Noget på hjerte - fra samling til service

Transkript

1 Noget på hjerte - fra samling til service / Jakob Heide Petersen Københavns Hovedbibliotek 15. november 2016

2 Indhold Noget på hjerte - hvorfor? Opmærksomhedsøkonomi og faldende udlån Børns medievaner Lov om biblioteksvirksomhed mål og midler Noget på hjerte men hvad? Public service i bibliotekssammenhæng Fem spørgsmål og bibliotekets markedsplacering Fra public samling til public service Dannelse som social aktivitet 4 bud på bibliotekets rolle i offentlighedens tjeneste Opsamling 2

3 Opmærksomhedsøkonomi Knaphed på tid og ikke på medier Adgang er ikke i længden værdiskabende i sig selv Bibliotekets samling er en meget lille del af borgerens informationsmiljø Paradigmeskifte for bibliotekerne A wealth of information creates a poverty of attention (Herbert Simon,1971) 17 million numre

4 Udlånet falder

5 Børns medievaner

6 Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed.. Lov om Biblioteksvirksomhed 1 6

7 Misforhold mellem mål og middel Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed.. x STØRRE KRAV TIL BORGEREN Læsning Livslang læring Digitale kompetencer ADGANG IKKE NOK Kamp om opmærksomhed Alle borgere skal have et reelt tilbud NYE METODER Opsøgende indsats Dialog og deltagelse Læring og samskabelse

8 Adgang er nødvendigt men ikke tilstrækkeligt Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ADGANG TIL MEDIER BORGER- FOKUS

9 Anderledes biblioteker

10 Norges bibliotekslov (2013) Folkebibliotekene skal ha til oppgave å fremme opplysning, utdanning og annen kulturell virksomhet, gjennom aktiv formidling og ved å stille bøker og andre medier gratis til disposisjon for alle som bor i landet. Folkebibliotekene skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt. Det enkelte bibliotek skal i sine tilbud til barn og voksne legge vekt på kvalitet, allsidighet og aktualitet. Bibliotekenes innhold og tjenester skal gjøres kjent. Folkebibliotekene er ledd i et nasjonalt biblioteksystem. 10

11 Rapport fra public service udvalget Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering Giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, Der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden Samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser Styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft. 11

12 Public service Medier i samfundets tjeneste afgrænses ved Ejerskab og finansiering Indhold (alsidighed, mangfoldighed, saglighed og kvalitet, information, oplysning, kultur) Adgang Intention/funktion (at skabe samfundsmæssig værdi) Alt hvad der er godt vs. Kun det markedet ikke leverer På borgerens præmisser vs. det kulturelle dannelsesprojekt 12

13 Megaunderholdende?

14 Kanon-kedeligt?

15 Fem spørgsmål Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet Formål 1. Hvilke aktiviteter kobler bedst bibliotekets formål og borgernes behov? 2. Er der problemer med omfanget, karakteren eller fordeling af mediebrugen (public service)? Borgernes behov Fikspunktet Læsning, læring, it-kompetencer og kulturelle oplevelser 5. Kan biblioteket gøre en forskel? 4. Er adgang via biblioteket nødvendigt og/eller tilstrækkeligt ift. Formålet? Adgang til bøger m.m. Medier 3. Er adgang et problem for borgerne?

16 Konkurrenter Det de andre har Borgerne Det der ønskes eller er behov for Bibliotek Det vi kan og det vi har af relevans

17 Fra public samling til public service Public service er tradtionelt knyttet til materialerne jf. materialevalgskriterierne Med bevæglsen fra samling til service skal dette gentænkes Public service på biblioteksområdet skal tage udgangspunkt i formålet dannelse Det skal knyttes til aktiviteterne og i sidste ende til effekten 17

18 Dannelse er en social aktivitet "At dannes er ikke at tilegne sig en fast kulturel kapital, som derefter kan forrentes som en livsvarig og værdifast pension. Dannelse er en variabel kapital, som må plejes og fornys... Man er ikke dannet i kraft af et bestemt pensum, men i kraft af en måde at iagttage sin egen og andres iagttagelse " Ole Thyssen Dannelse i moderniteten

19 Tredje sted - Oldenburg ++ noget mere. Biblioteket vil ikke blot hygge, men udfordre, inspirere og gøre klogere (public service opgaven)

20 Content is king but conversation is King Kong Anker Brinck Lund: Biblioteket som rammen om det civiliserede samtale Biblioteket kan offentliggøre det private uden at det bliver intimt, fordi udgangspunkt er i litteraturen. Man bygger bro og møder dem du ikke kender i forvejen. Samtalen i omgangkredsen med kolleger, fordi man er blevet klogere af læsning Den store offentlige samtale (debatten), så politik ikke bliver til en tilskuersport. Den indre dialog mellem læser og forfatter i læsningen Den personlige samtale (med bibliotekarer og andre læsere) Sociale medier er også weapons of mass distraction. De er Ikke nødvendigvis civiliserende - de er private og intime. Lukkede fester (man skal være inviteret). Man vender ryggen til den store samtale.

21 Biblioteket som platform R. David Lankes: The Atlas of New Librarianship

22 Homo ludens læring gennem leg og gamification Knowledge is no longer that which is contained in space, but that which passes through it, like a series of vectors, each having direction and duration yet without precise location or limit. In the future, it seems, there will be no fixed canons of texts and no fixed epistemological boundaries between disciplines, only paths of inquiry, modes of integration, and moments of encounter. John Seeley Brown: Læring er social og foregår i netværk

23 Fire-rums modellen ERKENDELSE/ERFARING SPACES FOR CULTIVATING THE IMAGINATION Homo faber og homo ludens (Seeley Brown) DEN CIVILISERENDE SAMTALE Biblioteket som brobygger, den store samtale (Brinck Lund) INNOVATION BIBLIOTEKET SOM PLATFORM Fra places of knowledge access til places of knowledge creation, The question is the goal (Lankes) DET TREDJE STED++ Arena for social interaktion og tilhørsforhold ml. hjemmet og arbejde (Oldenburg) EMPOWERMENT ENGAGEMENT

24 Opsamling Opmærksomhedsøkonomi Fra adgang til aktivitet Adgang ikke tilstrækkeligt værdiskabende noget på hjerte Public service traditionelt knyttet til adgang, men må tænkes i forhold til effekt Det er borgernes kulturforbrug der skal være karateriseret ved alsidighed, akualitet og kvalitet 24

25 Referencer Norges bibliotekslov Ole Thyssen Dannelse i moderniteten Dansk pædagogisk tidsskrift, No. 3, 2001, p Oldenburg og biblioteket som et 3. sted Oldenburg, R. (1999). The Great Good Place. New York: Marlowe and Company. Oldenburg, R. and Brissett, D. (1982). The Third Place. Qualitative Sociology, 5(4), Anker Brink Lund oplæg på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde %20%C3%A5m2014_0.ppt særligt 6 minutter fra 9:00 15:00 David Lankes om biblioteket som platform John Seeley Brown om læring som social aktivitet