Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Transkript

1 WORKSHOP: BYGGEMATERIALE- INDUSTRIENS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDS- FELT Dato 5. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens digitale behov som udgangspunkt for cunecos arbejde med digitale standarder. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. Fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver workshoppen med byggematerialeindustrien, som blev afholdt den hos cuneco. Workshoppen havde følgende dagsorden: 1. Præsentation af cunecos arbejdsfelt 2. Byggematerialebranchens aktuelle udfordringer 3. Digitale udfordringer og potentialer 4. Byggematerialevirksomhedens hovedprocesser 5. Ønsker og behov i relation til cunecos arbejdsfelt Deltagere Workshoppen havde følgende deltagere: Klaus Birk, Saint-Gobain Isover Scandinavia Preben Nielsen, Bygma Peter Bo Olsen, MT Højgaard Magnus Sommer, Cembrit Elly Kjems Hove, DI Byggematerialer Torben Klitgaard, cuneco (moderator) Søren Spile, cuneco (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) 2 Hovedkonklusioner Der er iflg. deltagerne stor spredning på byggebranchens digitale niveau, og byggematerialebranchen synes primært at kommunikere vha. 2D-værktøjer og pdf-dokumenter frem for intelligente 3D-værktøjer. Byggematerialevirksomhederne har forskellige digitale udfordringer bl.a. ud fra, om de er producenter eller leverandører. Udfordringerne består bl.a. i manglen på unikke specifikationer, øgede dokumentationskrav, en uhensigtsmæssig tilbudsproces og generelt i at se, hvilken retning udviklingen bevæger sig i, og hvor værdien ligger i at digitalisere. 1

2 I forhold til cunecos kommende arbejde efterspørger deltagerne først og fremmest simple løsninger, som giver mening for branchen her og nu. Konkret efterspørges entydig definition af materialer; definition af unikaprodukter; et værktøj, som understøtter bestillingsprocessen og et værktøj, som understøtter leverandørernes dokumentationsforpligtelser. Nedenfor beskrives workshoppens diskussioner mere indgående. 3 Trends og udfordringer i byggematerialebranchen Deltagerne blev som udgangspunkt for diskussionen om digitale udfordringer bedt om at beskrive byggematerialebranchens generelle udfordringer og trends. Deltagerne havde følgende bud herpå: Byggeriets økonomiske krise Byggekrisen har bragt virksomhederne i et survival mode, der sætter en stopklods for udviklingen. Danmark er et lille, fragmenteret marked Danmark er et lille og fragmenteret marked, baseret på in situ-byggeri derfor er det svært for producenterne at opnå den kritiske masse, som er nødvendig, hvis man skal lave nye, innovative produkter (det er fx nemmere i Sverige, hvor der er en større grad af præfabrikation). Innovative løsninger kræver nye kommunikationsveje Producenterne kan ikke leve af at sælge simple produkter længere, men er nødt til at innovere. Samtidig er det svært at synliggøre værdien over for kunderne af nye, innovative produkter, som måske er dyrere at købe, men billigere at drifte i længden. Materialeproducenterne har derfor behov for at påvirke aktørerne tidligere i processen end sædvanligt og sælge de innovative produkter til bygherrer og arkitekter, men man har ikke tradition for at kommunikere med bygherren. Offentlige bygherrer efterspørger de billige løsninger Offentlige bygherrer slækker på deres egne krav henover processen de stiller fx i udbuddet krav om pvccertificeret træ, som de ikke selv lever op til i praksis, idet de går efter den billige løsning. Svind og ukurans Der er meget svind og ukurans materialer, der forsvinder fra byggepladsen eller er bestilt eller ordret forkert, hvilket resulterer i fejlleverancer, der forsinker byggeriet: Det er en kæmpe irritation og koster buler af penge. Problemet kunne afhjælpes, hvis alle produkter var præcist definerede. Øgede dokumentationskrav Der er stigende pres fra omgivelserne for at levere dokumentation på materialerne, såsom sikkerhedsdatablade, installationsmanualer og driftsmanualer: Vi mærker et stigende pres, men kan ikke efterkomme det vi har jo kun tingene i kopiform i mapper, vi har stående rundt omkring. Vi mangler et centralt elektronisk system, hvor vi kan trække alle de info fra Manglende fokus på brugerne Materialeleverandørerne kunne godt have mere fokus på brugerne, såvel byg- og driftsherrer som håndværkere dvs. have et fælles sprog og sørge for at levere det, som brugerne gerne vil have. Manglende viden om materialebranchens drivere Der mangler viden om, hvad der reelt driver branchen fremad: De store spillere sidder på en mindre del af det samlede marked, og de offentlige bygherrer er også for få til at drive markedet. 4. udgave Side 2 af 9

3 Manglende fælles brancheudvikling Byggeriet består af fragmenterede parter, der arbejder sammen på et ikke-standardiseret grundlag. Der mangler fælles standarder og ledestjerner, der viser, hvilken vej udviklingen skal gå, så den enkelte virksomhed ikke udvikler sig ad hoc efter de enkelte projekter og samarbejdspartnere. 4 Digitale udfordringer og potentialer Deltagerne diskuterede efterfølgende branchens digitale udfordringer og potentialer og gav skriftligt deres individuelle bud herpå. Deltagernes skriftlige bud fremgår af bilag 1. Den mundtlige diskussion og de skriftlige udsagn kan sammenfattes under nedenstående temaer. Byggebranchen arbejder på forskellige digitale niveauer Den digitale aflevering til bygherren foregår via mapper eller som en udveksling af døde data (pdf mm.) Bygherrernes lave digitale stade er en udfordring i forhold til at udnytte digitaliseringens samfundsmæssige potentiale: Vi kommer de næste 10 år til at have så mange digitale informationer om de enkelte bygningsdele, som afleveres på et format, hvor det går tabt Vi kan aflevere perfekt til nogen, der ikke kan tage imod Der sker en større grad af samarbejde producenter imellem om udviklingen af systemer og færdige løsninger. I denne forbindelse er dataudvekslingen mellem virksomhederne et problem. Der mangler viden om og definition af data Der mangler generelt viden om, hvilke data der skal stilles til rådighed til hvem og hvornår? Der skal sikres valide data garanti for sammenhængen mellem digitalt og fysisk produkt. Der mangler unikke specifikationer. Det er en udfordring for producenterne at definere unika produkter, som ofte starter med en skitse fra en arkitekt eller entreprenør, da de ikke kan få data på dét, som produktet skal bygges op imod, fx naboprodukter, og det er svært at udforme en produktionsplan til unika-produkterne. Produkterne er tilsvarende svære at fakturere, fordi de ikke passer ind i prissystemer og TUN-systemer. Det er generelt en udfordring at konvertere markedsdata til produktionsdata. Der mangler viden om værdien af at digitalisere Det er svært at overskue, hvor det skaber værdi at digitalisere materielle forbedringer er mere håndgribelige og lettere at vurdere. Det Digitale Byggeri har skabt en ulven kommer -effekt, som kan gøre det svært at råbe branchen op. Den digitale udvikling skal ske ud fra et markedsperspektiv. Standarder skal være internationale De materialer og standarder, som cuneco udvikler, skal kunne anvendes på tværs af grænserne. Der må ikke være mange forskellige steder, hvor data skal vedligeholdes. Efterspørgsel på konkrete værktøjer Deltagerne efterspurgte konkret følgende digitale værktøjer: Et enkelt system, der sørger for, at de bestilte ordrer matcher kundens fulde behov (så fx entreprenøren ikke kun bestiller døre, når han også skulle have bestilt karme, hvilket resulterer i en mangelfuld levering, som forsinker byggeriet). Fx ved at kunden automatisk spørges, om han har brug for relaterede produkter. Et værktøj, hvor entreprenøren kan føre IFC-data ind og få det overført til pdf og brændt på en cd, så bygherrerne reelt kan modtage det, selvom de kører på et lavere digitalt niveau. En struktureret info-bank, hvor man kan hente alle relevante informationer om sikkerhedsblade, vedligeholdelsesmaterialer osv. 4. udgave Side 3 af 9

4 Et fælles digitalt, rullende tidsplanssystem, hvor de enkelte parter i et byggeri kan se, hvor langt byggeriet reelt er kommet og hermed have mulighed for at udskyde planlagte leverancer, hvis byggeriet alligevel er forsinket (dette handler dog måske mere om åbenhed fra byggeledelsens side af end om digitale værktøjer). 5 Byggematerialebranchens digitale status Som led i afdækningen af byggematerialebranchens digitale behov, blev materialevirksomhedernes hovedprocesser og deres digitale status gennemgået. Som udgangspunkt for diskussionen beskrev Torben Klitgaard tilbudsfasen ud fra den hypotese, at tilbudsfasen er præget af stor usikkerhed for producenter og forhandlere. Udbudsmateriale modtages som pdf eller fysiske tegninger, og producenten gennemgår materialetyper og løsninger ud fra udbudsteksten og tæller op manuelt. Resultatet er et tilbud med mange forbehold og antagelser. Denne proces finder sted hos alle de enkelte producenter og forhandlere, som har modtaget en forespørgsel på byggeprojektet, hvilket kan være mange, jfr. kæden: udbud entreprenører underentreprenører producenter/forhandlere. Tilbudsprocessen ville blive forbedret, hvis alle producenter modtog materiale ét sted online; klassifikation og egenskaber gjorde det let at fastlægge typer, mens 3D-modeller gjorde det let at finde produkter og løsninger i en kontekst, og optællingen skete som en automatiseret proces baseret på klassifikation og egenskaber. Ligeledes ville det være fordelagtigt for producenter og forhandlere, hvis dataudvekslingen i tilbudsfasen ikke kun sker som et push fra entreprenøren og arkitekten, men også som et pull fra producenter og forhandlere, som stiller services til rådighed, så entreprenører og arkitekter lettere kan arbejde med deres produkter. Dette sker i dag både vha. fysiske produktmapper og datablade og vha. online materiale og digitale produkter, men ved at optimere disse services yderligere kunne den enkelte producent sikre, at hans data bliver brugt i processen, hvilket både øger sandsynligheden for, at hans produkter bliver valgt til byggeriet, og sikrer at den information, han får tilbage, er optimeret til hans egne processer. Deltagerne bekræfter i høj grad den præsenterede beskrivelse af og forslag til forbedring af tilbudsfasen. Man kan fx klart genkende situationen med dobbeltarbejdet: Entreprenøren har sikkert mange underentreprenører, og de spørger alle sammen forskellige forhandlere, som konkurrer indbyrdes, og alle forhandlerne spørger producenterne om priser. Så der er et enormt potentiale i, at alle ikke skal lave det samme minimum 30 gange! Der er generelt en oplevelse af, at der er for lidt genbrug af data i byggeprojekterne, hvilket dog ikke kun skyldes digitale mangler, men også byggeriets klassiske faseopdeling. Nogle af deltagerne ville ønske, at bygherrerne i højere grad anvendte omvendt udbud/funktionsudbud, hvilket kunne betyde, at producenterne blev inddraget tidligere i processen (som partner i et konsortium). Dette er primært relevant for de store og mellemstore producenter. Der er dog enighed blandt deltagerne om, at udbudsformen ændrer på timingen i dataudvekslingen, men ændrer ikke grundlæggende på hvilke data, det er, som skal udveksles. 4. udgave Side 4 af 9

5 Deltagerne blev bedt om at vurdere materialebranchens omfang af og niveau for digital udveksling af data med de øvrige aktører i værdikæden ud fra en skala, hvor grøn = optimal, gul = acceptabel uden at udnytte det fulde potentiale, og rød = utilfredsstillende: Arkitekter: Den digitale udveksling med arkitekter er grøn i forhold til 2D-udveksling, som fungerede godt pba. 2D-beskrivelsesværktøjerne, men er gul i forhold til 3D-værktøjer, som materialebranchen generelt anvender i meget lav grad. Man oplever en stor usikkerhed mht. hvilke formater, man i givet fald skulle anvende hvilken retning bevæger udviklingen sig i? Entreprenører: Den digitale udveksling med entreprenørerne er ligesom hos arkitekterne grøn eller gul, alt efter om der tænkes på 2D eller 3D. Bygherrer: Den digitale udveksling med byg- og driftsherrerne er rød. Deltagerne ser et stort potentiale i at udbygge deres kommunikation med bygherrerne, særligt i forhold til at sælge nye, mere bæredygtige materialer. Ingeniører: Der er generelt meget lidt kommunikation med ingeniører. I det omfang, der kommunikeres, fungerer det udmærket; ikke blot vha. pdf, men også med tekstbehandling og beregninger, og vurderes til at være lysegrøn. Deltagerne ser et potentiale i at øge kommunikationen med ingeniørerne, både for at komme tidligere ind i beslutningsprocessen og fordi, at ingeniørerne ses som drivere i digitaliseringsprocessen. Producenter og forhandlere: Den digitale udveksling mellem producenter og forhandlere fungerer fint på den administrative, handelsmæssige side med fakturaer, betaling og ordrer. Information om bygningsdata foregår dog typisk på pdf-niveau. På tværs af aktører: o o Generelt fungerer udvekslingen af standardprodukter via TUN-nummereringen fint, mens unika-produkter er sværere at definere præcist. Kunderne har brug for forskellige former for information, fx har de små entreprenører behov for, at informationen hænger på varenummeret, mens de store entreprenører har fokus på beregning og dimensionering osv. Det efterspurgte informationsniveau afhænger også, hvilken fase byggeriet befinder sig i; fx efterspørger arkitekter meget færre objektdata i en konkurrencesituation end i den efterfølgende projekteringsfase. Materialevirksomhedernes holdning er dog, at de vil levere ét objekt, uanset målgruppen. Man ønsker således ikke at segmentere sine produkter til målgruppen, men at levere det samme objekt til alle (som dog kan være skalerbart i det enkelte byggeprojekt). 6 Præsentation af cunecos arbejdsfelt Søren Spile redegjorde for cunecos indsatsområder og arbejdsmetoder. Der blev i den forbindelse taget udgangspunkt i to fremtidsscenarier for, hvordan webservices på Byggeriets Digitale Stamdata vil kunne inddrages i byggeriets processer. Disse illustrerede dels en proces, hvor der bliver afleveret driftsdata til driftsherren og dels en proces, hvor der afleveres data fra en model til en leverandør, der skal bruge det som grundlag for tilbudsgivning og produktion. 4. udgave Side 5 af 9

6 Derefter blev der redegjort for sammenhængen mellem cunecos fire indsatsområder og den behovsanalyse, som workshoppen var en del af. cuneco vil på baggrund af behovsanalysen definere en række processer, som cunecos arbejde skal facilitere. For disse processer skal man fastlægge hvilke informationer, der skal overføres mellem de involverede aktører. Dette vil ske inden for indsatsområdet: Informationsniveauer. For at informationerne kan overføres digitalt, skal der fastlægges en struktur for, hvad egenskaberne skal hedde, samt hvordan de skal struktureres, for at man kan finde frem til dem. Dette arbejde vil blive udført inden for Indsatsområdet: Egenskabsdata. I nogle sammenhænge vil der være behov for at kunne udpege objekter både overordnet på typeniveau og mere specifikt som forekomster og instanser i specifikke sammenhænge. Dette vil blive gjort gennem udviklingen af en fælles klassifikation, der baserer sig på de egenskabsdata, der er blevet defineret. Hvad angår cunecos fjerde indsatsområde Opmålingsregler er der langt hen ad vejen tale om et informationsniveau, der helt konkret handler om, hvilke egenskabsdata, der skal være til rådighed i en udbuds-/tilbuds-situation, samt hvordan disse skal struktureres og klassificeres, for at de kan udveksles digitalt mellem parterne uden informationstab Deltagernes kommentarer til oplægget kan opsummeres under følgende temaer: cuneco skal udvikle simple værktøjer, der henvender sig til hele branchen Cuneco skal tale et sprog, som alle forstår. Det materiale, cuneco udvikler, skal holdes på et enkelt, basalt niveau, hvor mange i branchen kan forstå det og indse dets nytte: Start med et basisniveau, så folk kan se, at de forandringer, der sker, de giver noget Det materiale, cuneco udvikler, skal være relevant både for de store og små virksomheder i byggeriet. cuneco skal hjælpe med at definere materialerne præcist Det er vigtigt på tværs af brancher at definere materialerne, så de er indiskutable. cuneco kan udvikle et værktøj til at understøtte bestillingsprocessen Der efterspørges et system, som sikrer, at kundens fulde behov tilgodeses ved en levering (fx at der også leveres en karm til den bestilte dør). Mange leverandører er p.t. ved selv at udvikle sådanne systemer som led i deres kundepleje/mersalgs-indsats, men det kunne evt. kombineres med et værktøj fra cuneco, som indeholder en fuld definition af objekterne, og som materialeproducentens katalog kunne mappes op imod, så værktøjet giver besked om, hvad der evt. mangler, som burde være med. 4. udgave Side 6 af 9

7 cuneco kan understøtte materialevirksomhedernes kommunikation med bygherren Det er nødvendigt for materialeproducenterne at øge kommunikationen med bygherren for fx at sælge innovative, bæredygtige produkter, som er dyre at købe, men billigere i driften: Hvis den digitale motorvej fører mod bygherrerne, bliver det nemmere for os at komme derhen Cunecos værktøjer skal relatere sig til den nationale og internationale udvikling Cuneco skal skabe sammenhæng til andre udviklingsprojekter, fx Værdibyg, som har udviklet en best practice, som p.t. ikke er it-understøttet. Cuneco skal holde øje med og forholde sig til den globale udvikling. cunecos kommende værktøjer skal ikke udformes, så de blot tilgodeser og bevarer de eksisterende strukturer, men skal også udformes til den nye verden. 7 Ønsker og behov i relation til cunecos arbejdsfelt Deltagerne blev afslutningsvist bedt om at overveje, hvor en digital standard vil skabe størst værdi for dem, og dermed hvad deres ønsker er til cuneco. Deltagernes svar var følgende: Udvikling af et digitalt system, der understøtter leverandørernes dokumentationsforpligtelser: Vi skal levere dokumenter til vores kunder hele tiden. Der stilles krav om det, og der laves uanmeldte besøg, hvor vi skal fremvise oprindelsescertifikater osv. Det har vi intet system til at fange Definition af unika-produkter, så de nemmere kan behandles i produktionsprocessen og i faktureringsfasen. Dokumentation af værdien ved at benytte unika-produkter, der kan bruges som salgsargument over for bygherrerne, såsom totalberegninger og energiberegninger. Cuneco skal udvikle konkrete værktøjer, der virker, frem for publikationer der kan hentes ned. Cunecos kommende værktøjer skal afprøves mhp. at vise, at de fungerer i praksis. Cuneco skal klart kommunikere værdien af sine værktøjer. Keep it simple det er bedre at udvikle enkle værktøjer og skabe mange små, overskuelige succeshistorier end at forsøge at løse alting på én gang. 4. udgave Side 7 af 9

8 Bilag 1: Deltagernes individuelle bud på digitale udfordringer Deltagerne gav skriftligt deres individuelle bud på byggematerialebranchens digitale udfordringer, som på workshoppen blev opsamlet under følgende temaer: Klar kommunikation af værdi Overskue værdi se hvor værdien for kunden ligger Klare synlige beskrivelser af værditilførslen Højt niveau Det Digitale Byggeri = ulven kommer (Mundtlig forklaring: Det Digitale Byggeri er næsten blevet Ulven kommer, så der er behov for en ny form for kommunikation, så folk lytter). Håndværkeren hvad er gevinsten? (uddannelse, forandring) Skabe pull-effekt på nye løsninger. Målrettet kommunikation til bygherrer/specifikation og fastholde! Definition af data Sikre valide data. Garanti for sammenhæng mellem digitalt og fysisk produkt Unikke specifikationer Definering af unika (tailormade). Input skitse fra underentreprenør, evt. arkitekten. Ingen relation til ingeniør og bygherre. Produktionsdata og retur! (Mundtlig forklaring: Det er en udfordring for producenterne at definere unika produkter, som ofte starter med en skitse fra en arkitekt eller entreprenør, da de ikke kan få data på dét, som produktet skal bygges op imod, fx naboprodukter, og det er svært at udforme en produktionsplan, fordi produktet er unika. Produktet er tilsvarende svært at fakturere, fordi det ikke passer ind i prissystemer og TUN-systemer). Markedsdata til produktionsdata (Mundtlig forklaring: Det er en udfordring at konvertere markedsdata såsom arkitekttegninger med arealer osv. til produktionsdata, som opererer i tons og kubikmeter, etc.) Standardisering af værktøjer Opdateret struktureret info-bank: Sikkerhed, anvendelse, vedligehold (Mundtligt forklaring: Det ville være en fordel at have en info-bank, hvor man kan hente alle relevante informationer om sikkerhedsblade, vedligeholdelsesmaterialer etc.) Praktisk niveau for få værktøjer i Danmark til brug på tværs/mellem flere parter Mellem niveau: store digitale fremskridt i Danmark: 2009: Revit, 2010: Digitjek, 2011:? (Mundtlig forklaring: I 2009 var Revit det store, i 2010 var det Digitjeks mangelværktøj, men det er uvist, hvad det store bliver i Problemet er, at fremskridtene kommer som enkeltstående tiltag, der ikke indgår i en større sammenhæng). Internationalisering Internationalt perspektiv danne grundlag for øget globalisering for den enkelte virksomhed Ikke-danske aktører tilgængelighed til markedet (Mundtlig forklaring: De materialer og standarder, som cuneco udvikler, skal kunne anvendes på tværs af grænserne. Der må ikke være mange forskellige steder, hvor data skal vedligeholdes). Virksomhedskrav Systemer for udvikling: skabe rammer for udvikling af systemer/nye produkter producenterne imellem (Mundtlig forklaring: Hvis producenterne sammen kan kombinere forskellige produkter til nye systemer, er det nemmere for dem at fastholde deres position på markedet og holde andre ude). Markedsformer At gøre digitaliseringen markedsdrevet se forretningsmuligheden (tillid, åbenhed etc. Regulering) (Mundtlig forklaring: Den digitale udvikling skal ske ud fra et markedsperspektiv). 4. udgave Side 8 af 9

9 Prissætning Prissætning inkl. fragt uden at vide format! (Mundtlig forklaring: Typisk sættes fragten ind i produktets pris, hvilket betyder, at leverandøren ikke ved, om han skal levere et læs eller en palle, og giver samtidig en uigennemsigtighed i prisen til næste led. Det handler om at få prissat logistiske ydelser). 4. udgave Side 9 af 9