Almen Studieforberedelse Formål undervisning - eksamen. Bjørn Grøn fagligt samspil januar 2011

Transkript

1 Almen Studieforberedelse Formål undervisning - eksamen Bjørn Grøn fagligt samspil januar 2011

2 Ouverture - Gymnasiets formål Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Stk. 3. Eleverne skal ( ) opnå evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling.

3 Summen af SRP og AT I SRP - stilles eleverne en opgave, som skal besvares skriftligt i form af en akademisk artikel - skal eleverne demonstrere evnen til at gå i dybden med en faglig problemstilling I AT - opstiller eleverne selv et problem, som skal besvares mundtligt i form af et akademisk foredrag - skal eleverne demonstrere evne til at udrede en kompleks sag og sætte det i sammenhæng I både SRP og AT - skal eleverne demonstrere evne til at opsøge og selvstændigt tilegne sig ny viden

4 Den store mundtlige præstation

5 AT: alt starter med en sag En sag er forankret i AT s Identitet: I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder

6 AT: alt starter med en sag En sag er forankret i AT s Identitet: I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder Det faglige indhold er konkret Fokus i det enkelte forløb skal være klart formuleret... I arbejdet inddrages konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. - Alligevel problemer med tolkningen af læreplanen

7 Faglige mål for AT eleverne skal kunne: tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

8 Pensum i AT? Der er ikke udpeget en bestemt stor sammenhæng, som alle fag skal ses i, men ved at samarbejde med andre fag om at belyse store, vigtige og aktuelle temaer som for eksempel miljø, sundhed, krig, kultursammenstød og teknologiske nybrud, får fagene hver for sig mulighed for (eller tvinges til) at blive set og se sig selv i flere forskellige store sammenhænge. (Hans Fink) fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag

9 Fagene og fagenes samspil Alle fag er redskabsfag (for at udrede sagen): Fagene kommer med viden, teorier og metoder Arbejdet i AT belyser fagene selv: Hvad er er karakteristisk for det enkelte fags videnskabelige tilgang? Det faglige samarbejde i AT bør som hovedregel være mellem fag, hvor forskellen i tilgang til sagen træder klart frem. Derved vil det fremstå klarere, hvorfor det enkelte fag er nødvendigt. Ved at møde noget andet, bliver man mere bevidst om sit eget. Almen studieforberedelse skal styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag

10 Sager i almen studieforberedelse - vokser ud af emner som Eksamensopgaver: Videnskab og ansvar Krig, medier og teknologi Fremtiden visioner og forudsigelser Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger At være på muligheder og problemer Emner der ofte indgår i skolers planlægning: Verdensbilleder (fx: Galileis kikkert) Krop og sundhed ( fx: Målinger på eleverne selv i idræt) Renæssancen (fx: Tilværelsestolkninger i Masaccios fresker) Hvad er sandhed? Klima, Katastrofer Unge og ungdomskulturer i forskellige lande

11 Eksamen i AT- forberedelsen

12 De ydre rammer 31. januar: - eksamensopgaven offentliggøres (cd-rom) ca 2 uger: - vejledning i at finde sag og fag Inden 1. marts: - eleverne afleverer deres endelige valg af sag og fag Til slutningen af marts: - eleverne skriver synopser under vejledning - synopserne afleveres på skolen

13 Eksamensopgaven 2010 Emnet : Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger Overordnede problemstillinger : Opgave Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken forstand der var tale om et gennembrud. Du skal diskutere hvilke forudsætninger eller konsekvenser dette gennembrud havde eller fortsat har inden for kultur samfunds eller erkendelse Rammer for fagkombinationer Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres.

14 Eksamensopgaven 2011 Emnet : At være på muligheder og problemer Overordnede problemstillinger : Opgave Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor selviscenesættelse og/eller overvågning med brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle. Rammer for fagkombinationer Du skal vælge to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau, og anvende disse i besvarelsen af opgaven.

15 Ressourcerummet et inspirationsmateriale består af: 1. et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler 2. materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der f.eks. kan indeholde korte citater) med aktive links eller andre henvisninger 3. henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter, ideer til eksperimenter 4. billeder, lyd og film-klip / -henvisninger

16 Hvad vejledningen drejer sig om At hjælpe eleven med at finde og afgrænse en sag ud fra årets eksamensopgave som eleven kan behandle på et godt fagligt niveau. kan eleven ikke selv det? At hjælpe eleven med at udforme en problemformulering ud fra den valgte sag kan eleven ikke selv det?

17 Synopsen skal indeholde Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger En samlet konklusion i relation til problemformuleringen samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. En litteraturliste fra læreplan

18 AT-eksamen generelle råd 1 Betragt prøven som tredelt: skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: hvilke elementer præsenteres hvor

19 AT-eksamen generelle råd 2 Etabler sammenhæng mellem de tre dele Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen Udfold det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del, og præsenter dette i en kort stikordsagtig form i synopsen Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport Synopsen skal være informationsrig om den valgte sag og om den gennemførte undersøgelse.

20 Hvad eleverne vil møde ved eksamen Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er første spørgsmål: Ifølge opgaveformuleringen skulle du vælge en (sag / rejse..). Hvad er det i grunden for en sag du har valgt? Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er andet spørgsmål: Hvad var i grunden din problemformulering? Og hvad er din hovedkonklusion herpå? Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er tredje spørgsmål: Hvorfor har du egentlig valgt disse fag? Kunne du ikke have besvaret spørgsmålet alene med brug af?

21 Hvordan kommer eleven i gang? Pentagonen: Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

22 Problemformulering I problemformuleringen angives den sag eleven har valgt at arbejde med Pas på med problemformuleringer, der er: rene dispositioner opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav for brede og uspecifikke, uden fokus Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion, eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?

23 Eksamen i AT - Den mundtlige prøve

24 Hvilke materialer foreligger ved prøven? Synopsis tilsendt på forhånd Studierapport elevens ansvar Disposition / talepapir måske - Gav synopsis gode muligheder for lærer og censor til at forberede sig? - Hvordan blev eleverne forberedt på den nye eksamensform?

25 Den mundtlige prøve Fremlæggelse ca 10 min - dialog ca 14 min Eksaminanden har lov til at blive klogere frem til den mundtlige prøve og her fremlægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end der står i synopsen Der eksamineres på grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen Der kan stilles uddybende spørgsmål med udgangspunkt i eksaminandens studierapport Den mundtlige prøve må ikke indeholde elementer af særfaglig eksamination løsrevet fra den sag, eleven har arbejdet med Eksaminationen skal for de enkelte fags vedkommende afdække i hvilken udstrækning, eksaminanden har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen

26 Disposition / talepapir En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til

27 Hvordan eksamineres i videnskabsteori? Der er ikke brug for et videnskabsteoretisk skoleridt, men for en konkret og ligefrem sammenligning af de måder, man tænker og arbejder på i de forskellige fag. Ideen om at fokusere på det almene giver en særlig chance for at understrege den fælles videnskabelighed (og) belyse forskellene på mening, antagelse, tro, begrundelse, viden, videnskab og pseudovidenskab og den kan diskutere brug og misbrug af videnskab. Alt sammen som baggrund for at man også diskuterer ligheder og forskelle mellem viden og kunnen på forskellige områder Hans Fink fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag

28 Videnskabsteori ifølge læreplanen eleverne skal kunne: tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

29 Videnskabsteori fra neden Spørgsmål eksaminanden kan møde: Hvilket belæg i form af kilder, empiri mv. er der for påstanden / hypotesen / lovmæssighederne /? Er der tale om sikker viden, om en sandsynliggørelse af en påstand eller om en hypotese? Er det forfatterens mening, eller noget man ved? Hvordan er materialet indsamlet? Er det repræsentativt? Kan der være andet materiale, der giver andre forklaringer? Er det en årsagssammenhæng, vi ser her? Kunne årsag og virkning være anderledes? Hvad er den bagvedliggende intention bag det, der her udspiller sig? Hvilken troværdighed vil du tillægge den fremstilling, vi her ser? Der tales i materialet om en model. Hvad er hensigten hermed? Hvordan er forholdet mellem model og virkelighed? Er argumentationen forstået i sin historiske kontekst?.

30 Bedømmelseskriterier Eksaminanden bedømmes på sin mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den efterfølgende dialog Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens pkt I bedømmelseskriterierne indgår også eksaminandens evne til at anvende viden og metoder fra de to fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er relevant for sagen og dennes behandling. Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

31 Karakterbekendtgørelsen 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. 5. Karakteren 4 gives for den nogenlunde præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

32 Taksonomiske værktøjer? Bloom Solo

33 Taksonomiske værktøjer

34

35

36

37 Fagvalget i AT 2008 Dans 2 Russisk 4 Latin 6 Italiensk 8 Græsk 14 Fransk F 15 Astronomi 21 Musik 28 Datalogi 34 Drama 35 Design 55 Erhvervsøkonomi 95 Spansk 103 Tysk 116 Billedkunst 245 Medie 335 Old 361 Filosofi 372 Kemi 398 Matematik 403 Idræt 946 psykologi 1243 Fysik 1921 Naturgeografi 2008 Engelsk 2485 Religion 3467 Dansk 3481 Biologi 5000 Historie 5175 Samfundsfag 9867

38 Fagvalget i AT 2009 Dans 1 Russisk 1 Innovation 2 Datalogi 3 Retorik 5 International øk 7 Latin 7 Multimedier 9 Græsk 12 Italiensk 22 Astronomi 26 Design 32 Drama 36 Fransk 107 Erhvervsøk 124 Filosofi 148 Billedkunst 175 Tysk 235 Musik 270 Oldtidskundskab 277 Kemi 407 Mediefag 409 Matematik 585 Spansk 587 Idræt 707 Naturgeografi 1350 Psykologi 1739 Fysik 2480 Engelsk 3455 Religion 3532 Biologi 4482 Dansk 4673 Samfundsfag 6910 Historie 10156

39 Områdevalg AT 2009 samf-nat samf-samf nat-hum hum-samf hum-hum 1450 elever 400 elever 7550 elever 6450 elever 5550 elever

40

41 Problemformulering eksempel 1 Eksempel på problemformulering, der er en disposition: Jeg vil undersøge problemerne bag fedme samt redegøre for, hvem der rammes af epidemien. Jeg vil herudover lave en danskfaglig medieanalyse af artiklen Fedmen banker på din dør. Ud fra analysen vil jeg konkludere, hvem artiklen henvender sig til. Herefter vil jeg sammenholde resultatet fra redegørelsen med resultatet fra analysen, og her i også diskutere og vurdere om artiklen er placeret det rette sted for at gøre en forskel i fremtiden. (dansk A samf B) tilbage

42 Problemformulering eksempel 2 Eksempel på problemformulering, der er taksonomisk opbygget: Jeg vil meget kort redegøre for den Spanske Borgerkrigs baggrund og historiske forløb. Jeg vil analysere billedet Guernica malet af Pablo Picasso og. Analysen vil fokusere på en sammenligning af to fremtidsvisioner. Til slut vil jeg diskutere hvilken effekt deltagelsen af store navne fra kunstverden havde på den politiske balance/agenda under krigen inden og udenlandsk. (billedkunst og historie) tilbage

43 Problemformulering eksempel 3 Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Jeg vil i min opgave se på hvilke konsekvenser, og hvor stor en indflydelse kræft kommer til at have i fremtiden (hist A bio B) tilbage

44 Problemformulering - eksempler 1. I hvilken udstrækning artikulerer Albert Camus' novelle "L'hôte" årsagerne til kultursammenstød og I hvor høj grad kan det relateres til kultursammenstød i samfundsfaglig henseende. (fransk og samfundsfag) 2. Hvilke konsekvenser fik den danske komponist Per Nørgaards rejse til Bali i 70 erne for hans musik? Hvordan optræder brugen af uendelighedsrækker i Per Nørgaards musik før og efter rejsen. Hvad ønsker Per Nørgaard at udtrykke med sit uendelighedsrække-kompositionsprincip? (matematik A og musik)

45

46 Problemformulering 3 Eksempler på problemformuleringer (med matematik...): Er der vilje til og mulighed for at bekæmpe en pandemi som den sorte død i vores moderne samfund? (I undersøgelsen inddrages studier af nyere influenzaepidemier, samt England under kogalskaben) Hvilken indflydelse kan sikker kommunikation med anvendelse af moderne kryptering få på demokratiets udvikling (præsentation af moderne koders egenskaber indgår i undersøgelsen) Er det muligt at gennemføre en trafikplanlægning i København, som hovedsageligt bygger på økonomiske styringsredskaber (I undersøgelsen inddrages erfaringer fra andre storbyer) Er det muligt at lave troværdige demografiske prognoser som grundlag for en politisk planlægning der kan række mindst 30 år frem? (I undersøgelsen inddrages velfærdskommissionens materialer) Hvilken indflydelse havde de to konkurrerende verdensbilleders evne til at lave forudsigelser på Galileis holdning til dem Hvilken rolle spillede troen på den klassiske mekaniks mulighed for at forudsige begivenheder på Ole Rømers opdagelse af lysets tøven

47

48

49 Case: Renæssancen - individ og samfund tilbage

50 Centralperspektivet Masaccio ca 1425

51 Hvorfra ses verden? Masaccio ca 1425 Alberti ca 1435

52 Individet træder frem Masaccio ca 1425 Masaccio Brancacci-kapellet 1427

53 Bibelen foregår i Firenze! Masolini Brancacci-kapellet 1427

54 Tilværelsestolkninger Den gode og den dårlige regering Lorenzetti Siena, 1328

55 Den sorte død Lorenzetti Siena, 1328 Lorenzetti dør 1348

56 Menneskets værdighed? Lorenzetti Siena, 1328 Lorenzetti dør 1348 Pico Om menneskets værdighed

57 Arkitektur og menneskesyn

58 At forstå verden Adskilt eller sammen? Rafael Skolen i Athen 1510

59 Fra emne (renæssancen) til sager Forholdet mellem naturvidenskab, religion og kunst? Belyst gennem Skolen i Athen og studier i tilknytning hertil I hvilken forstand er der en bevægelse fra det religiøse til det verdslige Hvorfor foregår Bibelens fortællinger i Firenze? Belyst gennem freskerne i Brancacci kapellet Hvilken rolle spiller det for tolkningen Den sorte død hvordan opfattes katastrofen Belyst gennem empirisk materiale og læsning af Dekameron Natursynet og forholdet mellem kausale og intentionale forklaringer Tilværelsestolkninger og vores tolkning heraf (Den frie vilje og forholdet mellem Individ og samfund?) Belyst gennem Lorenzettis fresker, tekster af Pico og Machiavelli, Michelangelos skulpturer, Shakespeares stykker I hvilken forstand er der en bevægelse fra det religiøse til det verdslige tilbage

60 Fra emne (renæssancen) til sager Arkitekturen og menneskesynet Belyst gennem den gotiske katedral og renæssancekirken Det selvbevidste menneske baggrund og konsekvenser I hvilken grad fanger Agnes Hellers 5 punkter det centrale i renæssancehumanismen: Kreativitet i arbejde, kunst og teknik Udvikling af selvstændighed og skabelse af en personlig moral Alsidighed Umættelighed og deraf følgende frustration Grænseløs trang til viden og behovstilfredsstillelse belyst gennem en eller flere udvalgte tekster (Erasmus, Rabelais, Galilei, Montaigne ) tilbage

61

62 Case: Darwin Hvorfra kom evolutionsteorien tilbage

63 Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwins rejse

64 Hvad er almen studieforberedelse - B? Beagle i Patagonien

65 Hvad er almen studieforberedelse - B?

66 Hvad er almen studieforberedelse - B?

67 Hvad er almen studieforberedelse - B?

68 Hvad er almen studieforberedelse - B? Livets træ 1837

69 Hvad er almen studieforberedelse - B? "In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)

70 Hvad er almen studieforberedelse - B? "In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876) tilbage videre

71 Hvad er almen studieforberedelse - B?

72 Hvad er almen studieforberedelse - B?

73 Hvad er almen studieforberedelse - B?

74 Hvad er almen studieforberedelse - B?

75 Hvad er almen studieforberedelse - B? Mendel

76 Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwin-myter eller: Hvad er videnskab? Darwins teori handler om livets oprindelse Darwin tog til Galápagosøerne, studerede finkernes næb og opdagede evolution Darwin fandt på slagordet survival of the fittest for at markedsføre sin teori Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne Darwin var en ateist, der kun var ude på at rydde religion af vejen og: Hvordan vinder videnskabelige teorier accept? Evolutionsteorien blev falsificeret bl.a. af Kelvins beregninger af jordens alder tilbage videre

77 Hvad er almen studieforberedelse - B? Mendel

78 Hvad er almen studieforberedelse - B?

79 Case: Verdensbilleder tilbage

80 Undfangelsen Den 11. november 1572 opdagede den danske astronom Tycho Brahe en ny og stærk lyskilde på nattehimlen i stjernebilledet Cassiopeia. Han troede, at han så fremkomsten af en ny stjerne og gav den derfor navnet Stella Nova, der er latin for 'ny stjerne'.

81 Undfangelsen Fra Tychos skrift Den 11. november 1572 opdagede den danske astronom Tycho Brahe en ny og stærk lyskilde på nattehimlen i stjernebilledet Cassiopeia. Han troede, at han så fremkomsten af en ny stjerne og gav den derfor navnet Stella Nova, der er latin for 'ny stjerne'.

82 SN 1572 Dét han så var i virkeligheden en stjerne, der endte sit liv med en kæmpe eksplosion - en supernova Resterne af: Stella Nova år efter

83 Tycho Brahe og Aristoteles Hvorfor kan dette betegnes som undfangelsen af det nye verdensbillede? Hvorledes anfægter observationen Aristoteles verdenbillede? (Scipios drøm læsning af uddrag) Resterne af: Stella Nova år efter

84 5 år senere Kometen 1577

85 5 år senere Kometen 1577 Hvad er Tycho Brahes metode sammenlignet med Aristoteles metode Hvordan anfægter hans beregninger Aristoteles verdensbillede? Hvad kan begrunde, at vi skulle tro på Tycho frem for Aristoteles? Skal vi også tro på Tychos astrologiske forudsigelser ud fra kometens bevægelse?

86 Kometen 1577 forudsiger ulykker Læsning af uddrag af Tycho Brahes skrift: Det er vel oc at bemercke, at denne Cometis udretning, om huilcke nu talet er, bestyrckis baade aff den Formørckelse, som dette Aar in Septembri haffuer været, oc aff den skadefuld coniunctio Saturnis et Martes, som i det tilkommende Aar in Martio er forventendis. Oc maa wi derfaare være vis paa, at det tilkommendis aar vil bliffue et haart oc farligt Aar, met Krig, Pestilenze oc dyr Tid, uden HERren det aff sin store Naade affuender. Dette Ulycke vil icke indlucktis i en sted alleniste, men sig vijt udstrecke, oc i mange Lande, met stor Gienuordighed, lade befinde. Ungeren maa sig høyelige befryckte for Tyrckeren. Hispanien vil føle it haart, Skolebad, Søllen ved Rijn vil icke bliffue foruden. Harzen, Dyringen, Hessen, Styrmarcken, Brandenburger land, Augsburg, Costniz, Clese, Verge, Gendt, Mechelen, Littaw, maa reddis for denne Cometis effecter, oc synderlig for Pestilenze. Polen tør sig icke hoffærdige

87 Middelalderens verdensbillede Hvad er evigt og uforanderligt i Aristoteles / Ptolemæus model, og hvor kan der ske forandringer? Elementerne og disses naturlige plads Hvorledes forestiller Aristoteles / Ptolemæus sig, at himmellegemerne er placeret i forhold til hinanden og hvorledes de bevæger sig? Hvad kan være forklaringen på at kirken tager Aristoteles model til sig og ophøjer denne som den sande beskrivelse af himmelrummet.

88 Problemer Optagelse i et planetarium af Mars bevægelse gennem flere måneder videre

89 Middelalderens løsning: Epicykler

90 Epicykler at redde fænomenerne videre

91 Epicykler at redde fænomenerne

92 Epicykler at redde fænomenerne Epicyklerne er alene begrundet i den matematiske model Over 100 ekstra cirkler Ockhams ragekniv ( økonomiprincippet )

93 1543: Kopernikus udgiver: De Revolutionibis

94 Heliocentriske system eller model?

95 Blot en ny model?

96 Model og virkelighed? Hvad kan årsagen være til, at kirken tilskyndede Kopernikus til at færdiggøre sin model og til at offentliggøre den? Hvad kan være årsagen til at Osiander skrev sit forord? Hvad menes med begrebet de to sandheder eller den dobbelte sandhed? Eksempler fra moderne videnskab og tænkning? Realisme (modellen spejler virkeligheden) versus: Instrumentalisme (modellen organiserer erfaringerne) tilbage

97 Kopernikus heliocentriske model Kopernicus model var langt mere kompliceret med epicykler og skæve cirkelbevægelser (dog færre end hos Ptolemæus) Hvad kan begrunde et paradigmeskift i den situation? aus: Thomas Digges, A Perfit Description of the Caelestiall Orbes, 1576

98 Foregår der en diskussion i samtiden? Nedslag i litteratur og tænkning? (Hvis engelsk er med:) Shakespeare Troilus and Cressida John Locke An essay concerning human understanding Alexander Pope An essay on man

99 Tycho Brahes afviser Kopernikus

100 Tycho Brahes verdensbillede Det tychoniske verdensbillede. Solen og Månen kredser omkring Jorden, mens planeterne kredser omkring Solen. Bemærk kometen som går durk gennem planetbanerne. Fra De mundi aetherei recentioribus phaenomenis (1588).

101 Tycho Brahe og Kopernicus Tycho Brahes metode Observationer + Beregninger Parallakseberegninger viser ifølge Tycho Brahe, at Kopernicus har uret. I hvilken forstand har Tycho Brahe ret?

102 Galilei træder ind på scenen myter og metoder Myter: Pendulbevægelser og lysekronen i kirken i Pisa (svingningstiden afhænger ikke af udsvinget) der var ingen lysekrone Faldloven (tunge og lette legemer falder lige hurtigt) og tårnet i Pisa der er ingen kilder til denne historie Mål alt hvad der kan måles og gør det måleligt, som ikke kan måles (Det har Galilei aldrig sagt) Galilei fandt sine love i mekanikken ud fra den eksperimentelle og induktive metode kilderne viser han argumenterede næsten rent matematisk Men: I astronomien observerede han! Tilbage videre

103 Galilei træder ind på scenen Hvad ser han i ser i kikkerten? Siderius Nuncius 1610 ( Budskabet fra stjernerne ): Bjerge på Månen Venus faser Jupiters månesystem Solpletter

104 Hvad Galilei ser i kikkerten - bjerge på Månen

105 Hvad Galilei ser i kikkerten - bjerge på Månen En klode med konturer Bjergenes højde kan beregnes hvordan?

106 Hvad Galilei ser i kikkerten Venus faser Planeten Venus har faser: Hvordan kan dette forklares af de eksisterende verdensbilleder? Opdagelsen af Venus faser var den afgørende grund til at Galilei støttede Kopernicus

107 Hvad Galilei ser i kikkerten - Jupiters måner (de mediciiske stjerner)

108 Hvad Galilei ser i kikkerten - Jupiters måner

109 Hvad Galilei ser i kikkerten - Jupiters måner Kan vi stole på observationer? Kan det være noget i kikkerten? Pletter på linsen? Kan forudsigelser ud fra observationerne afgøre striden?

110 Keplers beregninger og love Historien om beregning af marsbanen: Keplers metode Hvilke konsekvenser får det for verdensbillederene?

111 Keplers mange love

112 Hvad er en lov? - Keplers 3. lov...og ønsker læseren [opdagelsens] nøjagtige tidspunkt så blev ideen født den 8. marts 1618 men beregningerne gik dårligt og den blev derfor først forkastet som værende forkert, men genopstod den 15. maj, og da, idet en ny fremgangsmåde blev iagttaget, forsvandt mørket fra mit sind. Så stærkt var denne kombination af sytten års arbejde med Brahes observationer og mine nye studier i forening at jeg først troede jeg drømte og var kommet til at antage mine egne konklusioner. Men det er imidlertid fuldstændigt korrekt at forholdet mellem to planeters perioder er den trehalve rod af det inverse forholde mellem deres middelafstande... (fra Harmonices Mundi (1619)) T 2 a 3 = k Hvad er en lov? Er Keplers 3.lov universel? Hvor ved vi det fra? Love og forudsigelser

113 Konflikten med kirken og Galileis afsværgelse Jeg Galileo, søn af nu afdøde Vincenzio Galileo fra Firenz sværger at jeg altid har troet og nu tror og ved Guds hjælp i fremtiden vil tro på det, der doceres i den Hellige Katolske og Apostolske Kirke...et pålæg, som lovligt var tilkendegivet over for mig af det hellige kontor, om ikke at støtte den falske lære, at Solen er centret for universet og at den ligger stille, og at Jorden ikke er centret for universet og at den bevæger sig, ligeledes ikke måtte mene, forsvare eller undervise i den udtalte falske doktrin, hverken i tale eller på skrift. Efter jeg var gjort opmærksom på, at den var i modstrid med den hellige skrift, skrev jeg og offentliggjorde alligevel en bog, hvor jeg diskuterer doktrinen, som allerede var fordømt. Dette har gjort, at jeg af det hellige kontor er voldsomt mistænkt for kætteri Jeg ønsker derfor, at fjerne denne voldsomme mistanke, som er rejst mod mig fra Deres eminencers og andre gode kristnes hjerter, hvorfor jeg af hele mit ærlige hjerte afsværger, forbander og afskyr de urigtige og kætterske udtalelser jeg er kommet med juni Hvad drejede konflikten sig egentlig om?

114 Galileis afsværgelse Hvorfor afsværger han? Hvad er videnskabsmandens ansvar? skal videnskabsmanden slippe sandheden løs, uanset omkostningerne hvem skal afgøre det? Brechts Galilei: oprindelig version og omarbejdelse Hvorfor? 1939/1943 Den bevæger sig alligevel - Hyldest til den snu videnskabsmand 1945/1946: Efter Hiroshima Fordømmelse af den videnskabsmand, der svigtede sit ansvar for menneskehedens vel Kan Brechts fiktive Galilei give os indsigt i den konflikt, den historiske Galilei stod i?

115 Tidligere eksamensopgaver tilbage

116 Vejledende eksamensopgave: Krig, medier og teknologi Emnet : Krig, medier og teknologi Overordnede problemstillinger :... Du skal inden for emnet Krig, medier og teknologi udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Du skal vælge et eller flere eksempler på krige eller krigslignende situationer, hvor medier og/eller teknologi har betydning. I dit arbejde med krig og krigslignende situationer kan du fokusere på baggrund, forebyggelse, forløb, genopbygning og/eller fortolkning. Rammer for fagkombinationer : Du skal anvende viden og metoder fra to faglige hovedområder.

117 Eksamensopgaven 2008 Emnet : Fremtiden visioner og forudsigelser Overordnede problemstillinger : Du skal inden for emnet "Fremtiden visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Opgave A: Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave B: Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Bemærk: Rammerne for fagkombinationerne kan variere, jf. Videnskab og ansvar