Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport"

Transkript

1 Maskinel Dosisdispensering Fortællinger fra praksis Arbejdsrapport 21. december 2004 Anne Lee Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg

2 Forfattere Anne Lee Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet J.B. Winsløws Vej 9B, 1. sal, 5000 Odense C Lotte Stig Haugbølle Institut for Samfundsfarmaci Danmarks Farmaceutiske Universitet Universitetsparken 2, 2100 København Ø Hanne Herborg Forsøgs og Udviklingsfunktionen Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter Milnersvej Hillerød Forfatterne er endvidere tilknyttet FKL samarbejdet. Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) er et murstensløst, flerfagligt og tværinstitutionelt samarbejde etableret i

3 1 Forord Resumé Baggrund En skriftlig kvalitativ undersøgelse Resultater Baggrund Lovgrundlag Maskinel dosisdispensering Udlevering af dosisdispenserede lægemidler Lægemidler som kan dosisdispenseres Doseringskort Ordinationsændringer Ansvarsfordeling Rådgivning Økonomi Antal brugere af maskinel dosisdispensering Referencer En skriftlig kvalitativ undersøgelse Formål Metode Spørgeskema Udvælgelse af kommuner og informanter Generering af data Bearbejdning af data Historier fra amter og kommuner Frederiksberg Kommune Frederiksborg Amt, Frederiksværk Kommune Fyns Amt, Ringe Kommune Københavns Amt, Herlev kommune Københavns Kommune Nordjyllands Amt, Hirtshals Kommune Ribe Amt, Varde Kommune Ringkøbing Amt, Holstebro Kommune Roskilde Amt, Greve kommune Storstrøms Amt, Stubbekøbing kommune Sønderjyllands Amt, Løgumkloster Kommune Vejle Amt, Horsens Kommune Vestsjællands Amt, Slagelse Kommune

4 5.14 Viborg Amt, Skive Kommune Århus Amt, Rougsø Kommune Pakkeapoteker Maskinel dosisdispensering af medicin Historier fra pakkeapotekerne Gode løsninger for indførelse og drift Tilbageværende problemer og ønsker for fremtiden Referencer: Sammenfatning på tværs af amter, kommuner og pakkeapoteker Brugere af maskinel dosisdispensering Sammenfatning af de erfarede fordele Sammenfatning af de erfarede ulemper Sammenfatning af de gode løsninger og ideer til løsninger Tilbageværende problemer og ønsker for fremtiden Konklusion Bilag 1. Følgebrev til spørgeskema Bilag 2. Spørgeskema

5 1 Forord Nærværende rapport indgår som en arbejdsrapport i et større MTV projekt finansieret af Apotekerfonden af 1999 og er gennemført i et samarbejde mellem Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og medicinsk Teknologivurdering (CAST) ved Syddansk Universitet, Institut for Sundhedsfarmaci ved Danmarks Farmaceutiske Universitet og Forsøgs- og Udviklingsfunktionen ved Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter. Rapporten præsenterer erfaringer med den praktiske indførelse og brug af dosisdispenseret medicin fra amter, kommunernes hjemmepleje og plejehjem, pakke- og udleveringsapoteker samt lægepraksis. Der peges på såvel erfaringer med og ideer til løsninger ved indførelse og drift, som på tilbageværende problemer og ønsker for fremtiden. På den baggrund anses rapporten for at udgøre et bidrag af interesse for såvel beslutningstagere og lovgivere som for praktiske brugere af ordningen, evt. som et bidrag af ideer til en fremtidig indførelse af ordningen. I rapportens baggrundsafsnit gives der en generel beskrivelse af den maskinelle dosisdispenseringsordning på baggrund af lovgivning med bekendtgørelser og informationsmateriale udgivet af Apotekerne, Praktiserende lægers organisation, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Selve spørgeundersøgelsen og dens metode beskrives i afsnit fire. I afsnit fem præsenteres en samlet historie fra hvert af de udvalgte amter og kommuner. Historierne er konstrueret på baggrund af de besvarelser, der er kommet fra amtets lægemiddelkonsulent, personalet i kommunen, på apoteket og fra lægepraksis. I afsnit seks præsenteres en samlet historie fra pakkeapotekerne. Samtlige besvarelser, i deres fulde udgave, udgives i en særskilt bilagsrapport. I afsnit syv og otte præsenteres henholdsvis en sammenfatning på tværs af historierne fra amter, kommuner og pakkeapoteker samt en konklusion på undersøgelsen. Den fulde ordlyd af besvarelserne i spørgeskemaet udgives i en særskilt bilagsrapport: Bilagsrapport til rapporten: Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. December En tidligere udgave af rapporten har været drøftet med projektets følgegruppe. Synspunkter og holdninger, som kommer til udtryk i rapporten er ikke nødvendigvis sammenfaldende med følgegruppens eller det enkelte medlems synspunkter eller holdninger. Rapportens analyser, vurderinger og konklusioner er alene arbejdsgruppens ansvar. Arbejdsgruppen takker de mange respondenter for den tid de har brugt til at videregive deres erfaringer og gode ideer omkring maskinel dosisdispensering. En sygeplejerske i Varde kommune vandt de tre flasker vin, som der blev trukket lod om blandt de elektroniske besvarelser. 5

6 Såvel denne rapport, som bilagsrapporten kan rekvireres på Eller ved henvendelse til: Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), Syddansk Universitet. J.B. Winsløws Vej 9 B, 1., 5000 Odense C. Institut for Sundhedsfarmaci, Danmarks Farmaceutiske Universitet. Universitetsparken 2, 2100 København Ø. Forsøgs og Udviklingsfunktionen. Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter. Milnersvej 42, 3400 Hillerød. 6

7 2 Resumé 2.1 Baggrund I juni 2001 blev apotekerloven ændret således, at det nu blev muligt på apotekerne at tilbyde dosisdispenseret medicin til forbrugerne, og for et begrænset antal apoteker, at fremstille og sælge maskinelt dosisdispenseret medicin til egne apotekskunder og til andre apoteker. De nærmere krav til den maskinelle dosisdispenserings tilrettelæggelse og udførelse, samt priser og tilskud blev fastsat i en række bekendtgørelser i 2002 og I marts 2004 var der 10 pakkeapoteker og i alt brugere af maskinel dosisdispensering. 2.2 En skriftlig kvalitativ undersøgelse I denne arbejdsrapport præsenteres en delundersøgelse, som indgår i en større undersøgelse af maskinel dosisdispensering i Danmark. Med udgangspunkt i den kommune i hvert amt, der har størst erfaring med maskinel dosisdispensering blev der sendt et spørgeskema til repræsentanter for den kommunale ledelse, hjemmepleje og plejehjem, apoteker og praktiserende læger, samt til amtets lægemiddelkonsulent og pakkeapotekerne. Der blev udsendt spørgeskemaer til en udvalgt kommune i tretten amter samt til udvalgte områder i Københavns- og Frederiksbergs kommuner. I spørgeskemaet blev der spurgt bredt, og udelukkende med åbne svarmuligheder, til erfaringer med opstart og drift af dosisdispenseringsordningen, samt til ønsker og fremtidige muligheder for ordningen. 2.3 Resultater Af de 97 personer, som fik tilsendt et spørgeskema besvarede 47 spørgeskemaet. I alt 24 personer fra de kommunale organisationer, 7 praktiserende læger, 7 personer fra udleveringsapotekerne, 4 personer fra det amtslige niveau og 5 personer fra pakkeapotekerne valgte at besvare spørgeskemaet. Besvarelserne fra hvert enkelt amt og kommune blev samlet og genfortalt som en enkelt historie med udgangspunkt i opstart, organisering af ordningen, herunder arbejdsflow, personale, samarbejde, brugere af ordningen samt erfarede fordele og ulemper ved denne. Derefter blev der opstillet lister over det, der blev set som henholdsvis de gode løsninger og de tilbageværende problemer og ønsker for fremtiden. Tilsvarende blev historierne fra pakkeapotekerne samlet. Rapporten giver et billede af hvordan maskinel dosisdispensering er indført og organiseret, hvilken betydning dette har for ordningen samt gode ideer til løsninger og ønsker for den fremtidige udvikling. Det er overvejende de kommunale ledelser, der har taget initiativ til at indføre maskinel dosisdispensering. Der er såvel ligheder som forskelle i den måde maskinel dosisdispensering er indført på og i hvilken udstrækning den bruges til de borgere, der har behov for hjælp til medicinhåndtering 7

8 Det er forskelligt, hvor stort et forarbejde der er lavet inden indførelsen af maskinel dosisdispensering og hvem der har været involveret i dette forarbejde Det er forskelligt, hvem der tager initiativ til at der bestilles maskinel dosisdispensering hos den enkelte bruger og hvem der oplyser apoteket om hvilke lægemidler, der skal indgå på doseringskortet Der er forskel på, hvorvidt den praktiserende læge underskriver doseringskortet, hvor lang en periode maskinel dosisdispensering ordineres for, og hvorvidt der indgår en gennemgang af den samlede lægemiddelbehandling Pakkeapotekernes leveringstid, både ved nyopstart af en bruger og ved medicinændringer varierer Kun stabilt medicinerede borgere anses som egnede til maskinel dosisdispensering De erfarede fordele er: Frigørelse af kommunernes personaleressourcer til andre opgaver Bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet Større sikkerhed i medicinadministrationen Formindsket risiko for fejlmedicinering Bedre tværfagligt samarbejde Færre receptfornyelser Mindre medicinspild Bedre compliance De erfarede ulemper er: Ressourcekrævende at starte nye brugere af ordningen op Ressourcekrævende ved medicin ændringer Lang leveringstid Dobbelt bogholderi Forringet kontrol med den medicinske behandling De gode løsninger handler om: Viden om ordningen, herunder om risici God planlægning med klare udmeldinger og fælles mål Møder mellem de involverede parter med vilje til samarbejde og respekt Klare og skriftlige ansvars-, kompetence- og arbejdsbeskrivelser Nøglepersoner på apoteket, i kommunen og i lægepraksis Elektronisk kommunikation, herunder elektronisk doseringskort/medicinliste Udvikling af fælles instruks for håndtering af maskinel dosisdispensering ved indlæggelse og udskrivning fra sygehuse En hjemmeside til erfarings- og vidensdeling 8

9 De tilbageværende problemer ses i forhold til: Pakkeapotekernes fastlagte leveringsdage og deres leveringstid Det dosisdispenserede lægemiddelsortiment Pakkestørrelser, priser og holdbarhed Fejlmuligheder og spild ved medicinændringer Fejlmuligheder ved ordination og udfyldelse af doseringskort Problemer, herunder fejlmuligheder i forbindelse med sygehusindlæggelse og udskrivelse Uklarheder omkring ansvar og kompetence Manglende sikring af medicingennemgang inden opstart af maskinel dosisdispensering Manglende sikring af en regelmæssig medicingennemgang Manglende oversigt over den samlede lægemiddelbehandling Manglende overskuelighed af de økonomiske konsekvenser for brugeren Manglende økonomisk incitament til investeringer i teknologien Mangelfuld kommunikation Manglende samarbejde med de praktiserende læger 9

10 3 Baggrund 3.1 Lovgrundlag I november 2000 blev der indgået en aftale i Folketinget om modernisering og liberalisering af apotekervæsenet. I forliget indgik ophævelse af apotekets forbehold for salg af visse håndkøbslægemidler, apotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opnå bevilling til at drive mere end ét apotek, ændringer i åbningstider og vagtordning, og en udvidet ordning med dosisdispensering. Som en udløber af forliget blev apotekerloven ændret i juni 2001 (1). De nærmere krav til dosisdispenseringens tilrettelæggelse og udførelse, samt priser og tilskud blev derefter fastsat i en række bekendtgørelser i 2001, 2002 og 2003 (2, 3, 4). Ifølge lovgivningen og bekendtgørelser har apoteket såvel ret som pligt til at tilbyde dosisdispenserede lægemidler. Apoteket kan udøve servicevirksomhed, som naturligt knytter sig til et apoteks øvrige opgaver, herunder dosisdispensering af lægemidler og forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne samt til andre apoteker og sygehusapoteker. Samtidig har apoteket pligt til at fremskaffe og forhandle dosisdispenserede lægemidler, når dosisdispensering er ordineret af en læge. Pligten gælder dog ikke i tilfælde, hvor dosisdispensering af ganske særlige grunde ikke kan ske maskinelt (1). Apoteker, som ønsker at etablere en pakkefunktion med henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker skal have Lægemiddelstyrelsens godkendelse til dette. Sygehusapoteker kan ikke forhandle dosisdispenserede lægemidler til private apoteker (1). Det er Lægemiddelstyrelsen der fastsætter regler om kvalitet, servicekrav og leveringsvilkår for dosisdispenserede lægemidler, herunder regler om hvilke lægemidler, der kan dosisdispenseres til enkeltpersoner i primærsektoren. Reglerne om udformning og anvendelse af doseringskort, samt for beregning af apotekernes priser ved salg til forbrugerne af dosisdispenserede lægemidler og om afregning ved samhandel med dosisdispenserede lægemidler er omfattet af apotekerloven (1). 3.2 Maskinel dosisdispensering I det følgende er maskinel dosisdispensering defineret og beskrevet med baggrund i bekendtgørelsen fra februar 2003 (2) (med mindre andre kilder er nævnt). Ved dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på apotek eller sygehusapotek påfyldes en doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter skal være klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter. 10

11 Dosisdispensering kan foretages til personer, institutioner og virksomheder, som anvender lægemidler med henblik på indgift til navngivne patienter. Lægemiddelstyrelsen skal søges om tilladelse til pakkefunktion med henblik på salg af dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker. I alt 10 apoteker er i dag blevet godkendt som pakkeapoteker, disse er jævnt geografisk fordelt i Danmark. 3.3 Udlevering af dosisdispenserede lægemidler Det apotek, som udleverer dosisdispenserede lægemidler er forpligtiget til at sikre overensstemmelse mellem indholdet og doseringskortet. Arbejdsgange og rutiner skal sikre fornøden kontrol med og sikkerhed for korrekt ekspedition samt fornøden information til modtageren (anvendelse, opbevaring mv.). Det skal være muligt, tre måneder efter en ekspedition, at opklare hvem der har medvirket i denne. Dokumentation for dosisdispenseringen skal opbevares i et år efter udleveringen. Dosisdispensering skal kunne udleveres til navngivne patienter senest en uge efter bestilling og der må højest udleveres til 14 dages forbrug ad gangen. Der kan dog i særlige tilfælde udleveres til højest 4 uger (kræver dokumentation med begrundelse). Lægemiddelstyrelsen skal godkende emballage til dosisdispensering. Doseringsbeholderen skal mærkes med: lægemidlets navn, styrke, lægemiddelform, anvendelsesmåde, kontrolnummer, udløbsdato, apotek (evt. CVR. nr.), patientens navn, CPR. nr., dag og tidspunkt for indtagelse. Ifølge folderen Dosispakket medicin. Information til apotekets samarbejdspartnere er dosispakkerne pakket i engangsemballage godkendt til patienter med nedsat funktion i hænderne (6). Denne engangsemballering skønnes at være mere hygiejnisk end traditionelle doseringsæsker. 3.4 Lægemidler som kan dosisdispenseres Det er et krav, at de lægemidler som dosisdispenseres, er tabletter eller kapsler, og der skal være sikkerhed mod indbyrdes afsmitning. Desuden er der forudsætninger for, og krav til brydning af original emballage (1). Til sammenligning er der ingen lovgivning eller anden form for sikkerhed mod indbyrdes afsmitning når hjemmeplejen dosisdispenserer i de traditionelle doseringsæsker. Denne dosering sker oftest til en periode på 1-4 uger. 11

12 Holdbarheden af dosispakket medicin er, for de fleste lægemidler, sat til maksimalt 4 uger fra det tidspunkt, hvor originalemballagen er brudt i forbindelse med påfyldning af kanister til pakkemaskinen. Lægen og apoteket er forpligtiget til at udlevere det lægemiddel, som har den lavest stykpris. I pjecen Dosispakket medicin (henvendt til brugere af ordningen) står der dog, at det kan ske at apoteket af tekniske årsager ikke kan udlevere det billigste lægemiddel, og at patienten i den situation må betale merprisen (5). I folderen Dosispakket medicin. Information til apotekets samarbejdspartnere hedder det, at medicin der ikke er egnet til dosispakning udleveres i original emballage (6). Eksempler på lægemidler der ikke må dosispakkes er lægemidler indeholdende højrisikostoffer, såsom cytostatika, visse kønshormoner og allergifremkaldende stoffer såsom penicilliner og cefalosporiner. 3.5 Doseringskort Forud for en dosisdispensering skal der ligge et doseringskort samt en recept på de receptpligtige lægemidler, som indgår. Doseringskortet kan udfærdiges af lægen eller af apoteket efter receptordination. Hvis der ingen ordination forligger, kan doseringskortet udfærdiges af apoteket i samråd med patienten. Doseringskortet skal indeholde oplysninger om patientens navn, CPR. nr., lægemidlernes navn, lægemiddelform og styrke, beskrivelse af lægemidlerne, antal doser pr. gang og antal gange per dag/uge/måned, særlige forhold vedrørende indtagelsen, indikation, doseringskortets gyldighedsperiode (antal gange eller løbende periode, dog højest 2 år) samt patientens/lægens/apotekets underskrift. Apoteket udleverer en kopi af doseringskortet til patienten og til den ordinerende læge, hvis lægen ønsker det. Ifølge lovteksten er det op til apotekeren at udarbejde en instruks om arbejdsgange, kompetenceforhold og dokumentationskrav ved udarbejdelse og ajourføring af dosisdispensering. Apotekeren skal samtidig fastsætte servicemål for apotekets distributionsopgaver, herunder et servicemål for det højest accepterede antal fejl, som må opstå i forbindelse med udarbejdelse og ajourføring af doseringskort til dosisdispensering (4). Doseringskortet bør gennemgås af apoteket for at sikre mod interaktioner og andre lægemiddelrelaterede problemer (6). 12

13 3.6 Ordinationsændringer Ved ændringer i dosisdispenseret medicin skal lægen informere apoteket via en recept (7). Akutte ændringer bør ske i dialog med hjemmesygeplejen/plejehjemmet/ patientens pårørende. Ved dosisøgning skal lægen udskrive en recept på mindste pakning. Hvis dosis reduceres må lægemidlet fjernes fra dosispakningen af patienten selv eller af hjemmesygeplejen/plejehjemmet/patientens pårørende. Apoteket skal modtage recept om ændringen for at udføre denne ved næste dosispakning (7). Rutinerne for akutte ordinationsændringer kan aftales lokalt (6). 3.7 Ansvarsfordeling I folderen Dosispakket medicin. Information til apotekets samarbejdspartnere anbefales det at indgå lokale aftaler for kommunikation mellem alle relevante samarbejdspartnere. I folderen beskrives ansvar og opgavefordelingen således: Lægens ansvar er at udfærdige recepter, at ordinere dosispakning, at formidle information om nye ordinationer, ordinationsændringer og ophør med lægemidler til apoteket Hjemmesygeplejens og plejehjemspersonalets ansvar er at formidle kontakt og information til apoteket, at informere patienten om ordningen og udlevering samt at oplære patienten Apotekets ansvar er at ekspedere recepter, udføre interaktionskontrol, informere og kommunikere med patienten og de sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere, at dosispakke, at kontrollere indholdet af dosispakkerne, at forestå distribution og udlevering (6). 3.8 Rådgivning Det er op til den enkelte apoteker at bestemme omfanget af faglig rådgivning og information vedrørende receptordinerede lægemidler og håndkøbsmidler. En apoteker skal fastsætte servicemål for apotekets faglige rådgivning og information, herunder servicemål for faglig rådgivning og information vedrørende receptordinerede lægemidler og håndkøbsmidler. Servicemål skal omfatte dosisdispenserede lægemidler. Servicemål skal fastsættes såvel for kunder ved skranken som kunder, der modtager forsendelser (4). Patienten skal kunne tilbydes en kopi af indlægssedlerne til samtlige dosisdispenserede lægemidler (2). I folderen Dosispakket medicin. Information til apotekets samarbejdspartnere er information nævnt under apotekets ansvar som: Information til og kommunikation med patienten og apotekets sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere. Endvidere gøres der opmærksom på at der med doseringskortet følger indlægssedler med information til patienterne (4). I folderen til brugerne står der, 13

14 at doseringskortet indeholder oplysninger om særlige forhold, som brugeren skal være opmærksom på ved indtagelsen (5). 3.9 Økonomi I pjecen Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmeplejen, plejehjemmet m.m. hedder det, at det er fastsat ved lov at patienten betaler billigste stykpris eksklusiv tilskud, for hver enkelt tablet, der indgår i vedkommendes dosispakker (7). Der ydes sygesikringstilskud til gebyret for dosisdispensering efter samme regler og tilskudssatser som ved medicintilskud, forudsat at dosisdispenseringen er ordineret af en læge og indeholder mindst ét tilskudsberettiget lægemiddel (3, 7) Antal brugere af maskinel dosisdispensering Ifølge en opgørelse fra Apotekerforeningen var der per 1. marts 2004 i alt brugere af maskinel dosisdispensering i Danmark. I november 2003 var antallet af brugere steget til ca (8). 14

15 3.11 Referencer 1. Lovbekendtgørelse nr. 657 af 28/07/1995 (Lov om apoteksvirksomhed) med ændringer i: Lovbekendtgørelse nr. 493 af 07/06/2001 (Lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om erstatning for lægemiddelskader) 2. Bekendtgørelse nr. 80 af 05/02/2003: Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler 3. Bekendtgørelse nr. 824 af 18/09/2001: Bekendtgørelse om medicintilskud til dosisdispenserede lægemidler 4. Bekendtgørelse nr af 17/12/2002 (Bekendtgørelse om servicemål for apotekers distributionsopgaver og faglige rådgivning og information) 5. Dosispakket medicin. Apotekerne i Danmark 6. Dosispakket medicin. Information til apotekets samarbejdspartnere. Apotekerne i Danmark, Dosisdispensering. Praktiserende lægers organisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Apotekerne i Danmark 8. Fordeling af antal kunder i dosisdispensering fra januar 2003-april Apotekerforeningen (opdateret ved en direkte forespørgsel d. 9. december 2004) 15

16 4 En skriftlig kvalitativ undersøgelse Denne delundersøgelse omfatter en spørgeundersøgelse i landets 13 amter, Bornholms regionskommune og Københavns- og Frederiksberg kommuner, samt i de 10 pakkeapoteker. I hvert amt er der udvalgt en kommune med stor erfaring i brugen af maskinel dosisdispensering og/eller med mange brugere i ordningen. 4.1 Formål Spørgeundersøgelsen indgår som en del at projektet Medicinsk teknologivurdering af maskinel dosisdispensering, hvis formål er at skaffe viden om den mest hensigtsmæssige fremtidige anvendelse af teknologien i det primære sundhedsvæsen. Formålet med denne delundersøgelse er, på kommunalt niveau, at indsamle viden om lokale planer og erfaringer med indførelse og drift af maskinel dosisdispensering. Denne viden ønskes stillet til rådighed for nuværende og fremtidige beslutningstagere og brugere af teknologien. Derudover søges der udviklet anbefalinger for den fortsatte udvikling af maskinel dosisdispensering i Danmark med udgangspunkt i allerede indhøstede erfaringer på kommunalt niveau. 4.2 Metode Undersøgelsen består af et spørgeskema udsendt til personer med erfaring indenfor maskinel dosisdispensering i de udvalgte kommuner. Det drejer sig om erfaring i forhold til at tage beslutning om indførelse, i forhold til den praktiske organisering af ordningen og i forhold til brugen af ordningen hos: Den kommunale ledelse Plejepersonalet i hjemmeplejen Plejepersonalet på plejehjem De praktiserende læger Personalet på udleveringsapotekerne Endvidere er spørgeskemaet sendt til: Pakkeapotekerne De amtslige lægemiddelkonsulenter Spørgeskema Spørgeskemaet bestod af følgende åbne spørgsmål, samt et felt til en besvarelse i fri tekst: 16

17 1. Organisering af maskinel dosisdispensering: a. Beskriv den maskinelle dosisdispensering i jeres kommune/ lægepraksis/apotek, som den er i dag. b. Hvilke centrale principper har I arbejdet ud fra i jeres organisering af maskinel dosisdispensering? 2. Opstartsfasen: a. Hvilke fordele og ulemper samt evt. ændringer i samarbejdet oplevede du i forbindelse med opstarten på maskinel dosisdispensering? 3. Overvundne barrierer: a. Hvilke barrierer oplevede du i din kommunale organisation/ lægepraksis/apotek, og i systemet som helhed, i forbindelse med opstarten af maskinel dosisdispensering? b. Hvordan overvandt I eventuelle barrierer? 4. Driftsfasen: a. Hvilke fordele, ulemper og barrierer oplever du i din kommunale organisation/ lægepraksis/apotek, og i systemet som helhed, i forbindelse med maskinel dosisdispensering i dag? 5. Fremtiden: a. Hvordan mener du at fordele, ulemper og barrierer kan henholdsvis sikres og udbygges eller overvindes i fremtiden? 6. Den ideelle maskinelle dosisdispensering: Hvordan ser den ideelle maskinelle dosisdispenseringsordning ud? a. Hvilke krav mener du der skal stilles til fx organisering, lovgivning, samarbejde, teknik, patient accept/oplevelse, økonomi m.v.? b. Hvilke ændringer skal der så til? 7. Har du yderligere tilføjelser vedrørende indførelsen af maskinel dosisdispensering i din kommune/lægepraksis/apotek? 8. Har du personlige kommentarer, som du vil tilføje, men som ikke kan vedlægges den endelige rapport? Udvælgelse af kommuner og informanter Som informanter ønskedes personer med viden og erfaring omkring maskinel dosisdispensering både i forhold til beslutningstagning og i forhold til den praktiske organisering af ordningen. Derfor er der taget udgangspunkt i de kommuner, der allerede har mange patienter i ordningen og dermed en vis erfaring. Da det ikke er muligt at identificere disse kommuner og informanter centralt, og da der ikke er økonomisk grundlag for en mere omfattende udvælgelsesprocedure blev der taget kontakt til de amtslige lægemiddelkonsulenter. 17

18 Lægemiddelkonsulenten i hvert af landets amter, samt i Københavns- og Frederiksberg kommuner, blev bedt om at udpege den kommune i amtet, der havde indhøstet størst erfaring med maskinel dosisdispensering. Derudover blev de bedt om at foretage et udtræk for de første 3 måneder af 2004 på udleveringsapotekets gebyr for dosisdispensering 1, med oplysning om lægens ydernummer, apotekets ydernummer, debiteringsdato og patientens (sikredes) bopælskommune. Derudover blev lægemiddelkonsulenten bedt om, om muligt, at give forslag til informanter ud fra deres lokale kendskab. Ud fra lægemiddelkonsulentens besvarelse er den kommune i amtet, der har største erfaring med maskinel dosisdispensering valgt. I de tilfælde, hvor lægemiddelkonsulenten pegede på flere kommuner (flere med stor/lang erfaring, eller en med stor erfaring og en anden med p.t. flest brugere), blev den der havde det største antal brugere per 1000 indbyggere valgt. I Københavns- og Frederiksberg kommuner blev delområder, hvor der er stor erfaring og/eller mange brugere i ordningen valgt. Med henblik på at identificere de lokale informanter, blev der taget telefonisk kontakt til et apotek i den udvalgte kommune. I de tilfælde, hvor lægemiddelkonsulenten ikke var i stand til at udpege et apotek blev det apotek, der den 1. marts 2004 havde flest brugere, kontaktet. Hvis det udpegede apotek både fungerede som pakke- og udleveringsapotek, blev det apotek med næst flest kunder valgt, idet pakkeapotekerne allerede var udvalgt til at modtage et spørgeskema. Udover amtets lægemiddelkonsulent fungerede det lokale apotek som indgang til en udvælgelse af de informanter i apotek, lægepraksis og den kommunale organisation, som havde viden om og erfaring med maskinel dosisdispensering. I den kommunale organisation er personer med erfaring i forhold til at indføre og organisere maskinel dosisdispensering på plejehjem og i hjemmeplejen valgt. Det viste sig at kommunerne var forskelligt organiseret og at de udvalgte personer havde forskellige organisatoriske placeringer og stillingsbetegnelser. Enkelte kommuner angav at deres plejehjem og hjemmepleje var fuldt integrerede og at en enkelt person ville kunne videregive erfaringer herfra. Navnet på den første kontakt kom fra lægemiddelkonsulenten eller fra det udvalgte apotek, hvorefter vedkommende pegede på andre med den ønskede erfaring. Hvis der i kommunen var flere plejehjem, som brugte maskinel dosisdispensering, blev det med flest beboere valgt. 1 Der blev udtrukket på varenummer: = Dosisekspeditionsgebyr (for udleveringsapoteket når det er lægeordineret) og varenummer: = Servicegebyr (dosisekspeditionsgebyr for udleveringsapoteket, når dosisdispenseringen ikke er lægeordineret) 18

19 Valget af lægepraksis skete på baggrund af oplysninger fra lægemiddelkonsulenten, apoteket eller hjemmeplejen om hvilken læge der ordinerede maskinel dosisdispensering til flest patienter. Adgang til data om hvem der i de enkelte amter var de mest erfarne var besværlig og har betydet, at der ikke har kunnet foretages en ensartet og stringent udvælgelse. Derudover betød den meget forskellige organisering af hjemmeplejen og af plejehjem i de enkelte kommuner, at det var svært entydigt at udvælge stillingsbetegnelser og organisering af de kommunale informanter. Valget af kommuner og informanter er således sket ud fra den bedst mulige information, indhentet fra personer med lokalt kendskab. Bornholms regionskommune havde ganske få, i alt 28, borgere i ordningen hvorfor den ikke indgår i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev, udover til de 15 udvalgte kommuner, sendt til lægemiddelkonsulenten i de 13 amter og i Københavns- og Frederiksberg kommuner, samt til de ti pakkeapoteker Generering af data Med posten udsendtes i alt 97 følgebreve og spørgeskemaer (bilag 1 og 2): - 42 spørgeskemaer til personer på det kommunale niveau (kommunale ledere, hjemmeplejeog plejehjem) - 15 spørgeskemaer til udleveringsapoteker - 15 spørgeskemaer til praktiserende læger - 15 spørgeskemaer til de amtslige/kommunale lægemiddelkonsulenter - 10 spørgeskemaer til pakkeapotekerne Samlet valgte 49 personer at påbegynde en besvarelse af spøgeskemaet. To af besvarelserne udgik, idet respondenterne undlod at besvare felterne til identifikation af deres amtslige eller kommunale tilknytning. I alt 47 personer besvarede spøgeskemaet, hvilket er en svarprocent på 48 %. Denne svarprocent må anses for tilfredsstillende taget i betragtning, at der blev bedt om en fortælling i fri tekst, ud fra meget bredt formulerede spørgsmål. Der var intet ønske om en generaliserbarhed i undersøgelsen i forhold til hvor mange, der oplever ordningen som henholdsvis positiv eller negativ. Ej heller et ønske om en generaliserbarhed i forhold til hvor mange der har oplevet et bestemt problem område eller benyttet en bestemt måde at løse et problem på. Derimod har ønsket med undersøgelsen været at indsamle erfaringer set fra forskellige vinkler i en given kommune. Det sidste har dog vist sig problematisk i forhold til nogle kommuner, hvor kun få informanter valgte at besvare spørgeskemaet. 19

20 Som det ses af nedenstående tabel 1, valgte 24 personer fra de kommunale organisationer, 7 praktiserende læger, 7 personer fra udleveringsapotekerne, 4 personer fra det amtslige niveau og 5 personer fra pakkeapotekerne at besvare spørgeskemaet. Frafaldet var, bortset fra på det amtslige niveau, ligeligt fordelt idet knap halvdelen (24 ud af 47) af de kommunalt ansatte personer besvarede skemaet. Knap halvdelen af de apoteksansatte (7 ud af 15) og de praktiserende læger (7 ud af 15), besvarede skemaet og halvdelen af apotekerne på de 10 pakkeapoteker besvarede skemaet. I amterne besvarede en tredjedel skemaet (5 ud af 15), hvilket formentlig skyldes to ting, nemlig at det ikke er alle amter der er gået aktivt ind i indførelsen af teknologien samt at spørgeskemaet spurgte ind til områder mest relevant for det kommunale niveau. Tabel 1. Antal besvarelser fordelt på amter/kommuner/pakkeapoteker og stillingskategorier Amter Kommuner Antal Stilling Frederiksberg Kommune 2 Forstander, sygeplejefaglig konsulent Frederiksborg Amt Frederiksværk Kommune 3 Amtslig lægemiddelkonsulent, udførende chef, sygeplejerske Fyns Amt Ringe Kommune 3 Områdeleder, praktiserende læge, farmakonom Københavns Amt Herlev Kommune 5 Vicekontorchef, farmaceut, centerleder, praktiserende læge Københavns Kommune Psykiatrisk Klinik (RH) 1 Ledende distriktspsykiatrisk sygeplejerske Nordjyllands Amt Hirtshals Kommune 2 Ældrechef, praktiserende læge Ribe Amt Varde Kommune 3 Planlægningschef, sygeplejerske, gruppeleder for hjemmesygeplejerskerne Ringkøbing Amt Holstebro Kommune 2 Praktiserende læge, sygeplejerske Roskilde Amt Greve Kommune 2 Amtslig lægemiddelkonsulent, farmakonom Storstrøms Amt Stubbekøbing Kommune 4 Ældrechef, apoteksfarmaceut, praktiserende læge, hjemmesygeplejerske Sønderjyllands Amt Løgumkloster Kommune 4 Leder af sundhedsafdelingen, centerleder, gruppeleder for sygeplejersker, farmakonom Vejle Amt Horsens Kommune 4 Klinisk farmaceut i amtet, Områdeleder, Sundhedscenterchef, Praktiserende læge Vestsjællands Amt Slagelse Kommune 2 Sygeplejerske og souschef i ældreområdet, Apoteker Viborg Amt Skive Kommune 2 Praktiserende læge, distriktsleder Aarhus Amt Rougsø Kommune 3 Farmaceut, SOSU-assistent / afdelingsleder, hjemmesygeplejerske Pakkeapotek 5 Apoteker I alt 15 amter/kommuner og 5 pakkeapoteker I alt 47 Besvarelserne varierede meget i omfang, en enkelt respondent valgte at give sine erfaringer og holdning til kende under punkt 8, hvor der spørges til personlige kommentarer og hvorfra vi ikke kan gengive indholdet. Om respondenterne kan det generelt siges, at de har erfaringer med ordnin- 20

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Anne Lee, Jens Gundgaard, Lotte Stig Haugbølle, Hanne Herborg, Birthe Søndergaard & Line Seest Sinding Maskinel dosisdispensering (MD) er en ny teknologi i det danske sundhedsvæsen med betydning for de

Læs mere

Maskinel dosisdispensering i primærsektoren: Elementer af en medicinsk teknologivurdering. Sammenfattende rapport

Maskinel dosisdispensering i primærsektoren: Elementer af en medicinsk teknologivurdering. Sammenfattende rapport Maskinel dosisdispensering i primærsektoren: Elementer af en medicinsk teknologivurdering Sammenfattende rapport Jan Sørensen Jens Gundgaard Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg Anne Lee Charlotte Rossing

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Bilagsrapport til. Arbejdsrapport

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Bilagsrapport til. Arbejdsrapport Maskinel Dosisdispensering Fortællinger fra praksis Bilagsrapport til Arbejdsrapport 21. december 2004 Anne Lee Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg ISBN 87-90923-63-4 Forfattere Anne Lee Center for Anvendt

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Maskinel dosisdispensering. En medicinsk teknologi under konstruktion. Arbejdsrapport

Maskinel dosisdispensering. En medicinsk teknologi under konstruktion. Arbejdsrapport Maskinel dosisdispensering En medicinsk teknologi under konstruktion Arbejdsrapport 2005 Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg Anne Lee ISBN 87-90923-67-7 Forfattere Lotte Stig Haugbølle Institut for Samfundsfarmaci

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?

Læs mere

Færdigpakket medicin klar til brug

Færdigpakket medicin klar til brug Dosispakket medicin Færdigpakket medicin klar til brug For at få den bedste virkning af din medicin er det vigtigt, at den tages i de mængder og på de tidspunkter, som er aftalt med din læge. Det opnår

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 1411 Offentligt HØRING MAJ 2015 UDKAST Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler I medfør af 44 og 72, stk. 2, i lov

Læs mere

Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner

Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker Side 1 af 8 Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker 1. version af DDKM for apoteker 2. version af DDKM for apoteker 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering) 1 Indledning 3 2

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin

Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 25. august 2011 drøftet dosisdispensering og udvalget besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe

Læs mere

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige

Læs mere

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang

Læs mere

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport Maskinel Dosisdispensering Fortællinger fra praksis Arbejdsrapport 21. december 2004 Anne Lee Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg ISBN 87-90923-62-6 Forfattere Anne Lee Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM

VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM11-10-2011 Indholdsfortegnelse: Angiv korrekt borger Åbn medicinmodulet Knyt borgeren til PEM Generelle informationer Præparatregistrering Fast dosering - Medicin til

Læs mere

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution Konklusioner Anna Lise Wagner ELIFRB Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Amt Frederiksborg Amt

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Side 1 af 10 VEJ nr 9429 af 30/06/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-07-2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Accession C20060942960 Entydig dokumentidentifikation AI002273 Dato for førstegangsindlæggelse

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Ny apotekersnitflade Snitflade. Det Fælles Medicinkort 28. januar 2014

Ny apotekersnitflade Snitflade. Det Fælles Medicinkort 28. januar 2014 Ny apotekersnitflade Snitflade Det Fælles Medicinkort 28. januar 2014 Emner Dagens emne Gennemgang og diskussion af oplæg til ny snitflade Forudsætninger Forudsætning 1 Ny enstrenget model Forudsætning

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 15-02-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Apoteket opfylder alle akkrediteringsstandarderne. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02

Læs mere

Anbefalinger til dosisdispenseringsordningen

Anbefalinger til dosisdispenseringsordningen Kort om projektet Sundhedsministeriet udmeldte en del af Compliancepuljen til projekter om dosisdispensering i 2009. På den baggrund udarbejdede Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon og Det Farmaceutiske

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser Sagsnummer 3-17-186/3 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 3 Besøgsdato 16-10-2008 Navn og adresse på plejehjem Kommune 480 Region Antal beboere 26 Sundhedsfaglig konsulent Karen Prahl

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Anbefalede arbejdsgange med FMK MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer

Læs mere

Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin

Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Arbejdsrapport

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 25-11-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at Forlængelse af implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 30-10-2012 jp-nævn Jesper Poulsen opfylder ikke alle standarderne i DDKM, og den manglende opfyldelse anses for at være væsentlig. Akkrediteret med bemærkninger

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9 FMK vejledning 1. Kom godt i gang... 2 2. Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Rettigheder i FMK... 4 Genvejstaster... 4 Højrekliksmenuer... 5 Præparatvælgeren... 7 3. Opret ny medicin... 9 Dosering...

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

Egenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant

Egenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant Egenkontrol af medicinhåndtering Borgers navn: Borgers cpr.nr: Dato for udført egenkontrol: Egenkontrol udført af: Generelt 1 Er medicinoversigten i overensstemmelse med dokumentationen for lægens ordination

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 06-03-2012 pøj-nævn Per Østergaard Jensen Der er fem ikke opfyldte akkrediteringsstandarder. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår af den enkelte

Læs mere

Brønderslev Kommune. Ældrerådet. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Ældrerådet. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Ældrerådet Beslutningsprotokol Dato: 7. januar 2008 Lokale: 2, Dronninglund Tidspunkt: 09.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/83 Godkendelse af referat... 81 02/84 Befordring

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 10-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 49 Hedebo,,Degnestræde

Læs mere

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal

Læs mere

Dosisdispensering. Introduktion. Forudsætninger

Dosisdispensering. Introduktion. Forudsætninger Dosisdispensering Forudsætninger Dato 2016-10-03 Introduktion En kommende løsning til dosisdispensering i FMK vil være baseret på en række forudsætninger, for at løsningen kan fungere optimalt. Nogle af

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2 Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Patientsikkerhed ved dosisdispenseret medicin

Patientsikkerhed ved dosisdispenseret medicin Indholdsfortegnelse Emnevalg og -afgrænsning... 1 Formål... 2 Målgruppe... 2 Problembeskrivelse... 2 Problemformulering... 3 Problemstillinger... 3 Teori... 3 Maskinel dosisdispensering... 3 Fejltyper...

Læs mere

FMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet

FMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet FMK i kommunerne FMK på social- & misbrugsområdet Onsdag den 4. maj 2016 Karina Hasager Hedevang, Konsulent FMK i kommunerne Status på implementering af FMK i kommunerne fra projekt til drift Status på

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret

Læs mere

Ny apotekersnitflade. Det Fælles Medicinkort December 2013

Ny apotekersnitflade. Det Fælles Medicinkort December 2013 Ny apotekersnitflade Det Fælles Medicinkort December 2013 Emner Opfølgning på reimplementering af apotekersnitfladen Ny apotekersnitflade: Dosisdispensering + enstrengethed + digital signatur Oplæg til

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Sagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Sagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Sagsnummer 5-17-14/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 07-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 95 Strandcentret,,Frydenhøj

Læs mere

Vejledning til medicinmodul/pem i CSC Omsorg. Indholdsfortegnelse. Medicinmodul/PEM

Vejledning til medicinmodul/pem i CSC Omsorg. Indholdsfortegnelse. Medicinmodul/PEM Indholdsfortegnelse Medicinmodul/PEM... 1 Åbne medicinmodul på valgt borger... 2 Tilknytte borger til PEM 1. gang.... 2 Afslutte borger i PEM... 2 Afslutning af medicinadministration af plejepersonale

Læs mere

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Medicinering og overleveringssituationer Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Vision for Projekt Digital Forvaltning Visionen for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014 Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejehjemmet Søndervang Adresse: Nyelandsvej 87, 2000 Frederiksberg Kommune: Frederiksberg Leder: Lene Wichmann Telefon: 61 18 92 74 E-post: lewi01@frederiksberg.dk Dato

Læs mere

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig PLEJEHJEMMET ROSENVANG Adresse: Sankelmarksvej 6, 4760 Vordingborg Kommune: Vordingborg Leder: Distriktsleder Ulla Krøger Telefon: 55 36 22 00 E-post: ulkr@vordingborg.dk Dato

Læs mere

Plejecenter Solbakken

Plejecenter Solbakken Jr. nr.: 5-2211-1062/1 P-nr.: 1004354521 SST-id: PHJSYN-00002155 Tilsynsførende: Lotte Petersen Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 15. februar

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 20-06-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle standarder på nær én er helt opfyldt. Standard 1.5.1 er ikke opfyldt. Akkrediteret Standarder der er ikke opfyldte APO.1.05.01

Læs mere

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006 Greve Kommune EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006 j.nr. / Embedslægeinstitutionen har i 2006 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på plejehjem, plejecentre m.v., i det følgende benævnt

Læs mere

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen Pkt.nr. 16 Nye Veje Nye Måder - Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 259791 Indstilling: socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev Tilsynsrapport 2015 Cassiopeia Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund Kommune: Brønderslev Leder: Områdeleder Eivind Grepperud, afdelingsleder Dorte Lassen Telefon: 99 45 54 70 E-post: sikkerpost@99454545.dk

Læs mere