelig også ekstensive skove - så der er variation i tallene. Kigger vi på ekstensive skove er nitratudvaskningen på 3,1 mg/l. ^ Per Gundersen, Ege Friis og Karin Hansen (2001), Nitratudvaskning fta skovrejsning og vedvarende græsarealer Drastrup projektet, Aalborg Kommune og Forskningscentret for Skov & Landskab. ^ Miljømimsteriet, DANVA og FVD (2003): Skovrejsning og grundvand. ^ Per Gundersen, Ege Friis og Karin Hansen (2001), Nitratudvaskning fia skovrejsning og vedvarende græsarealer Drastrup projektet, Aalborg Kommune og Forskningscentret for Skov & Landskab. Ingeborg Callesen, Anna Thormann, Karsten Raulund-Rasmussen, Henrik Stryhn og Hans Spelling Østergaard (1996): Nitrat-koncentrationen i jordvand under danske skove. Dansk Skovbrugs Tudsskrift s , Side 4 afil

6 Byer Byer er, så vidt vi har forstået, i forslaget til indsatsplan indregnet med en nitratudvaskning på 50 mg nitrat pr. liter. Undersøgelserne omkring nitratudvaskning fra fladekilder i byområder er få, men byområdernes fladekilder består af haver, parker og befæstede arealer. Nogle af de befæstede arealer løber i kloakken og påvirker ikke grundvandet. Parker og haver dyrkes på forskellig vis, men hovedparten er med græsplæne og i havebede findes ofte vegetation med både urter og vedplanter og sjældent helt bar jord. En vurdering kunne være, at udvaskningen ikke adskiller sig væsentligt fra golfbaner eller skove, dvs mg/l. I Aalborg Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 17 ved Hals er nitratudvaskningen anslået til 5 mg/l for byområder. Dette er tal er på baggrund af få tilgængelige undersøgelser sandsynligvis et "bedste gæt. Men altså betragteligt under Aalborg Kommunes bedste gæt på 50 mg/l i forslaget til indsatsplan for OSD Muligvis kræver dette forslag, at deklarationerne formuleres anderledes end nu, men forslaget bør overvejes, blandt andet af hensyn til landbrugsstrukturen i oplandet....for golfbane og naturområder finder vi det derfor fornuftigt, at Aalborg Kommune genberegner udbredelsen af sårbar nærzone i forhold til nitratindsatsen med et tal på 1-3 mg nitrat pr. I. For skove og byer eventuelt lidt højere, men næppe over 3-10 mg/l Nitratudvaskning fra areaier med dyrkningsdekiarationer De dyrkningsdeklarationer, der forventes indgået i den sårbare nærzone samt de dyrkningsdeklarationer, der er indgået, sætter Aalborg Kommune i beregningen af den sårbare nærzone til 25 mg nitrat pr. liter. Tages udgangspunkt i dyrkningsdeklarationer med vedvarende græs med afgræsning eller slæt og ingen særskilt gødningstilførsel er nitratudvaskningen reelt lavere. Nitratudvaskningen afhænger af hvor ofte arealerne omlægges, i eksempler fra indgåede dyrkningsdeklarationer fra Aalborg Kommune kan vi se, at der ikke må omlægges oftere end hvert 5. år. Mange vil sandsynligvis alligevel blot lade jorden ligge med vedvarende græs uden omlægning, da jorden med de stramme deklarationer reelt ikke kan bruges som dyrkningsjord. Det bør forhold bør indregnes, da det reelt giver en nitratudvaskning som dokumenteret ovenstående i Drastrupprojektet ligger på 1-3 mg nitrat pr. liter. Omlægges græsarealerne stiger nitratudvaskningen lige efter omlægning. I Aalborg Kommunes dyrkningsdeklarationer åbnes derfor omlægning maksimalt hvert 5. år. Da der ikke tilføres gødning ud over det der afsættes ved husdyrenes afgræsning og da områderne ikke omlægges oftere end hvert 5. år og da det kun må ske om foråret, ja, så vii nitratudvaskningen også være på et relativt lavt niveau her. Der er ved hurtigt gennemsyn tilsyneladende ikke mange danske undersøgelser af denne driftsform. Baseret på Drastrupforsøgene (fig. 7 i rapporten) kan der forsigtigt anslås en nitratudvaskning som et gennemsnit over en fem årig periode på 3-10 mg/l. Da effekten på grundvandet er meget stor ved omlægning til vedvarende græs udenfor omdrift, anbefaler vi, at det indgår i betydeligt større omfang. Altså en dyrkningsdeklaration på 1-3 mg nitrat pr. liter. Vi gør i øvrigt opmærksom på, at de aftaler om dyrkningsrestriktioner, der allerede er lavet i forbindelse med delindsatsplanen, ikke figurerer med en lav nitratudvaskning på kortene i baggrundsmaterialet til indsatsplanen. Vi vil gerne sikre os, at alle de indgåede aftaler indgår med en lav nitratudvaskning i beregningen af sårbar nærzone. Det bør ske efter en undersøgelse af, hvem der reelt lader arealet ligge som vedvarende græs. * Forsyningsvirksomhederne. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Område med Særlig Drikkevandsinteresse nr Hals. Side 5 afil

7 ...Vi finder det derfor fornuftigt, at Aalborg Kommune reviderer udbredelsen af sårbar nærzone i forhold til nitratindsatsen med et tal på mellem 1 og 3 mg nitrat pr. I og sekundært 10 mgft for græs med omlægning hvert 5. år. Det gælder både for eksisterende dyrkningsaftaler og nye aftaler... I Aalborg Kommunes dyrkningsdeklarationer er der fastsat et reduceret dyretryk ifl. de gældende regler. Vi gør opmærksom på, at græsningstrykket på vedvarende græsarealer næppe har stor betydning for, at nitratudvaskningen kan holdes på et lavt niveau. Så længe græsdækket er intakt. Det vil i mange tilfælde være til gavn for biodiversitet og naturpleje at kunne have et lidt højere græsningstryk end i de nuværende dyrkningsdeklarationer på de tidligere omdriftsjorde for at fjerne kvælstof. Dyrenes tilvækst er med til at fjerne kvælstof, som dermed heller ikke udvaskes. Endelig kan et højere græsningstryk gøre det mere attraktivt for økologisk drift, hvor der er krav om at dyrene er på græs i sommerhalvåret og det er i forvejen en udfordring for økologiske mælkeproducenter at finde arealer med god arrondering og størrelse. Vi gør desuden opmærksom på, at dyrkningsdeklarationerne medfører forøget risiko for at landmænds husdyrproduktion bliver påvirket på grund af etableringen af mulige ammoniakfølsomme naturtyper. Det bør indgå i erstatningsopgørelseme. 3. Krav i "øvrigt indsatsområde" I "øvrigt indsatsområde må der i følge forslaget til indsatsplan ikke ske en stigning i nitratudvaskningen i forhold til nudrift. Det fremgår ikke tydeligt om det kun gæider erstatningsfri regulering gennem husdyrgodkendelser eller om kommunen også vil regulere planteavlsbrug og husdyrbrug, der gennemfører ændringer, der ikke udløser miljøgodkendelse....det bør præciseres, at kravet kun gælder ift. husdyrgodkendelser efter Tov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug......det bør desuden præciseres, at der ikke fastsættes krav ud over de som er gældende i Tov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug... På den måde er indsatsplanen åben for at leve op til nationale tilpasninger i "Lov om miljøgodkendeise m.v. af husdyrbrug". Vi finder det i øvrigt forkert, at der i så stort et nitratfølsomt indvindingsområde som det i OSD 1435, bliver lagt store og omkostningstunge restriktioner på landmænd med en miljøgodkendt husdyrproduktion. Arealet er ikke et indvindingsopland og bliver således ikke brugt til drikkevand i dag. Der er blot reserveret et meget stort areal, som gennem husdyrgodkendelsesloven pålægges restriktioner. Vi opfordrer kraftigt til, at kommunen i et samarbejde med staten arbejder på at reducere arealets størrelse, så der ikke udlægges et større areal med unødige restriktioner end højest nødvendigt. 4. Nitratudvaskning og merudbytter Der er i området flere, der har dokumenterede merudbytter og dermed højere kvælstofkvote. Det synes ikke at være indregnet i nitratudvaskningstallene, når det kommer til udbyttet og det øgede kvælstofoptag i afgrøderne og dermed mindre nitratudvaskning. Det påvirker den sårbare nærzone, sådan, at den bliver unødvendigt stor. Vi har kendskab til merudbytter på knap 15 %, hvilket nedsætter nitratudvaskningen omkring 15 mg/l. Den sårbare nærzone ift. nitrat bliver dermed større end nødvendigt..der bør laves en beregning, hvor dette indgår... Side 6 af 11

8 5. Nitratudvaskning uden hensyn til sædskifterotation På kommunens kort med nitratudvaskning fra markerne synes det højeste udvaskningstal i perioden fra 2007 til 2010 at være valgt til de videre beregninger af sårbar nærzone. Tal fra det ene år er imidlertid ikke et udtryk for, hvad der kan forventes som et gennemsnit. Alle marker i omdrift indgår i en sædskifte rotation og dermed er det et gennemsnitstal for sædskiftet, der skal bruges. Ellers overvurderes behovet for indsats overfor nitrat og den sårbare nærzone bliver større end nødvendigt. Tallet kan beregnes....som minimum bør det være et gennemsnitstai over 3-5 år der anvendes, hvis Aaiborg Kommune ikke har mulighed for at beregne det korrekte sædskiftegennemsnit... Vi ønsker desuden at gøre opmærksom på, at alle 3 arealer, hvis de ikke allerede gør det, bør sættes til en meget lav udvaskning, så de Ikke indgår i landbrugsarealberegningerne. I det hele taget er det vigtigt, at disse ovenstående beregninger gennemføres på et forsvarligt og opdateret grundlag, baseret på nyeste viden samt beregningsmetoder, der er konsensus om. Ved seneste følgegruppemøder blev beregningerne fremstillet som endelige, idet der blev henvist til, at Indsatsplanlægningen hermed er afsluttet. Vi mener, at lovlige indgreb forudsætter nøjagtig og detaljeret viden om forholdene i indvindingsoplandene, så derfor bør det indgå i alle forhandlingsforløb at forudsætnignerne stemmes af, og den sårbare nærzone genberegnes. 6. Nitratudvaskning og plantesædskifte I beregningen af sårbar nærzone indgår landbrugsarealer med en udvaskning som minimum et planteavlssædskifte - på trods af, at de reelt har en lavere udvaskning. Det synes at være et unødvendigt forsigtighedsprincip, at antage, at alle landbrugsarealer med lav udvaskning pludselig ligger driften om....vi mener det er mere reelt at anvende den nitratudvaskning, der er i dag i stedet for et usikkert potentiale for nitratudvaskning Nye vandplaner iht. Vandrammedirektivet De nye vandplaner under Vandrammedirektivet og Grøn Vækst indeholder yderligere krav til dyrkningen. Det gælder bla. randzoner, yderligere efterafgrøder (de kan ikke erstatte vintergrønne marker), forbud mod ompløjning af græsmarker i efteråret og forbud mod jordbearbejdning i efteråret forud for forårssåede afgrøder. Disse forvandværkerne gratis indsatser bør indgå i beregningerne, så der ikke sker en unødvendig dobbeltindsats. Indregning af denne effekt vil medføre, at den sårbare nærzone og dermed udgift og gene bliver mindre. Staten forventer en betydelig reduktion i nitratudvaskningen fra disse virkemidler. Vi har Ikke regnet på effekten i % reduktion fra rodzonen, men der er tale om en betydelig forventet effekt på nitratudvaskningen fra rodzonen. Aarhus Universitet estimerer i en rapport^ fra 2013 en effekt på 4-5%, men tallene bør gennemgåes nøjere for at relatere til forholdene i OSD Udfordringen er at relatere de ton reduktion til havmiljøet tilbage til rodzonen i Aalborg SØ....Har Aalborg Kommune taget højde for disse for vandværkerne gratis indsatser? Nitratreduktion En af grundene til den meget restriktive tilgang til grundvandsbeskyttelse er ifølge Aalborg Kommune, Christen Duns Børgesen, Poul Nordemann Jensen, Gitte Blicher-Mathiesen og Kirsten Schelde (2013). Udviklingen i kvaelstofudvaskning og nssringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden , Evaluering af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofiidvaskning samt en fi^mskrivning af planlagte virkemidlers effekt firem til Aarhus Universitet. Side 7 af 11

9 at der ikke er nogen reduktionskapacitet i jorden overhovedet i OSD1435. Omvendt er der områder, som har nogen beskyttelse i form af lerlag, ligesom der altid i mikromiljøer vil være en reduktion. I forslaget til indsatsplanen står der på side 103: Centralt i området er der dog steder, hvor den samlede lertykkelse overstiger 15 m og lokalt 30 m. Ifølge Geovejledning 5 giver en lertykkelse på 5-15 meter anledning til betegnelsen Nogen sårbarhed - dog afhængigt afvandtype mv. Se tabel 1. Vandtyperne i området er ifølge kortlægningen type A og B, hvilket er tegn på et sårbart område....vi foreslår, at hullerne i lerlaget findes og at indsatsen begrænses tii de områder. Alternativt at der estimeres og indregnes en generel reduktionskapacitet afen mindre størrelse... Tabel 1. Retningslinjer for vurdering af nitratsårbarhed fra Geo-vejledning 5*. Grundvandsmagasinets såi^arhed NV Nitratså rbarhed tmst.2()0m {'genskaber af lerdækiag og gnmdvandsmagasin Grundvandsressourcens kvalitet Grundvandsdannelse og gradient {kkc-niiml-.siirbart Lille Da'klag h:ir g(xl nilniiralukiionskii)>:ieiu l eller Lerdieklag > 15 III eller Kedueeret magumiibjeigart ined god nitriilrednkiionsktipiteiiei Redueeivi ikkeniliiillioldigl gi muh and Vandt) K' C og D Ingen eller lille gnindvaiulsdiiniiclse Gradiet; opiidrellel Nilniixiiibaii Nogen Da-klag er uden Murre niinure<lnkiionhkapaeiict eller Lerdieklag 5-15 in eller ReduecKi inagiisinhjergiin Svagt reduceret g I undvand iiieil en iislahil valldk^':llilel Vamltypc C med.stigeiule Milt'aiindhold Nogen grundvn Ildsdannelse (iiadient-lbrliold: ingen eller svag iiedadahlei.slor Dieklag er helt oxideret eller ].erdiekliig < og Miigiisinbjeigart er uden xtorre niirutreelukiionskapucilci N'ilraiholdigl gimuh'and Vandtype A og B Stor g mnd vandsdannelse Gnulieni; Nediidreltet 10. Faldende nitratudvaskning generelt GEUS har for nylig konkluderet, at landbrugets kvælstofregulering har haft en statistisk signifikant effekt på grundvandskvaliteten. Kurven for nitratudvaskning er med andre ord knækket. Se figur 1. Det yngre grundvand, der bevæger sig ned ad i magasinet har et lavere nitratindhold. Det er derfor vigtigt at have sig for øje, når kravene i indsatsplanen fastlægges, så der ikke sker en overreaktion på baggrund af tidligere tiders forhoid. Biigitte Hansen, Anne Mette Nielsen, Claus Hoist Iversen og Verner Søndergaard (2009): Vurdering af grundvandsmagasiners Nitratsårbarhed, GEUS. Birgitte Hansen, Lærke Thorling og Tommy Dalgaard (2014). Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten. Plantekongres httds:// pik 2014 shw 85 1 Birgitte Guldberg HaDsen.Ddf Side 8 af 11

10 (O 4ii< <0 JZ a> a o 3 S2 o O) År Figur 1. National udvikling i grundvandets nitratindhold (Birgitte Hansen, GEUS). Foreløbige dyrkninasaftaler. I det hele taget foregår der meget forskning og kortlægning på dette område i disse år. Nogle af de forskningsresultater peger i retning af, at nitratproblemet i de kommende år bliver mindre og truslen mod drikkevandet aftager. Derfor er der god fornuft i foreløbige dyrkningsaftaler, f.eks. 5 år ad gangen, så vi kan se, om problemerne løses med de ny dyrkningsmetoder. Aalborg kommune lægger op til varig erhvervelse af de sårbare nærzoner - uden nærmere om hvorvidt jorden kan leveres tilbage til ejerne, hvis boringer skulle lukke, eller behovene ændrede sig, eller måske nitratbelastningen nåede ned på et acceptabelt niveau. Denne praksis harmonerer ikke med, at nitratbelastningen de fleste steder vil blive mindre i de kommende år. AgriNord ønsker så meget landbrugsjord som muligt holdt i produktion, og Aalborg Kommune må også være interesseret i at bevare produktion og arbejdspladser i kommunen. Derfor giver det ikke mening, at kommunen opkøber og braklægger mere end ha, hvis mindre kan gøre det. Bortfald af deklaration. Vi vil sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af den nuværende praksis med permanent erhvervelse af de sårbare nærområder. Der bør være mulighed for hidtidige ejer for generhvervelse afjorden med fuld dyrkningsret, hvis ændrede forhold- for eksempel at nitratfaren viser sig at kunne håndteres tilfredsstillende - medfører, at restriktionerne ophører. Jordfordeling: I den situation, som mange landbrug står i, vil jordfordeling være af yderste vigtighed. Det kræver overskud og god konsolidering at lade dele af ejendommen gå over i ekstensiv eller ingen drift, og med de udsigter der er for udvidelser i OSD-området handler det i høj grad om at bevare de produktionsmuligheder man i forvejen havde, inden grundvandsbeskyttelsen. Der vil derfor være stor efterspørgsel efter erstatningsjord. Side 9 af 11

11 Dette er et subsidiært ønske, eftersom vor første prioritet er, at få begrænset ekspropriationerne og restriktionerne mest muligt. Vi ser ingen modsætning mellem lovligt landbrug og drikkevandets bevarelse. Vi ser en risiko for, at der i området bliver en dei store usælgelige liebhaver ejendomme. En ejendom med eksempelvis 50 ha. dyrkningsdeklaration og et almindeligt stuehus er sandsynligvis svær at omsætte med de værdiansættelser, vi har hørt fra kommunens gennemførelse af delindsatsplanen. Det kan tvangsbinde folk til ejendommen og næppe den drøm folk har hverken som ældre efter at have slidt for at opbygge en bedrift eller for yngre med drømme om ansatte og virksomhed. Har kommunen en plan for, hvordan vi undgår at folk bliver tvangsbundne? Også i fasen fra planens vedtagelse til dens virkeliggørelse er en periode med usikkerhed, i hvilken ejendommene vil være vanskeligt omsættelige. Derfor bør planen følges med en mere klar tidsfølgeplan, så lodsejere kan forudse, hvor lang tid, der skal gå, inden de får vished for indgrebets størrelse og erstatningen herfor. Spildevand Risikovurderinger af spildevandsledninger, overløbsstationer og lignende bør afsluttes inden forhandling om dyrkningsdeklarationer og burde være gennemført inden indsatsplanen vedtages, så der ikke kommer overraskelser, der ændrer nødvendigheden af indsatserne. Flere lodsejere har gjort opmærksom på, at der ofte sker betydelige overløb med spildevand. I nogle områder også relativt tæt ved boringer. Ud over, at lodsejerne er trætte af at få deres jord oversvømmet med menneske fækalier, urin og en lang række miljøfremmede stoffer fra husholdningen, så synes det også usikkert i forhold til drikkevandsforsyningen i området. Spildevandet kan indeholde alt fra hormon-og medicinrester, phtalater, enzymer fra rengøring, klorin og en lang række andre stoffer. Derfor er det overraskende at se på side 21 at adskillige indsatser, som kan begrænse forurening fra spildevandsledninger og lign. er aflyst. Vi kender ikke begrundelse herfor; men forudsætningen for en ordentlig grundvandsbeskyttelse er et indgående kendskab til forureningskilderne og konsekvent holdning til dem, når de er kendt. Udenfor NF) En "tunge i oplandet til Brunsted-Engkilden er ikke nitratfølsomt. Vi vil gerne sikre os, at arealet Indgår i beregningen af sårbar nærzone med 0 mg/l. Natur og biodiversitet De dyrkningsdeklarationer, der arbejdes med er så restriktive, at der er potentiale for at lave en bedre natur og biodiversitet på flere af arealerne. Vi foreslår derfor, at landmændene tilbydes naturplaner for arealerne og at kommunen tilbyder at anlægge vandhuller, hegning og afgræsning mv. for at bidrage til en højere biodiversitet og et rigere naturindhold. Ekstraudgiften for denne ekstra gevinst vil sandsynligvis være relativt lille. Vi ser frem til at bidrage til en ændret retning på indsatsplanlægningen. Side 10 afil

12 Med venlig hilsen Agri Nord På foreningens vegne Carl Chr. Pedersen, formand Side 11 af 11