Økonomisk analyse. Vækstscenarier for dansk landbrugsproduktion. Indhold. 24. oktober 2013

Transkript

1 Økonomisk analyse 24. oktober 213 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Vækstscenarier for dansk landbrugsproduktion Indhold 1. Sammenfatning Indledning Sammenfatning Vegetabilsk produktion Sammenfatning Animalsk produktion Sammenfatning Miljø Sammenfatning Klima Læsevejledning Den danske produktion er sakket bagud Den globale produktion af fødevarer stiger Den globale handel stiger Udviklingen Vegetabilsk Korn Frø Kartofler Sukkerroer Gartneri frugt og grøntsager Udviklingen Animalsk Svin Mælk Kvæg Fjerkræ Æg Mink Akvakultur Den historiske miljøudvikling Afkobling af produktion og miljøbelastning Kilder til miljøbelastning Baggrund for udviklingen Opdeling på sektorer Udvaskning og udledning Opstilling af scenarier Forudsætninger for scenarieopbygning Forudsætninger om miljøberegninger Vegetabilier... 26

2 4.3.1 Korn Frø Kartofler Sukkerroer Gartneri frugt og grøntsager Beskæftigelseskonsekvenser for den vegetabilske produktion Miljøkonsekvenser af øget produktion - vegetabilsk produktion Animalsk produktion Svin Mælk og kvæg Fjerkræ Æg Mink Akvakultur Klimapåvirkning i et bæredygtigt intensivt produktionsscenarie Miljøkonsekvenser af scenarier samlet set Samlede resultater Kvælstof Fosfor Ammoniak Reduktionsmuligheder ammoniak Vandrammedirektivet Samlet betragtning Bilag 1 - Metodeafsnit Generelle udfordringer Metodevalg til Afsnit 3 Den danske produktion er sakket bagud Sammenlignelighed Metodevalg til Afsnit 4 Opstilling af scenarier Beskrivelse af scenarier Forudsætninger for eksportberegninger Forudsætninger for beskæftigelsesberegninger Forudsætninger for miljøberegninger Bilag 2 Tabeller Tabeller for produktionsudvikling Tabeller for eksportudvikling Tabeller for beskæftigelsesudvikling Side 2 af 88

3 1. Sammenfatning 1.1 Indledning Denne rapport indeholder et samlet bud på hvilke bidrag den danske primærsektor kan yde til det danske samfund frem mod 23. I rapporten fremlægges de enkelte sektorers scenarier for en fremtidig produktionsstigning med uændret miljøpåvirkning. Scenarieberegningerne viser, at de visioner, der er lagt frem i Vækstteam for Fødevarer er realisable, både hvad angår eksport og beskæftigelse 1. Danmark har et fantastisk klima til at dyrke landbrug, og landbruget har en århundredlang tradition for effektiv produktion i en meget høj kvalitet. Gennem de seneste 25 år har landbruget endog formået at øge produktionen, samtidig med at miljøbelastningen er blevet markant formindsket. Men faktum er, at Danmark de senere år er sakket bagud i forhold til den globale produktion og at har tabt markedsandele i verdenshandlen med fødevarer. Faktum er også, at produktionen kunne have været væsentligt højere i dag, og at mulighederne for en markant øget landbrugsproduktion absolut er til stede i fremtiden. Både til gavn for de danske producenter men også til gavn for det danske samfund i form af eksportindtægter og arbejdspladser. I rapporten er udarbejdet tre scenarier for den danske primærproduktion. Et opbremsningsscenarie, et baselinescenarie og et scenarie, der beskriver potentialerne ved bæredygtig intensiv produktion. I scenarierne har de enkelte sektorer kigget ind i fremtiden og vurderet, hvordan produktionen kunne udvikle sig under forskellige rammevilkår. For hver enkelt branche og hver enkelt scenarie er der gennemført beregninger af produktion, eksport og beskæftigelse. For bæredygtig intensiv produktion er der endvidere gennemført beregninger vedrørende miljø- og klimabelastning. Det skal pointeres, at det er de enkelte sektorers vurderinger, der er bragt, og der vil givetvis være en krydspåvirkning mellem sektorerne, som det ikke har været muligt fuldt ud at tage hensyn til. Der er i scenarierne ikke inddraget potentielle gevinster ved det biobaserede samfund. Det vil sige økonomiske gevinster ved energiproduktion etc. ikke er taget med. Dog er en forøget anvendelse af halm til energiforbrug inddraget i beregningerne vedrørende klimaeffekterne. En inddragelse af energiproduktionen i de økonomiske beregninger, ville betyde, at det bæredygtige intensive scenarie ville blive endnu mere fordelagtigt. Forudsat en tilstrækkelig høj afregningspris. Der er ikke i scenarierne taget eksplicit stilling til økologi. Det betyder formelt set, at der er i fremskrivningerne er regnet med en uændret andel økologi i produktionen. Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen efter økologiske pro- 1 Det skal bemærkes at regeringens Vækstteam for Fødevarer behandler hele fødevareklyngen. I denne rapport indgår f.eks. agroindustrien ikke, så det er ikke muligt at foretage en 1:1 sammenligning med vækstteamets tal. Side 3 af 88

4 dukter vil stige i de kommende år, og da Danmark allerede er blandt de førende på området vil den stigende efterspørgsel utvivlsomt kunne udnyttes af de danske producenter. En markedsdrevet stigning i den økologiske produktion skal være bærende for indfrielsen af den økologiske handlingsplan. Dansk landbrug står i dag over for en række udfordringer. Men som scenarierne viser, er der også store potentialer i erhvervet. Skal potentialerne indfris kræver det en intelligent og målrettet miljøregulering, et stop for overimplementering af EU-lovgivning og at erhvervet i årene fremover får lettere adgang til finansiering. Der er ligeledes gode muligheder for at øge produktionen uden at forringe miljøtilstanden, men det kræver store investeringer. Investeringer der i sidste ende kun gennemføres, hvis landmanden kan se en økonomisk gevinst og kan få adgang til den nødvendige finansiering. Analysens highlights: Ifølge FAO er den globale landbrugsproduktion steget med mere end 45 pct. siden I Danmark er stigningen 11 pct. I perioden er den globale eksport af fødevarer steget med 21 pct. Den danske er i samme periode steget med 84 pct. Rapporten dokumenterer, at udviklingen i Danmark er gået langsommere end den globale inden for langt de fleste produktionsgrene. Dansk landbrug har gennem de seneste godt 2 år formindsket miljøbelastningen ganske markant, samtidig med en stigning i produktionen. Frem mod 23 mener landbrugets sektorer under ét, at de kan øge produktionen med 58 pct. i det bæredygtige intensive produktionsscenarie. I opbremsningsscenariet og baseline vil produktionen henholdsvis falde med 11 pct. og stige med 24 pct. På beskæftigelsen er der ligeledes store forskelle mellem scenarierne. I bæredygtig intensiv produktion stiger beskæftigelsen således med 14 pct. frem mod 23. I såvel baseline som opbremsning er der deciderede fald i beskæftigelsen nemlig på henholdsvis 7 pct. i baseline og 3 pct. i opbremsningsscenariet. I det bæredygtige intensive scenarie kan Danmark opnå en stigning i eksporten på 8 pct. frem mod 23. De tilsvarende værdier for de andre scenarier er en stigning på 3 pct. i baseline og et decideret fald på 17 pct. i opbremsningsscenariet. Beregningerne for det bæredygtige intensive produktionsscenarie viser en stigning i kvælstofoverskuddet i 22 og 23 på ca. 1 pct. Udvaskningen er derimod stort set uændret og kvælstofudledningen viser et fald på 2 pct. i 22 og 23 i forhold til 211. Den samlede ammoniakfordampning, som omfatter fordampning fra stald, lager og udbringning af husdyrgødning samt fra handelsgødning og afgrøder er uændret trods den stigende produktion i det bæredygtige intensive produktionsscenarie, idet det forudses, at gyllen til den tid enten vil blive forsuret eller nedfældet. Side 4 af 88

5 Klimagasudledningen fra planteproduktion falder med henholdsvis 21 pct. og 28 pct. frem til 22 og 23, når effekten af den øgede energiproduktion i halm i planteproduktionen indregnes. I den animalske produktion er der en stigning i klimagasudledningen på 14 pct. i svineproduktionen og 24 pct. i mælkeproduktionen. Samlet set giver det bæredygtige intensive produktionsscenarie en stigning på 5 pct. i klimagasudledningen, men udledningen pr. produceret enhed falder. Globalt set vil der dog være en positiv effekt på klimagasudledningen, hvis stigningen i landbrugsproduktionen sker i Danmark frem for i udlandet. Dansk landbrugsproduktion udleder således betydeligt mindre klimagas pr. produceret enhed end konkurrenterne i udlandet. Akvakulturen er den sektor, der er faldet mest tilbage i forhold til den globale udvikling, og er den sektor, der har det største fremtidige vækstpotentiale. Sektoren fremhæver produktionsstigninger på op til en faktor 5 frem mod 23. Denne markante produktionsstigning afføder en stigning i udledning af kvælstof til åbne strømrige farvande, hvor miljøeffekten er marginal. Produktionsudviklingen i det bæredygtige intensive produktionsscenarie, 1. ton Produktion i 1. ton Vækst i pct Korn % 41% Frø % 75% Kartofler % 6% Sukkerroer % 14% Gartneri % 25% Svin % 52% Mælk % 48% Kvæg (kød) % 19% Fjerkræ % 52% Æg % 33% Mink (1. stk.) % 123% Akvakultur % 357% Anm.: For produktionen i ton af sukkerroer, frø og kartofler, som har været meget svingende, er den angivne produktion i 211 et gennemsnit for årene Kilde: Danmarks Statistik, FAOstat og egne beregninger på baggrund af interview med brancherne Side 5 af 88

6 Værdiudviklingen i det bæredygtige intensive produktionsscenarie, mio. kr., faste priser Produktion i mio. kr Vækst i pct Korn % 41% Frø % 75% Kartofler % 6% Sukkerroer % 14% Gartneri % 25% Svin % 52% Mælk % 48% Kvæg (kød) % 19% Fjerkræ % 52% Æg % 33% Mink % 123% Akvakultur % 357% Total % 58% Anm.: Beregningerne er foretaget i faste 211 priser. Der er således ikke taget hensyn til eller foretaget skøn af prisudviklingen frem mod 23. Kilde: Fakta om Erhvervet, 212 samt egne beregninger på baggrund af interview med repræsentanter for de enkelte sektorer. Det bæredygtige intensive produktionsscenarie viser en relativt stor spredning mellem sektorerne, men betragtes landbruget under ét, er der tale om en mulig vækst på op mod 6 pct. frem mod Sammenfatning Vegetabilsk produktion Den vegetabilske produktion i Danmark dækker over en diversificeret produktion, med forskellige muligheder og udfordringer. Der er dog flere fælles udfordringer der skal løses før det bliver muligt at realisere potentialet i den bæredygtige intensive produktion. Det bæredygtige intensive produktionsscenarie viser, at der er et stort potentiale for den vegetabilske produktion i Danmark. Omvendt vil landet som sådan kunne imødese enten et direkte tab eller et spildt potentiale, hvis ikke der sættes gang i den øgede produktion. Således er forskellene i produktionsværdierne på mere end 6 mia. kr. i 23 alt efter om baseline eller det bæredygtige intensive produktionsscenarie realiseres. Forskellen i eksporten er op mod 11,5 mia. kr. På beskæftigelsen er forskellen omkring 3.. Det altafgørende for de fleste delsektorer i den vegetabilske produktion er, at det bliver muligt, at gødske til økonomisk optimum. Isoleret set vil en øget kvælstoftilførsel ikke alene give den forudsatte stigning i udbytterne. Det er i scenarierne forudsat, at den forøgede kvælstoftilførsel kan sikre halvdelen af det stigende udbytte. Den anden halvdel skal opnås gennem forbedrede dyrkningsteknikker, og at der opnås en genetisk fremgang i kraft af bedre sorter. Derudover skal der generelt gøres op med tendensen til at overimplementere EU-regler. Overimplementeringen betyder, at landmændene pålægges yderligere krav og større omkostninger end konkurrenterne i det øvrige EU. Det forringer konkurrenceevnen. Hvis den øgede produktion skal realiseres, er det afgørende, at landmændene kan konkurrere på lige vilkår. Dette gæl- Side 6 af 88

7 der også for de forarbejdningsvirksomheder, der skal aftage og forædle produkterne. En stor del af den øgede produktion forudsættes afsat på eksportmarkederne, det er derfor også afgørende, at der forsat arbejdes på at åbne for yderligere markedsadgang for de danske producenter. Desuden er det vigtigt at nævne, at flere af afgrøderne er substitutter til hinanden. Det vil sige, hvis det bliver meget mere profitabelt af producere en form for afgrøde frem for en anden, kan nogle produktioner blive helt udkonkurreret Sammenfatning Animalsk produktion Det bæredygtige intensive produktionsscenarie viser, at der også for den animalske produktion er et stort potentiale i Danmark. Der er afgørende forskelle på udviklingen i produktion, eksport og beskæftigelse alt efter hvilket scenarie, der realiseres. Et bæredygtigt intensivt produktionsscenarie vil således kunne øge produktionen med 32 mia. kr., eksporten med 43 mia. kr. og beskæftigelsen vil kunne øges med godt 19. personer. Omvendt vil et baselinescenarie give et fald i beskæftigelsen på godt 2. personer, en produktionsstigning på 15 mia. kr. og en eksportstigning på 19 mia. kr. i 23. For at det bæredygtige intensive produktionsscenarie kan realiseres er der en række fælles forudsætninger, der skal være til stede. Med en global befolkning, der når 9 mia. mennesker i 25 og med de hastigt voksende middelklasser globalt set, er der ingen tvivl om, at den globale efterspørgsel efter fødevarer vil stige. Det må også tages for givet, at efterspørgslen efter højkvalitetsfødevarer, som de danske, vil stige. Markedet er således til stede, og der er et stort potentiale for Danmark. Skal potentialet udnyttes, kræves det, at der er plads både i forædlingsleddet til at forarbejde de ekstra råvarer, og at der i Danmark gives mulighed for den øgede produktion af råvarer. Øget produktion kræver, at der foretages en række nye investeringer. For at det kan lade sig gøre, skal landbrugets finansieringsproblemer løses. Udvidelserne kræver også, at de resterende problemer i visse kommuner med alt for lange sagsbehandlingstider i forbindelse med miljøgodkendelser, bliver håndteret og at den nuværende uklare regulering fjernes helt og erstattes med en mere intelligent og målrettet regulering. Problemstillingen vedrørende eksporten af levende dyr skal ligeledes håndteres gennem en styrkelse af konkurrenceevnen i den danske animalske primærproduktion. Udfordringerne med eksport af levende dyr, er størst for svineproduktionen. Men også eksporten af spædkalve har været stigende de seneste år, og der ses begyndende tendenser for slagtekyllingerne. Det er en problemstilling, der betyder, at Danmark går glip af vigtige forarbejdningsled, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. Side 7 af 88

8 1.1.3 Sammenfatning Miljø Figuren nedenfor viser resultatet af beregningen af miljøpåvirkningen i det bæredygtige intensive scenarie samlet set for dansk landbrug. Beregningerne viser en stigning i kvælstofoverskuddet i 22 og 23 på ca. 1 pct. Udvaskningen er derimod stort set uændret, og kvælstofudledningen viser et fald på 2 pct. i 22 og 23 i forhold til 211. Den samlede ammoniakfordampning, som omfatter fordampning fra stald, lager og udbringning af husdyrgødning samt fra handelsgødning og afgrøder er uændret trods den stigende produktion. Det forudsætter skift til stalde med lavere ammoniakfordampning samt nedfældning eller forsuring af al husdyrgødning ved udbringning og en teknologiudvikling fra 22 til 23, hvor nedfældning/syre forbedres. Beregnet udvikling i miljøindikatorer for hele primærproduktionen i et bæredygtigt intensivt produktionsscenarie, i alt 12 Indeks, 211= N-overskud N-udvaskning N-udledning Ammoniakford. Anm.: Ekskl. akvakultur, som er behandlet særskilt. Kilde: Beregnet ud fra produktionsforudsætninger af Videncenter for Landbrug. De nærmere forudsætninger for beregningerne er beskrevet i metodebilaget og i de enkelte afsnit. Når der ses på den samlede miljøpåvirkning på recipienten, som er den parameter, der i dag er regulerende for kvælstofanvendelsen, kan produktionsudvidelsen i 22 og 23 på de givne forudsætninger således ske uden nævneværdig forøgelse af de enkelte næringsstofemissioner. En væsentlig forudsætning er, at de allerede gældende BAT-krav ved husdyrbrugsudvidelser gælder. Forudsætningen for udvidelsen i produktionen kræver, at den danske produktion er konkurrencedygtig med udlandet trods de skærpede krav Sammenfatning Klima Når den officielle metode til at opgøre den nationale emission anvendes, vil planteproduktionens udledning af drivhusgasser forøges proportionalt med inputtet af kvælstof. Ved planteproduktion bindes store mængder kulstof i afgrøden inkl. halm, stub og rødder. En ekstra kvælstoftildeling og en stigning i udbytte giver iso- Side 8 af 88

9 leret set en stor klimagevinst, fordi den større kulstofbinding overstiger den ekstra udledning ved gødningsfremstilling og anvendelse. Hvis afgrøden opfodres, udskilles størstedelen af det bundne kulstof i afgrøderne ved dyrenes ånding, og kun en mindre del indlejres i kød, mælk og æg. Når menneskene spiser afgrøder og kød og drikker mælken, vil hovedparten af kulstoffet med åndingsluften blive udskilt til atmosfæren igen. Hvis de forventede højere udbytter i marken blev anvendt til energiproduktion, kunne det helt eliminere stigningen i klimagasudledningen fra landbruget. Indregnes effekten af den øgede energiproduktion i halm i planteproduktionens bidrag til klimagasudledningen, falder udledningen fra planteproduktion med 21 pct. og 28 pct. til henholdsvis 22 og 23. I figuren nedenfor er den relative udvikling i den beregnede klimagasemission vist for plante-, svine- og mælkeproduktionen samt udviklingen for mælkeproduktionen samlet. Relativ udvikling i udledningen af drivhusgasser Indeks, 211= Planteavl i alt Svin Mælk I alt Kilde: Beregnet ud fra produktionsforudsætninger af Videncenter for Landbrug. Ved en øget husdyrproduktion stiger udskillelsen af metan i specielt drøvtyggernes fordøjelsessystem. Dertil kommer en øget metanudskillelse fra gødning i stald samt lager. Ved stigende mængde udbragt husdyrgødning i marken stiger det samlede kvælstofinput til marken, og dermed forøges drivhusgasemissionen. Men med en stigende udnyttelsesprocent for kvælstof i husdyrgødning og en stigende andel af det udbragte kvælstof, der indlejres i jordpuljen, mere end elimineres denne effekt. Vækst i Danmark giver reelt positiv klimaeffekt Drivhusgasudledningen vil, ifølge de gennemførte beregninger, stort set være konstant frem til 23 trods en kraftig stigende produktion. Globalt set vil der være en positiv effekt på klimagasudledningen, hvis stigningen i landbrugsproduktionen sker i Danmark frem for i udlandet. Dansk landbrugsproduktion udleder betydeligt mindre klimagas pr. produceret enhed end konkurrenter i udlandet. Side 9 af 88

10 1.2 Læsevejledning Rapporten er bygget op i fire overordnede afsnit og et metodebilag. Første afsnit indeholder en kort opsummering af rapportens væsentligste resultater. Andet afsnit dokumenterer baggrunden for rapportens udarbejdelse. Den historiske udvikling dokumenteres for såvel den vegetabilske som den animalske produktion, og for de enkelte sektorer herunder. I afsnit tre gennemgås den historiske udvikling i den danske landbrugsproduktions påvirkning af det omkringliggende miljø. Fjerde og sidste afsnit indeholder opstilling af tre scenarier for hver enkelt produktionsgren. Der er tale om et baselinescenarie, et opbremsningsscenarie og endelig et bæredygtigt intensivt produktionsscenarie. Inden for det bæredygtige intensive produktionsscenarie er der på baggrund af interview med de enkelte sektorer foretaget beregninger af produktion, eksport, beskæftigelse og miljø- og klimapåvirkning. Udover beregningerne findes i dette afsnit delresultater af en swotanalyse, der er gennemført for hver enkelt sektor på baggrund af interview med sektorerne. Forudsætninger for beregningerne er gennemgået i metodebilaget. Dette findes i afsnit 5. Helt afslutningsvis findes en række tabeller, der gengiver de beregnede værdier for produktion, eksport og beskæftigelse i de tre scenarier. Side 1 af 88

11 2. Den danske produktion er sakket bagud 2.1 Den globale produktion af fødevarer stiger Udviklingen i den globale produktion af landbrugsvarer har de seneste to årtier været stigende, og der produceres i dag mere end 45 pct. flere landbrugsvarer end i Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 2 pct. I de kommende år forventer FAO, at væksten i den globale fødevareproduktion fremover vil stige med 1,5 pct.om året. 2 Danmark har i perioden fra 1992 til 211 haft en lavere vækstrate og den danske produktion har derfor ikke kunnet følge med den globale udvikling. Baseret på FAO s opgørelser producerede Danmark i 211 ca. 11 pct. mere end i Udviklingen i den samlede landbrugsproduktion i Danmark og verden, indeks Indeks 1992=1 Verden Danmark Anm.: Produktionen er opgjort i faste priser (24-25 mio. US$) og derefter indekseret er valgt som indeksår, da de enkelte lande i det tidligere USSR først indgår i verdensstatistikken fra dette år. Kilde: FAOstat I 1992 producerede Asien 44 pct. af den globale produktion af landbrugsvarer målt i faste priser. Dette er i 211 steget til 51 pct. Fra 1992 til 211 er Europa gået fra en andel på 26 pct. til 19 pct. af den globale produktion af landbrugsvarer i 211. I Sydamerika er udviklingen gået fra 6 pct. af produktionen i 1992 til 7,5 pct. i OECD-FAO, Agricultural Outlook Highlights, s. 1 3 Inddrages væksten i hele fødevareklyngen, som ikke opgøres af FAO, har produktionsvæksten i Danmark været på 18 pct. i perioden. Der er her opgjort sammenlignelige tal. Side 11 af 88

12 Udviklingen i den samlede landbrugsproduktion, fordelt på udvalgte regioner 2.5 Mia. USD (24-26) Nordamerika Sydamerika Australien og NZ Asien Afrika Europa Verden Anm.: Produktionen er opgjort i faste priser (24-25 mio. US$) Kilde: FAOstat 2.2 Den globale handel stiger Den globale handel med fødevarer stiger og udviser samme tendens som udviklingen i produktionen af landbrugsvarer. Danmark kan ikke følge med den globale eksportvækst. Den danske eksport af fødevarer er i perioden fra vokset med 84 pct., mens den globale eksport er vokset med 21 pct. Udviklingen i handlen med fødevarer i værdi, indeks 35 Indeks 1992=1 Danmark Verden Anm.: Opgjort i løbende priser og derefter indekseret. Eksporten dækker over afgrøder og livestock products Kilde: FAOstat Tallene i figuren stammer fra FAO og adskiller sig fra Landbrug & Fødevarers traditionelle tal for eksporten ved, at de kun indeholder fødevarer. Det Side 12 af 88

13 betyder f.eks., at den ret store eksport fra agroindustrien ikke indgår i figuren. 4 Størstedelen af den globale eksport kommer forsat fra Europa, men Asien og Sydamerika overtager i stigende grad verdensmarkedsandele. Udviklingen i eksporten af fødevarer, udvalgte verdensdele Mia. USD Nordamerika Sydamerika Australien og NZ Asien Afrika Europa Verden Anm.: Løbende priser Kilde: FAOstat I de følgende afsnit vil der blive set nærmere på den historiske udvikling fra inddelt på de enkelte sektorer. Udviklingen er beskrevet så ensartet som muligt, men det vil forekomme variationer i f.eks. beskrivelsen af den animalske og den vegetabilske produktion. 2.3 Udviklingen Vegetabilsk I denne rapport er den vegetabilske sektor opdelt i fem delsektorer. Det drejer sig om korn, frø, kartofler, sukkerroer og gartneriprodukter 5. Produktionsudviklingen i den vegetabilske sektor har været svingende over de seneste 2 år. I dette afsnit vises den historiske udvikling i de fem vegetabilske delsektorer, baseret på data fra FAO. Se metodebilag for en nærmere beskrivelse af en begrundelse for dette og hvilke udfordringer, det giver Korn Udviklingen i produktionen af korn har i en årrække fulgt med væksten i den globale produktion. Men fra 23 og frem halter den danske produktion dog efter den globale produktion. 4 En oversigt over den danske fødevareklynges samlede eksport kan findes på 5 Gartneri dækker i indeværende rapport kun frugt og grønt. Prydplanter er således ikke inddraget. Bemærk endvidere at bælgsæd til modenhed, frø til udsæd, foderroer, græs m.v. samt halm til fyring ikke er inddraget i behandlingen af sektoren. Disse produktioner udgjorde en samlet værdi på 5.47 mio. kr. i 211. Side 13 af 88

14 Udviklingen i produktionen af korn, indeks 14 Indeks 1992=1 for verden, =1 for Danmark Danmark Verden Anm.: Indeksåret er for Danmark er et gennemsnit af produktionen i årene Dette er gjort for at undgå exceptionelt gode eller dårlige år som startår. Figuren viser den samlede udvikling i produktionen i ton af byg, hvede, havre, rug, triticale, og mixed grain. Raps, halm, majs og fodergræs er ikke inkluderet. Der indgår ikke forarbejdede varer. Kilde: FAOstat Frø Udviklingen i produktionen af frø har været meget svingende. Generelt viser den danske produktion pæne vækstrater i forhold til den globale produktion. Udviklingen i produktionen af frø, indeks 25 2 Indeks 1993=1 Danmark Verden Anm.: Det har ikke været muligt at finde data for den globale produktion der går længere frem end 27, eller længere tilbage end Produktionen af græs og kløverfrø er inkluderet. Kilde: Brancheudvalget for frø og Danmarks Statistik Kartofler Udviklingen i produktionen af kartofler i hhv. Danmark og verden viser, at Danmark i stigende grad sakker bagud i forhold til den globale produktion. Det skyldes bl.a., at det dyrkede areal med kartofler i Danmark er blevet mindre. Side 14 af 88

15 Udviklingen produktionsmængden for kartofler, indeks Indeks 1992=1 Danmark 16 Verden Kilde: FAOstat Sukkerroer Produktionsudviklingen for sukkerroer på det globale marked har fra 1992 til 29 været faldende. Den danske produktion steg i en årrække men faldt fra 2 til 29. Den danske produktion lå i 211 over niveauet fra 1992, mens den globale ligger under. Sukkerroeproduktionen er reguleret af EU s sukkerkvoter, dvs. produktionsmængden af sukkerroer hovedsagligt varierer pga. sukkerindholdet i roerne. Udviklingen produktionsmængden for sukkerroer, indeks 14 Indeks 1992=1 Danmark Verden Kilde: Nordic Sugar og FAOstat Gartneri frugt og grøntsager Den globale produktion af frugt og grøntsager har været konstant stigende, mens den danske produktion i bedste fald har været stagnerende. Fra 1992 til 211 faldt produktionen af frugt og grønt i Danmark med 1 pct. Den globale udvikling viste i samme periode en fremgang på 112 pct. Side 15 af 88

16 Udviklingen i produktionsmængden af frugt og grønt, indeks Indeks 1992=1 Danmark 25 Verden Anm.: Gartneriprodukter inkluderer grøntsager, meloner og frugt, mens tobak, olier, nødder og citrusfrugter er udeladt. Prydplanter indgår ikke i figuren. Værdien af prydplanter udgjorde i 211 ca. 2,5 mia. kr. Kilde: FAOstat 2.4 Udviklingen Animalsk Svin For den animalske produktion gælder det, at det kun er for produktionen af svinekød, at Danmark har kunnet følge med den globale udvikling. Udviklingen i produktion viser, at Danmark har ligget på niveau med eller over den globale vækstrate frem til 27. Udviklingen for den danske svineproduktion er opgjort med og uden produktion af levende dyr til eksport. Fra 24 falder vækstraterne under det globale niveau, hvis der udelukkende ses på kødproduktion, mens den i 27 falder under det globale niveau, hvis produktionen af de svin, der eksportes levende også inkluderes. Udviklingen i produktionsmængden af svin, indeks 16 Indeks 1992= Danmark inkl. eksport af levende svin Danmark Verden Anm.: I den danske produktionsmængde er levende svin medtaget (Danmarks Statistik). Det er udeladt fra produktionsmængden for verden (FAOstat), hvorfor tallene ikke er helt sammenlignelige. Andre lande, der har samme udfordringer med eksporten af levende svin som Danmark, er Holland og Canada. Kilde: FAOstat og Danmarks Statistik Side 16 af 88

17 2.4.2 Mælk Den danske mælkeproduktion har været stort set konstant fra , hvilket skyldes EU s mælkekvotesystem. Samtidig har det globale marked udvist en stigende tendens. Denne tendens på verdensmarkedet satte for alvor ind i slutningen af 199erne og er fortsat frem til i dag. I dag er den globale mælkeproduktion 38 pct. højere end i Udviklingen i den samlede produktionsmængde af mælk, indeks Indeks 1992=1 Danmark 16 Verden Anm.: Bøffelmælk er inkludereret. Der er ikke inkluderet forarbejdet mælk af nogen art. Kilde: FAOstat Kvæg Produktionen af kvæg i Danmark har ikke kunnet følge med den globale udvikling. Fra 1992 til 211 faldt den danske produktion med 38 pct. Den globale produktion steg med 19 pct. i samme periode. Stigningen har især taget fart fra årtusindeskiftet og frem i takt med tilvæksten i den globale middelklasse. Hovedparten af den danske oksekødsproduktion er relateret til mælkeproduktionen. Det er slagtedyr og tyrekalve fra mælkeproduktionen, der opfedes. Kvotesystemet har betydet, at antallet af køer har været faldende i takt med stigende ydelse pr. ko. Resultatet heraf har været færre slagtedyr og færre tyrekalve til kødproduktion. Den danske kvægsektor har de seneste år oplevet en stigende eksport af levende dyr, særligt spædkalve. Eksporten af spædkalve steg således fra omkring nul i 1992 til ca. 26. i 211 og 37. i 212. Vægtmæssigt fylder spædkalvene dog ikke så meget i forhold til totalen, hvorfor det ikke slår synligt ud på grafen. Side 17 af 88

18 Udviklingen i den samlede produktionsmængde af kvæg, indeks 14 Indeks 1992= Danmark Verden Danmark inkl. eksport af levende dyr Anm: Levende dyr indgår ikke opgørelsen af den globale produktion. Produktionen af bøffelkød er inkluderet i den globale produktion. Kilde: FAOstat og Danmark Statistik Fjerkræ I perioden 1992 til 211 steg den danske produktion af fjerkræ med 22 pct. Hvis eksporten af levende dyr medregnes steg produktionen med 35 pct. I samme periode steg den globale produktion med 125 pct. Den danske fjerkræproduktion har stigende tendens til eksport af levende dyr. Udviklingen i den samlede produktionsmængde af fjerkræ, indeks 25 2 Indeks 1992=1 Verden Danmark Danmark inkl. eksport af levende fjerkræ Anm.: Fjerkræ dækker over høns, ænder, gæs og kalkuner. I den globale produktion er ikke inkluderet eksporten af levende dyr. Der kan være noget produktion som dermed ikke er medtaget. Dette gælder hovedsagligt produktion i USA, Brasilien, Thailand og udvalgte EU-lande, der sender levende dyr til slagtning i andre lande. Kilde: FAOstat og Danmarks Statistik. Side 18 af 88

19 2.4.5 Æg Fra 1992 til 211 steg den globale produktion med 78 pct., mens den danske faldt med 8 pct. i samme periode. I perioden fra 2 til 211 har der dog været en vækst i produktionen på ca. 2 pct. om året i gennemsnit. Udviklingen i den samlede produktionsmængde af æg, indeks 2 Indeks 1992=1 Danmark Verden Anm.: Inkluderet er æg i skal og æg i flydende form Kilde: FAOstat og Danmarks Statistik Mink Fra 1992 til 211 steg den danske produktion af mink med 32 pct., mens den globale produktion steg med 59 pct. Udviklingen i produktionsmængden af mink, antal stk., indeks 18 Indeks 1992=1 Danmark Verden Anm.: Opgjort i antal stk. Kilde: Kopenhagen Fur Akvakultur Den globale produktion inden for akvakultur har været konstant stigende siden 1992, mens den danske produktion i bedste fald har været stagnerende. Fra 1992 til 211 steg den globale produktion med 295 pct., mens den danske faldt med 9 pct. i samme periode. Side 19 af 88

20 Udviklingen i den samlede produktionsmængde i akvakultur, indeks 45 Indeks 1992=1 Danmark Verden Anm.: Indeholder havbrug og dambrug Kilde: Miljøministerieret og Naturstyrelsen, Punktkilderapport 24 og 211 Side 2 af 88

21 3. Den historiske miljøudvikling Afkobling af produktion og miljøbelastning Selv om den danske landbrugsproduktion ikke er steget i samme takt, som den globale landbrugsproduktion, er den dog steget med 18 pct. i perioden 199 til 211, målt i faste priser 6. Samtidig er miljøbelastningen reduceret. For landbruget samlet set er kvælstofoverskuddet faldet med 45 pct., fosforoverskuddet 115 pct., ammoniaktabet med 37 pct. og drivhusgasudledningen med 23 pct. (opgjort for alle drivhusgasser, dvs. lattergas, metan, fossile brændstoffer og kulstoflagring). For lattergas og metan alene er udledningen faldet med 21 pct. 7 Udviklingen i produktion og miljøbelastning , Indeks Indeks, 199= Produktion Kvælstofoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab Drivhusgasser Kilder: Landovervågningsoplande 211, DCE. Nr. 31, 212; "Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE", Scientific Report from DCE No. 53, 213; "Denmark's National Inventory Report 213", Scientific Report from DCE No 56, 213; EIONET Central Data Repository: "Denmark_NFR_Report_213.xls", Danmarks Statistik: Nationalregnskabet Kilder til miljøbelastning Kvælstof- og fosforoverskuddet i markbalancen beregnes som forskellen mellem tilført næringsstof og næringsstof fjernet ved høst. Jo mindre næringsstofoverskud, des mindre vil miljøpåvirkningen være, alt andet lige. 6 Den danske produktionsopgørelse afviger fra FAO s. De danske tal omfatter også f.eks. minkproduktionen. 7 Reduktionen er beregnet ud fra de foreliggende tal fra DCE, justeret for nye klimafaktorer (GWPfaktorer). I regeringens klimaplan (213) er landbrugets bidrag nyberegnede med emissionsfaktorer, der først træder i kraft i 215. Ifølge disse beregninger er landbrugets samlede udledning af klimagasser lavere end hidtil antaget. Til gengæld er reduktionen i perioden (ikke beregnet for 211) lavere, nemlig 14 pct. Side 21 af 88

22 Ammoniaktab stammer især fra husdyrgødning og derudover fra brug af handelsgødning, dyrkning af afgrøder og anvendelse af spildevandsslam til gødning. Udledningen af metan kommer især fra køernes fordøjelse, samt fra gylleopbevaring i stalde og lagre. Udledning af lattergas er tæt knyttet til omsætning af kvælstof og opstår som følge af husdyr- og handelsgødning, som er udbragt på marken. Desuden udledes drivhusgasser i forbindelse med landbrugets anvendelse af fossile brændsler. Endvidere opgøres ændringer i kulstoflagringen. Den internationale klimarapportering for landbruget i forbindelse med Kyoto omfatter alene lattergas og metan, idet de øvrige emissioner afrapporteres i forbindelse med samlet rapportering af forskellige sektorers udledninger af henholdsvis fossile brændstoffer og ændringer i kulstoflagring. Der var i 211 et samlet markoverskud på ton kvælstof og et underskud på fosforbalancen på 6.3 ton (dvs. planterne har brugt af jordens pulje af fosfor). Der er dog forskelle mellem brugstyper. Der var således gennemsnitligt set et fosforunderskud på planteavlsbrug og et fosforoverskud på husdyrbrugene. Kvælstof- og fosforoverskuddet pr. ha var størst for de store husdyrbrug. Ammoniaktabet fra landbruget udgjorde 71.3 ton NH 3 i 211. Den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget var i 211 på 16,1 mio. tons CO 2 -ækvivalenter, hvoraf udledningen af lattergas og metan alene udgjorde 1,3 mio. ton. I grafen ovenfor er det landbrugets samlede udledninger, der er vist Baggrund for udviklingen Den danske landbrugsproduktion er gennemreguleret, og reguleringen er hyppigt forbundet med markante ekstraomkostninger for de danske landmænd. Gennem lovgivning er opbevaringskapaciteten for gylle forøget, hvilket forbedrer mulighederne for at udbringe gylle på de tidspunkter, hvor nytten er størst og miljøpåvirkningen mindst. En større andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren, hvor der er plantevækst til at opsuge gødningen. Dertil kommer, at bredspredning af gylle er erstattet med slangeudlægning og nedfældning i jorden. Ligeledes fastsætter de såkaldte harmonikrav regler for, hvor stor en mængde husdyrgødning der må udbringes, og kravene til gødskning af markerne er specificeret i kvælstofnormerne, der angiver grænser for udbringning for forskellige kombinationer af jordbundsforhold, afgrøder, mv. Der er desuden restriktioner for jordbearbejdning i efterårsperioden forud for vårsæd. Hele gødningsreguleringen har haft store økonomiske omkostninger for landbruget og kun i kraft af forskning og udvikling har det været muligt at opretholde en relativ høj produktion, men det skal påpeges, at udbyttestigningen i korn har været mindre end i de omkringliggende lande. Side 22 af 88

23 Afkoblingen af miljøbelastningen fra landbrugsproduktionen er lykkedes ved et samspil mellem mange forskellige faktorer. Først og fremmest har det stærke forsknings- og udviklingsmiljø på landbrugsområdet som nævnt været en drivende faktor bag reduktionen af miljøpåvirkningen. Fokus på avlsarbejde, foderoptimering, bedre sorter og dyrkningsteknik, herunder forbedret gyllehåndtering, har reduceret påvirkningen af miljøet. Efterafgrøder kan i nogle tilfælde bidrage til at optage overskydende kvælstof fra markerne, så udvaskningen reduceres. Ofte har efterafgrøder dog store omkostninger, som ikke står mål med effekten. Brug af syntetiske aminosyrer (byggesten til protein) i foder til grise har reduceret kvælstofoverskuddet fra svineproduktionen, og avlsarbejde har ført til en bedre foderudnyttelse og slankere grise med højere kødprocent, samt færre dage i stalden pr. gris på grund af øget tilvækst. For kvælstof og fosfor er miljøpåvirkningen pr. produceret kg. slagtesvin således faldet til omkring det halve af, hvad den var i Med hensyn til kvæg har avlsarbejde og bedre management i stalden ført til køer med højere mælkeydelse. Danske køer er i verdenseliten, når det drejer sig om at omsætte foder til mælk og kød. Dansk produceret mælk har således en meget lav CO 2 -belastning internationalt set 8. Antallet af danske malkekøer har i de seneste år ligget på et nogenlunde konstant niveau. Set over de seneste 5-75 år er antallet af malkekøer dog faldet markant. Dette har bidraget til at reducere miljøbelastningen med ammoniak. Fortsat teknologisk udvikling forventes at kunne reducere landbrugets miljøbelastning yderligere. For eksempel vil øget anvendelse af husdyrgødning til biogas kunne reducere både miljø- og klimabelastningen. Politisk har man sat det mål, at mindst 5 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til produktion af vedvarende energi i Opdeling på sektorer En opdeling på sektorer af den historiske miljøbelastning på en ensartet måde er ikke mulig. Kvælstof, fosfor, ammoniak og drivhusgasser afrapporteres til forskellige formål og fora, og opgøres ikke på ensartet måde med hensyn til sektorer. For kvælstof og fosfor opgøres en opdeling på brugstyper, hvor bedrifterne inddeles efter deres hovedproduktion, og hvor husdyrbedrifterne f.eks. tilregnes udledninger fra den tilhørende planteproduktion. For ammoniak og drivhusgasser inddeles udledningerne efter kilde, dvs. den fysiske oprindelse af udledningerne. Der kan derfor ikke på en meningsfyldt måde udarbejdes en sammenlignelig fordeling af udledningerne på sektorer. Som det fremgår nedenfor, er der derimod for scenarieberegningerne foretaget en beregning af miljøbelastningen for sektorer. 8 Task Force Kvæg, 212, Side 23 af 88

24 3.1.5 Udvaskning og udledning I beskrivelsen af den historiske miljøbelastning er der med hensyn til kvælstof og fosfor set på markoverskuddet. Dette mål viser, hvor meget næringsstofoverskud der dannes ved produktionen i marken og dermed det potentielle bidrag til udvaskning og udledning til vandrecipienterne. Markoverskuddet et relativt entydigt mål, der rapporteres årligt på landsplan af DCE. På den anden side siger markoverskuddet ikke noget om, hvor meget næringsstofoverskud der rent faktisk lander i vandrecipienten. Her er udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen (marken) og udledning af næringsstoffer til vandrecipienten mere relevante mål. I scenarieberegningerne er effekterne for både markoverskuddet, udvaskningen og udledningen beregnet. Side 24 af 88

25 4. Opstilling af scenarier 4.1 Forudsætninger for scenarieopbygning I dette afsnit opstilles scenarier for de enkelte sektorer. For hver sektor er beregnet tre forskellige scenarier, et baselinescenarie, et opbremsningsscenarie og et bæredygtigt intensivt produktionsscenarie. For alle sektorerne er beregnet, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser det enkelte scenarie har. Hovedfokus er at afdække bidragene fra de respektive sektorer under bæredygtig intensiv produktion. Scenarierne bygger på interview med de relevante sektorchefer. Alle interviews er indledt med en SWOT-analyse af den enkelte sektor, hvor sektorens styrker og svagheder identificeres. Det afdækkes ligeledes, hvilke muligheder og trusler sektoren står overfor. Beskrivelse af scenarier Scenarie 1 kaldes Baseline, og fortolkes som en fortsættelse af det eksisterende miljøreguleringsregime, det vil sige med kvælstofkvoter og hvor reguleringen af stald og mark er sammenkoblet. I dette scenarie beregnes en historisk vækstrate for produktionen i perioden Denne vækstrate beregnes enten som den gennemsnitlige årlige vækstrate eller gennem simpel lineær regression. Den beregnede vækstrate anvendes til beregning af produktionen i baselinescenariet for perioden Scenarie 2 kaldes Opbremsning. Med mindre andet er angivet, er der i dette scenarie regnet med et fald i produktionen på 1 pct. for alle sektorerne frem til 23. Scenarie 3 kaldes Bæredygtig Intensiv Produktion (BIP). Det indeholder en antagelse om, at de nuværende BAT-krav i husdyrproduktionen videreføres, men at der kan tilføres næringsstoffer efter afgrødernes behov. Det beregnes, om dette giver øgede emissioner af næringsstoffer og klimagasser. I så fald skal dette imødegås ved at gennemføre en mere målrettet og outputbaseret regulering. Samtidig antages det, at anbefalingerne fra husdyrreguleringsudvalget er implementeret. Beregningerne til dette scenarie er foretaget på baggrund af interview med relevante repræsentanter for de enkelte sektorer. De vækstrater, der anvendes til beregninger i dette scenarie, bygger således på branchernes egne forventninger til fremtiden, hvis scenariets forudsætninger realiseres. Ydermere indeholder hvert scenarie en række yderligere forudsætninger, der er relevante for den enkelte sektor, og som skal håndteres, hvis det bæredygtige intensive produktionsscenarie skal realiseres. 4.2 Forudsætninger om miljøberegninger I miljøberegningerne er gjort en række forudsætninger, som er nærmere beskrevet i metodebilaget. Side 25 af 88

26 Der er indregnet effekter af gældende lovgivning og allerede vedtaget lovgivningen til senere ikrafttræden, f.eks. de allerede vedtagne BAT-krav. Dog er det for planteavl forudsat, at der i 22 og 23 kan ske en forøgelse af kvælstoftildelingen, for derved at illustrere scenariet om den bæredygtige intensive produktion. Den øgede kvælstoftilførsel forventes dog kun at forårsage ca. halvdelen af den forventede udbyttestigning frem til 22. Resten af udbyttestigningen skal komme fra forbedrede sorter og forbedret dyrkningsteknik. Der er gjort en række antagelser om påvirkningen af vandmiljøet. På grund af antagelsen om, at udbyttet og kvælstofudnyttelsen stiger, regnes der f.eks. med en betydelig mindre marginaludvaskning end i de hidtidige vandplaner. For øvrige forudsætninger henvises til metodebilaget. 4.3 Vegetabilier Den samlede vegetabilske produktion i landbruget og gartneriet udgjorde 26,7 mia. kr. i 211. Heraf udgør den såkaldte interne omsætning til erhvervet selv 8,8 mia. kr. I de følgende afsnit vil der for hver enkelt delsektor (korn, sukkerroer, gartneri, kartofler og frø) blive opstillet scenarier 9. I nogle sammenhænge er det muligt, at skelne mellem de enkelte delsektorer, mens det på andre områder (som f.eks. miljøeffekter og beskæftigelse) er vanskeligere at opdele effekterne på baggrund af eksisterende data. Behandlingen af vegetabiliesektoren vil derfor blive afsluttet med et samlet konkluderende afsnit vedrørende miljø og beskæftigelse. Styrker På baggrund af interviews med repræsentanter fra brancherne anføres en række styrker og svagheder som præger den samlede vegetabiliesektor i Danmark. Vegetabiliesektoren i Danmark er bredspektret, differentieret og alsidig. Den dækker således fra frø over korn til frugt og grønt. Og den udgør i stor udstrækning grundlaget for grovfoderproduktion og den animalske produktion. Den danske vegetabilieproduktion er kendetegnet ved at have en god sammenhæng i hele værdikæden fra jord til dyr og fra jord til bord. De danske producenter er kendt for en høj fødevaresikkerhed og sporbarhed, og i Danmark er der et godt klima at dyrke i. Samtidig har Danmark gode faciliteter i forhold til infrastruktur, oplagring, afskibning og lignende, hvilket gør afsætningsmulighederne mere effektive. 9 Det betyder at Bælgsæd til modenhed, frø til udsæd, foderroer, græs m.v. samt halm til fyring ikke er inddraget i behandlingen af sektoren. Disse produktioner udgjorde en samlet værdi på 5.47 mio. kr. i 211. Side 26 af 88

27 Desuden peger brancherne på, at en styrke i den danske planteproduktion er, at der eksisterer en unik rådgivnings- og forskningsindsats, der giver en bred videnpalette og gør videndelingen meget stærk. Forskningsindsatsen har også bevirket, at Danmark er langt fremme i forhold til det biobaserede samfund. Danmark er ligeledes førende i forhold til den økologiske planteproduktion Korn Styrker og svagheder Ud over de styrker, der er bekrevet ovenfor, peger branchen på den opstillede målsætning som en styrke. Det vil sige, inden 22 skal kerneudbyttet øges med 2 pct., halmudbyttet skal øges med 3 pct. og proteinudbyttet skal øges med 4 pct. Branchen peger på, at en af svaghederne i den danske kornproduktion i dag er gødskningsreglerne, der betyder, at der ikke kan tilføres tilstrækkeligt næringsstof til jord og planter. Undergødskningen betyder, at der tæres på jordens kvælstofreserver, og at jordens fertilitet dermed forringes. Beregninger fra Videncentret for Landbrug peger på, at tabet ved undergødskning udgør et sted mellem 1,6 og 3,3 mia. kr. på årsbasis. Derudover fremhæver branchen, at manglende afvanding på visse jorde giver problemer for kornproduktionen. Ca. halvdelen af Danmarks landbrugsjord er drænet og dette skal holdes intakt, hvis produktionen skal opretholdes eller forøges. Produktionsudviklingen for korn I baselinescenariet anvendes en årlig vækstrate på,24 pct. fundet ved regression. I dette scenarie beregnes produktionen af korn til ca. 9,2 mio. ton i 23. I opbremsningsscenariet er produktionen beregnet til ca. 8 mio. ton i 23. I det bæredygtige intensive produktionsscenarie mener branchen, at den fysiske produktion vil kunne forøges med 2 pct. allerede frem til 22 som følge af en frigivelse af kvælstofkvoterne. Dertil kommer antagelser om forbedring af sorter og forbedret dyrkningsteknik. Herefter forventes på de givne antagelser en stigning i produktionen på 1 pct. om året. Det giver en produktion på godt 12,4 mio. ton i 23. Ud over forøgelsen af produktionen forventes proteinudbyttet i kornet at blive forbedret betydeligt, hvilket giver en større værdimæssig stigning. Her kan målsætningen om en stigning på 4 pct. i proteinudbyttet fremhæves. Side 27 af 88

28 Scenarier for udviklingen i den samlede produktion af korn i Danmark, ton ton Baseline Fald 1 pct. BIP Anm.: Korn dækker over produktionen af byg, hvede, havre, rug, triticale og blandsæd Kilde: FAOstat, Danmark Statistik og egne beregninger på baggrund af interview med branchen Forudsætninger for realisering af potentiale For at kunne realisere det potentiale, der ligger i den bæredygtige intensive produktion og målsætningen, peger branchen på, at det - udover at kvælstofkvoterne afskaffes, og der indføres målrettet regulering, som anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen - er nødvendigt, at driftsledelsen på bedrifterne forbedres, at afgrøderne startes rigtigt, og at landbrugsarealerne udnyttes optimalt og til deres fulde potentiale. Disse forudsætninger vil kunne bidrage til ca. halvdelen af den forventede produktionsstigning. Den anden halvdel forudsættes at kunne realiseres ved forbedrede sorter og forbedret dyrkningsteknik Eksportudviklingen for korn Det er antaget, at den yderligere kornproduktion vil gå til eksport, med deraf stigende eksportandel frem mod 23. Under denne antagelse er eksporten af korn beregnet til ca. 5,2 mio. ton i 23 i det bæredygtige intensive produktionsscenarie, svarende til en eksportandel på 42 procent. Såfremt den indenlandske animalske produktion vil stige frem til 23 vil en betydelig del af den stigende kornproduktion forventeligt dække den stigende foderefterspørgsel, fremfor isoleret set at gå til eksport. Side 28 af 88