Uddannelse styrker Mariannes fremtid

Transkript

1 hk privat produktion - Egentlig var jeg i gang med at læse til sygeplejerske. Jeg havde brug for et halvt års pause, inden jeg fortsatte studiet, og så fik jeg et arbejde i Post Danmark. Nu har jeg været her i 12 år. Uddannelse styrker Mariannes fremtid Af Helle Møller Riis foto jacob nielsen Marianne Ramm er via kompetencefondene kommet i gang med et studium. Det betyder, at hun står stærkere, hvis hendes arbejdsplads, Post Danmark, rammes af endnu en fyringsrunde 35-årige Marianne Ramm er hende nede fra posthuset. I otte år har hun siddet ved skranken på Posthuset Ved Søerne i København. Her sender hun frimærkehæfter og pakker over skranken, smiler til kunderne og ekspederer breve til ind- og udland. Hun sidder der hver dag, undtagen onsdag, hvor hun sidder på skolebænken og læser til akademimerkonom. - Jeg læste om kompetencefondene og selvvalgt uddannelse på HK s hjemmeside og besluttede mig for, at det ville jeg prøve. Det var superenkelt og krævede bare, at jeg udfyldte nogle skemaer på nettet. - Nu er jeg i fuld gang og får både kurset og kursusmaterialer betalt, og så har jeg oven i købet fri til at gå i skole, siger Marianne. Dit eget valg Marianne havde på en medarbejderudviklingssamtale med sin chef drøftet muligheden for at komme i gang med at uddanne sig. Chefen var med på ideen, og da der samtidig var en artikel om kompetencefonde og selvvalgt uddannelse i både HK/Privatbladet og i Post Danmarks personaleblad, kom hun i gang. - Jeg fandt alt, hvad jeg skulle bruge på HK s hjemmeside. Her fik jeg også at vide, at Post Danmark har

2 - Jeg bliver helt glad af at komme ud og bruge min hjerne på andre ting end frimærker og pakkelabels. sin egen kompentencefond, og derfor skulle jeg søge i medarbejderudvalget. De gav grønt lys til det hele, og på tre dage havde jeg fået både kursusprisen og bøgerne betalt af fonden, siger Marianne, der opfordrer andre til at gøre det samme: - Det afgørende er, at man finder noget, man brænder for. Du skal være motiveret for at få noget ud af en uddannelse. Det kan både være NLP-terapi, engelsk eller it, man uddanner sig inden for. Det er bare vigtigt, at det er noget, som du føler, du kan bruge til noget. Enten personligt eller på arbejde. Det skal ikke være noget, som din chef presser dig til. En øjenåbner For Mariannes vedkommende faldt valget på akademimerkonom. Hun har tidligere snuset til lederkurser i Post Danmarks eget regi og valgte derfor at tage praktisk ledelse som første modul. - Ud over at jeg sidder ved skranken på posthuset er jeg også tillidsmand. Jeg samarbejder derfor tit med både lederne og HK. Ledelsesmodulet har givet mig nogle gode redskaber i min dagligdag, og så er det utrolig inspirerende for mig at høre, hvordan problemer bliver tacklet på andre arbejdspladser, siger Marianne og fortsætter: - Det er jo en af de andre helt store fordele ved at uddanne sig: Du møder andre mennesker end dine kolleger, og kommer på den måde lidt væk fra osteklokken. En arbejdsplads kan jo indimellem blive lidt indspist, og derfor er uddannelse et frisk input. For mig personligt var det rart at bruge hjernen på andet end frimærker og pakkelabels. Det har på mange måder været en øjenåbner, siger Marianne. Hun håber på at kunne tage hele uddannelsen som akademimerkonom via kompetencefondene og overvejer lige nu, om næste modul skal være erhvervsjura eller HR. - Jeg er indstillet på at bruge de to et halvt år, som uddannelsen varer, siger Marianne. HK privatbladet november Op ad karrierestigen Det var ikke afgørende for Marianne, at hun fik fri i arbejdstiden til at tage uddannelsen. Hun ville også have taget akademimerkonomuddannelsen, selv om undervisningen lå om aftenen. - Selvfølgelig kan det være hårdt at tage en aften ud, hvis du i forvejen har en 37-timers arbejdsuge. Men for mig handler det om at sikre min fremtid. Min taburet er jo ikke helt så sikker her i Post Danmark, som da jeg blev ansat for 12 år siden. Dengang troede alle, at de kunne blive her, til de skulle bæres ud. Sådan er det ikke længere. Post Danmark er blevet privatiseret. Vi skal have en ny organisationsstruktur, og vi får en ny postlov til marts. Vi risikerer med andre ord at blive fyret, og du står jo stærkere, jo mere uddannelse du har, siger Marianne. Fyringer eller ej - så regner hun under alle omstændigheder med, at hun skal væk fra skranken på Nørrebrogade. Godt nok holder Marianne meget af kundekontakten, men hun vil på sigt gerne arbejde i en personaleafdeling, hvor hun kan bruge det, hun er i gang med at lære på akademimerkonomuddannelsen. - Jeg uddanner mig også for at videreudvikle mig selv i mit ar-

3 bejdsliv. Da jeg startede i Post Danmark, var jeg pakkebud. Så blev jeg ansat ved skranken og blev siden tillidsmand. Når jeg er færdig med uddannelsen om to et halvt år, håber jeg selvfølgelig på at få lov at bruge den. Enten her eller et andet sted, siger Marianne. Gør noget selv Uanset hvad der sker i Marianne Ramms arbejdsliv, så kan hun kun se uddannelsen som en fordel. Hun anbefaler alle at benytte sig af den mulighed, som kompetencefondene giver. - Det nytter jo ikke at sidde med hænderne i skødet og sige: Jeg får aldrig noget kursus, der sker ikke noget for mig. Den her mulighed er fantastisk. Det eneste, du skal gøre, er at bruge den, siger Marianne, der selv har hjulpet kolleger med at komme på skolebænken. - Lige netop uddannelse er noget, som jeg opfordrer alle til at snakke om på medarbejderudviklingssamtalerne. De samtaler er jo til for dig, og ikke for din chef. Det er her, du kan snakke om dine uddannelsesønsker, siger Marianne. - Det fantastiske ved kompentencefondene er, at det er dig og ikke din chef, der bestemmer, hvad du skal uddanne dig i. Hvis du er i tvivl og ikke helt kan finde ud af at udfylde skemaet, så ring til HK. Spørg din kollega - eller din tillidsmand, siger Marianne, der set med tillidsmandsbriller mener, at alle bør ruste sig til en periode med et ustabilt arbejdsmarked: - Finanskrisen har jo betydet mange ændringer. Det samme gør privatiseringer og monopolbrud. Derfor er det altid godt at tænke på fremtiden og tage en uddannelse. Om selvvalgt uddannelse Du har mulighed for at bruge selvvalgt uddannelse hvis din arbejdsplads har indgået overenskomst om selvvalgt uddannelse hvis du har været ansat samme sted i minimum 9 måneder. Du kan uddanne dig i arbejdstiden ganske gratis, og du bestemmer selv, hvad du vil uddanne dig inden for. Du skal dog aftale med din arbejdsgiver, hvordan du tilrettelægger uddannelsesperioden. Kompetencefonden betaler op til 85 procent af din løn, mens du uddanner dig, den betaler dine udgifter til undervisningen og refunderer de udlæg, du har til transport. Er du ansat under Dansk Erhvervs overenskomst, har du mulighed for at få 100 procent af din løn betalt. Du kan få mere at vide om betingelserne og støtten ved at kontakte din lokale HK-afdeling eller klikke ind på Det fantastiske ved kompentencefondene er, at det er dig og ikke din chef, der bestemmer, hvad du skal uddanne dig i. Marianne Ramm Pas godt på HK Når Branchesektion Produktions delegeretmøde i januar slutter, så sætter jeg et personligt punktum for mit faglige liv. Dikteret af min fødselsattest. Det er et liv, som har bragt mig vidt omkring. Lige fra den første post som kasserer i den lokale lærlingeklub til et sæde i HK/Privats sektorbestyrelse. Som alle andre fagligt aktive har jeg været drevet af lysten til at gøre en forskel og til at få indflydelse og indsigt. Jeg har været tillidsrepræsentant i lange perioder, men jeg har aldrig været overbebyrdet med sager. Forklaringen er, tror jeg, ganske enkelt den, at det, at der er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, får ledelsen til lige at tænke sig om, inden den finder på alt for mange kreative ideer. En sidegevinst ved mit faglige liv har været alle de fantastiske, sjove, kloge, skøre mennesker, jeg mødt undervejs. Lige fra krøllede livskunstnere over politikere til erhvervsfolk med en vis tyngde. Mennesker, jeg aldrig ville have mødt, hvis det ikke havde været for min tid i HK. Alt i alt har det været en fantastisk tid, men det har også været en tid med store omvæltninger. Landsforeninger er blevet oprettet og nedlagt. Sektorer er fusioneret. Afdelinger lagt sammen. Og i skrivende stund skal a-kassen samles i København. Og det har da givet murren i krogene af og til. Så her på vej til et liv med mere tid at pusle i haven eller til at snuppe en morfar midt på dagen, vil jeg sende en tanke til jer, der skal fortsætte det gode faglige arbejde, og alle jer andre gode kolleger. HK skal være til stede på den enkelte arbejdsplads. HK skal stadig gøre en forskel. Kun ved at have et stærkt HK, kan vi sikre den danske model og dermed sørge for, at du og alle andre har et godt og trygt arbejdsliv. God arbejdslyst og pas godt på HK! Af Jørgen Vestergaard, næstformand i Branchesektion Produktion fagligt synspunkt 3

4 Delegeretmøde januar 2011 Branchesektion Produktion er ved at varme op til delegeretmøde i januar. Her på siderne kan du læse om de temaer, som vil komme op på mødet. Krisen sætter dagsordnen Overenskomster, økonomisk krise og uddannelse er de temaer, som har præget arbejdet i Branchesektion Produktions bestyrelse HK privatbladet november 2010 Når Ulla Lousen Hahn, der er it-developer, sætter sig ved computeren på Danfoss, så er hun i konkurrence med kolleger over hele verden. Og så længe hun kan løse sine opgaver med større kvalitet end de udenlandske kolleger, bliver opgaverne i Danmark. Men kommer den dag, hvor eksempelvis de kinesiske kolleger, som kræver en langt lavere løncheck, kan matche hende, så flytter opgaverne om på den anden side af kloden. For sådan er virkeligheden i en international virksomhed, hvor skarp konkurrence kræver, at ledelsen altid er på udkig efter mere effektive og billige løsninger. - For nogle virksomheder er outsourcing den eneste mulighed for at overleve. Men jeg synes, det er trist at tænke på, hvor mange job i industrivirksomheder, der er forsvundet de senere år som følge 4 af globaliseringen. Og selv om udviklingen har været i gang i mange år, så har den økonomiske krise sat ekstra fart på, siger Ulla Lousen Hahn, der også er tillidsrepræsentant for cirka 300 HK ere og formand for Branchesektion Produktion. Uddannelse Men uanset hvor trist det er med danske øjne, så vil der også i de kommende år forsvinde industrijob ud af landet, mener formanden. Og derfor er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse et af de vigtigste områder for Branchesektion Produktion. - Vi kan ikke bevare job, men vi skal hjælpe vores medlemmer til at komme videre i arbejdslivet, siger Ulla Lousen Hahn. Et af de områder, som branchesektionen har brugt energi på, er markedsføringen af kurser og uddannelse både på AMU-niveau og højere niveau såsom merkonomfag. - Vi skal gøre opmærksom på og give kollegerne de kompetencer, der kræves i de nye jobåbninger, som hele tiden opstår. En vigtig medspiller i forhold til de udfordringer, der er på fremtidens arbejdsmarked, er tillidsrepræsentanterne. En gruppe, som ligger Ulla Lousen Hahns hjerte nær. - Der er med krisen kommet et større pres på tillidsrepræsentanterne. De har skullet håndtere fyringsrunder, hvor de skal lægge ryg til frustrerede kolleger. Og tit og ofte så sidder de som den berømte lus mellem ledelsen og kollegerne. Derfor skal vi i branchesektionen være med til at sikre, at de har en god ballast til at stå imod med. De skal simpelthen uddannes bedre.

5 Vi kan ikke bevare job, men vi skal hjælpe vores medlemmer til at komme videre i arbejdslivet. Ulla Lousen Hahn. Ulla Lousen Hahn vil dog ikke tegne et billede af tillidsrepræsentanterne som nogle stakler, der er omringet af utaknemmelige kolleger og bissede ledelser. - Når man påtager sig hvervet som tillidsrepræsentant, så gør man det selvfølgelig, fordi man gerne vil gøre en forskel i forhold til kollegerne, men man gør det også, fordi man gerne vil have indflydelse på og indsigt i, hvad der foregår på virksomheden. Og på det personlige plan er tillidshvervet utroligt udviklende. Overenskomstfornyelsen Indflydelse er også nøgleordet, når det handler om overenskomsterne. Her er Branchesektion Produktion sparringspartner i forhold til de store overenskomster på industriens område og direkte forhandlere på de mindre overenskomster. - Vi kommer med vores input til krav, og når det færdige resultat ligger på bordet, er vi med til at indstille, om HK/Privat skal anbefale medlemmerne at stemme ja eller nej. Denne gang blev det et klart nej fra branchesektionen. For selv om krisen betød, at overenskomstforhandlingerne i foråret blev de magreste i årevis, så var det arbejdsgivernes stålsatte afvisning af en afvikling af 50 %-reglen, der fik bestyrelsen til at vende tommelfingrene nedad. - Det er altafgørende, at alle vores medlemmer får mulighed for at få en overenskomst. Hvis vi ikke holder fast i den danske model, så risikerer vi at ende med et system, hvor det er arbejdsgiverne, der suverænt bestemmer, hvordan vores løn- og arbejdsvilkår skal være, siger Ulla Lousen Hahn. Om Branchesektion Produktion Branchesektionen er en af syv under HK/Privat og tæller knap medlemmer. Som navnet antyder, er medlemmerne ansat på virksomheder, der producerer varer. Det kan være den store multinationale koncern med afdelinger over hele verden eller det lille autoværksted, hvor HK eren er alene på kontoret. Omkring en tredjedel af medlemmerne er laboranter eller arbejder med laborantarbejde. 5

6 Delegeretmøde januar 2011 Politiske temaer Kampen om 50 %-reglen Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 var HK/Privat i medierne som aldrig før. Det var selvfølgelig 50 %-reglen, der trak de fleste overskrifter. Reglen, som siger, at mindst halvdelen af de ansatte inden for HK s område i en virksomhed også skal være medlem af HK, for at de har ret til en overenskomst. I Branchesektion Produktion var bestyrelsen med i optakten og udtagelsen af krav til forhandlingen med Dansk Industri og CO-industri. Den forhandling, som lægger rammerne for hele det private område. Derudover sad medlemmer fra branchesektionsbestyrelsen med ved forhandlingsbordet på flere af de mindre overenskomstområder inden for industrien. Eksempelvis Teqnic, Dansk Byggeri og Dansk Maskinhandlerforening. Resultatmæssigt nåede man ikke så langt. Den økonomiske krise havde sat sig fuldstændigt på dagsordenen, så der var ikke mange kroner og øre på bordet. Det var man i bestyrelsen godt klar over, men mere overraskende var det, at arbejdsgiverne hverken var til at hugge eller stikke i, når 50 %-reglen var til forhandling. Derfor sagde en enig branchesektionsbestyrelse nej til forligsmand Asbjørn Jensens mæglingsskitse og opfordrede medlemmerne til at gøre det samme. Næste opgave var at få så mange HK ere som muligt til at deltage i urafstemningen om skitsen. En stor kampagne i dagblade, på standere ved busstoppesteder, på togstationer og ved uddeling af postkort opfordrede HK erne til at deltage, og der blev ikke lagt skjul på, at man i HK/Privat syntes, at man havde skøjtet hen over HK ernes krav med største ligegyldighed. Og medlemmerne var enige. Stemmeprocenten var med 46,1 rekordhøj, og 87,9 procent af stemmerne var nej. Og sandsynligvis vil afskaffelsen af 50 %-reglen også være blandt de vigtigste krav til forhandlingerne i HK privatbladet november Handlingsplan Når den nye bestyrelse er valgt på delegeretmøde, bliver en af dens første opgaver at få udarbejdet en handlingsplan for arbejdet i den kommende periode. Blandt de temaer, som helt sikkert kommer med i planen, er afskaffelse af 50 %-reglen, hvervning og fastholdelse af medlemmer, tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår og forberedelse til overenskomsterne i Elever I Branchesektion Produktion er der knap elever, som er i gang med deres praktik ude i virksomhederne. I dagligdagen er det de uddannelsesansvarlige, som sikrer, at praktiktiden bliver lærerig både fagligt og socialt, men alle kolleger har et ansvar for, at eleverne føler sig hjemme på arbejdspladsen. Eleverne er fremtiden, men desværre uddannes der for få i øjeblikket. Udover at skubbe på for, at der kommer flere elever, er bestyrelsen i Branchesektion Produktion også involveret i at forbedre uddannelserne, så de hele tiden matcher virksomhedernes behov.

7 Bestyrelsens arbejde Torben Jensen, ansat hos Frimann Biler i Nakskov Jeg er født i 49, så jeg har ikke så mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Men jeg har stadig lyst til at lave et stykke fag- ligt arbejde. Senest har jeg været med til at forsøge at stable et netværk for ansatte i autobranchen på benene. Desværre lykkedes det ikke i denne omgang, men vi prøver igen. For der er ingen tvivl om, at der er brug for et netværk inden for autobranchen, hvor rigtig mange HK ere sidder alene på arbejdspladsen. Branchen er jo også kendetegnet ved, at så snart samfundsøkonomien skranter, så venter folk med at udskifte den gamle bil eller udsætter reparationer. Og i de tider ville det være rart at have et netværk med kolleger i samme situation, som man kan dele sine tanker og bekymringer med. Vi er jo som regel også for få til at have en tillidsrepræsentant, som kan tale vores sag. Jeg er rigtig glad for at sidde i Branchesektion Produktions bestyrelse, fordi det er her, jeg kan være med til at udvikle vores fag og få indflydelse på det faglige arbejde, eksempelvis overenskomsterne. Om bestyrelsen Den øverste myndighed er delegeretmødet, som holdes hvert fjerde år. Her er formand og næstformand og en del af bestyrelsen på valg. Hele bestyrelsen tæller foruden formanden 15 medlemmer, hvoraf syv er valgt i de syv lokale HK-afdelinger. Alle er valgt for fire år ad gangen. Medlemmerne mødes op til seks gange om året. Som regel lægger HK s forbundshus i Weidekampsgade i København lokaler til. arbejdsopgaverne De primære arbejdsopgaver er overenskomster, uddannelse og arbejdsmiljø. Derudover bruges der en del kræfter på at arrangere kurser for medlemmerne og tage initiativer, som skal tiltrække nye medlemmer. Det er også et udvalg under bestyrelsen, som står for branchesektionens indstik i HK/Privatbladet. Ivan Sams, tillidsrepræsentant på Ege Tæpper Arbejdet i Branchesektion Produktion handler først og fremmest om medlemmerne. Vi skal have nogle spændende tilbud og aktiviteter til det enkelte medlem. Jeg har den holdning, at medlemmerne er forskellige, og derfor skal de behandles forskelligt. Først da behandler vi dem ens! Jeg blev bidt af bestyrelsesarbejde, allerede da jeg var med i den lokale brancheklub, dengang det stadig hed HK Herning. Men jeg ville gerne tættere på toppen og der, hvor beslutningerne tages, så jeg stillede op til branchesektionens bestyrelse. Noget af det mest spændende er de politiske sager. Det kan være en sag, hvor et medlem er blevet sagt op, og spørgsmålet er, om opsigelsen er saglig. Her er det bestyrelsen i Branchesektion Produktion, som vurderer, om sagen skal prøves i Arbejdsretten, eller om man skal indgå et forlig. Og det er vigtigt at få prøvet sager, der ligger i gråzonen. De er med til at flytte grænser og skabe mere klarhed om, hvad arbejdsgiverne kan og ikke kan i forhold til de ansatte. Som medlem af bestyrelsen har jeg også siddet med ved det ovale teaktræsbord på forligsmand Asbjørn Jensens kontor, da vi skulle forhandle ny overenskomst med Dansk Mode & Textil. Man lærer forhandlingens elegante kunst. Når man starter som nyt bestyrelsesmedlem, så er man selvfølgelig ydmyg. Alt er nyt, og andre ved meget mere end én selv. Men efterhånden får man noget ballast. Det har jeg haft stor glæde af som tillidsrepræsentant. 7

8 Årets gavekalender Juletid er hyggetid. Derfor har vi i Branchesektion Produktion besluttet igen i år at forære dig en julekalender, hvor du har mulighed for at vinde fine præmier hver dag fra december. Julekalenderen kan du rekvirere ved at gå ind på hjemmesiden og udfylde Hjemmesider, der er et besøg værd kuponen - så sender vi en julekalender til dig. Hvis du har en tillidsrepræsentant på din virksomhed, så bed hende/ham om at rekvirere en julekalender, så vi kan sende kalenderne samlet. Skynd dig, da først til mølle princippet er gældende. Her kan du læse om Branchesektion Produktions arbejde. Her er link til diverse netværk og link til relevante hjemmesider om arbejdsmiljø, uddannelse og andre emner, som handler om dit arbejdsliv. Du kan også finde gamle numre af branchesektionens indstik i HK/Privatbladet og mail på medlemmerne af bestyrelsen. Kontaktperson vedr. Branchesektion Produktions sider: Jørgen Vestergaard, telefon: , jorgenb@stofanet.dk Formand: Ulla Lousen Hahn, telefon: , ullahahn@mail.dk Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou Refsgaard (DJ), telefon: , 44ams@hk.dk HK privatbladet november HK s hjemmeside om arbejdsmiljø. Her kan du også downloade undersøgelsen af HK ernes psykiske arbejdsmiljø. Klik på Psykisk arbejdsmiljø og derefter på Fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Videnscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside, hvor du kan finde love og regler, den nyeste forskning og ideer til et bedre arbejdsmiljø. www. godarbejdslyst.dk Arbejdsmiljørådets hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø. Undervisningsministeriets hjemmeside. Her kan du søge informationer om voksenog efteruddannelse. Deadline for kommende numre Nr. 1 udkommer 28. januar deadline 18. december. Nr. 2 udkommer 25. februar deadline er 18. januar. Nr. 3 udkommer 25. marts deadline er 18. februar. Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Jørgen Vestergaard, på mail: jorgenb@stofanet.dk