WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT

Transkript

1 WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 30. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens digitale behov som udgangspunkt for cunecos arbejde med digitale standarder. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. Fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver workshoppen med de rådgivende ingeniører, som blev afholdt den hos cuneco. Workshoppen havde følgende dagsorden: 1. De rådgivende ingeniørers digitale udfordringer 2. cunecos arbejdsfelt 3. Prioritering af behov Workshoppen havde følgende deltagere: Per Jansen, COWI Michael Porskær, Søren Jensen Rådg. Ing. Stig Brinck, NIRAS Troels Hoff, Rambøll Christian Lundstrøm, Grontmij Morten Zimmermann, EKJ Michael Blom Søefeldt, ALECTIA Bent Feddersen, Rambøll Inge Ebbensgaard, FRI Rasmus Øjvind Nielsen, evaluator (observatør) Torben Klitgaard, cuneco (mødeleder) Søren Spile, cuneco (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) 2 Hovedkonklusioner Workshoppen havde følgende hovedkonklusioner: De rådgivende ingeniører arbejder i større grad med 3D og oplever store fordele i form af kollisionskontrol, mere gennemtænkte projekter osv. Det kræver dog en stor indsats i den enkelte virksomhed at implementere 3D, og teknologien udnyttes ikke p.t. til sit fulde dels fordi samarbejdspartnerne ikke arbejder på samme digitale niveau, og dels fordi det kræver en ændring af samarbejdskulturen, bl.a. større åbenhed omkring udlevering af data og evt. en ændring af ydelsesbeskrivelserne. Endeligt er de nødvendige standarder ikke på plads, herunder klarere retningslinjer for, hvilke informationsniveauer der er brug for i de forskellige faser af byggeriet. Deltagerne i gruppen ønsker især standarder, som kan lette udvekslingen internt i ingeniørvirksomheden og med arkitekterne, men også digital aflevering, ikt-aftaler og totaløkonomiske beregninger til bygherren tillægges betydning. Der er fokus på informationsniveauer, mængdeudtræk og et enkelt klassifikationssystem. Cuneco opfordres til at vise stor åbenhed i sin udviklingsproces og løbende inddrage branchens erfaringer. Man Side 1 af 9

2 ser gerne cunecos standarder samlet og gjort lettilgængelige på en webportal, dog skal cuneco ikke levere en webservice i forhold til de konkrete byggeprojekter. Workshoppens diskussioner er beskrevet mere indgående nedenfor. 3 De rådgivende ingeniørers digitale udfordringer Deltagerne blev bedt om at beskrive deres største digitale udfordringer og uudnyttede potentialer som rådgivende ingeniører. Svarene er nedenfor rubriceret under relevante temaer. Skiftet fra 2D til 3D kræver en ændring af arbejdsmetoder og traditioner Det er en kæmpe udfordring at indføre 3D som ny arbejdsform i en virksomhed: Det er en ny verden, en ny måde at projektere på Det er en udfordring at navigere i de mange nye muligheder. Der tages i hvert byggeprojekt stilling til, hvor stort udviklingsskridtet skal være. Der er endnu ikke helt tillid til de beregninger, som kan laves via de nye modeller. Parterne er afhængige af at få info fra hinanden, men arbejder i forskelligt tempo også internt i en ingeniørvirksomhed, hvor fx installatørerne gerne vil have detaljer fra konstruktionsafdelingen, som de ikke har indarbejdet endnu. 3D-værktøjerne giver uanede muligheder, men det kræver en ændret praksis, hvor samarbejdspartnerne skal levere mere info til hinanden, end de plejer: Vi holder fast på det, vi plejer, selvom vi har mulighederne med værktøjerne vi giver ikke los. Modviljen mod at ændre praksis skyldes bl.a. angst for ansvarspådragelse ved at levere data ud over det aftalte: Vi er bange for, at bordet fanger, hvis vi leverer noget, vi ikke skal Det er ikke i sig selv svært at lave 3D-modeller og sætte info ind i modellen udfordringen er at udnytte modellerne og den værdi, der bliver skabt. Samarbejdspartnernes digitale niveau er en barriere 3D-arbejdsmetoden kræver, at alle samarbejdspartnerne arbejder i 3D for at indfri det fulde potentiale: Hvis ikke alle fag bruger 3D, så falder det til jorden én part i 2D kan ødelægge alt det, de andre gør godt, for så ryger alle intentionerne om fx kollisionskontrol Driftsmedarbejdere arbejder typisk ikke med 3D-programmer. Den gængse fasemodel matcher ikke 3D-arbejdsformen Forståelsen af de klassiske faser skal brydes op for at udnytte 3D-værktøjerne fuldt ud fx gøres modellen mere detaljeret i dispositionsforslaget: Vi bliver konkrete meget hurtigere, og det skal vi også turde. Nogle deltagere savner derfor ydelsesbeskrivelser, som mere specifikt beskriver, hvad der skal leveres på hvilke tidspunkter. Andre mener omvendt, at ingeniørerne skal lære at arbejde differentieret med 3D alt efter leverancen og således skal lære at afpasse modellen til de traditionelle faser og lave mindre detaljerede modeller i starten af processen: Vi tænker i detaljer fra dag 1, hvor vi måske ikke kan træffe beslutninger, men vi gør det alligevel og må lave det om mange gange senere Den gængse fasemodel er ok, men indholdet af faserne skal afklares tydelige. Byggeprojekter er imidlertid forskellige, og man kan derfor ikke lave en fast beskrivelse af, hvad modellen skal indeholde i de enkelte faser (fx er der i et installationstungt projekt måske behov for, at installationerne tegnes ind fra starten af). Der er i stedet behov for en metodik til at beskrive forventningerne til modellen i de enkelte faser. Bygherrerne er kommet med på vognen og stiller reelle krav Bygherrerne har fået øjnene op for Det Digitale Byggeri og tror på potentialerne, nu beder de rådgiverne om at gøre det i praksis: Nu er det delivery time Side 2 af 9

3 Det Digitale Byggeri mangler standarder og værktøjer for at kunne realiseres fuldt ud Det perfekte samlede 3D-system mangler der findes kun brudstykker, som fungerer. Der mangler mere præcise angivelser af informationsniveauer. Mængdeudtag der er krav om at gøre det, men hvordan? Der mangler gode værktøjer til at lave fx energiberegning ud fra 3D-modeller. Der mangler enighed om digital aflevering: Hvad skal afleveres og hvordan? En objektmodel indeholder tusindvis af bygningsdele hvilke af dem er relevante i driften, for at de blå mænd kan drifte bygningen? Der mangler en praktisk arvtager til SfB i forhold til driften: 9 ud af 10 vedligeholdelsesprogrammer benytter sig af SfB. Der mangler noget til at tage over, som kan bruges på et A4-papir i den daglige drift Efter den indledende diskussion af digitale udfordringer blev deltagerne bedt om med udgangspunkt i den traditionelle fasemodel, jf. figuren nedenfor at beskrive de digitale udfordringer i de enkelte faser af de rådgivende ingeniørers arbejde. Niv. 1 Program Planlægning Projektering Design Udførelse Produktion Drift Brug Niv. 2 Disp. forslag Proj. forslag Forprojekt (myndighed) Hovedproj. (udbud) Udførelse (opfølgning) Udbudsmateriale Niv. 3 Beskr. værktøj CAD-model Mængdeudbud Niv. 4 Tilbudsliste Deltagerne havde følgende bud på digitale udfordringer i de enkelte faser: Dispositionsforslag For at bygherren i sidste ende kan nå sine mål om fx energiøkonomi og bygningens samlede bæredygtighed, har han behov for data tidligt i beslutningsprocessen også selvom disse data er behæftet med en vis usikkerhed. Byg- og driftsherren kan imidlertid ikke på et tidligt tidspunkt få analyseret, hvad det koster at drifte bygningen mhp. at optimere bygningen i forhold til fx energi: Det er helt afgørende, hvis jeg allerede i dispositionsforslaget kan lave et overslag over, hvad det koster at drifte bygningen så kan jeg iterativt gøre bygningen bedre og bedre, før jeg for alvor går i gang. Det kan jeg ikke i dag Side 3 af 9

4 Der mangler afklaring om, hvilke dataniveauer der er tilstrækkelige for at kunne lave beregninger på modellen. Statslige bygherrer er forpligtede til at lave totalberegninger meget tidligt i processen der mangler muligheder for og viden om, at man kan regne totaløkonomi på en relativt spinkel model. De projekterendes behov for udveksling af modeller er småt i starten af processen. Det er primært i de senere faser, at der opstår behov for og problemer med modeludveksling. Projektforslag/Hovedprojekt Timing i forhold til samarbejdspartnerne kan være en udfordring fx at arkitekterne har brug for konstruktionsmodellen, før ingeniørerne har lavet den. Det kan være bedre for ingeniørerne at skrotte modellen fra projektforslaget og starte forfra, hvis modellen ikke er god nok. Udbud Mængdeudtag er en udfordring der mangler regler og klarhed om, på hvilke niveauer der skal trækkes mængder ud. Der mangler standardiserede tilbudslister. Udførelse Overgangen fra projektering til udførsel er et af de største problemområder: o De udførende er generelt ikke med digitalt: Når byggeriet først går i gang, så er det set fra rådgivernes side envejs digital kommunikation o De projekterende mangler motivation for at videregive den fulde information: Der er en elendig informationsoverførsel fra de projekterende til de udførende Samtidig ser flere overgangen til udførsel som et sted i byggeprocessen, hvor der er særligt stort potentiale for at opnå fordele, hvis udvekslingen optimeres. Drift Usikkerhed om, hvad der skal afleveres: Hvad skal driftspersonalet bruge i modelafleveringen? Driften har dels behov for data, som skabes i løbet af byggeprocessen (fx mængder), dels for vedligeholdelsesdata, som ligger uden for byggeprocessen. Generelt er billedet, at behovet stiger, som man bevæger sig ned i fasemodellen: Jo senere i processen, jo flere parter er der kommet på banen, jo flere detaljerede informationer lægges der i modellerne, og jo større er behovet for udveksling. Herudover er der de store milepæle med udbud og licitation, udførsel og aflevering. 4 Præsentation af cunecos arbejdsfelt Søren Spile redegjorde for cunecos indsatsområder og arbejdsmetoder. Der blev i den forbindelse taget udgangspunkt i to fremtidsscenarier for, hvordan webservices på Byggeriets Digitale Stamdata vil kunne inddrages i byggeriets processer. Disse illustrerede dels en proces, hvor der bliver afleveret driftsdata til driftsherren og dels en proces, hvor der afleveres data fra en model til en leverandør, der skal bruge det som grundlag for tilbudsgivning og produktion. Derefter blev der redegjort for sammenhængen mellem cunecos fire indsatsområder og den behovsanalyse, som workshoppen var en del af. cuneco vil på baggrund af behovsanalysen definere en række processer, Side 4 af 9

5 som cunecos arbejde skal facilitere. For disse processer skal man fastlægge hvilke informationer, der skal overføres mellem de involverede aktører. Dette vil ske inden for indsatsområdet: Informationsniveauer. For at informationerne kan overføres digitalt, skal der fastlægges en struktur for, hvad egenskaberne skal hedde, samt hvordan de skal struktureres, for at man kan finde frem til dem. Dette arbejde vil blive udført inden for Indsatsområdet: Egenskabsdata. I nogle sammenhænge vil der være behov for at kunne udpege objekter både overordnet på type-niveau og mere specifikt som forekomster og instanser i specifikke sammenhænge. Dette vil blive gjort gennem udviklingen af en fælles klassifikation, der baserer sig på de egenskabsdata, der er blevet defineret. Hvad angår cunecos fjerde indsatsområde Opmålingsregler er der langt hen ad vejen tale om et informationsniveau, der helt konkret handler om, hvilke egenskabsdata, der skal være til rådighed i en udbuds-/tilbudssituation, samt hvordan disse skal struktureres og klassificeres, for at de kan udveksles digitalt mellem parterne uden informationstab. Det blev desuden nævnt, at cunecos første afprøvningsprojekt er det nye super sygehus i Gødstrup, hvor bygherren vil stille krav til totalrådgiveren om at anvende cunecos metoder. Bent Feddersen supplerede gennemgangen med følgende forslag til, hvad der skal ligge i cuneco-serveren: Serveren skal indeholde standarder i digitalt format, så brugere fx kan få oplyst, hvad en kode betyder, eller hvad et bestemt informationsniveau omfatter for et givent fagområde. cuneco-serveren skal indeholde et område til strukturering af egenskabsdata, der indeholde tre afsnit, hvor brugerne kan komme med forslag til egenskabsdata i ét afsnit, i et andet vises forslag til, hvordan de skal struktureres, og i det tredje publiceres aftalte egenskabsdata. Det skal være muligt for softwareleverandørerne at trække data ud fra cuneco-serveren, så brugerne kan tilgå dem direkte i deres applikationer. cuneco skal kunne certificere softwareleverandører, der overholder standarderne for fx informationsniveauer. Deltagernes kommentarer til præsentationen af cunecos arbejdsfelt er nedenfor rubriceret under relevante temaer. En cuneco-server er en god idé, men den skal ikke levere webservices i konkurrence med softwareudbyderne bips skal som medlemsorganisation ikke lave softwareudvikling, der konkurrerer med softwarefirmaernes produkter de beskrevne services er der andre, som kan og vil lave (fx Dalux). Utryghed ved at byggefirmaerne skal levere deres projektdata til bips: o Validering vil være en væsentlig problemstilling i forhold til at udvikle en standard og stå på mål for kontrollen i de enkelte byggeprojekter: Hvad nu hvis det bliver et tinglysningsprojekt, der ikke fungerer hvad vil man så gøre i bips? o Nogle virksomheder vil vægre sig mod at sende data ud af virksomheden til en anonym tredjepart: Man værner meget om sine data Side 5 af 9

6 cuneco skal samle standarderne og gøre dem lettilgængelige, gerne på en smart digital facon men cuneco skal ikke lave en webservice i forhold til de konkrete byggeprojekter. Om afleveringsscenariet: Danske bygherrer bruger forskellige driftsprogrammer, som vil kræve et tilsvarende antal IDM er, som serveren i givet fald skal validere op imod eller skal der udvikles én standard for alle driftsprogrammerne? Det er en god idé at bruge serveren som et åbent forum, der stilles til rådighed for branchen. (Torben Klitgaard præciserede efterfølgende, at cuneco ikke ønsker at konkurrere med softwareudviklerne, men vil fungere på samme måde, som bips gør i dag; blot skal standarderne gøres tilgængelige på en smartere, mere it-egnet måde, hvor de fx kommes direkte ind i softwareværktøjerne). Egenskabsdata er vigtige Det er vigtigt at strukturere egenskabsdata og få alle de forskellige aspekter med fx at få fat i hvilke egenskaber driften, energiberegningen og indeklimasimuleringen har brug for. Det er det, der får det til at fungere ellers er de enkelte aktører nødt til at opbygge deres egne modeller med de data, de har brug for. Data på fx materialeegenskaber skal defineres i forhold til den konkrete sammenhæng, hvor de skal bruges: Det er kompliceret, men også dér, hvor der er produktivitet i det, så man ikke skal sidde i 100 forskellige firmaer og etablere den sammenhæng og struktur Internationalisering Cunecos standarder skal tænkes i en international sammenhæng. Cuneco skal udvikle vha. små skridt og løbende afprøvning Cuneco skal ikke om 2½ år give svaret på, hvordan alle problemer løses, men hellere kontinuerligt hjælpe branchen med at tage de små skridt fremad. Cuneco skal vælge mindre afprøvningsprojekter, så de kan nå at komme igennem alle byggeriets faser, før cunecos projektperiode er slut. Det er vigtigt, at der er en fremtid for de værktøjer og standarder, som cuneco udvikler. Cuneco skal kommunikere bredt og åbent og inddrage sine mange interessenter Forhistorien med Det Digitale Byggeris ufærdige DBK giver en vis mistillid til cunecos kommende arbejde, som cuneco har behov for at overvinde. Cuneco skal kommunikere bredt og åbent ud om, hvad der foregår fx fremlægge projektbeskrivelser og projektgrupper på sin hjemmeside. Cuneco skal inddrage andre aktører og deres erfaringer meget aktivt i udviklingsarbejdet og være i konstant dialog med branchen for at finde de rigtige løsninger. Cunecos afprøvningsprojekter skal ideelt være åbne for omgivelserne et akvarium frem for en blackbox. Cuneco kan spørge aktørerne på DNU og Skejby om deres erfaringer med klassifikation her kunne være god inspiration at hente. Cunecos beskrivelse af informationsniveauer er svær at forstå her skal der arbejdes med kommunikationen. Side 6 af 9

7 5 Ønsker til cunecos arbejde Som afslutning på diskussionen blev deltagerne bedt om skriftligt at give deres bud på, hvor en standard for digital udveksling kan skabe mest værdi for rådgivende ingeniører. Besvarelserne er nedenfor opsummeret, mens de samlede besvarelser fremgår af bilag 1. En standard for udvekslingen mellem ingeniører og arkitekter så man er enige om, hvad der udveksles hvornår og i hvilket detaljeringsniveau. Sekundært en standard for udvekslingen til de udførende, og for udvekslingen mellem bygherrer og rådgivere. Ingeniørerne internt og ingeniører-arkitekter skal tale samme sprog. Fokus på fasen fra byggeprojekt til projektering, hvor grundlaget for byggeriet skabes herunder energiberegning, indeklimasimulering, konformitetstjek mm. En standard for mængde og dataudtræk for udbud. En model for digital aflevering. En enkel og overordnet klassifikation af bygningsdelene. En metode for beskrivelse af projektspecifikke digitale leverancer (informationsniveauer) og en beskrivelse af typisk praksis for en række typiske byggerier, så bygherrerne kan se eksempler på leverancer. Med en standard slipper byggeaktørerne for at opfinde den dybe tallerken hver gang. Standarder gør byggeprocessen mere strømlinet og mindsker behovet for jurister. Et fælles sprog og entydige begreber giver en bedre forventningsafstemning, parterne kan bedre genbruge hinandens data, undgår misforståelser og skal ikke lave så meget om. Dette gælder både i det interne og eksterne samarbejde: Man ved, hvad der forventes af forskellige folk på forskellige tidspunkter Side 7 af 9

8 Bilag 1: Hvor kan en standard for digital udveksling iflg. deltagerne skabe mest værdi Deltagerne udfyldte hver især et ark med deres opfattelser af, på hvilke områder en standard for digital udveksling kan skabe mest værdi for rådgivende ingeniører. Besvarelserne fremgår af skemaet nedenfor. Område Prioritering Deltager 1 Energisimuleringer/beregninger (BE10) 1 Indeklimasimuleringer 2 LCA-analyser mv. 3 Konformitetscheck af modeller 4 Funktions-arealer 5 Deltager 2 Effektivt strømlinet byggeproces = eksportpotentiale i effektiv byggeproces/konkurrenceevne - Mindre behov for at justere forventninger til hvert projekt = færre fejl - Gentagne processer via standard = færre fejl - Mulighed for at definere hvem gør hvad tidligere (informationsniveauer) = færre jurister i byggeriet og mindre dobbeltarbejde - Deltager 3 En enkelt og overordnet klassifikation af bygningsdele 1 Metode for beskrivelse af projektspecifikke digitale leverancer (informationsniveauer) og overordnet definition af typisk praksis for et antal typiske byggerier 2 Metode for fælles definition af egenskaber og kobling til implementering i software. Fælles definitioner 3 Deltager 4 Vi skal ikke selv opfinde den dybe tallerken hver gang = effektivitet og bedre 1 grundlag for samarbejde Entydighed omkring information 2 Hurtig og nem adgang til informationer 3 Rigtig information tilgængelig på det rigtige tidspunkt 4 Mindre analog udveksling = mindre tidsforbrug!? 5 Deltager 5 Med en standard sikrer man mindre spild ved at skulle lave modeller fra grunden Man får et fælles sprog/reference, når man snakker med andre i branchen. Færre misforståelser Med gode standarder (fælles platform) bliver kommunikation med bygherre nemmere (nemmere at lave klar aftale) Internt bliver det nemmere at snakke sammen mellem faggrupper, når man har et fælles sprog Side 8 af 9

9 Deltager 6 Mængde og dataudtræk for udbud 1 Klassifikationssystem 2 Aflevering af model til bygherre for D&V. Hvad skal afleveres og hvordan. Niveau 2-3 for information Rumprogrammer for opfyldelse af bygherrekrav 3 Klassificeret priskatalog med bygge- og driftsomkostninger svarende til forskellige 3-4 modelniveauer (faser) Deltager 7 Overførelse af data fra en 3D-model til en anden 1 Data forefindes digital/(egenskaber), så de kan udnyttes/benyttes 2 Klarhed i hvilke data der er, og hvad niveauet for disse er 3 Deltager 8 Større sikkerhed i projekteringen omkring de enkelte løsninger 1 Forbedret koordinering mellem arkitekt- og ingeniørprojekter og således et 2 bedre slutprodukt Specificering af materialer og egenskaber mv. i forbindelse med udbud 3 Deltager 9 Ingeniør arkitekt Projektering Projektspecifik definition af hvad en model skal indeholde i en given fase Model konkret byggeri Rådgiver udførende Hovedprojekt Udførsel Krav model opfyldte krav Bygherre rådgiver Bygherre Konkurrence Rådgiver Leverandør Udførsel 1 for ingeniører, 3 for branchen 2 for ingeniører, 1 for branchen 3 for ingeniører, 2 for branchen 4 for ingeniører, 4 for branchen Side 9 af 9