Bilag 1. Interview med en bonderøv

Transkript

1 Bilag 1 Peder Dam Interview med en bonderøv På andet år har udsendelsesrækken»bonderøven«om og med Frank Erichsen kørt på DR2. Programmet har efter DR2-standard opnået høje seertal på om-trent hver søndag, når Frank iført sin gamle, lappede kasket optimi-stisk og entusiastisk viser rundt på sit lille landbrug. Et landbrug som drives meget anderledes end det typiske moderne landbrug: Frank forsøger at gøre sin drift så enkel og selvforsynende som muligt et mål som han i høj grad forsøger at opnå gennem brugen af historiske landbrugsredskaber og -maskiner. Redak-tionen har været ude at besøge manden, som med stolthed kalder sig selv en bonderøv, for at høre, hvad baggrunden er for hans valg af tilværelse og for at høre hans syn på landbohistorie. En selvbinder til 500 kroner»jeg har altid troet, at ved det landbrug, som jeg ville drive, var målet at komme op på et plan, hvor jeg havde jord til to heste, og hvor jeg høstede med en selvbin-der. Og det med selvbinderen har altid stået for mig som et unika, hvor, når jeg nået dertil, så var det ideelt. Og jeg har altid følt, at jeg var bagud i forholdt til at anskaffe en selvbinder, fordi at jeg har set så mange ryge på lossepladsen. Så derfor købte jeg en selvbinder for et par år siden et vrag af en selvbinder! 500 kroner gammelt jern blev smidt herude bagved, og det var jo et håbløst restau-reringsprojekt.«lykkedes det så for dig at få den til at fungere?»nej, for det gik jo mere og mere op for mig, at det, som jeg var på vej ud i, var i jagten på en enkelt tilværelse igen at gøre det hele rigtigt kompliceret for mig selv. Fordi selvbinderen er et stort maskineri, som kræver både meget træk-kraft og meget vedligeholdelse. Og læser man i bøgerne, ser man, at en god land-mand med en le kan høste en til to tønder på en dag, og en tønde land med hvede skulle jo efter sigende være nok til at brødføde en familie en hel vinter. Det vil sige, at du kan høste, hvad du skal bruge på et par dage med sådan en le. Og når du er færdig med den, kan du hænge den op på bjælken efter, at du har givet den lidt olie, og så er dét det. Det vil sige, at du har alt, hvad du har brug af teknik til høstning samlet her i dette redskab, som er gennemarbejdet igennem så lang tid.«bonderøven viser sin samling af gamle og nyfremstillede leer frem og for-tæller entusiastisk videre om de håndværksmæssige detaljer ved leerne og den såkaldte mejered, en stor gaffel på leen som fanger stråene, når der slås. Øjnene lyser særligt op, da han fortæller om de folk med kendskab til redska- Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 127

2 Figur 1. Bonderøven alias Frank Erichsen viser og demonstrerer le med mejered. Foto: Peder Dam berne, som har hjulpet ham. Først en Niels Åmand fra Sjælland, der hjalp ham i gang med selve mejningen med le, dernæst et par lokale pensionerede landmænd:»og så fik jeg fat i to gamle folk, som kom og viste forskellige knudeteknikker til at binde negene. Det var jo helt vildt fedt. Der følte jeg virkeligt, at jeg ramte et eller andet, som var perfekt i forhold til det, som jeg ville med mit lille brug. Både i forholdt til det enkelte og det effektive i at høste med leen, men også i forholdt til det håndværksmæssige i at lave leerne.«bonderøvens landbrug Det må være relativt sjældent, at man møder en landmand, som mener, at en selvbinder er et for kompliceret maskineri til driften nej, en god le med hjemmebygget mejered er mere passende. Men for Frank Erichsen fra programmet 128

3 Figur 2. Frank får vejledning i slibning af den erfarne lesvinger, Niels Åmand. Foto: Frank Erichsen Bonderøven på DR2 er det ment i ramme alvor. Han forsøger, så vidt det er praktisk muligt, at drive et selvforsynende landbrug og hushold, hvor en ræk-ke landbrugshistoriske redskaber, maskiner og driftsformer bliver anvendt i praksis. De historiske redskaber er på flere måder ideelle for hans ønske om selvforsyning. Som for eksempel mejereden og leen, hvor der udover et blad fra en ældre le kun skal bruges træ til fremstilling. Han kan også let selv reparere den, hvis noget skulle gå i stykker. Brugen af den materielle landbrugshistorie er altså ikke et mål i sig selv for bonderøven det er et middel for ham til at nå til en større grad af selvforsyning:»det her er jo ikke fordi jo, det er også, fordi at det er sjovt! Men min tilgang til det hele vejen er jo, at lortet skal virke. Jeg er frygtelig passioneret ud i det historiske det er en af grunde til, at jeg søger bagud, når jeg leder efter teknikker. Men min passion for det historiske ligger jo lige så meget i, at det er så enkelt.«udover biindtægter fra DR2-programmerne og fra foredrag om selvforsyning og gamle danske håndværkstraditioner lever Frank af sit ganske lille land-brug. Det meste af jorden, der oprindeligt hørte til gården, blev skilt fra, før Frank overtog den for nogle år siden. Rent arealmæssigt er gården derfor kun ganske lille med 0,6 hektar eller godt en tønde land jord. Hertil har han lejet yderligere to hektar, primært engarealer. Husdyrholdet består af to arbejdsheste, fem gæs, 13 høns, en hane, fire hungeder samt en gedebuk, der dog var»ude at servicere andre hungeder«på besøgsdagen. Derudover er der et væld af meget forskelligartede gamle landbrugsmaskiner, hvoraf nogle i dag bliver anvendt i selve driften, mens andet afventer reparation, og andet igen afventer, at der bliver tid og overskud til, at de bliver taget i brug. Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 129

4 Figur 3. Dania Vægtsorterer 3B. Et såkaldt dobbeltrensende tærskeværk, der både kan skille kerne fra halm og avner og sortere efter kernevægt. Fremstillet på Dronningborg Maskinfabrik siden Værket fungerer endnu og anvendes af Frank Erichsen. Foto: Peder Dam Familie og barndom Frank er født og opvokset på en mindre gård i Sønderjylland, hvor familien be-stod af Frank, hans lillebror og deres forældre. Landbruget havde først svinepro-duktion og dernæst rugeægsproduktion, mens der til sidst kun var planteavl.»mine forældre har altid drevet et landbrug på 20 hektar samtidig med, at de begge havde fuldtidsarbejde. De optog nogle af højrentelånene i 1980 erne, så de har været godt spændt for. Jeg tror da også, at det har affødt nogle af mine tan-ker om, at jeg ville gøre tingene enkelt. Jeg har aldrig manglet noget i min barn-dom det eneste jeg måske har manglet har været mine forældre, fordi de havde det så travlt med, at vi børn i hvert fald ikke skulle mangle noget, samtidig med at ejendommen jo også skulle løbe rundt.«130

5 Mens Frank som barn ikke var interesseret i at deltage i faderens traditio-nelle landbrug, begyndte han tidligt at interessere sig for de gammeldags håndværk og driftsformer:»jeg har altid, fra jeg var syv, været interesseret i at få en hest, hvilket jeg så fik, da jeg var elleve. Den kørte jeg selv til. Og jeg har brugt meget tid på gamle landbrugsmaskiner ovre hos min morfar, hvor jeg gjorde dem rene, hængte dem op på væggene og forsøgte at få lidt system på det. Det resulterede dog i, at da jeg var år gammel blev det hele sendt til gammelt jern. Men sådan var det jo Jeg har brugt alt min tid på sådan noget. Min lillebror ville gerne køre traktor, så det var jo fint, for så kom jeg uden for rampelyset. Jeg fik lov til at rode med min hest. Og så fik jeg jo et stykke jord af min far, hvor der var for lavt til, at han kunne dyrke det, og hvor der var nogle grøfter og nogle åer, som gav en fantastisk masse muligheder for at lave dæmninger og vandmøller. Sammen med en ven havde jeg jordlodder, hvor vi dyrkede en masse gamle kornsorter. Det fik vi startet ved at napse aks fra hjemstavnsgårde rundt omkring, og så fremavlede vi kornsorterne. Senere lavede jeg så et hus ud fra nogle billeder af et jernalderhus fra en bog. Det blæste dog ret hurtigt omkuld. Så byggede jeg et hus mere, og det står sta-dig. Taget gør i hvert fald. Det var et bindingsværkshus, som jeg siden hen bræddebeklædte og begyndte at mure brændekomfur op i.«hvordan reagerede dine forældre og dine kammerater på dine interesser, efterhånden som du blev ældre? Det er måske ikke så atypisk at forsøge at bygge små jernalderhuse og dyrke gamle kornsorter, så længe man er lille, men det bliver jo noget andet, når man bliver teenager?»jo, og jeg fik jo også den hest, samtidig med at alle andre begyndte at få knallerter og interessere sig for det. Men jeg havde en rigtig god barndomsven, som faktisk var med i alt det der ikke mindst i forhold til plantesiden. Han fik drivhus i konfirmationsgave, mens jeg fik bistadier og biavlerudstyr. Men ved års alder skiltes vores veje lidt. Hvor jeg fortsatte den slagne vej med det, vi oprindeligt begge havde syntes var fedt, så begyndte han at interessere sig rigtig meget for biler, formel 1 og sådant noget. Det interesserede mig overhove-det ikke. Mine interesser gik også mere og mere i retning af friluftsliv, hvor landbrugsdrømmen nogle år blev lagt lidt på hylden i forhold til drømmetilvæ-relsen som hyrde og pelsjæger.«ungdomsårene Som ung tog Bonderøven på friluftshøjskole i Norge, hvor han blandt andet lærte mere om traditionelle håndværk. Herefter fulgte et år som ulønnet gårds-dreng ved et selvforsynende og traditionelt drevet landbrug i Nordnorge samt flere jobs med restaureringsarbejde, blandt andet ved det norske kongehus Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 131

6 bjælkehytte fra 1733 samt som projektleder ved det norske folkemuseum. Der var dog også tid til andre ting i perioden, blandt andet en Ruslandsrejse, et studenterkursus i Århus og forskellige jobs, ofte med restaureringsarbejde. Det var under denne tid i Danmark, at han»kom til at købe et par heste«. Dem fik han lejet ind på den gård, som han i dag driver. Da ejeren, en pensio-neret landmand, døde, købte Frank gården på trods af, at han igen var på vej til Norge. Målet med købet var at forsætte sine eksperimenter og sin interesse for det selvforsynende og traditionelle landbrug, samtidig med at han ville re-staurere gården for at sælge den videre efter nogle år. Sådan gik det dog ikke:»men da jeg kom hjem fra Norge igen og bosatte mig her, så gik der jo ikke mere end et halvt år, hvor jeg blev mere og mere indrulleret i lokalsamfundet. Lokalsamfundet bærer rigtig meget af skylden for, at tingene har udviklet sig, som de har. Folk er så pissesøde og venlige herude. Der er jo fredagsbar heroppe på Næsgård, hvor folk drikker en øl og snakker om ugen, der er gået. Sådant et godt lokalsamfund og netværk, som måske allermest minder om et gammeldags landsbyfællesskab, det har jeg ikke fundet nogen andre steder i Danmark. Så det der projekt med at sætte gården i stand på tre år og så sælge det, det blev hurtigt lagt på hylder.«selvforsyning i praksis og anvendt landbrugshistorie Frank pointerer flere gange under besøget, at målet med hans landbrugsdrift og hans form for selvforsyning ikke er at undgå alle indkøb. Det er ganske en-kelt umuligt ikke mindst når der også er kæreste og barn på gården. Ligesom i det ældre danske landbrug er der nogle produkter, som uundgåeligt må købes. Men det er Franks mål at minimere dette indkøb mest muligt ved dels selv at producere så mange typer af produkter som muligt, og dels ved at undgå ind- 132 Figur 4. Blandt Frank Erichsens»jern-skrammel«er også denne hestetrukne høvender. Foto: Peder Dam 2009.

7 køb af for eksempel redskaber og maskiner, som kan undværes. Men hvis det ikke drejer sig om at opnå total selvforsyning, hvordan vil han så definere be-grebet selvforsyning?»aaahhh...kan du ikke selv definere det ud fra alt, hvad jeg har sagt indtil nu? Det er jo sådan, at selvforsyning hurtigt kan blive et slidt begreb. Sådan lidt klicheagtigt. For mig handler det mere om enkelthedsbegrebet, hvor man havner på et niveau, hvor man føler sig godt tilpas. Men det er selvfølgelig med selvforsyning som det overliggende mål, der stræbes efter.«udover dyrehold, de små kornmarker og engene har Frank en stor grønsags-og urtehave. Her kommer en stor del af familiens egetforbrug fra, og derudover leveres der specialprodukter til en restaurant i Århus.»Det er også noget, som er under udvikling. Hvor stor en skala skal haven være på? Og igen, er det bedste at ligge med røven i vejret, når der skal sås og luges? Eller findes der en hurtigere og smartere måde at gøre det på? Nu har jeg i mine programmer snakket meget om, hvor stort et areal man faktisk kan kom-me over med håndredskaber, men på den anden side har jeg jo i sidste uge fået en enrækket såmaskine fra 1950 erne en fantastisk lille maskine, der står ude i værkstedet nu her. Samtidig er jeg faldet helt for de håndradrensere, hvor man går med et hjul og to håndtag og radrenser mellem ræk-kerne det er skidesmart! Man kan sige, at gården er ren tilsætning på nuværende tidspunkt, men det er jo også i en udviklingsfase. Også i forholdt til gederne jeg ved ikke, om man skal få en gedeosteprodukti-on op at stå en gang. Men jeg tror ikke, at jeg kunne acceptere at blive for eksempel fuldtids gedemælksbonde. Det skal ikke tage alt min tid, så der ikke er mulighed for andet arbejde. Jeg vil gerne have det på et niveau, hvor jeg kan komme hele vejen rundt. Men gården skal være den primære indtægt.«figur 5. Forårsharvning med hest. Foto: Frank Erichsen Fjernsynsprogrammerne Det var Franks kæreste, Theresa, som opfordrede Frank til at kontakte DR med det tv-projekt, som han længe havde gået og tænkt over.»jeg troede lidt i starten, at hvis man skulle formidle selvforsyning samt traditionelt håndværk og landbrug, så krævede det mere kvalificerede rammer end gården her. Jeg syntes i starten ikke, at stedet her var godt nok til formidlingen. Men jeg er senere kommet frem til, at stedet er mere end godt: Folk skal få det ind- Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 133

8 tryk, at selvforsyning kan lade sig gøre hvor som helst. Det kræver ikke en firlænget bindingsværksgård og stråtag.«men er du alligevel ikke nervøs for, at programmerne kommer til at roman-tisere dit liv og din måde at leve på?»billedet bliver selvfølgelig idylliseret, fordi det er den gode hyggelige historie her ude fra landet. Jeg smiler også stort set altid, fordi jeg synes, det er skide-sjovt, det jeg laver. Det, kan man sige, er utroværdigt, men det er vigtig for mig, at programmerne ikke bliver prædikener og belæringer. Folk kan se, hvordan vi gør, og hvordan vi lever i et måske lidt for lyserød skær, men det er trods alt bedst at tale til folks begejstring og glæde. Havde det stået til mig i første sæson, så kunne vi sagtens have lavet en halv time om samlinger i hønsehuset, eller vi kunne have gravet os fuldstændig ned i jorden for at se, hvordan den sæddækkerharve egentlig begrave frøene, men så havde der ikke været mange seere. Fordi, der er folk inde i DR, som er fokuseret på livsstil, og som er næsten reality-orienterede, så bliver det en kombination af mig, som forsøger at stoppe så meget fagtungt og tørt stof ind som muligt, mens 134 Figur 6. Bonderøven i sin gyngestol ved brændeovnen. Foto: Peder Dam 2009.

9 DR-folkene søger for at få de mere levende billeder af ting, som går i stykker, Therese der hænger tøj op, og os der ligger med røven i vejret og plukker jordbær. Den kombination, tror jeg, er fint.«udsendelserne har også betydet, at Frank og hans lille familie er blevet of-fentlig ejendom. Folk kører stille forbi gården og kigger ind, og der har været flere journalister ude på gården og lave interviews. Men det centrale for Frank er stadig, at hans måde at leve på ikke bliver tromlet over af udsendelserne.»det her er jo ikke et projekt for projektets skyld. Det er vores liv. Det er en tilværelse, hvor vi har valgt at fylde nogle ting ind i tilværelsen Livet skal ikke nedgraderes til en fritidsinteresse livet skal fylde hele tilværelsen. Så derfor må man sætte sig på en måde, så man bliver i stand til at gøre det, som man brænder for. Og der er jeg jo frygtelig privilegeret, at det at få mad på bordet, og det at få repareret huse og andet, det er samtidigt det, som jeg sy-nes er sindssygt spændende. Og det er noget som jeg godt kan lide at gå på op-dagelse i jeg vil gerne blive ved med at granske.«afrunding Det kan vel diskuteres, om Bonderøvens udsendelser og arbejde med at an-vende de gamle landbrugsredskaber i praksis er landbrugshistorisk forskning, landbrugshistorisk formidling eller landbrugshistorisk underholdning må-ske er det lidt af det hele? At hans arbejde og hans udsendelser er godt for landbohistorien kan der dog næppe være tvivl om. Dels opsamles en masse vi-den fra folk, som netop nu er ved at gå endegyldigt tabt, dels viderebringer Bonderøven en fantastisk entusiasme om gammelt dansk håndværk og om den materielle landbrugshistorie. Og det vel og mærket med en entusiasme, som når ud til en bred og stor gruppe. Både til pensionerede landbrugere, som gen-kender ting i udsendelserne fra deres barndom, samt til yngre folk, som finder livsstilen markant anderledes end deres eget liv og måske derfor også lidt hyg-gelig. Og efter at du, kære læser, nu forhåbentligt har siddet stille og læst hele Landbohistorisk Tidsskrift kan vi passende give Frank en sidste mulighed for at give os teoretikere en kommentar med på vejen:»det her kommer man ikke nogen steder ved at snakke om. Det kræver fysisk handling. Du kan sidde og snakke filosofi og teori i en uendelighed, men det kommer der altså bare mere og mere senegræs af. Du skal ud og luge, og du skal ud og fælde træerne du skal svede, og du skal bløde. Der skal ske noget fysisk. Folk kan jo ikke bare købe nedlagte landbrug og gøre sådant her, men hvis de kunne have tomater i vindueskarmen og reparere deres sko, så synes jeg, at det er fedt. Og særligt hvis det kommer som en konsekvens af, at de har set Bonderøven. Men det egner sig ikke til snak, kun til fysisk handling, hvis det skal komme nogen steder.«landbohistorisk Tidsskrift 2009:1 135

10 Bilag 2 Redigeret af: Annegerd Lerche Kristiansen Bonderøven flytter til DR1 18. mar Kultur I 2008 blev den første udsendelse af "Bonderøven" sendt på DR2. Siden da har Bonderøven, alias Frank Erichsen, trukket flere og flere danskerne med ud i naturen og hjem på Kastanjegården. Nu flytter programmet sendeflade til DR1. Lotte Lindegaard, der er kanalchef på DR1, forklarer, at det er programmets popularitet, der er årsagen til den nye sendeflade. - "Bonderøven" er et program for hele familien. Det er den serie på DR2, som har haft flest seere til dato, og vi tror, den kan få endnu flere seere på DR1. Bonderøven er inspirerende og enkelt tv med en klar public service profil, og Frank Erichsen ('Bonderøven') kan samle alle aldersgrupper foran skærmen, forklarer hun. Stadig landlig idyl på Kastanjegården Rikke Lauridsen, der er redaktionschef i DR Danmark, var med til at opfinde "Bonderøven" for snart fem år siden. Hun understreger, at selvom programmet får ny sendeflade, bliver det ikke ændret. - Vi fortsætter programmerne i samme stil som i de tidligere sæsoner. Flytningen til DR1 får os ikke til at rokke ved hverken indhold eller udtryk. Seerne vil fortsat opleve masser af rå guitar, ting der går galt og landlig idyl på Kastanjegården, fortæller Rikke Lauridsen. Flere tager turen fra DR2 til DR1 "Bonderøven" er ikke det første program, der flytter fra DR2 til DR1. Det populære madprogram "Spise med Price" flyttede for en måned siden samme vej, og Lotte Lindegaard afviser ikke, at flere programmer vil følge efter. - Det giver mening, at programmer som vokser til at få så stort et publikum som for eksempel "Spise med Price" eller "Bonderøven" skal rykke over på DR1 og blive set af endnu flere. Det er præcis her, vi kan udnytte kanalernes forskellige profiler og opgaver. DR2 skal eksperimentere med formater, og hvis formaterne vokser sig store og stærke, kan de flyttes til DR1. Det kommer vi forhåbentlig til at gøre mange gange endnu over de kommende år, siger Lotte Lindegaard.

11 Bilag 3 Bonderøven vinder europæisk tv-pris Af Tonie Yde Højrup, Tirsdag den 14. september 2010, 11:31 Det er ikke kun danskerne, der elsker DR2's bonderøv, Franck Erichsen. Også europæerne er betaget af programmet "Bonderøven", der er blevet kåret som "Det bedste public service format" "Det er en ung mand, der lever et simpelt liv på sin gamle, nedslidte gård, hvor han ønsker at realisere sin drøm. Og programmerne er lavet lige så rene og simple som indholdet: med én kameramand og Frank Erikchsen" Sådan lød noget af begrundelsen for, at DR2's bonderøv, Frank Erichsen, kan bryste sig af en europæisk titel som "Det bedste public service format" I alt syv af de bedste europæiske tv-formater blev kåret i forbindelse med The Eurovision Forum i Genève i Schweiz ved en konkurrence i aftes. Her mødes tv-folk fra især Europa, Mellemøsten og Nordafrika for at udveksle succesfulde tv-formater, dele ideer og også for at spare penge, så tv-stationerne ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, de har noget nyt på vej, men derimod hjælper hinanden. I konkurrrencen i aftes med tv-formater fra de 86 medlemmer i 56 lande, der er medlem European Broadcasting Union (EBU), løb "Bonderøven" altså af med prisen Det bedste public service-tv-format. Redaktøren på Bonderøven -programmerne, Rikke Lauridsen fra DR Danmark, deltog i seminaret og prisuddelingen i Schweiz. Rigtig mange europæiske kollegaer var begejstrede for enkeltheden sat sammen med programmets inderste mission om at få seeren til at forholde sig til sit eget liv. Lever jeg det liv, jeg drømmer om, eller lever jeg bare? Jeg håber, Bonderøven vil inspirere andre til, at nye formater kommer til at indeholde mere ægthed og værdier med betydning, siger Rikke Lauridsen i en pressemeddelse.

12 Bilag 4 Zasha Sekjær - 19: Sep Vi hader Fetterlein og elsker Bonderøven - Krisen har givet os et helt nyt syn på de kendte, siger trendforskere For nogle år siden var det populært at se de kendte og rige købe dyre huse og møbler i forskellige tv-programmer, mens vi sad hjemme i sofaen og drømte om, at det var os, der kørte i Ferrari og boede med udsigt over Øresund. Sådan er det ikke længere. - Nu er krisen over os, og det har stor betydning for, hvem vi anser for at være helte og skurke, siger Helle Mathiesen fra Pej-gruppen, et konsulentfirma, der rådgiver virksomheder om tendenser i tiden. LÆS OGSÅ: Johanne vinder kolossalt over Helle - Et liv med store firehjulstrækkere, luksushuse og dyrt modetøj er ikke længere noget, man skal blære sig med. Tværtimod er det ting, der udstråler egoisme og en 'brug og smid væk'-holdning til livet, som ikke er særlig klædelig i en krisetid, hvor de fleste er indstillet på, at nu skal vi spænde livremmen ind. Hos Institut for Fremtidsforskning er forskningschef Johan Peter Paludan helt enig i, at krisen har ændret vores syn på de kendte: - Den seneste tid har politikerne råbt om, at vi skal forbruge mere for at sætte gang i hjulene, men uden held. Huspriserne er raslet ned, og mange er bange for at blive arbejdsløse, så selvfølgelig går vi ikke ud og forbruger helt vildt. Af samme grund har vi heller ikke sympati for de kendte, der går meget op i penge og luksus. Nu respekterer vi dem, der lever det enkle liv og dyrker de nære værdier. LÆS OGSÅ: Fetterlein skal giftes - igen igen De nye skurk Frederik Fetterlein er ifølge Helle Mathiesen et godt eksempel på en kendt, der i dag har fået skurkerollen. - Han har levet et liv i sus og dus. Med masser af rejser, bolig i Monaco og byture til flere hundrede tusinde kroner. Samtidig med den vilde livsstil har han opbygget en gæld og er blevet anklaget for økonomisk sjusk. Og det strider imod alle de holdninger, der er oppe i tiden lige nu, hvor alle former for grådighed, storforbrug og egoisme er upopulært. LÆS OGSÅ: Tina Lund amok i dyr bryllupsluksus Andre skurke er den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen og hans bedre halvdel, hestepigen Tina Lund: - Allan Nielsen har en tocifret milliongæld, og her er holdningen blandt de fleste danskere i dag, at hvis man har penge, skal man betale sin gæld. At få sit bryllup sponseret af Se og Hør virker utroværdigt og poppet. Og en tre dage lang bryllupsfest med nye designerkjoler til hver aften virker usympatisk og overfladisk, siger Helle Mathiesen.

13 Den dyre livsstil kombineret med en dårlig økonomi er også grunden til, at Anni og Erik i dag bliver set som skurke, som ikke er værd at samle på. Og selv om ejendomsmægleren Jan Fog ikke har været ramt af skandalehistorier om dårlig økonomi, er han også kommet med i gruppen af kendisser, vi ikke kan lide: LÆS GOSÅ: Anni fik seks måneder mere bag tremmer - Ejendomsmæglere er generelt upopulære for tiden. Og igen bliver den luksuriøse livsstil med strandvejsvilla, dyre biler og sommerhus i Sydfrankrig set som udtryk for grådighed og overfladiskhed - værdier som lige nu er dømt helt og aldeles ude, siger Helle Mathiesen. Direktøren for Danske Bank, Peter Straarup, har aldrig vist sit glitrede privatliv frem i medierne, men alligevel er han også endt i rollen som skurk: - Før blev han anset for at være dygtig og professionel, men det har krisen ændret på. Nu vil de fleste mene, at en smule ydmyghed ville have været klædeligt, siger Johan Peter Paludan. LÆS OGSÅ: Danske Bank risikerer retssag i Spanien Ydmyghed er nemlig en værdi, vi sætter højt, når krisen kradser. Vi elsker de fodformede - Bonderøven fra DR2, Frank Erichsen og hans kone, Theresa Jessing, er kendte, vi beundrer i dag. Hun driver sin egen lille forretning med blandt andet strik og keramik. Han dyrker jorden og bruger genbrugsmaterialer, når han bygger om på gården. Sammen symboliserer de selvforsyning, genbrug, natur og bæredygtighed. Og så er de et forældrepar, der er tætte på deres barn. Det er det enkle liv, nærhed og familie, der er i centrum. Og det kan vi lide, siger Helle Mathiesen. LÆS OGSÅ: Bliv din egen bonderøv Et andet populært par fra DR2 er Anne Hjernøe og Anders Agger, der gennem sommeren lavede tv-programmer fra danske slotte: - Buttede Anne rammer lige tidens trend, når hun går ud i skoven og finder nogle små, grønne skud, som hun kan bruge til aftensmaden. Og Anders er en hyggelig, jysk fyr, især når han cykler rundt og snakker med de lokale. I den politiske verden er Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten en sand helt. Det samme er Margrethe Vestager fra Radikale Venstre. Begge udstråler engagement og troværdighed - at de går ind for det, de siger, og ikke kun er i politik for at gøre karriere. - Og det er de helt rigtige værdier, når vi befinder os midt i en krisetid, siger trendeksperten.

14 Bilag 5 Sønderjyden og bonderøven med kæresten Theresa og sønnike. Det lille trekløver nyder livet på landet og det enkle liv - det gør dem populære blandt danskerne. 30/12/2010 xlivsstil Af Pernille Steensbæk Hansen, tlf Bonderøven scorer Selvforsyning og cyberspace giver venner på facebook - selvom det ikke er bønderøvens univers Bonderøven Frank Erichsen, der er født og opvokset i Agerskov - har aldrig haft drømmen om at blive kendt - men det er han blevet. Den populære sønderjyde rundede umidderlbart før jul venner på DRs facebookgruppe, der knytter sig til programserien. - Det er jo fantastisk, at selvforsyning har fundet plads i cyberspace. Jeg bruger ikke selv de sociale, digitale medier, men syntes det er fedt, at så mange mennesker bruger bønderøvssiden til at dele oplevelser og erfaringer, lyder det fra bønderøven selv, Frank Erichsen.

15 Frank Erichsens liv som bønderøv, startede tidligt. Allerede som 11 årig, faldt han over bogen Håndbog i selvforsyning. Frank var sikker på, at det var sådan han ville leve. Det gør den 26 årige sønderjyde så i dag med kæresten Theresa og deres lille søn. Bønderøven er blevet et landskendt tv-fænomen, og over mennesker følger med, når bonderøven passer urtehaven, giver mælk til tyrekalven eller laver sin egen hørive. Titlen på programmet passer Frank fint. - Det af da en ære at blive kaldt en bonderøv. Jeg har ikke noget behov for at udstille mig selv eller min familie, men jeg kan godt se, at det er den eneste måde jeg kan præsentere de ting, som jeg brænder for, har Frank Erichsen udtalt til Berlingske Tidende. - Når folk ser programmet, håber jeg de tænker, at friluftsliv og en hvis grad af selvforsyning sagtens kan lade sig gøre også i 2011, fortæller han videre. Det har aldrig været Franks intention at udfordre vores moderne måde at leve på, men mediefolk er ikke i tvivl. - Programmet fascinerer danskerne, netop fordi det udfordrer vores moderne stresssamfund med sit bud på det gode liv. - Franks essentielle ro fanger mange mennesker og er en god modpol til de mange gameshows i nutidens TV, siger programredaktør på DR2, Gitte Tækker. Bonderøven er endnu en sønderjyde med ben i næsen, der gør sig positivt bemærket på landkortet.

16 Bilag 6

17

18

19 Bilag 7 Bonderøvens enkle liv er kompliceret Sidste år vandt "Bonderøven" en tv-pris, og nu er programmet så populært, at det er flyttet fra DR2 til DR1. En ekspert kalder det "nostalgiens sødme", og i denne uge dukkede tv-bonden fra Djursland igen op på skærmen for at fortælle om sit enkle liv der faktisk viser sig at være ret kompliceret. Vandet til kaffen er sat til at koge. Selv om der er gået et kvarter, bobler det ikke engang. Bonden er løbet tør for gas til sine blus, så i dag koger han vandet på brændeovnen. Ingen kaffe uden bønner. Han sætter sig i gyngestolen og hælder kaffebønner ned i en hånddrevet kværn. - Friskkværnede smager bedre, ikke? Han vil gerne tage vare på de gammeldags teknikker. Men ikke kun for det gammeldags skyld. Ofte hænger det bare sådan sammen, at de gamle teknikker er langt mere enkle end de nye. Man kan høre, at han er i gang. Når bønnerne bliver kværnet, dundrer hele køkkenet. Selv siger han, at det ikke er et forsøg på at komme tilbage til stenalderen. - Det er bare et forsøg på at gøre det mere enkelt. I virkeligheden er han ikke meget for at kalde sit liv som selvforsynende bonde det ene eller det andet. Han kan sagtens se, at det virker enkelt selv at stå for opvarmningen af huset, selv at høste sine grøntsager eller lave sin egen mælk. Men når man dissekerer enkelheden, viser den sig at være ikke så enkel endda. - Mit liv bliver af alle andre betragtet som enkelt, og det er det også. Jeg bruger ikke tid på de overvejelser, som mange andre går med. Vi har skåret ned på forbrugsgoderne, ned til det helt basale. Men når man kigger på, hvad vores liv består af, er det langtfra enkelt. For der er virkelig mange ting, man skal igennem i løbet af dagen, når man vil lave sin egen mælk, siger han. Det enkle liv er rammen for det tv-program, hvor Frank Ladegård Erichsen er blevet "Bonderøven" med hele det danske fjernsynsfolk. I slutningen af marts kan han igen opleves på skærmen, når programmet for sjette gang har ny premiere. Denne gang skal seerne skifte kanal til DR1 for at kunne følge Frank og familiens hverdag på gården på Djursland en stor seermagnet med seere hører ikke hjemme på DR2s sendeflade. En forsker i livsstil og medier taler om, at Frank er med til at "aktivere nostalgiske følelser hos seerne", mens en anden mener, at programmet i virkeligheden er en drøftelse af, hvordan Danmark udnytter sine landdistrikter bedst i en tid, hvor det danske landbrug er i dyb krise.

20 Mens "Bonderøven" i en vis grad skuer bagud, er der enighed om, at programmet også giver seerne mulighed for at tænke fremad. Ifølge Christa Lykke Christensen, der er lektor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet, er drømmen om enkelhed et drivende element: - Det er drømmen om, at det kan lykkes. At tilværelsen kan lykkes, og man ikke behøver have de store forventninger. I 2005 købte han Kastaniegården, og kort efter kontaktede han DR, som han før havde samarbejdet med, for at fortælle dem, at nu havde han altså købt en gård, så hvis de havde lyst til at være med til et tv-projekt, skulle de da give det et forsøg. Efter et par prøveoptagelser blev "Bonderøven" født. Første år producerede de otte programmer, og året efter steg tallet til tyve. Frank havde stadig arbejde ved siden af som bl.a. lærer på Grenaa Produktionsskole. Men det har han ikke længere tid til. Nu tjener han penge på programmerne, som produceres løbende et år i forvejen. Så når vi andre går foråret i møde, gør "Bonderøven" det altså også på skærmen. Selv om det er hyggeligt at lave kaffe, som man gjorde i gamle dage, er der grænser for, hvor længe Frank vil vente på en kop. Det hænder, at han køber kaffen malet, og man kan da også få en elektrisk kaffekværn til 99,95, siger han. Så tager det kun et øjeblik at kværne bønnerne. Til daglig klarer han dog skærene selv. Forsyner familien med kød og brød. Slagter selv grisen, bager brød og snedkererer også selv mange af de redskaber, han anvender i landbruget. For næsten et år siden fik Frank konstateret sukkersyge og måtte derefter indse, at han faktisk ikke længere var i stand til at klare sig selv. I hvert fald ikke 100 procent, for nu var han for første gang i livet afhængig af medicin. Men mere om det senere. Tidligere på dagen kører han af sted i sin Opel Astra Stationcar for at aflevere sønnen Johan i dagpleje. På vejen dertil skal undertegnede hentes på togstationen, for bussen går "kun meget sjældent" forbi gården seks kilometer derfra. I bilen lugter der af komøg? Dyrefoder? Frisk luft? Måske bare landlighed. Frank har overalls og uldstrømper på, en tyk striktrøje og en rød klud om halsen. Fra dagplejen kører han væk fra byen og ud i det flade landskab på Djursland. Helt derud, hvor man kun meget sjældent passerer en ejendom, og hvor horisonten er så flad, at man kan følge solen, fra den går op i øst og ned i vest. Efter ti minutter kommer vi til Kastaniegården, som Frank overtog i Godt nok havde han en drøm om et firlænget bindingsværk med stråtag og bøgeskov og bølgekluk i forhaven. Men nu bor han, kæresten Theresa, sønnen Johan på to år og datteren Alma på snart fire måneder i en restaureret grisestald. Og stuehuset er så pilråddent, at det skal rives ned og bygges op på ny. Hver dag skal dyrene fodres. Derudover kommer en lang række andre sysler på gården. Han høster tagrør og planter kirsebærtræer. Bygger et drivhus eller et skur til grisene. Og pludselig stikker en gæsling væk, så Frank må tøffe efter den for at genne den tilbage i indhegningen. Enkelheden derude på de østjyske sletter er til at tage og føle på.

21 - Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke er det gode liv eller det enkle liv. Det er mit gode liv. Det er det, jeg synes er fedt. Og jeg er bare så skideheldig, at for mig er selvforsyning det fedeste at arbejde med. Det er en hobby, som jeg gerne vil bruge al min tid på. Og den er i bund og grund enkel. Frank løfter sig fra gyngestolen og finder et lille stykke træ. Han går udenfor for at hugge et par mindre stykker af med sin økse og kommer lidt efter tilbage med en håndfuld ekstra brændsel til de døende flammer i brændeovnen. For Frank har det aldrig været hensigten at forklare andre mennesker, hvordan de burde leve deres liv. Han vil gerne inspirere. Fortælle folk, at livet kan være andet end et arbejde fra 8 til Det er selvfølgelig lidt karikeret at kalde det villa, vovse og Volvo. Men holdt op mod det, man måske kunne tillade sig at kalde et typisk standardliv, er det her jo brændeovn, brændekomfur og enkle ting. Hvor jeg selv aktivt kan gå ind og gøre en forskel og bestemme, om noget falder ud som en succes eller en fiasko. Nu koger vandet til kaffen, og bønnerne er kværnet. Kaffekanden på brændeovnen er lige så blå som mange af møblerne i familiens stue. Et lyseblåt bord, en bænk og en reol. Theresa har stået for indretningen, efter at Frank forvandlede grisestalden til et lille beboelseshus. Snart får bindingsværket ved siden af grisestalden samme tur. Hænderne har altid været i brug. Som knægt på forældrenes 20 hektars landbrug i Agerskov i Sønderjylland elskede Frank at rode i jorden. Når han kom hjem fra skole, hoppede han i sit beskidte tøj og sprang ud på markerne. Mødtes nogle gange med en ven og lavede huse i krattet. Og hos mormoren og morfaren byggede han huler med sin fætter, og da vennerne i de første teenageår fik interesse for knallerter, Formel 1 og den slags, blev han ved med at lege med sin hest. Som spejder legede han også i naturen, og da han var færdig på efterskole, tog han videre på højskole i Norge, hvor eleverne selv skulle grave kartofler op, fange fisk, malke køer, bygge og male. - Der var mange, der protesterede og betragtede sig som udnyttet af skolen. For ikke nok med at vi betalte for at gå der, vi skulle fandeme også arbejde for den. Størstedelen af eleverne kom fra den etablerede skoleverden, hvor man sidder på sin flade røv og bliver fyldt med information. Tesen på skolen var først praktisk arbejde, dernæst teori. For teorien er meget mere forståelig, når man først har haft den gennem hænderne. Siden hen har Frank tilegnet sig al sin viden, fordi han har arbejdet. Da han efter højskolen blev ansat på en gård i den nordlige del af Norge, fortsatte han med at lære. Om bjælkehytter, om at drive landbrug med heste og i den grad om at bruge en motorsav. En sommerdag blev han af bonden på gården sendt ud i en kratskov, hvor han skulle fælde alle de mindste træer. - Jeg gik rundt med kroppen foroverbøjet i tre-fire dage. Og jeg var simpelthen ødelagt. Hold nu kæft, mand! På det tidspunkt kunne jeg have siddet på en skole i Danmark og være gymnasieelev og få SU, men i stedet gik jeg rundt deroppe og fældede småtræer!

22 Dengang midt ude i skoven i Norge var Frank bange for, om han nu spildte sin tid. For man skulle jo have sin uddannelse, så man ikke, som han havde fået at vide, "endte i rendestenen". - Jeg kunne ikke se, at det også var uddannelse at gå rundt og fælde træer. Men selvfølgelig var det det. De tre dage i skoven lærte mig mere om rygholdninger og motorsavebrug, end jeg nogensinde ellers ville have lært. Om vinteren i Norge kørte Frank rundt i fjeldene med hundeslæde, og når dagene blev lange, lå han i sin bjælkehytte og læste bøger om selvforsyning og håndværk. Og om verdenshistorien og også norsk litteratur, for fruen i huset havde et stort bibliotek, som Frank lånte fra. Han flyttede fra den ene bjælkehytte til den anden, da han begyndte på gymnasiet i Århus og slog sig ned i Mols Bjerge, hvor han anlagde sin egen køkkenhave. Der var lavt til loftet og ingen strøm, bad eller toilet. Han lavede sine lektier om morgenen i bussen, og om eftermiddagen arbejdede han i køkkenhaven, lavede værktøj og knive og syede anorakker til sig selv. Undrede dine gymnasiekammerater sig ikke over, at du boede alene i en hytte midt ude i skoven? - Til at starte med syntes de, det var skørt. Men de accepterede det da. Jeg gjorde måske også tingene mere for nostalgiens skyld, end fordi de var praktiske. Mest fordi jeg var sådan lidt en drømmer, og det er jeg stadigvæk. Men den tilværelse var for enkel, til at jeg ville blive fristet af den i dag. For den var også utrolig kompliceret. Jeg skulle hente mit vand selv og sparede derfor på det. Så jeg blev rigtig god til at gå i bad i en gryde. Jeg havde ikke behov for, at folk syntes, at jeg lugtede, når jeg kom ind på gymnasiet. Så det var tøjvask og personlig hygiejne på et vildt primitivt plan. Efter sin tid i Norge kunne Frank ikke forestille sig et liv på et tilfældigt kollegieværelse midt i Århus. Han skilte sig ud på to væsentlige punkter: Han levede billigt og kunne derfor i modsætning til kammeraterne spare op på sin SU. Og så havde han mere tid, fordi han ikke havde tv og skulle følge med i tre amerikanske serier om eftermiddagen. Selv om hytten derude midt i skoven lå temmelig øde, havde han aldrig et ønske om at isolere sig fuldstændig. Og sådan er det fortsat. - Tilværelsen som eneboer er frygtelig ensom. Og fællesskabstanken er ret sympatisk, siger han. Lokalsamfundet på Djursland tog ham ligefrem med storm, da han slog sig ned på Kastaniegården. Frank røg med det samme ind i bestyrelsen i den lille beboerforening. Så meget ind, at han nu ikke kan komme ud. Hver uge er der fredagsbar på en af de lokale nabogårde, og der findes en koncertsal og en gildesal til fest og større begivenheder i den lille by. Det er hyggeligt, men for Frank er fællesskabet også nødvendigt. Uden naboernes hjælp får han aldrig sit hø ind. Og til gengæld giver han dem en hånd indimellem.

23 - Målet med det her har jo ikke været at komme til at gå mutters alene ude på landet og grave sig ned i et hul med pigtråd udenom, så der ikke kommer nogen og forstyrrer én. Jeg vil rigtig gerne have med andre mennesker at gøre. Der er jo ikke noget federe end at gå og lave noget sammen med nogen frem for at bygge alene. Selv om Frank hylder fællesskabet, har han altid stræbt efter at stå på egne ben. At kunne klare sig selv så meget, som det nu var muligt. Det er jo det, der er tanken bag selvforsyning, siger han. Men for næsten et år siden fandt han ud af, at han led af sukkersyge. Og pludselig kunne individualisten i ham ikke længere tillade sig at være udpræget individualist. Nu var der noget, der hed velfærdssamfund og sygesikring og et dagligt skud insulin. Noget af et nederlag for Frank. - Det havde jeg aldrig drømt om. Man kan hurtigt komme i en situation, hvor man ikke er i stand til at klare sig selv. Selv om man har lært, hvordan man slår et dyr ihjel på 100 måder, og ved, hvordan man dyrker kartofler, er det pludselig ikke tilstrækkeligt for at sikre ens overlevelse. Og det har for mig været meget lærerigt. Efter at Frank og familien har fået en fast plads i tv, er seertallene steget sæson for sæson. Og fansene strømmer til det program, der fra begyndelsen var tiltænkt den såkaldt nichekanal DR2. Frank kender til og anerkender også "Bonderøvens" store succes. Men»det er for mig ikke det væsentlige,«som han siger. Faktisk interesserer han sig hverken for Facebook eller seertal eller for den sags skyld for pressen. Tv-prisen, som programmet vandt i september, blev han først orienteret om, efter at prisen var vundet. For han "gik rundt og rodede derhjemme". Selv om han hverken har lyst til Facebook eller tv-priser, vil han gerne behandle sine fans ordentligt. Derfor hilser han selvfølgelig altid pænt på de nysgerrige, der jævnligt kører forbi Kastaniegården på Djursland. Ellers kan man meget nemt, siger han, blive opfattet som hovskisnovski. Hvordan finder du balancen?»det er jo skidesvært. Jeg er da beæret over, at de kommer forbi, men grænserne er blevet lidt uklare for, hvornår noget er privat, og hvornår noget er tv. Man kan jo heller ikke tillade sig at smide folk på porten, når de kommer forbi. Så det følger nok med, at man ikke længere kan tage solbad i sin have, uden at folk kigger med.«hele din familie er jo en del af "Bonderøven". Bryder du dig slet ikke om det? - Det er også en balancegang. Fra starten har vi besluttet os for, at formidlingen af det her ikke kan foregå, uden at vi inddrager vores liv i mere udpræget grad. For selvforsyning er jo for fanden for vores liv. Det er ikke en eller anden tv-kulisse, der er sat op, som vi forlader, når klokken er 5 hver dag. Alle de tanker, overvejelser, glæder og sorger, der præger vores hverdag, handler det her program om.

24 Alligevel har det aldrig været målet at lave reality-tv. Derfor er Frank opmærksom på, hvor meget hans børn medvirker. Før debuten i 2008 havde han ikke forestillet sig, at han nogensinde skulle beskæftige sig med en mærkelig størrelse som overeksponering. Især fordi han hellere vil bruge sin tid på noget andet. Som for eksempel det nyeste projekt i rækken: at brygge øl. Lige nu ligger en bunke malt på gulvet ovre hos naboen, for han har gulvvarme, så maltet bedre kan spire. Man må hjælpe hinanden, hvor man kan. Senere på dagen skal Frank i gang med at planlægge, hvor gårdens første vindmølle skal sættes op. Og ovre i vindueskarmen ligger nye, runde oste fremstillet på Kastaniegården. Projekterne ophober sig nemt. Enkelheden kan være svær at få øje på. Men Frank trives med sit arbejde. Og man behøver jo ikke gå rundt og skraldgrine hele tiden, siger han. - Hvor banalt det end virker, så er det sjoveste for mig at gå rundt på gården og finde ud af, om man selv kan lave ost af komælk, hvor meget brænde der skal til for at varme det nye hus op, og om jeg overhovedet kan bygge det selv. Det er sådan noget, jeg synes er fedt, og derfor forfølger jeg det.

25 Bilag 8 Bonderøven fra Norddjurs Når vi andre går i Netto, går Frank Erichsen i hønsehuset med en skarpsleben økse. Mere end fjernsynsseere følger hver uge med i hans hverdag som bonderøv på landet Skrevet af: Anton Geist, Rasmus Bo Sørensen Oprettet 14/01/ :30 Gæssene skræpper, og gederne bræger, da vi triller ind på den brostenstoppede gårdsplads hos Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven fra DR2 s succesfulde serie af samme navn. Sidste år fulgte mere end seere med i den blot 25-årige bonderøvs simple landliv på Kastaniegården på Norddjurs, hvor han har bosat sig sammen med sin kæreste Theresa og deres nyfødte barn. Velkommen, siger han og viser ind i stuen, forbi knagerækken i gangen, hvor hans karakteristiske sixpence hænger - hatten, der er blevet en uundværlig del af brandet som bonderøv. En hængekøje er spændt ud mellem to træbjælker. Op ad skorstenen står en brændeovn, som holder hele huset opvarmet i de kolde vintermåneder, og ved vasken i det åbne køkken står tallerknerne stablet fra gårsdagens aftensmåltid: Hjemmeslagtet kylling med grøntsager fra køkkenhaven og hjemmelavet eddike af æbler fra egen avl. Siden Frank som 11-årig begyndte at læse i John Seymours Håndbog i selvforsyning, har han været grebet af ideen om at være helt uafhængig. Den fascination er gået som en rød tråd igennem i mit liv, siger han. Alligevel er Frank ikke helt ortodoks, når det kommer til at realisere drømmen om at klare sig selv. Han peger på mælken på bordet foran sig. Det er ikke tappet fra en ko i stalden, men indkøbt i det lokale supermarked. Total selvforsyning er nok lige så forfejlet som total kapitalisme. Man skal jo også have tid til andet, siger han. Frank er da heller ikke fortaler for, at vi alle skal vende tilbage til stenalderen - han har både computer og fjernsyn - og han ønsker heller ikke at prædike, selv om han har sin egen mening om forbrugersamfundet.

26 Jeg synes, folk forholder sig meget ukritisk til den måde, de lever deres liv på. Deres tilværelse bliver ren arbejde og deres liv en fritidsbeskæftigelse, fordi de har så travlt med at tjene penge til de ting, de tror de har brug for. I ødemarken Egentlig ville Frank have været pelsjæger. Efter at have taget 10. klasse på en naturefterskole på Helgenæs rejste han til Norge for at gå på håndværks- og friluftshøjskole. Hvis han skulle kunne overleve i naturen på egen hånd, måtte han jo lære at bygge bjælkehytter og orientere sig i ødemarken, tænkte han. Efter højskolen fik han arbejde på en gård i Nordnorge. Han tjente ingen penge, men fik kost og logi og lærte, hvordan man klarer sig i naturen. Han vogtede får, satte rype-snarer, isfiskede om vinteren og røgtede garn om sommeren. Hver aften læste han i bøger fra gårdens velspækkede bibliotek om Knud Rasmussen og de andre store polarforskere. Gymnasiet var ikke noget, han havde tænkt på før. Men nu fik han pludselig lyst til at blive klogere. Han rejste hjem til Danmark, tilmeldte sig et studenterkursus i Århus og flyttede ud i en lille hytte på Djursland uden el og vand. Man behøver ikke altid gøre tingene på samme måde som alle andre. Det kan godt lade sig gøre at vælge en lidt anderledes vej, forklarer Frank. Og Frank levede rigtignok et noget anderledes liv end sine klassekammerater, der boede hjemme hos mor og far i parcelhuset og aldrig havde tænkt nærmere over, hvordan aftensmaden havnede på bordet. Han læste lektier ved et stearinlys, fældede brænde i skoven og skød sig ofte en fasan til aftensmaden. Sov i stalden Men selv om livet i hytten kunne virke primitivt, var det den rene luksus i forhold til Franks næste bolig. Da han var blevet student, begyndte han at tage forefaldende arbejde som håndværker og arbejdsmand. En dag kom han i et ubetænksomt øjeblik til at købe sig et par krikker, og dem måtte han så finde et sted at få opstaldet. Det endte med at blive i en lade hos en gammel knark på en faldefærdig gård uden for Grenå. Og da pengene var små, kunne Frank jo lige så godt flytte med og slippe for husleje. Han indrettede sig med sin sovepose mellem halmballerne i stalden, og sådan levede han i vinterhalvåret fra 2004 til Da den gamle gårdejer døde, fik Frank muligheden for at købe stedet.

27 Gården var billig, og han slog til. Han havde set, hvordan hans forældre var kommet til at forkøbe sig på en landbrugsejendom i Sønderjylland og hele hans barndom havde knoklet for at betale af på højrentelånet fra 1980 erne. Sådan ville Frank ikke ende. Hellere købe billigt og så selv sætte huset i stand end altid at skulle bekymre sig om alle de penge, der skal falde hver måned, siger han. Måske er den erfaring en medvirkende årsag til, at han er nærmest manisk optaget af ideen om at kunne klare sig selv. Men den vigtigste motivation er, at det er sjovt. Udfordringen tænder mig. Og hvis lysten til at knokle en dag skulle forsvinde, så måtte jeg jo til at overveje, om jeg skulle finde på noget andet at lave, siger han. Slag med kæppen Men nok snak. Frank har længe siddet uroligt på stolen. Nu vil han ud og fælde træer, før det bliver mørkt. Vi kører ned ad vejen til en smuk gammel proprietærgård, Næsgården, hvor Frank for tiden arbejder på at rydde et større areal for fyrretræer. Aftalen er, at han får brændet, hvis han slæber det væk, så der kan blive plads til frugttræer. Det er hårdt arbejde at fælde de høje graner, save dem ud i meterlange stykker og flække de brede kævler med økse og kiler. Men Frank smiler saligt bag sikkerhedshjelmen. Og duften af savsmuld og olie fra kædesaven blander sig behageligt med eftermiddagskulden. Så kommer Jørgen Eriksen på 79 trillende på cykel med en dunk benzin til Franks sav på bagagebæreren. Han er den tidligere ejer af Næsgården, men nu er han flyttet over i aftægtsboligen og har overladt driften til sin søn. Det er nogle gode fjernsynsprogrammer, de har lavet om Frank. Og han klarer det godt, synes jeg. Men der er da nogle gange, han dummer sig lidt, siger Jørgen Eriksen og klukker. Så I sidste gang, da han såede marken til? Han gik dér og trak en lille ukrudtsharve efter sig. Det var en sædedækker, sagde han. Men han ved vist ikke, hvor stor sådan en er. Hvis han skulle trække en sædedækker, skulle han have nogle ordentlige slag med kæppen for at komme fremad. Kilde:

28 Bilag 9 Bonderøven lever det gode liv Af Gregers Lohse grlo@berlingske.dk Tirsdag den 10. marts 2009, 00:00 Frank Erichsens daglige udfordringer med at snitte tænder til sine river og få malket sine geder får hver uge over seere til at sætte sig foran skærmen. Bonderøven fra Djursland udfordrer vores moderne stress-samfund, siger mediefolk. Selv vil han bare gerne vise, hvordan man sliber en høvl op. Frank Erichsen smiler over hele femøren, mens han bærer rundt på et to meter langt stykke asketræ. Han placerer den lange bjælke foran kameraet, og retter lige på sin karakteristiske sixpence-hat, der efterhånden er blevet en uundværlig del af bonderøvens brand.»jeg har besluttet mig for at lave min egen hørive. Det er meget bedre at lave sine egne redskaber. Man ved hvad man får, og man ved, hvad der skal til for at reparere den,«siger han. Nede på jorden Det er søndag aften klokken 20, og mens halvanden million danskere har tændt for fjernsynet for at følge med i, om Jasmina, Rasmus og Lille Kurt kan afværge endnu et terrorangreb i»livvagterne«, så er DR2-programmet om 25-årige Frank Erichsen alias bonderøven fyldt med en helt anden form for dramatik. Her er vi med, når der skal passes urtehave, bindes knuder på hvidløget og gives mælk til tyrekalven. Det er et muntert og nøjsomt landliv et rigtigt bonderøvsliv. Men det er også en titel, der passer Frank Erichsen helt fint, for som han siger:»at blive kaldt bonderøv. Det er da en kompliment.«ægte midt i forlorenheden»bonderøven«lyder umiddelbart som et meget smalt gør-det-selv program. Men det er alt andet end det. Frank Erichsen er et landkendt tv-fænomen, og det mest sete program på DR2 overhovedet. Mellem og mennesker følger med hver søndag aften klokken 20, når bonderøven fra Revn tæt på Grenaa høster kartofler, fodrer gæssene eller kaster sig over endnu et byggeprojekt på Kastanjegården, hvor han bor sammen med kæresten Theresa. Han er natur- og overskudsmennesket, som seerene elsker. Selv forstår han det ikke helt.»jeg ved faktisk ikke, hvorfor så mange mennesker kan lide det, jeg laver. Måske fordi jeg afspejler noget, som folk har en eller anden drøm om. Under alle omstændigheder er jeg ret overrasket over opmærksomheden.«søren Ryge som idol Frank Erichsens liv som bonderøv startede allerede, da han som 11-årig faldt over John

29 Seymours bog»håndbog i Selvforsyning«. Den unge sønderjyde var ikke i tvivl. Sådan skulle han leve. Nøjsomt, med selvforsyning og uden økonomisk spændetrøje. Som ung var hans idoldyrkelse også en smule aparte.»når jeg så Søren Ryges programmer, var jeg helt opslugt. Men sådan var jeg vist også den eneste på min alder, der havde det.«efter en tur på en folkehøjskole i Norge besluttede Frank sig for at tage en studentereksamen på Århus Akademi. Mens hans læste, boede han i en primitiv hytte på Mols, hvor hans største udgifter var petroleum til lampen og et buskort til Århus. Han brugte så få penge, at han endda sparede penge op af de 3000 kroner, han fik i SU. Et pletskud fra DR2 I 2006 var Frank Erichsen så gæst i DR-programmet»Friluftshaven«. DR s redaktionchef i Jylland var dengang på jagt efter ideer, som kunne gøre seerne klogere på det gode liv, og da Frank Erichsen senere ringede og fortalte, at han havde købt en gammel gård på Djursland, slog tv-stationen til. Første sæson på i alt otte programmer blev optaget i 2007 og vist året efter. Og det varede ikke længe, før det gik op for DR2, at de havde ramt plet.»frank har en helt essentiel ro, som fanger så mange mennesker. Han er en modvægt til de mange gameshowprogrammer, man ellers kan se, og så kan man jo ikke andet end holde af ham. Han udfordrer stresssamfundet, med sit bud på hvad der er det gode liv, men han er aldrig belærende. Det rammer seere fra alle målgrupper,«fortæller Gitte Tækker, der er programredaktør på DR2. Angsten for det moderne Spørger man Frank selv, har han aldrig haft som mission at udfordre stress-samfundet eller ramme på tværs af målgrupper.»oprindeligt var min tanke, at jeg skulle bruge en halv time på at vise, hvordan man sliber en høvl op. Men det var jo blevet sådan noget øksenørderi, og det var der jo ikke en kæft, der ville have set. Det var ikke den oprindelige tanke at udstille hverken mig selv eller Theresa på den måde. Men når det nu skal være, så kan jeg godt se, at det er den eneste måde at få præsenteret de ting, som jeg virkelig brænder for, på en ordentlig måde«det, Frank brænder for, er nemlig at vise folk, at et liv på landet med køkkenhave og gæs i gården ikke er så kompliceret endda.»når folk ser programmet, håber jeg, de tænker, at et friluftsliv og en vis grad af selvforsyning sagtens kan lade sig gøre.«dyrk det simple og lev livet Frank Erichsens liv på landet i pagt med naturen er langt fra en ny tanke. Gennem flere hundrede år har det været et intellektuelt emne at dyrke det simple liv og frigøre sig fra det moderne, forklarer Steen Broch, der er lektor i filosofi og ved Institut for Filosofi og Idehistorie ved Århus Universitet.»Det er en naturromantisk tradition, som kan spores langt tilbage. Man er bange for tabet af autenticitet i verden og er samtidig angst for at blive for afhængig af det moderne,«forklarer Steen Broch.

30 Han nævner de amerikanske forfattere Henry David Thoreau og Ralph Emerson som to forfattere, der i deres forfatterskab har dyrket ideen om at flygte ud i naturen for at komme væk fra de civile institutioner. I Danmark har vi ikke den samme tradition for romaner, der dyrker det naturromantiske. I stedet ser Steen Broch programmer som»bonderøven«som et oprør mod en ensretning:»byområderne vokser, og landområderne bliver affolket. Der sker en strømlining af Danmark, hvor vi bliver en stor forretning og en politisk enhed. Det er det, som mange mennesker stiller sig i opposition til.«bonden skal ud i verden Hos DR2 har man svært ved at få armene ned, men tvivler på, at særlig mange mennesker går med en drøm om at leve Frank Erichsens liv.»det her program betyder ikke, at alle køber et lille hus på landet eller begynder at plante æbletræer alle vegne. Jeg tror, vi er glade for Frank, fordi vi er fascineret af hans liv, men ikke nødvendigvis fordi vi gerne ville leve det.«sidste afsnit af Bonderøven løber over skærmen i slutningen af marts. Derefter starter optagelserne til tredje sæson, som bliver vist i Og så er der endda planer om at sende bonderøven væk fra Kastanjegården på Djursland og ud i den store verden.»vi har snakket om at lave et program, hvor Frank rejser rundt i Europa og lærer nogle af de traditionelle håndværk, han holder så meget af,«siger programchef Gitte Tækker. Gæssene vil løbe ud Foreløbig skal Frank Erichsen i hvert fald ingen steder. Lige nu har han travlt med at holde gæssene væk fra naboens mark, og så kan han også afsløre, at hans victorianske drivhus, som han i de sidste par afsnit har fortalt begejstret om, stadig ikke er færdigt.»det er vist lidt af et evighedsprojekt,«griner Frank. Hans pludselige tv-stjernestatus siger ham ikke så meget. Faktisk er det til tider lidt irriterende.»en af de negative ting ved at blive kendt er, at folk er begyndt at køre meget langsomt forbi vores hus, mens de hænger ud af vinduet, og tager billeder. Jeg er jo blevet en kendisfænomen, og det er overhovedet ikke mig. Måske skulle jeg bare plante noget mere hæk foran gården?«

31 Bilag 10 Frank Ladegaard Erichsen Bonderøven bag facaden Frank Ladegaard Erichsen alias Bonderøven har skabt en karriere ved at gå mod teknologistrømmen og vende tilbage til rødderne. Læs her om hans karrierevej fra en lille skovhytte på Mols til Bonderøven på landsdækkende tv. Af: Christine Aagaard Andreasen 12. september 2011 Foto: Peter Walth, DR Da Frank Erichsen for et par år siden sad på Mols i en hytte uden strøm, havde han aldrig forestillet sig, at han skulle ende som et kendt tv-ansigt. I dag ser han ikke Bonderøven som en karrierevej, men ikke desto mindre har han løbende gjort sig nogle karrierevalg, så der i dag er knap DR-seere, der hver eneste uge følger ham på Kastanjegården. Bonderøv ind til benet Når vi ser Frank Erichsen bygge et hønsehus med gammeldags værktøj eller brygge sit eget øl, kan man let tro, at det hele er til ære for tv-kameraet. Men han har faktisk altid levet på den måde, vi ser i fjernsynet. Han er 100 pct. original, og det er ikke en livsstil, han har tilegnet sig for karrierens skyld. Selv som ung levede han et liv, der skilte sig meget ud fra den gennemsnitlige teenager, helt uden nogen form for teknologi. "Jeg havde bosat mig i en lille skovhytte uden vand og strøm, hvor jeg kløvede mit eget brænde, syede på min trædesymaskine og lavede utallige afleveringer til gymnasiet med blyant foran en petroleumslampe. Det var så tilpas anormalt, at jeg skulle blive opdaget før eller siden. Jeg har ikke gjort det store ud af at skilte med min livsstil, men mine venner og familie vidste jo, hvad jeg gik og lavede", fortæller han. Det var dog lidt en tilfældighed, at Frank Erichsen blev opdaget. Redaktionen på DR's livsstilsprogrammer kontaktede én af hans venner, der for nogle år siden havde lavet fjernsyn, for at høre, om han kendte én, der havde erfaring med bjælkehuse. Han henviste til Frank Erichsen, der kom med i programmet 'Frilandshaven'. Efter sin debut på tv så han muligheden i at formidle sin viden til en masse mennesker hjemme i stuerne, og han forblev derfor i kontakt med DR-redaktionen. Vejen til skærmen Efter samtaler med DR's redaktionschef Rikke Lauridsen, som tidligere var vært på 'Frilandshaven', fandt de sammen ud af at lave et program om unge mennesker, der ville arbejde med selvforsyning. Frank Erichsen havde ikke selv overvejet at være formidleren, men efter en snak ved køkkenbordet med kæresten Teresa, tog han chancen og kontaktede Rikke Lauridsen. "Jeg ringede til DR og sagde: 'Skal vi ikke se, om vi kan lave noget sammen?'", siger han entusiastisk. Hvis han skulle have sit eget tv-program, blev han dog nødt til at gå på kompromis med formen. "Jeg ville gerne lave nogle rent faglige programmer, hvor man efter en halv time kunne gå direkte ud og save nogle brædder og bygge sit eget hønsehus",

32 fortæller han. Men DR mente, at hans idé til konceptet var for kedelig, så efter en dialog frem og tilbage, kom de frem til den nuværende model, der gav den optimale formidling. Men det er stadig noget, han tænker over i dag. "Det var et stykke fra mit udgangspunkt, men jeg havde jo heller ingen tv-erfaring. Jeg har affundet mig med det nu og indset, at det giver mere, end jeg havde håbet på", siger han. Bonderøven som karrierevej 'Bonderøven' er i dag blevet større, end Frank Erichsen turde håbe på. Sammen med 'Spise med Price' er det det eneste program, der er blevet flyttet fra DR2 til DR1, fordi han blev ved med at slå seerrekorden. 'Bonderøven' giver ham i dag økonomisk frihed til at gøre det, han har lyst til. "Jeg har lige skrevet min første bog, der forhåbentlig er en del af en lang række, hvor jeg kan gå i dybden med det, jeg gerne vil formidle. På den måde kommer jeg ud til folk på alle de måder, jeg gerne vil", svarer han passioneret. Så mon ikke årets julegave til familien Danmark er på plads. Han indrømmer da også, at hans succesfulde karriere som Bonderøven har ændret lidt på programmets udgangspunkt. "Nu kan jeg gå herhjemme hele tiden og forske og eksperimentere i kraft af, at jeg får en løn af DR. Målet er at kunne sige, at jeg er selvforsynende og lever af gården, men indtil videre kan jeg kun sige, at jeg arbejder på at blive selvforsynende, mens DR holder banken fra døren. Men fordi tv-danmark hurtigt keder sig, skal der være en vis fremdrift i programmerne, og det ville ikke være muligt, hvis jeg skulle arbejde ved siden af", slutter han ærligt. Frank Erichsen om: Janteloven: Glem janteloven og tag chancen "Det handler om at tage fat i dit liv, forfølge det, du gerne vil og ikke lade dig hæmme af janteloven og andres meninger om, hvad du kan, bør og skal. Jeg har ingen uddannelse, fordi der ingen var, som var spændende nok. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle igennem en uddannelse, hvor halvdelen af tingene var noget, der ikke interesserede mig. Så var det bedre, at jeg selv søgte det, jeg synes, var spændende." "Vi har kun én chance, før den store pære slukkes, og den skal du satme bruge på det, du brænder for. Jeg brænder for at leve på den måde, jeg gør. At jeg er så heldig, at det samtidig er noget, der giver mig en økonomisk frihed, er jo bare fantastisk." Internettet Internettet er begrænset Når Frank Erichsen skal finde bøger, indrømmer han, at han bruger nettet, men han mener samtidig, at internettet ikke kan bruges til så meget andet. "Jeg går ikke på nettet for at søge informationer eller inspiration, fordi jeg synes, det er begrænset, hvad man kan finde derinde", svarer han oprigtigt.

33 Sine 3 yndlingsgadgets "Det må blive min økse, min motorsav og min hest. Fordi det er de tre ting, der fylder mest i min hverdag. Men på en fjerdeplads kommer mobiltelefonen helt klart, for den bruger jeg også meget hver dag." At få SU'en til til at række længst muligt Køb en skurvogn "Da jeg arbejdede på produktionsskolen, var der mange elever, som gik og klagede over, at de ikke kunne få den månedlige SU til at hænge sammen med bolig, nye ting, tøj osv. Mit generelle råd til dem alle sammen var: Køb en skurvogn, flyt ned på havnen og lav en køkkenhave - og pigerne skal nok blive helt vilde med det. Men der var sjovt nok aldrig nogen, der hoppede på den."

34 Bilag 11 Hemmeligt hvad Bonderøven tjener Alle vil have fat i den unge landmand. Hans program flytter til DR1, og han er efterspurgt som foredragsholder. Men for Frank handler det stadigvæk om et enkelt liv. Siden Bonderøven for første gang tonede frem på de danske tv-skærme i 2008, er programmet og den karismatiske vært Frank Erichsen kun vokset og vokset i popularitet. Nu flytter Bonderøven Seertallet er steget fra - et i forvejen højt tal for DR til over på forholdsvis kort tid. Ved årsskiftet var Frank Erichsen oppe over fans på Facebook, og til oktober udgiver den jyske gårdejer bogen "Det Enkle Liv". Bonderøven er blevet far igen Og succesen vil tilsyneladende ingen ende tage, for i aften hopper Bonderøven for første gang over på Danmarks Radios hovedkanal DR1 til glæde for endnu flere seere. Mens succesen er vokset støt og roligt, har Frank Erichsens foredragsforretning virkelig taget om sig. Ventetiden på et foredrag med den efterspurgte Frank Erichsen løber helt ind i Præcis hvad man skal slippe for et besøg fra Bonderøven, vil hverken han eller hans booking agent ud med, men han fortæller, at beløbet er steget en del med succesen. Bonderøven: Blev konstant irettesat af konen - Jeg har lidt svært ved at tage så mange penge for det. Jeg plejede jo at gøre det for ret lidt, men hvis jeg sammenligner mig selv med resten af banden (af populære foredragsholdere red.), ligger jeg stadig i den billige ende, siger han. Chok: Bonderøven er alvorligt syg

35 Bilag 12

36 Bilag 13 Maslows behovspyramide (7 oprindelige behov) Behov for selvrealisering Æstetiske behov Kognitive behov Behov for påskønnelse Sociale behov høre til/føle kærlighed Behov for sikkerhed Fysiske/basale behov Modellen er lavet ud fra Henrik Vejlgaards beskrivelse af Maslows behovshierarki i Vejlgaard 2011, s. 183

37 Bilag 14 Når forbrugerne får forstoppelse Fra Fremtidsorientering 1/2007 Farvel til valgene og goddag til fravalgene. Det kan blive konsekvensen af de uendeligt mange positive tilvalg, vi hele tiden skal træffe i vores hverdagsliv - som borgere, medarbejdere og ikke mindst forbrugere. Læs om perspektiverne og mulighederne i både det scenarie og andre mulige. Af Carsten Beck Time Magazine kårer hvert år deres Person of the Year. Det er en tradition, som startede tilbage i 1927 med kåringen af Charles Lindbergh. Siden da har koryfæer som Hitler, Elisabeth d. 2., de Gaulle, Gorbachev og George W. Bush (2 gange!) vundet æren. I 2005 var det Melinda & Bill Gates samt Bono, som løb med prisen. Og i 2006 var prisvinderen: DIG, mig og os alle sammen Det perfekte liv med Web 2.0 Hvorfor er vi løbet med prisen? Fordi vi alle sammen er med til at ændre verden eller rettere sagt: Vi er med til at ændre den del af verden, som vi finder i fænomenet Web 2.0. Vi deler med hinanden, vi blogger, vi fortæller om vores drømme, vi udvikler software og vi spiller spil. Vi er blevet vores egne journalister. Vi skaber vores nye identiteter. Som Time skriver: Who are these people? Seriously, who actually sits down after a long day at work and says, I'm not going to watch Lost tonight. I'm going to turn on my computer and make a movie starring my pet iguana? I'm going to mash up 50 Cent vocals with Queens instrumentals? I'm going to blog about my state of mind or the state of the nation or the steak-frites at the new bistro down the street. Who has that time and that energy and that passion? The answer is, you do Hvorvidt Web 2.0 overlever den nuværende hype eller ændrer sig til noget nyt og endnu ukendt er i sig selv et godt spørgsmål. Endnu mere interessant er det at overveje, om forbrugerne og borgerne har den nødvendige tid, energi og passion? Samtidig med, at net-guruerne kan se deres hedeste drømme gå i opfyldelse endnu engang, så får almindelige forbrugere slået portene op til endnu en tids-, energi- og passions-sluger. Forbrugere, som i dag kæmper med at nå det, der skal nås i en travl hverdag, oplever pludselig, at Web 2.0 også er et punkt på listen over det perfekte liv, som der skal sættes et kryds ud for. Vi spørger os selv og hinanden: Er du ikke på Myspace? Hvorfor ikke? Hvad skjuler du? Hvad kan du ikke finde ud af? Sidder du stadigvæk og læser andres indlæg på nettet? Hvad har du selv at byde ind med? De billeder, der ligger på Flickr af din yndlingsparakit - er de ikke lidt uskarpe i kanten! Og hvorfor kan vi ikke møde din avatar i Second Life?

38 Positive tilvalg Web 2.0 er med andre ord en uendelig lang række af positive tilvalg, som kan gøre forbrugerne mere oplyste, involverede, nysgerrige, medskabende osv. Positive tilvalg i livet er godt. De gør tilværelsen sjov og måske endda (næsten) perfekt? Men hvad sker der, når tilvalgene bliver flere og flere? Når den enkelte forbruger og den enkelte husstand oplever, at mulighedsrummet udvider sig hurtigere, end man kan nå at følge med? Der er mange tegn på, at tilvalgsmulighederne bliver flere i fremtiden. I en ikke-prioriteret rækkefølge kan man bl.a. pege på: Eksempel #1: Web 2.0 Muligheden for at flytte dele af sit liv ud på nettet skaber nye muligheder for shopping, underholdning, sociale kontakter, informationssøgning mm. Fælles for det hele er, at det tager tid og energi - men ikke nødvendigvis koster penge. Med Web 2.0 bevæger man sig fra det passive forbrug i retning af et mere interaktivt, involverende og måske ligefrem forpligtende adfærds- og forbrugsmønster. Eksempel #2: Jobbet Vidensarbejdet på fremtidens arbejdsmarked bliver på en række punkter mere involverende for medarbejderne. Mange arbejdsopgaver og rutiner vil være uforandrede eller i det mindste genkendelige også om 10 eller 20 år. Men debatten om arbejdslivet fokuserer på innovation, involvering, udvikling og værdier. Helt banalt betyder det, at sjælen og hjertet skal med på arbejdet - også selv om arbejdspladsens værdigrundlag ofte kan føles som et tyndt postulat. Teknologien spiller endnu engang en stor rolle. Når flere arbejdsprocesser sættes fri af tid og sted, så bliver arbejdet fleksibelt og grænseløst. Fleksibilitet er godt, mens grænseløshed måske er mere problematisk. Eksempel #3: Medierne Udover web 2.0 er medieeksplosionen også med til at øge fokus på tilvalg. Medierne fortæller os historier om, at livet kan blive endnu bedre, end det er i dag. Hvis vi bare tager os lidt mere sammen. Den 8. januar 2007 kunne man fx på BBC1 se blandt andet følgende programmer: What I'd really Like to Do. Et program, der handler om de drømmejob, folk helst ville have To Buy or Not To Buy. Et boligprogram om, hvordan din nuværende eller kommende bolig kunne se ud, hvis bare du tager dig yderligere sammen. Sun, Sea & Bargain Spotting. Et program om ægte autentiske franske antikviteter, som hjælper dig til at finde vej til de rigtige antikviteter i en verden af rip-offs.

39 Cash in the Attic. Endnu et program om, hvordan livet kan blive bedre. Fra BBC's hjemmeside: Ian Tilston loves to cook and prepares all of the family meals, but his kitchen is not up to scratch so he and his wife Shelley ask the Cash team to help them to find some spare money. Best of Friends. DIY SOS. Et program, som tester, om du nu virkelig også er en god nok ven. Titlen taler for sig selv. What Not To Wear. Hvis der er gået kludder i garderoben, er BBC klar med gode råd. De syv programmer om, at livet kunne være endnu bedre end det reelt levede liv anno 2007, er spædet op med nyheder, soaps og sport og altså endnu flere billeder på, hvad vi kunne opnå, hvis blot vi havde tiden, energien og passionen. Eksempel #4: Den teknologiske udvikling Udviklingen af nye teknologier giver også flere og flere tilvalg. Plastickirurgi kan forandre dit udseende, og bioteknologien dit helbred og dit sind. Samtidig sætter den digitale udvikling os i stand til at få informationer om vores liv hurtigere og nemmere. Man kan sige, at det i gamle dage egentlig var OK at sige, at dette eller hint var for besværligt at skaffe viden og information om. I dag er der ingen undskyldning, for det hele ligger på nettet: Er der Phthalater i sutten? Er grisen glad i dødsøjeblikket? Kan ferierejsen blive endnu bedre, hvis vi vælger det andet hotel? Kan jeg få varen billigere ved at klikke ind på et andet web site? Eksempel #5: Fritidslivet En oase, som var forbundet med afslapning og at komme væk, geare ned, feste osv. Alt sammen var det mere eller mindre passivt, mens det i dag handler om pilgrimsvandringer til Santiago de Compostela, maratonløb på Antarktis og spirituelle trips til Bhutan. Andre eksempler, der også understøtter udviklingen, er Instituttets scenarie om Creative Man og det stigende uddannelsesniveau. De mange forskellige eksempler peger alle i den samme retning: Du skal være aktiv, tage ansvar og være en skabende del af din egen livsfortælling. Når det går godt, kan du lykønske dig selv i spejlet samtidig med, at en lille stemme inde i dig hvisker, at det kunne have været endnu bedre. Går det skidt, så må turen også lægges hen forbi spejlet for at finde en at give skylden. Derfor må vi forvente, at fremtidens forbruger vil blive nødt til at finde frem til nogle nye handlemåder, som løser energi-, tids- og passionsklemmen.

40 Konsekvenser for fremtiden Det optimale og optimistiske bud på fremtiden kan allerede i dag ses i hele debatten om balance i livet. Vi kan nå det hele, hvis vi er smarte, analyserer vores situation og lægger en strategi. Det er bl.a. derfor, work/life balance er et af de hotteste begreber i disse år. Balance- scenariet understøttes fx af, at vi bliver bedre til at beherske den nye teknologi, at hjemmearbejdspladserne begynder at fungere, og at teknologien hjælper os med at gøre ting hurtigere og smartere. Et andet scenarie er De Dårlige Undskyldninger/Den Dårlige Samvittighed. Det er måske der, vi er i dag. Vi følger med, så godt vi kan, vedtager et passende sæt nytårsfortsætter og mumler os undskyldende uden om de spørgsmål, som andre stiller til os, og som vi stiller til os selv. Det er ikke nødvendigvis noget dårligt scenarie, hvis det skulle fortsætte, men det er måske - om ikke andet i teorien - lidt meningsløst? De Dårlige Undskyldninger er som nævnt det scenarie, vi lever i dag, med uendeligt mange tilvalgsmuligheder og for lidt tid, energi og passion. Hør bare denne anekdote: For fire år siden holdt jeg et foredrag på en dansk folkeskole om de krav, der var til skolen og til vores unger i fremtiden. I pausen blev der serveret kaffe og kage, og jeg sad og snakkede med en forældrerepræsentant fra en af klasserne. Undervejs i samtalen stillede jeg et naivt spørgsmål: Hvorfor er du egentlig forældrerepræsentant? Jeg forventede et svar a la: Det er vigtigt, at jeg følger med i min datters skolegang, og jeg ønsker at bidrage til lokalsamfundet, fordi jeg brænder for netop denne skole. Svaret var: Jeg tabte lodtrækningen blandt forældrene. Goddag til fravalgene Det tredje scenarie er Fravalgenes scenarie. Hvis den dårlige samvittighed og de indre og ydre monologer om det perfekte liv ikke hjælper i det lange løb, er det måske ikke så usandsynligt, at forbrugerne vælger løsninger, hvor man siger klart fra til en lang række tilvalg. Altså et scenarie, hvor man stadig søger en form for balance i livet, men hvor man fokuserer mere klart på at vælge fra. Også dette scenarie kan vi se en forsmag på allerede i dag. Simple Living og slow-bevægelserne, som blomstrede op for nogle år siden, er eksempler. Endnu et er begrebet Plateauing, som er opstået i USA, hvor selv MBA'ere er begyndt at sige, at de vælger den vertikale karriere fra til fordel for andre ting. Hvis vi for alvor havner i Fravalgenes scenarie, hvilket måske er usandsynligt i sin reneste form, vil vi skulle tænke på kunder på en ny måde. Hvor anprisninger i dag oftest går på positive tilvalg, som er forbundet med produkterne og serviceydelserne, så drejer det sig i dette scenarie om at skabe mulighed for forbrugerne for helt at slippe for ting. Et klassisk eksempel kunne være de nok så forkætrede samtalekøkkener, hvor den faktiske madlavningsindsats er relativt lav i forhold til selve køkkeninvesteringen. Men hvordan ser et køkken eller et hjem ud, hvor forbrugerne endeligt har opgivet illusionen om selv at kunne lave mad? Hvor finder samtalerne så sted henne? Arbejdsmarkedet er et andet eksempel. I dag er det ikke helt godt ikke at være på arbejdsmarkedet, og når man er, er det bedst at være der med liv og sjæl. Hvordan ser en arbejdsplads ud, hvor man kun har folk ansat, som egentlig har fravalgt arbejdslivet, fordi

41 de er mere interesserede i andre ting? Altså mennesker som har behov for pengene, men ikke alt det andet? Familien er et tredje eksempel. Uendelige strømme af eksperter har talt om, at fremtidens mor er en far, om curling børn, børn som statussymboler osv. Men hvad nu, hvis børnene er i vejen for karrieren, for hobbyen, for det spirituelle eller noget helt fjerde? Hvorfor så ikke gøre som i Rumænien og nu også Spanien, hvor børnene bliver født af mødre, som er i slutningen af tresserne? Ramaskriget er højt i dag - og sikkert med god grund - men måske er det bare en smart måde at indrette sit liv på? I det hele taget kan man tage listen fra BBC og overveje, hvad der sker, hvis forbrugerne siger radikalt nej? Nej til boligindretning Nej til madlavning Nej til mode Nej til DIY Nej til venner Nej til arbejde Nej til familie Nej til fritid Bliver det det gode liv, der bliver levet i det scenarie? Ja, det gør det antageligt, fordi de mange bevidste nej'er giver plads til de ja'er, som virkeligt betyder noget for den enkelte. Samtidig er der en mængde nye forretningsområder i nej'erne, som kan udvikles langt mere radikalt, end vi ser det i dag. Om ikke andet vil vi i Fravalgenes scenarie have opnået, at mængden af dårlig samvittighed og måske også stress i samfundet vil være på vej ned?

42 Bilag 15 Fire trendniveauer Samfundstrends: bagvedliggende og helt grundlæggende faktorer. Livsstilstrends: udtryk for bestemt levevis, der er oppe i tiden styret af samfundstrends. Branchetrends: faktorer, der specifikt vil påvirke den enkelte branche styret af samfunds- og livsstilstrends. Kategoritrends: faktorer, som påvirker udviklingen i en enkelt produktkategori styret af samfunds-, livsstils- og branchetrends. Modellen er taget fra Bonnén et. al. 2009, s. 122

43 Bilag 16 Ny tendens: Hellere lidt men godt De er lige et skridt eller to foran de fleste andre, når det handler om at opfange de nyeste tendenser i tiden. Hvilke værdier i livet vægter de såkaldte»first movere«? I en ny undersøgelse er de blevet kigget over skuldrene. 1970erne er ikke et årti uden betydning. Af Anne Funch og Christian Nørr [1] Fredag 03. oktober 2008 Kvalitet over hele linjen. Lige fra den mad, de vælger at købe, til de mennesker, de vil bruge deres tid sammen med. Hellere lidt, men godt er den grundlæggende indstilling. Tiden er noget, de insisterer på selv at bestemme over. Man er offline, når man vil, og føler sig på ingen måde forpligtet til at agere på diverse elektroniske platforme døgnet rundt. Som en modvægt til flere års heftigt forbrug af både ting og mennesker, er det slut med at surfe på overfladen af livet. Nu skal der nærhed, oprigtighed, fordybelse, naturlighed og overskud til andre mennesker for at leve det gode liv. Med en kraftig parallel til 1970erne, men i en opdateret version. Firmaet Firstmove, der er en strategivirksomhed, specialiseret i trendforskning og innovation, har i et nyt og omfattende livsstilstudie afdækket nogle af de nye tendenser, som er på vej i måden at leve livet på. Hos de såkaldte»first movere«, som er en gruppe danskere, der rykker før de fleste andre på nye strømninger, har firmaet analyseret deres adfærd gennem en længere periode.»der er nogle klare og tydelige tendenser, hvor evnen til knivskarp prioritering er et af omdrejningspunkterne,«siger direktør Kirsten Poulsen fra Firstmove.

44 »Den gruppe, hvis adfærd vi har undersøgt, er i langt højere grad end tidligere bevidst om de valg, den foretager. Og her er kvalitet i alle livets forhold et afgørende parameter. Fordybelse er for eksempel også kvalitet. Ikke mindst når det handler om at fordybe sig i viden, der ligger højt på listen over værdier, som»first moverne«lægger vægt på. Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne vil gå hen og blive et hipt sted at komme,«vurderer Kirsten Poulsen og tilføjer, at det ny ved viden er, at den ikke er så meget værd, hvis ikke man kan omsætte den og bruge den i praksis. Hun tilføjer, at»first moverne«fordyber sig i historie, kultur og filosofi, men også opsøger baggrundsviden. Som eksempel nævner Kirsten Poulsen købet af biodynamiske produkter, hvor mange vil undersøge, hvem der har dyrket grøntsagerne, under hvilke forhold osv. Eksemplet er ikke tilfældigt. En biodynamisk levevis, der ikke kammer over i frelsthed, kendetegner også»first moverne«, som generelt sørger for at leve sundt og passe godt på sig selv. Også mentalt, selv om de for længst har valgt coach-bølgen fra. Opbakning og personlig udvikling henter de hos få og nære relationer. Stigende ansvarlighed, både globalt og i det nære miljø, er en anden trend, der ifølge Kirsten Poulsen allerede har været på vej, men kun vil blive udbygget.»den individualistiske livsstil med mig-selv-nok er en tid, der er forbi for»first moverne«. De søger fællesskaber og går meget op i at være ansvarlige over for de svagere i samfundet. Men det er ikke en holdning, de går rundt og»flasher«. Armbånd for den ene eller den anden sag og andre synlige attributter er for letkøbte. Handlingen skal være til stede, men på en mere subtil måde. Handlingen skal være præget af et ægte engagement, baseret på den gode samvittighed. De vil gerne hjælpe andre, men ikke fordi, det er et led i en smart livsstil,«siger Kirsten Poulsen. Kommunikationsrådgiver og livstilssekspert Henrik Byager mener, at det er et behov for at rense ud i både i hoved og krop, som gør, at de nære værdier igen kommer til at veje tungt.»vi har haft nogle år, hvor udviklingen er eksploderet. Det gælder ikke mindst i forhold til de mange nye kommunikationsformer, som har været berusende for os. Pludselig kunne vi være tilgængelige når som helst og behændigt glide fra den ene elektroniske platform til den anden,«siger Henrik Byager.»Men mange vil i stigende grad føle sig filtret ind i deres eget netværk af alle mulige former for kommunikation. Det vil blive status at sige nej og vælge fra. Man vil finde de værdier, der virkelig betyder noget i ens liv, og her vil det helt nære komme til at spille en stor rolle,«vurderer Byager. Destinations URL:

45 Bilag 17 Over en halv million tv-seere følger hver søndag Frank Erichsen og hans liv på Kastanjegården. En stor del af dem tager også ud for at se, hvor han bor. (Foto: DR) Bonderøven Frank er blevet berømt Nysgerrige valfarter til Franks husmandssted for at få et glimt af bondeknolden, hvis liv er blevet en gigantisk seersucces Hwa' dælen er nu det? En 26-årig bondes daglige trummerum er blevet DR2's største seersucces nogensinde. Over en halv million mennesker følger hver søndag den glade jyde, der tuller rundt på sine seks tønder land og passer dyr, barn og grøntsager, mens han begejstret fortæller om sit ihærdige møje med at skabe et godt, selvforsynende liv sammen med sin lille familie. Den charmerende knægt minder om en voksen Emil fra Lønneberg, når han går smilende rundt på sin gårdsplads iført naverbukser, hjemmekartet uldsweater og en blankslidt sixpence på toppen. Med sin åbenlyse glæde har han formået at vække den bondeknold, der bor inde i mange af os. En attraktion Frank Ladegård Erichsen har i hvert fald ramt noget med sin filosofi om, at glæden og meningen med alting ligger og venter på at blive opdaget i det hjemmedyrkede salatbed. Noget, der tilmed har fået mange til at rejse sig fra tv-hjørnet og køre en tur forbi Franks lille, faldefærdige husmandssted Kastanjegården i den lille flække på Djursland. Rækker af biler og endog turistbusser med nysgerrige defilerer nu tæt forbi gården i håb om at få blot et lille glimt af den berømte bonderøv.

46 Du er blevet en attraktion. Hvordan er det? Det er meget specielt. Jeg har altid drømt om at kunne formidle mine erfaringer og overvejelser om det at være selvforsynende på en god, sjov og fornuftig måde. Men jeg havde aldrig drømt om, at det ville blive så voldsomt, siger den glade bonde og konstaterer stille: Når man optræder på den måde med sit eget daglige liv i tv, så er der selvfølgelig også mange, der tror, at så står ens døre også altid åbne. Det kan da også være svært at hitte ud af, at jeg ikke tager på arbejde i et tv-studie hver dag, men blot går ud ad min dør og begynder at lave noget og nogle gange får selskab af mine venner, kameramændene Peter og Peter, som jeg henrykt fortæller om alt det, jeg går og laver. For mig er der en hårfin grænse til mit privatliv. Den er svær at holde, og den voldsomt pågående interesse er det eneste, der kan stresse mig. Men folk er jo søde, de er ægte interesserede, og mange vil gerne hjælpe mig med alt muligt. Der er meget få negative henvendelser. Blod i idyllen Altså lige bortset fra reaktionerne efter tv-scenen, hvor Frank Erichsen hentede en af sine nuttede geder og nænsomt bar den ud af indhegningen. Bedst som seerne sad trygge og forventede, at nu ville den rare bonde malke sin ged, tog han i stedet kærligt fat om den bløde ged, gav den et skud i panden og skar halsen over på den. Blodet sprøjtede og rejste en bølge af skuffede seere, der rasede over den pludselige død. Idyllen var blevet blandet med blod, og det var lige ved at gå galt for den berømte bondemands renommé. Tv-seerne valgte dog at holde ved sammen med de fans på Facebook. Det er skræmmende let at dræbe, siger Frank Erichsen. Han blev selv overrasket over den voldsomme reaktion på slagtningen. Det var måske nok også lige lovligt hårdt på. Men slagtning er altså en del af hverdagen her. Vi skal ikke vise en verden af candyfloss. Død, slagtning. Det er jo den vej, det går for os alle, og det har jeg overhovedet ingen problemer med. Geden havde gået og hygget sig til sidste øjeblik. Jeg tilbyder mine dyr en tilværelse, som gør, at jeg med god samvittighed kan slagte dem. Billeder på mine drømme Den arbejdsomme bondeknold er født og opvokset på en gård i Agerskov i Sønderjylland, hvor forældrene drev landbrug og havde lønarbejde ved siden af. Også Frank og hans lillebror hjalp til for at klare de dyre lån. Jeg kunne godt lide at arbejde, men jeg drømte om at være økonomisk uafhængig. Da jeg var omkring ti år gammel, begyndte det for alvor. Jeg havde et lille stykke jord, hvor jeg brugte al min fritid. Jeg øvede mig hele tiden, byggede små huse, lavede en vindmølle ud af en forgaffel fra en gammel cykel, dyrkede og gravede i jorden. På et tidspunkt snublede

47 jeg tilfældigt over den kæmpe store billedbog: 'Håndbog i selvforsyning', og så blev der pludselig sat ord og billeder på mine drømme. På den passion, der siden har været min drivkraft. Hvad er der i den der selvforsyning, der tænder dig? For mig er det ikke et forsøg på at komme tilbage til stenalderen. Jeg har computer, mobiltelefon og bil. Kunsten ligger i at finde den mest enkle og billigste løsning, men samtidigt også passe på ikke at gøre tingene så enkle, at de bliver komplicerede. Der er ingen grund til at stå og hive vand op fra brønden med en pumpe, når det koster næsten ingenting i strøm og penge at have rindende vand. Er du en lykkelig bonde? Jeg forsøger at forfølge mine drømme. Vi har kun én chance. Lige pludselig slukker pæren, og så må det være frygteligt at ligge der og tænke på alle de forhindringer, man har bygget op for sig selv, fordi man ikke turde kaste sig ud i det. Det gør mig glad at mærke, hvordan jeg hele tiden kommer et skridt nærmere til at kunne klare mig selv. Når jeg kan genbruge mursten, maskiner og håndværk. Og når jeg møder et fantastisk menneske, der kan et håndværk med sine hænder, hjerte og hjerne og som ved lige nøjagtig, hvordan man gør den lille detalje, der gør forskellen på, om det er godt eller rigtig godt. Det er helt vildt fedt at gå på jagt efter de ting og lære at udføre dem. Ville vi alle være mere lykkelige, hvis vi levede som dig? Nej, nej. Det ville være katastrofalt. Man skal finde en grænse. Det er ikke en livsform, jeg prædiker. Jeg vil bare gerne inspirere og anspore til, at folk bliver mere bevidste om, hvor tingene kommer fra og hvis man har mulighed for det, så lav dog et par salatbede. Et salatbed? Når man først har oplevet den glæde, man kan opnå ved at spise salat, man selv har dyrket, så ved man hvorfor. Men det skal ikke kamme over, så man gør det unødvendig besværligt for sig selv. Det er derfor, du også selv henter mælk i kartoner fra Kvickly? Nej, det gør jeg ikke. Vi har fået en ko. Du har formået at få Theresa med i dit livsprojekt. Var hun svær at overtale? Hun kan godt se, at der er noget godt i det her. Den måde, vi lever på, giver økonomisk og fysisk overskud til, at hun kan prioritere og udleve sine drømme. Hun har ideer og ambitioner på egne vegne. Vi er ikke afhængige af, at hun også går i marken. V har fundet en tilværelse, som vi begge nyder. Men du får løn af DR. Kunne du være selvforsynende uden?

48 Nej, men på længere sigt kan det godt lade sig gøre, hvis jeg får startet en nicheproduktion af produkter som f.eks. gedeost. Jeg har hidtil tjent penge ved siden af mit arbejde med jorden og dyrene enten som tømrer eller underviser, men jeg er sikker på, det en dag bliver muligt. Du vil altså fortsætte den her levevis for altid? Jeg tager kun én høstsæson ad gangen. Lige nu nyder jeg at kunne bruge en masse tid sammen med min familie, og jeg tænker aldrig, at 'nu trænger jeg godt nok til at slappe af i hængekøjen'. Jeg arbejder fra den første solstråle rammer gården til langt efter den sidste er forsvundet. Og jeg nyder det. Det giver mening for mig at se, hvordan min idé om at skabe tingene selv forplanter sig som ringe ud i min familie. Trænger du aldrig til luftforandring? Jo, det er dejligt også at komme væk fra gården. Så nu har jeg været ude og optage tv i Canada og Frankrig for at vise seerne, hvordan andre har fundet alternative måder at leve på. Det er fantastisk at opleve, hvordan alt, hvad jeg finder, kommer tilbage hertil. Siger bonderøven, der har ledt efter meningen med livet ved at slå sig ned blandt samer, ved at arbejde som pelsjæger og bygge bjælkehytter i Norge, ved at køre med hundeslæde og arbejde som hyrde i Lapland og som nu har fundet meningen med det hele. Hjemme i sit eget salatbed på Djursland.

49 Bilag 18 Paradise Hotels seertal styrtdykker Sidste år blev TV3-programmet 'Paradise Hotel' kendt af stort set alle mand, men programmet er floppet i år seere har slået væk fra reality-serien. Sidste år på denne tid - helt præcist i uge 18 - slog danskere ifølge Gallups seertal over på TV3 mandag-torsdag aften kl. 22. Her fulgte de trofast Peter, Amalie, Patrick, Carlos med flere, i deres jagt på at blive vindere af 'Paradise Hotel' sæson 6. I år er det kun som har fulgt med i denne uge - det vil sige at over seere har droppet at følge deltagerne i år. På TV3 er de ikke kede af, at have mistet så mange seere. Gennemsnittet for hele sæson syv indtil videre har været ok - på seere - hvilket ligger på højde med sæson fire og fem. Der findes kun en Amalie - Selvfølgelig ville vi gerne holde seertallene, men det var også en flok meget specielle deltagere sidste år. De var helt vilde. De havde en kæmpe gennemslagskraft og derfor var seertallet også meget imponerende. Men selvfølgelig er tallene også en løftestang for, at vi skal huske at overraske seerne, forklarer pressechef Søren Hedman fra TV3, som allerede nu er igang med at finde nye deltagere til sæson otte af programmet. - Vi søger deltagere hele tiden til vores show, siger han, men understreger, at casterne sidste år havde ekstra held i sprøjten. - Der er kun en Amalie. Ligesom der kun er en Biker Jens (fra Robinson Ekspeditionen, red.). Vi er tidligt ude med at søge deltagere i år, fordi vi håber på at møde endnu flere og finde nogle rigtig gode til næste år.

50 Bilag 19

51 Bilag 20 Thybo vandt DM i hø 01. september 2011 af: Joachim Plaetner Kjeldsen Det første danmarksmesterskab i hø nogensinde fandt i weekenden sin vinder i forbindelse med festivalen Mad Food Camp på Refshaleøen i København. Det var køerne, der som overdommere kårede vinderen ud fra tre partier hø, som de tobenede dommere havde nomineret En af dommerne mærker, dufter og bedømmer høet, inden de firbenede overdommere skal træffe den endelige afgørelse.foto: Birgitte Jørgensen På en mark på Amager kårede køer og kalve søndag intet mindre end Danmarks bedste hø. Efter et udskilningsløb blandt de 38 deltagere over to dage, hvor publikum og dommere havde givet deres bud på tre nominerede portioner hø, var det de firbenede overdommere, som traf den endelig beslutning. Vinderen blev Klaus Holt fra Hurup i Thy. - Det var lækkert at få at vide, at jeg havde vundet. Jeg synes, det har været en rigtig god idé, og det er lidt sjovt, at store kokke kan se nogle ting i høet, som gør, at det kan anvendes til andet end foder, siger Klaus Holt.

52 Han driver 41 hektar jord med økologisk planteavl og laver hø på de seks en halv af dem. Vinderhøet var fra 2. slæt fra midten af juli, som blev tørret på marken og i laden. 1. præmien for DM-titlen er en middag for to på verdens bedste restaurant, Noma. En restaurant, som har fokus på Ny Nordisk Køkken og bl.a. bruger hø som smagsgiver i maden. Det er Noma-bagmændene René Redzepi og Claus Meyer, der har taget initiativ til Mad Food Camp-festivalen, som samlede tusindvis af besøgende henover weekenden. Mod på mere Claus Meyer forventer, at Mad Food Camp bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, og det kan være, DM i hø gør det samme. I så fald er vinderen klar til at deltage igen. - Næste gang bliver det med to prøver. Jeg har lavet udlæg med lucerne til næste år, så det bliver den ene af dem, siger Klaus Holt. Han har drevet gården økologisk siden I øjeblikket sælges produkterne primært som foder, men Klaus Holt er optaget af, at skabe en merværdi ved salg til tobenede. - Jeg går med nogle idéer om direkte websalg af eksempelvis korn til mel i portioner, som folk selv kan male hjemme ved køkkenbordet. Det kan også være, at der bliver skabt så meget opmærksomhed omkring høets egenskaber i humanernæring, at det kan sælges i små portioner til forbrugere, siger Klaus Holt. Hø-ost gik som varmt brød Selve DM i hø blev afholdt i et område af madfestivalen, som var særligt tilegnet høet. Her viste bl.a. Bonderøven, Frank Erichsen, hvordan man slår hø med le, og de mange besøgende kunne dufte, røre og hoppe i høet. Naturmælk var også repræsenteret i hø-området, hvor der bl.a. blev solgt store mængder af mejeriets præmierede hø-ost. Osten laves på mælk fra køer, der fodres med hø i stedet for ensilage. Det giver en anden mælkekvalitet, som mejeriet udnytter i osteproduktionen. En af Naturmælks hø-mælkeleverandører, Frode Hjort Gregersen, løb med andenpladsen i konkurrencen. - Faktisk var det Frodes hø, som dommerpanelet og publikum havde som favorit til sejren, men overdommerne valgte altså Klaus' prøve som den, de helst ville tygge i, siger Thorkild Nissen, der er kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, og som var koordinator for DM i hø. 3. pladsen gik til Erling Englyst fra Salling.

53 Bilag 21

54 Bilag 22

55 Bilag 23