3 Drøftelse af forslag til årsplan for Ældre- og Handicapudvalget i 2015

Transkript

1 3 Drøftelse af forslag til årsplan for Ældre- og Handicapudvalget i Bilag: Årsplan for Ældre og Handicapudvalget 2015 DokumentID:

2 Godkendt d. Årsplan for Ældre- og Handicapudvalgets arbejde i 2015 Forslag til møder: Ordinære udvalgsmøder Som udgangspunkt den første torsdag i hver måned kl. 12:30 16:00. Afvigelse fremgår af nedenstående kalender. Dialogmøder Handicaprådet (juni og august 2015) Ældrerådet (juni og august 2015) MED-organisationen: To årlige møder for Handicap- og Psykiatriafdelingens MEDorganisation på Voksenhandicapområdet foreslås afholdt i maj og august. To møder for Sundheds- og Omsorgsafdelingens MED-organisation foreslås ligeledes afholdt i maj og august. Studietur marts Temamøder Foreslås afholdt fra 16:00 18:00 efter de ordinære møder i henholdsvis april og oktober. Måned Dato Aktivitet Januar 8. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej 15. Arbejdsmøde om udfordringer på ældreområdet kl. 13:00 18:00 + spisning kl. 18:00 20:00 Lokale 3.06, Ferskvandscentret Vejlsøhus, Vejlsøvej 51, Silkeborg Februar 5. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej Målseminar Marts 5. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej Studietur til Holland April 9. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 Side 1 af 2

3 Godkendt d. Temamøde 16:00 18:00 lokale D116, Søvej Maj 7. Dialogmøde med Område-MED (Sundhed og Omsorg) 12:30 13:30 Dialogmøde med Ældrerådet 13:45 14:45 Ordinært udvalgsmøde kl. 15:00 18:30 Juni 4. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej 8. Ekstraordinært udvalgsmøde: Dialogmøde med Center-MED, VHC (Handicap- og Psykiatri) 15:00 16:00 Dialogmøde Handicaprådet kl. 16:15 17:15 Juli Mødefri August 13. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej Byrådets budgetseminar sted udmeldes senere 25. Dialogmøde med Ældrerådet (kun formand og næstformand i ÆHU) kl. 9:30 10:30 Dialogmøde med O-MED i Sundhed og Omsorg (kun formand og næstformand i ÆHU) kl. 12:45 13:45 Dialogmøde med Center-MED, VHC (Handicap- og Psykiatri) (kun formand og næstformand i ÆHU) 14:00 15:00 September 3. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej Oktober 1. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 Temamøde kl. 16:00 18:00 lokale D116, Søvej November 5. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej December 3. Ordinært udvalgsmøde kl. 12:30 16:00 lokale D116, Søvej Side 2 af 2

4 5 Drøftelse af arbejdsvilkår for Ældrerådet og Handicaprådet Bilag: Notat vedr. arbejdsvilkår for Ældrerådet og Handicaprådet DokumentID:

5 December 2014 Notat vedr. arbejdsvilkår for Ældrerådet og Handicaprådet Dette notat indeholder en beskrivelse af arbejdsvilkårene for Ældrerådet og Handicaprådet og belyser følgende punkter: Lovgrundlag Bloktilskud til dækning af opgaven egelgrundlag vedr. diæter og dækning af befordringsudgifter ådenes sammensætning Ældrerådet og Handicaprådets budget og regnskab Lovgivning Forskelle i de vilkår rådene arbejder under Ældreråd Lovgrundlag etssikkerhedslovens Handicapråd Lovgrundlag etssikkerhedslovens 37 a. etssikkerhedsbekendtgørelsen Bloktilskud Bloktilskuddet udgør ca kr. årligt. Bloktilskud Bloktilskuddet udgør ca kr. årligt. I Silkeborg Kommune i DUT-regi reguleres der ikke for mindre end kr. Udgifter til Handicaprådet afholdes aktuelt indenfor Ældre- og Handicapudvalgets budget, Bevilling 74. Diæter og befordringsudgifter Ordinære møder: Kommunen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse (eksempelvis befordringsudgifter) efter reglerne i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Kurser mv.: Sundheds- og Omsorgsafdelingen har i samarbejde med Ældrerådet lavet en Diæter og befordringsudgifter Ordinære møder: Kommunen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse (eksempelvis befordringsudgifter) efter reglerne i lov om kommunernes styrelse til de af rådets medlemmer, som er udpeget af en handicaporganisation. Kurser mv.: Dækning af udgifter forudsætter, at Byrådet har truffet beslutning om Heidi Væggemose Ulla Vester Petersen Silkeborg Kommune Handicap- og psykiatriafdelingen Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

6 Ældreråd oversigt over, hvilke møder der udløser diæter, jf. vedlagte bilag af 21. juni Handicapråd betydningen for varetagelsen af hvervet. Byrådet har på sit møde den 28. april 2014 truffet en generel beslutning om, at der kan dækkes omkostninger forbundet med konferencer, seminarer og lignende arrangementer, der henvender sig til Handicaprådets medlemmer og som er udbudt af KL, Ministerier og andre offentlige myndigheder. Selve udmålingen af diæter mv. skal ske efter principperne i lov om kommunernes styrelse. Selve udmålingen af diæter mv. skal ske efter principperne i lov om kommunernes styrelse. ådets sammensætning Antal medlemmer, valgområder m.v. fremgår af Ældrerådets vedtægter vedtaget af Byrådet den 24. juni ådets sammensætning Handicaprådets sammensætning fremgår af rådes forretningsorden. Ældrerådet består af 9 medlemmer, valgt ved direkte valg, 3 fra hvert ældreområde. Handicaprådet består af 10 medlemmer, 3 folkevalgte politikere, 2 institutionsledere og 5 repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer. Valgperioden er 4 år og følger byrådets valgperiode. Handicaprådet udpeges for en 4-årig periode. Ældrerådet holder 11 ordinære møder årligt. Handicaprådet holder 5 ordinære møder årligt. Herudover er Ældrerådet kontaktpersoner på plejecentrene og de deltager i diverse arbejdsgrupper samt møder omkring trafiksikkerhed. Budget og regnskab Budgettet til Ældrerådet udgør årligt kr. i direkte tilskud (dog er der i 2014 ydet yderligere kr.). Budget og regnskab Budgettet til Handicaprådet er fra 2014 forhøjet fra kr. til kr. pr. år. Dette beløb svarer til den andel af bloktilskuddet som Silkeborg Kommune modtager til Handicaprådet. Side 2

7 Ældreråd Herudover beløber diæter sig til ca kr. årligt afhængig af antal møder. Handicapråd Valg til Ældrerådet beløber sig til ca kr. hver 4. år. Hertil kommer lønudgifter til kontaktperson og referent og ad hoc udgifter. Hertil kommer udgifter til sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet. Disse udgifter afholdes indenfor Bevilling 14. Der er tilknyttet en fast kontaktperson som forestår den løbende dialog, mødetilrettelæggelse, dagsordner mv. Administrativ medarbejder fra Sundhedsog Omsorgsafdelingen deltager som referent i Ældrerådets møder. Der er tilknyttet en fast sekretær som forestår mødetilrettelæggelse, dagsordner mv. Handicap- og Psykiatrichefen deltager som referent i Handicaprådets møder. Herudover er der hvert 4. år valg til Ældrerådet, som tilrettelægges og afholdes af Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Der aflægges ikke årsregnskab for Ældrerådet til Byrådet i forbindelse med Sundheds- og Omsorgsafdelingens årsregnskab. Handicaprådet aflægger årsregnskab til Byrådet i forbindelse med rådets årlige beretning. Det bemærkes, at midlerne der tildeles kommunerne over bloktilskuddet, indgår i kommunens samlede prioriteringsrum. Der er derfor ikke reserveret en fast del af bloktilskuddet til ældrerådene. Det bemærkes, at midlerne der tildeles kommunerne over bloktilskuddet, indgår i kommunens samlede prioriteringsrum. Der er derfor ikke reserveret en fast del af bloktilskuddet til handicaprådene. Lovgivning 30. I hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Lovgivning 37 a. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Side 3

8 Ældreråd Stk. 2. Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer, og for hvert medlem kan vælges en stedfortræder. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Handicapråd Stk. 2. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Stk. 3. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Handicaprådet vælger selv sin formand. Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed og sammensætning. Der henvises til retssikkerhedsbekendtgørelsen Uddrag af bekendtgørelsen: 31. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Stk. 4. Et medlem af rådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk Handicaprådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. 30. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til Side 4

9 Ældreråd Handicapråd handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Stk. 4. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes. Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet. 27. Stk. 2. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Stk. 3. Er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt. 33. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen give dispensation fra reglerne i Forskelle i vilkårene Ældrerådet vælges ved direkte valg. Forskelle i vilkårene Handicaprådet nedsættes af kommunalbestyrelsen. Kandidaterne vælges personligt og må ikke vælges som repræsentanter for politiske partier, interesseorganisationer eller lignende. Handicaprådet sammensættes af medlemmer fra kommunens handicaporganisationer og medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Ældrerådet består af 9 medlemmer. Handicaprådet består af 10 medlemmer. Ældrerådet holder 11 ordinære møder årligt. Herudover deltager de i diverse mødefora. Handicaprådet holder 5 ordinære møder årligt. Side 5

10 Ældreråd Bloktilskud udgør ca kr. årligt. Handicapråd Bloktilskud udgør ca kr. årligt. Ældrerådets årlige tilskud udgør kr. Herudover beløber de årlige diæter sig til ca kr. Handicaprådets årlige budget udgør kr. Udgifter dækkes til alle rådets medlemmer. Udgifter dækkes til de medlemmer, som er udpeget af en handicaporganisation. Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer, som også omfatter deltagelse i Handicaprådets møder. Institutionslederes løn omfatter også deltagelse i Handicaprådets møder. Kommunalbestyrelsens medlemmer og institutionsledere kan få befordringsgodtgørelse. Ældrerådet deltager i møder, diverse arbejdsgrupper og møder som kontaktpersoner. Handicaprådet deltager i møder, arbejdsgrupper, konferencer mv. Ældrerådet forvalter selv det årlige tilskud og bestemmer, hvordan tilskuddet skal anvendes. Handicaprådet prioriterer deres aktiviteter indenfor budgettet. Side 6

11 6 Marienlund Indretning af aktivitetsrum og orientering om planløsning Bilag: bilag 1 plan afsnit A DokumentID:

12 Affalds cont. Affalds cont. Affalds cont. Affalds cont. Affalds cont. Affaldsgård A-X-4-40 Signaturforklaring Tegn.nr: A-X-3-00 Tværsnit A-A 1 Ydervægge af murværk 500 mm 180 mm Beton jf. ing projekt 210 mm Isolering jf. ing projekt 110mm teglsten jf. materialeliste 7 Ydervægge med let facade 465 mm 180 mm Beton jf. ing projekt 250 mm Isolering jf. ing projekt 27 mm afstandsliste jf. materialeliste 8 mm plademateriale jf. materialeliste Staffage iht. tegningsmateriale Tegn.nr: A-X-3-02 Tværsnit C-C 1100 A Tegn.nr.: A-X-3-08 Tværsnit I-I 1670 ampe til P-Kælder C ø 2000 A Frisør/tandlæge/fodterapeut 14.11m² F 23 A Gang 10.87m² ø C Foldevæg D 24A 24C 24B Whiteboard 24 -C Tegn.nr: A-X-3-09 Tværsnit J-J 24E 24F EDB 4870 A Al-rum m² Foldevæg Projektor Q Tag belægning 2 lag tagpapdækning jf. materialeliste og detaljer Trykfast isolering gennemsnit 400 mm iht. ing. Dampspærre jf. materialeliste Stigrør jf. ing projekt S Etanolbrænder D Stålsøjler Iht. ing 1430 Pejs 1130 Betonsøjler Iht. ing project A Cafe m² Tegn.nr.: A-X-3-00 Tværsnit A-A Komfur - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger Håndvaske - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger Håndvaske - Bad i lejligheder jf. materialeliste og bygningsdelstegninger 1623 Tegn.nr: A-X-3-01 Tværsnit B-B Køl / Frys - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger A Vindfang m² Skydedør Bænk Ok. færdigt gulv Værn og håndlister Værn og håndlister jf. materialeliste og detaljetegninger 3610 Bænk Opvaskemaskine - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger OPV Hovedindgang Skydedør A-S-1-00 Bruse Armatur/Hoved jf. materialeliste og bygningsdelstegninger Tegn.nr.: A-X-3-02 Tværsnit C-C Væghængt Toilet Handicap jf. materialeliste og bygningsdelstegninger A Torvet m² 1170 Væghængt Toilet i lejligheder jf. materialeliste og bygningsdelstegninger ABDL TV skærm 4570 edningsåbning edningsåbning iht. B-10 Niveaufri adgang Niveaufri adgang iht. B B C ABDL -C B Toilet 3.49 m² OP Dør.nr Dørplacering (inde-ude)./opgangs bogstav./etage./løbe.nr. Brandkrav iht. Europæiske klassificering Installationsskakte Installationsskakte iht. ing projekt Installationsskakte Installationsskakte iht. ing projekt. 16 k try t g i Note b ø l Alle ubenævnte må er i mm e Alle flugtveje, yderdøre og altandøre niveaufri adgang. For udførespåmed Døre mod bad udføres med åbningsspalte min. 100 cm2 under dørpladen m² B.00.T01 Trappe S Taskeskabe B personale Forrum 3.38 m² U EI2 60-C Tegningshenvisning X.X Indikerer tegningshenvisninger med tegnings nr: Hovedtegninger - Bygningsdelstegninger (6.XX) og Detaljer (D.XX) EI60 um.nr. Opgang / Etage / Lejlighedstype / Løbe.nr umbetegelse Netto rumareal m² G m2 A Lederkontor 650 Drik.aut ABDL Skydedør EI2 30-C 1300 Tegn.nr.: A-X-3-05 Tværsnit F-F 1010 Skydedør PC Niche E Hjælpemidler A-X Info stander Kiosk 2980 PC Niche Toilet jf. materialeliste og bygningsdelstegninger ABDL Kodelås Tegn.nr: A-X-3-05 Tværsnit F-F 4570 Vente pladser Bænk Flytbare vægge 80 mm 80 mm jf. materialeliste Dobbelt høj rum 3610 Forsatsvægge 225 mm 2X 12,5 mm gips på en side 200 mm Isolering Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Tegn.nr.: A-X-3-09 Tværsnit J-J Indervægge 95 mm 2X 12,5 mm gips 70 mm C-profil / Isolering jf. materialeliste Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste C 22 EI C A Depot 7.81m² Dobbelt høj rum Mobilt Bruseleje m² ø Indervægge 250 mm 2X 12,5 mm gips 95 mm C-profil / Isolering 10 mm luft 95 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips jf. materialeliste Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Dobbelt høj rum JONI 80 L 10 A m² A akt. rum 25.71m² A El-tavle A engøring 4.73m² A Forrum 7.06m² 6A A Akt. køkken 37.51m² 10A m² A m² C 1 A JONI 40 L J-675 Niche m hylder 16 A m² ø A akt. rum m² JONI FOODLINE 450 ø 2000 Niche m hylder 6300 A m² 1010 C A-X-4-22 Niche m hylder ø2 A C 1Forrum 2.34m² m² m² 14 ø Niche m hylder A m² -C Indervægge mm 2X 12,5 mm gips 70 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste OP A m² A A Køl/Frys A A A-X m² 5.18m² A Køkken m² 6 34 Niche m hylder 450 ø 2000 Passage ud ø2 7A 5 Opvask 12.14m² Plads til affaldssortering ø Dør med glasfelta A A Træning 38.48m² m² ø m² 400 ø ø 2000 A m² m² 35A 000 A A Hvilestue m² 35 ø ø2 A Kontor Toiletter egnet til bad for plejekrævende 3350 A Hvilestue ø m² m² m² -C 9.56 m² A A Gang 5.88m² ø 2000 A Hvilestue A Hvilestue ø 2000 A Forrum m² ø 2000 A Træning 47.49m² 570 A Hvilestue Indervægge i lejligheder 145 mm 2X 12,5 mm gips 95 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste -C 2150 A Depot 11.24m² m² ø A Hvilestue Indervægge i lejligheder 255 mm 2X 12,5 mm gips 45 mm C-profil / Isolering 50 mm Luft til skydedør 110 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste m² Tegn.nr: A-X-3-08 Tværsnit I-I 2570 A Hvilestue P OP Indervægge 180/200 mm Beton jf. ing projekt Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste 2570 B Ydervæg af letfacade 413 mm 2x 12,5 mm gips 95 mm z-profil / mineraluld 250 mm C-profiler/ mineraluld 9,5 mm vindplade 25 mm hatteprofil 8 mm plademateriale jf. materialeliste B Fleks. rum Overdækning cykler m² Der udføres vådrumssikring iht. by & byg 200 Der udføres mekanisk ventilation iht. B-10 kap.6. ABDL A m² Lader for tlf. B Tegn.nr.: A-X-3-01 Tværsnit B-B Marienlund Plejecenter og Dagafsnit Bygherre: Silkeborg Kommune, Østergade 1, 8600 Silkeborg Emne: plan afsnit A Fase: Hovedprojekt Sag. nr: Mål: 1:100 Totalrådgiver: Arkitekt: Dato: ENTASIS AKITEKTE MAA Sign: PF A-S-1-00 Papirfabrikken 24 T: Silkeborg F: Flæsketorvet 75 stuen T: København V Jens Juuls Vej 16 Ingeniør 8260 Viby J T:

13 6 Marienlund Indretning af aktivitetsrum og orientering om planløsning Bilag: bilag 2 - plan afsnit B DokumentID:

14 Tegn.nr: A-X-3-01 Tværsnit B-B 2 3 Skydedør ø taske skabe B Forrum 3.19 m² B m² m² 220 -C B ABDL 3.82 m² 2280 B Indervægge 95 mm 2X 12,5 mm gips 70 mm C-profil / Isolering jf. materialeliste Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Forsatsvægge 225 mm 2X 12,5 mm gips på en side 200 mm Isolering Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Flytbare vægge 80 mm 80 mm jf. materialeliste m² B Wc m² 1310 Indervægge 250 mm 2X 12,5 mm gips 95 mm C-profil / Isolering 10 mm luft 95 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips jf. materialeliste Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste B Affald TV skærm 3.14 m² m² -C ABDL B Ophold Indervægge mm 2X 12,5 mm gips 70 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Indervægge i lejligheder 145 mm 2X 12,5 mm gips 95 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste m² m² ø B Blæs/Køl ø m² m² 8.57 m² 127 B Fleks. rum m² B Forrum B ø 910 -C A-X-4-11 B B Indervægge i lejligheder 255 mm 2X 12,5 mm gips 45 mm C-profil / Isolering 50 mm Luft til skydedør 110 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste m² m² 220 Indervægge 180/200 mm Beton jf. ing projekt Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste m² Håndteri ng indlev ering Info skærm m² B Depot 8.57 m² B m² B Hjælpemiddeldepot Tegn.nr.: A-X-3-10 Tværsnit K-K B Køkken 910 B C B Eltavlerum B Køkken 1890 B Fleks. rum m² B Spisestue m² B Medicinrum Ydervæg af letfacade 413 mm 2x 12,5 mm gips 95 mm z-profil / mineraluld 250 mm C-profiler/ mineraluld 9,5 mm vindplade 25 mm hatteprofil 8 mm plademateriale jf. materialeliste Tegn.nr.: A-X-3-06 Tværsnit G-G m² B B C EI m² m² m² B Spisestue 8 taske skabe 770 ø m² J B.00.E02 B.00.E01 Elevator Elevator C ABDL m² C B m² C 910 B Affald 8.56 m² m² 55 ABDL B m² 240 EI2 60-C ABDL S Info skærm B m² 6.34 m² C ABDL OP m² m² B Ophold VM/TT B engøring 1300 B.00.T03 Trappe TV skærm H D B Gang ø EI2 60-C ABDL EI2 60-C ABDL EI 60 -C Ydervægge med let facade 465 mm 180 mm Beton jf. ing projekt 250 mm Isolering jf. ing projekt 27 mm afstandsliste jf. materialeliste 8 mm plademateriale jf. materialeliste Staffage iht. tegningsmateriale m² 1766 Tegn.nr: A-X-3-10 Tværsnit K-K B Gang Ok. færdigt gulv B Gang/ophold I 2400 B m² m² m² G B Lager m² Bænk m² B Ydervægge af murværk 500 mm 180 mm Beton jf. ing projekt 210 mm Isolering jf. ing projekt 110mm teglsten jf. materialeliste m² B B Signaturforklaring 6250 B Tegn.nr: A-X-3-03 Tværsnit D-D 2425 F m² ø m² 2400 OP 2600 ø 1310 B Kontor 200 Tegn.nr: A-X-3-06 Tværsnit G-G m² Tegn.nr.: A-X-3-01 Tværsnit B-B B.00.T04 Trappe B Kontor B m² m² Lader for tlf B Gang B Gang 8.59 m² 2540 B Overdækning cykler m² 6250 S m² B m² ø m² B Fleks. rum ABDL m² B B Toilet OP TV skærm m² B.00.T01 Trappe 1300 S Taskeskabe B personale Forrum 3.38 m² C ABDL -C EI2 30-C EI60 E 180 PC Niche Drik.aut m² A Lederkontor ABDL Betonsøjler Iht. ing project S m² Tag belægning 2 lag tagpapdækning jf. materialeliste og detaljer Trykfast isolering gennemsnit 400 mm iht. ing. Dampspærre jf. materialeliste B Værn og håndlister Værn og håndlister jf. materialeliste og detaljetegninger m² Komfur - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger m² B ø m² Stigrør jf. ing projekt S 1310 B B B m² Tegn.nr.: A-X-3-03 Tværsnit D-D B m² m² B Stålsøjler Iht. ing m² B Gang m² B B Gang 8.56 m² 1310 ø m² B m² A-X B B m² 770 B K m² T Håndvaske - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger B Tegn.nr.: A-X-3-04 Tværsnit E-E k t try g i b ø l e For Note Alle ubenævnte må er i mm Alle flugtveje, yderdøre og altandøre udføres med niveaufri adgang. Døre mod bad udføres med åbningsspalte på min. 100 cm2 under dørpladen. Der udføres vådrumssikring iht. by & byg 200 Der udføres mekanisk ventilation iht. B-10 kap.6. X 6600 A Y Installationsskakte Installationsskakte iht. ing projekt Installationsskakte Installationsskakte iht. ing projekt B m² Niveaufri adgang Niveaufri adgang iht. B B edningsåbning edningsåbning iht. B Tegningshenvisning X.X Indikerer tegningshenvisninger med tegnings nr: Hovedtegninger - Bygningsdelstegninger (6.XX) og Detaljer (D.XX) 1390 B Dør.nr Dørplacering (inde-ude)./opgangs bogstav./etage./løbe.nr. Brandkrav iht. Europæiske klassificering V m² B U EI2 60-C B m² m² um.nr. Opgang / Etage / Lejlighedstype / Løbe.nr umbetegelse Netto rumareal B m² G m m² 3350 B m² ø 1010 ø m² B m² -C m² B m² OP B Depot B m² S B m² m² B Toilet jf. materialeliste og bygningsdelstegninger ø ø 1310 B m² 6450 Væghængt Toilet i lejligheder jf. materialeliste og bygningsdelstegninger m² A-S-1-01 U B m² ø 8.55 m² B B B m² Tegn.nr: A-X-3-04 Tværsnit E-E 1210 B Depot Væghængt Toilet Handicap jf. materialeliste og bygningsdelstegninger m² 8.66 m² 1910 B B C 1910 B B B.00.T05 Trappe Pergola m² m² 1210 B.00.T02 Trappe Tegn.nr.: A-X-3-07 Tværsnit H-H m² 2250 OP Bruse Armatur/Hoved jf. materialeliste og bygningsdelstegninger m² 1500 S B B m² B m² O m² 8.57 m² N B B m² 770 B Opvaskemaskine - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger m² 8.58 m² Køl / Frys - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger OPV ø B B m² m² Håndvaske - Bad i lejligheder jf. materialeliste og bygningsdelstegninger B m² M Tegn.nr: A-X-3-07 Tværsnit H-H m² ø 1018 B m² B m² B B ø m² 8.57 m² m² B B B m² 770 B m² 770 B L m² Marienlund Plejecenter og Dagafsnit Bygherre: Silkeborg Kommune, Østergade 1, 8600 Silkeborg Emne: plan afsnit B Fase: Hovedprojekt Sag. nr: Mål: 1:100 Totalrådgiver: Arkitekt: Dato: ENTASIS AKITEKTE MAA Sign: PL A-S-1-01 Papirfabrikken 24 T: Silkeborg F: Flæsketorvet 75 stuen T: København V Jens Juuls Vej 16 Ingeniør 8260 Viby J T:

15 6 Marienlund Indretning af aktivitetsrum og orientering om planløsning Bilag: bilag 3-1. sal DokumentID:

16 Tegn.nr: A-X-3-01 Tværsnit B-B P C B Forrum Altangang B Forrum -C m² B m² m² Indervægge 95 mm 2X 12,5 mm gips 70 mm C-profil / Isolering jf. materialeliste Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste 8 taske skabe m² B Forsatsvægge 225 mm 2X 12,5 mm gips på en side 200 mm Isolering Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste B m² B Wc Flytbare vægge 80 mm 80 mm jf. materialeliste Betonsøjler Iht. ing project 3.15 m² B m² B m² B m² m² Tag belægning 2 lag tagpapdækning jf. materialeliste og detaljer Trykfast isolering gennemsnit 400 mm iht. ing. Dampspærre jf. materialeliste B B m² B Gang m² Håndvaske - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger B B m² 8.57 m² m² T Håndvaske - Bad i lejligheder jf. materialeliste og bygningsdelstegninger B B B Komfur - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger m² m² m² 1310 B m² 1310 B B Værn og håndlister Værn og håndlister jf. materialeliste og detaljetegninger Tegn.nr.: A-X-3-03 Tværsnit D-D m² 1370 B m² Stigrør jf. ing projekt S m² B Stålsøjler Iht. ing B A-X-4-xx S 8.57 m² B B Gang m² ABDL m² 2280 B B Køkken Indervægge 250 mm 2X 12,5 mm gips 95 mm C-profil / Isolering 10 mm luft 95 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips jf. materialeliste Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Indervægge mm 2X 12,5 mm gips 70 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste 4050 Indervægge i lejligheder 145 mm 2X 12,5 mm gips 95 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste B Affald m² m² TV skærm A Akt. rum B Ophold m² 6540 B Spiserum B K -C ABDL m² m² m² B Wc 8.57 m² 6540 B Akt. rum 3.14 m² m² m² -C m² B Info skærm B Blæs/køk m² Info skærm 500 B B Forrum ABDL Glasfelt 400cm² Indervægge i lejligheder 255 mm 2X 12,5 mm gips 45 mm C-profil / Isolering 50 mm Luft til skydedør 110 mm C-profil / Isolering 2X 12,5 mm gips Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste 4.35 m² m² -C Indervægge 180/200 mm Beton jf. ing projekt Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste m² -C B Depot B Fleks. rum Lader for tlf. S ABDL Glasfelt 400cm² B B m² Tegn.nr.: A-X-3-10 Tværsnit K-K m² 310 B Køkken 3.15 m² Tegn.nr.: A-X-3-06 Tværsnit G-G m² B C Eltavlerum 5.44 m² m² 8 taske skabe 4680 B TV skærm B Lederkontor E m² 4.81 m² 7 E30 B Gang B m² Ydervæg af letfacade 413 mm 2x 12,5 mm gips 95 mm z-profil / mineraluld 250 mm C-profiler/ mineraluld 9,5 mm vindplade 25 mm hatteprofil 8 mm plademateriale jf. materialeliste B m² 1370 B Affald m² m² B Spiserum B.01.E02 Elevator 7.24 m² ABDL B.01.E01 Elevator Ok. færdigt gulv Ydervægge med let facade 465 mm 180 mm Beton jf. ing projekt 250 mm Isolering jf. ing projekt 27 mm afstandsliste jf. materialeliste 8 mm plademateriale jf. materialeliste Staffage iht. tegningsmateriale m² B Forrum 6.41 m² -C 6340 B Hc. Toilet m² 0 80 ø m² A Hjælpm-rum B 55 ø C ABDL B B m² OP m² m² B B m² VM/TT B.01.T03 Trappe m² J m² Tegn.nr: A-X-3-10 Tværsnit K-K Signaturforklaring Ydervægge af murværk 500 mm 180 mm Beton jf. ing projekt 210 mm Isolering jf. ing projekt 110mm teglsten jf. materialeliste B C B m² B B Hjælpem-rum B Ophold m² I m² B engøring m² 7 1 : m² TV skærm m² Køl / Frys - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger Tagterrasse edningsåbning edningsåbning iht. B-10 Niveaufri adgang Niveaufri adgang iht. B-10 Installationsskakte Installationsskakte iht. ing projekt Note Alle ubenævnte må er i mm Alle flugtveje, yderdøre og altandøre udføres med niveaufri adgang. Døre mod bad udføres med åbningsspalte på min. 100 cm2 under dørpladen. Der udføres vådrumssikring iht. by & byg 200 Der udføres mekanisk ventilation iht. B-10 kap D.24 Dør.nr Dørplacering (inde-ude)./opgangs bogstav./etage./løbe.nr. Brandkrav iht. Europæiske klassificering Installationsskakte Installationsskakte iht. ing projekt 950 D U EI2 60-C 1310 B m² 1730 um.nr. Opgang / Etage / Lejlighedstype / Løbe.nr umbetegelse Netto rumareal m² 4570 V m² -C B Vinterhave G m2 X k t try g i b ø l e For A A Tegningshenvisning X.X Indikerer tegningshenvisninger med tegnings nr: Hovedtegninger - Bygningsdelstegninger (6.XX) og Detaljer (D.XX) B m² 1500 OP 2505 B S B m² m² Tagterrasse B.01.T05 Trappe Pergola m² B B m² B Vinterhave m² m² m² 2330 Tegn.nr.: A-X-3-07 Tværsnit H-H 710 N B.01.T02 Trappe -C S m² B OP 1500 Toilet jf. materialeliste og bygningsdelstegninger m² Tegn.nr: A-X-3-04 Tværsnit E-E B B m² m² m² Væghængt Toilet i lejligheder jf. materialeliste og bygningsdelstegninger U m² 1050 B B Væghængt Toilet Handicap jf. materialeliste og bygningsdelstegninger 6440 B M Tegn.nr: A-X-3-07 Tværsnit H-H B m² m² B B m² Bruse Armatur/Hoved jf. materialeliste og bygningsdelstegninger B m² B m² Opvaskemaskine - Køkken jf. materialeliste og bygningsdelstegninger OPV m² B m² B B m² 1310 B L m² sal afsnit A 8.57 m² 3190 B B H m² Tegn.nr: A-X-3-06 Tværsnit G-G 122 B B B m² G m² m² B Gang 2400 Tegn.nr: A-X-3-03 Tværsnit D-D 6450 OP B m² B m² m² B B Q B.01.T04 Trappe m² B m² m² B m² B F m² X-3-09 J B Overdækning S B OP m² m² B.01.T01 Trappe B OP 1030 Tegn.nr.: A-X-3-09 Tværsnit J-J m² E S A Teknik 13 O A 7090 B Tegn.nr.: A-X-3-04 Tværsnit E-E Y ev. A 26 Iht. skyer Dato: JEH Marienlund Plejecenter og Dagafsnit 27 Bygherre: Silkeborg Kommune, Østergade 1, 8600 Silkeborg Emne: 1. Sal. Afsnit A+B Fase: Hovedprojekt Dato: Sag. nr: Mål: 1:100 Sign: PF sal Sign.: Totalrådgiver: 1 : 100 Arkitekt: ENTASIS AKITEKTE MAA A A Papirfabrikken 24 T: Silkeborg F: Flæsketorvet 75 stuen T: København V Jens Juuls Vej 16 Ingeniør 8260 Viby J T:

17 6 Marienlund Indretning af aktivitetsrum og orientering om planløsning Bilag: bilag 4 - kælder DokumentID:

18 1 Tegn.nr: A-X-3-00 Tværsnit A-A Tegn.nr: A-X-3-01 Tværsnit B-B 7 Tegn.nr: A-X-3-02 Tværsnit C-C 3497 C B A OP D Tegn.nr.: A-X-3-00 Tværsnit A-A pp 12pp pp A Affald 4.00 m² Sofacykler Tegn.nr: A-X-3-08 Tværsnit I-I A P-Kælder m² Ok. færdigt gulv P-Pladser i alt 79 2 pp 2 pp Gitterport 12 pp pp 5450 ampe Tegn.nr: A-X-3-09 Tværsnit J-J A Affald 4.32 m² Tegn.nr.: A-X-3-02 Tværsnit C-C OP Tegn.nr.: A-X-3-08 Tværsnit I-I P Tegn.nr.: A-X-3-09 Tværsnit J-J Q Tegn.nr: A-X-3-05 Tværsnit F-F 14 pp Sofacykel A Depot m² 8943 A Cykler m² CPP 95 stk i et lag Tegn.nr.: A-X-3-05 Tværsnit F-F E F G H I Indmøde samtidigt 70% af kapacitet Kønsfordeling 85/15% K/M Grupper: Ca 175 personer (149 / 26 ) K / M Ca 25 personer (4 / 21 ) 4 handicap afsat Mkøk / Kkøk/ Handicap 40 stk modtagerskabe i 5 lag 175 stk skabe i dame omkl. 25 stk skabe i herrer omkl ullevogn B Omklædning-Damer m² ullevogn ullevogn B m² B m² B m² B m² 2600 B Depot-Nye senge m² ullevogn B Omklædning Køkken K m² B Forrum 1.99 m² B Forrum 2.09 m² B m² 910 ullevogn ullevogn C 910 -C B Forrum 3.22 m² -C -C C B Gang m² -C -C ABDL 800 -C C -C B Affald 3.71 m² B m² ent B.-01.T03 Trappe m² B Forrum 4.47 m² OP B Depot-Brugte senge m² B Depot vasketøj 5.64 m² Udslagsvask + håndvask +gulvafløb B Fællesvaskeri m² B eng.depot og sygepleje m² B m² B Omklædning M m² ullevogn B Depot vasketøj m² Gulvrist for gulvvaskemaskine Urent Evt. separat rum til gulvvaskemaskine Forberedelse for VM/TT B Forrum 2.33 m² B Chaffør omklædning m² C B Omklædning Køkken M 9.82 m² B Gang m² B Laderum for el-scootere B.-01.E01 Elevator m² 7.14 m² C 150 B Handicap 8.33 m² ABDL 16 E30 Tegn.nr: A-X-3-03 Tværsnit D-D 1650 B.-01.E02 Elevator 4.71 m² 17 E ABDL B Ventilation m² Tegn.nr: A-X-3-06 Tværsnit G-G B Skifteretten depot m² B Drift-værksted m² B Depot Tilvalg A m² B Elteknik 9.93 m² 910 B Skifteretten depot m² B Skifteretten depot 5.49 m² B Drift lager m² B Depot - ilt 6.40 m² B Depot-Storkøkken 6.42 m² B Affald 5.19 m² Tegn.nr.: A-X-3-10 Tværsnit K-K -C C C C -C C Tegn.nr: A-X-3-10 Tværsnit K-K C -C -C 910 Affaldsrør C B Gang m² -C C -C C Depot 2.62 m² 2 Depot 2.62 m² 3 Depot 3.48 m² 4 Depot 3.34 m² Depot 3.12 m² S B.-01.T04 Trappe m² 1010 B Aktivitets-depot m² OP B Sprinklercentral m² B Depot Tilvalg B m² B Varmecentral m² Depot 2.83 m² 6 Depot 2.65 m² 7 Depot 2.78 m² 8 Depot 3.45 m² 9 Depot 3.31 m² 12 Depot 3.59 m² Tegn.nr.: A-X-3-06 Tværsnit G-G Signaturforklaring S G m2 U EI2 60-C X.X Kælder ydervægge som sandwichelement 200/180/ mm jf. ing projekt Kælder ydervægge 200/250 mm Beton jf. ing projekt Vandtætning jf. materialeliste Kælder ydervægge 200/250 mm Beton jf. ing projekt Vandtætning jf. materialeliste 200 mm Isolering jf. ing projekt Indervægge 180/200 mm Beton jf. ing projekt Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Forsatsvægge 225 mm 2X 12,5 mm gips på en side 200 mm Isolering Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Lette indervægge 100 mm Porebeton jf. Materialeliste Efterfølgende malerbehandling på synlige overflader jf. materialeliste Betonsøjler jf. ing project Indervægge (Depot) 20 mm trådnet jf. materialeliste Stigrør jf. ing projekt Værn og håndlister Værn og håndlister jf. materialeliste og detaljetegninger Håndvaske jf. materialeliste og bygningsdelstegninger Bruse Armatur/Hoved jf. materialeliste og bygningsdelstegninger Toilet jf. materialeliste og bygningsdelstegninger um.nr. Opgang / Etage / Lejlighedstype / Løbe.nr umbetegelse Netto rumareal Dør.nr Dørplacering (inde-ude)./opgangs bogstav./etage./løbe.nr. Brandkrav iht. Europæiske klassificering Tegningshenvisning Indikerer tegningshenvisninger med tegnings nr: Hovedtegninger - Bygningsdelstegninger (6.XX) og Detaljer (D.XX) edningsåbning edningsåbning iht. B-10 Niveaufri adgang Niveaufri adgang iht. B-10 Foreløbigt tryk Note Alle ubenævnte må er i mm Alle flugtveje, yderdøre og altandøre udføres med niveaufri adgang. Døre mod bad udføres med åbningsspalte på min. 100 cm2 under dørpladen. Der udføres vådrumssikring iht. by & byg 200 Der udføres mekanisk ventilation iht. B-10 kap.6. A-K-1-00 A B Tegn.nr.: A-X-3-01 Tværsnit B-B 7090 J Depot m² Depot 3.81 m² S Marienlund Plejecenter og Dagafsnit Bygherre: Emne: Fase: Arkitekt: Silkeborg Kommune, Østergade 1, 8600 Silkeborg Kælderplan Hovedprojekt Totalrådgiver: ENTASIS AKITEKTE MAA Mål: 1:100 Sag. nr: Sign: PF Papirfabrikken Silkeborg Flæsketorvet 75 stuen 1711 København V Dato: A-K T: F: T: Ingeniør Jens Juuls Vej Viby J. T: Tegn.nr.: A-X-3-03 Tværsnit D-D

19 7 Drøftelse af risikoanalyse af budget 2015 for bevilling 74 Handicap - voksne Bilag: isikoanalyse i forhold til budgetoverholdelse i 2015, bevilling 74 DokumentID:

20 isikoanalyse i forhold til budgetoverholdelse i 2015 Bevilling Budget 2015 Forventet regnskab 2015 Sandsynlighed Væsentlighed 74 Handicap voksne Moderat 5 10 mio. kr. Begrundelser for vurderingen Den moderate sandsynlighed for et merforbrug på 5 10 mio. kr. skyldes tilgang af fire borgere med døgndækket Borgestyret Personlig Assistance (BPA)-ordning fra andre kommuner uden medfølgende refusion. Denne udfordring er beskrevet særskilt i forbindelse med budgetprocessen for Endvidere er der i budgetforudsætningerne indregnet en demografisk nettoafgang på 0,8 mio. kr. Ultimo november er der i stedet en nettotilgang på ca. 3,4 mio. kr., hvilket primært skyldes tre dyre enkeltsager med døgndækket botilbud. Samlet overblik Væsentlighed Lille sandsynlighed Moderat sandsynlighe Høj sandynlighed Meget høj sandsynlighed Mere end 15 mio.kr. Mere end 10 mio.kr. Sandsynlighed Bevilling 74 Mere end 5 mio.kr. Mere end 1 mio.kr. Sandsynlighed: 1. Meget høj sandsynlighed: vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 75 pct. 2. Høj sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 50 pct. men mindre end 75 pct. sandsynlighed 3. Moderat sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 25 pct. men mindre end 50 pct. sandsynlighed 4. Lille sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed mindre end 25 pct.

21 Væsentlighed: 1. Overskridelse på mere end 15 mio. kr. 2. Overskridelse på mere end 10 mio. kr. 3. Overskridelse på mere end 5 mio. kr. 4. Overskridelse på mere end 1 mio. kr. Forslag til korrigerende handlinger til at sikre overholdelse af budget I 2014 forventes mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. i engangsbeløb (overført fra 2013) som ved overførsel vil kunne afhjælpe en del af den forventede udfordring i Mhp. at sikre fremadrettet balance planlægges drøftelse af forslag til konkrete korrigerende handlinger i Ældre- og Handicapudvalget primo januar.

22 8 Lukket - Voksenhandicapområdet Bilag: Notat til isikovurdering budget 2015 vedr. bevilling 74 Handicap voksne, BPA-ordning DokumentID:

23 Notat til isikovurdering budget 2015 vedr. bevilling 74 Handicap voksne, BPA-ordning Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Det har i de seneste år været drøftet, hvorvidt udgifterne på det specialiserede socialområde er styrbare eller ustyrbare. Hovedparten af udgifterne har mod nogles forventning - vist sig at være styrbare eller delvist styrbare. Et af de områder som fortsat ikke kan betegnes som styrbart er BPA-området Servicelovens 96. Borgere, som er omfattet af målgruppen til BPA, skal have et meget sammensat behov for ydelser, hvorfor der ofte er tale om bevillinger med massiv dækning (typisk mellem 18 og 24 timer i døgnet) og derfor meget udgiftstunge bevillinger. En døgndækket borger koster i gennemsnit ca. 1,8 mio. kr. om året. Der er d.d. 14 borgere med døgndækket bevilling i Handicap og Psykiatri. På det specialiserede socialområde ydes der typisk refusionstilsagn mellem kommunerne, når der er tale om borgere med massive støttebehov. Dette sikrer, at tilflytningskommunen ikke skal afholde massive udgifter til borgere fra en anden kommune, hvor fx betalingskommunen har medvirket til flytning eller borgeren har benyttet sig af frit boligvalg jf. 85 eller 108 i Serviceloven. Borgere med BPA-bevilling har typisk et meget højt kognitivt funktionsniveau, og til/fraflytter derfor kommunen på eget initiativ, hvilket betyder at BPA-borgerne ikke er omfattet af refusionstilsagn. En tilflytter fra anden kommune med døgndækket BPA-bevilling medfører således en årlig udgift for Silkeborg Kommune på ca. 1,8 mio. kr. Silkeborg kommune har i løbet af det seneste år haft en tilgang på 4 borgere fra andre kommuner med BPA-bevillinger. Dette har medført bruttoudgifter på 5,6 mio. kr. pr. år. elativt få til og fraflytninger af BPA-borgere kan således medføre store mer- eller mindreudgifter mellem årene, og dermed et behov for løbende at justere serviceniveauerne til de øvrige målgrupper indenfor bevillingen. Tilgangen det seneste år svarer til en reduktion på ca. 4% af det samlede budget, hvilket vil have relativt store konsekvenser for forholdsvis mange borgere. Serviceniveauerne vil ved fraflytninger af BPA-borgere til andre kommuner tilsvarende kunne justeres i opadgående retning. Over tid forventes disse udsving at balancere men de kan som beskrevet svinge meget fra år til år. Op- og nedjusteringen vil medføre et meget ujævnt serviceniveau henover årene, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt for primært de omfattede borgere, men også for arbejdsmiljøet i Handicap- og Psykiatriafdelingen.

24 Det skal bemærkes, at Silkeborg kommunes demografiske tildelingsmodel ikke tager højde for denne type af borgere/tilgange.

25 9 Drøftelse af risikoanalyse af budget 2015 for bevilling 73 Ældreområdet og bevilling 78 Frit valg (hjemmeplejen) Bilag: isikoanalyse i forhold til budgetoverholdelse i 2015, bevilling 73 Ældreområdet og Bevilling 78 Frit valg (hjemmeplejen) DokumentID:

26 isikoanalyse i forhold til budgetoverholdelse i 2015 Bevilling Bevilling 73 Ældreområdet og bevilling 78 Fritvalgsområdet (hjemmeplejen) Budget 2015 Forventet regnskab 2015 Sandsynlighed Væsentlighed Meget høj Mere end 15 mio. kr. Begrundelser for vurderingen For bevilling 73 Ældreområdet og bevilling 78 Fritvalgsområdet (hjemmeplejen) er det samlet set vurderingen, at regnskab 2015 med meget høj sandsynlighed kan overstige (oprindelig) budget 2015 med 18 mio. kr. Vurderingen af det forventede merforbrug kan primært henføres til følgende forhold: På fritvalgsområdet (hjemmeplejen) er antallet af brugere og plejetyngden steget markant siden budgetforslag 2015 blev udarbejdet. I vurderingen af det forventede forbrug på området i 2015 er: o aktivitetsniveauet i 2015 beregnet på baggrund af det niveau, som leverandørerne er afregnet til i november 2014 (afregningen for oktober 2014) o den forudsatte effektivisering vedrørende udbuddet af hjemmeplejeydelser indregnet, så den har effekt fra september 2015 Stigningen i plejetyngden skal også ses i sammenhæng med sundhedsvæsenet, hvor der fra sygehusenes side udskrives borgere tidligere, hvilket giver flere sundhedsrelaterede opgaver for hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Såfremt aktivitetsniveauet i 2015 afviger fra ovenstående, vil det påvirke det forventede regnskab på området. Driften af plejecentre og sygeplejen er udfordret af, at antallet af brugere med behov for særlig hjælp og pleje er stigende og at de accelererede patientforløb i sygehusregi, stiller stadig stigende krav til den kommunale sygepleje. I vurderingen af det forventede merforbrug på området, er aktivitetsniveauet i 2015 beregnet på baggrund af niveauet i november Såfremt aktivitetsniveauet i 2015 afviger herfra, vil det påvirke det forventede regnskab. Uddannelsesområdet er de foregående år tilført trepartsmidler til dækning af udgifter vedrørende voksenelever samt bonusser og præmier i forbindelse med elevers uddannelsesforløb. I 2015 forventes der ikke bonusser og præmier. Såfremt området tilføres trepartsmidler vil det forventede merforbrug reduceres tilsvarende.

27 Samlet overblik Væsentlighed Lille sandsynlighed Moderat sandsynlighe Høj sandynlighed Meget høj sandsynlighed Bevilling 73 Ældreområdet og bevilling 78 Fritvalgsområdet Mere end 15 mio.kr. Mere end 10 mio.kr. Sandsynlighed Mere end 5 mio.kr. Mere end 1 mio.kr. Sandsynlighed: 1. Meget høj sandsynlighed: vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 75 pct. 2. Høj sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 50 pct. men mindre end 75 pct. sandsynlighed 3. Moderat sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed større end 25 pct. men mindre end 50 pct. sandsynlighed 4. Lille sandsynlighed: Vurderer at budgetoverskridelsen vil indtræffe med en sandsynlighed mindre end 25 pct. Væsentlighed: 1. Overskridelse på mere end 15 mio. kr. 2. Overskridelse på mere end 10 mio. kr. 3. Overskridelse på mere end 5 mio. kr. 4. Overskridelse på mere end 1 mio. kr. Forslag til korrigerende handlinger til at sikre overholdelse af budget Ældre- og Handicapudvalget har på udvalgets møde den 4. december 2014 drøftet forslag til korrigerende handlinger for at sikre overholdelse af budget 2015 i forbindelse med udvalgets behandling af budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2014 for bevilling 73 Ældreområdet og 78 Fritvalgsområdet (hjemmeplejen). I forlængelse heraf er det besluttet, at der den 15. januar 2015 afholdes et ekstraordinært udvalgsmøde, hvor mulige korrigerende handlinger drøftes.

28 Der gennemføres månedsvise opfølgninger på risikoanalysen, der forelægges udvalget. Endvidere videreføres de månedlige opfølgninger med områderne.

29 10 Godkendelse af kontrakten i forbindelse med udbud af hjemmeplejeydelser Bilag: Microsoft Word - Kontrakt på udbud på hjemmeplejeydelser 2014 DokumentID:

30 AFTALE OM KØB AF VISSE OPVE PÅ SUNDHEDS- OG OMSOGSOMÅDET I SILKEBOG KOMMUNE Mellem Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej Silkeborg (i det følgende benævnt Kommunen ) og (i det følgende benævnt "Leverandøren")

31 Indhold 1 AFTALENS GENSTAND AFTALEGUNDLAGET BETALING OG PISTALSEGULEING KAV TIL LEVEANDØEN FOSIKING OG ANSVA BEHANDLING AF PESONOPLYSNINGE (DATASIKKEHED) UDDANNELSE OG ELEVE ANSÆTTELSE PÅ SÆLIGE VILKÅ SYGEFAVÆSPOLITIK/ABEJDSFASTHOLDELSESPOLITIK DOKUMENTATION IT MESTING FOPLIGTELSE I FOHOLD TIL BOGENE LEVEINGSTID LEVEINGSSIKKEHED AFLØSEE OG UNDELEVEANDØE SAMABEJDE HÅNDTEING AF KLAGE FOTOLIGHED M.V OIENTEING TIL OFFENTLIGHEDEN MEDABEJDEE UTILSIGTEDE HÆNDELSE MAGTANVENDELSE KVALITETSSYSTEM OG KVALITETSSIKING ESTATNINGSANSVA ADNGSFOHOLD OG NØDKALD UDVIKLING TILSYN LEVEANDØENS MISLIGHOLDELSE M.V KOMMUNENS MISLIGHOLDELSE M.V FOCE MAJEUE OVEDAGELSE AF ETTIGHEDE OG PLIGTE ÆNDINGE AF VIKSOMHEDEN, HEUNDE EJEFOHOLD AFTALENS LØBETID OG OPSIGELSE GENFOHANDLING M.V LOVVALG OG AFGØELSE AF TVISTE... 15

32 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 1 AFTALENS GENSTAND 1.1 Leverandøren påtager sig levering af personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem, der tildeles efter Servicelovens 83, rehabilitering efter den kommende lovændrings 83a og afløsning/aflastning efter 84. Borgere i eget hjem tildeles ydelser i henhold til Servicelovens 91 om frit leverandørvalg. 1.2 Hverdagsrehabilitering efter den kommende lovændrings 83a ydes af hjemmehjælpsleverandørerne og skal således også ydes af Leverandøren, ligesom aftalen omfatter delegerede sygeplejeydelser i henhold til kvalitetsstandarden for personlig pleje efter sundhedsloven. Dette er nærmere beskrevet i bilag 3 i kravspecifikation afsnit Opgavernes omfang og udførelse heraf er beskrevet i kravspecifikation bilag 3 med underbilag i denne kontrakt, kontraktens bilag samt eventuelle efterfølgende generelle ændringer af kvalitetskrav eller kvalitetsstandarder vedtaget af Kommunen. 2 AFTALEGUNDLAGET 2.1 For aftalen, herunder og den nærmere beskrivelse af Leverandørens ydelser, gælder følgende dokumenter, som udgør en integreret del af aftalen mellem parterne: Eventuelle efterfølgende generelle ændringer i kvalitetskrav, kvalitetsstandarder eller priskrav vedtaget af Kommunen Nærværende kontrakt med tilhørende bilag Leverandørens tilbud med tilhørende bilag 2.2. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem et eller flere af ovennævnte dokumenter, har disse indbyrdes forrang i den ovenfor angivne rækkefølge Silkeborg Kommunes kvalitetsstandarder forelægges løbende til politisk godkendelse. Dette indebærer, at der løbende kan ske ændringer i kvalitetsstandarderne. De politisk vedtagne kvalitetsstandarder og det deraf følgende serviceniveau er gældende for både kommunale og private leverandører. Leverandøren skal i sin opgaveløsning være indstillet på at indarbejde løbende tilpasninger som følge af ændringer i kvalitetsstandarderne. Der henvises til kravsspecifikation pkt Leverandøren kan ved væsentlige ændringer af kvalitetsstandarderne eller kvalitetskravene opsige aftalen med Kommunen helt eller delvist med mindst 3 måneders varsel. 3 BETALING OG PISTALSEGULEING Side 1

33 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 3.1 Priser fremgår af bilag 1 tilbudsliste. 3.2 Leverandører afregnes efter visiterede pakker jf. ydelseskataloget, dog kun disponerede ydelser. Der afregnes ikke for rettidig aflyste pakker og klienter i fravær. Den visiterede pakke/tid er tilknyttet en gennemsnitstid, og afvigelser må påregnes uden at revisitation vil blive gennemført. Nødbesøg (nødkald, telefonkald eller akutbesøg jf. ydelseskataloget) afregnes via et tillæg til prisen for personlig pleje. Der henvises i øvrigt til kravsspecifikation pkt Fakturamaterialet skal udfærdiges efter Kommunens anvisning. Leverandøren står inde for, at ydelserne er leveret i overensstemmelse med den fremsendte faktura. 3.4 Forfaldsdag er den 20. i måneden efter levering af ydelserne. 3.5 Såfremt Leverandøren bliver forsinket i forhold til fremsendelse af faktura efter Kommunens anvisninger, vil udbetalingen tilsvarende kunne være forsinket. 4 KAV TIL LEVEANDØEN 4.1 Leverandøren skal overholde gældende lovgivning. 4.2 Leverandøren skal bl.a. overholde arbejdsmiljølovgivningen. Der henvises til kravspecifikationen bilag 3 pkt Leverandøren er ansvarlig for at sikre, at personlig og praktisk hjælp udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, herunder at udarbejde en APV (arbejdspladsvurdering) hos den enkelte borger. Leverandøren er forpligtet til løbende at følge op på APV en og handle herefter. I tilfælde af væsentlige ændringer med betydning for arbejdsmiljøet og behovet for arbejdsbetingede hjælpemidler, skal Leverandøren kontakte Silkeborg Kommune 4.4 Forhold af betydning for arbejdsmiljøet skal dokumenteres i kommunens omsorgssystem, som for nuværende er KMD Care. 4.5 Leverandøren skal endvidere bl.a. overholde lov om forbrugeraftaler (Forbrugeraftaleloven), og Leverandøren må herunder ikke indgå aftaler om tilkøbsydelser i forbindelse med besøget for udførelsen af hjemmehjælp. Side 2

34 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 5 FOSIKING OG ANSVA 5.1 Leverandøren er forpligtet til at tegne og betale de lovpligtige og nødvendige forsikringer, der sikrer medarbejderne og Kommunen mod skader og andet tab opstået ved Leverandørens og dennes medarbejderes handlinger eller undladelser. Leverandøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft og overgive Kommunen kopi af forsikringspolicer samt kvittering for præmiens betaling. 5.2 Leverandøren er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar ved skader, som medarbejderen forvolder på borgeren eller dennes ejendele. 5.3 Leverandøren har tavshedspligt vedr. alle oplysninger om borgere og Silkeborg Kommune som Leverandøren og dennes medarbejdere kommer i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af opgaven i Silkeborg Kommune. 5.4 Leverandøren er ansvarlig efter persondatalovens regler ved Leverandørens anvendelse af it i forbindelse med Leverandørens kontrakt med Silkeborg Kommune. 6 BEHANDLING AF PESONOPLYSNINGE (DATASIKKEHED) 6.1 Tilbudsgiver behandler personoplysninger om borgerne på Ordregivers vegne. Tilbudsgiver må ikke behandle de overdragne oplysninger til andre formål end de formål, som fremgår af nærværende kontrakt. 6.2 Tilbudsgiver er i overensstemmelse med Lov om behandling af personoplysninger, jf. Lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, 42, stk. 2, forpligtet til at indgå en skriftlig databehandleraftale med Ordregiver, samt at overholde Sikkerhedsbekendtgørelsen, jf. Bekendtgørelse af 528 af 15. juni 2000 Der henvises til kravsspecifikation pkt UDDANNELSE OG ELEVE 7.1 Leverandøren påtager sig en uddannelsesforpligtelse svarende til Leverandørens andel af den samlede arbejdsmængde. Antallet af elever aftales løbende med Sundheds- og Omsorgsafdelingen. 7.2 Leverandøren skal opfylde de krav til praktiksteder, som Silkeborg Kommune er forpligtiget til. 7.3 Leverandøren sørger for uddannelse af det fornødne antal praktikvejledere. 7.4 Leverandøren stiller den fornødne tid til rådighed for praktikvejledning og øvrige praktikrelaterede opgaver. Side 3

35 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 7.5 Leverandøren kommunikerer løbende med uddannelsesteamet i Sundhed- og Omsorg med henblik på en sikring af kvaliteten af uddannelsesforløbene, og afholder selv de dermed forbundne udgifter. 8 ANSÆTTELSE PÅ SÆLIGE VILKÅ 8.1 Personer med nedsat arbejdsevne. 8.2 Leverandøren skal sikre, at mindst 4 procent af de stillinger, der anvendes til at opfylde denne kontrakt, besættes med medarbejdere ansat på særlige vilkår. 8.3 Ved medarbejdere på særlige vilkår forstås personer under 65 år med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. 8.4 Leverandøren kan vælge at besætte ledige stillinger på særlige vilkår med arbejdstagere fra andre EU-lande, som tilhører en persongruppe, der svarer til den ovennævnte. 9 SYGEFAVÆSPOLITIK/ABEJDSFASTHOLDELSESPOLITIK 9.1 Leverandører med mere end 20 ansatte har pligt til formulere en arbejdsfastholdelsespolitik for de ansatte på den udbudte arbejdsopgave. Arbejdsfastholdelsespolitikken skal bevirke, at medarbejdere i videst mulig udstrækning bliver fastholdt i beskæftigelse hos leverandøren. Politikken skal mindst gælde for kontraktperioden. 9.2 Leverandørens sygefraværspolitik fremgår af bilag 5 - Kvalitet. 10 DOKUMENTATION 10.1 Leverandøren har pligt til at dokumentere sine handlinger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinjer. Leverandøren er endvidere forpligtet til at følge Silkeborg Kommunes til enhver tid gældende instruks for dokumentation i forbindelse med løsningen af sundheds- og servicelovsopgaver. Der henvises til kravspecifikation pkt IT 11.1 Leverandøren er forpligtet til at være i besiddelse af udstyr, der muliggør elektronisk udveksling af informationer med Silkeborg Kommune. Side 4

36 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 11.2 Leverandøren er forpligtet til at kommunikere med Silkeborg Kommune via det til enhver tid anvendte IT- og omsorgssystem i Silkeborg Kommune. Aktuelt anvender Silkeborg Kommune KMD Care. Al borgerrelateret kommunikation og dokumentation skal foregå via KMD Care.Der henvises til kravsspecifikation pkt Silkeborg Kommune stiller ikke elektronisk udstyr til rådighed for leverandøren Silkeborg Kommune betaler for leverandørens opkobling/licenser til KMD Care. I forbindelse med kontraktstart vil Leverandøren og dennes medarbejdere få mulighed for vederlagsfrit at deltage i kurser i omsorgssystemet Udgifter til Leverandørens uddannelse af personale i brugen af systemet herefter, påhviler Leverandøren Såfremt Silkeborg Kommune i løbet af kontraktperioden skifter IT-leverandør, vil udgifter til uddannelse af personale heri påhvile Leverandøren. Der henvises til kravsspecifikation pkt MESTING 12.1 Leverandøren skal udføre opgaveløsningen i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes retningslinjer om mestring og hverdagsrehabilitering Der henvises til kravspecifikation pkt FOPLIGTELSE I FOHOLD TIL BOGENE 13.1 Leverandøren skal acceptere alle borgere, der vælger Leverandøren. Ydelsen igangsættes under hensyntagen til indholdet i den enkelte ydelse, dog senest 14 dage efter modtagelse af afgørelsen. Der må ikke opstå ventetider (ventelister) for Leverandørens opgaveløsning Leverandøren skal kunne modtage borgere, som udskrives fra sygehuset med kort varsel. 14 LEVEINGSTID 14.1 Tidspunktet for leveringen af personlig pleje aftales mellem borgeren og leverandøren. Dog skal morgenpleje ydes inden kl. 11:00 og aftentoilette skal ydes senest kl. 22:00. Undtagelser herfor er, hvis borgeren selv ønsker hjælpen leveret udenfor disse tider. Der henvises til kravsspecifikation pkt Side 5

37 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 15 LEVEINGSSIKKEHED 15.1 Silkeborg Kommune stiller krav om, at leverandøren altid skal have et tilstrækkeligt beredskab således, at uforudsete hændelser såsom sygdom, ferieperioder m.v. kan håndteres uden, at borgerne mærker til de eventuelle problemer. Der henvises til kravsspecifikation pkt Borgere, der modtager personlig pleje og/eller praktisk bistand, har ret til helt eller delvist at vælge en anden form for hjælp end den, der er truffet afgørelse om. Leverandøren skal derfor give borgeren mulighed for fra gang til gang at aftale, hvordan udførelsen af hjælp konkret skal tilrettelægges. Det er leverandørens ansvar at sikre, at bytteretten holdes inden for den forventede tidsramme, som er afsat til at udføre de visiterede ydelser Leverandøren skal endvidere registrere hvilke ydelser, der er byttet. Leverandøren skal desuden underrette myndighedssektionen, hvis der sker jævnlig ombytning af ydelser, som kan indikere et ændret behov for personlig eller praktisk bistand. Der henvises til kravsspecifikation pkt Leverandøren er ikke garanteret en vis mængde opgaver. En borger har altid ret til at ændre sit leverandørvalg. Ændring i leverandørvalg skal varsles med minimum 14 dages varsel eller efter aftale mellem Kommunen og Leverandøren. Kommunen har ret til at ændre eller stoppe ydelsen i forbindelse med revisitation. Leverandøren skal positivt medvirke til, at evt. ændring af leverandørforholdet kan ske enkelt og uden gene for borgerne. Leverandøren kan ikke opsige en aftale med en borger. Det er kun borgeren, der kan iværksætte et skift til en anden leverandør Leverandørskift kan i alle tilfælde tidligst ske med 14 dages varsel. I visse tilfælde kan myndighedssektionen dog godkende borgerens ønske om skift til en anden leverandør med kortere varsel, såfremt begge leverandør er indforstået med dette jf. kravsspecifikation pkt I forbindelse med ændring af leverandørvalg skal al information, der er nødvendig for, at en anden leverandør kan udføre pleje m.v., sendes til den anden leverandør eller som minimum Kommunen, herunder oplysninger, som Leverandøren tidligere har modtaget fra Kommunen eller i øvrigt modtaget eller tilvejebragt i forbindelse med udførelsen af opgaverne. Leverandøren skal destruere alle øvrige personhenførbare oplysninger om borgerne. Kravet om oversendelse og destruktion af oplysninger gælder dog ikke i forhold til oplysninger, som ligger i omsorgssystemet ambøll Care Leverandøren skal anvende kontaktpersonprincippet ved tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne. Borgeren skal være bekendt med sin kontaktperson. Side 6

38 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 16 AFLØSEE OG UNDELEVEANDØE 16.1 Leverandøren sikrer, at der altid stilles en afløser til rådighed for udførelse af opgaverne. Er der undtagelsesvist behov for at flytte en aftale for opgavens udførelse til en anden dag, skal dette ske inden for en uge. Såfremt den aftalte dag falder på en helligdag, skal Leverandøren tilbyde borgeren erstatningstid inden for 10 dage. Flytning af aftaler og anden erstatningstid er uden merudgift for Kommunen Såfremt Leverandøren finder anledning til benyttelse af underleverandører eller vikarbureauer, har Leverandøren det fulde ansvar over for såvel borgeren som Kommunen, jf. denne kontrakt Der stilles samme betingelser til en underleverandør som til Leverandøren i forbindelse med udførelse af opgaver for Kommunen. 17 SAMABEJDE 17.1 Silkeborg Kommune er en værdibaseret, lærende organisation med fokus på ledelsesværdierne dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng Det er Silkeborg Kommunes forventning, at samarbejdet mellem Kommunen og Leverandøren skal ske med baggrund i en dialogbaseret samarbejdsmodel, hvor partnerne gennem dialog søger at opnå konsensus, herunder løser opståede usikkerheder og konflikter. I forlængelse heraf søges uoverensstemmelser altid løst via samtale mellem parterne. Ansøger bedes i sit tilbud komme med et forslag til en dialogbaseret samarbejdsmodel i relation til samarbejdet med Silkeborg Kommune. Der henvises til kravsspecifikation pkt. 2.3 og Leverandøren er forpligtet til af egen drift at give Kommunen oplysninger om samtlige væsentlige forhold, der kan hindre, forstyrre eller true Leverandørens opfyldelse af den indgåede kontrakt. Herunder forhold hvorom der senere måtte kunne opstå tvivl, forhold som på den ene eller den anden måde har betydning for gennemførelse af kvalitative leverancer samt forhold, som vil kunne påvirke opfattelsen af Silkeborg Kommunes forsvarlige opfyldelse af sine forpligtigelser overfor målgruppen Leverandøren har pligt til uopholdeligt at underrette Kommunen om alle driftsuregelmæssigheder, forsinkelser o.l., som har væsentlig betydning for aftalens planmæssige udførelse. Endvidere skal Kommunen omgående underrettes om alle større uheld eller ulykker af hensyn til besvarelse af forespørgsler fra pårørende, presse osv. Side 7

39 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 17.5 Leverandøren har pligt til at orientere Kommunen om forhold, der kan have eller vil få væsentlig betydning for planlægningen af de i aftalen omhandlede opgaver. Tilsvarende er Kommunen forpligtet til tidligst muligt at orientere Leverandøren om ændringer af betydning for dennes arbejdstilrettelæggelse Leverandøren er forpligtet til at observere og øjeblikkeligt meddele forhold om ændrede funktionstilstande m.v. hos borgere tilknyttet Leverandørens opgaveløsning, herunder forhold, som kan have betydning for visitationen Leverandøren skal efter anmodning fra Kommunen sende oplysninger om borgerne, såfremt det er nødvendigt i forbindelse med Kommunens udøvelse af dens myndighedsansvar. Leverandøren skal endvidere samarbejde med Kommunen om udarbejdelse af statistikker, brugerundersøgelser og kontrol. Leverandøren skal i den forbindelse levere de nødvendige oplysninger til Kommunen, herunder oplysninger om f.eks. tilkøbsydelser og lignende Kommunen er forpligtet til at give Leverandøren de oplysninger, herunder personoplysninger om borgerne, som er nødvendige for, at Leverandøren kan udføre sine opgaver. 18 HÅNDTEING AF KLAGE 18.1 Klager over Leverandøren kan komme til Sundheds- og Omsorgsafdelingen eller til Leverandøren. Går klagen direkte til Sundheds- og Omsorgsafdelingen, håndteres klagen af Silkeborg Kommune. Leverandøren vil her skriftlig skulle redegøre for håndteringen af borgers forløb, hvorpå Silkeborg Kommune fremsender svar til borgeren. Borgeren orienteres om, at klagen er sendt videre til leverandøren, og at borgeren vil modtage svar fra Silkeborg Kommune på klagen inden for 10 arbejdsdage. Der henvises til kravsspecifikationen pkt Leverandøren skal medvirke til behandlingen af klagesager og andre henvendelser bl.a. ved videregivelse af nødvendige oplysninger og om nødvendigt udarbejdelse af en redegørelse til sagen. Ved behandling af klagesager er leverandøren underlagt forvaltningslovens bestemmelser herunder notatpligt, vejledningspligt og pligt til at videregive relevante oplysninger til brug for behandling og registrering af klager Når Leverandøren modtager klager over den leverede ydelse er de forpligtede til at orientere Myndighedssektionen herom. Se kravsspecifikation pkt Side 8

40 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 19 FOTOLIGHED M.V Kommunen og dennes medarbejdere er undergivet reglerne om tavshedspligt og begrænsning af aktindsigt, jf. forvaltnings- og offentlighedslovens bestemmelser herom, herunder for så vidt angår oplysninger om Leverandørens drifts- og forretningshemmeligheder Leverandøren og dennes medarbejdere er undergivet reglerne om tavshedspligt og aktindsigt, jf. forvaltnings-, straffe- og offentlighedslovens bestemmelser herom, jf. 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, for så vidt angår oplysninger om borgerne eller om Kommunen, som Leverandøren eller dennes medarbejdere får kendskab til gennem udførelse af opgaverne. Leverandøren sørger for, at alle medarbejdere, som udfører opgaver for Kommunen, underskriver en tavshedserklæring, hvoraf det fremgår, at medarbejderen har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom Leverandørens og Kommunens tavshedspligt består også efter, at kontrakten er bragt til ophør, uanset årsagen hertil. Medarbejdernes tavshedspligt består også efter vedkommende ikke længere arbejder for Leverandøren Oplysninger, som Leverandøren har modtaget fra Kommunen til brug for udførelsen af opgaverne, må alene benyttes til dette formål. 20 OIENTEING TIL OFFENTLIGHEDEN 20.1 Leverandøren og Kommunen skal ved meddelelser til offentligheden, herunder udtalelser til nyhedsmedierne, optræde loyalt over for hinanden Kommunen kan til enhver tid iværksætte brugerundersøgelser og offentliggøre disse med henblik på at give borgeren bedre mulighed for valg. 21 MEDABEJDEE 21.1 Krav til medarbejdere fremgår af kravsspecifikation pkt hvortil der henvises Medarbejdere må ikke modtage gave, testamentarisk arv eller lign. fra en hjemmehjælpsmodtager. Leverandøren instruerer alle medarbejdere herom. Side 9

41 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 21.3 Såfremt en medarbejder giver anledning til alvorlig eller gentagen kritik, som berettiger til alvorlig påtale, er Kommunen berettiget til at kræve, at Leverandøren iværksætter de nødvendige foranstaltninger til løsning heraf, herunder i givet fald at fjerne den pågældende medarbejder fra opgaven. Dette begrænses ikke i forhold til en enkelt borger, men kan udstrækkes til at gælde alle opgaver, der varetages for Kommunen inden for den indgåede kontrakt. 22 UTILSIGTEDE HÆNDELSE 22.1 Utilsigtede hændelser skal indrapporteres i Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD) under eksempelvis Hjemmeplejen Silkeborg Kommune med specifikt stednavn, eksempelvis firmanavn. Leverandøren skal til rapportering have en udpeget sagsbehandler, der skal være i dialog med Silkeborg Kommunes risikomanager. Der henvises til kravsspecifikation pkt MAGTANVENDELSE 23.1 Leverandøren skal registrere og indberette brug af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter SEL Der henvises til kravsspecifikation pkt KVALITETSSYSTEM OG KVALITETSSIKING 24.1 Leverandøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at denne lever op til de krav, der er formuleret i kvalitetsstandarder og ydelseskatalog, i kravspecifikationen, instrukser og øvrige krav Leverandøren skal fastsætte kvalitetssikringssystemer, der på en detaljeret måde internt i leverandørens organisation skal sikre, at ydelserne leveres korrekt i overensstemmelse med de i kvalitetsstandarderne og i kravspecifikationen opstillede krav Silkeborg Kommune forbeholder sig herudover retten til løbende at foretage brugerundersøgelser, stikprøvekontrol på leverede ydelser og uanmeldte tilsyn på de lokaliteter, hvor leverandøren udfører sine ydelser, i det omfang kommunen vurderer det relevant. Der henvises til kravsspecifikation pkt ESTATNINGSANSVA Side 10

42 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 25.1 Såfremt Leverandøren eller dennes medarbejdere under udførelse af sine pligter i henhold til kontrakten ved handlinger eller undladelser forårsager skader på personer eller gods, er alene Leverandøren eller dennes medarbejdere ansvarlige for sådanne skader Såfremt skadelidte rejser krav mod Kommunen i anledning af skader beskrevet i pkt. 13.1, skal Leverandøren friholde Kommunen for ethvert krav og enhver udgift, herunder tillige sagsomkostninger, renter m.v., som et sådant krav måtte påføre Kommunen. Kommunen accepterer ingen begrænsninger af ansvar Leverandøren er ansvarlig for medarbejderes tyveri hos borgeren. Hvis der konstateres tyveri fra en medarbejder er leverandøren forpligtet til at bortvise medarbejderen fra borgere omfattet af aftalen med Silkeborg Kommune Leverandøren er endvidere ansvarlig for tyveri som kan tilbageføres til leverandørens manglende aflåsning hos borgeren Leverandøren er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar ved skader som medarbejderen forvolder på borgeren eller dennes ejendele Leverandøren har tavshedspligt vedr. alle oplysninger om borgere og Silkeborg Kommune som leverandøren og dennes medarbejdere kommer i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af opgaven i Silkeborg Kommune Leverandøren skal til hver en tid overholde persondatalovens regler ved leverandørens anvendelse af it i forbindelse med leverandørens kontrakt med Silkeborg Kommune. 26 ADNGSFOHOLD OG NØDKALD 26.1 Såfremt en nøgle mistes, kontaktes Silkeborg Kommunes udpegede kontaktperson. Uden for åbningstiden kontaktes Silkeborg Kommune, hvor der tages stilling til evt. omstilling af alle bokse. Udgiften hertil vil blive pålagt leverandøren ligesom eventuelle administrative omkostninger i forbindelse med omstillingen kan pålægges leverandøren På sigt ønsker Silkeborg Kommune, at de private leverandører skal benytte sig af kommunens elektroniske låsesystem. Når Silkeborg Kommune på sigt vurderer, at dette er muligt og giver mening, vil det være et krav, at leverandøren er indstillet herpå. Side 11

43 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 26.3 Der henvises i det hele til kravsspecifikation pkt.4.1 og UDVIKLING 27.1 Der henvises til kravsspecifikation pkt TILSYN 28.1 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt lov om social service, forpligter kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med de ydelser efter 83, der er visiteret til borgerne. Kommunen fører således tilsyn for at kontrollere, at ydelserne leveres i overensstemmelse med den konkrete og individuelle vurdering samt de af kommunalbestyrelsen vedtagne kvalitetsstandarder Kommunerne er endvidere gennem tilføjelsen af 151 c til lov om social service forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik ift. hjemmeplejeydelser. Silkeborg Kommunes tilsynspolitik er vedlagt som bilag Tilsynene finder sted en gang årligt, og udføres af Silkeborg Kommunes myndighed. Tilsynet foregår i dialog med borgeren og ved besøg i borgerens hjem. De borgere der udvælges til besøg, udtrækkes gennem en stikprøve, så tilsynet både dækker borgere med privat leverandør, og borgere som har valgt den kommunale hjemmepleje. esultaterne drøftes efterfølgende med leverandørerne. 29 LEVEANDØENS MISLIGHOLDELSE M.V Kommunen er til enhver tid og uden forudgående anmeldelse berettiget til at føre kontrol med Leverandørens opfyldelse af de indgåede aftaler, blandt andet ved kontrolbesøg hos borgerne. En sådan kontrol fritager ikke Leverandøren fra ansvaret for at opfylde de aftalte betingelser. Leverandøren er forpligtet til uden vederlag at bistå i forbindelse med sådanne kontrolbesøg Såfremt Leverandøren væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til aftalen, herunder kvalitetskravene, er Kommunen berettiget til helt eller delvis at hæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Ved force majeure gælder dog pkt Tilsidesættelse af pligter som følge af arbejdsmiljølovgivningen, jf. pkt. 4.2., betragtes ikke som misligholdelse Ved delvis ophævelse af kontrakten forstås, at Leverandørens ydelser i henhold til kontrakten reduceres, fx ved at Leverandøren forpligtes til at afstå fra at indtage nye kunder eller lign. Side 12

44 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 29.4 Som væsentlig misligholdelse opfattes bl.a., at Leverandøren undlader at informere Kommunen om betydelige driftsuregelmæssigheder. ændringer i borgernes funktionsniveau og behov, uheld eller ulykker, der sker hos borgeren Såfremt Leverandøren standser betalingerne, tages under konkursbehandling, indleder forhandlinger om tvangsakkord eller træder i likvidation, er Kommunen berettiget til at hæve aftalen. Såfremt Leverandøren er organiseret som en personligt drevet virksomhed, er Kommunen derudover berettiget til at hæve kontrakten, såfremt Leverandøren afgår ved døden Leverandøren er over for Kommunen ansvarlig for dokumenterede økonomiske tab, forårsaget af misligholdelse af kontrakten, med mindre denne misligholdelse af kontrakten skyldes force majeure En ophævelse af kontrakten eller et bortfald af kontrakten er ikke til hinder for, at Kommunen tillige kan kræve erstatning. Leverandøren er over for Kommunen erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler, medmindre denne misligholdelse skyldes force majeure, jf. pkt KOMMUNENS MISLIGHOLDELSE M.V Såfremt Kommunen gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser over for Leverandøren i henhold til nærværende aftale, er Leverandøren berettiget til at hæve aftalen med mindst 14 dages varsel, dog forudsat at Kommunen ikke efter forudgående, rimeligt varsel har redresseret misligholdelsen Kommunen er over for Leverandøren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler. 31 FOCE MAJEUE 31.1 Som force majeure betragtes forhold, der ligger uden for partens kontrol, herunder arbejdskonflikter, og som parten ikke ved aftalens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller kunne have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som Leverandøren ikke kunne have undgået eller overvundet. Leverandøren er forpligtet til straks at meddele Kommunen om sådanne forhold. Leverandøren skal endvidere i tilfælde af arbejdskonflikter omgående underrette Kommunen om årsagen hertil, således at Kommunen eventuelt kan bistå med forslag til løsning af konflikten. Side 13

45 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 31.2 I det omfang force majeure midlertidigt medfører reduktion af de ydelser, som Leverandøren til enhver tid har påtaget sig at præstere over for Kommunen, reduceres Leverandørens vederlag forholdsmæssigt Såfremt Leverandøren helt eller delvis hindres i udførelse af sine opgaver i henhold til aftalen som følge af force majeure, og dette medfører væsentlige skadevirkninger for borgerne, Kommunen eller Leverandøren, kan Kommunen eller Leverandøren suspendere aftalen helt eller delvist med øjeblikkelig virkning, så længe force majeuren består. Består en force majeure, som medfører væsentlige skadevirkninger, i mere end 1 måned, kan aftalen opsiges helt eller delvis af Kommunen eller Leverandøren med øjeblikkelig varsel Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 10 kalenderdage efter, at force majeure er indtrådt, og førstnævnte part er blevet bekendt hermed. 32 OVEDAGELSE AF ETTIGHEDE OG PLIGTE 32.1 Ingen af parterne kan overdrage deres forpligtelser i henhold til nærværende aftale til tredjemand uden den anden parts forudgående samtykke Leverandøren kan alene overdrage sin ret til vederlag i henhold til aftalen til et pengeinstitut, og alene såfremt der sker overdragelse af det samlede vederlag i henhold til aftalen. 33 ÆNDINGE AF VIKSOMHEDEN, HEUNDE EJEFOHOLD 33.1 Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i det oplyste ejerforhold, herunder aktie/anpartsbesiddelse, skal dette uopholdeligt meddeles skriftligt til Kommunen. Det samme gælder væsentlige ændringer af virksomheden i øvrigt, f.eks. udskillelse af dele af virksomheden i selvstændig virksomhed. 34 AFTALENS LØBETID OG OPSIGELSE 34.1 Aftalen træder i kraft ved indgåelsen. Side 14

46 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 34.2 Aftalen løber i en periode på 4 år. Kommunen kan forlænge aftalen på samme vilkår i 1 +1 år. Kommunens ønske om forlængelse i en 1-årig periode skal meddeles senest 3 måneder inden, perioden påbegyndes Kontrakten er uopsigelig for begge parter i kontraktens løbetid medminder der er tale om væsentlige ændringer jf. punkt I forbindelse med ophør af aftalen skal al information, der er nødvendig for, at en anden leverandør kan udføre pleje m.v., sendes til Kommunen, herunder oplysningerne, som Leverandøren har modtaget fra Kommunen, om borgere eller oplysninger, som Leverandøren i øvrigt har modtaget eller tilvejebragt i forbindelse med udførelsen af opgaverne. Leverandøren skal destruere alle øvrige personhenførbare oplysninger om borgerne. Kravene om oversendelse og destruktion gælder dog ikke for oplysninger, som ligger i omsorgssystemet ambøll Care. Leverandøren skal positivt medvirke til, at evt. ændring af leverandørforholdet kan ske enkelt og uden gene for borgerne Fortrolighedsforpligtelserne i henhold til pkt. 19 gælder fortsat efter aftalens ophør, uanset årsagen til ophøret. 35 GENFOHANDLING M.V Såfremt der i aftalens løbetid gennemføres lovindgreb, der medfører væsentlige økonomiske ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for ansøgningen, har hver af parterne ret til at kræve forhandling om justering af priserne. Det samme gælder ved væsentlige ændringer i kvalitetsstandarder eller kvalitetskrav Såfremt Leverandøren og Kommunen ikke kan blive enige om, hvorvidt betingelserne for en justering af priserne er til stede, eller såfremt Leverandøren eller Kommunen ikke kan blive enige om resultatet af en prisjustering, kan hver af parterne indbringe dette spørgsmål for en voldgiftsret Såfremt der gennemføres betydelige ændringer i Kommunen af betydning for Leverandøren, f.eks. ændring af ældreområder eller visitationsprocedurer, har hver af parterne ret til at kræve genforhandling af kontrakten. 36 LOVVALG OG AFGØELSE AF TVISTE 36.1 Eventuelle uoverensstemmelser mellem Kommunen og Leverandøren om ethvert spørgsmål omfattet af nærværende aftale afgøres efter dansk ret. Side 15

47 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet 36.2 Alle tvister herunder ethvert spørgsmål om forståelse og fortolkningen af rammeaftalen, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed. Hvis parterne er enige herom, kan der inddrages en uvildig mægler til løsning af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab, medmindre mægleren fastslår, at årsagen til konflikten hovedsageligt kan tillægges den ene part Kan eventuelle tvister ikke løses i mindelighed, skal de afgøres ved voldgift efter reglerne i voldgiftsloven Såfremt Kommunen bliver sagsøgt ved de almindelige domstole, eller der bliver indledt syn og skøn ved de almindelige domstole vedrørende forhold, der har relation til Leverandørens opfyldelse af den indgåede aftale, kan Kommunen - uagtet ovennævnte voldgiftsbestemmelse - vælge at adcitere Leverandøren under et sådant søgsmål eller syn og skøn. Side 16

48 Aftale om køb af visse opgaver på Sundheds- og Omsorgsområdet Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med indgåelse af aftalen. Nærværende aftale underskrives i to enslydende eksemplarer, hvoraf Kommunen og Leverandøren hver modtager et eksemplar. Den Den For Silkeborg Kommune For Leverandøren Bilag til kontrakten: Side 17

49 13 Status på sundheds- og ældrepolitikken og forslag om udviklingsområder Bilag: Microsoft Word - Status på handleplan Sundheds- og Ældrepolitikken i DokumentID:

50 Status på handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal efterfølgende implementeres, og der er derfor udarbejdet en handleplan. Handleplanen er tænkt som en pejling ift. udmøntningen af Sundheds- og Ældrepolitikken og kan således se forskellig ud lokalt. Nedenstående statusbeskrivelse er udarbejdet i første halvdel af juni 2014 og er bygget op omkring Sundheds- og Ældrepolitikkens syv indsatsområder og de handlinger og virkninger, som Lederforum har formuleret for hvert enkelt indsatsområde. Statusbeskrivelserne er udarbejdet på baggrund af oplysninger indhentet hos ledere og medarbejdere med viden om de enkelte indsatsområder. Status er ikke fuldstændig, da vi stadig mangler information på enkelte områder, og fordi det er vanskeligt at måle på flere af de ønskede virkninger, herunder vurdering af økonomien. Udarbejdet af: Marie Louise Daugaard og Birthe Thoft Knudsen Sundheds- og Omsorgsafdelingen, den 17. juni

51 1. Livskvalitet og livsindhold Mål: At borgeren oplever høj livskvalitet med mest mulig personlig ansvar og frihed Handling Virkning Status Mestring Med udgangspunkt i mestringstankegangen videreudvikle en metode til den første samtale med borgeren, så borgeren sikres mest mulig indflydelse på eget liv Indtænke mestring i alle arbejdsgange, eksempelvis i de forebyggende hjemmebesøg, visitationen og ifm. den gode indflytning Forskel og fleksibilitet i ydelser Højere tilfredshed Meningsfulde aktiviteter At borgeren oplever at være eksperten ift. eget liv Borgerhjulet implementeret i Mestringsteamet og Faldforebyggelsesteamet og på vej som en del af den gode indflytningssamtale og i leverandørleddet. I Visitationen arbejdes der mestrende ved altid at være opmærksom på, om en borger, der efterspørger en ydelse, i stedet skal henvises til Mestringsteamet og derved blive helt eller delvist selvhjulpen. Det kan være ved henvisning eller efter revurdering. Social- og sundhedshjælpere, -assistenter, sygeplejersker og terapeuter gør ofte opmærksom på borgere, der skal kontaktes og tilbydes et forløb med Mestringsteamet. Nogle gange har de selv talt med borgeren og aftalt et forløb, andre gange bliver visitationen opfordret til at sende brev om et revurderingsbesøg med fokus på mestringspotentiale. Visitatorerne er undervist i brugen af Borgerhjulet, men de vurderer, at Borgerhjulet vanskeliggør samtalen med borgeren. De forebyggende medarbejdere sender hvert år brev til borgere over 75 år med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. I den forbindelse vurderes det, om der er behov for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser hos borgeren. Hjælpemiddelhuset er etableret og har til formål at hjælpe borgere med behov for hjælpemidler til at klare dagligdagen. 2 En model for tværfagligt samarbejde og koordinering er under udarbejdelse og inspireret af Jody Gittell. Det er hensigten, at esumé og Sta-

52 tus, funktionen som borgeren kontaktperson og den nye funktion som koordinerende sundhedsperson skal visualiseres i modellen. Give sårbare ældre borgere mulighed for forskellige aktivitetstilbud I samarbejde med venneforeninger etableres frivillighedsgrupper for at sikre, at borgerne tilbydes udfoldelsesmuligheder. Forskellige aktiviteter Variation i hverdagen Oplevelse af øget livskvalitet På plejecentrene arbejdes med bedre trivsel og livskvalitet for beboerne i et tæt samarbejde med frivillige og lokaltrænende terapeuter. Der udvikles bl.a. på den gode indflytningssamtale og planlægges med både individuelt målrettede aktiviteter, flere fælles aktiviteter og flere medarbejdere i ydertimerne. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes naturfitness, touch and play-skærme, busser på Livsgnisten, campingvogn på ødegård og mange flere. Projektet Borgernetværket i fællesskab mod ensomhed er ét af ni ældreinitiativer, Silkeborg Kommune har fået penge til fra Ældrepuljen i 2014, og har en snitflade til et af de øvrige ældreinitiativer Tidlig opsporing af ensomhed, begyndende sygdomstegn og funktionsnedsættelse. Formålet med projektet er blandt andet at styrke og målrette indsatsen i de forebyggende hjemmebesøg samt identificere de ældre, der er uønsket alene, med henblik på at skabe rammer, der motiverer til at deltage i socialt samvær med andre. Pr. 1. juni 2014 er der ansat en forebyggende medarbejder, der er nedsat en styregruppe og arbejdsgruppe og mandag den 16. juni blev der afviklet et møde med deltagelse af relevante interessenter med henblik på vidensdeling og udveksling af gode ideer. Fokus på psykisk sundhed Arrangementer på plejecentre, hvor gæster udefra er inviteret f.eks. til foredrag, undervisning og information. Større kendskab, fokus og sikring af psykisk sundhed Kompetente og opmærksomme medarbejdere Flere gæster og mere liv på plejecentrene Bevaring af netværk Der er fokus på mange aktiviteter såsom: Campingvogn, biografture, elcykler med passagerer, KOLF, fælles spisning m.fl. 3

53 Tilbyde undervisning i sociale medier på plejecentre og hjemmeplejen Bevaring og udvikling af det nære og sociale netværk Ældre og digitalisering: Pr. 1. november 2014 får alle borgere en digital postkasse og Silkeborg Kommune (Borgerservice, Biblioteket, Sundhed og Omsorg og Digitaliseringsenheden) har, for at lette overgangen for ældre, arbejdet med forskellige tiltag. Til støtte til de ældre borgere, der kan selv med lidt støtte, er der oprettet 16 it cafeer i kommunen, hvor frivillige hjælper borgerne med at bruge Nem Id, borger.dk, sundhed.dk samt finde sin digitale post. It cafeerne er generelt godt besøgt, og det forventes at der vil komme flere borgere op mod overgangen til digital post 1. november De frivillige er inden start af it-cafeerne undervist i undervisningsmetode, digital post, og etik og moral i forhold til borgernes personlige oplysninger. Sundheds- og Omsorgsafdelingen har ansat en person i seniorjob, som kontaktperson til de frivillige undervisere. Til orientering om digital post er der lavet 3 pjecer, 1 der forklarer begreberne, 1 til information af pårørende og 1 pjece med overordnede anbefalinger til medarbejdere. Hvis borgere på plejecentre skal fritages for digital post og ikke har pårørende der kan hjælpe, tilbyder Borgerservice at lave fritagelserne på de enkelte plejecentre. På kommunens hjemmeside er oprettet SeniorDigital hvor der er oplysninger om digital post it-cafeerne, fritagelse for digital post m.v. 4

54 2. Sundhedsfremme, forebyggelse og mestring af eget liv Mål: At understøtte borgerens evne til at mestre eget liv gennem sundhedsfremmende og forebyggende initiativer Handling Virkning Status Oplyse om og synliggøre kommunale tilbud og muligheder for motion på plejecentrene Pjecer/nyhedsbrev der oplyser om muligheder for træning distribueres til borgere, beboere, pårørende. Samarbejdspartnere: Idræt om Dagen, motionsvejledere, forebyggende sygeplejerske, mestringsteamet, visitatorer mv. Udvikle brugen af elektroniske informationstavler. Flere borgere og beboere selvtræner eller træner sammen med andre Brug af frivillige i bl.a. aktiviteten holdgymnastik på plejecentrene Bedre kendskab til kommunale tilbud og muligheder for motion på plejecentrene Forebyggende medarbejdere, visitatorer og lokaltrænende terapeuter oplyser borgere om muligheden for træning i de lokale plejecentre. Der informeres på forløbsprogrammerne, af de forebyggende medarbejdere og på de årlige orienteringsmøderne. SIS-projektet er klar til at starte workshops op. Afprøvning med opsætning af gruppeskærme og infoskærme afprøves i første omgang i Område Syd og forventes implementeret i efteråret. Det er planen, at opsætning af skærmene skal rulles ud i de øvrige områder og ehabiliteringssektionen. Fokus på sund mad Ansættelse af kostfaglig medarbejder i 2012, der skal være med til at understøtte kvaliteten af maden på ældreområdet Sundere borgere og beboere Kostfaglig konsulent har varetaget kompetence udvikling af alle kostfaglige fra plejecentrene herunder udarbejdelse af risikoanalyser som baggrund for køkkenernes egenkontrolprogram. Der er foretaget undersøgelse af diætkosten og efterfølgende igangsat forbedringer i henhold til gældende ernæringsmæssige anbefalinger. Kompetenceudvikling af kost- og sundhedsfaglige inde- og udegrupper. Oplæggene/undervisningen med henblik på at tilgodese borgernes individuelle ernæringsmæssige behov har omhandlet: 5

55 - Ernæringsvurdering - Kost til småt-spisende - Diabeteskost - Dysfagi-kost. Temaeftermiddage er afholdt for samtlige kostfaglige på plejecentrene med følgende faglige emner: - Diabetes & sødemidler - Indsats igangsat omkring elektronisk menuplanlægning & opskriftsamling med henblik på kostberegning af det varme måltid med bi-ret. - Ernæringsvurdering & diæter, herunder kost til småt-spisende. Medarbejdere og borgere understøttes med rådgivning om ernæring, herunder diæter, levnedsmiddelhygiejne, indretning af køkkener, lovgivning mv. Fremme gode sundhedsvaner gennem undervisning og foredrag Kompetenceudvikling af medarbejdere mhp. på at udvikle og understøtte gode sundhedsvaner blandt medarbejdere og borgere Sundhedshuset/sundhedsbussen tilbyder foredrag og lignende til borgere om aktuelle sundhedsemner Gode sundhedsvaner blandt medarbejdere og borgere Viden om sundhed Der er igangsat ældreprojekt omkring Mestring af egen Sundhed, med blandt andet følgende succeskriterier: at rekruttere flere frivillige motionsvenner arbejde for et mere aktivt medborgerskab blandt raske ældre etablere flere sundheds- og motionstilbud drevet af frivillige og faciliteret af eksempelvis Idræt om Dagen og Sundhedshuset. Idræt om dagen tilbyder over 30 forskellige, aktiviteter når sæsonen går på det. Idræt om dagen tilpasser tilbuddene til borgernes behov og ønsker for derigennem at skabe større motivation til deltagelse Derudover tilbydes også Hensyntagende træning, Motionsvenner, Motionsmakker, foredrag, Stavgangsfestival, Julsø undt mv. ligesom de også indgår i et tæt samarbejde med IF Silkesind en idrætsforening for borgere med psykisk sårbarhed. Størstedelen af brugerne er seniorer på 60+, hvilket bl.a. skyldes at de primært arbejder i dagtimerne ligesom mange af tilbuddene er målrettet de ældre, sårbare og inaktive borgere. 6 Idræt om dagen bruger opslag, foldere, pressemeddelelser og annoncer

56 i lokale medier samt deres egen og kommunens hjemmeside. Derudover bruger de samarbejder de med Sundhedshuset og det øvrige sundhedspersonale mange kommer dog via mund til mund metoden. Der er over 2000 borgere, der bruger Idræt om Dagens mange motionstilbud. 2. Sundhedsfremme, forebyggelse og mestring af eget liv Mål: At understøtte borgerens evne til at mestre eget liv gennem sundhedsfremmende og forebyggende initiativer Forebygge faldulykker Handling Virkning Status Projekt Op og stå gøres permanent og evt. integreres i Mestringsteamet Færre faldulykker Økonomi vurderes Faldforebyggelsestilbuddet Kom trygt Omkring (KTO) har været i drift siden foråret 2014, og varetages af fire faldforebyggelsesterapeuter. Det bliver godt benyttet, men deltagerne rekrutteres primært via egne medarbejdere i kommunen. Der kan registreres en klar faldende tendens i forhold til indlagte borgere fra Silkeborg Kommune med brud (alle typer) og hoftebrud i perioden jan. 12 til apr. 14. I samme periode har medfinansieringen for brud og hoftebrud tilsvarende været faldende. Motionsvenner I samarbejde med frivillige foreninger gøres der en særlig indsats for at rekruttere og uddanne motionsvenner til borgere, der har været igennem genoptræning eller lignende og har svært ved at gennemføre træningen selv Opretholde eller styrke borgerens funktionsniveau og derved forebygge samt styrke den fysiske og mentale sundhed Aktuelt 37 motionsvenner, som primært er hjemme hos folk i egen bolig og hjælper den enkelte modtager med motion indenfor eller i nærområdet (går ture) i ½ år hvorefter der evalueres. Nogle forhold afsluttes, andre forlænges i yderligere ½ år. Motionsvenner er både studerende, ledige, folk i arbejde og efterlønnere og pensionister. 7

57 3. Medborgerskab: Det nære netværk og frivillige Mål: At der er et stærkt samarbejde med det nære netværk, de frivillige og de frivillige organisationer ift. borgeren Handling Virkning Status Kodeks for samarbejdet mellem frivillige og professionelle udarbejdes og implementeres Etablere en platform på nettet for frivillige Med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker udvikles ideer og opgaver, som frivillige kan varetage Udvikle idéer og rammer for samarbejdet, herunder udvikle foreningskoncept og lave gennemskuelige aftaler Åben rekruttering af frivillige f.eks. radioindslag, lokalaviser, åbent hus på plejecentre, hjemmesider Indhente inspiration fra andre frivillighedsaktiviteter lokalt/nationalt Anerkende frivillige med et årligt arrangement Ved at vise de frivillige anerkendelse investerer man i tilliden i relationen, og ved at rose en indsats og sige tak viser man, at man tillægger deres arbejde værdi. Citat fra Ledelse af frivillige af ie Frilund Skårhøj og Dorte Kappelgaard, Ankerhus Forlag 2011 Brugervenlighed Let tilgængelig Synlighed Sammenhold Identitet Stolthed Større kvalitet og kontinuitet Den ledelsesmæssige udfordring i samarbejdet med frivillige vil ofte kunne håndteres bedre i et snit, der minder om foreninger frem for alt for mange enkeltpersoner Økonomi vurderes Der er udarbejdet spilleregler for samarbejdet mellem de frivillige og professionelle. I projekt Ældre-aktivt ældreliv er der blevet etableret en hjemmeside hvor alle tilbud fra frivillige foreninger kan blive publiceret. Derudover har Frivilligcenter Silkeborg udarbejdet en ny hjemmeside, hvor bl.a. jobs til frivillige annonceres. Der er ikke stemning for ét årligt arrangement, hvor de frivillige belønnes for deres indsats. Erfaringen er, at frivillige selv ønsker at blive anerkendt på det sted, hvor de yder den frivillige indsats. Det handler om at sige goddag og tak for i dag! således at den frivillige føler sig set og værdsat! Der er uddannet motionsvenner som instruktører i motionslokalerne på 5 ældrecentre (Virklund, Them, ødegård, Kragelund og emstruplund). Her hjælper de med at indstille træningsudstyr, motivere m.v. Vågetjeneste i samarbejde med Dansk øde Kors er etableret i område Syd, og der er et udbredt ønske om at få vågetjenesten etableret bredt i kommunen. 8

58 3. Medborgerskab: Det nære netværk og frivillige Mål: At der er et stærkt samarbejde med det nære netværk, de frivillige og de frivillige organisationer ift. borgeren Handling Virkning Status Understøtte at ældre hjælper ældre Uddannelse/kursus i at hjælpe andre f.eks. i forbindelse med gymnastik/motionsvenner Kvalitet i samværet Økonomi vurderes Der er pt 6 instruktører i gang på 4 plejecentre. Det drejer sig om 2 på Toftevang i Them, 2 på Virklund Plejecenter, 1 på Kragelund Plejecenter og 1 på ødegård Plejecenter. Opdatere den gode indflytning ift. mestring I god tid inden indflytning på plejecentre inddrage det nære netværk og de frivillige Kvalitet og inddragelse ifm. indflytning Udvikling og implementering af den gode indflytning er i fuld gang og understøttes af midlerne fra Ældrepuljen. På hvert enkelt plejecenter er der et stort netværk af frivillige, som udviser stor velvillighed i forhold til at understøtte hverdagen, herunder den gode indflytning. 9

59 4. Det sammenhængende forløb Mål: At borgerne oplever sammenhæng i deres forløb, og at behovet for kvalificeret og specialiseret udredning og koordinering af indsatser bliver imødekommet Styrke rehabiliteringsindsatsen Handling Virkning Status Udvikle ydelser der understøtter mestringstankegangen Mere velfærdsteknologi i borgerens hjem ift. dialog, selvhjulpenhed, genoptræning/hjælpemidler/behandling Inddragelse af frivillige f.eks. motionsvenner Borgerne bliver hurtigere selvhjulpne eller kommer på et højere mestringsniveau Styrke de borgere som har ressourcer til at blive selvhjulpne eller komme på et højere mestringsniveau Økonomi vurderes Mestring i Silkeborg Kommune er beskrevet og besluttet. Implementeringen er i gang og understøttes af projekterne Styrket rehabilitering i hjemmeplejen, Mestring af egen sundhed, Mere sammenhængende forløb for de mest plejekrævende ældre og Bedre livskvalitet og trivsel på plejecentrene, der er finansieret af midler fra Ældrepuljen. Mestringsteamet (MT) er etableret og har været i drift siden 1. maj Aktuelt er der et stillingsopslag på vej mhp. ansættelse af en daglig leder. Fra 1. maj 2013 til 23. maj 2014 har i alt 546 borgere afsluttet et forløb hos MT. 53 % af borgerne blev selvhjulpne på den trænede aktivitet, 11 % blev delvis selvhjulpne, og 26 % fik visiteret hjælp efter afsluttet forløb hos MT. 4 % af forløbene blev afsluttet uden indsats fx fordi borgeren afslog en mestringsindsats. Opgørelser viser desuden, at 43 % af de borgere, der modtager en indsats fra MT, ikke modtager hjemmehjælp i måneden efter afsluttet mestringsforløb. Endelig viser opgørelser et fald over tid i antal borgere, som alene modtager rengøring hver 3. uge. Fra maj 2013 og frem til juni 2014 er der således 8 % færre borgere, som alene modtager rengøring hver 3. uge. Sikre rette kompetencer til de opgaver, der følger med det nære sundhedsvæsen 10

60 ekruttere sygeplejersker, assistenter og terapeuter i forhold til driftsopgaven Strukturerede, kontinuerlige videreuddannelsesforløb Færre uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Generelt kan det være svært at rekruttere medarbejdere til vagter og sygeplejersker på plejecentre. I det seneste år oplever lederne dog et stigende kompetenceniveau blandt ansøgere til stillinger i kommunen. Det har fx været muligt at rekruttere sygeplejersker til sommerferievikariater. I forbindelse med implementering af nye indsatser i kommunen har der været gennemført kompetenceudviklingsforløb for de relevante medarbejder, så kompetencerne matcher de opgaver, der ligger i indsatserne. Det har fx drejet sig om diplomuddannelser i akut sygepleje og uddannelsesforløb i palliativ sygepleje. Mestringsteamet har gennemgået et teambuildings-forløb, og fremadrettet planlægges bl.a. et omfattende kompetenceudviklingsforløb for tidlig opsporing, der omfatter både et forløb for alle frontmedarbejdere og et særligt forløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I Akademirådet er der planlagt SSH up-date i efteråret 2014 med fokus på etik og omsorg i arbejdet med alvorligt syge, mestring, tidlig opsporing, psykiatri samt patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Der udvikles desuden på efteruddannelsen til social- og sundhedsassistenterne, så basismodulet nytænkes, og der udbydes et fagmodul i psykiatri. Koordinere sammenhængende forløb på tværs af afdelinger og sektorer Koordinering af overgange ved hjælp af arbejdsgangsbeskrivelser Med udgangspunkt i Sundhedsaftalen og forløbsprogrammerne udarbejdes relevante samarbejdsmodeller, som tydeliggør ansvar, rollefordeling og kommunikation Større borgertilfredshed er etableret en model for koordinering af området for erhvervet Større arbejdsglæde hjerneskade, og der er udarbejdet en brochure til borgerne, der beskriver, hvilke opgaver hospitalet og kommunen varetager for at genstarte Færre utilsigtede hændelser i overgangene livet efter hjerneskaden. Den viser også, hvor pårørende kan få hjælp. Borgeren bliver mere velfungerende projekterne fra Ældrepuljen er Mere sammenhængende forløb for de Kortere sagsbehandlingstid mest plejekrævende ældre. Det har givet en opnormering af hjemmesygeplejersker med henblik på et særligt fokus på borgere, hvis tilstand Kortere indlæggelsesforløb Færre uhensigtsmæssige indlæggelser og projekt rettet mod psykisk svage borgere uden netværk. Endelig har er præget af angst og hyppige kontakter, og i Alderslyst er et forsøgs- genindlæggelser Område syd ansat hjemmesygeplejersker til at varetage koordinering af indsatserne omkring borgere i særligt komplekse situationer. 11

61 4. Det sammenhængende forløb Mål: At borgerne oplever sammenhæng i deres forløb, og at behovet for kvalificeret og specialiseret udredning og koordinering af indsatser bliver imødekommet Handling Virkning Status Videreudvikle og synliggøre forløbsprogrammer Mestring af egen sundhed Vidensdeling på tværs Koordineret samarbejde For forløbsprogrammerne kræft, lænderygsmerter og depression arbejdes der på at finde en arbejdsgang for fælles dokumentation og kommunikation. Evaluering planlægges samlet, således at der anvendes samme metoder. Det er hensigten at løfte generelle udfordringer i forhold til koordinering og samarbejde på tværs af afdelingerne. Sundhedsaftale for rehabilitering ifm kræft (med udgangspunkt i nationalt forløbsprogram) er implementeret fra februar Den fungerer godt i forhold til koordinering mellem Udvikling og Forebyggelse og beskæftigelsesområdet. Efter sommerferien foretages en opfølgning på erfaringer i Områderne. Forløbsprogram for lænderygsmerter er implementeret fra april Der er ansat to koordinatorer i ehabiliteringssektionen (halv tid til koordinering og halv tid til træning). De har iværksat de planlagte indsatser og har undervist afdelingerne. Det tætte samarbejde mellem afdelingerne følges op i projektgruppen og tilrettes efter de erfaringer, der indhentes. Kommunale indsatser i forhold til forløbsprogram for depression er afdækket (men under stadig udvikling). Den kommunale projektgruppe arbejder med at spore mangler i forhold til forløbsprogrammet, finde løsninger samt planlægge koordinering. En tværsektoriel projektgruppe arbejder med at afdække indsatser og behov samt samarbejdsflader, fælles skolebænk og psykoedukation. 12

62 Aflastningsmuligheder for hjemmeboende borgere med demens Tilstrækkelige aflastningsmuligheder for pårørende gennem rekruttering af flere frivillige aflastere udbrede tilbuddet til hele kommunen og ved at sikre tryghed i aflastning At familien kan leve længst muligt på egne valgte vilkår Større tryghed Økonomi vurderes Der er pt 13 frivillige på demensområdet i Silkeborg Kommune 4 af disse står for demenscafeen i Mariehøj Sognehus. De resterende kommer i hjemmet hos ældre mennesker med demens. Demensteamet er i samarbejde med de frivillige i gang med at arrangere en temadag, hvor målet er at tiltrække nye frivillige til området. For de pårørende er der mulighed for at få den demente på midlertidigt ophold samt aflastning i hjemmet. Aflastningsmuligheden bruges meget forskelligt, nogle er afsted er afsted nogle timer ugentligt andre er på banen nogle timer om måneden. Af andre tilbud og aktiviteter kan nævnes: Cafe-tilbud (for par) en gang om måneden i Mariehøj Sognehus, Medborgerhuset Toftebjerg i Them og på Fuglemosen i Kjellerup. Pårørendeskole hvor deltagerne lærer om demenssygdommene, hvordan de som pårørende bedst muligt håndterer hverdagen sammen med en demensramt samt bliver introduceret til, hvilke tilbud de kan gøre brug af i Silkeborg Kommune. Aktiviteter til de nye generationer, f.eks. yngre borgere med demens Større tilfredshed, velbefindende og ønske om at benytte tilbuddene Bevarelse af borgernes funktioner længst muligt En af aktiviteterne for de demente er naturfitness fysisk aktivitet synes at kunne bremse sygdomsforløbet og påvirker generelt humøret i en positiv retning. De sygdomsramte giver endvidere udtryk for at være glade for det sociale i aktiviteten at komme ud og være sammen med mennesker i samme båd som dem selv uden at der bliver stillet krav, de ikke kan honorere. Utilsigtede hændelser Udbrede kendskab til anvendelse af apportering af utilsigtede hændelser (DPSD) Skabe sikre overgange mellem sektorer. 13 Der er en konstant opmærksom på patientsikkerhedskulturen. Blandt andet via:

63 14 Instruks på ZoomIN i medicinhåndtering, som er tilgængelig for alle. Alle nyansatte plejepersoner og elever skal gennemgå introduktion til medicininstruks, ansvar og pligter samt gennemgå 1½ times medicinkursus før de må håndtere medicin. Der har været udbudt kursus i medicinadministration til sygeplejefagligt personale og plejepersonale ved udviklingskonsulenterne i områderne. Derudover er der afviklet et fem-dages medicinkursus for Social- og Sundhedsassistenter på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. Begge tilbud fortsætter i Der er i 2014 igangsat et projekt med trådløs It som arbejdsredskab. Formålet er, at dokumentere mest muligt i borgerens eget hjem, herunder udskrive medicinlister og bestille medicin via Edifact for derved at sikre en mere sikker medicinhåndtering og medicindispenseringspraksis. I et andet projekt er den praktiserende læge blevet tilknyttet plejecentrene Birkebo og Skovly, hvor en af indsatserne er en mere optimal medicinhåndtering.

64 5. Samarbejde, dialog og kvalitet i mødet med borgeren Mål: At borgeren oplever god kvalitet gennem stolte, motiverede og velkvalificerede medarbejdere Handling Virkning Status Indtænke og anvende ny teknologi Øget brug af videokonferencer i komplekse sagsforløb Indkøb/udvikling af tale/skrive programmer til Care Indførelse af elektroniske standardplaner Anvende kompetenceudvikling og e-learning ift. nye opgaver Etablering af vidensplatform, samt guide til hvordan den bruges Overholdelse af dokumentationspligten Borgerne bliver aktive i eget liv Personalet kan enkelt få overblik over tiltag og tilbud i kommunen Hurtig ajourføring af frontmedarbejdernes faglige viden Økonomi vurderes SIS = Silkeborg Information og Nem Adgang til Sundhed. SIS er under udvikling og skal i videst mulig omfang være indgangen til alle sundhedsfaglige it-systemer med ét login. SIS er en it-løsning, der favner informationsskærme på plejecentre, grupperumsskærme for medarbejdere, personlig PC, tablet og mobil for medarbejdere, samt borgere i eget hjem. Område Syd skal starte med at teste informations- og gruppeskærme. Er testet færdigt i efteråret Borgerskærme afventer fortsat en tidsplan for afprøvning. I område Syd tester man i øjeblikket et tale-/skriveprogram, som skal bruges på tværs af kommunen. Tale-/skriveprogrammet har ikke som sådan noget med CAE at gøre, men vil kunne bruges i CAE. På grund af vanskeligheder har man valgt, at lokallederne skal afprøve programmet man afventer en tilbagemelding herpå. Der er i øjeblikket en undersøgelse af forskellige muligheder i gang med henblik på at finde en IT-rygsæk til medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder. Der er afholdt en workshop med præsentation af forskellige e- learningsprogrammer. Det er besluttet at arbejde videre med programmet Kvalicare. Der skal findes ny projektleder til dette projekt, da Lene Dørfler rejser. Projektforklædet skal opdateres med succeskriterier. Fortsat fokus på at forenkle dokumentati- 15

65 onen Undervisning i kort og godt jf. dokumentation og i lovgrundlaget for de beskrevne handlinger At det rette skrives Dokumentationsinstruksen er revideret og godkendt i Lederforum. Den kan nu danne et fælles tværfagligt fundament for dokumentation, vidensdeling og koordinering. Implementeringsarbejdet er i de indledende faser og støder på store udfordringer undervejs. Årlige dialogmøder i forhold til prioriteringer ml. ÆSU, Lederforum, OmrådeMED og Ældreråd Fortsat planlægning af faste møder Sammenhæng og forståelse Der er afholdt årlige dialogmøder mellem OmrådeMED og de politiske udvalg. Ældreråd inddrages i processen med bevillingsmål. LokalMED inddrages i ideudveksling og udvikling via løbende dialog og årshjul. 16

66 6. Offentligt-privat samarbejde Mål: At udvikle nye idéer og metoder gennem vidensdeling, innovation og forskning med offentlige og private aktører Handling Virkning Status Indgå partnerskaber med offentlige og private virksomheder Finde venskabsvirksomhed til gensidig udveksling og innovation Få og give inspiration til nye og innovative måder at løse opgaver på Samarbejde med offentlige myndigheder Styrke samarbejdet med Sundhedsakademiet, Forskningsinstitutioner mv. Gensidig udvikling og vidensdeling I samarbejde med Institut for almen medicin er Sundhedsfremme og forebyggelsessektionen i gang med en fælles projektansøgning til Nordeafonden omhandlende unge og mental og fysisk sundhed. I samarbejde med Sundhedsakademiet arbejdes der kontinuerligt omkring kompetenceudviklingsaktiviteter. 17

67 7. Kommunen som attraktiv arbejdsplads Mål: At være en konkurrencedygtig og attraktiv arbejdsplads og uddannelsessted med stolte, motivere og velkvalificerede medarbejdere Handling Virkning Status Ans. Borgere og medarbejdere tilbydes kompetenceudvikling ift. at arbejde med mestring Mestringsbegrebet udfoldes til alle medarbejdere gennem f.eks. E-learning og velfærdsteknologi/it eksperimentarium Flere borgere oplever trivsel, sundhed og livskvalitet Medarbejderne omsætter deres viden til konkrete handlinger sammen med den enkelte borger mhp. at styrke mestringen Alle medarbejdere i S&O har været på kompetenceudvikling i perioden jan. 13 mar. 14. Forløbene har været leveret af Social- og sundhedsskolen til SOSU-medarbejderne og af Type2dialog til medarbejderne med mellemlange, videregående uddannelser. De har været bygget op med tre enkeltstående hele dage med praksisopgaver i de mellemliggende uger. Forløbene har været understøttet af nærmeste leder både før, under og efter afsluttet forløb. Medarbejdere og borgere har en positiv og nysgerrig tilgang til ny IT og nye produkter Medarbejdere og borgere i Silkeborg Kommune er med til at innovere på brugen af velfærdsteknologi Synliggøre og udvikle de nuværende personalegoder Medarbejderne anvender sundhedsordningen med det formål at forebygge og udvikle hand- 80 % af medarbejderne har kendskab til nuværende per- 18 Der er udarbejdet en ny pjece til alle kommunale arbejdspladser omkring Sundhedsordningen og andre personalegoder.

68 lingskompetencer ift. egen sundhed sonalegoder. Højere trivsel blandt medarbejderne. Fald i sygefravær 231 medarbejdere fra S&O har benyttet sundordningen i 1.kvartal. De har gennemsnitlig fået 4,5 behandlinger. Ud af alle besøgene i sundhedsordningen i 1. kvartal, kommer 25 % fra S&O Der er planlagt en trivselsundersøgelse til fjerde kvartal Kompetenceudvikling til den fremtidige opgaveløsning Uddannelse der understøtter ledelseskompetencerne ift. anerkendelse, kommunikation og nærhedsledelse Gennem dialog styrke samarbejdsrelationerne i organisationen Faglig stolthed og arbejdsglæde Anerkendte medarbejdere Positiv effekt på kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen Områdeledelserne oplever stor arbejdsglæde, stolthed og loyalitet blandt medarbejderne. 19

69 7. Kommunen som attraktiv arbejdsplads Mål: At være en konkurrencedygtig og attraktiv arbejdsplads og uddannelsessted med stolte, motivere og velkvalificerede medarbejdere Handling Virkning status Ans. Imødekomme ønsker om fleksibel arbejdstid Fleksible arbejdstider f.eks. Min tid Den enkelte medarbejder har oplevelsen af at have indflydelse på egen arbejdstid Opmærksomhed på den dialogbaserede planlægningsindsats er større end tidligere. Der er indgået en lokalaftale om fleksibilitet med organisationen. ekruttering af medarbejdere og elever Samarbejde med egen organisation, uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere om rekruttering Sikre fremtidig rekruttering af kvalificerede medarbejdere Silkeborg kommune, FOA og Social- og sundhedsskolen i Silkeborg har sammen etableret et ambassadørkorps af voksne personer, der i en moden alder har skiftet spor i deres erhvervsliv, og som er glade for at arbejde som Sosu-medarbejdere. Nogle af ambassadørerne har været uddannede i længere tid, og nogle er endnu ikke færdiguddannede. Ambassadørkorpset skal være med i rekrutteringsarbejdet for at tilgodese tvivlerne de voksne som ikke tør tage springet over i branchen. Der har været afholdt en temadag den 25. juni

70 13 Status på sundheds- og ældrepolitikken og forslag om udviklingsområder Bilag: Microsoft Word - Høringssvar fra Ældrerådet på forslag til udviklingsområder i Sundheds- og Ældrepolitikken DokumentID:

71 Ældrerådet i Silkeborg Kommune Silkeborg, den 18. december 2014 Til Sundheds og Forebyggelsesudvalget og Ældre- og Handicapudvalget Udvalgene har forud for Ældrerådets møde den 11. december anmodet Ældreudvalget om et høringssvar vedrørende Status på Sundheds- og Ældrepolitikken og forslag om udviklingsområder. Sagen er blevet behandlet på det nævnte møde i Ældrerådet, som i den anledning kan meddele, at Ældrerådet ser med tilfredshed på, at man er nået så langt, som tilfældet er, med indsatsområderne. Ældrerådet er betænkeligt ved, at der tillægges områderne mestring, pårørende og frivillige, så forholdmæssig stor vægt. De svage ældre har stadig behov for, at der bibeholdes en højt kvalificeret kommunal hjælp også uden for akutområdet. De foreslåede udviklingsområder kan godkendes. Ældrerådet vil følge udviklingen og ser frem til at se de fremtidige handleplaner. Poul Gudberg Formand for Ældrerådet

72 14 Orientering om Moderniseringsreformen og hvordan Københavns Kommune har valgt at arbejde med den i hjemmeplejen Bilag: Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering DokumentID:

73 Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering Principperne for samarbejdet mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked om modernisering skal fremme en offentlig opgavevaretagelse og kultur med fokus på tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed. Modernisering af den offentlige sektor er højt politisk prioriteret og har konsekvenser for borgere, medarbejdere, ledere, stat, regioner og kommuner. Den handler bl.a. om nye veje til bedre velfærd ved at frigøre midler inden for en stram økonomisk ramme. De offentlige ressourcer skal anvendes bedst muligt og på områder, hvor der er størst behov. Udgangspunktet er en demokratisk styret offentlig sektor med en høj grad af decentralisering, hvor beslutningskompetence og ansvar for opgaveløsningen er tæt forbundne. En forudsætning for at modernisere den offentlige sektor er en sund økonomi, en klar politisk styring, kompetent offentlig ledelse samt motiverede og fagligt dygtige medarbejdere. Moderniseringen kræver et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem alle aktører, herunder politikere, ledere og medarbejdere Samarbejdet skal være baseret på et fælles ansvar for at opnå den bedst mulige kvalitet i den offentlige service for de ressourcer, der er til rådighed. Det er samtidigt en vigtig ledelsesopgave at sikre, at den politiske moderniseringsdagsorden realiseres i den daglige virksomhed. De decentrale ledere har ansvaret for at tilrettelægge opgaveløsningen på det udførende niveau, og de har dermed ansvaret for i samarbejde med medarbejderne at omsætte de politiske målsætninger til praksis i mødet med borgerne. Der er allerede på tværs af sektorer, myndigheder og fag iværksat en bred palet af moderniseringsinitiativer. Initiativerne handler blandt andet om regelforenkling og bedre dokumentation, øget teknologianvendelse, tillidsbaseret ledelse og effektiv arbejdstilrettelæggelse, øget brug af velfærdsteknologi og digitalisering og brugerinddragelse. Principperne for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked skal understøtte arbejdet med modernisering på alle niveauer.

74 1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater Styringen i den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer. Der skal i stat, regioner og kommuner skabes mest muligt rum til at løse opgaverne med udgangspunkt i lokale og regionale forhold og behov. Det kræver gennemsigtighed i opgaveløsningen samt vilje til at stå på mål for resultaterne. 2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen Der skal være åbenhed om prioriteringer og klare mål for opgaveløsningen på alle niveauer i den offentlige sektor. Dialog om formål, resultater og dokumentation skal gøre arbejdet meningsfuldt og understøtte de ønskede mål. 3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement. Tilliden og det faglige handlerum følges af pligt til at holde fagligheden ved lige samt af et fælles ansvar for at målene nås, at politiske prioriteringer følges og at opgaveløsningen udvikles. I sidste ende er det et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at dette sker. 4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation Frihed til at tilrettelægge arbejdet forudsætter, at der kan redegøres for indsatsen, og at opgaveløsningen dokumenteres. Samtidigt er dokumentation et redskab til kvalitetsudvikling og effektiv anvendelse af ressourcerne. Meningsfuld dokumentation er velbegrundet, enkel og integreret i arbejdsprocesserne. Der skal være ledelsesfokus på opfølgningen i samarbejde med medarbejderne. 5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker Udvikling, kvalitet og god ressourceudnyttelse opnås ved at anvende viden om, hvad der virker og ved at lære af dem, som opnår bedre resultater. Metodefrihed skal anvendes til at vælge mellem de bedst mulige metoder i den givne situation, og til aktive fravalg af metoder, som ikke skaber resultater. 6. Ledelse og engagement skal fremme innovation Nytænkning, innovation og teknologianvendelse forudsætter, at offentlige ledere tager ansvar for at udvikle organisationerne og skabe engagement blandt medarbejderne, så man sammen kan finde bedre løsninger. Det kræver, at der aktivt læres af både egne og andres fejl og succeser. 7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer Borgernes, de pårørendes og lokalsamfundets viden, ressourcer og engagement skal inddrages i opgaveløsningen, så det fremmer kvalitet og effektivitet. De offentlige ydelser skal fokusere på at understøtte borgeren i at tage ansvar for sit eget liv med afsæt i den enkeltes individuelle ressourcer og potentialer. egeringen, Akademikerne, Danske egioner, FTF, KL og OAO København, juni 2013

75 14 Orientering om Moderniseringsreformen og hvordan Københavns Kommune har valgt at arbejde med den i hjemmeplejen Bilag: Besøgsblokke Visitation og styring af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune DokumentID:

76 Visitation og styring af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune BESØGSBLOKKE BESØGSBLOKKE 1

77 Indledning I Københavns Kommune er der sat en tillidsdagsorden, som skal give alle medarbejdere de bedste forudsætninger for at bruge deres faglighed. Unødvendig kontrol erstattes med klare mål, dialog og tillid til, at medarbejderne selv kan vurdere og prioritere indsatsen i hverdagen. Prioriteringen af tillid frem for kontrol er en forudsætning for at frigøre ressourcer og tid til øget kvalitet og faglighed i de kommunale kerneydelser. Udviklingen og implementeringen af en ny styringsmodel i hjemmeplejen er et skridt på vejen. Med reformprogrammet 'Aktiv og tryg hele livet' satte Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune i 2011 fokus på at skabe stærke faglige miljøer, så der sikres attraktive arbejdspladser og hjemmepleje af høj kvalitet. Udmøntningen af visionerne i Aktiv og tryg hele livet skulle blandt andet ske ved udvikling af en ny model for visitation og styring af hjemmeplejen. Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog derfor den 19. maj 2011 at udvikle og afprøve nye modeller for visitation og styring i hjemmeplejen. Den nye styringsmodel skulle medvirke til at: - Skabe øget fokus på kerneydelser og øget rum til faglighed i hjemmeplejen, så borgerne modtager professionel omsorg og pleje, der fleksibelt kan tilpasses borgernes behov og ønsker. - Sikre SOSU-medarbejderne et attraktivt arbejdsmiljø med øget indflydelse på eget arbejde og øget mulighed for at anvende deres faglighed. - Øge fokus på borgernes inddragelse i og tilrettelæggelse af plejen. - Forenkle arbejdsgangene for visitationen og hjemmeplejen i forbindelse med tildelingen af hjælp. Fra vision til ny styringsmodel Den nye styringsmodel er udviklet og afprøvet i et pilotprojekt i to hjemmeplejegrupper og en lokal visitation på Vesterbro og Kgs. Enghave. Der deltog ca. 50 medarbejdere og ca. 800 borgere i afprøvningen. Udviklingen er fra projektets tidlige start sket i tæt samarbejde mellem ledere og medarbejderrepræsentanter fra visitation og hjemmepleje, den lokale FOA tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentanten for FOA, sikkerhedsrepræsentant samt embedsmænd fra forvaltningen. I projektets første fase blev konceptet med besøgsblokke udviklet. Udviklingen har været baseret på data fra hele hjemmeplejen (cirka borgere) og erfaringer fra praksis. Data blev brugt til at kortlægge de hyppigste ydelseskombinationer med henblik på, at besøgsblokkene afspejlede hverdagen mest muligt. Den nye styringsmodel betyder, at hjemmeplejen går fra at blive visiteret i 70 enkeltydelser til at blive visiteret i 19 såkaldte besøgsblokke og 21 enkeltydelser. En besøgsblok rummer de opgaver, som borgere med en given plejetyngde almindeligvis får støtte til i forbindelse med et hjemmeplejebesøg. Et morgenbesøg kan således tildeles i form af en besøgsblok, kaldet "Morgen - let støtte. Efter udviklingen af konceptet blev det afprøvet i to grupper i hjemmeplejen. Afprøvningen dannede grundlag for en finjustering af konceptet. BESØGSBLOKKE 2

78 Konceptet - Besøgsblokke og enkeltydelser Besøgsblokke Besøgsblokke er baseret på de besøg, borgerne typisk modtager i løbet af dagen, dvs: Morgenbesøg, som fx kan indeholde støtte til personlig hygiejne, toiletbesøg, at komme i tøjet samt anretning og servering af morgenmad. Middagsbesøg, som fx kan omfatte anretning og servering af frokost og støtte til toiletbesøg. Tidligt aftenbesøg, som fx kan omfatte anretning og servering af aftensmad og støtte til toiletbesøg. Sent aftenbesøg, som fx kan omfatte personlig hygiejne, toiletbesøg, støtte til afklædning og at komme i seng. Støtte til rengøring, som fx kan omfatte støtte til rengøring af gulve og øvrige rengøringsopgaver. De enkelte besøgsblokke gradueres i forhold til borgernes begrænsninger og behov for støtte. Borgere der har særlig svært ved at overskue hverdagen, og har behov for særlig støtte for at hverdagen kan fungere, kan som supplement til de øvrige besøgsblokke få tildelt besøgsblokken Særlig støtte. Indsatsen kan også tildeles alene. Borgere, der har behov for støtte til aktiviteter, som kræver 2 hjælpere til personlig støtte og forflytning, kan få tildelt besøgsblokken Støtte ved 2. Hjælper. Bevilges altid som tillæg til blokke, hvor der gives omfattende støtte. Besøgsblokke er delt i hhv. personlig og praktisk støtte, idet de to områder kan leveres af forskellige leverandører. Fx kan én borger modtage personlig støtte fra en kommunal leverandør og praktisk støtte fra en privat leverandør. Endvidere afregnes personlig og praktisk støtte til forskellige timepriser, hvorfor de to områder skal være tydeligt adskilt. Nedenstående figur viser de besøgsblokke, som kan tildeles forskellige målgrupper. BESØGSBLOKKE 3

79 Oversigt over besøgsblokke i hjemmeplejen Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger Morgen Let støtte Morgen Moderat støtte Morgen Omfattende støtte Middag Let støtte Middag Moderat støtte Middag Omfattende støtte Personlig støtte Tidlig aften Let støtte Sen aften Let støtte Tidlig aften Moderat støtte Sen aften Moderat støtte Tidlig aften Omfattende støtte Sen aften Omfattende støtte Særlig støtte personlig støtte Støtte ved 2. Hjælper Let støtte til rengøring Moderat støtte til rengøring Omfattende støtte til rengøring Praktisk støtte Særlig støtte til praktiske opgaver i hjemmet Særlig støtte til praktiske opgaver udenfor hjemmet Fig. 1 Besøgsblokke i hjemmeplejen Enkeltydelser Borgerne kan fortsat tildeles udvalgte enkeltydelser. Det gælder i forhold til nedenstående: Medicinindtagelse, som er en delegeret sygeplejeydelse, og hvor ydelsen altid skal sikre, at borgeren får den ordinerede medicin på det rette tidspunkt. BESØGSBLOKKE 4

80 Ydelser der kan gives som eneste ydelse i forbindelse med et besøg, fx toiletbesøg mellem frokost- og middagsbesøg, eller bad som mange borgere modtager som eneste ydelse. Ydelser der kun gives én enkelt gang, fx hjælp til planlægning af flytning, eller ledsagelse ved aktiviteter udenfor hjemmet. Hvad betyder implementeringen af besøgsblokke Besøgsblokkene ændrer ikke på serviceniveauet. Tildeling af støtte i form af besøgsblokke betyder, at borgerne på et mere overordnet niveau får oplyst hvilken hjælp, de er tildelt og hvor hyppigt. I mødet med borgerne skal medarbejderne i hjemmeplejen vurdere borgernes specifikke behov og i samarbejde med borgeren udarbejde en døgn- og ugeplan. Døgn- og ugeplanen skal beskrive, hvilke opgaver borgeren skal have støtte til, og hvordan støtten skal udføres, så borgeren i videst muligt omfang fastholder funktionsevnen, samtidig med de sikres den nødvendige omsorg og pleje. Visitation og revisitationer Visitation til besøgsblokke sker på basis af en individuel helhedsvurdering af borgerens ressourcer og behov samt visitationskriterier for de enkelte besøgsblokke. Der er i afgørelsen til borgeren fokus på: Hvad borgeren, i overordnede rammer, har fået bevilget støtte til. Hvad borgeren selv kan/skal udføre. Det retningsgivende mål for indsatsen. Der foretages kun ændringer i de visiterede besøgsblokke hvis: 1. Ændringer i borgerens behov betyder, at behovet ikke kan dækkes indenfor den visiterede besøgsblok. 2. Ændringer i borgerens behov forventes at vare minimum 14 dage. Da blokkene indeholder en større fleksibilitet skal ændringerne i borgernes funktionsniveau være større ændringer før der er behov for at foretage en ny tildeling af hjælp. Det betyder, at der både for visitationen og hjemmeplejen skal anvendes færre administrative ressourcer i forbindelse med justering af hjælpen. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at behovet for revisitationer og dialog mellem visitation og hjemmepleje reduceres markant (op til 75 %) med implementeringen af besøgsblokke. Hjemmeplejen - Faglighed og dokumentation Som beskrevet angiver besøgsblokkene ikke, hvilke konkrete opgaver borgere skal modtage støtte til. Det er derfor hjemmeplejens ansvar at tilrettelægge indsatsen hos den enkelte BESØGSBLOKKE 5

81 borger, og derved sikre at borgeren modtager støtten i hjemmet ud fra borgerens individuelle behov. Der tages udgangspunkt i: Den/de tildelte besøgsblokke. Funktionsvurdering. etningsgivende mål. Borgerens ønsker og behov. Borgers døgn- og ugeplan Støttens form og indhold beskrives i borgerens døgn- og ugeplan, således at både faste hjælpere og afløsere/vikarer ved, hvad borgeren skal have støtte til, og hvordan støtten skal udføres. Tidligere har SOSU-medarbejderen i hjemmeplejen kunne støtte sig til en liste med enkeltydelser som fx påklædning, toiletbesøg, nedre toilette osv. på den mobile enhed. I dag får medarbejderen alene titlen på en blok fx let morgen. Det betyder, at døgn- og ugeplanen er medarbejderens væsentligste arbejdsredskab. Når forvaltningen i 2013 implementerer nyt omsorgssystem får medarbejderne adgang til døgn- og ugeplanen via deres mobile enhed. Der er desuden udviklet et nyt koncept for døgn- og ugeplaner, som tager afsæt i de typiske besøg over døgnet og dermed matcher besøgsblok-konceptet. I det enkelte møde med borgeren foretager SOSU-medarbejderne med afsæt i døgn- og ugeplanen en faglig vurdering af, hvordan opgaverne skal løses hos den enkelte borger ved det pågældende besøg. Styring og registrering af tid Kommunale og private leverandører tildeles en besøgsblok og dermed en tidsramme, indenfor hvilken hjælpen almindeligvis leveres. Hjemmeplejen anvender som udgangspunkt tidsrammen, når besøgene planlægges. Hidtil har SOSU-medarbejderne registreret både komme og gå tider i forbindelse med hvert besøg. Fremover skal de ikke registrere komme og gå tider, men alene registrere afvigelser f.eks. når et besøg aflyses. Det vil fortsat være teknisk muligt at foretage registrering af komme og gå tider, så det kan ske i afgrænsede perioder f.eks. til brug for opgørelser over brugertid og økonomiske detailanalyser. BESØGSBLOKKE 6

82 14 Orientering om Moderniseringsreformen og hvordan Københavns Kommune har valgt at arbejde med den i hjemmeplejen Bilag: Ydelsespakker indenfor Serviceloven 83 og 84 i Silkeborg Kommune DokumentID:

83 Ydelsespakker indenfor Serviceloven 83 og 84 HOVEDYDELSE OG DELPAKKE engøring PAKTISK HJÆLP PAKKETID FEKVENS A2 Hver 2 uges rengøring 0:50 1 x hver 2. uge. A3 Ugentlig rengøring 0:36 1 x hver uge A4 Udvidet rengøring 0:36 2 x hver uge eller 2 medarbejdere 1 x ugentligt Tøjvask B1 Alm. tøjvask i egen bolig 0:25 1 x hver 2. uge. B2 Alm. tøjvask i fællesvaskeri 0:35 1 x hver 2. uge. B3 Udvidet tøjvask 0:24 1 x hver uge Indkøb C1 Indkøb 0:14 1 x hver uge PESONLIG PLEJE Personlig pleje, grundlæggende pakker D1 Pleje bad 0:29 1 x hver uge D2 Let pleje 0:21 Hovedregel 1-2 daglige besøg D3 Almindelig pleje 0:49 Hovedregel 2-3 daglige besøg D4 Udvidet pleje 1:36 Hovedregel 3-4 daglige besøg D5 Almindelig pleje aften 0:15 Hovedregel 1-2 besøg D6 Udvidet pleje aften 0:48 Hovedregel minimum 2 besøg D7 Nat pleje 0:23 Ét eller flere besøg Psykisk pleje/ omsorg E1 Psykisk pleje og omsorg 0:24 Antal pakker efter behov Nødkald F1 Nødkald 0:00 Observations- besøg Efter behov afregnes via tillæg i timepris for personlig pleje G1 Observationsbesøg dag 0:11 Antal pakker efter behov G2 Observationsbesøg aften 0:11 Antal pakker efter behov G3 Observationsbesøg nat 0:11 Antal pakker efter behov Fast vagt I Fast vagt efter behov Hovedregel max varighed 3 døgn Situations-bestemt pleje/ omsorg særligt plejekrævende J1 Situationsbestemt pleje/omsorg - Lille J2 Situationsbestemt pleje/omsorg - Stor Afløsning i eget hjem 2:20 1 x i døgnet 6:40 1 x i døgnet K1 Afløsning 0:29 Pr. pakke antal efter behov

84 Denne tekst skal evt. tilrettes Bemærkninger: Inden for en ydelse eksempelvis personlig pleje er de enkelte plejepakker D1 D7 udtryk for forskellige brugerkategorier og ikke ydelseskategorier. Udgangspunktet er brugerens funktionsniveau. Under faglig norm fremgår hvilke ydelser der knytter sig til personlig pleje. Men der er ikke knyttet bestemte ydelser til de enkelte personlig plejepakker. Tildeling af pakker er bestemt ud fra en samlet vurdering af brugerens funktionsniveau, plejebehov og behovet for antallet af besøg. Plejepakkerne D2 Let pleje, D3 Almindelig pleje og D4 Udvidet pleje indeholder ét ugentlig bad. Plejepakken D1 Pleje bad er dels en brugerkategori i form af brugere som udelukkende modtager personlig pleje i form af hjælp og støtte til et ugentlig bad. Dels en ydelse, som anvendes til eventuelle ekstra bade til de øvrige plejepakker. De vejledende tidsnormer, der er angivet for de enkelte pakker, angiver ikke, hvad den enkelte borger kan få. De vejledende tidsnormer, som er gennemsnitlig tid, anvendes til tildeling af pakker til leverandøren og dermed som afregningsgrundlag.

85 16 Orientering om status på initiativer finansieret af puljen Løft til Ældreområdet Bilag: Status på initiativer finansieret af Ældrepuljen 2014 DokumentID:

86 December 2014 Status på initiativer finansieret af Ældrepuljen Styrket rehabilitering i hjemmeplejen Formålet med initiativet er at styrke borgerens selvstændighed og livsglæde, og at hjemmeplejen yder en mere helhedsorienteret tværfaglig indsats samt styrker arbejdet med mestring og rehabilitering. Det primære fokus i dette initiativ er borgerinddragelse. Medarbejderne øver sig i at bruge redskabet Borgerhjulet til at afdække borgerens behov og fastsætte mål for indsatsen sammen med borger og gerne pårørende. For at dygtiggøre sig er der i nogle hjemmeplejegrupper etableret et samarbejde med ergoterapeuter, da de har erfaring med brug af Borgerhjulet. Det er planen, at dette samarbejde udbygges med henblik på at skabe videndeling på tværs af grupperne. Indsatsen finansieres af gennem visitering af en pakke, kaldet mestringspakken. Antallet af pakker har den sidste del af året været stigende, men kun en mindre del af budgettet forventes forbrugt i dette regnskabsår. 2. Mestring af egen sundhed (Sundhedshuset) Formålet med projektet er at forbedre borgernes sundhedstilstand og livsglæde samt give borgerne redskaber til at leve sundt og forebygge livsstilssygdomme. Målgruppen er ældre borgere, der for eksempel har afsluttet forløbsprogram eller et forløb i Mestringsteamet. Der er etableret lokale sundhedsnetværk af borgere, der tager initiativ til faglige oplæg og undervisning om sund livsstil. De planlagte aktiviteter omhandler temaer som: Motionens betydning for helbredet, madens betydning for trivsel, mental sundhed og trivsel, inkontinens og bækkenbundsøvelser, tilbud om fysisk aktivitet i lokalområdet, brug af naturen til gode oplevelser og medicinens betydning for egen sundhed. Initiativet er bevilget et rammebeløb, der løbende forbruges i takt med de afholdte aktiviteter, også ud over I indeværende budgetår er kun en mindre del af budgettet forbrugt. 3. Mere praktisk hjælp Formålet med initiativet er at hæve standarden for praktisk hjælp efter Serviceloven borgere er revisiteret til praktisk hjælp hver anden uge. Alle ny-visiterede borgere til praktisk hjælp får nu automatisk praktisk hjælp hver anden uge. Ydelsen er den samme som den, der tidligere blev leveret hver tredje uge. Der er et mindreforbrug på initiativet, da processen med revisitering medførte, at initiativet blev sat i gang senere end forventet. 4. Mere sammenhængende forløb for de mest plejekrævende ældre Formålet med initiativet er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i borgerens aktuelle ressourcer og behov samt forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser. Initiativet udmøntes efter to modeller, der retter sig mod hver sin målgruppe. I model 1 er målgruppen borgere, hvis tilstand er præget af angst og hyppige kontakter til blandt andet hjemmeplejen, sygeplejen og/eller hospitalerne. Det er hyppigt hos: Borgere med kronisk sygdom, herunder KOL Borgere med angstproblematikker Borgere som er stærkt smertepåvirkede. 1

87 Indsatsen består i en tidlig og mere opsøgende indsats, hvor sygeplejersker og terapeuter for eksempel ofte besøger borgere, der udskrives tidligt. Besøget hjælper til at sikre en god overgang til at klare hverdagen på en måde, der reducerer risikoen for, at en ny akut tilstand opstår. En anden del af initiativet er, at sygeplejersker nu i mødet med denne målgruppe systematisk anvender TOBS 1. Det betyder, at den faglige vurdering er skarpere i forhold til, hvilke borgere der kan blive i eget hjem og hvem, der har behov for en indlæggelse. Samlet set oplever medarbejderne, at initiativet er med til at forebygge genindlæggelser og unødvendige kontakter til de praktiserende læger. Model 2 tog fra starten sit afsæt i et forsøgsprojekt i område Øst. Siden 1. september er forsøgsprojektet udbredt til de to øvrige driftsområder. Målgruppen er den psykisk svage borger uden netværk, som har svært ved at overskue tilværelsen. Borgerne lever ofte i kaotiske tilstande, hvor der ikke er styr på økonomi, brev osv. De har typisk mistet overblikket over eget liv og lader stå til. Målgruppen er desuden kendetegnet ved en meget dårlig sundhedstilstand, og indsatsen tager derfor sigte mod at bringe sundhed i det nære. Det sker ved, at medarbejderne arbejder der, hvor livet leves, og ved at den medarbejder, som har den bedste relation til borgeren, får tid til at gøre det nødvendige. Det indbefatter et øget samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere med det sigte, at borgerne bliver aktivt inddraget, og at alle arbejder ud fra en fælles målsætning. Medarbejderen medvirker desuden til opfølgninger på sundhedsindsatser og støtter op om borgerens mulighed for at tage ansvar for eget liv. Eksempler på indsatser, der er lykkedes: Borgere, der for første gang i årevis kommer til læge og får lagt en plan Sår, der heler, fordi der opbygges en relation til borgeren, så sygeplejersken lukkes ind og får lov til at komme igen Omsorgssvigt opdages og danner baggrund for handling, fordi medarbejderne helt konkret ser og hører, hvad der foregår i hjemmet Borgere, der reducerer drikkeriet eller helt holder op, og hvor det bliver muligt at genetablere kontakt til familien Gradvis etablering af samarbejde med andre aktører og vurdering af, om indsatsen kan gives af færres aktører Hyppige målrettede besøg med inddragelse af øvrige samarbejdspartnere, der medvirker til at forebygge hyppige akutte henvendelser fra borgerne til samtlige offentlige systemer, de er i berøring med. Godt halvdelen af budgettet forventes forbrugt i dette regnskabsår. 5. Tidlig opsporing af begyndende sygdomstegn og funktionsnedsættelse Formålet med initiativet er at sikre patientsikkerheden gennem systematisk opsporing med rettidig iværksættelse af pleje og behandling, at øge kvaliteten af omsorgen, at reducere risikoen for svære sygdomsforløb samt at reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser. Medarbejderne i hjemmeplejen bruger Observationshjulet til fælles læring og refleksion i grupperne. De øvrige værktøjer til tidlig opsporing skal it-understøttes for at observationerne får optimal effekt. It-systemet skal kunne samle og bearbejde observationer vedrørende borgerens tilstand på en sådan måde, at den rette medarbejder får viden/besked om, hvordan der efterfølgende skal handles. Et andet krav til systemet er, at det skal kunne samarbejde med det elektroniske omsorgssystem KMD Care, så dobbeltdokumentation undgås. 1 TOBS er et redskab til systematisering og kvalificering af målte vitale værdier og observationer af borgerens tilstand. 2

88 Der er nu valgt it-leverandør og forhandlinger om kontrakt er i gang. Det valgte system tilgodeser systematisk tidlig opsporing i et enkelt system, der kan betjenes på alle itenheder. Endelig kan TOBS-værdier registreres i systemet. It-systemet bliver implementeret i løbet af foråret Der er et mindreforbrug på initiativet, der primært skyldes, at it-systemet endnu ikke er indkøbt. 6. Bedre trivsel blandt ældre, der er uønsket alene Formålet med initiativet er at styrke og målrette indsatsen i de forebyggende hjemmebesøg, at identificere ældre, der er uønsket alene samt at understøtte og videreudvikle den sociale indsats ved at udvikle og afprøve nye aktiviteter og metoder. Initiativet er døbt Borgernetværket i fællesskab mod ensomhed. Der er ansat en femte forebyggende medarbejder og etableret et velfungerende samarbejde med lokale venneforeninger, pensionistforeninger, Ældrerådet, Ældresagen, præster osv. om at udvikle de rigtige tilbud til målgruppen. Med hjælp fra de forebyggende medarbejdere er der startet forskellige aktiviteter op. Det er for eksempel fællesspisning i Demstrup/Sjørslev og spisevenner på emstruplund. Der arbejdes desuden med at identificere ufrivilligt ensomme ved hjælp af et screeningsværktøj udviklet af MarselisborgCentret. Endelig bliver eksisterende tilbud kortlagt og præsenteret på portalen Der er et lille mindreforbrug på initiativet. 7. Bedre livskvalitet og trivsel på plejecentrene Formålet med projektet er at styrke livskvalitet og trivsel blandt borgere bl.a. ved at forebygge og bryde følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, ved at involvere nærmiljøet i højere grad i hverdagen på plejecentrene samt ved at vedligeholde deres funktionsevne og evne til at mestre livet. Under overskriften Fælles borgerfokus arbejder plejecentrene med et systematisk tværfagligt samarbejde med borger og pårørende, hvor Borgerhjulet bruges som redskab i processen. Medarbejderne sætter et meget målrettet fokus på den enkelte borgeres ønsker, behov og muligheder, og forløbet fungerer som en tidsbestemt samarbejdsproces. Der arbejdes desuden målrettet med, at terapeuterne deltager enten ved indflytningssamtalen, eller så tidligt som muligt foretager en funktionsvurdering hos borgere, der flytter ind. Det er ofte små ændringer, der gør en stor forskel i det gode hverdagsliv. Det fremmes af de små vurderinger/dagligdagssamarbejder, som terapeuterne foretager sammen med plejen, hvor det for eksempel handler om den pædagogiske tilgang til borgeren, små fif og tricks. På nogle plejecentre er der træningskasser med små træningsredskaber, som vægtmanchetter, elastikker osv. De understøtter den træning og aktivitet, som terapeuternes afdækning og undersøgelse viser, der skal til. I erkendelse af, at der er forskel på, hvor langt udviklingen er på de forskellige plejecentre, er der ledelsesmæssigt ekstra fokus på at få de gode eksempler til at smitte af plejecentrene imellem. I 2015 kommer der særligt fokus på det kostfaglige område. Her tænkes der både på maden, ernæringsudregninger, de kostfagliges deltagelse i de tværfaglige møder, mundhygiejne og tandpleje elementer, der alle har stor betydning for en god og rigtig ernæring og livskvalitet. Der forventes overensstemmelse mellem budget og forventet forbrug. 8. Bedre rammer for døende og deres pårørende Formålet med projektet er at imødekomme borgernes ønske om at kunne afslutte livet tæt på eget hjem. Det er opnået ved at etablere gode fysiske rammer for døende og deres pårørende på de midlertidige pladser på Fuglemosen. enoveringen har givet lyse og venlige rammer 3

89 over alt, og der er etableret et køkken, som pårørende kan benytte. Der er ligeledes indkøbt mobile skærme, som kan anvendes i situationer, hvor der er brug for privatliv eller for at skærme mod støj. Udendørs er der etableret en dejlig terrasse med afskærmning. Inden årets udløb bliver der indkøbt skilte og udsmykning til de renoverede arealer, lidt inventar til pårørendestuen samt to radioer, der kan afspille CD er og modtage fra USBstik. Visitation til pladserne foregår indenfor rammerne af kvalitetsstandarden for midlertidigt ophold efter en konkret individuel vurdering. Mere specifikke anvisningskriterier er ved at blive udarbejdet. Projektet er et engangsprojekt og afsluttes i år. Der forventes overensstemmelse mellem budget og forventet forbrug. 9. Styrke livsglæden og funktionsniveauet for demente Formålet med projektet er at forbedre ældre og demente daghjemsbrugeres livskvalitet og mestringsevne gennem aktiviteter, der udfordrer både krop og sind samt skaber et grundlag for bedre socialt samvær. Der er indkøbt og installeret mobile Touch & Play enheder på de fire daghjem for demente borgere. Der er lidt forskel på, hvor meget skærmene bliver brugt. Nogle steder bliver den brugt dagligt, andre steder noget mindre. Skærmene bruges til, at borgerne træner både fysisk, balance og kognitivt. Samtidig får medarbejderne mulighed for at observere og vurdere borgernes funktionsniveau. Borgerne bruger desuden de spil, der ligger i enheden, men medarbejderne vurderer, at der er brug for, at spillenes sværhedsgrad kan gradueres mere. Endelig bruger nogle borgere og medarbejdere skærmen til at se filmklip og høre musik på YouTube. Alt i alt skaber skærmen glæde og morskab både for dem, der bruger den, og for dem, der kigger på. Projektet er et engangsprojekt og afsluttes i år. Der er overensstemmelse mellem budget og forbrug. 4