ÅRSBERETNING 2011 TEMA: HØRINGSSVAR DET ARABISKE FORÅR EN BEGYNDELSE LIGE MULIGHEDER UANSET KØN FORSKNING UDEN GRÆNSER

Transkript

1 TEMA: HØRINGSSVAR DET ARABISKE FORÅR EN BEGYNDELSE LIGE MULIGHEDER UANSET KØN FORSKNING UDEN GRÆNSER

2 2011 BLEV ET VENDEPUNKT INDHOLD Af direktør Jonas Christoffersen 01 Forord anbefalinger til Danmark 06 Det Arabiske Forår en begyndelse 08 Menneskerettigheder på fremmarch i Vestafrika Menneskerettigheder på Folkemødet Vare-deklaration på offentlige ydelser Pres for et bedre retssystem i Rwanda Lige muligheder uanset køn Menneskerettigheder på skemaet Tema: Må indsatte ikke gå til gudstjenester? Tema: Kritik af den kriminelle lavalder Erhvervslivet er en vigtig spiller for menneskerettighederne Klar til kamp for rettigheder i Bangladesh og Turkmenistan Handicapkonventionen får egen hjemmeside Forskning uden grænser Myndighederne følger IMR-anbefalinger om statsløse Diskrimination er et problem i Danmark Nye retningslinjer for terrorbekæmpelse Hjælp til hiv-ramte børn i Etiopien Frugtbart samarbejde mellem stat og civilsamfund Synergi i dansk forskning om menneskerettigheder Årsregnskab IMR fik i begyndelsen af 2011 til opgave både at fremme og overvåge gennemførelsen af FN s handicapkonvention og at være Danmarks nationale ligebehandlingsorgan på kønsområdet. Instituttet fik 10 mio. kr. til at arbejde på disse områder. Efter folke tingsvalget satte den nytiltrådte regering fokus på menneskerettigheder og besluttede i regeringsgrund laget at styrke IMR. Instituttet bliver derfor i 2012 en helt selvstændig institution. Instituttets driftsbevilling bliver i 2012 forøget med 10 mio. kr. Vi ser styrkelsen af IMR som en anerkendelse af den udvikling, vi har været i gang med de senere år. Vi har ændret vores måde at arbejde på. Vi har præciseret vores rolle. Og vi har forsøgt at prioritere vores indsats bedre. Vi er derfor glade for, at både den tidligere og nuværende regering hver på deres måde har styrket instituttet var desværre også året, hvor vi afdækkede økonomiske underskud på internationale projekter fra perioden Der var tale om manipulation med regnskaberne, så en økonomisk byrde på 3,2 mio. kr. var blevet skjult. Det burde aldrig være sket. Men det er lykkedes os med stor sparsommelighed og en dedikeret arbejdsindsats i 2011 stort set at have fået bragt den gamle gæld ud af verden. Vi skal fortsat arbejde intensivt med vores interne processer og kontroller, så vi får en transparent økonomi. Det var en alvorlig sag, men vi er klar til at komme videre. Instituttets internationale arbejde var i 2011 præget af gode resultater. Vores projekter i Kina, Vestafrika, Afghanistan og Rwanda har fået ros i uafhængige evalueringer. Vi har bl.a. arbejdet med at sikre bedre forhold for marginaliserede børn med hiv i Etiopien; vi har bidraget til, at fattige folk i Rwanda får bedre adgang til retssystemet, at civilsamfundet bliver styrket i Vestafrika, og at vold mod kvinder i Afghanistans Herat-provins er reduceret. Og ikke mindst: vi har gennemført uddannelse af myndigheder og enkeltpersoner, så de kan blive bedre til at fremme menneskerettighederne i deres region. Dette er kun få eksempler på et omfattende internationalt engagement. Hvis vi igen vender blikket hjemad, vil 2011 blive husket for, at Danmark for første gang var gennem FN s såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR). Danmark skulle over for FN s Menneskerettighedsråd besvare spørgsmål inden for alle menneske rettighedsområder. Instituttet spillede en aktiv rolle i processen før, under og efter møderne i FN. Vi havde et tæt samarbejde med både Udenrigsministeriet og en række ngo er. Og som den eneste nationale menneskerettighedsinstitution i verden 1

3 gennemførte vi uafhængig af regeringen en høring blandt andre offentlige institutioner, der arbejder med menneskerettigheder, såsom Folketinget, domstolene og de tre ombudsmænd i Danmark, Grønland og Færøerne. UPR processen var med til at gøre det tydeligt, at Danmark savner et systematisk overblik over menneskerettighedssituationen herhjemme. Vi begyndte derfor i slutningen af 2011 på den største kortlægning af menneskerettighedssituationen, der nogensinde er gennemført i Danmark. De foreløbige resultater vil blive offentliggjort i vores nye statusrapport i maj Det er vores håb, at IMR s nye statusrapport vil gøde jorden for en frugtbar diskussion om menneskerettigheder i Danmark. Vi håber, at menneskerettighedsarbejdet kan finde et nyt UAFHÆNGIGHED EN STYRKE Folketinget drøftede i maj 2011 IMR s rolle, fordi der var fremsat et beslutningsforslag om at begrænse IMR s mandat. Udenrigsminister Lene Espersen udtalte b.a.: Det er således mit indtryk, at [Institut for Menneskerettigheder] i almindelighed leverer et solidt arbejde på et forskningsbaseret grundlag, selv om regeringen måske ikke altid er enig i alle konklusionerne. Instituttet er uafhængig, og det er en styrke. Jeg ville være langt mere bekymret, hvis instituttet hele tiden var enig med regeringen. Debatten afspejlede en generel politisk opbakning til IMR. omdrejningspunkt i den Universelle Periodiske Bedømmelse, som gentages i I 2012 markerer vi også instituttets 25 års jubilæum. Et demokrati har brug for en fagligt stærk og uafhængig national menneskerettighedsinstitution. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for den videre udvikling af instituttet i de kommende år. IMR S NYE FORMAND Institut for Menneskerettigheder fik i 2011 ny bestyrelsesformand. Det er ledende overlæge Ole Hartling. Han har været medlem af Rådet for Menneskerettigheder, hvor han repræsenterede Røde Kors, og han har været medlem af Lægeforeningens etiske udvalg. HØJESTERETS 350 ÅRS JUBILÆUM Højesterets 350 års jubilæum blev fejret i Københavns Universitets festsal 14. februar En lang række gæster fra kongehuset, domstolene, regeringen og Folketinget samt retsvæsenets aktører var til stede ved præsentationen af et jubilæumsskrift om Højesteret. IMR s direktør, Jonas Christoffersen, Ole Hartling har desuden været dansk delegat ved FN s Menneskerettighedskommission i Geneve. Han er medlem af Amnestys danske lægegruppe. Fra var han formand for Det Etiske Råd. var indbudt til at tale om Højesterets rolle i en globaliseret retsorden. Jonas Christoffersen fremhævede Højesterets aktive rolle i overvågningen af menneskerettigheder og pegede på behovet for at sikre et folkeligt og politisk ejerskab til menneskerettighederne. FRIHEDSPRIS GÅR TIL HVIDERUSSISK DEMOKRATIFORKÆMPER Aliaksandr Bialiatski fik i november 2011 Politikens Frihedspris. Prismodtageren kunne ikke selv tage imod prisen, da han sidder fængslet i Minsk. Politikens Frihedspris tildeles hvert år personer eller organisationer, der under risikofyldte betingelser kæmper for frihedsrettigheder ude i verden. Bialiatski og den hviderussiske menneskeretsbevægelse Viasna (forår) modtog prisen for kampen for frihedsrettighederne i et land, hvor rettighedskrænkelser og politisk pression er blevet hverdag. IMR s direktør, Jonas Christoffersen, holdt pristalen. KKS Institut for Menneskerettigheders 2 domicil ved Christianshavns ÅRSBERETNING Kanal

4 133 ANBEFALINGER TIL DANMARK Regeringen (VKO) afviste 49 og accepterede 84 af de i alt 133 anbefalinger til Danmark. Bl.a. blev det anbefalet, at: 1. Danmark reviderer lovgivningen på diskriminationsområdet og sikrer beskyttelse mod diskrimination for alle grupper i én lov. 2. Danmark udarbejder en national handlingsplan for menneskerettigheder. 3. Danmark gennemfører en handlingsplan for at styrke rettighederne for personer med handicap. 4. Danmark tiltræder FN s valgfrie tillægsprotokoller til handicapkonventionen og konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Protokollerne giver individuel klageadgang til FN over påståede krænkelser af konventionen. I marts 2012 er endnu ingen af de fire anbefalinger imødekommet af Danmark. Du kan læse mere på ANBEFALINGER TIL DANMARK Hvordan står det til på menneskerettighedsområdet i Danmark? Det vurderede FN s Menneskerettighedsråd i foråret Det blev til 133 anbefalinger om, hvordan vi kan styrke menneskerettighederne herhjemme Alle FN s medlemsstater skal have deres menneskerettighedssituation gennemgået af FN s Menneskerettighedsråd i Geneve. Formålet er at undersøge, hvordan landene overholder menneskerettighederne, og pege på områder, hvor det enkelte land kan blive bedre til at sikre sine borgeres rettigheder. Den 2. maj 2011 var det Danmarks tur til den Universelle Periodiske Bedømmelse også kaldet UPR (Universal Periodic Review). Selv om der var kritik af Danmark på en række væsentlige områder, blev der også udtrykt respekt for Danmark som et af de lande, der står vagt om menneskerettighederne. Det var glædeligt at høre, at så mange lande rent faktisk havde sat sig godt ind i de danske forhold på menneskerettighedsområdet, fastslår IMR s direktør, Jonas Christoffersen. En af IMR s opgaver under UPR-processen var at gennemføre offentlige høringer i Danmark forud for selve bedømmelsen i Geneve. Dermed fik organisationer og enkeltpersoner mulighed for at give deres bud på, hvilke områder der bør styrkes i Danmark. Vi havde indsendt vores egen vurdering af menneskerettighedssituationen i Danmark, ligesom vi bidrog til at skabe overblik over en lang række dokumenter ved at lave nogle kortere oversigter. Vi kunne i øvrigt konstatere, at adskillige af de anbefalinger, der blev fremlagt, afspejlede, at IMR s vurderinger og anbefalinger var blevet læst, noterer Jonas Christoffersen. MLV 4 5

5 DET ARABISKE FORÅR EN NY BEGYNDELSE Det var ønsket om frihed, ligeværd, og menneskelig værdighed, der motiverede de arabiske oprør. Derved fik IMR s arbejde med civilsamfundet, borgere og statslige strukturer i Mellemøsten og Nordafrika fornyet aktualitet og nye dimensioner i Aktivister fra alle lag i Tunesien, Egypten, Bahrain og sidenhen Yemen gjorde i 2011 op med årtiers autoritære regimer, som havde fastfrosset udviklingen og undermineret borgernes værdighed, frihed og mulighed for at realisere deres menneskelige potentiale. Det kan godt være, at prisen forekommer høj, men ved at vi insisterer på vores ret til selvbestemmelse, har jeg for første gang oplevet en følelse af menneskelig værdighed og selvrespekt. udtalte IMR s yemenitiske partner, Ezzaddin Al sbahy, formand for Human Rights Information and Training Center (HRITC) på et møde i København i juni 2011 efter måneders demonstrationer og overgreb på civile. Af Charlotte Flindt Pedersen, international direktør Denne manifestation af frihed som et grundlæggende menneskeligt behov har for evigt forandret den globale dynamik og genbekræftet menneskerettighedernes relevans for alle. Det er tydeligt, at alt ikke er løst med de arabiske revolutioner. Foran venter det lange, seje træk mod menneskelig værdighed for alle og mod egentlige demokratiske styrer. DEMOKRATI ER EN LANG PROCES De tidligere sovjetstater, som for 20 år siden oplevede det totalitære regimes sammenbrud, er tydelige beviser på, at demokrati skabes ganske langsomt. Det er ikke noget, der bare opstår, men må kræves af befolkningen igen og igen inspireret og støttet af bevægelser og oplevelser i andre lande. I lande med store økonomiske udfordringer, stor forskel i indtægter og formuer, med stærke traditionelle magtstrukturer, forskelle mellem land og by, køn, stamme og religion m.v. vil det tage tid. IMR engagerede sig i 2011 og vil fortsat bidrage til det lange, seje træk mod stabilitet og demokrati. IMR KAN NOGET SÆRLIGT Vi går mod en stadig mere integreret og gensidigt afhængig verden. IMR har styrket samarbejdet med andre nationale menneskerettighedsinstitutioner, som udgør FN s omdrejningspunkt i indsatsen for at fremme menneskerettighederne nationalt. Der er i dag nationale menneskerettighedsinstitutioner i omkring 100 lande. De udgør et enormt potentiale for at understøtte den nationale dialog om samfundenes grundlæggende værdier. IMR er en af de ældste nationale menneskerettighedsinstitutioner (NHRI) i verden, og vi føler en særlig forpligtelse til at være med til styrke dette potentiale. Både i direkte samarbejde med andre NHRI er, heriblandt i den arabiske del af verden, og gennem den internationale koordineringskomité, der samarbejder med FN s Højkommissariat for menneskerettigheder. I dialogen med vores partnere bliver vi gang på gang mindet om det unikke potentiale, vi som dansk institution har ude i den store verden. Vi har muligheden for at gøre en reel forskel for de befolkninger, der efter årtiers undertrykkelse ønsker en ny begyndelse. Det Arabiske Forår gav i 2011 et folkeligt mandat til at styrke indsatsen for menneskerettigheder og demokrati i den arabiske verden et mandat, IMR også fremadrettet vil gøre sit bedste for at løfte. Der er i dag nationale menneskerettighedsinstitutioner i mere end 100 lande, der udgør et enormt potentiale for at understøtte den nationale dialog om samfundenes grundlæggende værdier. Demokrati handler grundlæggende om at skabe et system og en kultur, hvor magt afgives og delegeres frivilligt. Et system, hvor statens magt kan kontrolleres af medier og borgere, domstole og andre uafhængige instanser, og hvor det er naturligt at forhandle og indgå kompromisser samt involvere borgerne i en dialog om det nuværende og fremtidige samfund. 6 7

6 MENNESKERETTIGHEDER PÅ FOLKEMØDET MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ FREMMARCH I VESTAFRIKA På trods af store sociale forandringer og uroligheder i Vestafrika oplever menneskerettighederne en vigtig fremgang i dele af regionen. IMR har arbejdet med at forbedre forholdene i regionen siden 2007, og første fase af dette arbejde sluttede i Dommere, politi og sikkerhedsstyrker i Niger bliver uddannet i menneskerettigheder. Burkina Faso har et styrket menneskerettighedsministerium. Og i Mali er den første officielle rapport om rettighedstilstanden i landet netop blevet udgivet. Menneskerettighederne er på fremmarch i dele af en af Afrikas mest ustabile regioner. Vores fokus har i første periode været på Mali, Niger og Burkina Faso med enkelte aktiviteter i Benin og Senegal. Målet har været at give bedre kort på hånden til de institutioner og mennesker i regionen, der allerede arbejder med at styrke menneskerettighederne, forklarer Monique Alexis, der er regional koordinator i IMR s Vestafrika-enhed. Det handler jo ikke om at vi skal komme og fortælle alle og enhver om deres rettigheder. Vi skal i stedet hjælpe de mennesker, organisationer og myndigheder, der i forvejen har drivkraften og kapaciteten, til at blive endnu bedre til at fremme menneskerettighederne i deres eget område, forklarer hun. IMR har derfor bidraget til at opbygge lokale organisationer og netværk, der selv arbejder videre med at fremme menneskerettighederne. Instituttet har også uddannet frivillige, så de bliver bedre til at fortælle andre om deres rettigheder. Og det er vigtige resultater, mener Lisbet Ilkjær. Det betyder, at frivillige og civilsamfundet får styrket deres evne til at hjælpe andre og sætte menneskerettigheder på dagsordenen. Men også myndighederne i flere af landene forholder sig i stigende grad til borgernes rettigheder. Dette er afgørende for at sikre en langtidsvirkende effekt, der gør en forskel for den enkelte, slutter hun. Der kan læses mere om IMR s arbejde og resultater i Vestafrika på MLV IMR var med, da Bornholm i 2011 var vært for Danmarks første politikfestival, Folkemødet. Til Folkemødet 2011 satte IMR fokus på menneskerettighederne i Danmark: Hvad er de største udfordringer herhjemme, og hvad vil vores politikere gøre ved dem? IMR spurgte deltagerne på Folkemødet om, hvilke af 20 forskellige problemstillinger de anså som de væsentligste udfordringer i Danmark. Pensionister, politibetjente, skoleklasser, politikere og mange flere tog stilling til spørgsmålet. Resultatet af denne folkeafstemning hvor bl.a. børns rettigheder og menneskehandel blev udpeget som nogle af de største problemområder i Danmark blev efterfølgende brugt som oplæg til en politisk debat om Danmarks menneskerettighedssituation. Debatten fandt sted i Allinge, og blandt andre Peter Skaarup (DF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Jeppe Kofod (S) krydsede klinger om, hvor Danmarks menneskeretlige fokus bør ligge. Det var nogle særdeles vellykkede dage på Bornholm. Ikke kun fordi vi fik stillet relevante og kritiske spørgsmål til både borgere og politikere. Men også fordi vi fik mødt folk og diskuteret, hvad der egentlig er de væsentlige problemer i Danmark. På den måde fik vi også væsentligt input til vores arbejde, siger IMR s direktør, Jonas Christoffersen, der deltog på mødet. AHK Læs mere og se en kort film om vores deltagelse på Folkemødet 2011 på DET STEMTE FOLK PÅ SOM DE STØRSTE PROBLEMER På Folkemødet blev der afgivet ca stemmer. Hver stemmeafgiver havde tre stemmer. Flest stemte på: Børns rettigheder Menneskehandel Vold mod kvinder og børn Asylansøgere og deres børn Sammen med IMR s seniorrådgiver, Lisbet Ilkjær, har Monique Alexis arbejdet med at yde, hvad hun kalder hjælp til selvhjælp i regionen. 8 9

7 VARE-DEKLARATION PÅ OFFENTLIGE YDELSER I Malawi og en række andre afrikanske lande har IMR været med til at få offentlige institutioner til at præcisere, hvilket serviceniveau borgerne kan forvente, og hvor de kan klage, hvis det ikke bliver indfriet. Dokumentet, der beskriver ydelserne, kaldes et Service Charter. PRES FOR ET BEDRE RETSSYSTEM I RWANDA Kort fortalt er et Service Charter et officielt dokument, hvori en institution præciserer, hvilke services den leverer, hvilke specifikke standarder den garanterer, og hvilke klagemekanismer der er til rådighed, forklarer afdelingsleder Jakob Kirkemann Boesen og fortsætter: Standarderne er hjørnestenen i et Service Charter. De gør det simpelt, specifikt og letforståeligt for både serviceudbyder og servicemodtager at forstå, hvilke rettigheder brugerne kan gøre krav på. IMR hjalp med at udvikle Service Charters, hvor standarder og processer byggede på menneskerettigheder i tre distrikter i Malawi som et pilotprojekt. Da Malawis regering efterfølgende besluttede sig for at udvikle Service Charters i alle ministerier og distrikter, blev IMR partner. IMR har også været med i en national oplysningskampagne om Service Charters via aviser og radio. På uddannelsesområdet kan et Service Charter være med til at sikre retten til uddannelse. Når de centrale myndigheder fx udarbejder nationale standarder for, hvor mange elever, der højst må være i hver klasse. Det hjælper de lokale til at kunne kræve denne ret og til at følge standarden for antal lærere, skolebøger, stole, borde, tavler etc., så den lokale standard med tiden kommer nærmere det nationale niveau. Man bliver som borger i stand til at kræve sine rettigheder og bliver i højere grad blive inddraget i, at der vitterligt sker forbedringer, fortæller IMR s internationale rådgiver i Malawi, Mads Thau Loftager. Han nævner også et andet eksempel fra provinsen Ntchisi, hvor man i sundhedssektoren kiggede på, hvor hurtigt man kunne rykke ud til ulykker. Det viste sig, at man havde en akut mangel på ambulancer, og de standarder, der var beskrevet i Service Charteret, hjalp til, at man fik tilført en ambulance til distriktet. Det betød en konkret forbedring af retten til sundhed. Et tredje eksempel er fra retsområdet. I Salima-distriktet handler et Service Charter om adgangen til retfærdig rettergang. Det skal medvirke til at forhindre, at mange politifolk kræver bestikkelse for at tage imod anmeldelser og yde hjælp i retssager. KKS Regeringen i Rwanda gennemfører nu en national handlingsplan for at sikre retshjælp til alle i det konflikthærgede land. Det sker efter anbefaling fra et retshjælpsnetværk, der er blevet til med støtte fra IMR. Gennem de seneste syv år har IMR støttet dannelsen af et såkaldt retshjælpnetværk i Rwanda: Legal Aid Forum. Formålet med netværket er at give juridisk bistand til de tusinder af mennesker, der har behov for retshjælp, især i kølvandet på folkedrabene i 1994, hvor mere end DET HAR IMR GJORT Analyseret og kortlagt behovet for retshjælp i Rwanda. Støttet etablering af retshjælpsnetværket. Trænet og uddannet retshjælpsydere. Hjulpet med drift, ledelsesopgaver og bistået med ekspertviden. mennesker mistede livet. Også nye sociale udfordringer fx strid om landrettigheder, arveret og familieret betyder, at der er et stort behov for retshjælp i Rwanda. Det er lykkedes netværket at engagere Justitsministeriet i Rwanda og andre rwandiske myndigheder i udviklingen af en national handlingsplan for retshjælp i Rwanda, siger Karol Limondin, der har arbejdet med Legal Aid Forum-projektet. Og i løbet af de sidste syv år har forummets medlemsorganisationer gennemført i alt 19 retshjælpsprojekter og to såkaldte Legal Aid Weeks. Dette har været til gavn for sårbare mennesker, siger han og fortsætter: Disse er alle meget vigtige skridt i forhold til at sikre, at adgangen til domstolene i Rwanda bevæger sig i den rigtige retning. Ikke bare her og nu, men også i de kommende år. Et retssystem, som folk kan have tillid til, kan bidrage væsentligt til en mere fredelig udvikling på længere sigt. KLV Ifølge en evaluering foretaget af Indiba-Africa IMR afholdt en workshop i en kirke i Group har Legal Aid forummet været en klog Salima om at udvikle et Service Charter og proaktiv investering, der har haft stor i Malawi. betydning for det fattige og sårbare samfund i 10 ÅRSBERETNING Rwanda. Se mere 2011 på 11

8 ARRANGEMENTER OM KØN I 2011 Kvinder i mandefag og mænd i kvindefag Køn i børnehøjde Ngo-møde med Michelle Bachelet, Direktør for UN Women Symposium om voldsramte familiesammenførte kvinder Seminarer om transkønnethed og transpersoners rettigheder konkrete og anvendelige værktøjer i et tæt samarbejde med dem, der har ansvaret for området i den pågældende offentlige myndighed, fortæller Susanne Nour. Vi vil bl.a. se på erhvervs- og uddannelsesvejledning og borgerbetjening i kommunerne. MAINSTREAMNING I PRAKSIS IMR har samarbejdet med Københavns kommune for at fremme ligebehandling og bekæmpe diskrimination. I 2011 startede Equality Lab for at mainstreame ligebehandlingsprincippet i kommunes procedurer og praksisser. IMR har fra 15. marts 2011 haft til opgave at være Danmarks nationale ligebehandlingsorgan på kønsområdet. IMR skal fremme, evaluere, overvåge og støtte, at kvinder og mænd ikke bliver behandlet forskelligt på grund af deres køn. LIGE MULIGHEDER UANSET KØN Det er et omfattende område, for der er en kønsdimension i næsten alt, konstaterer Susanne Nour, chef for ligebehandlings afdelingen. Som ligebehandlingsorgan er det vores opgave at undersøge strukturelle forhold i samfundet, som påvirker ligestilling, og yde individuel rådgivning til kvinder og mænd, som udsættes for forskelsbehandling. Herudover overvåger og evaluerer vi lovgivning, politiske handlingsplaner og retspraksis på området. Umiddelbart springer det i øjnene, at der er skævheder i erhvervs- og uddannelsesvalg, 12 på løn- og pensionsområdet og i forhold til repræsentation i samfundets magtcentre. FÅ SAGER, MEN FORTSAT ULIGHED Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan reglerne om ligeløn fungerer. Vi vil belyse mulighederne for at forbedre sagsbehandling og sagsforløb. Der bliver rejst forbavsende få sager om ligeløn. Det betyder, at der stort set ikke sker nogen udvikling i retspraksis. Men hvorfor bliver sagerne ikke rejst, når det er åbenlyst, at kvinder generelt tjener mindre end mænd inden for beslægtede områder? spørger Susanne Nour. IMR interviewer i foråret 2012 både personer, som har rejst eller gennemført en retssag om ligeløn, og personer, der indgår i sagen undervejs, fx faglige organisationer og juridiske repræsentanter. IMR er vært for en konference om effektiv håndhævelse af ligelønsreglerne under det danske EU-formandskab den 11. maj KØNSMAINSTREAMING Ligestillingsloven kræver, at alle offentlige myndigheder tænker køn og ligestilling ind i alle offentlige tiltag, dvs. både i forhold til borgerne og i forhold til myndighedens forvaltningsområde og personale. Det er kønsmainstreaming. Senere i år tager vi fat på flere projekter, hvor vi ønsker at udvikle Ni institutioner på tværs af kommunens syv forvaltninger har deltaget i projektet. Fx en daginstitution, borgerservice, et jobcenter, en handicapinstitution og en svømmehal. De ni institutioner havde til opgave at søsætte konkrete initiativer, som sikrer lige adgang for alle borgere i deres serviceydelser og borgerbetjening. Projektet kørte i perioden september 2010 december I projektperioden udarbejdede IMR en undersøgelse og derefter en rapport om den eksisterende praksis og procedure for hver enkelt institution. Rapporten var grundlag for en workshop med hver institution, hvor de udarbejdede handlingsplaner for, hvordan deres serviceydelser fremover kunne tage højde for forskellighed blandt borgerne og sikre ligebehandling. IMR evaluerede projektets forløb, proces og resultater blandt de syv institutioner, som gennemførte projektet. Equality Lab-projektet blev valgt som et af 14 good practice ligebehandlingsmainstreaming-projekter af EU-Kommissionen i 2011, og IMR præsenterede projektet på EU s Equality Summit i Poznan, Polen. ULDY 13

9 MENNESKERETTIGHEDER PÅ SKEMAET I september 2011 udviklede Institut for Menneskerettigheder en strategi på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Den primære årsag er, at danske elever har en begrænset viden om menneskerettigheder. Menneskerettighedsuddannelse i skoleregi går ud på at styrke elevers viden om menneskerettighedsnormer og standarder, samt de mekanismer, der beskytter dem. Det går også ud på at få eleverne til at reflektere over værdier og holdninger i relation til menneskerettighedsspørgsmål og styrke konkrete færdigheder, så eleverne er i stand til at handle på baggrund af menneskerettighederne. Det er det der er baggrunden for instituttets strategi for menneskerettighedsuddannelse på folkeskoleog ungdomsuddannelsesområdet i Danmark. Strategien omfatter tre fokusområder; at tilbyde lærere og skoleledere konkrete værktøjer til at undervise i, gennem og for menneskerettigheder i praksis; at designe og levere læringsforløb om menneskerettigheder og ligebehandling; samt at påvirke lovgivningsog beslutningsprocesser således at Danmark i højere grad lever op til internationale anbefalinger i forhold til at inkorporere menneskerettigheder i folkeskoleloven samt i trin- og slutmål for relevante fag. DEMOKRATI FORDI Der var Hassan, der var Louise, der var Philip. Sammen med andre fra de danske skoler og ungdomsuddannelser deltog de i et fælles gruppearbejde om demokrati og medborgerskab. Det skete i foråret Kampagnen hed Demokrati Fordi, fordi den opfordrer eleverne til at spekulere og reflektere over, hvad det egentlig vil sige at være medborgere i et demokratisk og inkluderende fællesskab. Kampagnen indeholdt bl.a. et omfattende inspirationsmateriale til lærerne og en landsdækkende konkurrence for eleverne. Sammen med Ungdomsbyen og det daværende ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration stod IMR for et inspirationsmateriale med fire værktøjskasser, der er målrettede forskellige klassetrin og fag. Inspirationsmaterialet indeholder undervisningsmateriale, øvelser og links. Temaerne er: Rettigheder og medansvar, Ligeværd og fællesskab og Demokrati og deltagelse. Kampagnen kulminerede med en konkurrence og en event den 7. marts 2011 på Christiansborg, hvor de vindende elever præsenterede deres kreative bud på, hvad demokrati betyder for dem. EUROPÆISK PROJEKT MOD HOMOFOBI IMR har i samarbejde med ngo er fra 10 EU-lande søsat et projekt, der sætter fokus på konsekvenserne af forskelsbehandling og mobning i skolen på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. I Europa ser man stadig eksempler på diskrimination, social stigmatisering og vold mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT-personer). For at komme problemet til livs har IMR, med støtte fra EU-kommissionen, iværksat et toårigt projekt under sloganet: It takes all kinds. Projektet er et samarbejde mellem 10 LGBTngo er i 10 forskellige europæiske lande. Projektets ambition er at støtte ngo erne med relevante redskaber mod diskrimination og forskelsbehandling af ikke-heteroer. På en ny ngo-hjemmeside er der skabt et forum, hvor ngo erne kan mødes og udveksle information, inspiration og erfaringer. Desuden er ambitionen at skabe et spilunivers på nettet for elever. Projektets sidste komponent er et omfattende lærermateriale om diskrimination på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet. Se mere her: ittakesallkinds.eu SKOLEAVIS OM PLIGT OG RET Hvert år deltager tusindvis af skoleelever i den landsdækkende skoleaviskonkurrence Skriv til Avisen. I 2011 var temaet pligt og ret. IMR samarbejdede med Politiken og Ekstra SKOLER BRUGER MATERIALET Vi benyttede demokratifordi.dk i et tværfagligt forløb om demokrati og rettigheder i en 6. klasse. Vi har været meget glade for materialet og synes, at det har været nemt at gå til. Det var en stor hjælp med de gennemarbejdede lektionsplaner. Det er jo et stort område, og derfor var det rigtig fint med konkrete anvisninger på, hvordan der kunne arbejdes med de enkelte delområder inden for emnet. Eleverne var meget optagede af de forskellige aktiviteter og syntes, at det havde været spændende at arbejde med. Vi fik rigtig gode diskussioner undervejs. Mette Sidenius, lærer, Mølleskolen, Ry Bladet og udarbejdede materiale til en særlig hjemmeside om forskellige aspekter af pligter og rettigheder samt et inspirationskatalog til lærere. Her kunne elevredaktionerne finde viden om emner som demokrati, ligestilling og ytringsfrihed. Der var fire temaer: Rettigheder og medansvar, Ligeværd og fællesskab, Demokrati og deltagelse, samt Demokrati i Mellemøsten. Instituttet stillede et hold eksperter til rådighed og formidlede kontakt til en række såkaldte øjenvidner i Mellemøsten og Nordafrika. I hele uge 44 knoklede eleverne med at lave en rettighedsavis, og IMR stod klar ved telefonerne til at svare på spørgsmål omhandlende alt, lige fra mobning til Christiania til Muammar Gaddafis død. Over 500 skoleklasser producerede deres egen temaudgave af Ekstrabladet eller Politiken. To skoler i Jylland vandt konkurrencen og fik kr. hver af Danske Dagblade. KKS 14 15

10 TEMA: HØRINGSSVAR MÅ INDSATTE IKKE GÅ TIL GUDSTJENESTER? HØRINGSSVAR IMR hjælper regeringen og Folketinget med menneskeretlige vurderinger af nye lovforslag. Og svarene er ikke altid sort hvide. Fx i spørgsmålet om, hvorvidt grupper af indsatte kan nægtes adgang til gudstjenester. 71 høringssvar. Så mange gange har IMR i 2011 bidraget til Folketingets arbejde, når ny lovgivning med menneskeretlig relevans har været i politikernes støbeske. Vores bidrag kan fx være at råbe vagt i gevær, hvis et konkret forslag strider mod de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Men andre gange er det mindre sort hvidt. Der kan også være tale om anbefalinger til, hvordan en bestemt politik kan gennemføres i tråd med konventionens ånd og de anbefalinger, der også kommer fra fx FN og Europarådet, forklarer jurist hos IMR, Sara Guldagger. I 2011 afgav IMR høringssvar på lovforslag om fx kontrol med misbrug af sociale ydelser, magtanvendelse over for børn og unge, ægtefællesammenføring, tolkebistand på hospitaler og strafferetlige sanktioner. På dagsordenen var også en revision af de regler, der gælder for indsattes rettigheder og pligter i danske fængsler, nemlig den såkaldte straffuldbyrdelseslov. SIKKERHEDSRISIKO Før et lovforslag bliver behandlet i Folketinget, modtager vi det for at vurdere, om det rejser nogle menneskeretlige spørgsmål. I tilfældet med revisionen af straffuldbyrdelsesloven havde vi fx flere bemærkninger, bl.a. fordi myndighederne ifølge forslaget i visse tilfælde skulle have mulighed for at nægte grupper af indsatte adgang til gudstjenester og andre religiøse aktiviteter i fængslet, fortæller Sara Guldagger. Hun understreger, at forslaget var møntet på helt særlige situationer, hvor der fx kunne være sikkerhedsrisici forbundet med, at større grupper af indsatte deltog i gudstjenester. Det er naturligvis legitimt, at lovgiverne vil hjælpe fængslerne med at undgå problemer og forøge sikkerheden for både ansatte og indsatte. Vi vurderede da heller ikke, at forslaget var en krænkelse af menneskerettighederne. Men der var efter vores opfattelse grund til at overveje en anden måde at løse problemerne på, hvor man i højere grad tog hensyn til de indsattes ret til at udøve deres religion. Så vi anbefalede Folketinget at overveje en løsning, hvor man frem for at begrænse antallet af deltagere til en gudstjeneste faktisk iværksætter flere og eventuelt kortere gudstjenester med mindre grupper af indsatte. Altså, at man forbedrer de indsattes mulighed for at udøve deres religion, men samtidig undgår problematiske situationer med alt for mange indsatte samlet på et sted, fortæller Sara Guldagger. DET SAGDE DE I FOLKETINGET Venstre er umiddelbart enig med Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kriminalforsorgsforeningen og Institut for Menneskerettigheder i, at problemet som udgangspunkt bør løses ved at holde flere gudstjenester, men vi vil under udvalgsbehandlingen forsøge at komme i dybden med baggrunden for, at så mange indsatte i de danske fængsler gerne vil i kirke. Jan E. Jørgensen, retsordfører (V) under 1. behandlingen af lovforslaget. Vi finder det, som det også er nævnt tidligere her fra talerstolen, også betænkeligt, at man vil forsøge at løse problemet med for mange deltagere til gudstjenester ved at begrænse adgangen til gudstjenesterne i stedet for overveje, om man måske skulle udvide antallet af gudstjenester og på den måde sikre, at de indsatte selvfølgelig får adgang til at udøve deres religion. Pernille Skipper, retsordfører (EL) under 1. behandlingen af lovforslaget. MLV HVORFOR ER HØRINGSSVAR VIGTIGE? Høringssvar er vigtige i et demokratisk samfund, fordi de nuancerer diskussionen. Når IMR fx afgiver et svar til Folketinget, bringer det fokus på de menneskeretlige hensyn allerede i lovgivningsprocessen, i Forslaget om revision af straffuld byrdelsesloven stedet for når det er for sent og loven allerede blev vedtaget 20. januar IMR s er udmøntet og måske i værste fald bringer anbefaling blev, trods opbakning fra blandt en borger i klemme, forklarer leder af IMR s Fangekoret fra Statsfængslet i Vridsløselille er et kirkekor, der synger ved de ugentlige gudstjenester i fængslet andre Venstre og Enhedslisten, ikke indført i den endelige lov. monitoreringsenhed, jurist Christoffer Badse. Med andre ord: En god lovgivningsproces, hvor der har været en grundig menneskeretlig analyse, kan være med til at forebygge konkrete menneskeretlige krænkelser, 16 slutter han. 17

11 TEMA: HØRINGSSVAR KRITIK AF DEN KRIMINELLE LAVALDER Røde Kors og Red Barnet Ungdom stod bag en aktion mod lavere kriminel lavalder på Christianshavns Torv. IMR s høringssvar blev inddraget adskillige gange under Folketingsdebatten i 2010, da et flertal alligevel vedtog at sænke lavalderen til 14 år. HØRINGSSVAR: I 2011 satte regeringen den kriminelle lavalder op til 15 år efter massiv kritik af nedsættelsen til 14 år i IMR var blandt kritikerne. Christoffer Badse, der leder IMR s monitoreringsenhed, skrev høringssvaret, og han mener, at instituttet generelt lå på linje med den kritik, der kom fra andre organisationer: Manglende videnskabeligt belæg, international kritik, ingen kriminalpræventiv effekt, i strid med FN s anbefalinger og børnekonventionen. Argumenterne mod nedsættelsen af den kriminelle lavalder i 2010 fra 15 til 14 år kom fra mange kanter. Og IMR, der var blandt kritikerne, skrev bl.a. følgende i sit høringssvar til Folketinget: Generelt var vi enige i meget af den kritik, der blev rejst mod lovforslaget, og som fx kom fra Red Barnet og Børnerådet, Kriminalforsorgen og ikke mindst fra regeringens egen Ungdomskommission. Menneskeretligt set harmonerede lovforslaget ganske enkelt ikke med FN s børnekonvention, og det var i direkte modstrid med de anbefalinger, FN i øvrigt er kommet med på området. Så vi var stærkt betænkelige, forklarer han og fortsætter: Forslaget er i direkte modstrid med [FN s børnekomités] anbefalinger og må forventes at blive mødt med international kritik, ligesom sagkundskab og statistik tilsiger en højere grad af brug af ikke strafferetlige reaktioner over for unge kriminelle. Ligeledes harmonerer forslaget ikke med udviklingen i andre nordiske lande. Problemet var især, at der tilsyneladende ikke findes videnskabeligt belæg for, at det har en præventiv effekt at nedsætte lavalderen, tværtimod. Derfor er vi selvfølgelig også tilfredse med, at Folketinget i efteråret 2011 igen hævede lavalderen til 15 år, siger han. MLV 18 19

12 FN SÆTTER FOKUS PÅ ERHVERV OG MENNESKE RETTIGHEDER Nationale menneskerettighedsinstitutioner som fx Institut for Menneskerettigheder (IMR) spiller en væsentlig rolle, når det handler om at kæde menneskerettigheder og erhverv sammen. Og institutionerne bør generelt styrke deres arbejde på området. Sådan konkluderede FN s Menneske rettigheds råd i Det skete i kølvandet på to års indsats fra en række forskellige menneskerettighedsorganisationer, der havde samarbejdet for at få emnet på FN s dagsorden. Vi er glade for, at FN s Menneskerettighedsråd nu anerkender den betydning, organisationer som fx IMR har i arbejdet med at øge erhvervslivets bevidsthed om menneskerettigheder, siger seniorrådgiver hos IMR, Claire Methven O Brien. Claire Methven O Brien henviser til, at de nationale menneskerettighedsinstitutioner er organiserede i den såkaldte Internationale Koordinationskomité for Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (ICC), og det var en arbejdsgruppe under netop ICC, der ledet af IMR havde skubbet på dagsordenen over for FN s Menneskerettighedsråd. I 2011 har IMR bl.a. gennemført regionale workshops om menneskerettigheder og erhverv i Asien, Afrika og Nord- og Sydamerika, og i 2012 skal de europæiske menneskerettighedsinstitutioner diskutere emnet. I 2012 overdrager IMR ledelsen af arbejdsgruppen til den canadiske menneskerettighedskommission. MLV ERHVERVSLIVET ER EN VIGTIG SPILLER FOR MENNESKERETTIGHEDERNE IMR har siden 1990 erne arbejdet for at styrke erhvervslivets rolle i forhold til at sikre menneskerettighederne. Erfaringerne herfra deler instituttet med danske virksomheder og den danske regering. Virksomheder skal undgå at gøre sig skyldige i krænkelser, tvangsarbejde, børnearbejde og diskrimination, og de skal respektere de ansattes ret til at organisere sig. Ifølge regeringsgrundlaget fra 2011 skal Danmark nu gå i front, når det gælder danske virksomheders globale ansvar for arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. IMR har i mange år arbejdet med at gøre danske og internationale virksomheder mere opmærksomme på deres rolle i at sikre menneskerettighederne. virksomheder, ligesom IMR rådgiver store koncerner som Mærsk, Novo Nordisk og Danfoss. Det er vigtigt at understrege, at i vores samarbejde med virksomhederne har vi altid en menneskerettighedsbaseret tilgang. Det vil sige, vores udgangspunkt er altid, hvad der er bedst for menneskerettighederne, og det er en forudsætning for virksomhedernes samarbejde med os, fortsætter Allan Lerberg Jørgensen. ULDY IMR-LEDER SKAL REALISERE FN S CSR-INDSATS I 2011 vedtog FN et sæt globale retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. De er en stor landvinding for menneskerettighederne. De præciserer staternes rolle, virksomhedernes ansvar og individets behov for oprejsning, hvis en virksomhed krænker de basale menneskerettigheder. IMR s førende ekspert på området, Margaret Jungk, er udpeget til leder af den FNarbejdsgruppe, som skal sikre retningslinjernes udbredelse over de næste tre år. Margaret Jungk finder, at arbejdet får stor betydning for virksomhedernes internationale engagement. Jeg vil fokusere på en yderligere tydeliggørelse af, hvad retningslinjerne kommer til at betyde for både offentlige og private samfundsaktører. Den nye arbejdsgruppe er et vigtigt led i at sikre en vedvarende udvikling og implementering af menneskerettigheds- og erhvervsdagsordenen, siger Margaret Jungk, der har været leder af IMR s arbejde med erhverv og menneskerettigheder fra Læs mere om menneskerettigheds- og erhvervsafdelingens arbejde på KKS Vi hilser det velkommen, at regeringen har ambitioner om at drive virksomhedernes sociale ansvar gennem både frivillighed og lovgivning, konstaterer Allan Lerberg Jørgensen, der er leder af afdelingen for Menneskerettigheder og Erhverv. Vi følger regeringens indsats på området og ønsker at bidrage, så formuleringerne om socialt ansvar i regeringsgrundlaget også kan blive omsat til konkrete tiltag i hverdagen i Danmark og ude i verden, siger han. IMR har høstet stor anerkendelse nationalt og internationalt for sin evne til at oversætte internationale menneskerettigheder til noget, der kan bruges og fungere i virksomhedernes praktiske hverdag. Instituttet har udarbejdet flere værktøjer til mindre og mellemstore Indsatsen for at fremme menneskerettighederne i erhvervslivet skal ske på flere niveauer. Virksomhederne har brug for råd og vejledning om menneskerettigheder. Det internationale samfund har brug for standarder, som gælder hele det globale marked. Staterne har brug for lovgivning og retsprincipper, der beskytter menneskerettighederne i erhvervslivet. Og der er brug for et civilsamfund, der har frihed og ressourcer til at stille både virksomheder, stater og internationale institutioner til ansvar

13 KLAR TIL KAMP FOR RETTIGHEDER I BANGLADESH OG TURKMENISTAN Kurser baner vej for samarbejde i Centralasien. IMR startede i 2011 en positiv dialog med to nye samarbejdspartnere om undervisning i menneskerettigheder. FN s Udviklingsprogram (UNDP) og den nyetablerede nationale menneske rettighedskommission i Bangladesh besøgte IMR i juni 2011, fordi den bengalske menneskerettighedskommission (NHRC) ønsker støtte til kapacitetsopbygning. Derfor arrangerede IMR et kursusprogram for medlemmer af den bengalske kommission. Programmet omfattede bl.a. introduktion til den organisatoriske struktur og funktion af arbejdet i en national BANGLADESH menneskerettighedsinstitution, hvordan der foretages overvågning, rådgivning og indsamles dokumentation. Der var også fokus på samarbejde med offentlige institutioner og civilsamfundet. Det vellykkede kursus har medført, at det bengalske NHRC og instituttet er parate til at etablere et partnerskab. Vores bengalske partner vil gerne drage fordel af den erfaring, støtte og rådgivning, som IMR kan give med hensyn til etablering af en velfungerende national menneskerettighedsinstitution, fortæller leder af IMR s uddannelsesenhed, Theresia Kirkemann Boesen. I første omgang skal vi støtte processen med udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplaner. Uddannelse i menneske rettigheder bliver noget af det første, vi skal tage fat på i Den nye bengalske institution skal til at opbygge regionale kontorer og påbegynde samarbejde med alle relevante målgrupper i landet, tilføjer Theresia Kirkemann Boesen. NHRC har et femårig kapacitets udviklings projekt, som koordineres af UNDP i samarbejde med regeringerne i Danmark, Sverige, Schweiz og Sydkorea. 22 TURKMENISTAN LUKKET LAND ÅBNER SIG Indtil for nylig har Turkmenistan været et strengt autoritært regime og et af de mest lukkede lande i verden. Men nu er der åbenhed over for at inddrage internationale organisationer i arbejdet for at fremme menneskerettigheder. IMR har derfor også indledt et samarbejde med den turkmenske menneskeretsinstitution. Vi har besøgt vores kommende samarbejds partnere i Turkmenistan, forklarer Theresia Kirkemann Boesen. Det nuværende turk menske samfund er stadig langt mere kontrolleret, end vi kender til i Danmark, men der er vilje til mere åbenhed. Vi har i samarbejde med bl.a. UNDP lavet en behovsanalyse med det formål at starte en læreproces blandt personalet ved det turkmenske institut for demokrati og menneske rettigheder, slutter IMR s uddannelsesleder, og udtrykker stor glæde over de gensidige besøg og ikke mindst ønsket om positivt samarbejde. Den aftalte behovsvurdering peger på et katalog af mulige samarbejdsflader hvor menneskerettighedsundervisning, klagebehandling og informationsstrategi er blandt de tiltag, som IMR anbefaler. Det kommende samarbejde vil bygge på de gode erfaringer om lignende indsatsområder, som IMR har fra fx Tadsjikistan. Allerede i 1996 etablerede Turkmenistan et statsligt institut for demokrati og menneskerettigheder (NIDHR). Dengang skulle det bl.a. udarbejde forslag til demokratisering af staten og de offentlige institutioner. Man skelede til udenlandske juridiske systemer, og i dag har UNDP indgået en programsamarbejdsaftale, som også støttes af EU. Styrkelse af kapaciteten i Turkmenistan til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, hedder det. Dette samarbejdsprogram førte en gruppe deltagere fra NIDHR på studietur til Danmark i 2011, hvor et kursus på IMR indgik. Deltagerne fik en solid introduktion til, hvordan man bruger relevante menneskerettighedskonventioner, og hvordan man udvikler strategier for bl.a. forskning og praktiske opgaver med implementering af rettigheder. KKS 23

14 HANDICAPKONVENTION FÅR EGEN HJEMMESIDE Handicapkonventionen er en ny konvention, som IMR har lavet en særlig hjemmeside til. IMR har fra 1. januar 2011 fået til opgave at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN s handicapkonvention i Danmark. IMR indledte sit arbejde på handicapområdet med at invitere alle landets handicaporganisationer til møde. Møderne blev startskuddet til en række initiativer, herunder hjemmesiden handicapkonvention. dk og undersøgelsen Selvbestemmelse og værgemål i Danmark, fortæller afdelingsleder Susanne Nour. HANDICAPKONVENTION.DK Vi har udviklet hjemmesiden handicapkonvention.dk for at udbrede kendskabet til handicapkonventionen og dens indhold. Ved at gøre IMR s viden om og fortolkning af konventionen tilgængelig for hele befolkningen ønsker vi at bidrage til, at såvel borgere som myndigheder kan bruge konventionen, forklarer Susanne Nour. Samtidig ønsker vi, at hjemmesiden kan være med til at skabe debat om, hvad konventionen konkret betyder for personer med handicap i Danmark. Ud over IMR s nye handicapteam har en lang række handicaporganisationer samt forskellige eksperter bidraget til hjemmesiden. CASE: VÆRGEMÅL I DANMARK IMR udarbejder også analyser på handicapområdet for at skabe ny viden. Som et af de første fokusområder har IMR i 2011 gennemført en undersøgelse af værgemål i Danmark. Værgemål er en støtteforanstaltning, hvor en person med handicap får en værge, der skal beskytte den enkelte mod omverdenens misbrug. På IMR s konference Handicapkonventionen udfordringer for Danmark den 28. februar 2012, sagde formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøjkjær, at lanceringen af handicapkonvention.dk var en stor dag og slog fast, at hjemmesiden var et godt skridt på vejen til at gennemføre FN s handicapkonvention i Danmark. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om lovgivning, procedurer og praksis på værgemåls området lever op til handicapkonventionen. Konventionen understreger, at personer med handicap har ret til at træffe egne beslutninger, samtidig med at staten er forpligtet til at støtte de personer, som har brug for hjælp til dette. Det kan være en vanskelig balancegang. I nogle tilfælde bliver det oplevet som særdeles krænkende. En borger, som er under værgemål, beskriver det således: Med 6-værgemålet er der én, der bestemmer hen over hovedet på mig [ ] Jeg har fuldstændig mistet min menneskelighed, jeg synes ikke, man kan være bekendt at behandle mennesker sådan. Undersøgelsen har resulteret i en række anbefalinger, som alle fremgår af rapporten Selvbestemme og værgemål i Danmark. En af IMR s anbefalinger er, at stemmeretten bevares for personer under 6-værgemål. I dag er personer under 6-værgemål økonomisk umyndige, og de mister deres stemmeret. En borger under værgemål oplever det som en væsentlig og urimelig begrænsning ikke at kunne stemme: Jeg har kanalen med Folketinget kørende hver dag. Jeg er meldt ind i de Radikale. Men jeg kan ikke gøre min pligt ved at stemme og føler derfor heller ikke, at jeg kan tillade mig at brokke mig. Jeg føler mig som en sofavælger. SSS DE STØRSTE UDFORDRINGER IMR vurderer, at de største udfordringer for Danmark set i lyset af FN s handicapkonvention bl.a. er: retlig beskyttelse, tilgængelighed, fordomme, uddannelse, arbejdsmarked og sundhed. Vi fokuserer på disse udfordringer, fordi de har betydning for mange med handicap, eller fordi de rammer nogle mennesker med handicap særligt hårdt

15 FORSKNING UDEN GRÆNSER Menneskeretlige problemer rækker ofte ud over Danmarks grænser. Derfor leverer IMR viden og analyser til EU. I år bidrager IMR bl.a. med analyser af vilkårene for ofre for forbrydelser, databeskyttelse og information om forholdene for romaer. Afrapporteringen er vigtig, fordi den gør det muligt at foretage sammenlignelige analyser på tværs af landene. Det giver informationer om de udfordringer, tiltag og gode og dårlige erfaringer, de enkelte lande har gjort sig. Fx hvis man vil vide noget om romaernes situation i Europa, forklarer Christoffer Badse. til bekæmpelse af diskrimination og fremme af menneskerettighederne på EU-plan. Derfor er rapporteringen om konkrete problemstillinger så gavnlig, pointerer Christoffer Badse og understreger, at IMR ser sit arbejde med at levere data til FRAnet som en vigtig strategisk prioritet. HØJNE VIDEN I EU Konkret foregår IMR s indrapportering til EU via et europæisk, tværfagligt forskningsnetværk med navnet FRAnet. Netværket er etableret af EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA), der ligger i Wien. FRAnet-rapporterne passer særdeles godt ind i vores faglige profil. Vi har en fagligt mangfoldig medarbejderskare med kompetencer inden for fx antropologi, sociologi og jura, så vi i fællesskab kan højne vidensniveauet om menneskerettigheder og diskriminationsbekæmpelse i Europa. Det vil vi naturligvis gerne bidrage til, slutter han. FRAnet skaber et stærkt grundlag af viden, der styrker rådgivningen i hele EU. Det betyder fx, at man kan iværksætte mere effektive initiativer MLV Der er en stigende tendens til, at menneske retlige problemer rækker ud over landets grænser. Derfor er det vigtigt, at Danmark også bidrager til et samlet europæisk overblik over de menneskeretlige forhold i EU s medlemslande. Det siger jurist Christoffer Badse, der leder IMR s arbejde med at overvåge og afrapportere om menneskerettighederne til internationale organisationer som EU, Europarådet og FN. FAKTA OM FRANET FRAnet består af nationale eksperter fra EU s medlemsstater samt Kroatien. I 2012 bidrager IMR med større og mindre rapporter, herunder en analyse af vilkårene for ofre for forbrydelser, databeskyttelse og information om forholdene for romaer. Ifølge Christoffer Badse er netop EU blevet en vigtig aktør og garant for menneskerettighederne. Centralt står EU s Charter for Grundlæggende Rettigheder, der i 2010 blev juridisk bindende i Danmark, og det samme gælder EU s direktiver om ligebehandling. De udstikker retningslinjer for, hvordan medlemslandene skal fremme ligebehandling og bekæmpe diskrimination inden for områder som etnicitet, køn og handicap

16 MYNDIGHEDERNE FØLGER IMR S ANBEFALINGER OM STATSLØSE Udlændingestyrelsen og IMR indledte i kølvandet på statsløsesagen et tæt samarbejde. Resultatet er nye regler om registrering af statsløshed og et nyt skema til ansøgning om pas. IMR har i en årrække arbejdet med stats borgerskab og statsløshed. I begyndelsen af 2011 bragte dagbladet Information en artikelserie om unge statsløse, der havde fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab i strid med konventionerne. Daværende integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, skrev derfor til knap 400 her fødte statsløse om deres ret til dansk indfødsret. Informations journalister opdagede, at der officielt kun var registreret få statsløse, som havde en anden baggrund end palæstinensisk. Men statsløse personer kan jo komme fra mange forskelige lande. Journalisterne fik bekræftet, at mange af de statsløse kurdere var fejlregistreret som statsborgere i Syrien. IMR indledte så et samarbejde med flere myndigheder for at undgå fremtidige fejlregistreringer. Efter at vi blev klar over, at visse asylansøgere ikke var blevet registreret korrekt som stats løse, har vi taget en lang række initiativer med henblik på systematisk at sikre korrekt registrering. I den forbindelse har vi haft en god dialog med instituttets eksperter om, hvordan vi sikrer den fornødne opmærksom hed på spørgsmålet om den rette registrering, siger centerdirektør Anni Fode fra Udlændinge styrelsen. Fejlregistreringerne betød, at nogle danske børn figurerede i CPR-registret som uden landske statsborgere. Og der var tilfælde, hvor personer, der havde boet i udlandet ved indrejse til Danmark, var blevet registreret som danske statsborgere, selv om de havde mistet deres danske statsborgerskab under ophold i udlandet. Der var også en række eksempler på, at statsløshed ikke blev identificeret, og at statsløse personer var blevet registreret som udenlandske statsborgere. Fejlregistreringer kan have stor betydning for de fejlregistrerede. Juridisk kan det betyde, at de ikke får den retsstilling, de har krav på, og rent følelsesmæssigt kan det rokke ved identitetsfølelsen, forklarer Eva Ersbøll, seniorforsker i IMR, og fortsætter: Men fejlregistreringer har også en sam funds mæssig betydning. For har man ikke et retvisende billede af befolknings sammensætningen, bliver beslutnings grundlaget utilstrækkeligt, når rettigheder og pligter debatteres og tildeles, konstaterer Eva Ersbøll. Den 4. oktober 2011 sendte IMR et foreløbigt notat om registreringsproblemerne m.v. til Udlændingeservice. Notatet og forslag fra Udlændingeservice om bl.a. nyt ansøgningsskema om pas til udlændinge blev så drøftet på et møde mellem Udlændingeservice og IMR. Et nyt ansøgningsskema til ændring af personlige data i Udlændinge services registre og et nyt skema til ansøgning om pas med fokus på statsløshed er blevet lagt ud på Udlændingeservices hjemmeside nyidanmark.dk den 25. oktober Vi har lagt vægt på at sikre et meget åbent og konstruktivt samarbejde med IMR. Vores medarbejdere har fået øget deres viden om 28 statsløshed betydeligt. Og vi har sikret en bedre registrering af personlige data helt fra starten af asylprocessen. Vi har også sikret brugernes opmærksomhed på reglerne ved nye ansøgningsskemaer, pjecer og nyheder på vores hjemmeside. Vi ser meget frem til at fortsætte samarbejdet i 2012, siger centerdirektør Anni Fode. ANK SAGEN OM DE STATSLØSE Konventionen om statsløse fra 1961 giver på ganske få betingelser statsløse unge mellem 18 og 21 år ret til at blive danske statsborgere, hvis de er født og opvokset i Danmark. FN s børnekonvention fra 1989 giver statsløse børn født i Danmark, under 18 år ret til dansk indfødsret. I begyndelen af 2011 bragte Information en række artikler om Integrationsministeriets konventionsstridige afslag på statsborgerskab til statsløse, født i Danmark. Statsminister Lars Løkke Rasmussen bad i februar 2011 integrationsminister Birthe Rønn Hornbech udarbejde en redegørelse om sagen til Folketinget Den 8. marts 2011 blev integrationsminister Birthe Rønn Hornbech afskediget, og en uvildig undersøgelse af hele sagen blev sat i værk. I månederne efter fortsætter Information sine undersøgelser af statsløses behandling. I den forbindelse kommer det frem, at statsløse kurdere fra Syrien har været registreret som syriske statsborgere. I 2. halvår 2011 iværksatte Udlændinge styrelsen en række initiativer bl.a. nyt ansøgningsskema vedrørende ændring af personlige data og nyt skema til ansøgning om pas. I 2012 vil Udlændingestyrelsen udsende orienteringsbreve om muligheden for omregistrering til en bred kreds af mulige statsløse fra Syrien, Bhutan og Burma. 29

17 Europæiske undersøgelser viser, at 16 procent af borgerne i EU har oplevet diskrimination i det seneste år. I Danmark er tallet 14 procent. En nyere dansk undersøgelse viser, at cirka halvdelen af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oplevet at blive diskrimineret inden for det seneste år. Det er imidlertid kun 14 procent, som klager over deres oplevelse. KONKRET BISTAND TIL OFRE IMR rådgiver om retten til ikke at blive diskrimineret. Kontakt: Institut for Menneskerettigheder E mail: ligebehandling@humanrights.dk Åbent tirsdage og torsdag, kl IMR har også lavet en klageguide, der vejleder i at klage over diskrimination: klageguide Du kan anonymt registrere en oplevelse af diskrimination og hadforbrydelse på DISKRIMINATION ER ET PROBLEM I DANMARK SigFraNu IMR lancerede i 2011 en ny hjemmeside, hvor folk anonymt kan registrere, hvis de har følt sig diskrimineret. Hjemmesiden skal dermed kaste lys over omfanget af ulovlig forskelsbehandling på baggrund af alder, handicap, etnicitet, køn, religion og tro eller seksuel orientering. Københavns Kommune har tidligere indsamlet borgerhenvendelser om oplevet diskrimination via nettet. Nu har IMR overtaget dette arbejde. Sigfranu.dk er et konkret initiativ for at takle et velkendt problem. Det er vigtigt, at vi får flere oplysninger om, hvordan diskrimination bliver oplevet, og på hvilke områder. Der er bred politisk enighed om at sætte ind over for ulovlig forskelsbehandling i samfundet, men vi mangler i dag konkret viden om, hvor mange der oplever diskrimination, og i hvilke sammenhænge. Er det i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet eller andre steder, vi står over for de største udfordringer, er svært at sige uden konkrete tal for oplevet diskrimination, siger Mandana Zarrehparvar, chefkonsulent i IMR. NEJ TIL DISKRIMINATION IMR har status som nationalt ligebehandlings organ på områderne køn, race og etnisk oprindelse. Derfor har IMR mandat til at bistå personer, der har været udsat for forskelsbehandling på grund af disse kriterier, med at få deres klage behandlet. IMR har særligt fokus på at yde rådgivning til personer, der henvender sig med deres sag, samt at arbejde for at alle kender deres rettigheder. IMR s juridiske rådgiver, Nanna Margrethe Krusaa, oplyser, at der i den forbindelse igangsættes en oplysningskampagne i foråret Vi udsender seks foldere på flere sprog om den enkelte borgers ret til ligebehandling, forklarer Nanna Krusaa. De handler bl.a. om arbejde, fritid, sundhed, uddannelse. Hvis du fx går på diskotek eller restaurant, køber en forsikring eller en rejse, kommer på skadestuen eller til vagtlægen, skal på barsel eller søge arbejde. I alle tilfælde har du ret til ligebehandling uanset dit køn, din race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, understreger hun. Hun opfordrer til, at man kontakter IMR s ligebehandlingsrådgivning, hvis man har følt sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, eller hvis man ønsker at få mere at vide om retten til ikke at blive diskrimineret. KKS 30 31

18 NYE RETNINGS LINJER FOR TERROR BEKÆMPELSE For at sikre en terrorbekæmpelse, der ikke kommer i konflikt med menneskerettighederne, kontaktede Udenrigsministeriet i 2011 IMR for at samarbejde om at udarbejde praktiske retningslinjer for terrorbekæmpelse. Hvordan sikrer man en effektiv terrorbekæmpelse, uden at individets rettigheder begrænses? Det blev diskuteret i FN s Menneske rettighedsråd i marts 2011, hvor Udenrigsministeriet i samarbejde med den internationale ngo, International Commission of Jurists, afholdt en paneldebat om antiterror. Siden marts 2011 har IMR udarbejdet et udkast til en række konkrete og praktiske retningslinjer for arbejdet med terrorbekæmpelse. Vi har på IMR arbejdet med at udforme et udkast til nogle brugbare operationelle retningslinjer til det praktiske arbejde med terrorbekæmpelse. Når man er blevet enig om retningslinjerne, er tanken, at de skal hjælpe politi, anklagere, dommere og andre med at identificere og tage hensyn til de menneskeretlige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med at bekæmpe terrorisme, fortæller seniorforsker Peter Vedel Kessing og forklarer: Helt konkret kan det være retningslinjer for, hvordan en afhøring, eller en retssag, der angår formodede terrorister, bør foregå. Udkastet blev debatteret den 12. marts 2012 i forbindelse med det danske EU-formandskab på en konference om terrorbekæmpelse og menneskerettigheder, som Udenrigsministeriet lagde hus til. HJÆLP TIL HIV-RAMTE BØRN I ETIOPIEN I Etiopien lever ca børn med hiv og med en hverdag præget af udstødelse, stigmatisering og diskrimination. Red Barnet og IMR samarbejder om at hjælpe de hiv-ramte børn. Et pilotprojekt mellem Red Barnet og IMR, med navnet SENSE, skal på længere sigt ændre holdningen til hiv og aids i Amhararegionen i Etiopien. Ikke alene er der tale om, at op mod etiopiske børn under 15 år lever med hiv, men omkring regnes desuden for at være blevet forældreløse på grund af aids. I alt lever 1,2 millioner mennesker med hiv i Etiopien. Problemerne for disse børn er bl.a., at de ud over sygdommen også må slås med det omgivende samfunds manglende forståelse. Børnene oplever at blive udstødt og stigmatiseret, hvilket begrænser deres adgang til fx uddannelse, forklarer Annali Kristiansen, specialkonsulent på IMR. at der er så mange børn og unge, som lever med hiv og aids. Det centrale er at ændre holdningen og give bedre redskaber til skoler, lokalmiljøet, familien og ikke mindst de relevante myndigheder, siger hun. Hun henviser til, at Red Barnet, der leder projektet i Etiopien, især har fokus på at forbedre forholdene lokalt i skolerne og regionalt. IMR s rolle er at opbygge og styrke den etiopiske menneskerettighedskommission både generelt i spørgsmål om menneskerettigheder og konkret i spørgsmål om stigmatisering og diskrimination. Projektet fortsætter i Projektet kortlægger viden, holdninger og AHK adfærd vedrørende hiv og aids i områderne. Men egentlig handler det jo om, at det omgivende samfund skal lære at håndtere, niveauer i samfundet for at sikre, at børnene 32 faktisk har adgang til fx uddannelse. 33 MLV FOKUS PÅ SKOLER Projektet SENSE har fokus nationalt, regionalt og lokalt. Projektet har først og fremmest fokus på uddannelsessektoren og skoler i Etiopien. Det er nemlig her, at man sammen med hele skolesamfundet og børnene selv kan sætte ind mod stigmatisering og diskrimination af børn, der lever med hiv og aids. Ifølge lokale kilder, er stigmatiseringen i skolerne faldet, siden projektet begyndte. Det er dog fortsat nødvendigt at fokusere på stigmatisering og diskrimination på alle

19 FRUGTBART SAMARBEJDE MELLEM STAT OG CIVILSAMFUND IMR har i de seneste 15 år haft fokus på politi og menneskerettigheder. Politiet i Danmark og en række andre lande er blevet undervist i menneskerettigheder. Aktuelt har IMR gang i en undersøgelse af frafald blandt politiaspiranter med etnisk minoritetsbaggrund.imr blev tilbage i 1998 anmodet om assistance, både fra dansk og international side, vedrørende uddannelse i menneskerettigheder for politiet. Siden har IMR undervist på den danske politiskole. Samtidig efterspurgte IMR s internationale partnere udvikling af undervisningsmanualer i menneskerettigheder til deres nationale politistyrker, fx Irak, Kina og FOKUS PÅ MENNESKERETTIGHEDER OG HADFORBRYDELSER: Samtlige politibetjente på 3. år af politiets grunduddannelse modtog i 2011 otte timers menneskerettighedsundervisning. I alt 480 elever. Undervisningen indeholder emner som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN-konventionerne, privatlivsbeskyttelse, retten til liv, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, forbud mod diskrimination, håndtering af hadforbrydelser, etnisk profilering, flygtninges rettigheder og tortur. Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete politisager, styrker politibetjentenes viden og udfordrer deres værdier og holdninger. Hver politielev har fået udleveret politimanualen Menneskerettigheder og Internationale Forhold. Montenegro. Udgangspunktet har altid været, at undervisningsmaterialet bliver udviklet af lokale eksperter i tæt samarbejde med de relevante ministerier og relaterede institutioner, dvs. politiskolen, politiakademi osv. I 2011 udarbejdede IMR en ny håndbog til politiet om hadforbrydelser på dansk, engelsk og tre andre sprog. ULOVLIG FORSKELSBEHANDLING IMR har undersøgt, om dansk lovgivning og politiarbejde har fokus på at forhindre ulovlig forskelsbehandling af etniske minoriteter. Det kaldes etnisk profilering, hvis politiet bruger race eller hudfarve uden en saglig begrundelse, når de iværksætter kontrol og overvågning. 34 Der kan opstå problemer, når forskelsbehandling ikke er fremhævet i den danske politilov, eller bemærkningerne til den, som noget, man specifikt skal undgå. Det gælder fx, når politiet foretager visitation af borgere. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at cirka halvdelen af alle visiterede inden for visitationszoner var af anden etnisk oprindelse end dansk, siger Martin Futtrup, jurist i IMR. Også ved grænsekontrol og terrorbekæmpelse er der en risiko for, at politiet har særlig fokus på personer med anden etnisk baggrund. IMR anbefaler bl.a, at der bliver udarbejdet nationale retningslinjer, så politiet nemmere kan vurdere, hvornår det fx er sagligt eller usagligt at visitere etniske minoriteter, eller hvordan man i grænsekontrollen undgår ulovlig forskelsbehandling. Politiet lærer i dag om etnisk profilering på politiskolen. Men IMR påpeger, at betjentene også efter endt uddannelse skal have vejledning, fx fra deres overordnede, i at undgå etnisk profilering. Læs rapporten Etnisk profilering i Danmark dansk retsbeskyttelse inden for politiets arbejdsområde på ETNISK MANGFOLDIGHED I POLITIET FN s racediskriminationskomité (CERD), opfordrede i 2010 Danmark til at undersøge rekruttering og frafald blandt etniske minoriteter på politiuddannelsen. Derfor gik IMR i 2011 gang med at se på, hvorfor kun relativt få med etnisk minoritetsbaggrund kommer ind på politiuddannelsen, gennemfører den og siden bliver en del af politistyrken. Både spørgsmålet om ligebehandling og repræsentation af etniske minoriteter udgør en væsentlig del af undersøgelsen af den manglende mangfoldighed i politiet. Det er vigtigt at se på, hvilken rolle etniske minoriteter har i politiets selvforståelse. Og om der er særlige udfordringer forbundet med at have etnisk minoritetsbaggrund og være en del af politistyrken. Set fra et IMR-perspektiv er det væsentligt, at politiet som et af de stærkeste symboler på staten afspejler befolkningen. Politiet må ikke være en lukket klub. Der skal være adgang for alle uanset etnisk oprindelse, hvis ellers man er i besiddelse af de kvalifikationer, der skal til, siger specialkonsulent Line Vikkelsø Slot. Undersøgelsen bygger på et større kvalitativt materiale, bestående af interviews med politielever i sidste fase af uddannelsen, fastansatte politibetjente samt andre centrale aktører i politiet. Der er interviewet både etnisk danske politibetjente og politibetjente med etnisk minoritetsbaggrund. I alt har IMR interviewet 36 personer. Rapporten er klar i forsommeren KKS 35

20 ØKONOMI SYNERGI I DANSK FORSKNING OM MENNESKERETTIGHEDER I 2011 tog IMR initiativ til at skabe et dansk netværk for de mange forskere, der har interesse for rettigheds- og menneskerettighedsproblemstillinger i forskningen. Forskningsnetværket har til formål, dels at skabe synergi mellem den juridiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning i Danmark, dels at udbygge forbindelsen mellem det praktiske arbejde med menneskerettigheder og forskningen på området. I 2011 afholdt IMR en velbesøgt rundbordskonference med forskere med forskellig forskningsbaggrund og diskuterede, hvordan vi kunne skabe et fælles forskningsnetværk. Resultatet blev en skitse til, hvordan et sådant netværk konkret skal se ud. I 2012 vil en arbejdsgruppe realisere projektet og planlægge platformens aktiviteter og finansiering, siger Eva Maria Lassen, afdelingsleder i forskningsafdelingen på IMR. PH.D ER OG KONFERENCER I udviklingen af det nye forskningssamarbejde ligger bl.a. idéen om et pilotprojekt for ph.dkurser og en årlig forskningskonference med fokus på et tema, der aktuelt har stor forskningsmæssig bevågenhed. En platform for menneskerettigheder og forskning i Danmark vil være af stor værdi og vil kunne styrke menneskerettighedsforskningen i Danmark. Derfor tror jeg, at de kommende ph.d-kurser og forskningskonferencer bliver en succes og vil skabe ønske om et tættere samarbejde på tværs af de fagdiscipliner, der arbejder med menneskerettigheder, fortæller Eva Maria Lassen. Det er også meningen, at forskningsnetværket skal ses som en rugekasse for nye idéer til større forskningsprojekter, der bygger på flere fagligheder og det praktiske niveau. Forskningsnetværk, som dyrker det tværfaglige og inddrager praktikere, er der positive erfaringer med, både i Norden og internationalt. AHK INDTÆGTER IMR I 2011 FORDELT PÅ DELREGNSKAB KR BUDGET TOTAL INDTÆGTER TOTAL INDTÆGTER I % AF TOTAL DONOR Kernebevilling ,2% Etnisk ligebehandling ,3% Handikap ligebehandling ,0% Køn ligebehandling ,3% Øvrige indtægter 597 Indtægtsdækket virksomhed ,9% Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 229 0,2% Samarbejdsaftalen med UM ,7% Anden tilskudsfinansieret virksomhed ,8% Total ,00% INDTÆGTER TOTAL 2011 Kernebevilling Etnisk ligebehandling Handicap ligebehandling Køn ligebehandling Øvrige indtægter Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Samarbejdsaftalen med UM Anden tilskudsfinansieret virksomhed IMR s indtægter i 2011 fordeler sig med 28 mio. kr. fra finansloven (kernebevilling og bevillinger vedr. etnisk, handicap og kønsligebehandling), 29 mio. kr. fra Rammebevillingen via Udenrigsministeriet, 49 mio. kr. er andre tilskudsfinansierede aktiviteter og 7 mio. kr. indtægtsdækket virksomhed. Af finanslovsmidlerne er 16,6 mio. kr. til ligebehandlingsarbejde inden for køn, etnicitet og handicap. Af anden tilskudsfinansieret virksomhed på 49 mio. kr. til projekter er 25 mio. kr. bevillinger fra Udenrigsministeriet. Indtægterne i 2011 er steget med 12,5 mio. kr. i forhold til indtægterne i

21 IMR I PRESSEN Institut for Menneskerettigheder (IMR) deltager i den offentlige debat om menneskerettighederne i Danmark og i udlandet. Vi hjælper pressen med baggrundsinformation og research, og instituttets eksperter bidrager med saglige vurderinger, analyser og kritiske indspark til debatten, hvis det kan være med til at kvalificere et emne eller sætte fokus på en overset problemstilling. KONTAKT Martin Lassen-Vernal, presseansvarlig. Tlf , mobil mlv@humanrights.dk eller Ask Hesby Krogh, pressemedarbejder. Tlf , mobil ahk@humanrights.dk IMR S EKSPERTER UDTALER SIG OM BL.A. Børns rettigheder Diskrimination Fængsler Handicap og tilgængelighed Ligestilling Medborgerskab Menneskehandel Overvågning Ytringsfrihed Statsborgerskab Terrorbekæmpelse IMR BLEV OMTALT I ARTIKLER/INDSLAG I 2011 TOP FEM Statsløsesagen Det Arabiske Forår Mangfoldighed i arbejdslivet (MIA-prisen) Den kriminelle lavalder UPR Danmarks eksamen i menneskerettigheder Andre emner (fx børns rettigheder, diskrimination, retssikkerhed, antiterror m.fl.) Herunder har IMR skrevet eller været omtalt i 92 debatindlæg. IMR Institut for Menneskerettigheder (IMR) Redaktion og skribenter: Ulla Dyrborg (uldy), Ask Hesby Krogh (ahk), Martin Lassen-Vernal (mlv), Signe Stensgaard Sørensen (sss) og Klaus Slavensky (kks) Foto: Colourbox, PolFoto, Mads Nissen/Scanpix, Novo Nordisk, UN Photo og IMR Foto side 16: Fra dokumentarfilmen Fangekoret produceret af Sfinx Film/TV Grafisk design: Hedda Bank Tryk: Handy-Print A/S Printed in Denmark, 2012 Institut for Menneskerettigheder Strandgade Kbh. K center@humanrights.dk IMR tilstræber tilgængelighed, så vi bruger store typer, korte linjer, løs bagkant, få orddelinger m.m. Læs mere om IMR og tilgængelighed på