Studieplan studieområdet 3.g skoleåret

Transkript

1 Studieplan studieområdet 3.g skoleåret SO-forløb Arbejder til SO-portfolien Fokusområder Faglige mål og forløbsbeskrivelse Ansvarsområder Farvefag-kode: Teknologi, teknikfag, fysik, kemi, biologi, bioteknologi, matematik, dansk, engelsk, teknologihistorie, samfundsfag, kom /IT, kontaktlæreren, SOL. Teknikfag/studieretningsfag (placeres efter jul. Uge 3-4) Refleksionspapir: Hvordan samspiller studieretningsfaget med teknikfaget praktisk teoretisk via de kommunikative færdigheder og metodisk? Et særligt afsnit i teknikfagsrapporten hvor studieretningsfaget er tydeligt gøres til et SO-arbejde. Samspil mellem fag - praktisk teoretisk problemstilling, samspil mellem fag - kommunikative færdigheder, samspil mellem fagenes metoder, formidlingsteori og præsentationsformer Indholdet i bogens kapitler kombineres Teknikfag: Refleksionspapir: Hvordan samspiller studieretningsfaget med teknikfaget praktisk teoretisk, via de kommunikative færdigheder og metodisk? Teknikfag: Teknikfagsrapport Teknikfagene Design og produktion, Bygge og energi eller Proces og f.eks. fysik, bioteknologi, matematik, teknologi A, Design eller kom/it indgår i dette SO-forløb. Teknikfag: Indholdet i bogens kapitler kombineres Der laves en teknikfagsrapport. I denne rapport, er der fokus på en række SO kompetencer. Dele af forløbet er særskilt beskrevet i de 3 nedenstående underforløb. Derfor kan der forekomme mindre forskelle i de emner, der behandles. Praktisk-teoretiske problemstillinger: I eleverne respektive teknikfag arbejdes der med praktiske projekter. Her inddrages andre fag fra

2 HTX. Det drejer sig især om matematik, fysik, kemi, design, teknologi og samfundsfag. Teknikfag og formidling: (Er beskrevet yderligere senere i dette dokument) Ved åbent hus arrangement på skolen, skal eleverne lave en udstilling, der forklarer om et område fra teknikfagsprojektet. Formidlingen kan være en kombination af PowerPoint, planche og mundtlig fremlæggelse. Ved foredraget er der lavet et talepapir udformet med stikord. Det emne, der præsenteres på udstillingen, bliver også præsenteret i teknikfagsrapporten, men i en lidt anden form, da målgruppe og medie er anderledes. Teknikfag og f.eks. fysik, bioteknologi, matematik, teknologi A, Design eller kom/it: I forbindelse med det teknikfagsprojekt, der afleveres efter jul, skal eleverne inddrage et studieretningsfag til at belyse en problemstilling. Det kan f.eks. være virkemåde for refraktometeret, styrkeberegninger, varmetabsberegninger. SUK og SO i 3.g Refleksionspapir over SUK og SO med særlig fokus på dagens opgave med kommunikationsteorier. En skitse af en stand, som udstiller elevens studieretning forklaret med kommunikationsteorier (plus noter og billeder) Noter over interview og den efterfølgende refleksion Præsentationsformer, sproglig bevidsthed, interview/formidling og formidlingsteori, argumentationsanalyse, museologi/videnskabelig metode Der anvendes andet materiale: teorien om museologi, Det sproglige i dansk kapitel 3 og 5/sprogbevidsthed, grundbog til dansk/systime, Litteraturens Veje leksikonnet. Anden lektions skemalagte underviser fordi der endnu ikke er SOL-timer i 3.g: Refleksionspapir over SUK og SO i 3.g med særlig fokus på dagens opgave med kommunikationsteorier. Anden lektions skemalagte underviser: En skitse af en stand, som udstiller elevens studieretning forklaret med

3 Dagens første lektion er den skemalagte faglektion. Dagens anden lektion varetages af den skemalagte underviser, der gennemgår SUK og SO i 3.g - materialet med klassen. Eleverne arbejder selvstændigt resten af dagen guidet af det udleverede og gennemgåede SUK og SO i 3.g - materiale. Der afleveres en skitse af en stand, som udstiller elevens studieretning forklaret med kommunikationsteorier (plus noter og billeder) i Aflevering SUK og SO i 3.g, som lukker Refleksionspapiret SUK og SO i 3.g laves i første time efter SUK-festivallen i anden lektions skemalagte underviser, hvor der også vil være oplæg i grupper om SUK-festivallens kommunikationsstrategier. kommunikationsteorier (plus noter og billeder) Anden lektions skemalagte underviser: Noter over interview og den efterfølgende refleksion Der anvendes andet materiale: teorien om museologi, Det sproglige i dansk kapitel 3 og 5/sprogbevidsthed, grundbog til dansk/systime, Litteraturens Veje leksikonnet. Eleverne arbejder med museologiens kommunikationsstrategier: Laissez-faire tilgangen (den valgfrie rundgang), transmissionstilgangen (overførsel og tilegnelse af viden), den konstruktivistiske tilgang (spørgsmål og svar) og den narrative tilgang ( storytelling ) (teori fra forløbet SUK og SO i 2.g), med sprogbevidsthed (teori fra forløbet SUK og SO i 2.g), de tre appelformer: logos, patos og etos (teori fra forløbet SUK og SO i 1.g) 1 og Toulmins argumentmodel. Standene på SUK-festivallen er fyldt med forskellige kommunikationsstrategier, som ønsker at overbevise dig om, at du lige netop skal vælge deres uddannelse eller virksomhed. Eleverne repeter teorien om museologi, sproglige virkemidler og ordvalgsargumenter, de tre 1 Dette års 3.g har ikke arbejdet med SUK og SO i 1.g og 2.g., men de har arbejdet med museologiens kommunikationsstrategier, sprogbevidsthed og de tre appelformer i anden sammenhæng. Teorierne repeteres i materialet SUK og SO i 3.g.

4 appelformer og Toulmins argumentmodel. Teorien anvendes i praksis på SUK-festivallen, der tages billeder af velfungerende museologi, appelformer og ordvalgsargumenter og der redegøres for, hvorfor kommunikationen virker. På baggrund af disse overvejelser laves en skitse af, hvordan en stand kan formidle budskabet om elevens studieretning på SUK-festivallen. Der redegøres for, hvordan eleven som udstillere vil bruge museologi, appelformer og sproglige virkemidler. Eleven går selv rundt på SUK-festivallen og spørg ind til de uddannelser og de virksomheder, som denne kunne tænke sig at vide mere om og har i denne forbindelse overvejet interview-teknik. Der reflekteres efterfølgende over spørgsmål og svar og bl.a. Toulmins argumentmodel inddrages som refleksionsredskab. I den første time, som klassen har med den anden lektions skemalagte underviser efter SUKfestivallen, fremlægger gruppen i ca minutter skitsen af standen, som udstiller studieretningen. Efter fremlæggelserne besvares refleksionspapiret SUK og SO i 3.g. Matematik/naturvidenskab OBS! Nogle 3g klasser har muligvis haft dette forløb i 2g (årsag flyttede SO-forløb) Refleksionspapir: Refleksion over databehandling og samspillet mellem fag praktisk teoretisk og anvendelse af positivisme Forsøgsresultater i data Billeder af/noter til forsøgene Samspil mellem fag - praktisk teoretisk problemstilling, naturvidenskabelig metode hypotese, empiri, teori Repetition af kapitel 4: naturvidenskabelig metode Matematik: Refleksionspapir: Refleksion over databehandling og samspillet mellem fag praktisk teoretisk og anvendelse af positivisme Matematik: Forsøgsresultater i data

5 I dette forløb deltager matematik og kemi/fysik. Reaktionshastighed kunne være et muligt emne som forløb. Eleverne udfører et forsøg omkring kemisk reaktionshastighed. Forsøget resulterer i data, der behandles i matematik med det formål, at resultatbehandlingen kan giver yderligere kemisk viden omkring den pågældende reaktion. Kemi/fysik: Billeder af/noter til forsøgene Kemi/fysik: Repetition af kapitel 4: naturvidenskabelig metode Åbent hus Refleksionspapir over læringsprogression fra Naturvidenskabelig uge i 1.g over museologi ølkultur i 2.g til Åbent hus med anvendelse af museologi i praksis i 3.g plus SUK og SO 1.g, 2.g, 3.g Billeder af processen og standens præsentation af teknikfagsprojektet via museologi og de tre appelformer Et talepapir Formidlingsteori og præsentationsformer mundtligt og skriftligt, Museologi (progression fra 2.g ølkultur), samspil mellem fag kommunikative færdigheder og praktisk teoretisk problemstilling. Redegør for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler. At demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering. Indholdet i bogens kapitler kombineres I dette SO-forløb arbejder teknikfagene Design og produktion, Bygge og energi eller Proces med formidling. I forbindelse med et åbent hus arrangement på skolen, har eleverne lavet en udstilling der forklarer om et område fra teknikfagsprojektet. Formidlingen kan være en kombination af PowerPoint, planche og mundtlig fremlæggelse. Ved foredraget er der lavet et talepapir udformet med stikord. Det emne, der præsenteres på udstillingen, bliver også præsenteret i teknikfagsrapporten, men i en lidt anden form, da målgruppe og medie er anderledes. Teknikfag: Refleksionspapir over læringsprogression fra Naturvidenskabelig uge i 1.g over museologi ølkultur, 2.g til Åbent hus med anvendelse af museologi i praksis 3.g plus SUK og SO 1.g, 2.g, 3.g Teknikfag: Billeder af processen og standens præsentation af teknikfagsprojektet via museologi og de tre appelformer Teknikfag: Et talepapir Teknikfag: Indholdet i bogens kapitler kombineres

6 I forhold til studieområdet tilgodeses kravet om, at eleven i samspillet mellem fagene udvikler kommunikative færdigheder især ved formidling af videnskab og teknik. I opgaven fokuseres der især på, at præsentationsform og sprog er tilpasset målgruppen. Formidlingsopgaven udgør sidste trin i arbejdet med udstillingsvirksomhed med udgangspunkt i begrebet museologi. Formidlingen dokumenteres i bl.a. billeder af standen. Redegør for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler. At demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering. Fysik-, kemi- og bioteknologirapporter og journaler SO-forløbet ligger hos nærværende fag på samme tidspunkt, men fagene skal ikke arbejde sammen! Refleksionspapir, der indeholder overvejelser over naturvidenskabelige genrer/ formidling læringsprogression 1.g til 3.g, og hvordan den positivistiske og pragmatiske tilgang til virkeligheden kommer til udtryk (1.g: Naturvidenskab og formidling) (2.g: Fysik-, kemi- og bioteknologirapporter og journaler) (3.g: Fysik-, kemi- og bioteknologirapporter og journaler) Fysikrapporter og journaler Kemirapporter og journaler Bioteknologiske rapporter og journaler Videnskabelige metoder og videnskabsteori, formidling Der kan repeteres; videnskabelige metoder og videnskabsteori Fag som kan biddrage til dette forløb er Fysik, kemi og bioteknologi: Eleverne arbejder med fysikrapporter/journaler fra 1.g til 3.g med fokus på den naturvidenskabelige metode, på videnskabsteori (positivisme og pragmatisme) og genrer/formidling (naturvidenskabelig rapport og journal). Dette gøres i grupper eller i pararbejde. Mulige emner kunne være: Fysikrapporter: Indre modstand i Batteriet Det skrå kast Kondensatoren Fysik, kemi og bioteknologi: Refleksionspapir, der indeholder overvejelser over naturvidenskabelige genrer/ formidling læringsprogression fra 1.g til 3.g, og hvordan den positivistiske og pragmatiske tilgang til virkeligheden kommer til udtryk Fysik, kemi og bioteknologi: Der kan repeteres; videnskabelige metoder og videnskabsteori

7 Journal: Bølgelærejournal Genrebevidsthed og formidlingskompetence i danskfagets skriftlige dimension Refleksionspapir: Refleksion over skriveprogressionen med de danske stile fra 1.g til 3.g. Udvalgte danske stile: En redegørelse og diskussionsstil (se også 1.g Argumentation en formidlingskompetence) En analyse og fortolkningsstil litteratur eller medier (hermeneutik) En kronik plus metatekst/refleksion Huskeliste på baggrund af den formative evaluering af stile fra 1.g til 3.g Formidlingsteori, argumentationsanalyse, hermeneutik, ny skriftlighed, evalueringsteori Kapitel 4: Videnskab og vidensformer (hermeneutik) og kapitel 5: Formidlingsteori Genrebevidsthed og formidlingskompetence i danskfagets skriftlige dimension, hvor den individuelle skriveprogression gennem tre år evalueres. Det sættes fokus på den øgede opmærksomhed på og evnen til at kunne formidle sig skriftligt i forskellige genre - øget opmærksom på sproget. De danske stile, som repræsenterer skrivegenrene redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning af litteratur eller medier, kronik og metatekst viser en igennem tre år tilegnet viden om og kompetence i skriftlig formidling. Eleverne har fået en både summativ - (karakter) og formativ evaluering (lærer respons) efter hver stil, som den enkelte elev er blevet bedt om at forholde sig til i forbindelse med næste stil. Eleverne laver en huskeliste på baggrund af den formative evaluering af stile fra 1.g til 3.g. Dansk: Refleksionspapir: Refleksion over skriveprogressionen med de danske stile fra 1.g til 3.g. Dansk: En redegørelse og diskussionsstil Dansk: En analyse og fortolkningsstil Dansk: En kronik plus metatekst/refleksion Dansk: Huskeliste på baggrund af den formative evaluering af stile fra 1.g til 3.g. Dansk: Kapitel 4: Videnskab og vidensformer (hermeneutik) og kapitel 5: Formidlingsteori En skriveprogression kunne f.eks. være følgende indenfor argumentation: Grundforløbet i 1.g: Eleverne har læst kapitel 5 Argumentation i bogen Det sproglige i dansk og øver sig skriftligt på diskussion. 2.g: Eleverne arbejder med analyse og fortolkning, hvor der både skal foregå argumentation i form af belæg i teksten, når påstande om tekstens indhold

8 skal bevises, samtidig rummer perspektiveringsdelen aspektet argumentation/diskussion. 3.g: Eleverne arbejder med kronikgenren, der er bygget op af argumenttyper (bl.a. kvantitet som autoritet og de tre appelformer). I metateksten skal eleverne kunne redegøre for anvendt argumentation og anden formidlingsteori (f.eks. Toulmins argumentationsmodel) i deres analyse af egen kronik. SOL-timer Materiale lavet i SOL-timerne Alt se bekendtgørelsen for studieområdet Arbejder løbende med alle kapitler SOL-læreren planlægger og forestår undervisningen i SOL-timerne. SOL: Materiale lavet i SOLtimerne SOL: Arbejder løbende med alle kapitler I SOL-timerne laves forskellige øvelser, som sætter fokus på og træner studieområdets kernestofområder. Arbejder som laves i den forbindelse må medtages i SO-portfolien, de angives med betegnelsen SOL-time. Desuden gennemgås SO-ibogens kapitler i løbet af studietiden, og noter, refleksioner m.m. fra denne undervisning må medtages, som arbejder i SOportfolien og angives med betegnelsen SOL-time. I SOL-timerne arbejder klassens SOL-lærer desuden med elevernes indhold i SO-portfolien. Særligt i 3.g arbejdes der løbende med bl.a. opsamling af SO-forløb, SO-øvelser, repetition af SO-bogen m.m. Der arbejdes altså med forberedelse af den mundtlige SO-prøve såvel som færdiggørelsen af de endelige SO-portfolier.

9 Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SOfarveladen. De indskrives i de nedenstående felter: Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SO-farveladen. De indskrives i de nedenstående felter: Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SOfarveladen. De indskrives i de nedenstående felter: Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SO-farveladen. De indskrives i de nedenstående felter: Hypotese, empiri, teori/påstand og belæg Noter til epistlen For og imod kaffe, te og tobak af Ludvig Holberg Formidlingsteori/argumentation, videnskabelige metoder inden for naturvidenskab (hypotese, empiri, teori) og humaniora (påstand, belæg, hjemmel) Repetition af formidlingsteori Dansk: Noter til epistlen For og imod kaffe, te og tobak af Ludvig Holberg Dansk: Repetition af formidlingsteori Hypotese, empiri, teori/påstand og belæg er et forløb i dansk. Der laves en analyse af epistlen For og imod kaffe, te og tobak af Ludvig Holberg med særligt fokus på argumentationen i epistlen og tallets klubber og selskaber, hvor den borgerlige offentlighed diskuterede politik, kunst, litteratur, filosofi, religion og opdragelse bl.a. på baggrund af aviser, bøger og debatlitteratur som Holbergs epistel. Argumentets styrke har værdi, og det at have mod til at bruge sin forstand. Appelformer og Toulmins argumentationsmodel anvendes og sammenhængen med en naturvidenskabelig argumentation i dag kontra Holbergs fremhæves. Stor forskel på, hvad vi i dag antager for at være sandt på baggrund af empiri. At kunne se sammenhængen mellem humanvidenskaben og naturvidenskabens argumentation hypotese/påstand, empiri/belæg, teori/konklusion.

10 Fokus på humanvidenskaben - hermeneutik Notater til omtalte tekster i forløbsbeskrivelsen Humanvidenskab, hermeneutik og positivistisk tankegang i essayet (videnskabsteori), den hermeneutiske spiral og argumentationsanalyse (videnskabelig metode), evalueringsteori (test og selvevaluering/eksamenskunnen), læringsstrategier (notatteknik), arbejdsformer (undervisers formidling af analytiske pointer/elev forvalter dem i en analyse finder belæg i teksten) Dansk: Notater til omtalte tekster i forløbsbeskrivelsen Dansk: Repetition af humanvidenskab/hermeneutik, positivisme, evalueringsteori og læringsstrategier Repetition af humanvidenskab/hermeneutik, positivisme, evalueringsteori og læringsstrategier Fokus på humanvidenskaben hermeneutik er et forløb i dansk, nedenstående er eksempler på måder at arbejde hermeneutisk med inddragelse af selvevaluering. Øvelse i hermeneutik selvevaluerende test: Med fokus på hermeneutikken (fagets fortolkningslære) analyse og fortolkning, måden danskfaget arbejder videnskabeligt og objektivt på analyseres og fortolkes f.eks. essayet Maskinerne af Johannes V. Jensen. Der lægges et særligt fokus på fascinationen af maskiner udtrykt gennem en positivistisk terminolog maskinerne kan måles og vejes og ses som en forlængelse af naturens lovmæssigheder, men via bl.a. besjæling vises maskinerne også som metafysiske de har eget liv og overgår menneskernes kunnen. Essayet inddrages i den menneske-maskine tematik. Anvendelse af den hermeneutiske metode på novellen Irene Holm af Herman Bang. Videnskabsteori (hermeneutik), læringsprocesser (notatteknik), selvevaluering. Notater til Irene

11 Holm: som en selvevaluering over tidsforbrug og analytisk formåen, som optakt til en evt. mundtlig eksamen i dansk. Hullet af Peter Seeberg og Danmark mit fædreland af H.C. Andersen må også anvendes som eksempel på hermeneutik. Vædderen af Cecil Bødker bruges med fokus på anvendelse af modeller i danskfaget (strukturalistisk metode). Synlig læring i matematik Refleksionspapir, hvor eleven tager stilling til sin læringsproces i feltet før- og efter prøverne og en selvevaluering af læringsmål Læreprocesser og evalueringsteori Repetition af læreprocesser og evalueringsteori I matematik i forløbet om Vektorfunktioner og om Vektorer i rummet er der arbejdet med at: Tydeliggøre læringsmålene (ved ophængning af plance i klassen) Udføre selvevaluering undervejs Gøre det tydeligt hvad eleven har lært I begge emner tager eleverne to prøver (før- og efter prøven) (summativ evaluering). Matematik: Refleksionspapir, hvor eleven tager stilling til sin læringsproces i feltet før- og efter prøverne og en selvevaluering af læringsmål Matematik: Repetition af læreprocesser og evalueringsteori Desuden har eleverne et par gange undervejs arbejdet med en selvevaluering ud fra læringsmålene. Videofeedback på matematikprojektopgave Refleksionspapiret udformes som kommentarer, når der skrives referat af videoen Videoen (eller et lille uddrag) Evalueringsteori Repetition af evalueringsteori Matematik: Refleksionspapiret udformes som kommentarer, når der skrives referat af videoen

12 Forløbet Videofeedback på matematikprojektopgave arbejdes der i matematik med den formative og summative evaluering af projektopgave 11 (Vektorer i rummet), som blev givet i form af en personlig video på 4-8 minutter, hvor opgaven blev gennemgået for eleven. Der blev også givet nogle skriftlige kommentarer undervejs. Matematik: Videoen (eller et lille uddrag) Matematik: Repetition af evalueringsteori

13