PRAG-ERKLÆRINGEN - UDGAVE 1

Transkript

1 PRAG-ERKLÆRINGEN - UDGAVE 1 Betydningen af god miljøregulering for konkurrenceevnen: Redegørelse fra netværket af ledere af europæiske miljøstyrelser og - agenturer 1 Sammendrag I forbindelse med det aktuelle EU-fokus på vækst og arbejdspladser gennemgår denne redegørelse dokumentationen vedrørende forbindelserne mellem miljøregulering og konkurrenceevne. I redegørelsen konkluderes det, at en moderne indstilling til regulering kan: reducere omkostningerne for industrien og erhvervslivet skabe markeder for miljøvarer og -tjenesteydelser fremme innovation reducere risiko for virksomhederne og forøge investeringsmarkedernes og forsikringsgivernes tillid fremme konkurrencefordele og skabe konkurrencedygtige markeder skabe og fastholde arbejdspladser forbedre arbejdsstyrkens sundhed og folkesundheden beskytte de naturressourcer, som både virksomheder og alle andre er afhængige af Vi mener, at der nu foreligger betydelig dokumentation fra international forskning for, at god miljøledelse og regulering ikke hæmmer den samlede konkurrenceevne og økonomiske udvikling. Tværtimod kan det være gavnligt, fordi det skaber et pres, som fremmer innovation og gør virksomhederne opmærksomme på ressourcemæssige ineffektiviteter og nye muligheder. Netværket af ledere af europæiske miljøbeskyttelsesstyrelser og -agenturerfremlægger denne redegørelse som sit bidrag til den aktuelle debat. Indledning Effektiv miljøregulering er nødvendig for at skabe succesrige markeder og er en væsentlig del af en levende, moderne økonomi. Uregulerede markeder ville være kaotiske, unfair og ville sandsynligvis ikke levere, hvad folk ønsker nemlig sikre, pålidelige produkter og et rent miljø at bo og arbejde i. Det modsatte antages undertiden at miljøregulering kaster grus i de økonomiske tandhjul og kun resulterer i byrder for virksomhederne, ineffektivitet og dårligere konkurrenceevne. Virksomhederne fokuserer ofte på den tid og de udgifter, der anvendes på kontakten til de lovgivende myndigheder, og har tilbøjelighed til at undervurdere fordelene ved regulering for virksomheder og det bredere samfund. 1 Netværket er en uformel gruppe, som samler lederne af miljøagenturer og lignende organer i hele Europa med henblik på at udveksle synspunkter og erfaringer vedrørende spørgsmål af fælles interesse for organisationer, der er involveret i den daglig praktiske implementering af miljøpolitik. 1

2 Tyngende miljøreguleringkan være skadelig, men en moderne indstilling til regulering kan hjælpe med til at levere de miljøforbedringer, som folk ønsker, og dette på en måde, der passer til en konkurrencebaseret økonomi. God, moderne regulering vil sandsynligvis indeholde en blanding af politiske værktøjer, herunder markedsbaserede virkemidler, såsom handel med emissioner, risikovurderinger samt effektivt engagement og dialog med virksomheder og andre aktører. Nogle lande, herunder Tyskland, Italien og Sverige, fremhæver fordelene ved at have et sammenhængende miljøkodeks, der samler, opresumerer og harmoniserer al relevant miljølovgivning, herunder også naturbevarelseslovgivning. Et sådant kodeks kan øge lovens klarhed for offentligheden og virksomhederne og gøre de kompetente myndigheders håndhævelse mere enkel. Samfundet drager fordel af mindre forurening og affald og opnår en forbedret livskvalitet. Virksomheder kan også stilles bedre med klare produktions- og miljøstandarder, der håndhæves effektivt i stedet for usikkerhed og urimelig konkurrence fra dem, der ser bort fra reglerne. God miljøregulering medvirker til at reducere omkostninger for industrien og erhvervslivet Virksomhederne kan drage direkte fordel, fordi regulering på områder som energieffektivitet og affaldsreduktion kan give omkostningsbesparelser og hjælpe virksomhederne med at udvikle mere attraktive produkter. Disse reducerede omkostninger bliver tilsammen til betydelige fordele for samfundsøkonomien som helhed. Forskning i Storbritannien 2 tyder på, at: affaldsminimering kunne give en besparelse på knap 4,4 milliarder euro i fabrikanternes årlige driftsomkostninger, hvilket svarer til 7 % af det samlede udbytte i % af besparelserne var på udgifter til materialer, der ikke ender i det færdige produkt, industrien kunne spare 2,7 milliarder euro gennem energieffektivitet, den typiske tilbagebetalingstid for affaldsinvesteringer er på under 12 måneder, landbrugssektoren kunne spare omkring 1,3 milliarder euro ved en forbedret miljøforvaltningspraksis. Individuelle virksomheder viser også, at sådanne gevinster ikke behøver at være kortvarige. Baxter International, som er en virksomhed inden for sundhedssektoren, regner med, at det sparer mere end 50 millioner euro om året ved foranstaltninger såsom emballage- og affaldsreduktion, der blev indført i Teknologifirmaet 3M indledte sit forureningsforebyggende program i 1975 og drager stadig fordel af det, idet de har sparet over 740 millioner euro siden da. Det italienske nationale konsortium for genindvinding og genbrug af cellulosebaseret emballage (Comieco) offentliggjorde for nylig resultaterne af den differentierede indsamling af papir og pap, som medlemsindustrierne har foretaget i de sidste seks år 3. Cost/benefit-analysen viser en positiv balance på 610 millioner euro svarende til den samlede årlige produktion i den italienske papirindustri og svarende til 3,5 års papirforbrug i avisindustrien. Intelligent regulering kan hjælpe virksomhederne til at forstå, hvorledes de kan opnå sådanne gevinster, som både giver fordele for dem og deres aktionærer og leverer miljøforbedringer samtidig med at reguleringen overholdes. 2 Cambridge Econometrics & AEA Technology The Benefits of Greener Business (fordelene ved grønnere erhvervsvirksomhed). 3 Cost/benefit-analyseundersøgelse af differentieret indsamling af papir og pap i Italien, bestilt af Comieco for AGICI Finanza d Impresa, juni

3 Frivillige aftaler mellem myndighederne og industrierne kan vise sig at være nyttige politiske værktøjer til at fremme innovativ miljøpraksis, navnlig hvis de er baseret på reguleringens kernestruktur og ledsaget af en række specifikke frivillige foranstaltninger og aktiviteter af fælles interesse, som er etableret med en bred vifte af aktører. Et eksempel herpå er den frivillige aftale for det petrokemiske område Porto Marghera i Venediglagunen (Italien). Den har frembragt en række kvalitative fordele og miljøomkostningsbesparelser i forbindelse med oprensning og oprydning af det forurenede område, hvilket også forhindrer og/eller reducerer omkostningerne til igangværende eller potentielle lovbestemte aktiviteter. Den indbefatter også en overvågnings- og verifikationsbestanddel og med tiden fuld deltagelse af offentlige, private og sociale aktører i tidens løb. I nogle lande, inklusive Italien, leverer EMAS og Ecolabel effektive eksempler på frivillige aftaler stimuleret af god regulering. De kan ikke forbedre kvaliteten af miljøforvaltning og produkter, men sparer ressourcer, reducerer omkostninger og fremmer grønne markeder. Netværket vil søge at identificere specifikke eksempler i medlemslande og fremme deres spredning til et bredt spektrum af aktører. Højere miljøstandarder og øget regulering medvirker til at skabe markeder for miljøvarer og -tjenesteydelser Verdensmarkedet for miljøvarer og -tjenesteydelser anslås til at have en værdi på 425 milliarder euro og antages at vokse til 565 milliarder euro i Dette tal er i samme størrelsesorden som tallene for luftfartsindustrien og medicinalindustrien. I Storbritannien består industrien for miljøvarer og -tjenesteydelser allerede af over virksomheder med en anslået årlig omsætning på 33 milliarder euro. Det internationale institut for industriel miljøøkonomi i Lund har rapporteret om fortsat vækst i antallet af miljørelaterede arbejdspladser i Sverige 5. Det forudses, at flere og flere mennesker i hvert fald vil bruge nogle af deres arbejdstimer på miljørelaterede opgaver i de kommende år. Professor Michael Porter på Harvard University var med til at vise, at lande med høje miljøstandarder ofte har markedsledende virksomheder og udviser bedre økonomiske resultater end lande med lavere standarder 6. Dette skyldes, at høje standarder kan stimulere innovation både i virksomheder, der sælger miljøløsninger, og i dem, der skal opfylde miljøstandarderne. English Nature har efter Porters første initiativ udarbejdet et nyttigt sammendrag af international forskning inden for dette område 7. God miljøregulering fremmer innovation Nogle industrigrene er afhængige af høje miljøstandarder for at opnå kommerciel succes. Det er af sagens natur mest dem, der beskæftiger sig med ren teknologi og affaldshåndtering. Dansk lederskab inden for vindkraftteknologi er et eksempel på et land, der opnår en konkurrencefordel ved at stræbe efter miljølederskab og -innovation OECD: Environmental Performance Review of Sweden, 2004 (gennemgang af Sveriges miljøindsats i 2004) 6 Porter, M., 1990: The Competitive Advantage of Nations (nationernes konkurrencemæssige fordel) 7 English Nature Research Report nr. 368, april 2005: 3

4 Virksomhedernes reaktion på regulering er vigtig, især når det gælder miljøet, hvor reguleringen ofte er udformet netop med det formål at ændre virksomhedernes adfærd. Michael Porter har fremhævet denne dynamik, og skriver: Materialet viser tydeligt, at omkostningerne ved at efterkomme miljøreguleringen kan minimeres, måske endda elimineres, gennem innovation, der giver andre fordele. 8 Nogle hævder, at hvis virksomhederne sætter deres fortjeneste på spil ved at undlade at innovere, vil et ureguleret marked fælde dommen. Porter og Van der Linde har imidlertid hævdet, at dette skaber urealistiske forudsætninger, og at et reguleringsmæssigt fremstød er påkrævet for at overvinde virksomhedsinerti og både gøre virksomhederne opmærksomme på og give dem indsigt i ressourcenyttevirkninger og muligheden for teknologisk forbedring, og samtidig beskytte miljøet. Det står for eksempel klart, at virksomhederne bliver mere innovative som reaktion på en strammere affaldsregulering for at ændre produkter og processer, så de genererer mindre affald. De sparer penge og ser eventuelt mulighed for at forlange en høj pris for et forbedret produkt. På lignende måde har virksomheder reageret på klimaændringsafgiften ved at investere i energieffektivitet for igen at beskære omkostningerne. En rapport fra World Wildlife Fund om de foreslåede EU-kemikalieforordningers indvirkning på innovation konkluderede, at forordningerne sandsynligvis ville fremme innovation ved at tilskynde til, at risikobetonede og mindre bæredygtige kemikalier erstattes med mere sikre alternativer. Denne innovation kan reelt gøre det muligt for en industrigren at blive mere konkurrencedygtig internationalt, fordi de resulterende produkter er mere efterspurgte 9. God regulering skal ledsages af andre tiltag for at overbevise markederne om fordelene ved miljøteknologi. Som angivet i EU-handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP) 10, er det nødvendigt at forøge aftagernes og forbrugernes tillid med aktiviteter som forbedret afprøvning, dokumentation og standardisering. Andre vigtige politiske værktøjer er f.eks. målrettede økonomiske incitamenter og afskaffelse af miljøskadelige subsidier. Nogle eksempler på de statslige myndigheders muligheder for at fremme udviklingen af miljøteknologi er opstillet i en undersøgelse af 18 eksempler på miljøeffektiv innovation fra hele EU, som er udført i 2004 for det nederlandske ministerium for boliger, regionalplanlægning og miljø 11. Mulighederne for vækst gennem en fornuftig forvaltning af miljøet bør også stå højt på den internationale dagsorden. Dette har det udvidede G8 erkendt i kraft af det foreslåede 3R-initiativ, som søger at etablere en velfunderet tilgang til materialecyklus på globalt plan for at reducere, genbruge og genindvinde ressourcer og affald (Reduce, Reuse, Recycle). 8 Porter, M, and Van der Linde, C, 1995: Towards a New Conception of the Environment- Competitiveness Relationship (mod en ny opfattelse af forholdet mellem miljø og konkurrenceevne), Journal of Economic Perspectives 9, nr. 4 (efterår 1995) 9 Berkhout, F. et al. WWF 2003: Innovation in the chemicals sector and the new European chemicals regulation (innovation i den kemiske sektor og den nye europæiske kemikalieforordning) 10 KOM(2004) af 28. januar PricewaterhouseCoopers, maj 2004: Examples of Eco-efficient Innovations (eksempler på miljøeffektiv innovation) 4

5 God miljøregulering reducerer virksomhedernes risiko og forøger investeringsmarkedets og forsikringsgiveres tillid Økonomiske fordele kan også ses på resultater i de virksomheder, der forvalter miljøspørgsmål godt, og for de pensionsfonde, der investerer i dem. Ny forskning har vist en tæt forbindelse mellem miljøsregulering herunder politikker, procedurer og præstationer og økonomiske resultater. En sådan forbindelse blev fundet i 51 ud af 60 nylige undersøgelser, der blev gennemgået af forskere, og som dækker resultater for enkelte virksomheder, hele sektorer og pensionsfonde 12. For eksempel var forskellen i de økonomiske resultater mellem de bedste og dårligste miljøpræsterende virksomheder i olie- og gassektoren næsten 12 % over en periode på tre år. På den britiske Financial Times Share Exchange (FTSE) oversteg kurserne på de bedste offentlige elselskaber ligeledes de dårligste selskaber med 39 % over en periode på tre år. En anden ny undersøgelse af The Climate Group viste, at 5 internationale virksomheder (DuPont, Alcan, British Telecom, IBM og Norske Canada) havde opnået reduktioner på over 60 % i deres drivhusgasemissioner siden De resulterende besparelser på over 6 milliarder euro skyldtes forbedret energieffektivitet (procedurer, produkter, bygninger), brændstof-omstilling og en reduceret affaldsmængde. 13 Bank- og forsikringssektorerne, som giver strategisk forretningsrådgivning og forsikrer alle erhvervsvirksomheder, ser mere positivt på virksomheder med god miljøadfærd og lav miljørisiko. Dermed får de bedre adgang til kapital og lavere forsikringspræmier end virksomheder med en dårligere adfærd. En ny dansk undersøgelse bekræftede, at finansielle institutioner er opmærksomme på miljørisikostyring i deres vurderinger af virksomheder 14. God miljøregulering kan fremme konkurrencefordele og medvirke til at skabe konkurrencedygtige markeder Flere økonomiske undersøgelser har fremhævet den myte, at regulering fører til konkurrencemæssige ulemper. Men god regulering kan tværtimod have en positiv indvirkning ved at stimulere dynamiske reaktioner, innovation og bedre praksis. Verdensbanken har bemærket, at i modsætning til den almindelige opfattelse har højere miljøstandarder i industrilande ikke virket hæmmende på deres internationale konkurrenceevne. 15 World Resources Institute udtaler, at der ikke er noget bevis for, at industrier, som er påvirket af reguleringsmæssige omkostninger, klarer sig dårligt på de internationale markeder Environment Agency, England and Wales, 2004: Corporate Environmental Governance: a study into the influence of Environmental Governance and Financial Performance (virksomhedernes styring på miljøområdet: en undersøgelse af indflydelsen af miljøstyring og finansiel ydeevne) 13 The Climate Group, 2004: Carbon Down, Profits Up (mindre kul, mere fortjeneste) 14 Miljøprojekt nr. 836, 2003: Environmentally Sustainable Markets: The Role of Financial Actors (miljømæssigt bæredygtige markeder: de finansielle aktørers rolle) 15 Verdensbanken: Competitiveness and Environmental Standards (konkurrenceevne og miljøstandarder) [2005?] 16 Jobs, Competitiveness and Environmental Regulation: What are the Real Issues (arbejdspladser, konkurrenceevne og miljøregulering: hvad er de virkelige spørgsmål") [2005?] 5

6 En undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik viste, at reguleringen vedrørende luftforurening i Europa har haft meget lille indvirkning på industriens konkurrenceevne, navnlig når den sammenlignes med andre internationale regioner. 17 Industriens konkurrenceevne var i realiteten mere knyttet til produkternes kvalitet og udvalg, kvalitet af råvarer, produktionsanlæggets beliggenhed i forhold til markeder og transportomkostninger. Andre undersøgelser har endvidere peget på, at makroøkonomiske undersøgelser kan skjule betydelige variationer og kompleksiteter på sektorplan. 18 Når regulering udarbejdes, kan der også være pessimistiske forudsigelser af den mulige indvirkning på konkurrenceevnen. Men Economic Policy Institute fandt, at de forventede reguleringsmæssige omkostninger, i alle de studerede cases oversteg de faktiske omkostninger af reguleringen.. Denne overvurdering af de forventede reguleringsmæssige omkostninger skyldes både industrien og de lovgivende myndigheder. EU s kemiske industri hævdede, at udfasningen af ozonnedbrydende kemikalier ville medføre store omkostninger og resultere i, at små virksomheder måtte lukke. International Chemical Secretariat fremhævede, at de faktiske omkostninger ved denne regulering var minimale, uden nogen omkostninger for forbrugerne og derved med minimal indvirkning på konkurrenceevnen. 19 Verdensbanken sammenlignede regulering i 145 lande i Den konkluderede, at de lande, hvor det er bedst at drive virksomhed, faktisk regulerer, men gør dette på en mindre kostbar og byrdefuld måde. De europæiske lande i top 20-økonomierne, som det er nemmest at drive virksomhed i, er Norge, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Danmark, Nederlandene, Finland, Irland, Belgien, Litauen og Slovakiet. Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik har set nærmere på IPPCdirektivets indvirkning på konkurrenceevnen. Undersøgelsen konkluderede, at de procesrelaterede foranstaltninger med bedste tilgængelige teknik (BAT) generelt har en positiv indvirkning på konkurrenceevnen. Dokumentationen viste også, at virksomheder med gode miljøpræstationer, for eksempel dem, der tidligt tilsluttede sig BAT, ikke er konkurrencemæssigt ugunstigt stillet og er levedygtige i det lange løb 21. Dette tyder på, at virksomheder, der implementerer miljøpolitik, bør udnytte tilpasningsperioden aktivt i stedet for at gøre modstand eller være passive. Mange lovgivende myndigheder anvender vurdering af risiko for at koncentrere ressourcerne, hvor de er til mest nytte. Risikoprofilering sikrer også, at de administrative omkostninger til rutineinspektioner reduceres. Der er flere grunde til, at regulering har tendens til fejlagtigt at blive set som konkurrencehæmmende, ikke mindst da omkostningerne ved den tid, der er anvendt på kontakten til de lovgivende myndigheder er meget mere synlige end fordelene, såsom fair konkurrence og mindre forurening. Det synes sandsynligt, at virksomheder overvurderer 17 Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik, 2004: An Analysis of EU Air Pollution Policies: Implications for the Competitiveness of European Industry (en analyse af EU s luftforureningspolitikker: følger for den europæiske industris konkurrenceevne) 18 Williams E, MacDonald K. & Kind V.: Unravelling the Competitiveness Debate (udredning af debatten om konkurrenceevne). Journal of European Environmental Policy 12 (5) , International Chemical Secretariat: Cry Wolf Predicted Costs by Industry in the Face of New Regulations (falsk alarm - forventede omkostninger for industrien som følge af ny regulering). ICS rapport nr. 6:04, Verdensbanken, 2005: Doing Business in 2005 (at drive forretning i 2005) 21 Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik, 2001: The Impact of BAT on the Competitiveness of European Industry (BAT s indvirkning på den europæiske industris konkurrenceevne) 6

7 tilpasningstiden. En nylig rapport til Storbritanniens statslige myndigheder (the Hampton Report 22 ) anslog, at et firma med 19 ansatte ville anvende mindre end 2½ time pr. person pr. måned på at efterkomme alle myndighedsrelaterede bestemmelser og varetage det nødvendige papirarbejde (ikke blot det, der vedrører miljøet). Størstedelen af dette involverer regulering af arbejdskraft og økonomi (OECD anslår, at 46 % af den tid, der er nødvendig for at efterkomme regulering vedrører beskatning, og 35 % beskæftigelsesbestemmelser 23 ). Det erkendes imidlertid også, at større virksomheder har forholdsmæssigt mindre administration af lovbestemmelser pr. person end små virksomheder. Grundlæggende tages der ved vurdering af reguleringers indvirkning ofte ikke hensyn to vigtige forhold: selvregulering, som ville finde sted, hvis der ikke forelå formelle krav virksomhedernes måde at tilpasse sig på. Selvregulering er almindelig inden for mange områder, fordi det er i virksomhedernes interesse at opføre sig ansvarligt, og fordi de er under pres fra samfundet for at undgå samfundsskadelig og adfærd, såsom dumpning af affald. Frivillig handling er ikke altid tilstrækkeligt til at opnå almindelig udbredt ansvarlighed, og regulering kan være mere effektiv, fordi den giver vished og lighed. Frivillig handling fungerer faktisk kun, hvis der eksisterer en forståelse af, at regulering vil blive indført, hvis de ønskede resultater ikke opnås. Det er usandsynligt, at de reguleringsmæssige omkostninger ville forsvinde, hvis reguleringerne blev fjernet. God miljøregulering medvirker til at skabe og opretholde arbejdspladser Den tilgængelige dokumentation har en tendens til at vise, at miljøreguleringens nettoindvirkning på beskæftigelsen enten er neutral eller en smule positiv. Den største fordel gælder sektoren for miljøprodukter og -tjenesteydelser, som i 2001 allerede beskæftigede det, der svarer til over 2 millioner fuldtidsstillinger i EU CBI, det Britiske Industriforbund, som er meget opmærksomt på konkurrenceevnespørgsmål, har erkendt, at økonomisk vækst kan være forenelig med et bedre miljø 25 og har fundet, at der ikke er tydelige tegn på, at miljøregulering ødelægger arbejdspladser og virksomheder. 26 En høj standard er også vigtig inden for sektorer som turisme og fritid, der er afhængige af et attraktivt fysisk miljø for at tiltrække kunder. I England beskæftiger økonomiske aktiviteter i forbindelse med naturforvaltning det, der svarer til cirka 2,68 millioner fuldtidsstillinger 27. I Wales er omkring hver sjette person i arbejdsstyrken afhængig af miljøet med hensyn til beskæftigelse, 22 Hampton P., 2005, Det Forenede Kongeriges statslige myndigheder. Reducing administrative burdens: effective inspection and enforcement (mindskning af den administrative byrde: effektivt tilsyn og håndhævelse) 23 OECD-undersøgelse, Business Views on Red Tape administrative and regulatory burdens on small and medium-sized enterprises (virksomhedssynspunkter på Red Tape administrative og reguleringsmæssige byrder for små og mellemstore virksomheder) 24 Ecotec. Analysis of the EU Eco-Industries, their Employment and Export Potential, 2001 (analyse af EU s økoindustrier og deres beskæftigelses- og eksportpotentiale, 2001) 25 The UK as a place to do business, 2004 (at drive virksomhed i Storbritannien) 26 "Environment Costs - The Effects on Competitiveness, Health and Safety (miljøomkostninger virkningerne på konkurrenceevnen, sundheden og sikkerheden, The European Regional Policy Group of UK Agencies. The Environment, Economic Growth and Competitiveness: The Environment as an Economic Driver (miljøet, den økonomiske vækst og konkurrenceevnen: miljøet som økonomisk drivkraft),

8 medens der i Skotland er næsten lige så mange mennesker beskæftiget med aktiviteter, der vedrører naturarven, som der er beskæftiget inden for bioteknologi, callcentre og på elektronikområdet tilsammen. OECD s gennemgang af de miljømæssige resultater i Sverige i 2004 bekræfter, at i dette land, som har en stærk miljøregulering, har landets miljøindustri (miljørelateret fremstillingsvirksomhed og miljørelaterede tjenesteydelser) bidraget væsentligt til det lave arbejdsløshedstal 28. OECD bemærkede, at den svenske miljøindustri i 1998 bestod af over miljøvirksomheder, der beskæftiger næsten mennesker (ca. 1,5 % af arbejdsstyrken), primært i affaldshåndterings- og naturressourcerelaterede selskaber. Miljøindustriens omsætning lå på cirka SEK 163 milliarder eller 4 % af den svenske industris samlede omsætning. God miljøregulering forbedrer arbejdsstyrkens sundhed og sundheden i samfundet generelt Der er tæt sammenhæng mellem miljøet og folks sundhed. Et miljø af høj kvalitet muliggør, at folk kan leve længere med et godt helbred og derved indtage en aktiv rolle i økonomien. De lovgivende myndigheder på miljøområdet kan gennem deres arbejde bidrage betydeligt til at reducere forureningen og forøge offentlighedens adgang til et miljø af høj kvalitet. Verdensbankens indstilling er, at økonomisk vækst kun er én af fordelene ved bedre regulering på virksomhedsområdet. Menneskelige udviklingsindikatorer er ligeledes højere. De statslige myndigheder kan anvende indtægterne til at forbedre deres sundheds- og uddannelsessystemer i stedet for at understøtte et overdrevent bureaukrati. Virksomheder bruger mindre tid og penge på at beskæftige sig med reguleringer og jagte sparsomme indtjeningskilder. I stedet kan de bruge deres energi på at producere og markedsføre deres varer. Derudover anvender regeringen færre ressourcer på at administrere og flere ressourcer på at levere grundlæggende offentlige ydelser 29. I rapporten anføres det, at hvis man reducerede de administrative reguleringsmæssige byrder med 15 % i Sverige, Storbritannien, Norge, Nederlandene og Belgien, kunne disse lande spare mellem 1,2 og 1,8 % af de samlede statsudgifter. Bedre regulering kan derfor frigive penge, der kan anvendes mere effektivt til at fremme livskvaliteten og sundheden. Vi kan ikke fjerne alle de sundhedsskadelige risici fra forureningen fra de industrier, hvis område vi lovgiver inden for, fordi det ville gøre dem uøkonomiske og berøve samfundet for de varer, de producerer, og de tjenesteydelser, de yder. Ikke desto mindre vurderer Europa-Kommissionen for nylig i temastrategien for luftkvalitet 30, at den inden 2020 kan sænke de sundhedsmæssige omkostninger på grund af luftforurening med mellem 42 og 135 milliarder euro pr. år, og at den årlige omkostning til den tid vil være på 7,1 milliarder euro. I 1998 blev det i Storbritannien vurderet, at korttidsvirkningerne af luftforurening kan føre til en for tidlig død for mennesker, der allerede er syge hvert år 31, da luftforurening kan forværre tilstanden hos mennesker med lunge- eller hjertesygdomme og kan forværre astma. En nyere vurdering, som de britiske statslige myndigheder har foretaget af den nationale luftkvalitetsstrategi, viser, at der som følge af indført regulering 32 havde været cirka færre dødsfald i Storbritannien på grund af en reduktion i emissionen af luftforurenende stoffer. Det 28 OECD: Environmental Performance Review of Sweden (gennemgang af Sveriges miljøindsats), Verdensbanken 2005: Doing Business in 2005 (at drive virksomhed i 2005) Committee on the Medical Effects of Air Pollution (COMEAP), An Evaluation of the Air Quality Strategy (evaluering af luftkvalitetsstrategien), rapport til Defra udarbejdet af AEA Technology. December Rapport ED

9 Europæiske Miljøagentur (EEA) mener, at disse tal måske undervurderer miljøfaktorernes betydning for den europæiske dødelighed og sygelighed. EEA er i færd med at udføre yderligere forskning med hensyn til omkostningerne og fordelene ved at gennemføre tiltag og omkostninger ved at undlade at handle, når man står over for et miljøproblem. Nogle kemikalier er reelt farlige og kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de anvendes på en måde, som gør miljømæssig eksponering sandsynlig. Dette omfatter kemiske grupper, der forbliver i miljøet, akkumuleres i mennesker, er giftige, kræftfremkaldende eller påvirker folks hormonbalance ( hormonforstyrrende stoffer ). På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 underskrev mange EU-medlemslande en forpligtigelse, der skal være opfyldt i 2020, til at kemikalier anvendes og produceres på en måde, som minimerer væsentlige skadelige virkninger på menneskets sundhed og på miljøet. Udviklingen af initiativer som f.eks. Europa-Kommissionens forslag om registrering, evaluering og godkendelse af kemikalier (REACH), er et godt udgangspunkt for styring af sundhedspåvirkninger fra kemikalier. Europa-Kommissionen har beregnet, at de erhvervsmæssige sundhedsfordele ved dens oprindelige REACH forslag var i størrelsesordenen 54 milliarder euro over 30 år 33. Fysisk inaktivitet og udelukkelse fra samfundets økonomiske aktivitet følger ofte af dårlig sundhed på grund af miljøfaktorer og i Storbritannien. anslås det for tiden at koste ca. 12 milliarder euro om året. En 10 procents forøgelse i voksnes fysiske aktivitet ville medføre en årlig besparelse på mindst 735 millioner euro. Det ville få en betydelig indvirkning på folkesundheden og igen sikre, at den voksne befolkning kan bidrage mest effektivt til økonomien. En anden fordel ved at overholde reguleringen kan således også være omkostningsbesparelser på grundlag af et lavere fravær blandt medarbejderne. God miljøregulering beskytter de naturlige ressourcer, som virksomhederne og alle andre er afhængige af Endelig bør man ikke undervurdere, at miljøreguleringen bidrager til at beskytte og bevare miljøprodukter og -tjenesteydelser, som tilvejebringes gratis ved korrekt fungerende økosystemer. Det drejer sig om et stabilt klima, naturressourcer, såsom vand, luft og jord, bio-geokemisk genbrug osv. Vores økonomi er stærkt afhængig af sådanne tjenester, men vi tager dem ofte for givet. I nye skotske undersøgelser har man forsøgt at foretage en økonomisk værdiansættelse af disse økosystemtjenester Undersøgelserne konkluderede, at værdien af økosystemtjenester i Skotland var ca. 22 milliarder euro stort set en fjerdedel af det skotske bruttonationalprodukt. Til trods herfor bliver miljøagenturer ofte tvunget i defensiven af påstande om, at streng miljøstyring og -regulering hindrer økonomisk udvikling, reducerer konkurrenceevnen og endog tvinger industrien til at flytte til områder, hvor miljøpolitikken er svagere. 33 Assessment of the Impact of the New Chemicals Policy on Occupational Health (vurdering af den nye kemikaliepolitiks indvirkning på arbejdsmiljøet), rapport udarbejdet af RPA for Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Miljø, marts Williams et al. Exploring the Value of Scotland s Environment (værdien af det skotske miljø), Quarterly Economic Commentary, Fraser of Allander Institute Vol. 28 nr. 1, marts Williams et al. The Value of Scotland s Ecosystem Services and Natural Capital (værdien af Skotlands økosystemtjenester og naturlige kapital), The Journal of European Environmental Policy Volume 13 nr. 2, marts-april

10 Afslutning Den opsummerede dokumentation i denne redegørelse viser, at god miljøregulering i Europa kan bidrage til en ren, konkurrencedygtig økonomi og et sundt miljø at arbejde og bo i. Som medlem af EPA-netværket har vi gjort betydelige fremskridt med at forbedre den måde, vi opfylder de reguleringsmæssige forpligtelser, vi er pålagt, og vores mål er løbende forbedring. Dette er netværkets udgangspunkt for arbejdet med at udpege og fjerne mulige hindringer for god regulering og promovere gode eksempler og undersøgelser af god regulering i praksis. November

11 Umweltbundesamt (Federal Environment Agency, Austria) Flemish Environment Agency Croatian Environment Agency Environment service, Cyprus Czech Environmental Information Agency Danish Environmental Protection Agency Estonian Environment Information Centre Finnish Environment Institute Federal Environmental Agency, Germany Federal Agency for Nature Conservation, Germany National Center for the Environment and Sustainable Development, Greece National Directorate for Environment, Nature and Water, Hungary Environment and Food Agency, Iceland Environmental Protection Agency, Ireland Italian Agency for Environment, Protection and Technical Services- APAT Latvian Environment, Geology and Meteorology Agency Environmental Protection Agency, Lithuania Malta Environment and Planning Authority Netherlands Environmental Assessment Agency Norwegian Pollution Control Authority Directorate for Nature Management, Norway Chief Inspectorate for Environmental Protection, Poland Institute for the Environment, Portugal Slovak Environmental Agency Slovak Hydrometeorological Institute Environmental Agency of the Republic of Slovenia Swedish Environmental Protection Agency Environment Agency for England and Wales Scottish Environment Protection Agency European Environment Agency 11