Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1"

Transkript

1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i hvert fald den ene part er nødt til at anvende et fremmedsprog for at kunne kommunikere med samtalepartneren. Som bekendt befinder skandinaver, dvs. danskere, svenskere og nordmænd, sig imidlertid i den forholdsvis specielle situation, at de kan bruge deres eget sprog, når de kommunikerer med en person fra et af nabolandene (semikommunikation). Kommunikationen mellem skandinaver, og især mellem danskere og svenskere, er dog ofte problematisk, og den almindelige opfattelse er, at nabosprogsforståelsen er blevet dårligere. De seneste årtier er det stadig oftere blevet sagt, at det ikke længere er en selvfølge, at en samtale mellem skandinaver føres på de skandinaviske sprog, men at engelsk skulle være lettere at forstå end nabosproget. Ifølge iagttagelserne taler især unge skandinaver ofte engelsk med hinanden i mange sammenhænge. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at nabosprogsforståelsen er blevet dårligere. Den øgede brug af engelsk kan også skyldes, at unge mennesker er blevet bedre til engelsk og i stigende grad føler sig som medlemmer af et internationalt, engelsksproget samfund. Titlen på R. Höglins bog udgivet af Nordisk Ministerråd, Engelska språket som hot og tillgång i Norden (2002), viser, hvor splittet man er over for brugen af det engelske sprog som lingua franca. På den ene side giver det mennesker en storslået mulighed for at kunne mødes og kommunikere hen over sprog-, kultur- og landegrænser, på den anden side udgør brugen af engelsk en reel trussel mod brugen af de nordiske sprog på nordisk plan. Og der er også mennesker, som frygter, at det engelske sprog på længere sigt vil fortrænge de nordiske som nationalsprog. Truslen har affødt en livlig samfundsdebat de senere år. Det er diskussionen om brugen af engelsk som lingua franca i Skandinavien samt efterlysningen af videnskabelige undersøgelser om forholdet mellem nabosprogsforståelse og forståelsen af engelsk, der var anledning til den undersøgelse, som jeg vil beskrive i det følgende. Jeg udførte undersøgelsen i 2001 og 2002 sammen med 6 BUDSTIKKEN

2 en gruppe MA-studerende fra skandinavisk afdeling ved Groningen Universitet. Målet var at finde ud af, hvor godt unge nordmænd og svenskere forstår engelsk i forhold til dansk. Vi valgte at fokusere på forståelsen af dansk i forhold til engelsk, fordi det som regel er dansk, der betragtes som problembarnet i skandinavisk nabosprogsforståelse. 2 Vi undersøgte både lytteforståelse og læseforståelse. Tidligere undersøgelser har vist, at skandinaver er bedre til at læse hinandens sprog end til at forstå dem, når de tales. Det er derfor muligt, at nabosprogsforståelsen, i hvert fald når det gælder læseforståelsen, har et forspring i forhold til engelsk. Eksperimentet For at undersøge den engelske og danske sprogforståelse udviklede vi en test, hvor testpersonerne skulle oversætte engelske eller danske ord i en sætning. Vi valgte at bruge Anne Franks dagbog som udgangspunkt. På baggrund af den nederlandske tekst valgte vi 30 vilkårlige helsætninger. I hver sætning markerede vi alle indholdsord (dvs. udsagnsord, navneord, tillægsord og biord), og derefter valgte vi et af disse ord i hver sætning efter tilfældighedsprincippet. Efter først at have valgt de 30 testsætninger og 30 testord ledte vi efter de tilsvarende sætninger og ord i den engelske og i den danske oversættelse. Vores testmateriale udgjordes således af de 30 engelske og de 30 danske sætninger med et udvalgt indholdsord i hver. Læsetesten bestod af de i alt 30 (15 engelske og 15 danske) sætninger med et understreget indholdsord i hver. Under hver sætning var der plads til at skrive oversættelsen af det understregede ord. I figur 1 gives et eksempel på en dansk sætning fra testen. På den del af testformularen, som hørte til lyttetesten, fandtes kun 30 linjer, hvor oversættelsen af testordet skulle skrives. For at gøre det klart for testpersonerne, hvilket ord de i hver af de 30 sætninger skulle oversætte, blev testordet gentaget umiddelbart efter sætningen. Derefter blev sætningen og testordet gentaget endnu engang. Dette mente vi var nødvendigt Jeg tager kniven i den ene hånd, sådan, og skraber oppefra og nedefter! Figur 1. Eksempel på en dansk sætning fra testen. BUDSTIKKEN

3 for at råde bod på, at sammenhængen var så begrænset i testsituationen, hvor prøvepersonerne kun hørte løsrevne sætninger. Desuden havde testpersonerne i læseeksperimentet også lejlighed til at læse sætningerne flere gange. På den måde prøvede vi at gøre testsituationerne så ensartede som muligt i de to tester. Teksterne blev indtalt på dansk og på engelsk af mænd med en standardudtale (dansk eller britisk engelsk). Efter vores bedømmelse havde de stemmekvaliteter og læsestile, som ikke var så forskellige, at det kunne give anledning til forskel i forståelighed. Vi bearbejdede optagelserne for at sørge for, at der var lige lange pauser mellem sætningerne og ordene. Før hver ny sætning indsatte vi desuden en tone for at gøre det lettere for testpersonerne at holde rede på, hvor i eksperimentet de befandt sig. Som testpersoner deltog i alt 320 norske og svenske elever fra de ældste klasser i gymnasiet, som havde norsk henholdsvis svensk som modersmål. Vi valgte udelukkende skoler, som geografisk set lå midt i landet, omtrent lige langt fra Danmark, således at vi kunne gå ud fra, at både de norske og de svenske elever havde samme udgangspunkt, hvad angår tidligere kontakt med dansk. Resultater Resultaterne af de to tester fremgår af figur 2. De viser, at svenskerne har lettere ved at læse og forstå engelsk end dansk. Også nordmændene har ,8 75,8 79,4 73,0 69,3 57,3 61,3 21,2 Norge Sverige Norge Sverige dansk engelsk læsetest lyttetest Figur 2. Procentdel danske og engelske ord, som er korrekt oversat af testpersoner i Norge og Sverige. Til venstre resultaterne af læsetesten og til højre resultaterne af lyttetesten. 8 BUDSTIKKEN

4 BUDSTIKKEN lettere ved at forstå talt engelsk end talt dansk. Kun når nordmændene skal læse, er dansk lettere for dem end engelsk. Nordmændene har således et forspring i forhold til svenskerne, når det gælder danskforståelsen, men de er også bedre end svenskerne til at forstå talt engelsk. Der er forskellige forhold, som kan have indflydelse på, hvor godt testpersoner er i stand til at klare en test i sprogforståelse. Ud over lingvistiske afstande mellem sprogene er det f.eks. også afgørende, hvilken holdning testpersonerne har til sproget samt deres tidligere erfaringer med samme. For at få et indtryk af testpersonernes erfaring med dansk og engelsk og deres holdning til brugen af engelsk og skandinaviske sprog i en nordisk sammenhæng, stillede vi dem forskellige spørgsmål om disse forhold. Desuden så vi på forholdet mellem testresultaterne og lingvistiske afstande. 3 Svarene på spørgeskemaerne peger i store linjer i samme retning som resultaterne af sprogtesterne. Nordmændene havde mere kontakt med dansk end svenskerne. Der er også flere nordmænd end svenskere, som foretrækker at kommunikere med danskere på deres eget sprog frem for på engelsk, og der er flere nordmænd end svenskere, som i forvejen regnede med at være bedre til dansk end til engelsk. Mellemnordisk kommunikation anses desuden for at være vigtigere blandt nordmændene end blandt svenskerne. Holdningerne og erfaringerne hos nordmændene og svenskerne stemmer altså overens med testresultaterne. Der er desuden en tydelig sammenhæng mellem testresultaterne og lingvistiske forskelle. Jo mere afvigende testordene er fra de tilsvarende ord på testpersonernes modersmål, des sværere er de at forstå. Konklusioner Et af Nordisk Råds formål er at styrke brugen af de skandinaviske sprog i nordisk sammenhæng. Rådet har bl.a. udgivet en folder med råd til nordboer om, hvad de kan gøre for at opnå god indbyrdes forståelse (Att förstå varandra i Norden, Nordiska Rådet ). Heri anbefales det at undgå brugen af engelsk som nordisk omgangssprog. Som argumenter herfor nævnes, at man kan udtrykke sig friere og mere nuanceret på sit eget sprog, og at de skandinaviske sprog ofte er bedst egnede til at udtrykke sig på, når det drejer sig om nordiske forhold. Desuden er ikke alle lige gode til engelsk, mens det kræver en forholdsvis lille indsats at kunne forstå de andre skandinaviske sprog. Også de nordiske sprogs symbolske værdi som skaber af nordisk identitet understreges. Men spørgsmålet er, om ikke nabo- 9

5 sprogsforståelsen (især den svenskdanske) er så dårlig i forhold til forståelsen af engelsk, at det er blevet mere naturligt for unge mennesker at tale engelsk med hinanden? I så fald er det måske ikke længere realistisk at tro på, at de nye generationer vil blive ved med at kommunikere med hinanden på et skandinavisk sprog. Det var ikke formålet med vores undersøgelse at tage stilling for eller imod brugen af engelsk i nordisk kommunikation. Vores mål var at få et indtryk af, hvor godt skandinaver er i stand til at læse og forstå nabosprog (i dette tilfælde dansk) i forhold til engelsk. Vi har konstateret, at nordmænd er bedre til at læse dansk end engelsk, men bedre til at forstå talt engelsk end talt dansk. Svenskerne har flere korrekte oversættelser, både når det gælder talt og skrevet engelsk, end når det gælder dansk. Det er altså især i det dansk-svenske forhold, at engelsk kan konkurrere med skandinavisk, og man kan konkludere, at der måske er en reel fare for, at kommunikationen mellem svenskere og danskere i fremtiden først og fremmest vil komme til at finde sted på engelsk. Det kræver derfor en indsats, hvis man fortsat skal kunne tale om semikommunikation i en svensk-dansk sammenhæng. Vores resultater er generelt set ikke særligt opmuntrende for modstandere af brugen af engelsk i nordisk kommunikation. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at det er svært at simulere virkeligheden i en testsituation. Vores undersøgelse tager ikke højde for fordelene ved at kunne udtrykke sig på sit eget sprog. Denne fordel er enestående i en situation som den skandinaviske, hvor begge samtaleparter kan udtrykke sig på deres eget sprog og derfor bliver mere jævnbyrdige end i de fleste tosproglige situationer, hvor i hvert fald den ene samtalepartner er nødt til at udtrykke sig på et sprog, som ikke er vedkommendes eget. Det ville være interessant at undersøge nærmere, hvor udbredt brugen af engelsk på skandinavisk plan er i praksis. Det er muligt, at man i virkeligheden slet ikke går over til at tale engelsk så hurtigt, som man generelt er tilbøjelig til at tro. Vores resultater viste, at en del af både de norske og de svenske elever overvurderede, hvor godt de er i stand til at læse engelsk i forhold til dansk. Men på den anden side var der kun få nordmænd, som angav, at de brugte eller ville bruge engelsk i en samtale med en dansker. Svenskere, som aldrig har haft forbindelse med danskere, gik ud fra, at en samtale med en dansker ville komme til at foregå på engelsk, mens det viste sig, at flertallet af de svenskere, som havde erfaring med at tale med danskere, talte svensk med dem. 10 BUDSTIKKEN

6 Disse resultater viser vigtigheden af at sørge for, at unge skandinaver får mulighed for at mødes og opdage, at det i virkeligheden er muligt at tale sammen på hver sit sprog. Det er også vigtigt at vægte undervisningen i de talte nabosprog højere, end man hidtil har gjort. Dette kræver større indsigt i hvilke lingvistiske faktorer, der især gør det svært at forstå nabosprogene. Hvis man ved, hvor de lingvistiske hindringer for gensidig sprogforståelse ligger, er man også i stand til at give en mere målrettet nabosprogsundervisning. For tiden udføres et stort forskningsprojekt ved Groningen Universitet med titlen Linguistic determinants of mutual intelligibility in Scandinavia. 5 Formålet med dette projekt er at undersøge forholdet mellem sprogforståelse og lingvistiske forskelle. Allerede eksisterende metoder til at måle afstande på forskellige lingvistiske niveauer vil blive videreudviklet og relateret til resultaterne af sprogforståelsestester. Målet er at udvikle en model, som kan forklare og forudsige den gensidige sprogforståelse mellem nært beslægtede sprog som f.eks. de skandinaviske. Forhåbentlig kan resultaterne af forskningen inden for dette projekt bidrage til at få større kendskab til, hvilke faktorer der spiller en afgørende rolle for succesfuld kommunikation mellem skandinaver. BUDSTIKKEN Charlotte Gooskens (f. 1962), bifag i lingvistik fra Aarhus Universitet, cand.mag. i lingvistik fra Leiden Universitet, ph.d. fra Nijmegen Universitet på afhandlingen On the role of prosodic and verbal information in the perception of Dutch and English language varieties. Lektor i skandinavisk lingvistik ved Groningen Universitet siden Noter. 1. Nærværende artikel er en forkortet udgave af en artikel med samme titel i Tidsskrift for Sprogforskning, årg. 4, nr. 1-2, s Da vi var færdige med vores undersøgelse, blev der udført en ny stor undersøgelse af mellemnordisk sprogforståelse, nemlig INS-projektet, med støtte fra Nordisk Kulturfond. I denne undersøgelse blev forståelsen af engelsk også testet med lignende resultater (se L.-O. Delsing & K. Lundin Åkesson: Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska. København: Nordisk ministerråd 2005). 3. Lingvistiske afstande målte vi med den såkaldte Levenshtein-algoritme (se W. Heeringa: Measuring dialect pronunciation differences using Levenshtein distances. Groningen: Groningen dissertations in linguistics (Grodil) 2004). 4. Se folder_att_forstaa/folder_index.htm. 5. Se 11

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland)

af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland) Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen (udg.): 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2006 Internordisk sprogforståelse i et dialektperspektiv. af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen

Læs mere

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor

Læs mere

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Sebastian Kürschner & Charlotte Gooskens Skandinavisk Afdeling, Groningen Universitet, Holland 1. Baggrund Ved Skandinavisk Afdeling

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? CHARLOTTE GOOSKENS 1 Groningen Rijksuniversiteit, Holland The Scandinavian languages are so alike that their speakers often communicate,

Læs mere

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske ordforståelse? Charlotte Gooskens & Sebastian Kürschner 1. Indledning Som bekendt er de skandinaviske sprog så nært beslægtede,

Læs mere

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet

Læs mere

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Af Monica C. Madsen Et intensivt sprogbad på fem dage, hvor lærerstuderende fra hele

Læs mere

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord: Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske

Læs mere

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning. Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat

Sprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog

Læs mere

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske Ur Språk talesprogsforståelse & stil NF 19, 2009 105 Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse Af GERARD DOETJES og CHARLOTTE GOOSKENS Abstract

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1 Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1 Gerard Doetjes & Charlotte Gooskens Abstract Doetjes, Gerard, gerard.doetjes@fremmedspraksenteret.no, research fellow, Norwegian Centre for

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret

Læs mere

Sprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s

Sprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nabosprog i undervisningen Lis Madsen Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 107-114 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne og Netværket for

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Dokumentation. sproglige realkompetencer

Dokumentation. sproglige realkompetencer 1 Dokumentation af sproglige realkompetencer 2 Et NordplusVoksen-projekt for Studieskolen, København Folkuniversitetet, Sverige Folkeuniversitetet, Norge udarbejdet af Christoph Schepers, Studieskolen

Læs mere

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen.

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen. NORDISK I NORSKFAGET kartofler og hybelkaniner i skolen. Nabosprogsundervisningens vilkår en lille tilstandsrapport. 1 I 2006 skete der noget enestående. Fem nordiske kultur- og undervisningsministre samt

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik.

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik Guðrún Kvaran Sprog i Norden, 2011, s. 31-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet Læseoplevelser og læseforståelse i et nabosprogsperspektiv Torben ebro, lektor, UC jælland og Tom teffensen, lektor, UC jælland og ph.d.-stud., RUC Det er nok de færreste elever, som forbinder nabosprogsundervisningen

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jörn Lund Hovedvægten bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand.

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN

DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN DIALOG GIVER NUANCERET SYN PÅ VERDEN I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi.

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Årsplan for dansk 2. årgang

Årsplan for dansk 2. årgang Årsplan for dansk 2. årgang 2015 2016 Uge 33-34: 2.A Tværfagligt forløb i dansk med udgangspunkt i Cyklistforbundets skolekampagne Alle børn cykler Materialer: Undervisningsmateriale fra ABC hverdagssituationer.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Sprog i Norden. Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Titel: Forfatter: Mari Bacquin & Robert Zola Christensen. Kilde:

Sprog i Norden. Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Titel: Forfatter: Mari Bacquin & Robert Zola Christensen. Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Mari Bacquin & Robert Zola Christensen Sprog i Norden, 2013, s. 1-16 [i hæftet: s. 67-82] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Eksperter fra hele Norden hjælper med at styrke sprogsamarbejdet. Ekspertgruppen foran Schæffergården. Foto: Monica C. Madsen

Eksperter fra hele Norden hjælper med at styrke sprogsamarbejdet. Ekspertgruppen foran Schæffergården. Foto: Monica C. Madsen Eksperter fra hele Norden hjælper med at styrke sprogsamarbejdet Ekspertgruppen foran Schæffergården. Foto: Monica C. Madsen Nordisk Sprogkoordination (NOSK) får i 2017-2018 hjælp til at styrke det nordiske

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Euklids algoritme og kædebrøker

Euklids algoritme og kædebrøker Euklids algoritme og kædebrøker Michael Knudsen I denne note vil vi med Z, Q og R betegne mængden af henholdsvis de hele, de rationale og de reelle tal. Altså er { m } Z = {..., 2,, 0,, 2,...} og Q = n

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Ordbog over Symboler

Ordbog over Symboler Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Nabosprog i danskundervisningen

Nabosprog i danskundervisningen Nabosprog i danskundervisningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Emnebegrundelse... 2 1.2 Problemformulering... 3 1.3 Begrebsdefinitioner... 3 1.4 Metode... 5 1.5 Læsevejledning... 9 2. Teoretisk

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Bodil Waldstrøm. Undersøgelse af befolkningens holdning til TOPSKATTELETTELSE

Bodil Waldstrøm. Undersøgelse af befolkningens holdning til TOPSKATTELETTELSE Bodil Waldstrøm Undersøgelse af befolkningens holdning til TOPSKATTELETTELSE Brabrand, den 20. august 2016 Dataindsamlingen er foregået i perioden 14.-19. august 2016. Den blev foretaget i Facebook, hvor

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Grænseoverskridende litteratur

Grænseoverskridende litteratur GNU undervisningsforløb maj-juni 2013 Modersmålsgruppe C Grænseoverskridende litteratur 3 romaner Deltagende lærere og klasser Gunilla Forssell Eriksson Ytterbyskolan Kungälv (Sv) 8.klasse Anne Grethe

Læs mere