S T D E E D H A Y L N B

Transkript

1 ØKO NET Årgang N E T V Æ R K E T F O R Ø KO L O G I S K F O L K E O P LY S N I N G O G P R A K S I S N Y H E D S B L A D E T 9 Juni 2002 Nr. 49 En stor dag»mit hjerte det summer af farver & fest, det lysner i øst & det blåner i vest Mod alle odds står mit mismod for fald, det føles som om noget går som det skal«- CV Jørgensen fra En stor dag, på Fraklip fra det fjerne, 2002 Sikken en dejlig følelse CV beskriver i sangen En stor dag fra sin nye CD. Man får lyst til at springe på den stemning. Og han fortsætter længere fremme i sangen:»jeg tilgir mig selv ligesom jeg vil, i al min naivitet«. Mon ikke det er sådan en vilje til naivitet, der har holdt øko-tumperne (den økologiske bevægelse) fortsat på sporet? I øjeblikket blæser politiske vinde, der mener, at tiden er inde til at skære ned på indsatsen for miljø og bæredygtighed. Mange års politisk medvind har vendt sig til modvind. Men den politiske modvind har faktisk også været medvirkende til at sætte fornyet fokus på miljø- og bæredygtighed. Selv mange borgerlige vælgere har vendt sig mod regeringens (mangel på) miljøpolitik. Så måske kan modvinden være med til at puste nyt liv i kampen for og debatten om bæredygtig udvikling til at finde nye midler, og nye alliancer og kreative måder at organisere oplysnings- og udviklingsarbejde for miljø og bæredygtighed på. AMdV & LM-N Danmarks Naturfredningsforening sætter fokus på naturen i nærområdet med en ny kampagne, som opfordrer politikerne til at udbygge byernes grønne oaser. Yderligere oplysninger og stort idékatalog fås på Bæredygtig er mere end dygtig NYT DEBATHÆFTE OG SEMINAR FREDAG D. 16. AUGUST KL OM FOLKEOPLYSNING OG UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - SE PROGRAM OG PRÆSENTATION PÅ MIDTERSIDERNE GRØN FØRSTEHJÆLP NU! kunne et fælles motto lyde fra de fleste grønne organisationer i Danmark, der går en økonomisk svær fremtid i møde pga. regeringens besparelser på miljøområdet med bl.a. lukningen af Den Grønne Fond - Læs artiklen side 7 ØKOLOGI I STORKØKKENER er en udfordring for alle storkøkkener i Danmark og deres køkkenledere og overordnede ledere. Det er nødvendigt at skabe motivation og ejerskab til processen, siger storkøkkenrådgiver Mette Kloppenborg - Læs artiklen side 2 NY ANALYSE AF REGERINGENS MILJØPOLITIK Regeringens besparelser på miljøområdet er omkring dobbelt så store som hidtil antaget, vurderer forskere bag en ny analyse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Det vurderes, at besparelsen i årene vil blive imellem 16,4-21,3 milliarder kr. Regeringen har i år afsat 2,4 milliarder til at forbedre sygehusvæsnet, ældres forhold og barselsorloven. Men de miljørelaterede besparelser er ifølge CASA på mellem 4,2 og 5,6 milliarder kroner. Resten går bare ind i statens store budget, blandt andet til skattestop. Dansk Miljøpolitik 2002 en analyse af VK-regeringens første måneder set med miljøbriller kan rekvireres hos CASA, tlf (pris kr porto) eller hentes under nyheder på

2 Økologi i storkøkkener Man kommer ikke sovende til at lægge et storkøkken om til økologisk drift i denne artikel kommer økologisk storkøkkenrådgiver, Mette Kloppenborg, ind på de barrierer og udfordringer, der er i en omlægningsproces, og giver masser af inspiration til at komme i gang I 90 erne blev der politisk sat kraftigt ind for at fremme den økologiske omlægning af dansk landbrugsjord og kvalitativt at styrke og udvikle produktionsformen. Én af måderne at styrke omlægningen på var at stimulere afsætningen bl.a ved generelt at opfordre til at bruge økologiske råvarer og specielt motivere og støtte offentlige storkøkkener til at gøre det. I en årrække er der nu høstet mangeartede erfaringer i alle slags køkkener. Albertslund Kommune og en række højskoler var blandt de første til at vise vejen, og ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, foretaget af Kommunernes Landsforening i samarbejde med Fødevaredirektoratet og Danmarks Tekniske Universitet, har op mod 60% af de offentlige køkkener erfaringer med at bruge økologiske råvarer. Erfaringer kan være fra få, enkelte varegrupper, og op til at % af køkkenets råvareforbrug er økologisk. MAD SKAL SMAGE GODT Lov nr. 1 i al madfremstilling er, at maden skal smage godt, herunder se smuk ud, være veltilberedt og lødig i forhold til de spisende. Dette, og rammerne for måltidet, er afgørende for, at maden bliver spist. Denne lov gælder naturligvis også i et køkken, der bruger økologiske råvarer. De overordnede målsætninger for en hel eller delvis økologisk forplejning adskiller sig således ikke fra anden forplejning der er blot nogle grundvilkår, der er forskellige, og som er væsentlige elementer i omlægningen: Alle, der vil etablere et økologisk køkken kan gøre det og skaffe varerne til det. Det er imidlertid ikke sikkert, at et køkken kan få leveret alle de varetyper, der indgår i deres nuværende madproduktion i øko-version, Få dig et liv...i nye omgivelser I et nyt netværk sættes der handling bag mange menneskers drømme om et mere økologisk liv i et helhedsperspektiv»drømmer du om at flytte på landet sammen med vennerne og andre gode mennesker, men mangler et skub for at komme videre, så er det kommende træf nok noget for dig«. Sådan lød indkaldelsen til et weekendtræf, d på Svanholm Storkollektiv, og et nyt initiativ for at skabe netværk mellem folk, der går rundt med mere eller mindre konkrete planer om at bosætte sig med økologisk byggeri og bofællesskaber i landdistrikterne. Træffet, der trak mere end 100 voksne og 25 børn, bød på indledende oplæg, bl.a. et energisk oplæg fra Steen Møller om bosætningsprojektet Friland på Djursland, efterfulgt af Bent Petersen, fra Landsplanafdelingen under Miljøministeriet, der fortalte om baggrunden og ikke nødvendigvis via de konventionelle kanaler, de plejer at benytte sig af. Økologisk producerede varer er lidt eller meget dyrere end konventionelle. Det betyder, at kun meget få konventionelle køkkener vil kunne skifte deres nuværende sortiment ud med økologiske produkter uden at få budgetproblemer. Fundamentet i det økologiske sortiment er de friske råvarer. Der er kun et begrænset sortiment i forarbejdede varer som mange af de konventionelle køkkener er vant til at bruge. GRUNDELEMENTER I DET ØKOLOGISKE KØKKEN Maden på tallerkenen i et økologisk køkken fordeler sig mængdemæssigt typisk sådan, at der er meget af basismaden brød, ris, kartofler, pasta. Der er store grønsagsportioner med årstidens, primært danske, grønsager som fundament. Kødet er dels en lille portion, dels er det oftere de billigere kødstykker, der kræver anderledes og længere tilberedningstid. Betragter man denne fordeling fra et lødighedssynspunkt, er sammensætningen helt i overensstemmelse med diverse ernæringsmæssige anbefalinger for raske danskere. Spis flere grove kulhydrater, spis mere frugt og grønt (»6 om dagen«), spis mindre kød og fedt. Ser man på fordelingen med udgangspunkt i naturens eget ressourceregnskab, så er maden, ud over at være dyrket efter økologiske principper, også mindre belastende, da planterne er langt mindre belastende for naturen at frembringe end kødet/dyrene. Ser man på fordelingen fra et økonomisk synspunkt, er et måltid med en lille kødportion billigere end et måltid med en stor kødportion. Den anderledes mængdefordeling er med til at betale merprisen på de økologiske råvarer. DE KULINARISKE UDFORDRINGER Der er således både ernæringsmæssige, miljømæssige og økonomiske grunde til en omfordeling på tallerkenen. Det er imidlertid også her, en væsentlig udfordring i den økologiske omlægning ligger, da det netop er her, madkul- for den nuværende zonelovgivning og redegjorde herefter for perspektiverne med den nye zonepraksis, som regeringen dagen forinden fik besluttet i Folketinget. Lars Jørgensen, fra Egen Vinding og Datter, redegjorde for udviklingen inden for det økologiske byggeri med særlig vægt på isolering, lersten og arbejdet med at udvikle alternativer til bygningsindustriens standarder, og Susanne Maxen, fra Landsforeningen af Økosamfund, viste lysbilleder fra en række af de økologiske bosætninger, der findes. MULIGHEDER OG BARRIERER Centralt på mødet var temaet om hvilke muligheder og barrierer, der eksisterer i forbindelse med etablering af bofællesskaber i landdistrikterne. Advokat Knud Foldschack tegnede et billede af alle de forhold, man bliver nødt til at forholde sig til, hvis man skal helskindet igennem en etableringsfase. Det var ikke småting, man skulle tage højde for, hvilket nok tog pusten fra nogle i salen. Budskabet var derudover, at der skulle presses på for at få ændret Landbrugsloven, da den er en væsentlig 2

3 turen og den kulinariske kvalitet kommer på prøve. Når målet også i det økologiske køkken er, at mad skal smage godt med det formål at blive spist, så er udfordringen at gøre grønsager, kartofler, ris, brød m.m. så velsmagende og interessant, at»konventionelle spisere«ikke oplever det som afsavn og glædesløst at spise økologisk mad. Den økologiske kostplan stiller således krav til køkkenmedarbejderne om at erhverve sig og bruge ny viden, besidde håndværksmæssige færdigheder, være kreative, opfindsomme og vedholdende. DE PLANLÆGNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER I mange køkkener er traditionel viden om årstidsvariation gået tabt, både hvornår sæsonen er samt erfaringen med og fantasien til at tilberede produkterne varieret og velsmagende. I mange køkkener er det en stor omvæltning at skulle integrere flere friske, uforarbejdede grønsager i produktionen. Det kræver nye planlægningsrutiner både i forhold til arbejdsgange og tidsanvendelse i køkkenet. En del steder lader det sig ikke umiddelbart gøre, da hverken køkkenindretning eller normering kan jongleres tilstrækkeligt rundt. I forhold til indkøb er det i nogle tilfælde sådan, at når man har besluttet sig for at købe økologiske varer, så er det bare at bestille dem hos sin hidtidige leverandør. I de fleste tilfælde er det sådan, at det er et stort arbejde at finde leverandører. Der er på landsplan ikke så mange»rene«økologiske grossister, og de primært konventionelle grossister signalerer ofte et ambivalent forhold til de økologiske produkter. Det kræver ofte stædig vedholdenhed, opfindsomhed og kreativ planlægning at gennemleve forløbet indtil leverandørsituationen er på plads. BØVL OG BEGEJSTRING At ændre sin køkkenpraksis lidt eller meget er en forandringsproces både udadtil, produktivt og oftest også indadtil menneskeligt. En række elementer har betydning for, hvor vellykket en sådan proces har mulighed for at blive. Det er nødvendigt at skabe motivation/ejerskab til processen. Det er nødvendigt at skabe en norm for, at nye opgaver betragtes som udfordringer, der er nødvendigt at hindring for etablering af økosamfund og andre eksperimentelle bosætningsformer. Direktør Lars Pehrson fra Merkur Bank fortalte om finansiering af byggeri og ombyggeri. Hans budskab var blandt andet, at man skulle være realistisk i forhold til, hvad det koster at etablere sig. At smide sin egen arbejdskraft ind i stedet for egenkapital er kun realistisk, hvis man er håndværker. skabe begejstring til at overkomme bøvlet med. Ledelsen er her afgørende. Det gælder både den interne køkkenledelse og den evt. mere overordnede politiske ledelse. Jo klarere ledelsen er i sin målsætning, og jo større overensstemmelse der er mellem ambitioner og virkelighedens rammer, jo bedre. Herefter fører mange veje til målet. En»killer«for succes er manglende afklaring af hvor ambitiøse forandringer, der reelt er opbakning til. Denne type overvejelser er ikke anderledes ved en økologisk omlægningsproces end ved enhver anden forandringsproces. PRODUKTUDVIKLING, ERFARINGSUDVEKSLING OG UDDANNELSE En del køkkener har i årevis bare forøget andelen af økologiske råvarer i produktionen støt og roligt, fordi det for dem er blevet en integreret kvalitet på lige fod med andre kvalitetsparametre. De er ved et vedholdende samarbejde med producenter og leverandører i det små med til at styrke produktudviklingen i alle led. Mange køkkener har de senere år være involveret i store og små omlægningprojekter, takket være forsøgsmidler administreret af Direktoratet for FødevareErhverv. Der er høstet ernorme erfaringer og opsamlet stor viden, som sammen med den sideløbende forskningsindsats har været til gavn for den kvalitative produktudvikling i den økologiske produktion. Indsatser, der kunne virke yderligere befordrende for økologiudvikling i køkkenerne, er alment tilgængelig opsamling og formidling af erfaringer samt integration af økologisk teori og praksis i de køkkenfaglige uddannelser. I mit samarbejde med mange forskellige køkkenmedarbejdere i køkkener af alle slags støder jeg naturligvis på mange holdninger og meninger. Min optimisme bliver næret, når jeg oplever, at stor skepsis over for de økologiske produkter gennem erfaringer bliver vendt til en realistisk forholden sig til kvalitet. Den erfaring og viden kan ikke tages fra de køkkenmedarbejdere igen. I det hele taget er forskellige miljøindsatser godt integreret i køkkendriften mange steder. Af Mette Kloppenborg, økologisk storkøkkenrådgiver tlf / mette@kloppenborg.com [Øko-info] - din portal og guide til økologiens verden! FREMTIDIG KOORDINERING Træffet sluttede med spørgsmålet; hvordan kan vi styrke koordineringen af vores forskellige ønsker, ressourcer og muligheder fremover. Der blev bl.a. fokuseret på mulighederne for at Landsforeningen for Økosamfund kunne tage ansvar for koordineringen af folks ønsker og muligheder, mens DR Friland kunne være en indgang til viden, teknikker og ressourcepersoner. På kan man finde tekster fra oplægsholderne m.v. Interesserede, der vil vide mere om netværket, kan kontakte Jens Chr. Elle fra Svanholm på traef@svanholm.dk 3

4 Bæredygtig er mere end dygtig - SEMINAR OG DEBATMØDE OM FOLKEOPLYSNING OG UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING FRE. D. 16. AUGUST 2002 KL PÅ BÅRING HØJSKOLE, FYN PROGRAM : Ankomst og indtjekning kaffe/te : Velkomst v. Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net, og højskoleforstander Bjarne Ottesen, Båring Højskole : Thorstein Balle, forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup, tidligere programmedarbejder i P1 Danmarks Radio:»Når liv og lærdom hænger sammen en fortælling med billeder og lyd om Mitraniketan, et uddannelsesprojekt i Indien«To introducerende indlæg om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling: : Anne Mette de Visser, projektleder i Øko-net:»Folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling hvad vil det sige? og hvorfor skal det være et tema på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg?« : Pause med frugt : Peter Bacher, direktør i Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning:»Baltic 21E Østersø-samarbejdets Agenda 21-strategi for uddannelse« : Kim Hjerrild, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, og medlem af bestyrelsen i Dansk Folkeoplysnings Samråd:»Globalt medborgerskab før, under og efter Verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling« Spørgsmål og plenum-debat : Frokost økologisk buffet : Kaare Øster, pædagogisk konsulent på Amtscenteret for Undervisning i Århus Amt og bestyrelsesmedlem for Miljøministeriets Miljøundervisningsportal ( islæt i undervisningen er ikke nok« : Spørgsmål og debat : Niels Thygesen, direktør for det danske universitetskonsortium DUCED-I & UA (Danish University Consortium for Environment and Development - Industry & Urban Areas):»Universiteternes rolle i bæredygtig udvikling« : Spørgsmål og debat : Pause kaffe/te med kage : Plenum-debat : Opsamling og afrunding Arrangører: Dansk Folkeoplysnings Samråd og Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis TILMELDINGS-OPLYSNINGER Pris for at deltage Deltagelse i seminaret koster 220 kr. inkl. forplejning. Studerende får rabat og deltager for halv pris. Tilmelding og betaling Tilmelding skal ske senest fredag d. 9. august til Øko-net på tlf eller eco-net@eco-net.dk Tilmelding er bindende og er først gældende, når betaling er registeret. Denne sker ved forudbetaling af deltagergebyret på enten giro nr. (reg. nr. 1199) eller pr. check senest d. 9. august. Alle tilmeldte får tilsendt debathæftet Bæredygtig er mere end dygtig. Ring eller send samtidig dit navn / din stilling / navn på organisation / forening du kommer fra / din adresse / dit telefon-nr. / & www-adresse til eco-net@eco-net.dk eller Øko-net, Svendborgvej 9, Ollerup, 5762 Vester Skerninge. Transport og deltagerliste I ugen op til mødet udsendes en komplet deltagerliste samt en rejsebeskrivelse til Båring Højskole, der ligger i Båring ved Middelfart på adressen: Højskolevej 2, 5466 Asperup, hvortil der går bus fra Middelfart banegård. Brug deltagerlisten og lav rejsekoordinering internt evt. med fælles taxa fra Middelfart eller kører du i egen bil og har fx to pladser i bilen, så meddel bil+2 stk eller ønsker du kørelejlighed, så meddel ø.k. (ønsker kørelejlighed) ved din tilmelding. 4

5 Vær med i debatten om uddannelse for bæredygtig Bæredygtig er mere end dygtig er et debathæfte fra Øko-net om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling og i forlængelse heraf og op til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg afholder Øko-net sammen med Dansk Folkeoplysnings Samråd et seminar og debatmøde om uddannelse og bæredygtighed, fredag d. 16. august 2002, på Båring Højskole på Fyn Med debathæftet og seminaret sættes der fokus på det potentiale, som folkeoplysningen og uddannelserne har i forhold til at fremme en bæredygtig udvikling i Danmark og for den sags skyld i hele verden. Det erkendes mange steder, lige fra Agenda 21-dokumentets kap. 36 om»uddannelse og offentlig bevidstgørelse«til den danske, nationale strategi for bæredygtig udvikling, at forandringer i retning af en bæredygtig udvikling må bygge på en bred inddragelse af alle borgere og at folkeoplysning og uddannelse er afgørende indsatsområder for faktisk at opnå en reel inddragelse. AKTUELT TEMA Temaet er særlig aktuelt, fordi der i januar 2002 udkom en nordiske Agenda 21-strategi for uddannelse; Baltic 21E og fordi FN, fra den 26. august - 4. september 2002, afholder Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i Sydafrika. På topmødet skal der gøres status over og følges op på de aftaler, bl.a. om Agenda 21, der blev indgået for 10 år siden på FN s konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro. Der er dog ingen tvivl om, at der er langt igen, før virkeligheden inden for folkeoplysning og uddannelse står mål med visionerne og der er virkelig brug for dialog og debat om, hvordan vi realiserer folkeoplysning og uddannelser for bæredygtig udvikling og hvordan vi får sat dette emne højt på den politiske dagsorden. EN STOR UDFORDRING Med debathæftet og seminaret ønsker Øko-net at rejse en bred debat om, hvordan vi kommer fra»grønt islæt i undervisningen«i nogle enkelte fag til en fuld integrering af læring om bæredygtighedsprincipper og -praksis inden for alle former for uddannelse og kompetenceopbygning. Debathæftet indeholder indlæg om ideer, visioner og erfaringer, som er skrevet af 15 forskellige bidragsydere inden for folkeoplysnings- og uddannelsesverdenen. Indlæggene i debatbogen og på seminaret spænder vidt og tager temperaturen på bæredygtighedsprojektet, der er en stor udfordring for hele uddannelsessektoren. Det handler om: integration af bæredygtighed i det faglige indhold og i det alment dannende både i de eksisterende og i nye uddannelser integration af miljøhensyn og bæredygtighed i uddannelsesstedernes fysiske rammer og drift integration af bæredygtighedsprincipper i pædagogikken og det vedrører alle former for formel og uformel uddannelse og kompetenceopbygning lige fra folkeskolen, videregående uddannelser, universitet og efteruddannelsestilbud til aftenskoler og højskoler og mere uformelle former for folkeoplysning. Tegninger: Per Marquard Otzen BESTIL DEBATHÆFTET Brug debathæftets indlæg som inspiration og udgangspunkt for dialog om emnet og kom og deltag i konferencen d. 16 august. Debathæftet kan rekvireres gratis ved henvendelse til Øko-net, tlf eller læses på Øko-net s portal under området»uddannelse«. Her er det også muligt at tilmelde sige en -dabat om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling. ØKO-NET REJSER TIL JOHANNESBURG Øko-net deltager i den delegation som Dansk Folkeoplysnings Samråd sender til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Sydafrika. Øko-net s mål med at drage til topmødet i Johannesburg er at skabe internationale kontakter og få et bedre overblik over aktuelle, internationale tiltag inden for»uddannelse og folkeoplysning for bæredygtig udvikling«. Det overordnede formål er at opnå en international udveksling af erfaringer, ideer, visioner og synspunkter derom. Øko-net ønsker inspiration og ideer, som vi kan bruge i vores videre arbejde for at fremme debat og stillingtagen omkring bæredygtig udvikling og som vi kan videreformidle til de andre organisationer, foreninger og institutioner, som arbejder med emnet i Danmark. Øko-net planlægger at medbringe en mindre publikation med uddrag af debathæftet Bæredygtig er mere end dygtig på engelsk. FOKUS PÅ LIVSLANG LÆRING OG BÆREDYGTIG UDVIKLING Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har i det tredje nummer af det nye tidsskrift Fokus på Folkeoplysningen et optaktstema til Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling. Det sker med fokus på livslang læring og bæredygtig udvikling. Læs bl.a. om DFS s deltagelse i topmødet, der deltager med en 14 mand stor delegation, for at sprede budskabet om livslang læring globalt. Tidsskriftet kan gratis rekvireres hos DFS på tlf

6 FRA RIO TIL JOHANNESBURG Tidsskriftet Den Ny Verden nr. 1, 2002, der udgives af Center for Udviklingsforskning, har temaet bæredygtig udvikling og indeholder artikler, som er skrevet at forskere og aktører i den danske proces forud for Verdenstopmødet i Johannesburg. Tidsskriftet kan bestilles på tlf / cdr@cdr.dk (pris 75 kr.). BORGERNES IDÉKATALOG TIL EN BÆREDYGTIG UDVIKLING Teknologirådet har udgivet et idékatalog med resultaterne fra tre borgerhøringer, der blev afholdt under titlen Bæredygtig vækst hvordan? Idékataloget er et bidrag til Danmarks deltagelse i Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg samt et bidrag til udformning og udmøntning af Danmarks nationale strategi, som VK-regeringen vil offentliggøre i juni. I alt 82 udfordringer og 234 midler blev foreslået af borgerne på de tre høringer. Borgerne er ikke i tvivl om, at vi i Danmark skal arbejde aktivt for at fremme bæredygtig udvikling. Både fordi de vurderer, at der er grund til at være bekymret på en række områder, hvor folkesundhed, ressourceforbrug, forurening, klimaforandringer og globale uligheder er blandt de vigtigste. Og fordi der er områder, hvor der helt indlysende må og kan gøres noget fx når det gælder affald, transport, fødevarer, kemikalier og energi. Idékataloget kan ses på rådets hjemmeside og kan desuden fås ved henvendelse til rådet på tekno@tekno.dk eller telefon Nedtælling til Verdenstopmødet Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling (World Summit on Sustainable Development - WSSD) er nært forestående. De sidste forhandlinger før topmødet fandt sted på Bali i Indonesien til det såkaldte PrepCom 4 fra d. 27. maj - 7. juni De sidste tre dage foregik med ministerdeltagelse, og fra Danmark deltog bl.a. miljøminister Hans Christian Schmidt. Det var målet, at der på mødet skulle udarbejdes dels et handlingsorienteret papir, dels et udkast til en politisk erklæring, der skulle fremlægges til endelig vedtagelse ved topmødet. Men forhandlingerne brød sammen på mødets sidste dag, da de rige landes manglende vilje til indrømmelser blokerede for en global udviklingsaftale. Man man læse mere om forberedelserne på værtslandets særlige PrepCom 4 hjemmeside: Frygt for fiasko Fra NGO-side lyder der her i den afsluttende forberedelsesfase store advarsler imod, at topmødet skal gå hen og blive en fiasko. FN s vicegeneralsekretær Nitin Desai tilslutter sig denne advarsel. I sin tale på Bali citerede han således Verdensnaturfonden, der siger:»topmødet bliver en fiasko, hvis regeringerne ikke viser lederskab i form af en stærk handlingsplan med mål og tidsfrister og forpligtelse til at skaffe de nødvendige ressourcer til at virkeliggøre planen«. FN s generalforsamling besluttede allerede i 1999, at topmødet i Johannesburg først og fremmest skal handle om at virkeliggøre de mange løfter og hensigter om bæredygtig udvikling, der begyndte med Agenda 21 på topmødet i Rio i Men miljø- og udviklingsorganisationerne verden over ser nu, at topmødets parter bevæger sig længere og længere væk fra forpligtelse til handling. ØKO-NET FØLGER I 2002 PROCESSEN FREM MOD FN S NÆSTE STORE TOPMØDE OM BÆREDYGTIG UDVIKLING, I TI-ÅRET FOR FN S KONFERENCE OM MILJØ OG UDVIKLING I RIO DE JANEIRO I BRASILIEN PÅ VEJ MOD VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING 26. AUGUST - 4. SEPTEMBER 2002, JOHANNESBURG, SYDAFRIKA Alternative skyggerapporter Måske som en direkte konsekvens af den dystre udsigt til at topmødet skal blive et flop, er grupper af NGO ere fra forskellige lande gået sammen i et Shadow Report Network. De præsenterede på PrepCom4 deres alternative rapporter, der også vil blive fremlagt på selve Johannesburg topmødet, hvis det er muligt. Fra Danmark deltager 92-gruppen med et engelsk resume af rapporten Danmark på vej?. Den er samtidig det eneste bidrag fra europæiske NGO ere i skygge-rapport-netværket. De forskellige lande, der præsenterede deres skyggerapporter på Bali, var: Hviderusland, Canada, Costa Rica, Etiopien, Indonesien, Israel, Jordan, Thailand og USA. (Find en kort omtale af de enkelte projekter og -adresser til kontaktpersoner i den elektroniske udgave af dette Øko-net nr. 49 på Danmark på vej? er en evaluering af Danmarks opfyldelse af internationale aftaler om bæredygtig udvikling, udgivet af 92-gruppen i anledning af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg. Rapporten kan hentes som pdf-fil på 92-gruppens hjemmeside hvor der ligeledes findes et sammendrag og referater fra 92-gruppens konference Fra Rio til Johannesburg d. 4. april i Landstingssalen på Christiansborg. Centrale hjemmesider på Internettet om Verdenstopmødet: - den officielle FN-topmødeside - den danske officielle topmødeside fra Udenrigsministeriet gruppens hjemmeside for 21 danske miljø- og udviklingsorganisationers arbejde og forberedelse til topmødet gruppens Syd-projektet om styrkelse af Syd-NGO ers deltagelse i lobbyarbejde og af deres politiske indflydelse op til Verdenstopmødet - portal til WSSD fra IISD - International Institute for Sustainable Development

7 Grøn førstehjælp - nu! I forbindelse med Finansloven 2002 kørte der som bekendt en grønthøster hen over bl.a. det folkelige organisations Danmark. En institution, der nu er væk, er Miljøministereiets Den Grønne Fond, der havde til formål at støtte nye, små som store, folkelige projekter inden for økologisk og bæredygtig udvikling. Den Grønne Fond bevilligede også driftsstøtte til en række grønne organisationer i Danmark organisationer, der tidligere ville have søgt støtte direkte i Miljøministeriet eller en plads på finansloven. BEMÆRKELSESVÆRDIGT Det drejer sig om mindst 12 organisationer, der nu mister deres driftstilskud 100%, og som alle nu er i gang med kampagner for at skaffe nye og flere medlemmer, nye sponsorer osv. Alle organisationerne har deres kerneområde for at skabe en større og bredere folkelig deltagelse i at skabe en dansk og global bæredygtig udvikling. Spørgsmålet er nu, hvordan vi sikrer, at vigtig viden dermed ikke går tabt, Danmarks Grønneste Trykkeri Phønix-Trykkeriet A/S og at grønne organisationer ikke skal lukke pga. en kortsigtet og ikke gennemtænkt nedskæring. Ser man på det, der sker, i et større perspektiv, så er det et bemærkelsesværdigt historisk tidspunkt at give det folkelige græsrodsarbejde for bæredygtig udvikling nådesstødet uden nogen nærmere dialog eller evaluering af det hidtidige og igangværende arbejde. Historisk blev Den Grønne Fond etableret et par år efter Rio-topmødet om miljø og udvikling i 1992, og den lukkes nu kort før Danmarks deltagelse i det opfølgende verdenstopmøde for bæredygtig udvikling 10 år efter i Johannesburg SIDSTE ÅRSBERETNING Den Grønne Fond har netop udsendt sin sidste årsberetning, og deri beskrives og kommenters mange af de vigtige resultater, som de grønne organisationer har skabt. Tidligere formand, Elise Pedersen (S), siger i forordet til årsberetningen, at med en begrænset statslig indsats er stærke lokale kræfter blevet frigjort, og der er blevet skabt et bredt, folkeligt engagement P H Ø N I X i miljø og bæredygtig udvikling. De midler, der har været afsat til fonden, har i høj grad givet»miljø for pengene«. Fonden påpeger i årsberetningen, at befolkningen med fondens hjælp har fået røst og viden i miljøspørgsmål, hvilket er en afgørende forudsætning for, at den enkelte rent faktisk begynder at handle mere miljøvenligt. Fonden henviser også til, at Danmark med Århuskonventionen har forpligtet sig til at skabe gode betingelser for en bred offentlig debat om miljøspørgsmål. Helt konkret er Danmark forpligtet til at anerkende og støtte foreninger, organisationer og grupper, hvis formål er at fremme miljøbeskyttelse. Elise Pedersen mener, at hvis ikke Århuskonventionens ord om indsigt og medinddragelse skal være tom snak, så må der i det mindste være ét sted, hvor ressourcesvage aktører kan søge økonomisk støtte fra staten. SPØRGSMÅL TIL REGERINGEN OG MILJØMINISTEREN Miljøminister Hans Christian Schmidt er kendt for at have et koncernmål for Miljøministeriet under overskriften»natur, miljø, folkelighed og fokus«. Derfor kunne man passende spørge om, hvad han og regeringen vil gøre for at få processen i det folkelige arbejde til at fortsætte og til stadighed at udvikles så det hele ikke lukkes og slukkes på én gang? Der er brug for en dialog om det her og nu. Den Grønne Fonds årsberetning kan findes på: DE GRØNNE ORGANISATIONER DER MISTER DERES DRIFTSTILSKUD ER: Regnskovsgruppen Nepenthes, Miljøbevægelsen NOAH, Grøn Information, Grønne Familier, Landsforeningen for Økosamfund, Det Økologisk Råd, Øko-net, Danmarks Aktive Forbrugere, 92-gruppen, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Levende Hav. Derudover er alle Grønne Guider truede, og deres skæbne er fuldstændig overladt til landets kommuner. Vi vil basere vores handlinger på vores holdninger til etik, miljø, arbejdsmiljø og kvalitet - en af de 12 Phønix-værdier... Vil du vide mere om miljørigtig tryksagsproduktion? eller Telefon VK-REGERINGEN HAR NEDLAGT NATURRÅDET Men Naturrådets vismænd har besluttet at fortsætte som Naturråd. Henvendelser til rådet kan fremover rettes til Peder Agger, RUC, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Hus 11,2, Boks 260, 4000 Roskilde. pa@ruc.dk / FOLKECENTER UD I KULDEN Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi er efter mange års plads på finansloven sparet væk af VK-regeringen. Energistyrelsen har dog bevilliget tre mio. kroner til afvikling af statens støtte siden Følg ud(af)viklingen på 7

8 FØDEVAREMARKED 2002 D JUNI PÅ HAVNEFRONTEN I SVENDBORG Markedet har de store italienske fødevaremesser som inspirationskilde og vil ligesom disse medvirke til at bevare mangfoldigheden i regionale og nationale produkter samt styrke og bevare produktionsformer, der tager udgangspunkt i håndværksmæssige traditioner. Mere end 40 virksomheder udstiller på markedet mød også Øko-net, der bl.a. vil præsentere Øko-info Danmarks grønneste portal på Internettet. Arr.: Kulinarisk Sydfyn Bæredygtigt Friland på Djursland - et utraditionelt flerårigt oplysningsprojekt om bæredygtig praksis i samarbejde med Danmarks Radios TV Se TV og hør radio og få viden og inspiration til at skabe et bæredygtig liv. Netop den cocktail er nu en realitet, efter at Danmarks Radio er gået sammen med en flok nybyggere og økologiske praktikere Nybyggerne har, med den allerede medievante halmhusbygger Steen Møller som formand, stiftet Andelsforeningen Friland, der i Feldballe på Djursland er gået i gang med at bygge en bæredygtig by. I alt ti familier er i gang med at bygge et nyt bysamfund med bæredygtighed som omdrejningspunkt, og DR følger porcessen i radio, på TV og med en stor og omfangsrig web-site. På hjemmesiden vil der blive skabt en stor database Bæredygtig ABC med alt om bæredygtighed i praksis og med erfaringer fra Friland-projektet. Beboerne bygger deres huse selv af natur- og genbrugsmaterialer uden at stifte gæld. Og derefter starter de egen virksomhed i hjemmet. På Friland-hjemmesiden kan man læse mere om selve organiseringsformen i vedtægterne for Friland. Målet er at gå fra gældstynget villa til gældfrit selvbyggerhus og fra at være lønmodtager til at være iværksætter. Men Friland er mere end byggeri og erhverv for med Friland er der skabt en mulighed for at få et konkret udgangspunkt til diskussion om bæredygtighed, økologi, informationssamfund, iværksætterkultur, landdistrikternes fremtid, gældsætning, selvrealisering mv. Følg med i hele projektet på hjemmesiden, hvor bl.a. alle tider for TV- og radioprogrammer annonceres: ØKO NET har brug for økonomisk førstehjælp - bliv medlem og/eller giv et støttebeløb! Øko-net vil fortsætte arbejdet med at lave folkeoplysning og netværk om økologi og bæredygtighed for der er stadig brug for at stille spørgsmål til og lave netværk for fremtidens dagsorden for en bæredygtig udvikling. Men fra og med 2003 modtager Øko-net ikke længere et fast driftstilskud fra Den Grønne Fond, da fonden nu er nedlagt. Ligenu afhænger fremtiden derfor af den støtte, vi kan opnå gennem medlemskaber, støttebeløb og sponsorater. Samtidig søger vi nye langsigtede finansieringskilder til at støtte arbejdet og sekretariatet. I 2002 koster et medlemskab 150 kr. (for studerende, arbejdsløse og pensionister: 75 kr. ). Nye medlemmer kan tilmelde sig ved indbetaling på vores giro-konto eller ved henvendelse til sekretariatet på tlf Gave- og støttebeløb til Øko-net er fradragsberettigede Som noget nyt kan gaver til Øko-net nu fratrækkes på selvangivelsen efter følgende skattefradragsregler: Fradrag kan opnås for den del af årets samlede gavebeløb, som overstiger 500 kr. Gavebeløb kan ydes over flere omgange i løbet af et indkomstår. Dog kan der inden for et indkomstår højst fradrages 5000 kr. Find grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på: Øko-kalenderen på Find fx mere om: Klods Hans Karavanen, fra d juli på Sydfyn / Landsforening for Økosamfunds Sommermøde på Samsø, d juni / Stop unionen 2002 for miljøets skyld s Demonstration og miljøhøring, d. 20. juli i Sønderborg / Marked i Den Økologiske Have i Odder, d. 11. august / Danmarks Miljøundersøgelsers Natur- og Miljøforskningskonference, d august i København / Økologi-kongres 2002 i Odense, d november ØKO NET NYHEDSBLADET ØKO-NET udgives seks gange årligt, både i en trykt udgave og på Internettet. Nyhedsbladets primære opgave er at danne et lettilgængeligt overblik over hvilke tiltag, der er på økologi- og miljøområdet samt at formidle idéer, inspiration og oplysning inden for bæredygtig udvikling, økologi, miljø og natur til brug for alle undervisere, folkeoplysere, græsrødder, offentlige og private personer. UDGIVER / SEKRETARIAT Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Svendborgvej 9, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: Fax: eco-net@eco-net.dk [Øko-info] Øko-net støttes af Den Grønne Fond. Medlemskab af Netværket i 2002 inkl. Nyhedsbladet Øko-net koster 150 kr. (for studerende, arbejdsløse og pensionister: 75 kr. ). Bestilles hos sekretariatet eller ved indbetaling på giro-nr REDAKTION Lars Myrthu-Nielsen (ansv.) og Anne Mette de Visser Stof og indlæg modtages løbende. Annoncer tegnes i begrænset omfang. TRYK / OPLAG Denne tryksag er Svanemærket. Licensnummer eksemplarer trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100 % genbrugspapir med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler. Phønix-Trykkeriet as, Århus. Miljøcertificeret og EMAS-godkendt. ISSN