Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje"

Transkript

1 Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING Tommy FalkeØje

2 Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. Tommy FalkeØje. København Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit. Bogen er en del af serien Befrielse fra 2012: Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri. Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. 2

3 Forord Kære læser. Er du også træt af, at politikerne dels lover os, at de kan og vil løse alle problemerne og dels ikke magter at løse noget som helst. Vi bliver nødt til selv at gå i gang med at ændre samfundet. Vækst, vækst og vækst er det eneste, som politikerne kan finde på. Og de tror, at nogle økonomiske stramninger hist og her kan gøre os konkurrencedygtige. Og så mener de åbenbart, at vi skal udkonkurrere andre, som så får alle problemerne, mens vi flyder ovenpå. Der er brug for noget helt andet. Vi må begynde at visualisere et nyt samfund. Det nuværende er tragisk nok blevet et a-socialt samfund, hvor idealt er, at enhver skal skabe sit eget liv, mens fællesskabet nærmest er afmonteret. Lad os visualisere sammen. Lad os finde ud af at skabe et ægte socialt samfund. Selvfølgelig skal vi begynde med os selv. Men vi skal også begynde med hinanden. Og vi skal have en overordnet vision for, hvordan vi ser fremtidens samfund. Det er ikke en venstreorienteret vision, hvor det handler om at fordele velstanden. Det er heller ikke en højreorienteret vision om blive så rig som mulig. Det er en ligeud-orienteret vision om at skabe et samfund, der er godt for os alle. Denne bog er et oplæg til sådan en debat. Og mit håb er, at du og alle andre diskuterer løs. I stedet for at være isolerede, hvor vi dårligt nok kender vores nabo, skal vi finde sammen på caféer, gadehjørner, i køen i supermarkedet, i boligafdelingen, i toget, i nye samtaleklubber, over alt. Parolen er: Folkets samling. Vi vil noget med hinanden. Og vi vil have indflydelse på, hvordan vores samfund skal fungere. God læselyst. Tommy FalkeØje København

4 Indholdsfortegnelse Hvorfor er vi, som vi er? Flygtninge... 5 Begreber... 8 Det europæiske samfund... 9 Kapitalisme Myter Samfundet er blevet asocialt Den franske revolution Hvad er godt, og hvad er skidt? I stedet for utopi Landbrug Økologi Land Indisk visdom By Energi Transport Bolig Fælles biler Effektivitet Virksomhedsomlægning Stoffer Storby Socialhjælp Børnehave Skole Socialt fællesskab Politiske partier Politisk holdning Hvordan indretter vi demokratiet? Hvad er demokrati? Lokal samling Folkets samling Hvordan skal vi snakke sammen? Stivnet snak Kommunikation Hjælp hinanden Hvordan får vi socialisme? Folkets samling Index

5 Hvorfor er vi, som vi er? Der er nogle samfund, hvor kvinder bor i kvindehuse, og mænd i mandehuse. Der er samfund, hvor en mand har 2-3 koner, mens der er mandegrupper, der ingen kone har. Der er samfund, hvor det er normalt, at en mand også har sex med sin brors kone. Der er samfund, hvor en kvinde bor nogle år med sin mand, dernæst nogle år med en af sine onkler, så nogle år med en anden onkel osv. Der er samfund, hvor man hjælper folk i nød. Hvis deres hus er blevet ramt af lynet og brændt ned, samler alle i landsbyen byggematerialer, og så bygger man i fællesskab et nyt hus til familien. Der er samfund, hvor en kvinde bor sammen med 4-7 mænd. Der er samfund, hvor det er normalt, at man onanerer på børnene, når de er kede af det. Der er samfund, hvor en ung mand har sex med sin mor, indtil han får sin egen kæreste. Der er samfund, hvor en onkel eller tante indvier de unge i sex. Der er samfund, hvor man mødes til fødselsdage og årstidsfester, og hvor man har sex med fætre, kusiner, onkler, tanter mfl. Der er samfund, hvor man har en jævnaldrende kæreste, men også har sex med modne og ældre familiemedlemmer. Der er samfund, hvor man godt kan låne penge af hinanden, men hvor det er forbudt at tage rente. Låner man 1000 kroner, skal man kun betale 1000 kroner tilbage. Der er samfund, hvor al gæld eftergives efter 7 år. Der er samfund, hvor alle dyr går frit og hvor man ikke producerer kød, men nøjes med at slagte, når det er nødvendigt for egen overlevelse. Der er samfund, hvor man beskytter naturen lige så helhjertet som sin egen familie. Indtil for år siden viste man dyrefilm i fjernsynet, hvor alle filmene viste, at dyrene levede i parforhold. Man troede måske på, at det var sandheden. Og man kunne i hvert fald godt finde eksempler på det. Moralen var, at parforhold og kernefamilie er det eneste naturlige. Alt andet er kunstig skabt af mennesker, der ødelægger det naturlige. I dag er vi dog blevet klogere. Vi ved, at der eksisterer homoseksualitet blandt dyrene. Vi ved, at fugle ganske vist danner par omkring en rede og nogle unger; men vi ved også, at disse fugle har sex med naboerne. Myten om parforhold og kernefamilie holdes stadig i live. Men man kan ikke længere bruge dyrene til at underbygge myten. Kapitalismen er nu bredt ud over hele jorden. Der findes byer alle steder, hvor familierne lever et liv, som passer til et kapitalistisk samfund. Og her ser man, at en mand og en kvinde bryder ud af storfamilier og danner en kernefamilie, hvor de går på arbejde og sælger deres arbejdskraft til en kapitalistisk virksomhed, og hvor de har deres egen lille bolig til far, mor og børn. Det bliver så i dag brugt til film i fjernsynet, så man kan se, at mennesker overalt på denne klode bor præcis lige som os selv. Kernefamilie er det eneste naturlige, er moralen. Selv i Afrika, hvor klaner, stammer og storfamilier er det mest udbredte, er der nu masser af TV-film, hvor mænd fortæller, at de nu kun har én kone. I storbyerne er det da også tilfældet, for her har kapitalismen slået rod. Her opfører overklassens mænd sig som europæer. Vi har fået en global moral, som passer til den globale kapitalisme. Men 90 % af befolkningerne lever stadig i landsbyer, hvor denne moral ikke gælder. Her i bogen vil vi kigge nærmere på den europæiske familie og det europæiske samfund. Dels vil jeg beskrive de problemer, der er, og hvorfor de er opstået. Og dels vil jeg skitsere et fremtidigt samfund, som i højere grad bygger på vores naturlige og oprindeligt behov. Flygtninge I 1980 erne arbejdede jeg blandt andet som lærer for flygtninge, hvor jeg skulle lære dem dansk og samfundsforståelse. Her var det især morsomt at hjælpe afrikanske familier. Når sådan en familie kom til Danmark, skulle de mange gange sidde sammen med en socialrådgiver, der skulle finde ud af, hvem de var, og om de var berettiget til at få hjælp. Så spurgte socialrådgiveren: Hvem er du gift med? Og så sad der en afrikansk kvinde og så forvirret ud. Men der var en mand, som hun havde boet med, og han var så hendes mand. Nu skulle de danske myndigheder så finde ud af, om hun var rigtig flygtning, og derfor undersøgte man hendes situation i hende hjemland. Og her fandt man ud af, at hun havde boet sammen med en anden mand. Så hun løj altså. Men det gjorde hun 5

6 alligevel ikke, for det var rigtigt, at hun havde boet sammen med denne anden mand tidligere. Men så fandt myndighederne ud af, at hun året inden havde boet sammen med en helt anden familie. Og jo, det var da også rigtigt. Så nu var man forvirret. Hvem var hendes mand? Nå, det morsomme er jo, at hun havde 5-10 mænd. Hun var nemlig vokset op i Afrika, hvor kernefamilien er noget mærkeligt noget. Da hun var barn, og hun fik sin første menstruation, havde de jævnaldrende drenge i hendes landsby alle sammen bollet hende. Og herefter deltog hun i de unges seksuelle lege. På skift havde hun været kæreste med alle drengene. Og til fester bollede hun med flere af dem. Så blev hun gift med en mand fra nabolandsbyen. Hun havde mødt ham til en markedsfest. Og de var blevet rigtig glade for hinanden. Og efter brylluppet flyttede hun så over til hans landsby. Her havde alle de unge også bollet med hinanden, så hun var derfor udenfor det seksuelle fællesskab. Men hun blev godt modtaget. Alle de unge mænd sørgede for hurtig at have sex med hende, så hun blev ligeværdig i fællesskabet. Og nu følte hun sig hjemme i sin nye landsby. Men så kom kapitalismen, imperialismen og de tilhørende borgerkrige. Nogle år boede hun så sammen med sin mand, hans to brødre og deres koner, og hun havde jævnligt sex med alle 3 mænd. Og efter et par år flyttede hun sammen med en onkel og hans kone i en større by. Lidt senere flyttede en anden onkel også ind. Og så havde hun sex med de 2 onkler. I en periode var hun tilbage i landsbyen, hvor hun boede med den mand, hun var gift med. Han boede på det tidspunkt sammen med en fætter og 2 andre kvinder. Men på grund af borgerkrig måtte hun flygte. Og så hjalp en onkel hende økonomisk. Hun boede sammen med ham en måned i Hamborg. Og herefter kom de til Danmark. Hun blev vurderet til at være flygtning. Og så havde hun ret til familiesammenføring, så hun kunne få sin mand herop. Og det betød jo, at hun kunne hjælpe én mand fra sin familie til også at flygte fra krigen. Og her blev det så onklen, som hun havde boet sammen med i Hamborg. Det tog de danske myndigheder ½ år at acceptere, hvem der var hendes mand. Og det skyldtes, at nogle venlige mennesker hjælp hende med at fabrikere et ægteskabspapir, hvor man kunne læse, at hun var gift med onklen. Jeg boede et år i Fredericia, hvor der ankom samtlige mennesker fra en landsby i Sri Lanka. De var hinduister, og der var en landsbyformand og klare kasteskel. Jeg var dansklærer for flere klasser. Disse mennesker blev på skift indkaldt til samtaler hos socialrådgivere, der skulle hjælpe dem med at blive integreret i Danmark. Hver dag kom der så 4-5 hen til socialrådgiverne, og her fik de råd og vejledning samt økonomiske tilskud og anvisninger til læger, politi, boligkontorer osv. Om aftenen var der så altid nogen, der ringede på døren til min lejlighed. Og når jeg åbnede, vadere 5-10 mennesker ind og satte sig i min stue. Her sad de helt stille, indtil jeg havde tid til at snakke med dem. Landsbyformanden var altid med. Og nu skulle jeg så forklare, hvad det var, de havde været udsat for hos socialrådgiverne. De havde godt forstået de mere konkrete og firkantede krav og råd; men de havde ikke forstået hvorfor. Alt var totalt mystisk. Socialrådgiverne var selvfølgelig ikke klar over, at de kom til mig bagefter, for så var jeg blevet fyret øjeblikkeligt; min opgave var kun at lære dem dansk. Men jeg kunne ikke lade være med at hjælpe dem. For os danskere synes vores samfund logisk. Men Danmark er på mange måder udemokratisk. I Frankrig, England og Tyskland har man haft revolutioner, hvor folket har formået at gennemføre demokratiske spilleregler. Men i Danmark var det nogle adelsmænd, som syntes, at de danske bønder også skulle nyde lidt godt at de europæiske revolutioner. Vi har derfor et system, hvor myndighederne i stor udstrækning er udenfor loven, mens vi har fået en række foreninger, der har kæmpet for folkets rettigheder. Og summen af denne modsætning er så det system, som vi har i dag. Man snakker om den danske model, hvor kapitalismen har frihed til at fyre folk, men hvor staten sørger for arbejdsløshedsunderstøttelse i samarbejde med fagforeningerne. Det er et sammensurium af historiske magtkampe, der har resulteret i det system, vi har i dag. Kommer man udefra, er det totalt ulogisk. Hvilken magt har en socialrådgiver? Hvilken magt har politiet? Hvilken magt har fagforeningen? Hvilken magt har boligselskabet? Hvilken magt har lægen? Hvilken magt har skolen? De har alle sammen en magt. For os danskere virker det naturligt, at de supplerer hinanden. Men egentlig er det totalt udemokratisk. Det er summen af en klassekamp, hvor institutioner og organisationer, stat og kommuner, politikere og pressen holder hinanden i skak. 6

7 De flygtninge, som jeg hjalp, havde i mange generationer levet i et landsbyfællesskab med klar arbejdsdeling mellem alle familier. Men hos socialrådgiverne blev de behandlet som kernefamilier, der ikke havde noget med hinanden at gøre. Derfor kom landsbyformanden hver aften sammen med de familier, der havde været til rådgivning hos socialrådgiverne. For de løsninger, som socialrådgiverne havde givet, skulle nu transformeres til noget, som de kunne forstå; og de tænkte ikke i kernefamiliestruktur. De tænkte solidarisk på hele landsbyens fællesskab. Dengang skelnede politikerne mellem flygtninge og indvandrere. Indvandrere var nogle fattige mennesker, som kom til Vesten for at nasse på vores socialhjælp. Men flygtninge var nogle fra overklassen i deres hjemlande. De havde gjort oprør og var siden tvunget til at flygte. Og denne overklasse så man op til. Og de skulle selvfølgelig hjælpes. De blev sidestillet med danskere, der havde været ude for en alvorlig ulykke og var blevet invalide. Der var en særlig paragraf i socialloven, som hed revalidering. Og samtlige flygtninge fik hjælp efter denne paragraf. Hvis man var dansker, skulle man være meget invalideret for at få denne hjælp. Men alle flygtningen fik den uden videre. Man fik hjælp til bolig, til indretning, til uddannelse, til tøj osv. Og derudover fik man traditionel socialhjælp, som blev givet efter, hvor mange man var i familien. Disse familier havde ofte 5-7 børn, og det udløste store summer i børnepenge. Da en normal lille lejlighed er for lille til sådan en stor familie, fik mange af dem en villa, mens andre fik en stor lejlighed. Og de fik penge til at købe nye møbler til hele huset. Børnepengene var så mange, at far havde råd til at købe en stor dyr bil. Og alt det skete på et tidspunkt, hvor der var en mindre tilbagegang i europæisk økonomi, så danske familier havde meget svært ved at få hjælp fra kommunerne. De flygtninge, som jeg var i kontakt med, kunne kun forstå det sådan, at det måtte være FN, der betalte til dem. For de kunne jo ikke forstå, at de fik så meget, mens danskerne ikke fik noget. Lige gyldigt hvor meget jeg forsøgte at forklare dem, at det var danske skatteydere, der betalte til dem, kunne de ikke forstå det. Jeg blev inviteret til en iransk nytårsfest. Jeg kom på cykel, men havde da taget pænt tøj på. Og så ankom iranerne. Enten kom de i en limousine eller et stort dollargrin. Og damerne havde lange kjoler og havde masser af smykker med guld og diamanter, mens mændene havde smoking. De andre lærere fra skolen var ikke inviteret. For enten blev de opfattet som vattede bløddyr, der ikke turde sige sin mening eller også som små fascister. Mig kunne de dog diskutere med og vi havde nogle gevaldige konfrontationer på grund af vore forskellige baggrunde. Efter den fest tænkte jeg, at der også måtte være nogle fattige iranere. En af mine kolleger havde en gammel bil, som skulle sættes i stand. Og jeg fik så den idé at samle nogle iranere, der havde været arbejdere i deres hjemland. Så ville jeg lave et danskkursus, hvor vi sammen satte bilen i stand, mens vi lærte dansk og så kunne de få bilen bagefter som en fælles bil. Det var jo en vældig god idé. Nå, man dagen kom, da vi skulle starte. Og vi skulle så mødes dér, hvor bilen stod. Jeg ankom på cykel som sædvanlig. Og i god tid. Og så kom alle kursisterne én efter én. Og de ankom alle sammen i hver deres store og dyre personbil. For sådan én havde de da. Og så stod jeg dér og blev klar over, at min idé var helt ude i skoven. Der var en inder, der fandt ud af at bruge sin socialhjælp meget kreativt. Han fik efterhånden 50 lastbiler, der kørte rundt i Indien for hans transportfirma. Og så var der én fra Makedonien, der investerede i ejendomme. Han havde et par 3-etages huse, hvor han lejede lejligheder ud. Mange tyrkere købte en landejendom med store marker omkring - og investerede år efter år i landbrugsmaskiner, så de efterhånden havde et stort moderne landbrug, som de så flyttede tilbage til. Men de fleste nøjedes med blot at sende penge tilbage til familien i hjemlandet. Så kunne familien i det mindste bygge et stort moderne hus til beboelse. Der var også nogle ynkelige familier. Faderen skulle jo have en bil og gerne en dyr én. Så det gik børnepengene til. Og derfor havde børnene ikke råd til at gå til sport eller i fritidsklub. Moderen havde kun ét par sko. Og de skulle både bruges til fest og hverdag. Så de var små og spidse, så tæerne blev klemte. Hun kunne så kun gå langsomt og ikke ret langt. Da alle pengene gik til bilen, var der ikke råd til bus eller cykel. Men så kørte manden konen til sprogskolen. Det passede også med, 7

8 at hun ikke kunne gå så langt. Hun fik ingen motion. Hun åd alt det affald og usunde, som familien ikke spiste. Og hun blev tyk og slap. Så fik hun den ene sygdom efter den anden. Og psykisk fik hun det dårligere og dårligere. Hun kom så på varig socialhjælp. Og det bidrog til reparationer og nye dæk til bilen. Jeg undrede mig meget over, at vi har et socialhjælpssystem, som giver hjælp til kernefamilien og ikke til de enkelte mennesker. Det ville jo være smart, hvis børnepengene gik til børnene. Og konens socialhjælp gik til konen. Men sådan fungerer vores system ikke. I dag får flygtningen ikke længere nogen særstatus. Snarere tværtimod. De holdes økonomisk nede for at undgå, at der kommer flere. Men det har så medført, at for eksempel pakistanske storfamilier har udviklet deres egen økonomi. De opfatter storfamilien som familie. Og de tænker ligesom os. Når vores mor gå ud i køkkenet og laver mad og bagefter serverer den, betaler far ikke penge for maden, og han betaler heller ikke moms og skat. Og det er, fordi det foregår indenfor familien. På præcis samme måde tænker pakistanere. Men deres familie består af personer. Og her kommer de i klemme med skattesystemet. For efter danske normer snyder de i moms og skat. Men det kan de ikke selv forstå. Mennesker fra andre verdensdele udgør efterhånden en fjerdedel af befolkningen i vore store byer. Og socialhjælp og skat kunne med fordel lægges om, så det passer på den sociale virkelighed i stedet for vore illusioner om den. Arbejderklassen i Europa har oplevet, at den velfærdsstat, som blev udviklet i erne, langsomt er blevet afviklet i erne. Og mens danske arbejdere stort set ikke kunne få nogen hjælp fra socialkontoret, kunne man kigge på, at der kom flere og flere udlændinge, som fik en masse. Udlændingene sidder på cirka en fjerdedel af alle jobs i dag. Og de bidrager til en fjerdedel af kapitalisternes profit. Men hvad glæde har arbejderklassen af det? Ingen. Det danske land er ikke længere danskernes land. Det er kapitalisterne land. Mange retter vreden mod indvandrerne. Men vreden bør rettes mod de magthavere, der er mere interesseret i penge end mennesker. Nu kommer der ikke flere flygtninge og indvandrere til Danmark, end der er danskere, der flytter til andre lande rundt om i verden. Og hvis man ser på de danske kolonier, der opstår rundt omkring i fremmede lande, opfører danskerne sig hverken bedre eller dårligere, end udlændinge gør her i landet. Man bruger de muligheder, der er. Jeg er stor tilhænger af, at verden er fri, og at der er nogle, der flytter fra den ene del af verden til den anden. Det vil på længere sigt give fred på jorden. Og vi danskere kan efterhånden lære af de fremmede. Specielt synes jeg, at vi skal lære, at det europæiske system med kapitalisme og bureaukrati ikke er det eneste, men at man kan indrette sig på andre måde. Og så kan vi blive inspireret af andre, når vi selv skal udtænke noget nyt. Men først og fremmest synes jeg, at det geografiske område, som danskerne bor på, skal styres af danskerne. Og her tænker jeg ikke på den fjerdedel af økonomien, som styres af Folketing eller EU. Jeg tænker på de ¾, som styres af de finansielle markeder, som det hedder i dag. Det er anonyme kapitalister, som ikke vil det ondt, men bare investere deres penge. Problemet er, at det er pengene, der styrer os. I fremtiden skal det være os mennesker, der styrer. Begreber Her i bogen bruger jeg ordet kultur. Og med det mener jeg ikke kunst og litteratur eller teater og musik. Jeg mener alt det, som mennesker foretager sig. Og så skelner jeg mellem europæiske kultur, afrikansk kultur, arabisk kultur, indisk kultur og kinesisk kultur osv. For sagen er, at mennesker i den enkelte kultur opfører sig nogenlunde ens - og tænker og føler stort set på samme måde. Jeg er især blevet inspireret af traditionel kinesisk tankegang. Der specielle ved den er, at den rummer alle andre kulturers tankegange. Eller anderledes formuleret, de andre kulturers tankegange udgør en del af den kinesiske tankegang. Man kan derfor bruge den kinesiske tankegang til at sammenligne kulturerne. Jeg bruger også ordet bevidsthed. Og ved det forstår jeg tanker, følelser, politiske meninger, kropsholdning, seksuelle normer, sociale måder at opføre sig på osv. Nogen tror, at noget af det her 8

9 er biologisk og ens for alle jordens mennesker. Men det er alt sammen noget, som også er skabt socialt i den enkelte kultur, og derfor er det forskelligt i de forskellige kulturer. Så er der energilegemet. Det er den elektriske ladning, der er på overfladen af kroppen. Denne ladning sidder i de kiselkrystaller, der er i cellevæggene. Hvis musklerne har en naturlig spændstighed, vil cellerne støde ind i hinanden, når man trækker vejret eller bevæger sig. Og så overføres elektricitet fra celle til celle, sådan at man kan få den samme elektriske ladning over hele kroppen. Men man kan også have over- eller underspænding i nogle muskler, så de stort set aldrig bevæger sig, og så sker der ingen elektrisk spredning gennem sådanne muskler, fordi cellerne ikke støder sammen. Derfor kan man have et energimønster. Man kan have spændinger mellem underliv og bryst. Det er normalt overspænding i lænden og underspænding i maven. Og man kan også have spændinger mellem bryst og hoved. Og det er normalt overspænding i skuldre, nakke og kæbe samt underspænding i de øverste muskler i brystet. Der kan så opstå 8 forskellige energimønstre med henholdsvis høje og lave elektrisk ladninger. Sort betyder høj ladning (eller opladning), Hvis bet y- der lav ladning (eller afladning). De hedder territorie-energien, analyse-energien, udlevelsesenergien, skaber-energien, samlings-energien, enhedsenergien, hengivelses-energien og modtager-energien. Fordi vi har en højre og venstre side, kan man have alle 8 energimønstre i begge sider. Hvis man har samme energimønster i begge sider, fås overfor viste muligheder og her oplever man et samlet jeg; men det kan altså opleves på 8 forskellige måder. Hvis man har forskellige energimønstre i de to sider, oplever man to jeg er, så man kan snakke med sig selv. Man kan dog også projicere den ene side ud på en ting, en kæreste eller andet. Her er vist nogle kombinationer med modsatte energimønstre i de to sider; men man kan altså have alle 8 i begge sider. Fra alle steder på kroppen går der nervetråde op til hjernen. Og energimønstret overføres derfor til hjernen, hvor der opstår et tilsvarende ladningsmønster. Når man skifter energimønster, skifter bevidsthedsmønstret i hjernen også. Men i Europa er vi stivnet et ét bestemt mønster. Og derfor føler vi bare, at vi er levende. Energimønstret strukturerer vore tanker, så vi kun kan se og forstå det, som passer til bevidsthedens struktur. Mange mener, at 90 % af vores bevidsthed gemmer sig i underbevidstheden. Men hvis vi befrier os selv, vil vi kunne se og forstå meget mere, end vi gør i dag. Det europæiske samfund I Europa er vi stivnet i dette energimønster. I højre side har vi analyse-energien, og i venstre side har vi enheds-energien. Generation efter generation opdrager vi børnene til dette mønster. Og dagligt undertrykker vi os selv, så vi hele tiden forbliver i mønstret. De fleste europæere tror, at alle mennesker har det sådan. Man tror, at der er biologisk naturligt. Men det er dybt unaturligt at være stagneret sådan. Lad os se på, hvordan vi er havnet i dette mønster. For flere hundreder år siden boede almindelige mennesker i en landsby. Rundt om var der marker, hvor man dyrkede jorden. Og man var selvforsynende. Vi ved faktisk en hel del om de mennesker, der boede i disse landsbyer. Og livet lignede ret meget det, som man havde i afrikanske landsbyer, i grønland landsbyer, i kinesiske landsbyer osv. De unge udgjorde en samlet arbejdsstyrke. Skulle man bygge et hus, deltog alle i arbejdet. Når man skulle så om foråret og høste om efteråret, var alle også med. Og afgrøderne blev så fordelt mellem landsbyens beboere. De ældre havde særlige opgaver. Der var én, der passer ornen (han-grisen). En anden passede tyren (han-koen). Et par stykker passede smedjen. Én var god til at lave hjul. Og temmelig mange var gode til at spinde og strikke. 9

10 De unge skiftede ofte kærester. Og i løbet af ungdommen var det normalt, at man nåede at blive kærester med alle af modsatte køn. Men så var der nogle væmmelige krigskarle. Det var adelen. De tog på krigstogter og røvede og plyndrede. De opførte borge, hvor de boede. Og så tvang de bønder fra de nærmeste landsbyer til at arbejde for sig. Bønderne fik ingen betaling for det; men de blev straffet fysik, hvis de nægtede. Endelig var der kirken. Og hvis bønderne ikke kom i kirke, risikerede de at blive slået ihjel. Adelen og kirken var stagneret i det gamle kristne energimønster. I højre side havde man en samfundsbevidsthed, hvor adelen (hoved) herskede over bønderne (underliv). Og i venstre side var Jesus en levende ånd, som præsterne havde i brystet; og han kæmpede for Gud (hoved) og mod Satan (underliv). I 1400-tallet var adelen blevet godt træt af kirken. De ville kun have den gamle græske bevidsthed. Og kirken var også blevet godt træt af adelen. Og de ville kun have den gamle jødiske bevidsthed. Det blev dog kun til en indre undertrykkelse af deres ene kropsside, for vi kan læse i kilderne, at de blev ved med at tage afstand fra den anden side. Og det betyder jo, at de stadig mærkede den som en del af deres bevidsthed. Til gengæld skete der det for både adelen og kirken, at de langsomt fik en bevidsthedsspaltning, som hedder alienation. De hævede sig op over det dyriske i sig selv. Adelen mente, at de hermed blev civiliseret. Og alle andre mennesker rundt om i verden opfattede de nu som dyriske. Sindssyge mennesker blev også betragtet som dyr. Den civiliserede bevidsthed (hoved) indeholdt så jeg et. Og nede i underlivet var der et vildt dyr. Kirken mente stadig, at Jesus var en levende ånd (bryst). Men nu fandt de på, at man efter døden kom i Himlen (hoved), hvis man gjorde, som kirken sagde. Ellers kom man i Helvedet (underliv). Og Satan eller Djævelen var en ond ånd, som kunne besætte et menneskes underliv. Det var mest kvinderne, der blev besat. Og i løbet af et par hundrede år brændte man omkring kvinder levende, for de var blevet til hekse, der var besat af Djævelen. Der kom så nogle bondekrige. Det var landsbyerne, som ikke ville finde sig i det mere. Flere landsbyer slog sig sammen og angreb en adelsborg og brændte den ned. Men så slog adelen sig sammen i en mindre hær og angreb landsbyerne og brændte dem ned. Det medførte, at flere landsbyer slog sig sammen og angreb flere adelsborge og brændte dem ned. Men så dannede adelen endnu større hære og angreb landsbyerne og brændte dem ned. Sådan fortsatte det mere eller mindre gennem et par århundreder. I det store og hele var adelen stærkest. Og bønderne blev mere og mere undertrykte. Hvis en bonde ikke adlød, blev han pisket eller tortureret. Og de unge mænd i landsbyerne blev tvunget til at være soldater i adelens hære. Fællesskabet i landsbyerne gik langsomt i stykker. Ungdommen udgjorde ikke mere en fælles arbejdsstyrke. Man opdelte jorden i små lodder, så hver gård havde sin egen jord. Og de gamle mænd dannede nu en slags landsbyråd, hvor de sad på nogle sten i en rundkreds og diskuterede. Nogle mener, at det var her, at demokratiet opstod; men det var her, det faktisk døde. Men i sidste halvdel af 1700-tallet opstod en revolutionær bevægelse, som senere blev kaldt socialisme. Og det medførte en revolution i Frankrig i I virkeligheden varede revolutionen frem til Men der var oprør i 1789, i 1830 og i Revolutionen blev gennemført af bønder og arbejder men også den del af adelen, som i årene tidligere havde fået brændt deres borg, og som nu boede i byerne, hvor de var begyndt at tjene penge som kapitalister. I løbet af årene viste det sig, at 10

11 kapitalisterne havde andre interesser end arbejderne. Og samfundet udviklede sig sådan, at kapitalisterne overtog den politiske magt, mens arbejderklassen blev mere og mere forarmet. Det kapitalistiske samfund byggede videre på det gamle adelssamfund, men med endnu en bevidsthedsspaltning som hedder reifikation. Det er en spaltning mellem højre og venstre side. Tidligere var det en opdeling mellem adel og kirke. Men nu blev det til en spaltning mellem arbejde og familie. Det enkelte menneske gik på arbejde og brugte sin højre side. Her var der kapitalister (hoved), der styrede arbejdet. Og så var der arbejderne (underliv), som var en slags dyr, man kommanderede rundt med. Når man kom hjem fra arbejde, havde man så et familie-jeg på den plads (bryst), som præsterne eller havde tildelt Jesus. Spaltningen i bevidstheden medførte skabelsen af parforhold og kernefamilie. Selvfølgelig havde man også parforhold tidligere. Men det var en del af et landsbyfællesskab, hvor man også havde sex med flere. Men med reifikationen fik man et jeg i den ene side, og så projicerede man den anden side udenfor jeg et. Splittelsen gør ondt. Men får vrede i højre sides underliv og gråd i venstre sides bryst. Og i underbevidstheden trænger man desperat til at forene de to sider igen. Der opstod så det fænomen, som man i dag kalder kærlighed. Det eksisterede selvfølgelig også tidligere, men på an anden måde. Den nye kærlighed handlede om, at man havde et jeg (den ene side), og så oplevede man en kæreste (den anden side), som man ville forene sig med. Der er nogle mennesker i dag, som tror, at folk ikke tidligere kunne føle kærlighed. De var bare som en slags dyr, der levede i grupper. Men de kunne godt polarisere sig i højre og venstre side. Og de kunne godt opleve en kæreste, som de forenede sig med. Men så kunne de også samle siderne igen til et fælles jeg. Og så oplevede de sig som en del af en større familie eller et landsbyfællesskab. Splittelsen passede fint sammen med kapitalismen, og det er blevet til fundamentet i et kapitalistisk samfund. Der er ikke længere noget fællesskab mellem arbejderne. Alle er blevet til individualister og har deres egen kernefamilie. Og kapitalisterne kan så ansætte en arbejder eller fyre ham. Under adelsvældet var bønderne undertrykte, fordi adelsmændene direkte tvang dem til at arbejde for sig eller straffede dem fysisk, indtil de gjorde det. Under kapitalismen er arbejderne også undertrykte, fordi kapitalisterne kan behandle dem som en vare på et marked. Man taler om arbejdsmarkedet. Her kan en arbejder sælge sin arbejdskraft mod at få en løn. Og lønnen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet. Arbejderne har ikke indflydelse på, hvad der produceres eller hvordan. Det ville arbejderne ikke finde sig i. Og nogle af dem dannede anarkistiske grupper, der saboterede fabrikkerne eller lavede strejker. I starten satte kapitalisterne politi og soldater ind; og arbejderne blev blodigt sablet ned. Men de blev ved med at gøre modstand. Og så dannede de nogle socialistiske eller kommunistiske partier. I starten blev de holdt ude fra den politiske magt. Men efterhånden dannede man nogle parlamenter, hvor arbejderne til sidst også kunne komme ind som politiske partier. På den ene side var kapitalisterne trætte af hele tiden af skulle bekæmpe oprør og strejker. Og på den anden side ville arbejderne gerne undgå at blive sablet ned igen og igen. Det blev så til det moderne demokrati, som er et samarbejde mellem kapitalister og arbejdere. På arbejdspladsen hersker kapitalisterne stadig, og arbejderne har ingen demokratisk indflydelse. Men så opstod der en offentlig sektor af stat og kommune, hvor man ansætter folk. Når en arbejder er slidt ned, kan han komme på sygehus og blive repareret. Når han er gammel, kan han få pension. Og langsomt voksede så velfærdsstaten med flere og flere opgaver. Meget af det er både kapitalister og arbejdere int e- resseret i. For eksempel skolen. I dag fylder det offentlige meget. Halvdelen af arbejdsstyrken arbejder enten i stat eller kommuner. Kapitalisme Det specielle ved kapitalisme er, at der er nogle rige mennesker, som har penge, så de kan købe råvarer, maskiner og ansætte arbejdere. Og når de så har produceret noget, kan de sælge varer. Og her kan de få en fortjeneste, som kaldes profit. I starten af kapitalismens historie tjente kapitalisterne store profitter. Men så kom der en konkurrence mellem dem, og profitterne faldt mere og mere. Der kom så en ny historisk periode, som man kan kalde konkurrence kapitalisme. 11

12 En lille landmand, en kioskejer, en lille håndværksmester kan godt kalde sig kapitalist; men i virkeligheder er de jo bare arbejdere, der selv ejer deres produktionsmidler. Og her er der ikke problemer med profitten. Derimod opstår der store økonomiske problemer med de kapitalister, der ejer fabrikker, fordi deres profit er større. De kan selvfølgelig også spise, rejse og nyde livet og dermed bruge en del af profitten. Men de kan ikke bruge al sammen på denne måde. Hvis de forærer profitten til arbejderne, kommer der heller ikke noget problem; men så ophører de med at være kapitalister. Hvis de køber guld for profitten og gemmer guldet til fremtiden, vil konkurrence mellem dem og andre kapitalister medføre, at de bliver udkonkurreret, og så ophører de også med at være kapitalister. De er nødt til at investere. Det er den eneste måde, hvorpå de kan forblive med at være kapitalister. I tidens løb er der kapitalister, der ikke har investeret nok - og derfor er ophørt med at være kapitalister. Men ser vi historisk på det over mange år, viser det sig, at der i gennemsnit skal investeres for mindst 3 % årligt af den samlede kapital for at overleve som kapitalist. I praksis betyder det, at der hvert år skal skaffes flere råvarer, flere maskiner samt ansættes flere arbejdere. Konkurrencen mellem kapitalisterne medførte så, at der kom en ny historisk periode, hvor de store slog sig sammen og udkonkurrerede de små. Det blev kaldt for monopolkapitalisme. Og endnu senere kom en konkurrence mellem landene i Europa, sådan at stat og kapitalister måtte samarbejde. Og det blev kaldt statskapitalisme. Senere hen handlede det om at erobre kolonier, så man kunne få billige råvarer. Og Første og Anden Verdens krig handlede primært om at opdele fattige lande mellem sig. Siden hen har det handlet om at have adgang til olie. En investering på 3 % om året lyder ikke af meget. Det må give en jævn vækst. Og kapitalismen har også bredt sig langsomt ud over hele verden. Der er selvfølgelige nogle op- og nedture, fordi man ikke præcis kan styre udviklingen. Nogle gange er der for få råstoffer i forhold investeringerne. Andre gange kniber det med at finde uddannet arbejdskraft til nye maskiner. Og i takt med at kapitalismen vokser, skal der jo også bygges havne og jernbaner, veje og broer. Og det giver alt sammen en ujævn udvikling, så der er år med stor vækst og andre år, hvor væksten næsten går i stå. I starten producerede arbejderne kun til de rige. Men hurtigt fandt man ud af, at man også kunne tjene profit ved at producere varer til arbejderne selv. Man kunne så hæve deres lønninger, så de fik købekraft. Og så kunne de købe de varer, som de selv producerede. Hermed fik alle glæde af kapitalismen. Kapitalismen kunne hermed vokse betydelig. Men det gav også et særlig økonomisk problem, som viste sig tydeligt med børskrakket i 1929, og som skabte krise igennem 30 erne med stor arbejdsløshed. Pludselig var der for mange varer på markedet i forhold til, hvad arbejderne havde råd til at købe. Derfor fyrede man nogle arbejdere, så der blev produceret mindre. Men så kunne de fyrede arbejdere jo ikke købe de varer, som de plejede at købe. Og dermed var der igen for mange varer på markedet, selvom det var færre end før fyringerne. Den enkelte kapitalist blev nødt til at tænke på sin egen overlevelse. Fordi han producerede mere, end han kunne sælge, blev han nødt til at fyre flere arbejdere og producere mindre. Dermed kom der endnu mindre købekraft på det kapitalistiske marked, og derfor blev der købt endnu mindre. Og igen måtte den enkelte kapitalist erkende, at han producerede for meget og så igen fyre arbejdere og producere mindre. Det var en nedadgående spiral, hvor produktionen blev mindre og mindre, mens der blev flere og flere arbejdsløse. Til sidst fandt man på en løsning, der kun vende processen om, så det blev en opadgående spiral. Staten skulle finde på noget arbejde, hvor der blev produceret noget, der ikke skulle købes, men som gav ansættelse til nogle arbejdere. Når de så fik løn, kom der mere købekraft, mens der stadigvæk ikke var produceret flere varer. Arbejdet kunne være hvad som helst. I princippet kunne man ansætte nogle arbejdere til at grave et stort hul i jorden. Og bagefter kunne man ansætte nogle andre arbejdere til at dække hullet igen. Det afgørende var, at nogle fik løn og købekraft, uden at der blev produceret varer til markedet. I praksis kunne arbejdet være at istandsætte en skole, bygge en vej, opføre et plejehjem eller lignende. Den slags arbejder er man så fortsat med lige siden i de perioder, hvor der er brug for mere købekraft. 12

13 Kapitalisterne bliver i gennemsnit rigere og rigere, fordi de er tvunget til at investere for mindst 3 % hvert år for at overleve i konkurrencen. Og for at få hele det økonomiske systemet til at fungere, skal arbejdernes købekraft også stige med cirka 3 % hvert år. David Harvey, som er en amerikansk professor, der har beskæftiget sig med kapitalismens udvikling, har beregnet, hvor meget der skal investeres hvert år, for at systemet ikke skal bryde sammen. Han har brugt 1990-priser - og dermed ser han bort fra inflation. Han har så beregnet, at den materielle produktion og serviceydelser i 1820 var cirka 694 milliarder US dollars på verdensplan; i 1913 var det steget til 2,7 billioner; i ,3 billioner; i billioner; og i billioner. Verdensbanken beregnede beløbet i 2009 til 56,2 billioner. Og hvis kapitalismen fortsætter, vil beløbet være over 100 billioner i Som de historiske erfaringer har vist, skal der ske mindst 3 % vækst hvert år for at undgå krise; og derfor skal der altså i 2030 investeres for 3 billioner ( US dollars), hvis kapitalismen ikke skal bryde sammen. Hvad gemmer sig bag ved disse tal? Jo, i starten var der kun et par storbyer i Europa, hvor der var nogle store fabrikker. Men konkurrencen tvang de enkelte kapitalister til at investere. Og så bredte det sig. Kolonialismen havde foregået i et par hundrede år, og det handlede om at skaffe billige råvarer i ulandene og fragte dem til Europa. Men efter 1870 ændrede det sig til imperialisme, idet staterne i Europa nu blev afhængige af at udvide deres markeder. Man blev nødt til at sikre sig forsyninger. Første Verdenskrig handlede helt enkelt om, at de europæiske lande kæmpede om at opdele de fattige lande imellem sig. Og Anden Verdenskrig handlede om det samme, men også om at erobre et verdensherredømme. Der var ingen, der ønskede disse krige. Men hvis kapitalismen i de enkelte europæiske lande skulle kunne vokse med de nødvendige 3 % om året (for at økonomien ikke skulle bryde sammen), var man afhængige af billige råvarer. Og problemet var især, at Tyskland havde for få kolonier - og dermed ikke råvarer nok til den nødvendige vækst. Efter Anden Verdenskrig lavede man Kul- og Stålunionen, hvor Tyskland kom med i et økonomisk samarbejde. Det har siden udviklet sig til EU, hvor de fleste europæiske lande er med. I 1960 erne kom et nyt fremstød, som mange har kaldt ny-imperialisme. Det var for dyrt og for besværligt at kontrollere kolonierne, så de blev selvstændige. Til gengæld var der stort behov for at finde nye muligheder, hvor man kunne investere. Og det blev så i ulandene, hvor jernbaner, veje og havne blev udbygget samtidig med investeringer i miner og fabrikker. I 1970 erne kunne man ikke længere fortsætte på denne måde. Det var for dyrt bare at fortsætte. Investeringerne gav ikke tilstrækkelig profit. Derfor begyndte man at presse lønningerne nedad i Europa. Argumentet var, at hvis vi i Danmark skulle klare os i konkurrencen, blev vi nødt til at arbejde hurtigere, være mere effektive og holde arbejdslønnen nede. Ellers ville de andre europæiske lande udkonkurrere os. I Tyskland var argumentet det samme. Hvis de tyske arbejdere ikke arbejdede hurtigere, blev mere effektive og undgik lønstigninger, ville de andre europæiske lande udkonkurrere Tyskland. Overalt i Europa lykkedes det kapitalisterne og de politiske magthavere at presse lønningerne ned, samtidig med at tempoet blev sat op, og arbejdet blev gjort mere effektivt. Det hjalp, så der blev råd til de 3 % investeringer, og så kunne kapitalismen udvikle sig videre. I erne blev der rationaliseret. Alle offentlige institutioner fik en organisation og ledelse, der lignede en kapitalistisk virksomhed, og det gav også en besparelse, så der blev flere penge til erhvervsinvesteringer. Den nødvendige vækst, som kapitalismen skal have, har medført, at der også har været brug at skaffe mere olie til industri og transport. Stigningen i produktion af lettilgængelig olie og stigning i forbrug af olie har fulgtes ad med diverse udsving. Men det er allerede nu svært at skaffe lettilgængelig olie. Så man er begyndt at bore dybt nede i havet ved Nordpolen samt udvinde olie fra noget olieholdig sand i Canada. Omkring år 2014 er de fleste enige om, at der sker et skift. Så vil forbruget af olie stige kraftigere, end det er muligt at skaffe lettilgængelig olie. Og det vil medføre stadig større prisstigninger på olie. Selvfølgelig kan man så lave biogas, som bilerne kan køre på. Og man 13

14 kan også bruge biogas til opvarmning. Men olieforbruget er så enorm stort, at biologiske løsninger ikke kan dække behovet. I hvert fald ikke de første mange år. Her i Danmark er der grund til at tro, at de fattige vil komme til at fryse om vinteren. De vil ikke længere have råd til at køre i bil. Og alle de madvarer, som i fragtes fra Sydeuropa i bil op til os, vil blive dyrere på grund af større transportudgifter. Behovet for hele tiden at finde på hvor man kan bruge 3 % til investeringer - og samtidig sikre, at investeringen kan give profit - har medført, at stadig flere virksomheder er flyttet til ulandene for at udnytte billig arbejdskraft. Her opfører man fabrikker, hvor lokale folk kan få et arbejde og ofte en god løn, gode forhold, intet børnearbejde, pension, fagforening osv. Men disse moderne fabrikker udkonkurrerer alle de lokale virksomheder, så der reelt bliver massearbejdsløshed. De arbejdsløse søger så arbejde i høsttiden ude hos landmændene. Her konkurrerer de med fattige landarbejdere om at få arbejde. For hvert år bliver det sværere og sværere at få noget høstarbejde; og lønnen presses længere ned for hvert år. På verdensplan bliver de rige rigere og de fattige fattigere. For at presse profit ud af ulandene, tvinger man bønderne til at sprøjte gift ud på planterne for at dræbe insekterne. Ud over at mennesker bliver syge, er der sket det, at man helt har udryddet bierne forskellige steder. I dag er der mange store områder, hvor der ikke længere er bier og så sker der ingen bestøvning af planterne. Det betyder, at der ikke længere kan dyrkes grønsager. Det er stadig muligt at dyrke korn, fordi der her sker en bestøvning ved hjælp af vinden. Fordi vi brænder så meget kul og olie af, kommer der mere kuldioxid i luften; og det medfører, at solens varme kan komme ind, men ikke ud gennem atmosfæren. Det medfører en global opvarmning, hvor høstudbyttet i mange ulande bliver mindre og mindre, og hvor der nogle år stort set ikke kan høstes noget. Sammenlagt betyder det, at fødevareproduktionen bliver mindre. Så ikke nok med, at de fattige i ulandene bliver fattigere. Fødevareproduktionen er faldet de steder, hvor fattigdommen er størst. For at undgå folkelige opstande har regeringerne så lavet store marker, hvor man dyrker ris og korn ved hjælp af store maskiner, kunstgødning og kunstvanding. Så sælger man ris og korn til de fattige for en pris, de kan betale. Dyrkningsmetoden medfører, at kornet danner stivelse i stedet for kornsukker. I vores del af verden, hvor folk er overvægtige, betyder det ikke så meget. Men når man er på sultegrænsen, kan det blive katastrofalt. For når man spiser grød eller brød af stivelseskorn, skal kroppen først bruge energi på at omdanne det til korn-sukker. Og så kan kroppen bagefter forbrænde dette sukker. Herved får man så præcis den samme mængde energi, som man først brugte til at omdanne stivelse til sukker. Det er med andre ord snyde-mad, som mætter dejligt i maven; men som ikke giver nogen energi. Resultatet er, at de fleste børn er underernærede, og at børnedødeligheden er stor. For at sikre sin egen alderdom, sætter forældrene flere børn i verden. Så håber de, at nogen overlever og kan sørge for dem, når de selv bliver gamle. Det er de fattige, der skaber denne befolkningstilvækst. Nu er der 7 milliarder mennesker på Jorden. Nogle snakker om, at vi kommer op på 8, 9 og 10 milliarder i løbet af få år. Men andre mener, at sulten forinden vil bremse processen. Vi vil aldrig komme op på 9 milliarder, mener de. Til gengæld får vi sandsynligvis fattigdomsflygtninge i betydelig større omfang end det, vi ser nu. Den enkelte kapitalist bliver hele tiden nødt til at investere i maskiner, der kan køre hurtigere. Den enkelte arbejder skal helst kunne passe flere maskiner samtidig. Flere og flere får stress. Og mindst én gang bryder den enkelte arbejder sammen og får en psykisk depression. Forbruget af nervepiller, lykkepiller, hovedpinepiller og al anden medicin er de sidste 10 år steget med over 1000 %. Kroppene bryder mere og mere sammen. Astma, allergi, sukkersyge, gigt, kræft mfl. hærger i stadig stigende omfang. Man kalder dem velfærdssygdomme eller livsstilssygdomme. For 5 år siden kom en gennemsnitsdansker på hospitalet én gang om året; nu er det 2 gange. Det er lykkedes indtil nu at få folk til at tro, at disse sygdomme rammer tilfældigt, og at det overvejende er genetisk arvede sygdomme. Men sandheden er, at det er sygdomme, der er skabt af det kapitalistiske system. For 20 år siden fik cirka 25 % kræft. For 10 år siden var det over 30 %. Nu er det over 35 %; og mange læger mener, at det snart kommer op over 40 %. Lægerne kæmper for at behandle alle disse sygdomme, så folk kan fortsætte med et liv, hvor kroppen går i stykker. Vi er nu i en situation med varig syg- 14

15 domstilstand. Det fornuftige ville være at nedsætte tempoet og leve et liv, hvor kroppen ikke ødelægges. Men det kan ikke lade sig gøre, så længe kapitalismen fortsætter. Den enkelte kapitalist er tvunget til at investere i effektivitet og hurtigere maskiner. Og kapitalismen som helhed skal have en vækst på mindst 3 % om året. Eller bryder det hele sammen. Indtil 1970 erne kunne nationalbankerne kun udstede penge i samme omfang, som de havde guldreserver. Så var man sikker på, at pengene havde en reel værdi. Men det ændrede man så. Og i de følgende 30 år har man ændret pengevæsnet mere og mere, så alle banker i dag kan udstede kreditpenge i store mængder. Helt op til midten af 80 erne var det stadig sådan, at den kapital, der knyttede sig til produktion, var den dominerende. Men herefter skiftede det. Nu kunne man begynde at spekulere i penge i stedet for at spekulere i produktion. Hvis man investerede i produktion, kunne man måske opnå % profit. Men hvis man spekulerede i pengetransaktioner, kunne man opnå % i gevinst. Alle virksomheder fortsatte med at have en regnskabschef, der styrede produktionsøkonomien. Men så ansatte man også en skattemester, der styrede virksomhedens pengekasse; og han var i stand til at tjene flere penge på spekulation end på virksomhedens produktion. Nu begyndte et bankeventyr, hvor bankdirektørerne i de sidste 20 år er blevet rigere i et tempo, som har været eksplosionsagtigt. De har selv lånt et hav af penge, og de har spekuleret i pengetransaktioner, der gav 30 % i rente. De er kommet op på at tjene en million om måneden. Og de rigtige rige bankdirektører i London tjener millioner om måneden. Rigdomsforøgelsen har ikke rod i nogen materiel produktion. Det er udelukkende smart spekulation. En stor del af den 3 % vækst, som kapitalismen skal have for ikke at bryde sammen, er så gået til spekulation. Man har lånt penge til bygherrer, der har opført huse. Og man har lånt penge til boligejere, der har købt husene. Og kapitalisterne har fået deres gennemsnitlige 3 % vækst. Men husene var dyrere, end boligejerne havde råd til. Det var bankerne da ligeglade med. Og så brød det hele sammen i Den ene bank krakkede efter den anden. Boligejerne kunne ikke betale deres gæld og blev sat på gaden. Hele den kapitalmasse, som blev kunstig skabt i de år, skal nu forsvinde i form af flere bankkrak og flere konkurser og flere folk, der må gå fra hus og hjem. Her i 2012 er der stadig flere hundrede milliarder dollars i finanskapital, som der ikke er noget materielt grundlag for. Og derfor vil økonomisk krise og arbejdsløshed fortsætte nogle år endnu. Da de finansielle markeder er internationale, er det i princippet lige meget, hvor tabene kommer. Og derfor er der nogle, der spekulerer i en krig i Mellemøsten. Israel ønsker at bombe Irans atomanlæg. Og det kan blive påskuddet til krigen. Så skal man helst smadre så meget af arabisk kapital, at man herefter kun har så meget kapital tilbage på verdensmarkedet, at det svarer til den materielle produktion. Og så kan man fortsætte den kapitalistiske vækst på de 3 % årligt. Kommer denne krig ikke, vil den økonomiske krise fortsætte adskillige år endnu i Vesten. Det interessante er, at bankdirektørerne argumenterer med, at der er mere brug for dem nu end tidligere. For nu skal de føre os ud af krisen. Og derfor skal de have klækkelige lønforhøjelser. Først tjente de enormt meget på at skabe krisen; og nu skal de tjene lige så meget på at afvikle den. Målet er at få en balance mellem finanskapital og produktion. Og så kan man herefter fortsætte med 3 % stigning årligt. I de år, hvor finansspekulanterne tjene fantastisk meget, var der et behov for at passivisere almindelige mennesker i Vesten. De skulle jo ikke gøre oprør, fordi de rige fik % merindkomst om året. Derfor brugte politikerne masser af penge til sygehuse, plejehjem, pensioner, skoler, børnehaver osv. Alle blev dermed rigere. Da det så begyndte at knibe med penge til al denne velfærd, lånte man bare på de finansielle markeder, som det så smukt hedder. Så kunne og kan vi stadig få al denne velfærd; men nu er det for lånte penge. Politikerne regner så med, at den økonomiske krise snart er ovre, og så kan man betale gælden tilbage. Problemet er bare, at både USA og de europæiske lande skylder så helt utrolig meget, at bare renterne på disse lån kan forhindre, at økonomien kommer i gang igen. På den ene side vil det være konstruktivt, hvis de fattige fik flere penge at forbruge, for så hjalp det produktionen i gang. På den anden side vil det medføre, at kapitalisterne skal udbetale for meget i løn, så det ikke kan betale sig at investere. Og så kommer der ingen vækst. Og det vil medføre en 15

16 nedadgående spiral med endnu flere arbejdsløse og endnu flere virksomheds- og bankkrak. I første omgang forsøger de enkelte lande at effektivisere og sætte tempoet op, så man bliver mere konkurrencedygtig end nabolandene. Indenfor Euro-zonen har det medført, at Tyskland klarer sig bedre end Grækenland, sådan at grækerne køber tyske varer - af penge, som de låner. Derfor er Grækenland i dag reelt konkurs. Men det løser ikke kapitalismens problemer. Man er derfor nødt til at finde på noget helt nyt. Og det skal handle om et intimt og uløseligt samarbejde mellem finansmarkederne og staterne i Vesten. Mens politikerne i det enkelte land indtil nu har haft den afgørende beslutning, når der skal disponeres økonomisk, bliver de fremover nødt til at underordne sig finansmarkederne på den ene eller anden måde. Reelt betyder det, at kapitalismen vil overgå til en ny historisk fase, hvor finansmarkederne kommer til at styre politikken mere direkte. Det betyder, at de store beslutninger ikke længere skal træffes nationalt. Men at internationale økonomiske topmøder og internationale finansielle institutioner bliver de steder, hvor politikerne vil sidde og forhandler om verdens fremtid. Nogle vil mene, at det allerede har været tilfældet de sidste 20 år. Men i disse år har det enkelte lands politikere dog kunne føre en selvstændig økonomisk politik. Det vil de have meget svært ved fremover. Indtil for nogle år siden troede mange, at FN ville udvikle sig til en verdensregering, hvor demokratiet og fornuften skulle herske. I dag er FN nærmest sat ud af spillet. Til gengæld er vi ved at få noget andet, som regerer verden - hen over hovedet på de enkelte lande. Og det er disse finanscentre. Det bliver næppe til en verdensregering. Men måske til flere finansregeringer, der samarbejder. Hermed er den sidste rest af demokrati forsvundet. Nu er det kapitalistisk styring. Og politikerne opgaver bliver så at lave nationale lapperier. Der er nogle socialistiske partier, som tror, at kapitalismen vil bryde sammen på et tidspunkt. Så kan økonomerne og politikerne ikke løse problemerne mere. Og folket mister også troen på systemet. Og så vil der komme generalstrejke, og befolkningen vil sætte sig på den politiske magt og afskaffe kapitalismen og indføre socialismen. I midten af 1800-tallet troede socialister, at det ville ske forholdsvis hurtigt. I begyndelsen af 1900-tallet troede mange, at det snart ville ske. Efter Første Verdenskrig troede rigtig mange, at nu kom det. Og efter Anden Verdenskrig regnede mange med, at det måtte ske nu. Med kulturrevolutionen i slutningen af 1960 erne var der mange, der mente, at det var nært forestående. I med den økonomiske krise vi har i dag, er der også nogen, der mener, at det snart sker. Der er klimakrise, oliekrise, finanskrise, stresskrise, fødevarekrise, flygtningekrise osv. Og hvordan kan man fortsætte med den nødvendige investering på 3 %? Det svarer til, at der i år skal investeres for cirka 70 billioner dollars. Og det bliver en kolossal stor udfordring at finde ud af, hvad der kan investeres i, sådan at der kan skabes profit ud af det. Et projekt kan være at hente råvarer ned fra Månen. Et andet kan være at koble bioteknologi og menneskekroppe og lave levende robotter. Det skal være noget i den størrelsesorden for at opsuge alle de penge, der skal investeres, for at systemet ikke bryder sammen. Den såkaldte grønne vækst, hvor man laver vedvarende energi kan godt opsuge en del penge, men langt fra nok. Der er imidlertid masser af ressourcer tilbage på Jorden. Forestil dig en fremtid, hvor hele Afrika er blevet til en mægtig storby med højhuse, hvor fødevarerne produceres på de forskellige etager ved kunstigt lys. På 37. etage produceres grise. På 38. etage produceres køer. Fra 40. til 60. etage produceres grøntsager. Der er langt endnu, inden alle muligheder er opbrugt. At tro, at kapitalisterne ikke kan finde på noget, er at undervurdere dem. Systemet bryder ikke sammen de første 500 år. Til gengæld er det sandsynligt, at flere og flere af os begynder at sige nej til denne udvikling. Det er vigtigt at forstå, at den enkelte kapitalist ikke er ond. Han vil bare gerne overleve. Og derfor er han nødt til at investere. Lige så vigtigt er det at forstå, at politikere og fagforeningsfolk ikke har nogen som helst mulighed for at påvirke den overordnede proces. De kan regulere i det små. Sætte plaster på såret. Hjælpe de fattige osv. Men de kan ikke ændre udviklingen, så længe kapitalismen får lov til at fortsætte. Mange mener, at vi allerede har sørget for, at den rå kapitalisme er væk. Og nu er der så et samarbejdende folkestyre med velfærd. Men det ændrer ikke noget at kalde samfundet noget andet. Virkeligheden er, at pengene styrer. Kapitalisterne er hele tiden tvunget til at skabe 16

17 en vækst på mindst 3 % om året. Sker det ikke, kommer der økonomiske kriser, arbejdsløshed mm. Politikere, fagforeninger, forskere, økonomer, magthavere, pampere og teknokrater er derfor enige om, at man ikke kan bremse udviklingen. (Men selvfølgelig kan man det). De er også enige om, at der hele tiden skal være en økonomisk vækst for at undgå kriser. (Men selvfølgelig er det noget vrøvl). I selv samme øjeblik vi afskaffer det kapitalistiske system, behøver vi ikke mere vækst. Og så kan vi begynde at rydde op og indrette alting fornuftigt. Der er kun én måde, hvorpå man kan afskaffe kapitalismen, og det er ved at nationalisere finanskapitalen og så begynde at styre produktionsøkonomien demokratisk. Nogle socialister tror, at alting herefter af sig selv udvikler sig i en fornuftig retning. Men her tager de fejl. Den bevidsthedsstruktur, som har været med til at udforme det politiske og sociale system under kapitalismen, vil stadig være der. Og den vil påvirke folk så meget, at vi langsomt men sikkert vil genskabe de samfundsstrukturer, som var grundlaget for kapitalismen og som igen vil give nogle tilsvarende problemer som dem, der var (er) under kapitalismen. Der er dog sket noget med bevidstheden, idet der kom endnu en bevidsthedsspaltning i 1980 erne. Den hedder deperdution. Før da oplevede man jeg et i hjertet, og følelserne mærkede man i brystet. Men nu er alt under halsen projiceret udenfor jeg et. Kroppen opleves nu som en ting. Og identiteten er nu i hovedet, hvor man er klar over, at der er en højre og venstre hjernehalvdel. Analyserer man bevidstheden, opdager man, at den nu er 6-delt, svarende til de 6 adskilte dele, der er i energilegemet. Indholdet i de 6 dele er for de fleste mennesker samfund/politik/arbejde/uddannelse, café/venner, krop/natur, computer/mobil, familie og sex. Samfundet er tilsvarende 6-delt. Bevidsthedsstruktur og samfundsstruktur har påvirket hinanden. Samfundet har delt sig mere og mere op i de 6 dele. Det har fået bevidstheden til også at dele sig op sådan. Og det har igen påvirket samfundet til sådan en 6-deling osv. Det har været en social proces, hvor samfundsstrukturer og bevidsthedsstrukturer har skabt hinanden. Men det har også været en yderligere spaltning af det traditionelle europæiske energimønster og bevidsthedsstruktur. Hovedeffekten af deperdutionen har været, at man ikke længere kan forbinde forskellige dele i sin egen bevidsthed. Det indebærer, at moral og etik er forsvundet. Man kan heller ikke forbinde tanker med lyst og vilje. Det kan man selvfølgelig ikke holde ud, så derfor danner man en særlig tankelyst og tankevilje. Problemet er bare, at man ikke kan føle dem. Og de forsvinder lige så hurtigt, som de opstår. Der er heller ikke et egentligt jeg. Der er 6 mig er; og de trækker i 6 forskellige retninger. Der er så en indre uro og trang til at forene de splittede dele. Og det kan man godt. For spaltningen er en daglig selvundertrykkelse. Lige så snart man slapper af og tillader at føle efter, vil man begynde at få delene til at samarbejde. Det er imidlertid meget svært, fordi alting i samfundet er opdelt i de 6 sfærer. Når man befinder sig i én af de 6 samfundssfærer, bruger man én af sine egne 6 bevidsthedsdele. Og når man er i en anden af de 6 samfundssfærer, bruger man en anden af sine 6 bevidsthedsdele. Hvis man forsøger at blande det, så man bruger en forkert bevidsthedsdel til en bestemt samfundssfære, stivner andre mennesker og kigger mærkeligt på én. Så er man dum, naiv, pervers, fjollet, useriøs eller ynkelig. Men man kan godt slippe spaltningerne. Det sker, når man får et psykisk sammenbrud. Eller når man går i strejke og mister tilliden til systemet. Eller når samfundet har udviklet sig så grelt, at man begynder at tænke, at alting bør være anderledes. Bevidstheden behøver heller ikke hænge fast i det dobbelte energimønster med analyseenergien i højre side og enheds-energien i venstre. Hvis man tør tænke alternativt, kan man godt skifte rundt mellem alle energimønstre. 17

18 I resten af bogen vil vi se på strukturerne i samfundet. Vi vil analysere dem og opdage, at de passer til det traditionelle stivnede bevidsthedsmønster. Og så vil jeg visualisere, hvad der er muligt og fornuftigt, hvis vi slipper selvundertrykkelsen og frigør os fra bevidsthedsstrukturen. I 1700-tallet sad man på kaffestuer og diskuterede, hvilket samfund man ville have, når man fik afskaffet adelsvældet. Nu skal vi så diskutere, hvilket samfund vi vil have, når vi får afskaffet kapitalismen. Alle kan være med i diskussionen: Arbejdere, kunstnere, intellektuelle, bønder, præster, politikere og kapitalister. De sidstnævnte har selvfølgelig noget at miste; men de kan selvfølgelig også godt indse, at vi er ved at ødelægge alting, hvis vi bare fortsætter. Og så skal vi snakke os frem til nogle grundlæggende idéer for et nyt samfund og en ny verdensorden. Her håber jeg, at denne bog kan blive et bidrag i diskussionen. Myter Inden vi går i gang, vil jeg lige komme ind på det fænomen, som kaldes en myte. Jeg hørte en udsendelse i radioen, hvor en filosof forklarede, hvad det var. Han mente, at det var historier, som var blevet fortalt igen og igen igennem tiden, og som efterhånden dannede nogle tankemønstre i os. Forfattere havde skrevet bøger om de samme temaer og forstærkede dermed disse myter. Han nævnte Tristan og Isolde som et eksempel og sagde, at der var mange andre historier, som havde samme tema, og at de altså dannede vore tanker om kærlighed. Jeg mener, at det en det europæiske energimønster, der danner bestemte tankemønstre. Og jeg vil kort skitsere, hvordan historien om Tristan og Isolde passer til dette energimønster. Der er 3 kropsdele med høje ladninger i det europæiske energimønster, og de danner 3 kødelige bevidstheder. I højre side er de mandlige energier. I underlivet er der en dyrisk kraft. Og her oplever man ridderen. I hovedet er der forstanden og kontrollen. Og her oplever vi kongen. I venstre side er der den kvindelige energi. Og her oplever vi prinsessen. Det europæiske menneske har så en indre trang til at forene de to sider, som holdes permanent adskilt. Og her er der altså både en ridder og en konge, der bejler til prinsessen. Tristan er ridder. Men i en kamp med en anden ridder bliver han såret. Denne følelse af at være såret, føler vi alle sammen, fordi vi netop er splittet i højre og venstre side. Og vi kan kun ophæve følelsen, hvis de to sider mødes. I historien er det så Isolde, der skal redde Tristan. Men højre sides underliv, der indeholde vrede på grund af adskillelsen, og venstre sides bryst, der indeholder gråd på grund af adskillelsen, kan ikke direkte mødes. Det skyldes, at de jo er modsætninger. Kun hvis man begynder at bruge andre energimønstre, kan alle energimønstrene fungere i en sammenhæng, hvor de supplerer hinanden. Men hvis man kun har to modsatte energimønstre, trækker de i modsatte retning. Derfor forklæder Tristan sig og spiller harpe i nærheden af Isolde. Og hun synes, det lyder så smukt, at hun også gerne vil lære at spille. Her er der altså et spil, der gør, at de to sider (højre og venstre kropssides bevidstheder) kan mødes. Og det heler så Tristans sår. Nu kan mennesker ikke holde ud at være permanent spaltet mellem de to kropssider. I den ene side har man et jeg, og i den anden side har man drømmen om en kæreste. Egentlig er det også et jeg, men det er projiceret udenfor jeg et og over på én af modsatte køn. Trangen til at forene de to side bliver så til behovet for at blive gift. I højre side er der dels forstand og kontrol (hoved); og i historien er det kongen. Og der er også det vilde og seksuelle (underliv); og i historien er det ridderen. Men hvem skal Isolde giftes med? Her er det Tristan (dyrisk sex), der i første omgang sejrer. Tristan og Isolde har nemlig drukket en elskovsdrik, der forbinder de to siders følelser, så de bliver forelskede. Men til sidst forlader Isolde (bryst) Tristan (underliv) og giftes med Kongen (hoved). Det bliver altså et fornuftsægteskab. Man kan analysere alle andre historier fra den tid og nå frem til samme resultat. De bygger direkte på de tanker og følelser, som alle europæere oplever inde i sig selv. Og derfor er det ikke, som filosoffen i radioen sagde, historierne, der har dannet nogle tankemønstre i os. Det er tankemønstrene i 18

19 os, der har dannet historierne. Og tankemønstrene følger de strukturer, der er i det traditionelle europæiske energimønster. Det europæiske energimønster danner en lang række af myter i vores bevidsthed. Og der er nogle store gennemgående myter, som handler om hele den europæiske kulturs historie og udvikling. I sammentrængt form har jeg fundet dem i en meget lille bog, som Lene Andersen skrev i Den har titlen Det åbne samfund og dets venner. Et svar til Stéphane Hessel. Hessel er en gammel mand, der var aktiv imod nazisterne, og som i en lille bog Indignez vous (bliv oprørt, bliv forarget) med kun 13 siders tekst opfordrer vor tids ungdom til at gøre modstand. Bogen udkom i Frankrig i 2010 og blev hurtigt en bestseller. Den er nu solgt i over 3,5 millioner eksemplarer over hele verden. Det interessante ved Lene Andersens bog er, at vi her får de europæiske historiemyter serveret i ultrakort form. Hun starter med, at hun ville have været død, hvis hun levede i stenalderen. Enten af sundhedsmæssige årsager - eller fordi, hun er over 40 år. Så gamle blev de ikke dengang, tror hun. Det skyldes jo, at folk i 1600-tallet kun blev omkring 30 år i gennemsnit. Og lige siden er vi blevet ældre. Og så tror vi, at mennesker før da også højst blev 30 år. Men den lave alder skyldes pest og krige. Og der er intet videnskabeligt grundlag for, at folk for et par tusinde år siden levede et kortede liv, end vi gør i dag. Men der er en klar myte om, at vi lever længere. Og det skyldes den europæiske bevidsthedsstruktur. Analyse-energien i højre kropsside giver denne tankegang. Man føler to energipoler (underliv og hoved). Det giver to bevidsthedspoler i hjernen. Og man føler en energistrøm fra underliv til hoved. Og det giver den forståelse, at der er en bevægelse fra den ene bevidsthedspol til den anden men også, at det er en bevægelse opad fra noget primitivt til noget mere veludviklet. Når man så fylder hovedet med tanker om levealder, vil man straks have to levealdre én i hver pol. Den ene bruges så til fortid og den anden nutid. Og så vil man føle, at levealderen i fortiden var nede på et primitivt stade, mens den nu er oppe på et mere udviklet stade. Så mener hun, at mændene begyndte at dominere over kvinder allerede for år siden. Og hun mener, at denne kvindeundertrykkelse har varet lige siden. Efter hendes opfattelse var det først, da FN vedtog menneskerettighederne i 1948, at hun som menneske har fået et liv i tryghed. Men videnskabelige kilder antyder, at der nærmest var et matriarkat, der varede frem til i hvert fald år før 0. På grund af klimaforandringer, der skyldtes istidens ophør, blev Mellemøsten langsomt forvandlet fra en frodig have til ørken. Og i før 0 var der total krig overalt om at erobre en frodig dal, hvor man kunne producere fødevarer. I disse år enten døde man - eller også organiserede man sig i hære, hvor kvinder, børn og kvæg dannede bagtrop. Det var nok den første særbehandling af kvinder. Springer vi frem i tiden til landsbyfællesskaberne i Europa, er der intet, der tyder på, at kvinder blev undertrykt af mændene. Præster og adel fik fanget hekse og brændt dem. Men i landsbyerne havde kvinderne lige så meget magt som mændene. Vi skal helt op til 1800-tallet for at se en general kvindeundertrykkelse. Her er landsbyerne gået i opløsning. Og kernefamilien har set dagens lys. Når en kvinde blev gift, fik manden en pisk af brudens far. Og den hængte over ægtesengen til advarsel. Men da kvinden natur var svag, måtte manden mindst hver 3 uge piske hende i enden. Ellers tog Satan bolig i hende. Det var i 1920 erne i årene mellem de to verdenskrige, at kvinderne begyndte en frihedskamp for at komme ud af køkkenerne, bestemme over deres egen seksualitet og blive en del af samfundet sådan som det havde været tidligere i 1700-tallet. Men Andersen oplever det helt anderledes. I hendes bevidsthed er der to poler. En primitiv og en fornuftig. Og hun føler en energistrøm fra den første til den anden. Derfor er hun overbevist om, at kvinder altid har været undertrykt. Det er først i vor tid, at de er blevet frigjort. Hun kender sandsynligvis ikke til historiske kilder. Men fordi alle mennesker i Europa har denne bevidsthedsstruktur, har de alle sammen også den samme myte. Og når alle oplever det sådan, må det vel være sandt. Det er det bare ikke. De samfund, som tidligere generationer og vi selv har opbygget i Vesten, har en masse fejl, og de fejl skal vi absolut indigneres over. Men det er også de bedste 19

20 samfund og livsvilkår, verden hidtil har kendt, og for at vi fortsat kan leve i gode samfund og nyde godt af de universelle menneskerettigheder og forhåbentlig udbrede dem til resten af verden, må vi også være taknemmelige for de gode forhold, vi har arvet. Men har vi de bedste samfund? I 1-2 års alderen tvinger vi børnene til at spalte deres bevidsthed, så deres vilje knækkes, og de bliver lydige. I 3-4 års alderen tvinger vi børnene til endnu en spaltning, så de bliver et halvt menneske, der venter på at blive forenet med en kæreste, så de kan føle sig hel. I års alderen skærer en sjettedel af børnene i sig selv for at slippe for den psykiske smerte, indtil de til sidst gennemfører endnu en bevidsthedsspaltning, så de ikke længere kan føle noget sammenhængende jeg. Forbruget af medicin, nervepiller, og lykkepiller er steget med over 1000 % de sidste 10 år. Halvdelen af befolkningen går rundt med konstante smerter. Flere og flere får gigt, astma, allergi, sukkersyge mm. Stress og psykiske depressioner rammer alle før eller siden. Kræft bliver mere og mere udbredt. Vi er ved at udrydde en masse vilde planter og dyr. Vi ødelægger ozonlaget. Øger den globale opvarmning, så fattige mennesker ikke kan producere fødevarer. Og antallet af krige eller krigslignende tilstande er steget jævnt gennem de senere generationer. I Vesten bliver de rige rigere, men de fattigere bliver fattigere. Alt det her ved Andersen selvfølgelig godt. Men når hun slapper af og ikke tænker over det, føler hun kun det, som hendes stivnede energimønster giver impulser til. Og her er hun kun i kontakt med den del af bevidstheden (hoved i højre side), som handler om, at hun kan sige sin mening og stemme ved valg mm. I Vesten har vi de bedste samfund at bidrage med noget konstruktivt i, vores udfordring må ligge i at opfinde og skabe bedre løsninger end det, der allerede findes. En sådan opfindsomhed, kreativitet og arbejdsomhed er ikke modstand, det er hårdt arbejde og vilje til personligt ansvar og udvikling. Her kritiserer hun Hessel, fordi han opfordrer til modstand mod den udvikling, der har været og stadig sker. Det fremgår af hendes argumentation, at vi skal videre ad samme vej som tidligere. Hun føler analyse-energien, hvor vi hele tiden kommer fra noget primitivt (underliv) til noget fornuftigt (hoved). Hun vil ikke gøre modstand mod den energistrøm, som hun føler fra underliv til hoved. Andersen kan også mærke venstre side med enheds-energien, som rummer følelser og et individualistisk jeg (bryst), der står udenfor samfundet og kigger på. Her kan hun godt føle passion og godt forstå indignation. Og hun ved også, at denne følelse rummer illusionen om historiens afslutning (analyse-energien) og dannelse af det utopiske rige, hvor alt er godt. Her kan den enkelte føle sig som helt, der vil skabe den perfekte verden. Men både helte og den perfekte verden er en myte. Ingen af dem kommer. Begge er en pubertær drøm om at kunne lægge ansvaret fra sig, og de er en tro kopi af magt og en underliggende orden, som ikke findes. Det totalitære samfund hviler på denne magiske tænkning og forestilling om den perfekte verden, det perfekte system. Her er jeg helt enig med Andersen. Enheds-energien giver denne myte i vores bevidsthed. Det interessante er, at hun kan indse venstre sides myte, som hun tager afstand fra. Men hun kan ikke erkende højre sides myte, som totalt præger hende s tankegang. 20

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Bevidsthedens forvandling

Bevidsthedens forvandling Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje Bogen er anden del af et dobbeltværk. Bog 1, Bevidsthedens historie, redegør for historiske kendsgerninger set

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER Tommy FalkeØje Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx TOMMY FALKEØJE Revolutionær teori og praksis. Venstrefløjen kontra Marx. Copyright Tommy FalkeØje. 2 Forord Mange af de skrifter, som Karl Marx skrev,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Personlig forvandling

Personlig forvandling Personlig forvandling SLIP BEVIDSTHEDEN FRI Tommy FalkeØje Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. TOMMY FALKEØJE FORLAG Frigørende bevidsthed. Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere