DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
|
|
- Stig Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir
2 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen i Island Dansk/nordiske sprog er andet fremmedsprog i Island Dansk er på skoleskemaet fra 5./7. klasse til 10. i grundskolen og 1 4 semestre i gymnasiet Antal timer pr. uge er fra 2 4 i grundskolen og 3 6 i gymnasiet Myten om at børn og unge ikke vil lære dansk Mangel på undersøgelser af dansk og danskundervisningen i islandske skoler Mangel på undersøgelser om dansk som skolefag i nabolandene
3 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 3 Undersøgelsen Formål: at afprøve spørgeskemaer i Island for videreudvikling i samarbejdsgruppen. at gentage undersøgelserne med deltagelse af grundskolens afgangsklasse efteråret 2014 To parallelle undersøgelser: A) elever og B) lærere Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse A 120 elever i 9.klasse (grundskolens næstsidste år) på 10 skoler 12 elever fra hver skole 6 piger og 6 drenge udsendt til 12 skoler - svarprocent: 83,3% Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse B 22 lærere i 9. klasse fra skoler i hovedstadsområdet og provinsen udsendt til 30 lærere - svarprocent: 73%
4 NIC, nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 4 Teoretisk baggrund Awareness CEFR Motivation Zoltán Dörnyei Kontekst Ema Ushioda Identitet Bonny Norton
5 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 5 Awareness Awareness omkring sprogindlæring det eleverne synes er vigtigst at mestre de indlæringsmåder eleverne rangerer højest det eleverne synes at der er mest fokus på i undervisningen de opgavetyper synes at de får mest/mindst ud af i undervisningen det fokus eleverne synes at de får mest/mindst ud af i undervisningen beslægtethed mellem dansk og islandsk sprog Awareness omkring kulturelle dimensioner elevernes viden om nordiske forfattere, musikere, film og tv programmer førstehåndserfaring om de nordiske lande og kulturer
6 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 6 Motivation Det ideelle L2-selv kan inkludere integrative motiver lørnerens psykologiske og følelsesmæssige identifikation med sprogsamfundet, Dörnyei, 2009, s. 29 (Enjoyment liking) familie og venner; venskabsnationer; sprogenes beslægtethed; adgang til norsk og svensk; rejser Burde L2-selv eksterne instrumentale motiver og er drevet af andres håb og forventninger til personen, Dörnyei, 2009, s. 29 (Pressure) obligatorisk fag i skolen har boet i Danmark og har venner kender danskere i Island Mulige L2-self (Personal Goals) ønsker om at kunne mestre sproget i forbindelse med at lytte og forstå, udtrykke sig mundtligt, læse og skrive, at have adgang til kulturelle oplevelser, Dörnyei, 2009, s. 29 arbejde i fremtiden, professionel idræt studere, emigrere
7 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 7 Undervisningens kontekst Elevernes ønsker om fokus i undervisningen er baseret på deres awareness om og deres praktiske erfaring med sprogets nytte i sociale situationer. Det er elevernes erfaring, at de kompetencer som har størst nytteværdi for dem, nedprioriteres i undervisningen. Eleverne er vant til at være aktive/proaktive i deres indlæring af engelsk som modsætning til en lærebogsbaseret, lærerstyret undervisning. Engelsk i omgivelserne fodrer deres nysgerrighed og motivation, hvilket ikke er tilfældet, når det gælder dansk.
8 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 8 Identitet uoverensstemmelse mellem udtrykte ønsker om at forstå når en dansker taler (L2-selv) og deres udtrykte erfaring af undervisningen eleverne ønsker kontekstuelle aspekter i deres læringssituation og aktiviteter ikke bog, fx lærebog de føler sig presset og deltager ikke i undervisningen undervisningens underholdningsværdi de vil lære andre sprog ligesom de har lært engelsk gamification, konkurrence, audio-visual, mundtlighed
9 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 9 Lærernes opfattelse af elevernes kompetence til at kommunikere: Likert scale 1-5 Trin Mundtligt med danskere Mundtligt med nordboere Skriftligt med danskere Skriftligt med nordboere Trygge ved at bruge sproget Mulig fremtid i Norden Ø N=22
10 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 10 Lærernes opfattelse - elevernes kompetencer ifølge islandsk læseplan for grundskolen Trin, if. læseplanen Lytte Læse Samtale Fortælle Skrive Kulturel kompetence Learning to Learn Ø N = 22
11 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 11 Lærernes opfattelse af elevers, skolesamfundets og forældrenes holdning til: Likert scale 1 5 Danmark/ danskere Norden/ nordboere Dansk som skolefag Dansk brugsværdi Engelsk som skolefag Engelsk - brugsværdi Elever 4,15 3,86 3,09 2,73 4,48 4,81 Skolesamf 4,00 4,52 4,05 3,86 4,45 4,65 Forældre 3,84 3,84 3,10 3,28 4,63 4,74 Average/ snit N= 22 4,00 4,07 3,41 3,29 4,52 4,73
12 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 12 Udfordringer i danskundervisningen Aktivere eleverne til mundtlig produktion (15) Motivere eleverne til positiv holdning til faget (14) Broen mellem klasseværelsets micro-kontekst og samfundets kontekst er ikke synlig Ydre forhold konflikt mellem offentlig policy og praksis nedprioritering af faget i forhold til norsk og svensk manglende kontekst i samfundet
13 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 13 Undersøgelsen understreger den paradoksale situation at elever og lærere er bevidste om, hvor vigtigt det er at beherske mundtlig kommunikation på dansk at elever vil blive bedre til at tale og forstå dansk talesprog lærere vil at eleverne bliver bedre til at tale og forstå dansk talesprog elevernes identification med de nordiske elever er (godt) bevidste om og generelt positivt indstillede over for det danske/nordiske; lande, folk og kultur danskfagets status dansk som skolefag har lavere status end engelsk dansk har lavere nytteværdi end engelsk
14 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 14 Undersøgelsen påpeger mulige konflikter mellem elevers og læreres forventninger til fokus i undervisningen og læseplanens learning outcomes lærernes opfattelse af elevernes kompetencer og læseplanens forventninger dansk som skolefag og dansk i kulturel og personlig (kommunikativ) kontekst anvendte arbejdsmetoder og elevernes motivation og deltagelse i danskundervisningen elever som persons-in-context vil vise deres personal power and personality i mundtlig kommunikation med andre dansktalende dansk som skolefag og elevernes globale erfaring med sprogindlæring
15 NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 15 Referencer Council of Europe. (2001). The Common European Framework of Reference for Languages: Learning, teaching, assessment. Delsing, L-O. og Åkeson, K.L.(2005). Håller språket ihop i Norden? Dörnyei, Z. (2009). The L2 motivational self system. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters. Jeeves, A. (2013). The relevance of English language instruction in a changing linguistic environment in Iceland: The L2 self of young Icelanders. I. Piller, I (red): Multilingual. Journal of Cross-Cultural and Interlanguage Communication. De Gruyter Mouton. Kolstrup, K.L. (2013). Det ideelle selv og motivaton i andetsproglæringen. I Sprogforum nr. 57. Aarhus Universitetsforlag. Legenhausen, L. (1999) Autonomous and traditional learners compared: The impact of classroom culture and attitudes and communicative behaviour. I C. Edelhoff and R. Weskamp (eds Autonomes Fremdsprachlernen (pp ). Ismaning: Hueber. Mennta- og menningarmálaráðuneyti. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla. (National læseplan for grundskolen) Norton. B. (2013). Identiy and Langage learning. Extending the Conversation. 2nd Edition. Bristol: Multilingual Matters. Ushioda, E. (2009). A person-in-context relational view of emergent motivation, self and identity. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters.
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN RESPONS FRA ISLANDSKE ELEVER I 10. KLASSE 2015 Nuuk, 6. 10. august 2015 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Nuuk, 6 10 august 2015 Brynhildur
Læs mereDansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1
Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.
Læs mereProjekt livshistorie. Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression.
+ Projekt livshistorie Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression. + Indhold: Udgangspunktet og spørgsmålene Projektets opbygning Teorier om motivation Dynamik
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereForhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015
Forhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015 N O R D P LU S P R OJ E K T, DANSK 1-2-3 S E M I N A R I N U U K 6. 1 0. A U G U S T 2 0 1 5 B R Y N H I L D U R A N N A O G Þ Ó R H I L D U
Læs mereDansk som transitsprog ind i Norden
Dansk som transitsprog ind i Norden SPRÅK SÅ IN I NORDEN BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereUndersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island
Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereDet ideelle selv og motivation i andetsprogslæringen
Det ideelle selv og motivation i andetsprogslæringen Da 32-årige Mulenga flytter fra Zambia til Danmark for at gifte sig med sin danske kæreste John, har hun bestemte håb og drømme for sin fremtid. Disse
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereNordisk nabosprog. Møde på Schæffergården 4.-5. februar 2016. Þórhildur Oddsdóttir 1
Nordisk nabosprog Møde på Schæffergården 4.-5. februar 2016 Þórhildur Oddsdóttir 1 Þórhildur Oddsdóttir og Brynhildur Anna Ragnarsdóttir 2 Fakta 1 Dansk er obligatorisk skolefag i Vestnorden De eneste
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereDANSK SOM FREMMEDSPROG I EN AKADEMISK KONTEKST
DANSK SOM FREMMEDSPROG I EN AKADEMISK KONTEKST Om islændinges behov for danskkundskaber under videreuddannelse i Danmark Auður Hauksdóttir Københavnerstudier i tosprogethed bind 68 Københavns Universitet
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 3
Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling
Læs mereDansk som 1., 2. eller 3. sprog i Vestnordens grundskoler
Dagný Reynisdóttir Dansk som 1., 2. eller 3. sprog i Vestnordens grundskoler Et studie af elevernes holdning til dansk/nordiske sprog som obligatoriske skolefag og deres brugsværdi, samt lærernes vurdering
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereSprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge
Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge Hvordan kan web 2.0-teknologier og forskellige læringsrum inddrages for at fremme børnenes kompetencer? Inspirationsmøde for dansklærere Smáraskóli,
Læs mere16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor
Læs merePerlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!
Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Af Monica C. Madsen Et intensivt sprogbad på fem dage, hvor lærerstuderende fra hele
Læs mereParadisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk
Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereTidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereTESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole
TESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole TESS, som står for Tidlig Engelsk Sprog Start, blev indført på Søholtskolen i Brøndby i 2004, hvor én af skolens to børnehaveklasser startede engelskundervisningen
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereKulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen
Kulturen i KTK Leif Chr. Mikkelsen En organisations kultur kan være et af de største aktiver, organisationen besidder. Hvis den vel at mærke arbejder i den retning, organisationen har sat sig for at gå.
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereUniveristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne
Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereREFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs mereI dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.
Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til
Læs mereMotivation en kvalitativ undersøgelse inspireret af Bonny Norton
Motivation en kvalitativ undersøgelse inspireret af Bonny Norton Louise Frank Jørgensen Vejleder: Elina Maslo Danmarks pædagogiske universitet, 2013 Indhold: Hvad er andetsprogsindlærerens formål med immigrationen
Læs mereTilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016
Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016 Af tilsynsførende Peter Jensen Helsingør, d. 22. marts 2016 Baggrund for tilsyn på Helsingør Privatskole (skolekode:280039) Skolen er sidste sommer flyttet
Læs mereFå meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer
Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer DUNk 2012, Trinity, Fredericia 29. Maj 2012 Oversigt Line Stald, AU 1. Baggrunden for
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereIndledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året 2000 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Kapitel I: Den kommunikative undervisningsmetode og islændinges begrænsede mundtlige færdigheder i dansk.... 4 Hvorfor har kommunikative
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i tre danskniveauer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Læs mere om Fælles Mål på www.emu.dk 3 niveauer På
Læs mereHandleplan for internationalisering på Arden Skole
Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune
Læs merePrøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter
Læs mereEvaluering af tidlig engelskundervisning
Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark Tidlig engelskundervisning er et varmt politisk emne, og i debatten om folkeskolereformen har dette emne haft en fremtrædende rolle. I 2011 anbefalede
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E N ø r r e v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereDET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet
DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereInterkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj
Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereUddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H a v n d a l S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F å r u p S k o l e & B ø r n e b y R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereKritiske potentialer i sprogpædagogisk
Kritiske potentialer i sprogpædagogisk praksis Siden 1970 erne har den pædagogiske dagsorden inden for sprogundervisning i stort omfang været kommunikativ, således at målet med undervisningen har været
Læs mereUndervisningsmaterialer i dansk beregnet til 10. klasse Udgivet af Námsgagnastofnun - den islandske stats center for undervisningsmaterialer.
Undervisningsmaterialer i dansk beregnet til 10. klasse Udgivet af Námsgagnastofnun - den islandske stats center for undervisningsmaterialer. Nordplus projekt, Dansk 1-2-3 Seminar i Nuuk 6. 10. august
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereanalysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for indholdsbaseret sprogpædagogisk praksis
Uddannelse: Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og uge Modul: Modul 4, Sprogtilegnelse ECTS: 15 Semester + år: Forår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig (navn
Læs mereEventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:
Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse
Læs mereCooperative Learning
Háskóli Íslands Hugvísindasvið MA í dönskukennslu Cooperative Learning En mundtlig løsning i danskfaget? Ritgerð til MA-prófs í dönskukennslu Pelle Damby Caroee Kt.: 2302874229 Leiðbeinandi: Þórhildur
Læs mereLÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018
LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018 Om Læringsbarometeret Læringsbarometeret har udgangspunkt i evalueringskonceptet LEARN, der spørger ind til de studerendes tilgang
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereVIBORGPRIVATEREALSKOLE
VIBORGPRIVATEREALSKOLE HJERTELIG VELKOMMEN TIL VIBORG PRIVATE REALSKOLE Først og fremmest vil jeg gerne byde rigtig hjertelig velkommen til denne korte introduktion til vores skole. Jeg håber, at denne
Læs mereRespons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København
Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereVALGFAG 2014-2015. Valgfag for 7., 8. og 9. årgang
VALGFAG 2014-2015 Valgfag for 7., 8. og 9. årgang I denne folder finder du oplysninger om de fag, du kan vælge imellem, når du skal vælge valgfag for næste skoleår. Undervisningen i de fleste af valgfagene
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereKan man finde balancen i Den
Kan man finde balancen i Den første læsning? Jesper Bremholm, Seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Munkebjergkonference/ Læsevejlederdagen 2018 Onsdag d. 14. november Oplæggets 4 hoveddele 1.
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o b r o v e j e n s S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, billedkunst, og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan veksle
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Uhre Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Uhre Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 653006 Skolens navn: Uhre Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K r i s t r u p S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E G r ø n h ø j s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E B l i c h e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mere